Kørsegaards udstykning 1812
Forordning om udstykninger fra 1810
Sognepræst Jørgen Kofoed søn Caspar Henrich Kofoed var en sand jordspekulant. I 1811-1812 købte han tre gårde i Klemensker, nemlig Onsbjerggård (8. slg.), Bølstedgård (39. slg.) og Kørsegård (8. vg.), med henblik på at udstykke jorden og sælge til højestbydende. Caspar Kofoed bidrog dermed til udstykning af tre af fem gårde i Klemensker i perioden 1810 til 1819.
Muligheden for at udstykke gårde opstod ved forordningen af 25. juni 1810, der var en modifikation af ældre regler for udstykninger. Forordningen var blevet nødvendig efter landejendommene var blevet matrikuleret på ny. Forordningens hensigt var at skabe flere mindre landbrug ved at udstykke de største gårde i Danmark.
Forordningen var landsdækkende og tog ikke hensyn til Bornholms specielle forhold. Det nye matrikuleringsarbejdet på Bornholm var langt fra tilendebragt, hvorfor gårde, der fik amtmandens tilladelse til udstykning, først skulle opmåles og værdiansættes af landinspektøren. Parcellerne skulle forsynes med skelsten. Udstykningerne var en bekostelig proces. (læs forordningen her: 1810 forordning om udstykning)
Bøndergårde, der i hartkorn var sat til mindst 2 tønder, kunne udstykkes. De fleste bornholmske selvejergårde var større end mindstemålet. Efter udstykningen, eller udparcelleringen som det kaldtes, skulle den reducerede gård i hartkorn være på mindst 1 tønde. Gårdens resterende jord blev kaldt for hovedparcel eller parcel nummer 1.
Udstykningsplanerne blev forelagt amtmanden, som havde myndighed til at give en forhåndsgodkendelse. Efterfølgende skulle planen formeldt sanktioneres af Rentekammeret. Den forholdsvis simple ordning satte skub i udstykningerne på Bornholm.
Ifølge den tidligere amtmand Frederik Thaarups bornholmsbeskrivelse fra 1839, blev der i perioden 1810 indtil ordningen stoppede i 1819, udstykket 82 gårde på Bornholm. Tallet er sandsynligvis for stort. Thaarup regner med, at der i Klemensker blev udstykket syv gårde. Jeg har konstateret, at det kun var fem.
Intentionen med udstykningerne var at fremme antallet af de mindre landbrug, hvilket Thaarup mente ikke kom til at virke. Han skrev at ”udstykningerne på Bornholm, kunne ikke vise meget kjendelige Virkninger paa Befolkningen, Produktionen etc.”. En påstand, som i hvert fald jeg synes er rigtig for Kørsegårds tilfælde.
Sammensat matrikelkort med markering af bebyggelse på Kørsegårds grund før 1800
Kørsegårds grund
Jeg har undersøgt forholdene for Kørsegård, både før og efter udparcelleringerne. Alle ejendomme på den oprindelige Kørsegårdsgrund er beskrevet.
Kørsegård blev solgt den 27. februar 1811 til Caspar Henrich Kofoed på Bukkegård i Nyker for 7.000 rigsdaler. Han udstykkede udstykke gården i 19 parceller, hvor hovedparcellen var nr. 1.
Parcellerne blev solgt enkeltvis eller samlet to til fire parceller, således at der opstod 10 ejendomsgrunde og hovedparcellen omkring Kørsegård i midten. De seks af de ti grunde var allerede bebyggede. Tre grunde fik opført bygninger i 1826, 1845 og den sidste i 1851. Én grund blev aldrig bebygget, men blev lagt til Granegård i Nyker.
Jeg har beskrevet følgende ejendomme:
Ejendomme det der er ældre end år 1800:
Højbo, Mæbyvej 1, Forsvundet ejendom – Matrikel 85m – nedrevet sidst i 1960’erne
Forsvundet bebyggelse, Aagaardsvej – matr. 85i/85o – ubeboet i 1918 og bygninger fjernet før 1945
Bodilsminde, Aagaardsvej 36 – matr. 85k og Kørsegaardsmølle på Bodilsmindes grund
Munkedal, Mæbyvej 2 – matr 85c
Charlottenlund, Karlsgårdsvej 10 – matr. 85r
Nyholm, Aagaardsvej 37 – matr. 85g (og 57h) Grunden blev købt af Sdr. Kirkebogård i 1812 og blev betragtet som en ejendom på 7. vg. Sdr. Kirkebogård.
Ejendomme efter 1812:
Søndervang, Aagaardsvej 40 – matr. 85e – bygget 1845
Sønderborg, Aagaardsvej 44 – matr. 85f – bygget 1826
Sortebjerg, Aagaardsvej 35 – matr. 85h – bygget 1851
Gammelmønt, Sandershøjvej 3, matr. 85i – bygget 1887
Sortebjerg 1968 arbejdsfoto – Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek
Udstykningen i 1812 bevirkede ikke opførsel af nye ejendomme. Først i 1826 blev den første opført. Kun to af de ti køberne boede på grunden. De to bosatte selvejere var Lars Andersen Hammer på Charlottenlund og Mogens Hansen Kjøller, der ejede Kørsegårdsmøllen og som købte jorden, der senere kom til at hedde Bodilsminde.
Fire af beboere, der i 1812 ejede deres hus, dyrkede stadig fæstejord, men nu under ny jordejer. Der gik år inden de blev selvejere og kunne kalde sig for parcellister, hvilket var finere og mere respektabelt.
Køberne af de udstykkede parceller var mennesker med overskydende kapital, der anbragte værdierne i jord. Den galopperende inflation var med til at fremme salget af jord. De første ejere var ikke nødvendigvis jordbrugere, men spekulanter.
Forordningen fra 1810 fungerede til 3. december 1819, hvor en ny lov satte en stopper for udstykningerne på Bornholm. Først i 1850 blev det igen muligt for gårdene at udstykkede og sælge den jord, som de havde udlejet eller bortfæstet til udbyggerne og husmændene.
