Bjørnegårds udbyggere og husmænd

Bjørnegårds jorde strakte sig tidligere fra Bolleris i nord til Bjørnshøj i syd, kun adskilt af præstegårdens jord. Det er på Bjørnegårds marker Klemensker by vokser frem omkring år 1900.

I tiden frem til 1887, hvor det første præcise kort blev opmålt, har jeg registreret 14 ejendomme, hvoraf  tre ikke længere eksisterer.

De fire ældste kan føres tilbage til 1700-tallet. De er:

Juelsminde – Juelsmindevej 3 matrikel 87c

Toften – forsvunden ejendom øst for Degnegård – matrikel 87k – nedrevet mellem 1909 og 1914

Udbygger sydvest for Bjørnegaard – forsvundet første halvdel af 1800-tallet

Bjørnshøj – Klemens Storegade 70 – matrikel 87h

Ejendomme opført i 1800-tallet er:

Bolleris- Juelsmindevej 1 – matrikel 87l

Thorsminde – Bedegadevej 2 – matrikel 87b

Sct. Klemensgade 6 – matrikel 87e

Brogade 11 – matrikel 87p

Bjørnemøllen og Bjørnevang- Brogade 33/Bjørnemøllevej 8b og 8c- Matrikel 87f med flere

Godthåb – Fabriksvej 1 – matrikel 87dm

Mormors hus – Klemens Storegade 58 – matrikel 87dg

Lundshøj – Klemens Storegade 62 – matrikel 87i

Forsvundet hus på Lundshøjs grund – ca. Fabriksvej 11

Aabakke – Aagaardsvej 18 – matrikel 87ac

Udbyggernes og husmændenes huse var i selveje, men på lejet jord fra Bjørnegård. Lejejorden fulgte med huset og beboerne kunne frit sælge til hvem som helst blot køberen var en “uberygtet person”. Dog havde ejeren på Bjørnegård forkøbsret til den pris, som var budt fra anden side.

I 1856 solgtes Bjørnegård til Christian Jensen, der hurtig fik finansielle problemer. Gårdejeren blev tvunget til at sælge flere af gårdens parceller på auktioner i 1857 og 1859. Det betød at flere ejendomme kom i fuld selveje, samt Thorsminde og Bjørnemøllen blev bygget.

Luftfoto 1946 af Brogade 11 og tømmerpladsen. Foto tilhører Kgl. Bibliotek.

Fra 1887 blev Bjørnegårds parceller udstykkede i mindre lodder. De første var grunden til Andelsmejeriet “Bjørnedal” i 1889 (ikke beskrevet her) og samme år matriklen 87p til skomager Jens Espersen Schou, som byggede en lille landejendom på de tre tønder land, som var halvdelen af Thor Vest’s ejendom matrikel 87e. Ejendommen på matrikel 87p blev senere Brogade 11. Fra avlsbrug med skomageri og cykelværksted udviklede ejendommen sig til snedkeri og byggeforretning, for derefter blive autoværksted. Grunden blev efterhånden opdelt i små matrikler og bebygget. 

Matrikelkortet, der var i brug fra 1888 til 1951, viser opdelingen af den oprindelige matrikel 87p i små lodder, der på kortet ikke kan adskilles fra hinanden.

Først efter 1898 kom der rigtig gang i byggeriet, primært på grunde udstykket fra Bjørnegård. Fra nu af kan bebyggelsen kaldes for en by, stærkt hjulpet i gang af jernbanen, der allerede i 1905 var under planlægning og endelig taget i brug i 1913.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.