Udbyggere og husmænd

En registrant

Rosenvænge vinteren marts 1931 set fra vest. Foto: Anker Hansen.

Registranten er opdelt efter gårdenes “grunde”. Listen vil blive opdateret løbende:

Klemensker – 1 . vorneds grund – Ndr Kirkebogård

Klemensker – 16. slg. grund – Bolbygård

Klemensker  – 18. slg. grund og fortorv – Søndre Bedegadegaard

Klemensker – 19. slg. grund og fortorv – Nørregård

Olsker – 3. vornedgaards grund og fortorv – Ndr. Kirkebogaard

Olsker – 14. og 15. slg. grund og fortorv – Lundegaard (15. slg. Dyndegaard er nedlagt)

Olsker – 16. slg. grund og fortorv – Bækkegaard

Olsker – 17. slg. grund og fortorv – Lille Bakkegaard

 

Intension

Jeg mener, at historier om personer og begivenheder bør kobles til en bestemt lokalitet for at få den fulde værdi.

Gårdmænd på en selvejer- eller vornedgård er lette at identificere. Sognenavn og gårdens nummer er entydige i kilderne og de fleste findes “Kures gårdregister”, som er et fantastisk redskab i navnesøgningen. Det er straks vanskeligere når det drejer sig om udbyggere i 1700-1800 tallet og husmændene i 1900-tallet. Husmænd og udbyggere findes i de historiske kilder, ikke så ofte som gårdmændene og ikke så præcist angivet.

Min drøm er en registrant, der kan bruges til at identificere de ellers ofte anonyme udbyggere og husmænd.

Prioritet

Jeg troede, at når jeg samlede alle kendte oplysninger fra skifter, folketællinger og skattelister og samkørte dem i en database, ville man få et brugbart register over udbyggere og husmænd. Folketællingen i 1901 har matrikelnumrer for hver husstand, hvorfor det måtte være nemt at identificere den ældre bebyggelse med nutiden. Det var planen, men ak, så let var det ikke. Der skulle masser af “håndarbejde” til før jeg fik en nogenlunde troværdig liste for hver ejendom.

Et udpluk af database over udbyggere og husmænd for Nørre herred

Jeg må erkende, at et “udbygger og husmands-register” for hele Bornholm er for stor en opgave for mig alene at realisere. Jeg vil koncentrere mig om Nørre herreds fire sogne Klemensker, Rutsker, Olsker og Rø.

Nytteværdi

Jeg er kommet så langt i mit projekt, at jeg kan konstatere, at det faktisk er en god måde til at skrive lokalhistorie på. Vist nok har hver ejendom sit særkende, men sammen med de nærmeste naboer dannes et mosaik af forskelligheder, der kan sammenfattes i en fortælling, der giver mening og forklarer et lille samfunds udvikling.

En beboerliste er nyttig for alle, der søger slægtshistorisk viden, men også for dem, der er almindeligt lokalhistorisk interesseret. Slægts- og lokalhistorie hører på sin vis sammen. Partneren vælges ofte i nærområdet og flytter man, er det sjældent ret langt.

Problemstilling

Udbyggerne og husmændene udgør den største gruppe af bornholmere, der bor udenfor købstæderne og fiskerlejerne. Der er gode beskrivelser af husmænd fra omkring 1850 og frem. Deres historie i 1700-tallet er sparsomt beskrevet.

Udbyggere og husmænd ejede deres huse. De stod enten på bondens eller kongens jord. Hus- og havelodden var ofte på 1 skæppe land (689,5 m2), som man betalte en lille afgift for til jordejeren.  Fæstebreve på jord, på eksempelvis to til fire tønder lands størrelse, blev givet til husejeren (udbygger/husmand) i enten på livstid eller i en længere årrække. Huse og lejeretten til jorden kunne almindeligvis sælges uden problemer til tredjepart. Udbyggerne og husmændene udgjorde derfor et mellemlag i befolkningen, der ikke havde bøndernes privilegier, men som hævede sig over landarbejderne, der ikke havde rådighed over egen bolig.

Hvis man følger udbyggerne/husmændene så langt tilbage i tiden man kan, vil man få et kvalificeret bud på en udvikling man ikke tidligere har været opmærksom på.  Men med ny viden dukker nye spørgsmål op: Hvordan adskiller Bornholms husmænds forhold sig fra resten af Danmark. Betyder ejerbolig-formen noget for selvforståelsen?

Arbejdsplan

Mit arbejdsområde er udbyggere og husmænd, der kan defineres som husejere, men ikke jordejere i 17-1800-tallet. Fra midten af 1800-tallet købte de fleste udbyggere og husmænd jorden af jordejeren og blev herefter selvejere.

Jeg vil inddele arbejdet i mindre geografiske områder, der defineres tilhørende een jordejer. Det vil sige afgrænsede områder defineret af selvejergårde, vornedgårde, proprietærgårde og kirke- og degnegårde. I hvert sogn vil der være en restgruppe, der ligger på “Kongens Mark”.

Jeg vil begrænse opgaven til alle ejendomme, som findes på geodætisk kort fra 1914, samt de huse der er forsvundet før 1914.

Jeg vil ikke bruge et fast skema for oplysninger, da der er stor forskelle på oplysninger igennem tiderne. Jeg vil altid medtage uventet interessant kildemateriale, som ikke lader sig rubricere.

Forbillede

Foruden Kures gårdregister er “Landbruget og dets Biografier, Udgivet af Ernst G. Olsen i 1950”, et forbillede. Værket, som i sin tid kostede en formue (97 kr), kaldtes i mit barndomshjem for “Sladrebogen”. Det er et tidsbillede af Bornholms Landbrug med oplysninger om gårdnavne, matrikelnumre, parcel, størrelse, ejendomsskyld, grundskyld, ejer og familieoplysninger. Med sladrebogen på reolen kunne enhver bornholmer nemt finde oplysninger på alle – nær og fjern.

“Sladrebogens” oplysninger er standardiseret og vil bevare sin værdi for fremtiden, men den udgør kun et et billede af ejendommen for en kort periode. Jeg vil gengive oplysninger fra Sladrebogen for de ejendomme, som jeg beskriver.

Opslag i “Sladrebogen” – Bornholms Historie. Landbruget og dets Biografier. Rønne 1950.

 

Henvisninger og noter

Hvor det er muligt, er alle kilder medtaget i teksten som links.

Være opmærksom på, at nye oplysninger og billeder kunne tilføjes en ejendom efter offentliggørelse. Artiklerne er ikke statiske.

I min omtale af ejendommene og deres ejere henviser jeg til skatteforhold. Oplysninger herom findes i Sognerådets forhandlingsprotokoller som jeg har digitaliseret. Find dem her på min hjemmeside.

Sandkås 12. juni 2021

Jesper Vang Hansen