Rejse paa Bornholm, 1851

En lille spændende rejsedagbog fra 1851 fortjener opmærksomhed. Den er skrevet af en 20årige studerende på Polyteknisk Læreanstalt, Frederik Engelbreth Holm. Han besøgte Bornholm i følge med sin studiekammeret Magnus Jespersen fra Store Kannikegaard i Bodilsker.

Rejsefællerne

På 44 tæt skrevne sider fortæller forfatteren om sin rejse til Bornholm. Ud over sin naturvidenskabelige interesser har han meninger om teknik og mekanik og kommenterer blandt andet hjuldamperens fejlkonstruktion. Han interesserede sig for pottemageri og kommenterede det irrationelle i fremstillingsmåden på Sommers Fajancefabrik i Rønne. Han og rejsefællen var en videbegærlige unge mænd og var særdeles optaget af Bornholms geologi. De samlede jord og stenprøver på rejsen.

Forfatteren Frederik Engelbreth Holms far hed Christian Frederik Holm. Han var etatsråd og departementschef i finansministeriet og Magnus Jespersens far var proprietær og kammerråd. Begge forældre kunne give deres drenge den bedste opvækst. De to var privilegerede unge mennesker.

Frederik Engelbreth Holm foto før 1907. (KBs billedbase)


Magnus Jespersen, foto 1866

De blev i 1854 kandidater i ”Anvendt Naturvidenskab”. Frederik blev senere i livet teknisk bestyrer af Den kgl. Porcelænsfabrik og senere Bing og Grøndahl, samt underviser på Polyteknisk Læreanstalt. Magnus blev lærer på Rønne Lærde Skole og senere overlærer i Nykøbing Falster. Han udgav i 1865 ”Liden Geognostisk Veiviser paa Bornholm”, og var forfatter til adskillige artikler om Bornholms geologi. Magnus tog navneforandring i 1913 til Bohn-Jespersen.

Natur, geologi og sommerfornøjelser

Dagbogen er mættet med forfatterens iagttagelser af den Bornholmske natur; men han har også fine beskrivelser af Magnus Jespersens familie, som de to unge besøgte på deres vej rundt på Bornholm. Han beskrev folk han mødte, hvem de fik kørelejlighed af og hos hvem de overnattede. De besøgte spændende steder som for eksempel fyret på Hammeren og kulgruberne syd for Hasle.

Der er mange pudsige beskrivelser af dagligdagen blandt andet om tobak og cigarer, samt noget så særegent som surmælk i fad og seks sølvskeer. I mangel på læskedrikke og is, var surmælk en attraktiv spise i det varme sommervejr. I Kannikegaards store have tilbragtes flere lune aftenen med ringspil og afslapning. Frederik var tydelig begejstret for haven, ” der er meget stor og smuk, med flere vildsomme Kratpartier, især ved Aaen, der kommer fra Vandmøllen paa Grændsen af Haven”. De ”dvælede paa Selskabsbænken og rendte derpaa omkring efter hverandre i de krogede Gange”.

Store Kannikegård i Bodilsker tegnet af Magnus Jespersen i 1848

Frederiks rejsetaske

I den originale dagbog findes en lille lap papir, der sandsynligvis er Frederiks pakkeliste for turen. Der stod: 3 Kraver, 2 Skjorter, 1 Beenklæder, 1 Vest, (4) 3 Lommetørsklæder, 3 Strømper, 2 Frakker, 1 bluse (overstreget), 1 Sko, Stok, Krus ?, 1 Passer, 1 Skydder [=Skydelære?], 1 Tandbørste, 1 Børste, Sæbe, Uhrværk, 1 spatel, U.benklæder, 1 par Briller, 12 stk blyant, 1 Dreier, Batu..(?), ildtøi, Tobak, Cigarer, Pibe.

Man kan undre sig over, at en 20årig ung mand brugte stok. Stokken signalerede, at man var på vandring, men var også et værdighedssymbol. I dagbogen nævnte han, at han glemte stokken på Borregaard og han så måtte klare sig med en ellestav.

Når man læser dagbogen, giver det god mening, at Frederik havde medbragt en spatel. For eksempel undersøger han lagdelingen af sandet ved Hundsemyre og konstaterer at disse ”Gjennemsnit gave et tydelig Billede af Tilstanden før Sandstenen blev til Steen”.

Tid og tidstagning har haft hans interesse. I Rønne besøgte han en urmager og i dagbogen angiver han ofte to tider – en i Københavns tid og den lokale tid. Da de overnattede på Splitsgaard i Klemensker angiver han hvornår de stod op, nemlig Kl 7 1/4 københavnertid, og kl. 8 1/4 Splitsgaards tid. Det kan undre at selv på en lille ø som Bornholm afveg tiden fra et kvarter til en hel time fra forfatterens københavnertid. Da han kom hjem fra en vandring i Rønnes gader var det klokken 5 ¾ Rønnetid, men 5½ Københavnertid. Et tidspunkt angives som ”Kannikegaard meridian”, som tilsyneladende var det samme som Københavns tid.*

Han var vel forsynet med blyanter, men ikke uden grund. Han nævner i dagbogen, at han ”aftegner” geologiske fænomener og selvfølgelig Hammershus og forskellige andre lokaliteter bl.a. Kannikegaard stuelænge og dagligstue. Desværre findes kun en enkelt lokation i dagbogen (Randkløveskåret). Han nævner, at han tegnede ”Croquis”, det vil sige hurtige skitser for at kunne erindre sig steder. Det kunne være interessant, hvis disse tegninger var blevet bevaret.

Dagslister for turen

Bagerst i dagbogen findes Frederiks oversigt over turen. Den lyder ordret:

Torsdag d 10 Juli – Fra Kjøbh Kl 7 [=aften!] med Skirner
Fredag d. 11 – Kl 3½-5 Ystad, Til Rønne kl 9½. Ophold hos Fru Jespersen. Visiter: Besøg hos Pottemager og Uhrmager. Kjørt til Kannikeg. Kl. 6, Ankom kl. 9½. Besøg i Haven.
Lørdag 12 – Paa Kannikegd. Tour til Balka, Nexø og Steenbrud.
Søndag 13 – Paa Kannikegd. Besøg af Herman J., Dr. Heiberg fra Svaneke, Ringspil, Spadserer til Boelsker.
Mandag 14 – Paa Kannikegd, Ringspil, Frokost, Præsten Mayn fra Boelsker, svær Varme, Efter Middag paa Helvede.
Tirsdag 15 – The til Frokost: tegnede og snakkede, hos Smiths i Nexø, megen Passiaren og Frøken S., Til Borregaard om Aftenen (til Kl 8).
Onsdag 16 – Skrev Brev, Til Krusegaard, Brev, Kjøretour, deilig Veir.
Tordag 17. Op Kl 8 ¼, Dagbog til Middag; Dreven; Haven; I Vandet kl 6, The, Ringspil, Spadseren og Dvælen i Haven Kl 11
Fredag 18 – Op Kl 6½, Passiar og Dreven i Haven, Frokost; Præsten Meyns; Dagbog, Middag, Wiegmanns og Wichmanns.
Løverdag 19 – Tilberedelser, Frokost, Affart kl. 10,10”, Stok, Nexø, Wiegmann, Svaneke Kl. 1, over til Randkløven, Randkløvegaard.
Søndag 20 – Affart fra Randkløvegaard kl. 9,10”, Saltuna, Kobbeaa, Kirselykkegaard, derfra Kl 12 ¾ (Kjøbh), Gudhjem, Bobbeaa, Lehnsklit, Kjøllergaard (Kl 7), Splitsgaard 8½.
Mandag d. 21 – Splitsgaard. Op Kl 7½ (8½) Regnveir, I Kleven, Middag, Kjøre til Helligdomsgaard, ved Hellig Kilde, sorte ovn, Dyndedal, Til Allinge (Kl 7 ¾) Aftensmad hos Mad Courts, Pibe paa Skjærene, Beenvask.
Tirsdag d 22de – Ad Sandvig til Hammershus, derfra over Heden til Allinge, Middagsmad, Kjørsel med Hans Clausen til Hasle, Kulværk, Seiersgaard
Onsdag d 23de – Seiersgaard indtil Middag, Westergaard, Middag, Kjørsel til Skovsgaard, Gaaer til Kannikegaard.
Torsdag d 24de – Kannikegaard, Indpakning, lidt balanseren og Spadseren i Haven og til Granskoven, Middag, Gethers afreise, Dvælen og Smaasnakken i Stuen, Til Skoven, Regn.

Rejseomkostninger

Bagerst i dagbogen findes rejseudgifterne. Han havde 16 rigsbankdaler 3 mark og 12 skilling med sig fra København. 3 rbd 1 mk 12 sk. brugte han på rejsen til Bornholm. For ophold og fortæring i 14 dage 4 rbd 3 mk 8 sk og for transport rundt på Bornholm 2 rbd 3 mark. Returrejsen kostede 5 rbd 2 mark 8 skilling, som var lidt dyrere end udrejsen, hvilket sandsynligvis skyldes, at han havde en del returgods, der fordrede både penge drager og drosche.

Turen kostede ham i alt 15 rbd 4 mk og 10 sk. I 1851 tjente en håndværker i København 1 rbd om dagen; hvorfor 15 rbd. kan opregnes til ca. 15.000 kr. i nutidspenge, hvilket sagtens kan svare til 2 uges ferie på Bornholm i dag!

Dagbog 1851 – udgivet i 1961 og nu genudgivet

Den lille dagbog var i Viggo Sonnes besiddelse i slutningen af 1950’erne. Han ejede Rådhuskiosken i Rønne og fik i 1961 dagbogen transskriberet, trykt i 150 eksemplarer og udsendt som julehilsen til sine kunder og venner. Overbetjent M. Mogensen stod for afskrivningen af dagbogen, og hans nevø’er udarbejdede noter og personbiografier over de personer, som dagbogsskriveren mødet på sin tur rundt på Bornholm.

Læs den transskriberede rejsedagbog med noter og forklaringer. Teksten svarer til de udgivne dagsbogsblade fra 1961, men med mine tilføjelser og rettelser.
Se pdf af rejsedagbogen udgivet af Viggo Sonne i 1961
Se affotograferingen af den originale dagbog fra 1851

Billederne Magnus Jespersen o Kannikegaard stammer fra Ann Vibeke Knudsens hjemmeside .

* Ensartet tidsangivelse blev først gennemført i 1866, hvor landets statsinstitutioner via telegrafen blev synkroniseret efter Københavns tid. I 1880 blev statstiden gjort til en egentlig nationaltid med gyldighed overalt i landet.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *