Den skurvede skoleholder Hammer

Hammershusvej 2 hvor Mogens Jensen holdt skole i 1766.

Hammershusvej 2 hvor Mogens Jensen, som 17årig, holdt skole i 1766.

I 1822 døde den 73 år gamle skolelærer Mogens Jensen Hammer i Åkirkeby. I 56 år havde han undervist børn i at læse, skrive og regne, først som privat skoleholder i Sandvig og dernæst som offentlig skolelærer i Åkirkeby. Hans historie handler om 1700-tallets private skoleholdere og tiden op til det organiserede skolevæsens start på Bornholm.
Mogens Jensen benyttede først familienavnet Hammer i en høj alder – måske så sent som 1807. Stednavnet Hammer(en) var populært og flere familier benyttede det. Der var to andre der på samme tid hed Mogens Jensen Hammer – en jævnaldrende i Allinge og en godt tyve år yngre i Sandvig.
Mogens Jensen Hammer må have haft en traumatisk barndom. Han var mærket af et handikap, der sandsynligvis gjorde ham uegnet til hårdt legemligt arbejde, men hans boglige evner kunne bruges til egen og ægtefælles forsørgelse. Hans historie fortæller også om hvordan 1700-tallets socialøkonomiske problemer kunne løses.
Hans forældre Jens Einersen og Martha Madsdatter boede i et 10 stolperums stort udbyggerhus på Kongens Mark i Olsker 1. Mogens var født tvilling og døbt 4/5 1749. Hans tvillingesøster Birgita døde inden hun blev 2 måneder.
Inden Mogens fyldte 2 år døde både hans mor og far. Martha blev begravet på Olsker kirkegård den 8. april 1751 og hans far den 7. maj. Kirkebogen oplyser intet om dødsårsag. Han var den yngste af 3 søskende og havde desuden tre ældre halvbrødre. Skiftet fra 14. maj oplyser, at Mogens flyttede til sin farbror Johan Einersen, der var udbygger på Slotsladegaardens grund ”Ved Sæne”. Før de beskedne midler fra forældrenes bo blev delt, fik Johan Einersen udbetalt 4 slettedaler som fosterløn med forpligtelse til at klæde og opdrage Mogens til han blev 7 år.
Jeg har ikke kunnet finde Mogens Jensens konfirmation, måske var han flyttet med hans plejefar Johan Einersen2 til Vang og dermed konfirmeret i Rutsker, hvor kirkebogen mangler konfirmationslister.
Mogens Jensen dukker først op i et skifte3 fra 1766. Benta Peder Hansen Holm boede på Hammershusvej (i dag nr. 2) i Sandvig. Hendes mand, Peder Hansen Holm, døde i København og der blev holdt skifte efter ham den 11. august 1766. Medarvinger var hendes to børn, Lisbeth på 15 år og Jørgen 12 år. Familien ejede et 6 stolperums stort hus med have. Til boets aktiver hørte et lån på 3 mark til en ungkarl Mogens Jensen, der logerede i huset og holdt skole i stuen. Desuden skyldte han enken 11 mark for stuens rengøring og opvarmning – sat til 1 mark om ugen. Skiftet oplyser endvidere at Mogens Jensen boede i huset og enken krævede for ”logement, kost, renlighed og opvartning” i 20 uger og endnu 3 uger for et tidligere ophold. Alt i alt skyldte Mogen enken 15 slettedaler samt for en ”Ja-gave” på 6 daler 1 mark 8 skilling. Mogens Jensen havde altså inden lovet enken ægteskab.4
Godt to måneder senere, den 19. oktober 1766, læses i kirkebogen at ”den Skurvede” Mogens Jensen blev trolovet med enken Benta Peder Holms. Det blev pointeret, at alle ”Poster og Punkter som Love og Forordninger om ægteskab angaaende tilsiger” blev overholdte . Som forlovere underskrev Jens Boesen og Hans Samuelsen. Den 17 år unge skoleholder blev gift med den 30 år ældre Benta Hansdatter den 13. december og dermed stedfar til den kun 2 år yngre Lisbeth og den 5 år yngre Jørgen.
Betegnelsen ”den skurvede” Mogens Jensen må hentyde til, at han havde en hudsygdom med pletter, skorper og lignende på huden.5 Normalt ville man i kirkebogen skrive ”Ungkarl” ved indgåelse af trolovelse, men når man vælger at beskrive en persons udseende, så må det være meget markant udseende han havde. Måske var det fordi han er født for tidligt som tvilling. Det er sandsynligt, at han fra fødsel har haft et aparte udseende og nedsat legemlig styrke.
Men for overhovedet at blive gift i så ung en alder, måtte han have indkomster nok til at forsørge enken. Ægteskabet, som var Bentas tredje, var en praktisk aftale: Den grimme, måske handikappede, unge mand skulle have en kone, der kunne klare husholdningen. Og så havde hun skolestuen, som var nødvendig forudsætning for skoleholderen.
Skoleholderjobbet blev sjældent nævnt i de officielle skattelister og tidlige folketællinger. I Oeders efterretninger (1771) nævntes Mogens Jensen, som værende 22 år gammel, fisker og gift med hustru på 52 år. Ikke et ord om skolen.
I 1775 fik han tildelt borgerskab i Sandvig. Nu med navnet Mogens Jensen ”Pibere”, hvilket stemmer overens med, at han under folketællingen i 1787 nævnes som ”Tambour” i borgerkompagniet, fisker og gift med Bendte Hansdatter på 68 år. Mogens Jensen var altså musikalsk, mestrede et instrument og var, som mange andre sandvigborgere, fisker. Mogens Jensens stedsøn Jørgen Pedersen druknede på en fisketur den 22. maj 1776 ud for Sandvig. Hans stedfar lovede at betale for begravelsen og betale gælden mod at overtage stedsønnens 8 sildegarn, en lakselænke og 4 stykker tov, samt en brun klædes-kjole og et par bukser.
Mogens Jensens første kone, Bendte Hansdatter, døde 9. august 1789 69 år gammel. Allerede den 19. september blev Mogens Jensen trolovet med Margrete (f. 1746) og gift den 24. oktober. Hun var enke efter Niels Hansen Løsebech, der var død i 1787.
I 1789 boede Mogens Jensens i Strandgade 10 (gl. matr. 4)6 sammen med sin kone nr. 2. Hun døde 6. april 1801.
21. februar 1802 giftede Mogens Jensen sig for tredje gang. Med hustruen Anne Jensdatter blev Mogens Jensen, i en alder af 53 år i 1803, endelig far til sit første barn, der fik navnet Jens Einer, altså opkaldt efter Mogens far. I 1804 fødtes sønnen Niels og i 1810 sønnen Jørgen Hartvig.
Mogens Jensen Hammer underviste i ”bogstavelige kundskab og i skrivning og regning”. Han nævnte, at han købte et hus, hvor han indrettede skole. 2 skilling havde han taget for at lære børnene at læse, 4 skilling for den elev der lærte at skrive og læste udenad og 6 skilling for det barn, der også skulle lære at regne. Han pointerede, at han selv havde betalt for vinterbrændsel og at han lod de fattige børn læse gratis. Mogens Jensen havde gjort sig bemærket ved at assistere som kirkesanger for degnen, og da den gamle præst Marcher i Olsker var alvorlig syg i 1798, hjalp han ham med at undervise konfirmanderne både i Allinge og i Olsker.
Biskop Nic. Edinger Balle var på visitats i Olsker og Allinge den 5/7 1786, 12/7 1793 og 15/7 1802. På en af disse besøg havde han truffet Mogens Jensen, rost hans flid og dygtighed med skolearbejdet,7 hvilket gav Mogens Jensen mod på at skrive ansøgning til provst og biskop om at få tildelt et degnekald. Vejen til et degnekald var netop gennem lang tro tjeneste som skoleholder og med biskoppens opmærksomhed fattede Mogens Jensen håb om, at kunne avancere til degn på Bornholm. Mogens Jensen søgte det ledige kald i Povlsker (1807) og senere Østermarie degnekald (1812). I brevene provsten og biskoppen fortalte Mogens Jensen sin skolehistorie.8
Mogens Jensen Hammer blev ikke degn, men den 12. april 1808 blev han af biskop Balle forflyttet til Aakirkeby skole, der manglende en skoleholder.
I Bispearkivet ligger også Provst Jensen visitats-bedømmelse af skolelærerne. Den 19. juli 1808 kunne provst Jensen refererer fra hans visitatsbesøg, at ”lærer Hammer anvender sin Fliid; men har ikke mange, der følger Skolen. Nogle skrive temmelig vel, og have begyndt at regne. Skoleholderen blev paalagt at indrette sig en mere hensigtsmæssig Journal”.9 Provsten beskrev Mogens Jensen Hammer som ”en meget skikkelig, brav og trængende mand”.10
Ved årsskiftet indberetter sognepræst Balle til Biskoppen, at den ny ankomne skolelærer Mogens Hammer ”læser meget got for Ungdom og er en retskaffen Mand”.
Degnen Vilhelm Marchmann blev syg og døde i 1810 måtte den gamle skolelærer Hammer overtage flere degneopgaver. For dette ekstra arbejde fik han sin en årligt kornafgift til at supplere den ringe skolelærerløn med.
Der havde i flere år været problemer i Aakirkeby med at få børnene til at bruge den offentlige skolen. Skolebygningen, der lå op til kirkegårdsmuren, var i meget dårlig stand og vekslende skolelærere og uduelige degne havde ikke forbedret skolens ry. Mange forældre foretrak derfor privat undervisning.
I 1811 udarbejdede amtmanden og provsten en ny plan for Åkirkeby skole, alt under hensyntagen til den gamle skolelærer, der skulle blive ved med at nyde haven, skolebygningen og den løn som var tillagt embedet. Men når der blev ansat en ny degn, skulle degnen være den øverste skolelærer og Hammer 2. lærer, ”der skulle lærer børnene at stave, lære dem temmelig vel at læse i bog, skrive sammenskrevet, addere og subtrahere, hvorefter de gaar over til den øverste lærer”. Planen blev aldrig en ealitet. Det lykkedes først, at ansætte en ny degn, eller som det nu hed ”skolelærer” i 1815. Degnen Jens Lund fra Hasle blev flyttet til Aakirkeby i mangel på en ny og kvalificeret mand. Lund var en vanskelig herre og aldeles uinteresseret i at virke som skolelærer, selv om at det var det, han blev ansat til. Mogens Hammer fik lov til at fortsætte så godt han formåede, selv om han efterhånden var temmelig svag. Skolebygningen var i dårlig stand og der var en plan for en tilbygning, man den blev udskudt så længe at Hammer var lærer.
Provsten visiterede skolen den 22. juni 1818 og kunne konstatere, at kun 8-9 børn var i skole, og at der intet blev skrevet i skoleprotokollen. Den gamle skolelærer Hammer, der ingen uddannelse havde, ”gjør, hvad han kan”, men kirkesanger og skolelærer Lund, der egentlig skulle tage sig af skolen, gjorde intet. Provsten håbede, at Lund ville gøre det, når ”Vor Herre vilde tage den gamle udlevede Hammer”.
Ved visitatsen den 1. juli 1820 kunne provsten indberette, at i skolen gik det ikke. Når den stakkels gamle Hammer døde, vil det forhåbentligt blive bedre. Skolen var stillet på standby og man ventede på at den 71årige skolelærer Hammer ikke var mere.
Den 7. oktober 1822 døde den gamle skolelærer og en ny tid kunne begynde for Aakirkeby skole.
Den forældreløse dreng formåede at bryde den sociale arv og blive en god og respekteret borger først i Sandvig og siden i Aakirkeby. Hans barnebarn Niels Mogensen Hammer blev også skolelærer og i nogle år konstitueret borgmester i Aakirkeby.

noter:

  1. Sandsynligvis samme hus som Jens Einersens far Einer Engelbretsen havde til sin død i 1746 (skifte 19/4)
  2. Johan Einersen døde i Vang og blev begravet i Rutsker den 26/9 1784.
  3. Hammershus skifteprotokol nr. 3, pag. 255b, 11. august 1766
  4. Efter Danske Lov 1683 (3,16,6) skulle ægtemanden være fyldt 20 år og bruden 16 år.
  5. Ordbog over det danske sprog (ODS)
  6. Jens Riis Jørgensen, Huse i Sandvig gennem 200 år, 1989.
  7. Rigsarkivet, Sjællands Stifts Bispeembede, Indkomne sager, Bornholm 1730-1820.(pag. 2-4/1814) Efterfølgende henvises til Biskoppens indkomne sager efterfulgt af (pag.nr./år)
  8. )Pag. 61/1812) (pag. 171/1813) (Pag. 1-5+36-37/1814) m.fl.
  9. (pag. 28/1808)
  10. (pag. 50-51/1807)
  11. Om Aakirkeby skoles tidlige historie: G.L. Dam og H.K. Larsen, Aakirkeby 1346- se den her: http://bornholmske-samlinger.dk/wp-content/uploads/2014/10/1346-1946-Aakirkeby.pdf

You may also like...

1 Response

  1. Svend Kramp siger:

    God og grundig historie om Mogens Jensen og hvordan han skifter navn til Hammer (ved flytningen til Åkirkeby?) Det giver perspektiv på “gamle Hammers” virke som skolelærer i Åkirkeby. Sønnen Jørgen Hartvig gik endnu et trin op ad den sociale stige, da han giftede sig til en god gård med købmandshandel i Åkirkeby (Doktorbakken 3 – i mange år kaldet “Hammers Gård) Om den og familien Hammer se artiklen “Aakirkeby i 1760’erne” i “Strejftog i Aakirkebys Historie”, Bornholms Historiske Samfund 1996.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *