Kørsegaardsmølle på Bodilsmindes grund

Kørsegaardsmølle på Bodilsmindes grund

Stubmølle på Klemens Kirkemark og efter 1720 på 8. vornedgårds fortov. Dernæst parcel nr. 18 af 8. vornedgaard, Kørsegaard, som blev udparcelleret i 1812. Møllen blev nedlagt o. 1854. Fra 1862 se “Bodilsminde”, Aagaardsvej 36 – matrikel 85l

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

 

Klemens kirkemark som tilhørte kongen indtil ca. 1720, hvorefter arealet efterhånden blev lagt under de omgivne selvejergårde og vornedgårde

Stubmøllens eksistens på Klemens Kirkemark kendes tilbage til slutningen af 1600tallet. Den har haft samme placering indtil 1854, hvor den forsvandt. Sandsynligvis blev den flyttet få hunderede meter nordøst til Smedevang – se Farlige stubmøller – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Stubmøllen lå oprindelig på kongens jord, men blev efterhånden betragtet som tilhørende 8. vornedgård, Kørsegaards, fortov. Hvilket jo ikke var mærkværdigt, da Kørsegaard tilhørte kongen indtil krongodsets auktion i 1744.(skøde i 1748).

Udsnit af kort af Bornholm i Frederik den femtes danske atlas. Før 1744. Kortet er tegnet til kongen, hvorfor kun kongens ejendom, kirker, vornedgårde, deres skove og vindmøller er indtegnede

Til stubmøllen hørte et beboelseshus og lidt jord til græsning og avl. Mølleejere kan føres tilbage til i hvert fald slutningen af 1600tallet.

På Hammers kort o. 1750 er stubmøllen indtegnet på “Clemens Udmark”

 

Amtmand Urnes tilføjelse til Laurids de Thuras Bornholms-beskrivelse. Her er oversigt over vejr- og vandmøller, der i 1749 i skulle betale “en særskilt skat til “Prinsesse Styr”. Listen skyldes sandemændenes indberetning til amtmanden. Kilde: Urnes noter til Bornholms-beskrivelse på Kgl. Bibliotek

 

Beboere/møllere

-1701-  Henrich Pedersen og Boel Valentinsdatter

3. august 1703 Pag. 001b
Amtskriverens fuldmægtig Mads Olsen stævnede en række udbyggere i Klemensker for ikke at parere ordre om at grøfte kongens eng kaldet Eske Viske. Her blev Henrich Møllere på Kørsegårds grund stævnet for at have nægtet at møde op.

Møller Hendrich Pedersen vidnede i retssag for Kørsegårds ejer i sag om Kirkemarkens brug i 1718

Nørre herredsting for den 30/9 og 14/10 1718 var møller Henrich Pedersen fra 8. vornedegaards grund indkaldt som vidne i sagen om brugsret og ejendomsret over Klemens kirkemark. Han havde været udkommanderet til Christiansø, men var kommet tilbage.

I samme sag fortalte Kørsegaards ejer, Anders Hansen Kjøller, at han havde anlagt 2 huse på sin del af Kirkemarken. Det ene hus opsatte han på sit udgærde for 20 år siden. De andet hus på udmarken, havde nu en mølle.

Henrich Pedersen hustrus søster døde i 1725 og der findes et skifte.

 

-1720 Anders Hansen og Karen

I skiftet efter gårdmand Anders Hansen den 22. januar 1720 oplystes det, at vejrmøllen som stod på ”Hans kgl.  Majestæts gårds udmark” var hans tillige med møllehuset. Det blev vurderet til 106 sld. Sønnen Lars Andersen købte halvparten af mølle af sin mor Karen, sal. Anders Hansen. Da Lars Andersens hustru døde 1724 og skiftet 24/10 1724, ses at ejendomsforholdene stadig var delt mellem Lars Andersen og hans mor. Deres søn Thor Larsen arvede den halve mølle.

 

-1745-1746- Peder Jensen

Nævnes som skattebetaler for 1745 og 1746 – men det er ikke bevist, at hans efternavn er koblet til møllen, eller om det er et almindeligt efternavn.

 

1749- Jacob Diderichsen

1749 10. februar – Anders Andersen Møller på 8. vg. gr  Kiørsegaardsgrunden – sælger sin vejrmølle og tilhørende møllehus til Jacob Didrichsen, møller på Splitsgårdsmøllen for 194 slettedaler. Jacob Didrichsen lånte 140 sld. af ”sin kære sognepræst”. Arkivalieronline (sa.dk)

 

-1756-1763- Diderich Jacobsen og Anna Andersdatter

Anna Andersdatters bror, Ole Andersen, døde på rejse til Tranquebar 23/4 1753 (Skifte 7/1 1756)

Diderich Jacobsen betalte skat i 1758

15/7 1761 var Diderich Jacobsen, Møllere, lauværge for enken Anne Chatarine Johansdatter på 11. vg. i Klemensker.  

Den 3/10 1763 var Didrich Jacobsen møllere lauværge for enken Gertrud Olufsdatter, enke efter Jørgen Jørgensen, udbygger på 8.vg.gr.

 

-1770-1774 Mogens Hansen

Nævnt som vejrmøller på 8. vornedgaard i Oeders efterretninger i 1771 – blot 28 år og gift.

Betalte skat i 1770

Panteobligation 15/10 1773  Arkivalieronline (sa.dk) 

Mogens Hansen Møllere på 8. vg. grund lånte 200 sld. af Jens Olsen, der boede ved Klemens Kirke, mod sikkerhed i hus og mølle – Lånet blev udslettet 4/4 1777.        

 

-1777-1782- Hans Christiansen

Panteobligation 3/11 1778 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Christiansen, ejer af vejrmøllen på 8 vg. i Klemensker, lånte 360 slettedaler, mod pant i mølle og hus, af  Niels Jensen Bech på den 30. slg. i Klemensker. Udslettet af protokollen den 14/11 1783.

Hans Christiansen betalte skat af jordlod i 1782

 

-1787 Arist Pedersen og Cathrine Jensdatter

Arist Pedersen blev født o. 1746 og Cathrine i 1743

Angivet i folketællingen 1787 som møller og national soldat på 8. vg. grund

Deres børn: Jens Aristsen, f. o. 1777, Karen Aristdatter, f. o 1778, Bodil Aristsdatter, f. o. 1779, Kirstine Aristdatter, f. o. 1782, Hans Aristsen f. o. 1783, Thor Aristsen, f. o. 1785

Møllen solgt på auktion

19/10 1787, læst 17/10 1788., pag 322 Arkivalieronline (sa.dk)

Auktionsskøde til Edvard Olsen Sonne i Klemensker Sogn på en Veyr Mølle og hus m.v., som staar paa Kyssegaards Grunden i Clemens Sogn for 330 sld. Offentlig auktion, i overværelse af vurderingsmændene Hans Kofoed og Edvard Olsen Sonne, af Veyr Mølle og hus, stående på Kyssegaards grunden tilhørende Arrest Pedersen. Edvard Olsen Sonne var panthaver. Møllen kunne blive stående eller nedbrydes, og avlsjorden kunne erhverves efter akkord. Over grunden var der fri kørevej. Første auktion blev afholdt den 28/9 1787 med budsum på 300 sld., 2. auktion 12/10 med budsum på 312 sld. Og på 3. auktion blev der afgivet overbud på 330 sld til Edvard Olsen Sonne.

Auktionsskøde på ”Køssegaards mølle” og det tilhørende møllehus til Edvard Olsen Sonne, betød ikke at han og hans familie boede i møllehuset. Edvard Olsen Sonne var gårdmand på 61. slg., Hoglebjerg. Han var desuden kirkeværge og handlede på vegne af kirken. I dette tilfælde, ser det ud til, at Edvard Olsen Sonne handlede som privat og at han købte møllen for at beskytte sit eget pant, som han havde i møllen.

Edvard Olsen Sonnes ejerskab varede til september 1789.

I Morten Pedersens optegnelsesbog læses følgende:

  1. Natten imellem Den 1 ste og 2cten Augusti af brudes Aase hovedet af Kiøsse gaards Møllen og ned falt til Jorden med Vinge.
  2. I September maaned kom her en Nye Aas i Kysse gaards Møllen, som Evart Olsen lod sætte i.
  3.  

1789-1793 Peder Jacobsen

Peder Jacobsen overtog skødet på hus og mølle

27/9 1789 Peder Jacobsen på ”Køssegårdsmøllen” 8. vg. gr. i Klemensker obl. Til kirkens skolekasse på 200 rd. sikkerhed i mølle og 8 stolperum beboelse. Arkivalieronline (sa.dk)

 

14/11 1793 skøde Arkivalieronline (sa.dk) på mølle og 7 stolperum møllehus på 8. vg. fortov. Peder Jacobsen hævdede ejendomsretten ifølge skødet fra den 19/10 1787. Køberen var Niels Jørgensen og hustru Marne Kirstine Nicolausdatter af Nexø og købssummen var 500 slettedaler dansk kurantmønt. I skødet oplystes, at de 300 rigsdaler skulle betales til Klemens Kirke og den 200 rigsdaler til Mads Aage Jensen.

 

1793-1801- Niels Jørgensen (1762-1831) og Maren Kirstine Nicolausdatter (Holm) (1764-1836)

Niels Jørgensen blev født o 1762. Niels Jørgensen døde 69 år gl som undentagsmand på 49. slg. gr. I Klemensker den 16/12 1831

Maren Kirstine blev født o. 1764. Hendes far hed Hans Nicolaj Holm. Maren Kirstine døde som 72 år gl. enke og aftægtskone på 49. slg.gr. i Klemensker – dødsanmeldelse  4/8 1836.

Niels og Maren blev gift i Nexø 8/8 1792.

1793 16. november Niels Jørgensen på 8. vg. fortov i Klemensker lånte 300 sld af Anders Bendtsen, som var kirkeværge for skolekassen. Møllehus på 7 stolperum, vejrmølle. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16511958#207256,39410135

Folketælling 1801: Niels Jørgensen: Husmand, vejrmøller og national soldat på 8. Vornedgaards grund.

Deres børn: Jørgen Nicolai Nielsen, døbt 27/1 1793 i Nexø, Johanne, f. o 1795, Anne Margrethe, f. o. 1797

Niels Jørgensen flyttede til ejendom på Skarpeskades grund

Amtsstuen udstedte et livsfæstebrev på 2 td sædsjord og 6 tønder land kløvgang på 49. slg. grund. Bonden Hans Jørgensen på Skarpeskadegård havde mistet fæstet på jorden, hvorfor amtstuen kunne bortfæste jorden. Niels Jørgensen kan havde haft adgang til jorden allerede fra 1803. Livsfæste 5/5 1807 Arkivalieronline (sa.dk) på jord på Skarpeskadegårds grund.

 

1802-1809 Niels Andersen Holm og Kirstine Margrete Hansdatter

Niels Hansen Holm blev født o. 1772, døde 28/5 1832 60 år gammel på 20. slg. grund i Rø sogn

Kirstine Margrethe Hansdatter blev født o. 1772 og døde 4/6 1838 i Rø 66 år gammel

Niels Holm ejede indtil 1801 stubmøllen på Raagelundsgård i Rø sogn, men han boede på Store Dammagårds grund (se Karlshøj) 1798-1802.

1803 4. juli – Niels Andersen Holm pantebrev til Sct. Clemens kirke v/ kirkeværge Hans Olsen på 5. vg. i Klemensker med pant i vejrmølle og 10 stolperum stor på 8. vg. gr.  for lån af 197 sld. Arkivalieronline (sa.dk)

I 1811 købte Niels Andersen Holm Onsbjerggård, 8. slg. Året efter solgte han gården til Caspar Henrich Kofoed for 2000 sld. Kofoed udstykke Onsbjerggård i parceller.  Arkivalieronline (sa.dk). Caspar Henrich Kofoed udstykkede ligeledes Kørsegård og den 17/4 1812 overtog Niels Andersen Holm hovedparcellen for netop 2000 sld.

Niels og Kirstine boede på Kørsegård indtil 1822, hvor de flyttede til Rø.

Der findes et skifte fra 21/8 1838 efter dem begge https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=133972#133972,335281

De døde barnløse, så derfor arvede deres søskende de få midler der efterlod sig. De havde indgået et testamente den 19/6 1812 (tinglyst 18/9 1812 – ikke fundet i Nørre tings skøde og panteprotokol) hvorfor der ikke var skiftet efter Niels Holms død, men først da Kirstine døde. Niels havde 2 brødre og en halvbror, som alle var døde. Kirstine havde en søster, der levede.

Sandemændenes indberetning om møller fra 1807 (Bornholms Amts gruppesager) er registreret ”Kyrsemøllen”, der er ejet af Niels Andersen. Sandemanden havde registreret seks vindmøller og fire vandmøller i sognet.

 

1809-1837 Mogens Hansen Kjøller (o 1769-1851) og Kirstine Hansdatter (1777-

Mogens Hansen Kjøller blev født o 1769 i Klemensker og døde 5/8 1851 som undentagsmand på 8. slg. gr.

Kirstine Hansdatter blev født o 1777 i Østerlars

Deres børn: Margrethe Kirstine Mogensdatter, døbt 11/2 1810 (bedegademøllen), dødfødt begravet 26/3 1811, Hans Jensen Kjøller, døbt 11/10 1812 i Klemensker

Han ejede Vestre Bedegadegård 1795-1800, Derefter Nørre Kirkebogård i Olsker. Han købte i 1802 Vedbymøllen på 1. slg. gr. Og i 1803 Bedegademøllen, hvor han boede i 1808, hvor hans anden kone døde. – Se beskrivelse under Bedegademøllen på 1. vg. gr. I Klemensker.

Han var først gift med Margrethe Kirstine Hansdatter, f. o 1773 i Klemensker. Hun døde på Bedegademøllen og begravet 3/6 1807 34 år gammel. De fik seks børn sammen: Jens Mogensen Kjøller, f. o 1797, Hans Mogensen Kjøller, døbt 30/3 1800 i Olsker, Svend Mogensen Kjøller, døbt 4/10 1801 i Olsker, Ole Mogensen Kjøller, døbt 3/3 1805 i Klemensker- døde 10 dage gl., Ole Mogensen Køller døbt 13/4 1806 i Klemensker og Rasmus Mogensen Kjøller, begravet 26/4 1807 3 dage gl.

Han blev dernæst gift med Bodil Jensdatter, der døde i 1808 og begravet 12/10 1808. Ekstrakt af overformynderprotokollen nr 379 fra 1809, læst 17. marts 1829, Arkivalieronline (sa.dk) fortæller, at der den 7/2 1809 afholdtes skifte efter Bodil Jensdatter, Mogens Hansen Kjøllers hustru, på 8. vg. grund i Klemensker, hvorved datteren Bodil Margrete Monsdatter fik tildelt 100 sld. i sedler eller 46 rd 64 sk. i sølv. Bodil havde en tvilling, der blev kaldt Peder Jensen Kjøller, men som døde 25 dag gl.

Ifølge kirkebogen døbtes Bodil Margrethe den 12/10 1808, samme dag som moderen Bodil Jensdatter blev begravet 38 år gammel.

Kirstine Hansdatter var hans tredje kone. Han fik børn med alle tre.

Se slægtsoplysninger om Kjøllerfamilien i ”Hans Svendsens Broderbørn” ved Louise Skovgaard, Kbh 1975.

 

Jord i selveje

Løjtnant Casper Hansen Kofoed købte Kørsegaard i 1810 og fik tilladelse til at udstykkede parcellerne og sælge dem.

Skøde 18/4 1812 Arkivalieronline (sa.dk)

Løjtnant Casper Hansen Kofoed solgte parcel nr 18 til Mogens Hansen Kjøller for 700 rd dansk kurant. Grunden var opmålt og i hartkorn ansat for 2 skp 2½ album.

Pantebrev 1/5 1832 Arkivalieronline (sa.dk)

Mons Hansen Kjøller lånte 100 rd af sin søn Mads Hansen Kjøller, der boede i Allinge mod sikkerhed i sin hus på 10 stolperum, samt vejrmøllen, som tilhørte ham.

Brandforsikring 15/7 1837  Arkivalieronline (sa.dk)

1 Hus på 8. vornedgaards grund, parcel nr. 18 og vedstående stubvindmølle, ejer af Hans Monsen Kjøller (fejlskrivning for Mons Jensen Kjøller).-

a. Huset bestående af 9 fag, 9 ¾ alen høj på stolperne opført af egebindingsværk, blandings-overtømmer, klinede vægge og stråtag, deraf er 4 fag indrettede til sturehus med bræddeloft i 3½ fag, 1 skorsten og bageovn og for øvrigt til stue, kammer og køkken, takseret a fag 35 rd. er 140 rd.

De øvrige 5 fag indrettet til lade, lo og stald, takseret a fag 24 rd er 120 rd

b. Stubmøller med 2de lofter, høj på stolperne 8 alen, br. 6½ alen og 7 alen dyb, bygget af eg, egebrædder til klædning, 1 kværn – takseret med inventarium for 300 rd.

I alt 560 rd.

Forsvarlig imod ildsfare og ej forhen forsikret. Indstæderne forefandtes i god stand, brandredskaber forefindes ikke, nemlig brandhager, husstige som ejeren pålagdes at anskaffe inden 14. dage.

 

Skøde 20/12 1837 Arkivalieronline (sa.dk)

Fra ejer og beboer på Kørsegårdsmøllen solgte til sin søn Hans Jensen Kjøller  for 300 rd. Salget bestod af parcellen nr 18, og det på grunden stående hus, stubvejrmøllen Kørsegårdsmøllen kaldet, tillige med al løsøregods. Hans Jensen skulle overtage en panteobligation fra hans bror Mads Mogensen Kjøller på 100 rd.

Undentagskontrakt

I forbindelse med salget blev tinglyst en undentagskontrakt Arkivalieronline (sa.dk)

For Mogens Hansen Kjøller og hustru Kirstine Hansdatter. De skulle have ret til at havde deres seng stående i stuen. Have deres gode ophold af mad og drikke ved samme bord, fornødne klæder, vask, renlighed, opvartning i sygdomstilfælde. Aftale om hvad der skulle ske, hvis husejeren døde før dem og hvad der skulle ske, hvis nogen af parterne var misfornøjede og at de flyttede fra ejendommen. Her opremsedes en minutiøs liste over fornødenheder

Skøde 20/12 1837 pag. 470b, læst  1838, på hus og vejrmølle 300 rd fra Mogens Hansen Kjøller til Hans Jensen Kjøller

 

1837-1861 Hans Jensen Kjøller

Hans Jensen Kjøller blev døbt 11/10 1812 i Klemensker . Forældre: Mogens Hansen Kjøller og Kirstine Hansdatter f. o 1777 i Olsker. Han var ugift og døde 19/2 1892 i Knudsker

Hans Jensen Kjøller blev nævnt som møller i folketællingerne i 1845, 1850 og 1855.

 Ejendommen brændt 1847

Arkivalieronline (sa.dk)– Aar 1847 den 24. august indfandt herredsfogden sig med taxationsmændenen H. Nielsen og gårdmand Bent Jørgensen, for at tage skaden i anledning af den i går stedfundne ildsbrand af Hans Jensen Kiøllers hus på 8. vaarnedede parcel i Clemensker sogn.
Huset er forsikret under no. 140 for 260 rd. De fra branden reddede materialer, som ibalndt noget af undertømmeret, der dog er meget forbrændt og utjenligt til byggemateriale blev vurderet til 8 rd, altså skaden blev taxeret til 252 rd.

Stue og ladehus nyforsikret den 10. august 1848 efter brand   Arkivalieronline (sa.dk)

Stue og ladehus nyforsikret den 10. august 1848 efter brand
Huset besår af 10 fag, 11 alen bredt, 4 alen hæjt på stolperne, opført af fyrre bindingsværk, klinede vægge og straatag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, bageovn, bræddeloft i 6 fag, 5 fag vinduer, 10 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lo, lade, stald og vognskur, taxeredes således:
6 fag stuehus a 50 rd er 300 rd
4 fag ladehus a 40 rd er 260 rd
i alt 460 rd

Genforsikring af møllen

17.September 1850 – Klemensker – Herredsfogden og 2 takseringsmænd synede møllerne med henblik på at regulere assurancesummen – 3 En stubvejrmølle på 8. vornedgård, tilhørende Hans Jensen Kjøller, forsk. No 140, forsikret den 15. Juli 1837 for 300 rbd. Vel vedligeholdt, assurancesummen forblev uforandret.https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15066532#186420,31581623

Stubmøllen er væk i 1858

Et forlig 20/3 1858 Arkivalieronline (sa.dk)

Et forlig mellem Nicolaj Holm i Allinge og ejeren af kirkemøllen i Nyker, Peder Hansen, bevirkede at Hans Jensen Kjøller på 8.vg. parcel nr. 18 kautionerede for Peder Hansen for 284 rd 1 mk 14 skilling… Som sikkerhed nævnes jordlodden og huset. En mølle blev ikke nævnt.

Stubmøllen blev sandsynligvis flyttet til Smedevang på matrikel 154 i 1854 eller 1855 – se Smedevang

Hans Jensen Kjøller flyttede i 1861 til Knudsker – i ft 1870 havde han en husholderske Karen Marie Jensen 35 år. Hun havde en datter Anine Christine Jensen – begge født i Knudsker.

Ejendom solgt

Den 8/8 1861 blev Hans Jensen Kjøllers hus på 8. vornedegaards parcel, samt 8. vg. parcellen nr. 18, samt lejeretten til 8 a 10 tønder land fra 2. vg. i Nyker, solgt på auktion.

Fortsættes under Bodilsminde – se denne