Tejn fiskerlejes grænse mod nord!
Rød markerer Tejns grænse mod nord.
Trafikanter fra nord møder skiltet “Sandkås – Tejn” og fra syd skiltet “Tejn – Sandkås”, men hvor går grænsen egentlig mellem de to steder?
I følge matrikelkortene går grænsen i Ndr. Strandvej mellem nr. 22 og 24 på vandsiden og på landsiden mellem nr. 67 og 69. På landsiden har der desuden været et stengærde, der tydeligt markerede grænsen. De to områder – Olsker og Tejn Fiskerleje – har også hver sin matrikelnummerrække.
Modsat matrikelvæsenet har andre historiske kilder ikke fast defineret beliggenhed. Man betalte hartkornskatter, formue- og indkomstskatter uanset hvor man boede, hvorfor skattelisterne er ikke præcise. De forskellige folketællingerne har heller ikke en eksagt opdeling af beboerne.
Jeg har undersøgt de fem ejendomme “Norden Tejn”, sådan som deres beliggenhed i ældre tid oftest blev defineret. Hver ejendom har sin egen unikke historie. Klik på linkene herunder og læs mere.
Vennersly – Ndr. Strandvej 85 – matrikel 80a
Sølund – Ndr. Strandvej 24 -matrikel 82bg
City – Ndr. Strandvej 69 – matrikel 79a
Ndr. Strandvej 22 – matrikel 29b, Tejn
Ndr. Strandvej 67 – matrikel 1f, Tejn
City, Ndr. Strandvej 69 – set fra Smedeløkken. Til højre for City ses taget af Sølund. Foto: JVH 26/11 2021
Navneforvirring?
Sølund, som vi ser ejendommen i dag, er fra 1937. Men på stedet har der ligget et lille tre fags bindingsværkshus hundrede år tidligere. Det blev sandsynligvis bygget af en husmand og fisker ved navn Hans Mikkelsen. Han døde i 1837. Enken Kirstine Jørgensdatter blev boende i huset til sin død i 1880. I folketællingerne opgav hun vidt forskellige navne: I 1845 kaldte hun sig Kirstine Mikkelsen. I 1850 Kirstine Olsen. I 1855 Kirstine Olsdatter. I 1860 Ingeborg Kirstine og i 1870 Ingeborg Kirstine Margrethe Hansen. Og i 1880 Kirstine Margrethe, født Hansen, 82 år, enke og Kapitalist.
Det lille hus arvede hendes datter Helene Hansen. Hun boede alene i huset til hun døde i 1903. I skiftepapirerne nævnes, at hun kaldte sig for “Line Hansdotter”. Mor og datter havde altså samme tilbøjelighed med at skifte navne. Jeg har på fornemmelsen, at både mor og datter i datiden blev betragtet som særlinge.
