Forsvundet hus på Fabriksvej

Hus på  lejet grund – matrikel 87i

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Placering ca. Fabriksvej 11, matrikel 87ik
Seks fags hus til branden i 1873, herefter fire fag.

kort 1914 med markering af hus, der forsvandt mellem 1902 og 1914

Ældste historie

På det ældste målebordkort fra 1887 er der markeret et lille hus med have tæt op mod sandbakken på Fabriksvej. Det tror at dette er er huset, som beskrives her. Huset lå i udkanten af Bjørnegårds jorde og var sandsynligvis et husmandssted uden jord fra starten af 1800-tallet.

Ældste kilde til huset kan være et skøde på et lille hus på 3+1 fag, som Kirstine Pedersdatter solgte i 1829 til Søren Nielsen og hustru. Søren Nielsen fik i 1834 fæstejorden, som senere blev til Lundshøj.

Skøde 5/9 1829

Henrik Henriksens enke, Kirstine Pedersdatter, sælger sit hus, der består af tre fag og et fag uden overtømmer på 10. vg. grund for 40 rd. til Søren Nielsen og hustru Stine Cathrine.

Beboer/lejere

Fæstebrev 2. januar 1845

Gårdejer Jens Morten Hansen, Bjørnegård, tilstår at have bortfæstet en husplads med fæsterettighed og have til Kirstine Hansdatter. Grunden har i flere år har været bortlejet til Hans Sonne (se Bjørnshøj, der havde grunden før udskiftningen). Nu bortfæste han grunden i 90 år til Kirstine Hansdatter på følgende betingelser:
1. I indfæstning betaler hun en rigsbankdaler
2. I årlig leje yder hun tre dages “mandsarbejde” til hvilken tid som gårdejeren ønsker efter et rimeligt varsel.
3. Fæsterinden kan overdrage grunden til uberygtet folk, når hun vil mod at betale 1 rigsbankdaler

1845-1852 Kirstine Hansdatter

Christine Hansdatter blev født 28/3 1813 i Vestermarie, forældre selvejer Hans Kofoed og Cecilia Christina Aridsdatter på 55. slg. (Jeg kan ikke præcist identificere hende, da Kirstine Hansdatter er et ganske almindeligt navn. At hun kaldes for “fruentimmer” kan betyde, at hun er ugift og har et uægte barn- senere kilder oplyser, at løjtnant Dam, Tornegård,er værge for hende)

Forsikring 16/1 1845

 Hus på 10. vornedgårds grund, tilhørende ”fruentimmeret” Kirstine Hansdatter.
Hus bestående af 6 fag, 6 ¾ alen bredt, 3½ alen højt, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 1 skorsten, 1 bageovn, bræddeloft i 3 fag, 2½ fag vinduer, 7 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lade, taxeret a fag 15 rd er 90 rd.
Forsvarlig mod ildsråde og ej forhen forsikret af brandredskaber mangler en husstige og en brandhage, som ejerinden blev pålagt at anskaffe inden 14 dag.

Forsikring 16/12 1849

 Omtaksering af hus .
Huset, der er øde og ubeboet, fandtes at være meget forfalden på tag og vægge og blev takseret således:
3 fag stuehus a 10 rd er 30 rd, samt 3 fag stuehus a 5 rd er 15 rd. i alt 45 rd/50 rd.

1852-1853 Hans Kofoed og Ane Margrethe

Hans Kofoed og Ane Margrethe boede på ejendommen Lundshøj. Lundshøj omfattede grunden hvor Christine Hansdatter boede. Han benyttede sin forkøbsret til huset og lejeretten på jord fra 10. vornedegård. Måske købte de huset for at reparere og sælge det videre – eller måske havde de boet i huset. Det er bemærkelsesværdigt, at Hans Kofoed og Ane Margrethe flyttede til Hasle den 12/11 1953 i et halvt år. Se mere om Hans Kofoed og Ane Margrethe under Lundshøj.

Hans Kofoed, ejer af et hus på Bjørnegårds grund (senere matr. 87i) udstedte en obligation til Christine Hansdatter på 58 rdl. mod sikkerhed i hus og fæsterettighed, dat. 16. januar 1852 – udslettet 2. novbr, 1853 efter kvittering af 25. okt. 1853

Tinglæst overdragelsesforretning for 1853 men først i 1868

Til Christian Jensens enke Marie Margrethe overdragelse af hus, samt fæstebrevet af  2. jan 1845, foranlediget af Ane Margrethe Koefoed på matrikel 87i og læst 22/1 1868: 
”Fæstebrev af 2. januar 1845, tinglæst 25 juni 1847, fra afdøde captajn A. Dam, Tornegård, fæste eller lejet et lille stykke jord, et hus og haveplads af den 10 vg. Han har købt det på jorden stående hus, alt som værge for Kirstine Hansdatter. Denne ejendom er derefter købt af min (Ane Margrethe Kofoed) nu afdøde mand Hans Kofoed, der i levende live solgte samme til Marie Margrethe, Christian Jensens enke og er det derfor er jeg underskrevne Ane Margrethe, Hans Kofoeds enke med laugværge, herved afstår og overdrager lejeretten efter det ovennævnte lejebrev for den tilbageværende tid til bemeldte Marie Margrethe, Christian Larsens enke”. Overdragelsessummen var 120 rdl.

Overdragelse ifølge pantebrev 2. november 1853.

Christian Jensens enke Marie Margrethe obligation på 58 rdl til sin søn Jørgen Christian Sonne med sikkerhed i hendes eget hus på Bjørnegårds grund og fæsteret til grund hvor huset står, samt haveplads tillige med hele hendes bo. 2. november, læst 2. november 1853. Udslettet 2/3 1870

1853-1868 Marie Margrethe Jørgensdatter, f. Sonne (1800-1880)

Marie Margrethe, enke efter Christen Jensen. Døbt 6/7 1800 i Klemensker. Hendes forældre Jørgen Jørgensen Sonne og Anne Margrethe Hansdatter, der ejede Bjørnegård. Hun døde i Rønne 30/10 1880 i Laxegade. Matrikel 858. I flg. skifteprotokollen efterlod hun intet af værdi.

Christian Jensen (24 år) og Marie Margrethe Sonne (20 år) blev gift 29/11 1823. I 1824 var de indsiddere på 10. vornedegård.
Christian Jensen døde inden 1840. I februar 1845 var Marie husholderske hos Hans Jespersen udbygger på 29. slg. gr.

Børn: Jørgen Christian Sonne, f. 20/4 1824 I Klemensker, død på søen 20/10 1873, Jens Christian Jensen (Sonne) f. 11/10 1826 på 8. vornedgårds grund.

Paategning 20/4 1874.

Marie Margrethe gav afkald på hendes forsørgelse og begravelse i det af hende solgte hus den 30. december 1868. Underskrevet ”med påholden pen” i Rønne.

Landinspektørens attest læst 8/12 1858

Omhandler flere matrikler, fæste- og lejebreve. For denne ejendom står:
”Den til Kirstine Hansdatter ifølge fæstebrev af 2. januar 1845 bortfæstede lod, som nu besiddes af Christen Jensens enke, udgør en del af parcel nr. 7 af hovedparcellen, matrikel 87i.”

Skøde 30/12 1868

Sønnen Jørgen Christian Hansen gav moderen, Marie Margrethe, Christian Jensen enkes, tilladelse til at sælge hus og overdragelse af jordlod til Jørgen Christian Hansen fra 1. selvejergårds fortorv i Nyker sogn.(læst 2/3 1870). Skødet omfattede et lille stykke jord på 10. vornedegårds parcel, matrikel 87i og det på grunden stående hus, samt alt løsøregods intet undtaget. Der var ingen købesum, men køberen forpligtede sig til at forsørge hende resten af hendes liv med mad og drikke, husly, lys og varme, renlighed og pleje og pasning samt en passende begravelse.Værdien af huset blev sat til 140 rigsdaler.
I margin: Udslettet 21. april 1875.

Forsikring 1864 og 1873

Forsk. Nr. 186. Brandforsikringsprotokollen
Hus på 10. vorneds grund. Christian Jensens enke/skrædder Christian Lund. Tidligere forsikret 16/12 1849 og 16/1 1845,
a. Stuehus 3 fag a 10 rd, 3 fag a 5 rd i alt 50 rd. Tilskrevet Ø og V 4 fag a 20 rd er 80 rd
92 alen til nærmeste nabo
Nedbrændt 26. februar 1873 genforsikret 16/6 1873


1868-1874 Jørgen Christian Hansen og Karen Kirstine

Jørgen Hansen og Karen Kirstine har sandsynligvis ikke boet i huset på 10. vg. parcel.

Ft 1870 boede Jørgen Christian Hansen og Karen Kirstine i et hus i Mæby. Hos dem boede Marie Margrethe Sonne, den 69årige enke, som betegnedes som aftægtskone.

Ildebrand 1873

Brandtaxationsprotokollen 2. marts 1873:

Aar 1873 den 2den marts formiddag kl 8½ indfandt med undtagelse af Branddirektøren sig for at taksere skaden i anledning af branden den 26. forrige måned formiddag mellem kl 10 og 11, hvormed et hus på 10. vorneds grund, forsikringsnummer 186 i Klemensker, nu tilhørende Skrædder Christen Lund, er aldeles afbrændt. Om branden havde den skadeslidte ved melding den 27. om aftenen og når han havde bleven underrettet om at en vurderingssag måtte blive foretaget i dag. Som vurderingsmænd var gårdejer Chr. Ipsen og J. Schou. Brandlidte ønskede, at der skulle foretages forretningen. Det blev indskærpet vurderingsmændene, at der i henhold til vedtægterne §72 er pligtige til når det forlanges, at beedige deres vurdering:
Huset var ved Taksation af 16. januar 1845 og 16. december 1849 vurderet og forsikret således: 3 fag a 10 rd og 3 fag a 5 rd. er 45 rd./50 rd.
Siden disse taksationers foretagelse var huset beskrevet meget forfaldent og forældet. Den nuværende ejer havde forbedret huset, dog uden at dens indretning var undergået nogen forandring eller nybygning, Men huset var mere værd end det var forsikret for.
Om eller nybygning var ikke påtænkt. Ved besigtigelsen fandt de 3 beskadigede døre og en del forkullet tømmer. Skorstenen var så beskadiget, at den skal nedbrydes og der var intet bortført eller frataget ved brandstedet andet.

Tegning i forsikringsprotokol 1873

Det nærmeste nabosted er over 100 alen derfra, og der var ikke flere bygninger end brandstedet end det afbrændte. Det reddede blev af vurderingsmændene vurderet således:
3 beskadigede døre, små og gamle 2 rd
Tømmer forkullet og kun brugbart til brændsel 4 rd
Ler og stene 1 rd
I alt reddet for 7 rd.
Forsikret for 50 rd , brandskaden bliver altså 43 rd,
Forretningen blev oplæst og såvel brandlidte og brandledelsen havde intet at bemærke ved virderingen. Vurderingsmændene erklærede sig villige til at beedige at have foretaget vurderingen efter bedste skøn og samvittighed. Underskrevet Chr. Lohmann, C. Ipsen og J. Schou
Overværende C. Lind

Genforsikret 16/6 1873 (Ikke i taksationsprotokollen, men kun i brandprotokollen)
Stuehuset kom til at ligge som tidligere i øst mod vest og var på 4 fag a 20 rd er 80 rd
Fra tidligere var over 100 alen til nabo var der nu 92 alen.

Overdragelse 21/2 1874

af jord og hus fra J. Chr. Hansen, nu boende i Rønne, til skrædder Christen Lind. Jord og hus købesum var 150 rd. – huset 75 rd og lejeretten 75 rd.

1874-1875 Christen Lind

Overdragelse og skøde 15/3 1875

Fra skrædder Christen Lund til Hans Nilsson Lindhardt. Huset skulle tiltrædes den 15.juni. Købesummen var 750 kr. Kakkelovnen fulgte ikke med.

 

1875-1902 Hans Nielsson Lindhardt og Juliane Marie Nielsen, f. Larsen

Hans Nielsen blev født i Sverige 24/7 1849.
Juliane Marie Nielsen blev født 22/5 1852 i Klemensker – Datter af Lars Larsen og Ellen Dorthea Hartvig. Moderen var opsynskvinde i fattighuset, hvor de boede.

De blev gift 30/5 1875 i Klemensker. Juliane var da tjener på præstegården og Hans Nielsen var kommet fra Nexø den 29. marts 1875 og arbejdede som tjenestekarl på 10. vg. grund.

Hans Nielsen var arbejdsmand og i 1901 betegnes hans som stenslager i folketællingen..
Juliane Marie var uddannet jordemoder og fra 1883 distriktsjordemoder i Klemensker (25 års jubilæum 1. juli 1908), Hun døde tragisk den 22/7 1912 i en trafikulykke ved Aarsballe.

Deres børn: Tora Nielsen, f. 31/3 1876 i Klemensker, Eleonora Nielsen, f. 1977, Regine Nielsen, f. 1880, Hansine Nielsen, f. 1881, Marie Nielsen, f. 1883, Mathilde Nielsen, f. 1885, Dorthea Nielsen, f. 30/11 1886 i Klemensker,

I 1902 byggede de hus på matrikel 87u, Klemens Storegade 9, men opgav først sit gamle hus og lejejorden i 1906. Om huset på Fabriksvej blev revet ned eller brændt, har jeg ikke oplysninger på.

Udslettelse af lejebrev på hus- og haveplads 17/7 1906

Lejebrevet af 21/1 1845 på jord i 90 år fra 10. vg. i Klemensker blev slettet: ”Nuværende lejebrev bliver hermed kvitteret til udslettelse af Pantebogen af undertegnede Laurits Peter Lund som ejer og Hans Nilsson Lindhardt som lejer”

En automobilulykke i 1912

Bornholms Tidende 23. juli 1912:

En meget uhyggelig Begivenhed fandt sted i Gaar Eftermiddags og kan for saa vidt kaldes en Automobilulykke, som Ulykken vel ikke ramte selve Automobilet eller dets Passagerer, men var foraarsaget af Automobilet.

Det var henved Firetiden, at en Enspændervogn kom kjørende fra Aarsballe og var naaet omtrent til Asseregaard. Paa Vognen sad Jordemoder Fri Nielsen, Klemensker, hendes Mand, der var Kusk, og en lille Pige.

Fra den modsatte Side kom kjørende et Automobil. Hesten blev bange og drejede med Vognen brat omkring. Chaufføren havde vel bremset Automobilet; men enten har han gjort det utilstrækkeligt, eller ogsaa har bremseapparatet været i uorden: thi Automobilet løb videre med Passagererne, stødte imod Vognen, saa den væltede, og det saa uheldigt, at Fru Nielsen kom til at ligge under Vognen. Fri Nielsen blev bragt ind hos forh. Plantør Larsen; men da Dr. Dircks, som Automobilet havde hentet, kom til stede, var Fru Nielsen død. Det var dog nok særlig, menes det, et Slag af Hesten, der havde dræbt hende.

Det er ofte, der klages over, at Automobilet, selv om det standser, dog lader Motoren blive ved at snurre rundt, og det er særlig den herved fræmkaldte Lyd, der skræmmer Hestene.


I en artikel i Fyns Stiftstidende 23. juli 1912 oplyses det, at ejeren og føreren af bilen var Ankarfeldt og at bilen var mere en 50 meter fra hestevognen, da ulykken skete.

I Bornholms Social-Demokrat 23. juli 1912 suppleres med oplysninger med, at hesten, der tilhørte skrædder Andersen i Klemensker, var kendt for at lade sig skræmme af biler og at kusken var i halvfjerserne. Den lille pige var jordemoderens barnebarn. [kusken var 63 år!]

Hændelsen gav efterfølgende anledning til skriverier for og imod automobilernes berettigelse på Bornholm.