Bolleris og Fogdedalen

Bolleris i Klemensker er et lille område nord for Klemensker by. Den har en spændende historie.

”Bolleris hus” eller ”Bækkeskov”, som den senere kom til at hedde, blev bygget omkring 1839. og revet ned i 1906. Fra starten af 1900-tallet byggedes ”Frydendal” og 1916 ”Lillebo”. Jeg har beskrevet de to ældste huse: Bækkeskov – Bedegadevej 11 (nedrevet o. 2006) og Frydendal – Juelsmindevej 2

Bolleris og fogdedalen efter udskiftningen på et matrikelkort fra 2022

Den ældste historie

Skov og engene i Bolleris og Fogeddalen var oprindelig kongens ejendom. Helt tilbage til 1640’erne har det været ridefogeden eller amtsforvalteren, der har haft ret til at bruge engene og skoven, mod en afgift til kongens kasse.

Bjørnegård, som indtil 1744 var en kongelig fæstegård, gjorde i slutningen af 1600-tallet krav på området. Det vil sige, at gårdens fæster mente, at det hørte til hans fæstejord. Uenighed mellem Bjørnegårds beboer og den kgl. amtsskriver, blev nidkært ført på Nørre Herredsting i 1692. Der blev ført vidner, der kunne huske tilbage til den tid, hvor Holger Rosenkrans var lensmand på Bornholm. Vidnerne var ikke enige og det endte med amtsforvalteren fik ret. Han kunne derved kapitalisere jorden ved en leje- eller forpagtningsaftale.

Bolleris værdi lå i engenes afgrøde i den tidligste tid. I 1742 blev en del af engen indhegnet for at opelske en skov. Skovridderen plantede aske, espe og egetræer, som allerede om 3-4 år skulle udtyndes for at fremme væksten. Hasselbuskene kunne fælles efter 4 til 6 år og bruges til båndstager. Af det indhegnede områdes trævækst blev der i 1753 solgt 198½ læs brænde for 140 sld 54 skilling. Træet blev solgt i 103 portioner. Køberne købte ½-3 læs hver.

I 1754 blev områderne bortfæstet på livstid. I jordebogsregnskabet 1754 læses: Auktion over to enge kaldet Bolderis og Fogeddalen i Klemensker blev bortauktioneret til højstbydende den 14. juli 1753 til forpagtning på livstid. Oberstløjtnant Schor fik engene mod en indfæstning på 7 rd 2 mk og en årlig afgift på 4 lispund og 8 pund smør til amtet.

Bolleris i selveje

I Jordebogsregnskabet for 1775 læses at kongen solgte Bolleris og Fogdedalen til udbygger Jens Olsen ved kirken for 347 rd 32 sk. På betingelse af, at den nuværende fæster (Schor) måttet fortsat fæste engene på livstid. Hele grunden skulle betale 6 lispund smør årligt i landgilde. Når grunden endelig overdrages til køber, skulle der betales 3 rd. i kendelsespenge.

Først i 1839 blev Bolleris bebygget. Den blev en af de store avlsbrug, der kunne måle sig med selvejergårdene. I starten af 1900-tallet fik ejendommen ”afholdsbevilling”, det vil sige, at der kunne holdes forsamling, men ikke sælges spiritus. Bolleris skoven var et yndet sted til afholdelse af politiske møder – særlig husmandsbevægelsens møder blev holdt her. Afholdsbevillinger blev tillige givet til Frydendal og til ejendommen på Bjørnegårds parcellen, Bollerisvej 1.

Bolleris var et aktivt sted ses af, at i 1905, da man drøftede den planlagte jernbane, skulle stationen ligge i Bolleris og have en linjeføring, der ikke gik over Rø og Tejn, men nordover mod Allinge.

Denne artikel er en del af et større projekt, som du kan læse om her: “Udbyggere og husmænd

Bækkeskov 1951. Luftfoto tilhørende Kgl. Bibliotek

 

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.