Glarmester, skoleholder og degn

drejers klub1817

Drejers Klub, 1817

Historien om Peter Petersen Lind (f. o. 1769) er bemærkelsesværdig på flere planer. Peter, hvis familie kom fra Bornholm, voksede op i København. Han og en anden dreng blev i 1781, som de første, udvalgt af Drejers Klub til at få tøj og betalt skolegang indtil konfirmationen. Derefter skulle de lære et håndværk. Penge, som Drejers Klub[1] indsamlede på Kongens fødselsdag (29/1), skulle bruges til fattige børn af borgerstanden. Formålet var – i tidens ånd – at gøre dem til nyttige samfundsborgere. Drengene kom i Frue Skole. Efter konfirmationen[2] kom Peter i lære hos glarmester Johan Gottfried Seela i Gothersgade No 215[3] i København.

Historie om Peter Petersen Linds barndom ville være ukendt for eftertiden, hvis ikke Landsdommer Ditlev Ludvig Rogert i et brev til biskop Balle den 18/5 1795 sladrede om Peter Lind. Historien må have været således: Rogert var i 1781 medlem af Drejers klub og kendte Nicolaj Edinger Balle inden han blev biskop. Balle boede på det tidspunkt i bispegården og assisterede sin svigerfar biskop Harboe. Både Rogert og Balle kan have mødt den unge Peter i Vor Frue kirke. Peter var, som discipel i Frue Skole, korsanger i domkirken.

Rogert blev vicelandsdommer på Bornholm i 1782 og bevarede kontakten til biskop Balle igennem årene, som han i sine breve titulerede ”ven” og ikke som andre ”højærværdige Hr. Biskop”. Både biskoppen og Rogert var optaget af musikken og Rogert kunne fortælle om Peter Lind, at han sang ”ikke ilde, men dog 9 toner dybere end Hjorth, der også var ansøger til et degnekald.[4]

Før Peter Lind blev skoleholder i Hasle er hans historie denne:

Landsdommeren fortalte, at Peter Lind flyttede til øen fordi han havde slægt på Bornholm. Han blev privat ”informator”, altså skolelærer, for sognepræst Jørgen Kofoeds børn i Klemensker. Den 16. februar 1791 giftede han sig i kirken med Giertrud Marie Olsdatter og fik en søn i november, der døbes Christian Petersen Lind[5]. Hans unge kone døde den 15. februar 1792[6]. Peter blev derefter privat skoleholder i Rønne og gift anden gang med Anne Catrine. I Rønne kirke døbtes d. 28. marts 1793 en søn, som fik navnet Johan Gottfried, samme navn som Peters lærermester i København.

Den 17. august 1793 fik han ansættelse ved Hasle skole[7]. Hermed blev Peter Lind skolens anden skolelærer efter Sander Kofoed. Præsten og byfogeden skrev om Peter Lind, at han forenede skolelærerembedet med sin ”glasserprofession” og ”var desuden et sjeldent Eksempel paa flittighed, Ordentlighed og Huusholderskhed. Skjønt givt og Fader til 2-3 børn ernærede han sig anstændigt; thi, i sine fra Skoleforretningerne frie Timer, arbeidede han i den lærte Profession og skrev meget for Byfogden og andre, hvorved han tjente meere end ved Skoleunderviisningen selv; hans brave og stræbsomme Hustru stod ham troelig bi”[8]

Hasle skole var et gammelt 7 fags hus med bindingsværk og stråtag. De to fag udgjorde den egentlige skolestue, udstyret med 3 borde, 7 bænke og en stol til læreren. Stuen blev opvarmet ved en jernbilæggerovn. Skolelæreren disponerede over en såkaldt gildestue, en forstue, køkken, tørvehus og et lille kammer og en ”mådelig” stue. Ingen af stuerne havde bræddegulve men udelukkende lergulve. Til huset hørte en lille haveplads med stengærde omkring.

Der var flere børn i skole om vinteren end om sommeren. Skolehuset blev alene anvendt som skole og havde sædvanligvis mellem 20 og 30 elever. Der var ingen klasseinddeling, men de deltes efter kundskaber: ”1. De indenad-læsende, 2. de udenad-læsende og 3. de udenad-læsende som skrive og regne tillige”. Desuden kunne der være enkelte konfirmerede unge, der fik ekstraundervisning i regning og skrivning.

Peter Lind boede ikke i skolehuset i 1799, men havde købt et andet lille hus til sin familie. Skolen, der var tiltænkt ham som fribolig, var for beskedent. Skolebygningen var uegnet som bolig, hvilket blev et stort problem for de efterfølgende skoleholdere, der ikke, som Peter Lind, havde supplerende indtægter, men måtte klare sig for lærerindtægterne alene.

Peter Lind var skolelærer i Hasle i 7 år til september 1800. I Hasle kirke fik han døbt tre børn: Giertrud Marie d. 22/2 1795, Anne Kirstine d. 24/9 1797 og Peter Olsen Lind d. 2/12 1799.

Peter Lind søgte allerede i 1795 et bedre skoleembede, men havde ikke anciennitet nok til at biskoppen kunne forfremme ham til et bedre job. På grund af hans flid og gode anbefalinger fik han i 1797 tilladelse til at søge degnekald på linje med studenterne. Den 23/11 1799 skrev Lind til sin biskop, at han havde indgået en aftale med degnen Stray i Svaneke og Ibsker om at overtage kaldet mod en årlig afgift. Peter Lind skulle dog først sælge sit lille hus i Hasle og finde en bolig i Svaneke til ham selv, hans kone og fem børn. Degnegården kunne ikke anvendes, da den var forpagtet bort. Degneboligen var, efter Linds mening, heller ikke anvendeligt som bolig, da det ikke gav beskyttelse for ”Vejr, Sne og Regn”.[9]

Efter at Lind flyttede til Svaneke i september 1800, stod Hasle skole uden lærer. Da lønnen for skoleholderarbejdet var for ringe, blev skolelærerstillingen sammenlagt med degneembedet for Hasle og Rutsker. Sammenlægningen lykkedes dårligt.[10] En af degnene, Jens Lund fra Moseby Skole, Aastrup på Falster, frasagde sig opgaven at fungere som skolelærer i Hasle. Endnu i 1811 stod skolehuset ubrugt hen[11] og i 1812 var skolen nærmest en ruin.[12] I 1814 opgav man endelig den gamle skolebygning og en ny blev indrettet. Degneembedet blev ved lov nedlagt og konverteret til skolelærerembede. Den første skoleholder og kirkesanger i den nye skole blev Nicolai Andreas Hartz, som virkede både til børnenes og amtsprovstens tilfredshed.[13]

Peter Petersen Lind lejede et hus i Svaneke, som han senere købte. Han var nu degn i Svaneke købstad og Ibsker sogn. Han supplerede sine indtægter ”ved ærligt arbejde” og dermed mente han skriverarbejdet for private og byfoged. Da han boede i Svaneke, måtte han holde hest og vogn for at kunne betjene degnearbejdet i hele sognet.  Peter Lind var vellidt, både af sine foresatte og beboerne.

Det var ved skolearbejdet i Hasle, at Peter Lind havde gjort sig fortjent til forfremmelse til degneembedet i Svaneke, men det betød ikke, at han blev skolelærer i Svaneke skole. I år 1800 hed skolelæreren Jonas Rasmussen, der døde i 1803, hvorefter sønnen Rasmus Jonasen overtog jobbet. Formelt blev han aldrig udnævnt til skoleholder, som skolens fundats fra 31. oktober 1751 ellers påbød. Svaneke skole var en købstadsskole, hvor det var byfoged, i samarbejde med seks fornemme borgere og præsten, der valgte skolelæreren. Da Rasmus Jonasen døde som 32årig i 1810, var skolens manglende organisering årsag til, at det blev meget svært at skaffe en ny lærer. Lønnen, der var på 30 rdl. årlig samt skolepenge fra hver elev, var alt for ringe. Flere borgere ønskede at Peter Petersen Lind skulle påtage sig lærergerningen ved siden af degnejobbet. Peter Lind afviste tilbuddet, da han måtte forlange 150 rdl. plus fri brændsel, hvis han skulle kompenseres for sit sidejob som skriver, som han i givet fald måtte opgive.

Skoleholderen Rasmus Jonasen efterlod sig en ung kone, Ellen Margrethe Andersdatter, der fortsatte med at undervise skolens 12-19 børn og degnen, Peter Lind, indvilgede i at virke som vikar. Selv om byens borgere klagede over skolens manglende skolelærer, synes enken ikke at være uden evner. Blandt andet holdt hun skolestuen åbent for børnene om eftermiddagen efter den egentlige skolegang. I dag ville vi kalde det for en lektiecafe, hvor børn, der ikke havde fred til det i hjemmet, kunne lave deres lektier. Ellen Margrethe døde den 9. januar 1813. Skolen stod derefter tom og forladt et års tid.

I Svaneke, som i landsognene, var der ikke råd til både at have en degn og en skolelærer. Skolelovene i 1814 løste problemerne gradvist. Degnestillingen blev nedlagt, som i Hasle, og erstattet af Skolelærer- og kirkesangerembede. De gamle degne blev ikke afsatte, men pålagde dem, at visse degneindtægterne blev overført til skolelæreren. Denne konvertering af degnene til skolelærere er en af årsagerne til, at der på Bornholm er så stor en forskel på, hvornår den egentlige almueskole blev igangsat. I princippet kunne den gamle uduelige degn blive siddende i jobbet til sin død og dermed blokkere for udviklingen.

I Svaneke var situationen en helt anden ukompliceret sag. Peter Petersen Lind var en yderst kompetent underviser. Allerede i 1814 blev han beskikket som skolelærer ved almueskolen og kirkesanger i kirkerne Svaneke og Ibsker. I 1816 blev degnegården i Ibsker solgt og overskuddet ved salget blev tillagt skolekassen til gavn for det nye skolevæsen i Ibsker og Svaneke. Tankerne om at bruge den forsømte degnegård til skolebygning var helt udelukket.[14]

Provsten visiterede Ibsker den 17. juli 1817 og beskrev Peter Lind som en ”brav skolelærer, men er for tiden Sindsvag”. Provsten var også i Svaneke skole og ”fandt adskillige, især flinke Drenge, der regnede godt ud af Hovedet og skrev ret vel”[15]. Året efter (1. juli) konstaterede provsten at degn og skolelærer Lind havde været syg, men at det var ved at blive bedre.[16] Skolelærer Lind døde som 53årig den 15. februar 1821 og han nåede ikke at opleve den nyindrettede skole i 1823.[17]

Peter Lind fik 10 børn hvoraf de otte overlevede de første børneår.

  1. Den ældste Christian Petersen Lind (født i Klemensker november 1791) tog skippereksamen 11. marts 1816 og sejlede på langfart. I 1821 havde ingen hørt fra ham og man mente, at han var omkommet på søen.
  2. Den næstældste søn, Johan Gotfried Lind, blev døbt i Rønne 28/3 1793 i Hasle. Han blev sadelmager i Nexø og døde 1857.
  3. Ældste datter Giertrud Marie døbt 22. februar 1795 i Hasle blev gift med Peder Busk, Svaneke.
  4. Den næst ældste datter, Anne Kirstine, blev døbt 24. september 1797 i Hasle. Hun blev gift med spækhøker Iver Nielsen i København.
  5. Den 2. december 1799 døbes en dreng med navnet Peter Olsen. Han døde af tæring og begravet 2. juledag 1802.
  6. Fredrik Wærner Lind fødtes 11. februar 1892 i Svaneke. Han bliver løjtnant og hjælpelærer ved Svaneke skole i 1833.
  7. Den tredje datter hed Elisa Catharina blev født 4. december 1803 i Svaneke. Hun er ikke nævnt i skiftet efter sin far i 1821.
  8. Blev sønnen Peter Ole Lind den 30. januar 1808, som levede i 1821
  9. Carl Wilhelm blev født i december 1810, men døde 3 uger og en dag gammel
  10. Atter en søn Carl Wilhelm Lind fødtes den 24. september 1814. Han blev værtshusholder i Svaneke.

Det er ikke lykkedes mig at finde Peter Petersen Linds bornholmske ophav.

Noter:

  • [1] Knud Bokkenheuser, Drejers Klub, København 1903, side 67 – https://archive.org/details/drejersklubkult00bokkgoog
  • [2] Vor Frelsers sogns kirkebog oplyses konfirmation 5. oktober 1783: ”Peder Pedersen – af frue skole”
  • [3] Folketælling 1787, Rosenborg Kvarter. Peter var 18 år i 1787.
  • [4] Rigsarkivet (RA), Sjællands Stifts Bispeembede, Indkomne sager, Bornholm 1730-1820. (pag. 29/1795) Efterfølgende henvises til Biskoppens indkomne sager efterfulgt af (pag.nr./år) Se artikel om Biskoppens arkiv og Oversigt over Biskoppens indkomne sager, hvor der er link til de originale kilder,.
  • [5] Den førstefødtes navn Christian kan han have fra sin farfar, hvilket indikerer, at han stammer fra præsteslægten Christian Christensen Lind fra Rø. Jeg har ingen oplysninger herom.
  • [6] Bornholmske Samlinger 3. rk, bind 5 – Morten Pedersens optegnelser 1783-1800.
  • [7] RA, Hasle Rådstue, Skolevæsenets korrespondance 1789-1856. (pag. 51)
  • [8] RA, Bornholms Amts arkiv, 1739-1808 Forskellige Skolesager, (pag. 330) Melbye og Gads brev 14/3 1805 til Amtmand Thaarup.
  • [9] (pag. 135/1799)
  • [10] (pag. 34/1805)
  • [11] (pag. 39/1811)
  • [12]  (pag. 78/1812), (pag. 129/1813)
  • [13] (pag. 2/1815)
  • [14] (pag. 37-39/1815-1816)
  • [15] (pag. 38/1817)
  • [16] (pag.    /1817) og (pag. 37/1818)
  • [17] Om Svaneke skole efter 1823 henvises til Th. Lind, Svaneke Bys Historie, Svaneke 1955, side 83-94

You may also like...

1 Response

  1. Kirsten Lind siger:

    Hej Jesper Vang Hansen
    Jeg har lige læst om Glarmester, skoleholder og degn. Du skriver om søn no 10, Carl Wilhelm Lind han blev født den 24/9-1814 og døde 24/3-1873. Han var tømmermand i Svaneke.
    Den du skriver om, som værtshusholder i Svaneke havde samme navn, men er forkert.
    Med venlig hilsen Kirsten Lind

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *