Udbyggere og husmænd

En registrant

Rosenvænge vinteren marts 1931 set fra vest. Foto: Anker Hansen.

Registranten er opdelt efter gårdenes “grunde”. Listen vil blive opdateret løbende:

Klemensker – 1 . vorneds grund – Ndr Kirkebogård

Klemensker – 16. slg. grund – Bolbygård

Klemensker  – 18. slg. grund og fortorv – Søndre Bedegadegaard

Klemensker – 19. slg. grund og fortorv – Nørregård

Intension

Historier om personer og begivenheder bør kobles til en bestemt lokalitet for at få den fulde værdi, mener jeg. Det er svært når det drejer sig om udbyggere og husmænd. Min drøm er en registrant, der kan bruges til stedfæstelse af begivenheder, men også et ønske om tilegne mig en viden om den bornholmske befolkningsgruppe på landet, der ikke sad på gårdene.

Gårdmænd på en selvejergård eller vornedgård er lette at finde, her er mange anskuelige hjælpemidler, men når det drejer sig om udbyggere i 1700-1800 tallet og for husmændene i 1900-tallet er det meget vanskeligt. Der findes mange kilder, men ofte er de svært tilgængelige og kræver nærlæsning.

Drømmen

I min naivitet troede jeg, at når man samlede alle allerede kendte oplysninger fra skifter, folketællinger, skattelister osv og samkører dem i en database, ville man få et brugbart register over udbyggere og husmænd. Personer og stedet skulle bindes sammen ved at bruge folketællingen fra 1901, som er den første folketælling, hvor matrikelnumrene var anført for hver husstand. Det var planen, men ak, så let var det langt fra. Der skulle masser af “håndarbejde” til før jeg fik en nogenlunde troværdig beboerliste for hver ejendom.

Jeg måtte erkende, at et “udbygger og husmands-register” for hele Bornholm er umulig at realisere. Jeg vil koncentrere mig om Nørre herreds udbyggere og husmænd.

Database for Nørre herred

Nytteværdi

Jeg kom dog så langt i mit arbejde, at jeg opdagede, at det faktisk kan være en god metode til at skrive lokalhistorie på. En beboerliste er nyttig for alle, der søger viden om person og ejendomme, men også for dem, der er almindeligt lokalhistorisk interesseret.  Tager man udgangspunkt i de små, måske i sig selv ubetydelige ting, samler dem med andre små historier, så vil det give en ny og interessant indfaldsvinkel på en bredere lokalhistorie. Jeg vil påstå, at hvis man vælger passende geografisk område, vil man kunne beskrive de fleste aspekter for stedets udviklingshistorien.

Problemstilling

Udbyggerne og husmændene udgør den største gruppe af bornholmere. Der er gode beskrivelser af husmænd fra omkring 1850 og frem. Deres historie i 1700-tallet er sparsomt beskrevet.

Udbyggere og husmænd ejede deres huse. De stod enten på bondens eller kongens jord. Hus- og havelodden var ofte på 1 skæppe land (689,5 m2), som man betalte en lille afgift for til jordejeren.  Fæstebreve på jord, på eksempelvis to til fire tønder lands størrelse, blev givet til husejeren (udbygger/husmand) i enten på livstid eller i en længere årrække. Huse og lejeretten til jorden kunne almindeligvis sælges uden problemer til tredjepart. Udbyggerne og husmændene udgjorde derfor et mellemlag i befolkningen, der ikke havde bøndernes privilegier, men som hævede sig over landarbejderne, der ikke havde rådighed over egen bolig.

Hvis man følger udbyggerne/husmændene så langt tilbage i tiden man kan, vil man få et kvalificeret bud på en udvikling man ikke tidligere har været opmærksom på.  For eksempel: Hvad betød ejerbolig-formen for selvforståelsen? Er det specielt for Bornholm?

Arbejdsplan

Jeg vil ikke beskæftige mig med de ca. 900 selvejer- og vornedgårdenes ejere og beboere på Bornholm, da Kures gårdregister udmærket dækker dem. Mit arbejdsområde er udbyggere og husmænd, der kan defineres som boligejere, men ikke jordejere i 17-1800-tallet. Fra midten af 1800-tallet købte de fleste udbyggere og husmænd jorden af jordejeren og blev herefter selvejere.

Jeg vil inddele arbejdet i mindre geografiske områder, der defineres tilhørende een jordejer. Det vil sige de enkelte selvejergårde, vornedgårde, proprietærgårde og kirke- og degnegårde. I hvert sogn vil der være en restgruppe, der ligger på “Kongens Mark”, som findes mange steder på Bornholm.

Den primære stedsangivelse i kirkebøger, vejviser, skattelister osv var altid til gårdnumrene. Vejviseren i 1967 var den sidste med gårdnumre, derefter blev det vejnavne og numre det primære – forøvrigt samtidig med postnumrenes indførsel. Først Den grundlæggende database af allerede kendte og registrerede beboere, har henvisning til gårdnumre, enten på deres grund, fortorv eller udmark. Det er meget få udbyggere, der havde deres huse på Kongens Udmark og ikke koblet til en gård

Jeg tager alle huse med i undersøgelsen også dem der er blevet nedlagte.

Jeg vil ikke bruge et fast skema for oplysninger, da der er stor forskelle på oplysninger igennem tiderne. Jeg vil altid medtage uventet interessant kildemateriale, som ikke lader sig rubricere.

Henvisninger til kilder vil primært være ved hjælp af links i teksten.

Jeg vil offentliggøre oplysninger om den enkelte ejendom inden den er færdigbehandlet. Det vil sige, at tekst og illustrationer vil være under forandring.

Forbillede

Foruden Kures gårdregister er “Landbruget og dets Biografier, Udgivet af Ernst G. Olsen i 1950”, et forbillede. Værket, som i sin tid kostede en formue (97 kr), kaldtes i mit barndomshjem for “Sladrebogen”. Det er et tidsbillede af Bornholms Landbrug med oplysninger om gårdnavne, matrikelnumre, parcel, størrelse, ejendomsskyld, grundskyld, ejer og familieoplysninger. Med sladrebogen på reolen kunne enhver bornholmer nemt finde oplysninger på alle – nær og fjern.

“Sladrebogens” oplysninger er standardiseret og vil bevare sin værdi for fremtiden, men den udgør kun et et billede af ejendommen for en kort periode. Jeg vil gengive oplysninger fra Sladrebogen for de ejendomme, som jeg beskriver.

Opslag i “Sladrebogen” – Bornholms Historie. Landbruget og dets Biografier. Rønne 1950.