Østre Gildesbo i Klemensker

Østre Gildesbo på 28. slg. fortov indtil 1863

Hvor Centralvej krydser Kuregårdsvej i Klemensker

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Gildelaug

På Bornholm fandtes i hvert sogn en eller to gildeslaug. Medlemmer, eller som de blev kaldt laugsbrødre, var gårdmændene – selvejere såvel som vornedbønder.  Laugsbrødrene ejede i fællesskab et stykke jord, som blev bortfæstet på samme måde som udbyggerne fæstede et jordstykke af bønderne. Gildeslauget kunne også eje huset – gildesboet, som gildesbonden lejede. Mest almindelig var, at gildesbonden ejede huset, men fæstede jorden.

Gildesbonden betalte en indfæstningssum for jorden og en årlig afgift – oftest i form af øl og brændevin, som så blev drukket ved festerne og forsamlingerne.

Gildeslauget var et slags fællesskab, der manifesterede sig i 2-4 årlige fester, hvor pinsefesten var det største. Gildeslauget var også et broderskab, hvor der var regler for festerne på ”gildesvallen” (festpladsen) som lå i forbindelse med gildesboet, samt regler for samkvem udenfor lauget. Brød man reglerne kostede det bøder i form af øl.

Ordensreglerne for fællesskabet findes i ”skråen”, som er bevaret i en afskrift fra 1720 for Østre Gildeslaug i Klemensker. Øverste myndighed havde Oldermanden. Inden man indstævnede en sag for øvrigheden var laugsbrødrene forpligtiget til at angive stridigheden for oldermanden, som skulle forsøge at forlige stridigheden.

Gildesjorden blev skolejord

Gilderne var kilde til mange stridigheder. I 1740’erne var der bestræbelser for gildesjorden kunne finansiere oprettelse af skoler. Der var tanker om at gøre Gildesboene til egentlige skolebygning. Der var indædt modstand mod disse forslag. Gilderne var bøndernes ældgamle privilegie, som ingen skulle røre ved.

Sognepræsten Jørgen Kofoed var ihærdig fortaler for at sognes to gildesbo skulle bruges til skole eller i det mindste, deres indtægter bruges som løn en skoleholder. En underskriftindsamling blev foranlediget hvor 49 ud af sognes 84 selvejer og vornedbønder skrev under. Læs min artikel om konflikten og hør præstens dundertale til menigheden i 1778 her: Skolekonflikten i Klemensker 1778 – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

En fin oversigt over de bornholmske gilder findes i “Landbruget og dets Biografier, Karl Thorsen, Rønne 1850” (Sladrebogen!)  Læs den her: Scanned Document (bornholmske-samlinger.dk) Afsnit XII ”De gamle sognegilder” side 94-102.

Se Østre Gildesbos ”Skrå” fra 1720 her: Gildesskrå for Østre Gildeslaug i Klemensker

Læs også min artikel “Lærdommens historie på Bornholm i 1700tallet” side 22-40 i Bornholmske Samlinger IV række bind 9 (2015) Den kan læses her: 2015-4-rk-9-skolehistorie-R.pdf (bornholmske-samlinger.dk)

Østre Gildesbo i Klemensker

Thaarup skrev, at der ikke fandtes bygninger på Østre Gildesbo. Det passer ikke. Jeg har fundet Gildesbønder tilbage til midten af 1600tallet og frem til 1849, hvor den sidste døde.

Matrikelprotokollen o 1827 har følgende oplysninger:

Matrikel 94

Fælles for ejerne af gårdene fra nr 16A til 57A [Fra til Skarpeskadegård 49. slg.], 78A [nordre Kirkebogård 1. vg.], 79A [Sæderegård 2. vg.] og fra 81A [Skarpeskadegård 4. vg.] til  87A [Bjørnegård 10. vg.] alle inklusive

Bruger: Hans Andersen

1. En bebygget Ager og englod tæt nordvest for gaarden no. 35A [Kuregård 27. slg.], en skovlod nordvest for denne lod, en agerlod østen for gården matr. 34A, en Agerlod nordøst for gården No 55A, en Ager og Englod østen for sidste lod, en ager og englod vesten for gården no 38.

2. og en englod vesten for gården matr no. 40A [Kofoedgård 32. slg.]

Jordene er ifølge Forordningen af 15. april 1818 ansat til 1 skp 2 fdkr 1 alb hartkorn

I alt 13 2/3 tøndeland

Beboere på Østre Gildesbo

 

-167? Oluf Steffensen (Olluf Staffensen)

-1682? Mads Jensen og Karen (Karna)

1682?-1693. Niels Madsen og 1. Karen Hansdatter og 2. Elsebeth Monsdatter

Der findes et skifte 15/7 1692 efter Karen (Arkivalieronline (sa.dk)). Boet omfattede tre køer, tre heste og et føl, fem får, tre gæs, seks lam og en so, som sammenmed indboet blev vurderet til 43 slettedaler 2 mark 14 skilling. Gælden blev opgjort til 17 sdl 1 mk 6 sk. Der nævnes intet om huset.

Der findes desuden skifte efter Niels Madsen 1/3 1693 (Arkivalieronline (sa.dk)) Hans efterladte er de tre børn og den nye kone Elsebeth.

De ældste oplysninger om gildeshuset

I skiftet efter Niels Madsen er forklaring på hvorfor huset ikke er nævnt i boopgørelsen. Huset ladelænge tilhørte Gildelauget og skulle vedligeholdes af gildeboets beboere.  Husets ladelænge var de to vestligste stolperum, som var forfaldne og enken skulle lade disse forsyne med lovligt tømmer, tag og vægge.

Enken Elsebeth kunne blive boende i huset mod at hun reparerede huset og betalte sin årlige landgilde, som de plejede. Esper Jensen i Klemensker og hendes bror Hans Monsen fra Rønne kautionerede for enken. Oldermanden Morten Jacobsen var tilfreds på laugets vegne.

Senere i skiftet omtaltes ”vaaningshuset” på fem stolperum, som var beboelsesdelen af huset, der oftest kaldtes for stuelængen. Waaningshuset tilhørte Olluf Staffensens børn og var blevet vurderet til 8 slettedaler, da Oluf døde. Siden havde Niels Madsens far, Mads Jensen, og mor, Karen, boet i huset og herefter overtaget af Niels Madsen. Huset blev nu i 1693 vurderet til 6 slettedaler, hvorfor boet blev pålignet en gæld på 2 slettedaler.

Vaaningshuset på ”Gildes Vallen” vedblev at være Oluf Staffens arvingers, hvilket vil sige Peder Hansen på Østre Pilegård, den 26. slg., som var deres fædrenes gård.

Læs skiftet på side 328 af det transskriberede skifte: https://usercontent.one/wp/www.bornholmerting.dk/wp-content/uploads/2023/03/Bind-05-Skifteprotokol-for-landdistrikterne-1690-1694.pdf

Niels og Karens børn: Mads Nielsen, f. o 1682,  Ingeborg Nielsdatter, f. o 1686,  Hans Nielsen, f. o.1689.

-1697-1712 Peder Pedersen og 1. Karen Pedersdatter og 2. Karen Espersdatter

Peder Pedersens forældre og var Peder Andersen (død før 1700) og Anna, enke efter Peder Andersen, der døde på Østre Gildesbo – (skifte 1/7 1700). Peder havde tre ældre brødre Esber, Hans og Laurits, der alle var udenlands i 1700, da moderen døde. Stuelængen på Gildeboet var overført fra 26. slg. til Anna. Stuelængen blev vurderet til 6 slettedaler.

Karen Pedersdatter døde 1711 og der findes et skifte efter hende de 23/6 1711 (side236b)

Skifte 1712 med laugsoplysninger

Peder Pedersen døde 1712 – der er et skifte efter ham 18/2 1712 (Arkivalieronline (sa.dk)) I dette skifte oplystes, at Gildeshuset bestod af 5 stolperum, samt en lade østen til. Med vinduer, døre og vægge er det tilsammen vurderet til 10 slettedaler. Der var sået rug, som angaves at være på 5 skæppe med nye mål. Oldermanden hed Peder Jørgensen og ”skråmanden” Anders Monsen, samt laugsbrødrene var mødt og erklærede at huset tilhørte gildeslauget.

Vurderingsmændene værdisatte husets ”brøst”, altså hvor meget det havde mistet i værdi: Gildeslængen, som var på 8 stolperum og er af gammelt tømmer og havde lyngtag og stod noget på skrå. Det vurderedes, at have tabt tre slettedaler i værdi medens Peder Pedersen havde boet i det. Enken ville svare gildeslauget de tre slettedaler inden årets udgang.

Lauget tilbød enken at blive til pinsedag, hvorefter de ville bortfæste hus og jord. Enken giftede sig med Hans Jensen, som overtog Gillesboet.

Peder og Karens børn: Kierstine Pedersdatter f. o 1693, Peder Pedersen f. o. 1695

I 1697 var ”Per Persen” på Østre Gildesbo værge for et af Esber Jensens børn. Esber var gårdejer på 28. Slg. (Skifte 10/2 1697 se Arkivalieronline (sa.dk))

Peder og Karen Espersdatters barn: Anne Pedersdatter f. 1712 efter Peders død

25/11 1700 Peder Pedersen værge for barn på 26. slg. gr.

1712-1731-1754 Hans Jensen og 1. Karen Espersdatter og 2.

Karen Espersdatter døde i 1731 og der findes et skøde efter hende fra den 5/3 1731 (Arkivalieronline (sa.dk))

Karen Espersdatter havde et barn med sin første mand som hed Christen Christensen, f. 1707. Karen døde

Karen Espersdatters barn med Peder Pedersen var  Anne Pedersdatter f. o. 1812

Karen Espersdatters børn med Hans Jensen var Jens Hansen, f. 1715 og Gjertrud Hansdatter, f. 1715, samt Lisebeth Hansdatter, f. o. 1720. Tilsynsværgen til børnene var afdødes bror, Jep Espersen, Klemensker.

I skiftet efter Karen Espersdatter fra den 5/3 1731 (Arkivalieronline (sa.dk)) oplyses, at huset, som tilhører Hans Jensen, bestod af 5 stolperum, som stod på Kongens Grund ”Gilleds Boet kaldet”, først 2 stolperum stuehus med 2 vinduer og døre og kakkelovn samt en hodde op til. Vurderet pr stolperum 2 daler er 4 daler, derefter 3 stolperum, hvori er steerhus og kammer, er ganske forfalden a stolperum 2 mark er 1 daler. Boets værdi blev opgjort til 21 daler 8 skilling.

Den afdøde kvinde havde været sengeliggende længe, så hun efterlod sig ingen ifareklæder.

Tingbogens omtale af gildesboets beboere

Den 7/3 1753 I Nørre Herreds politiprotokol; Hans Jensen og hustru blev indkaldt som vidne i en sag om “omgængelse” med en ko. Hans Jensen fortalte, hvad hans kone havde set Rasmus Jensens “Gresselig giærning” for tre år siden, da hun kom gående fra 28 sg. Hans Jensen havde dagen efter talt med Rasmus Jensen, at han “for Guds skyld” aldrig igen måtte gøre dette mere. Rasmus havde ikke nægtet sine gerninger.

Nørre herreds tingsbog for 26. september 1727 oplyste om Mogens Jørgensens tyveri hos bl.a. hos Hans Jensen på Østre Gildesbo.

-1772-1782- Niels Andersen og Ingeborg Hansdatter

Ingeborg blev født o. 1720. Forældre: Hans Pedersen og Karen Mortensdatter gårdfolk på 56. slg. i Vestermarie. Ingeborg døde i 1772 og der findes et skifte efter hende fra den 27/2 1772 side 322

Deres børn: Sidsele Nielsdatter f. o 1751, Kirstine Nielsdatter f. o 1762,  Anders Nielsen f. o 1769 (død inden 1772)

Ingeborgs brorsøn var Anders Hansen fra den 56. slg. i Vestermarie

Ingeborgs skifte den 27/2 1772 Arkivalieronline (sa.dk) er uden oplysninger om indbo og hus, da enkemanden indgik en aftale med skifteretten, at han ville lade sine to døtre arve i alt 6 daler og sørge for gældens betaling. Enkemanden var værge for udbygger Hans Andersen Lister (lyster). Værgemålet overgik til Lars Fransen på Nørre Kirkebo i Rø sogn.

1808-1813 Mads Aage Jensen og Ellen Margrethe Hansdatter

Mads Aage Jensen blev født o. 1764. Forældre Jens Johnsen og Anne Madsdatter. Mads Aage døde på Hindsegård i Klemensker 13/10 1846.

Ellen Margrethe Hansdatter blev født o 1766. Forældre Hans Andersen og Giertrud Jørgensdatter. Ellen døde 1831 – Skifte efter hende den 17/1 1832.

Mads Aage Jensen og Ellen købte 34. slg. Hindsegård i Klemensker i 1822

Deres børn: Anne Elisabeth f. o 1790, Hans Madsen f. o 1792, Jens Madsen f. før 1800, Karen Kirstine Madsdatter f. før 1800,  Giertrud Marie f. på 28. slg. grund, døbt 13/9 1801, Martha Marie f. på 28. slg. grund døbt 21/3 1804, Lars Madsen f. på 28. slg. gr. døbt 19/3 1806,  Anders Madsen født på Østre Gillesbo døbt 26/12 1809 – han fik senere Jonstrup, Kuregårdsvej 7 – matrikel 34b – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Mads Aage Jensen og Ellen boede på Godthåb, Kuregårdsvej 18 – matrikel 142 – Bornholms historie (bornholmerting.dk) fra 1799 til o. 1808.

1813-1817(?)  Jens Holgersen (også omtalt Jens Holger Jensen) og Else Margrethe Nielsdatter

Jens Holger Jensen blev født o 1772 i Klemensker og han død som udbygger 78 år gammel på 25. slg. grund. 19/3 1851. Han var bror til Hans Kofoed Jensen, der blev myrdet i Bådstadshuset 6. december 1813.

Else Margrete Nielsdatter  blev født o 1776 i Klemensker. Else Margrethe døde 80 år gammel den 26/3 1856 på 62. slg. grund

Deres børn: Elsebeth Margrete Jensdatter, døbt 8/6 1800, Hans Jensen Holgersen, døbt 19/2 1804, Kirstine Margrete Jensdatter døbt 8/3 1807, Jens Holger Jensen døbt 1. april 1810 på Splitsmøllen, Karen Kirstine Jensdatter døbt 11/8 1813 på Østre Gildesbo

Indtil 1813 boede de på  Splitsmøllen, Splitsgårdsvej 37 – matrikel 33n – Bornholms historie (bornholmerting.dk) Efter Østre Gildesbo blev de udbyggere på 25. slg. grund med bolig i det forsvundet hus nordøst for Splitsgård se  Det gamle møllerhus nordøst for Splitsgård – Bornholms historie (bornholmerting.dk).

1817(?)-1849 Hans Andersen og 1. Kirstine Andersdatter og 2. Margrethe Jensdatter Knarr

Hans Andersen blev født o. 1777 (45 år i 1822) Dødsanmeldelse 6/3 1849

Kirstine Andersdatter blev født o 1762 og døde 5/2 1822 på 28. slg. fortov Østre Gillesbo 60 år gammel.

Den 19. marts 1822, 1½ måneder efter hans første hustrus død, giftede Hans Andersen sig i Hasle kirke med Margrethe Jensdatter Knarr, der boede hos sin far Jens Jensen Knarr på 3. vg. i Rutsker. 2½ måned efter fødtes deres søn Jens.

Margrethe Jensdatter blev født o .1797 (25 år i 1822)

Hans og Margrethes børn: Jens Hansen f. 30/5 1822 på Østre Gildesbo, boede 1854-1862 på Grønlands Minde – Grusvejen 4 – Bornholms historie (bornholmerting.dk), Anders Hansen f. 21/6 1824 på 28. slg. fortov Østre Gillesboe.

Skifte 1822 og 1849

Der er skifte efter Kirstine Anderdatter 1/3 1822 (Arkivalieronline (sa.dk)). Arvinger efter hende var, foruden Hans Andersen, afdødes søskende. I skiftet er en udførlig registrering af stervboet. Bla. 24 timers ur, brændevinspande med behør, tre heste, to køer, 8 får og en vædder. Huset var på 16 stolperum og vurderet til 150 rd. Den afdødes kiste med klæder til en værdi af 20 rd. I alt værdier for 349 rd.

Af gæld var der en vekselobligation af 18/12 1821 på 300 rd til Esper Nielsen af 43. slg. i Klemensker, samt flere vekselobligationer på mindre beløb – alle optaget i 1821 og 1822.  Gælden beløb sig til 512 rd 3 mk 2 sk. – Ingen af disse vekselobligationer er blevet læst på tinget, så jeg kan ikke se hvad der blev stilles som sikkerhed.

Da gælden langt overgik indtægterne var boet fallit og skulle derfor sælges på auktion. Men da de største kreditorer meldte sig som kautionister, hvorfor enkemanden fik mulighed for at beholde boet og huset. Arvingerne frasagde sig arv og gæld.

Skifte efter Hans Andersen den 23/10 1849 Arkivalieronline (sa.dk)

Arvingerne var enken Margrethe Jensdatter og sønnerne Jens på 27 år og Anders på 25 år, som var til søs og derfor fraværende ved skifteforretningen. Huset var vurderet til 100 rd., løsøret 120 rd  samt indtægter fra en afholdt auktion 115 rd. I alt 335 rd. Gælden var 158 rd.

Det gamle gildesbo forsikredes i 1837

Forsikring 8/8 1837  Arkivalieronline (sa.dk)

Samme dag som Pælegård (28. slg.) blev forsikret første gang, blev også Østre Gildesbo forsikret:

”Et hus på 28. slg. fortov, Østre Gildesbou kaldet, ejet af Hans Andersen.-

Huset består af 16 fag, 8½ alen bred og 3½ alen højt på stolperne, opført af egebindingsværk, blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag; deraf er de:

6 fag indrettede til stuehus med bræddeloft, 1 skorsten og bageovn, takseret a fag 35 rd er 210 rd

De øvrige 10 fag indrettede til ladehus takseres a fag 20 rd er 200 rd

I alt 410 rd

Imod ildsråde forsvarlig og ej forhen forsikret,- Ildstedet i forsvarlig stand og brandhage manglede som ejeren pålagdes at anskaffe inden 14 dage.”

Gildesjorden blev skolejord

I forbindelsen med udskiftningen samles gildesjorden ca 800 meter syd for det gamle gildeshus. Det gamle hus blev liggende og jorden blev delt mellem 28. slg og 27. slg. Den nye samlede jordlod kaldes nu for skolelodden og fik matrikelnr. 6a, I 1850 stod sognets skole nr. 2 klar til brug – mere om dette under 30. slg. Dyndegård.

Gildesboets sidste beboere

1849-1863 Anders Pedersen og Margrethe Jensdatter

Anders Pedersen blev født o 1790 i Østermarie. Anders Pedersen døde efter 1863 – jeg har ikke fundet hvornår og hvor.

Enkemand Anders Pedersen blev gift med Hans Andersens enke, Margrethe Jensdatter, den 5/11 1849 begge bosat på 28. slg. grund.

Margrethe Jensdatter døde på Østre Gildesbo den 1. april 1863 67 år gammel

Bygningerne blev nedrevet og brandforsikringen slettet den 22/6 1863 (Arkivalier online (sa.dk))