Splitsmøllen, Splitsgårdsvej 37 – matrikel 33n

Parcel af Splitsgård matrikel 33a. Jord i selveje fra 1905 – Matrikel 33n og 33m

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Møllerhuset som ses på kortet og billeder herunder er bygget i årene op til brandforsikringen i 1834. Indtil da boede mølleren med familien i huset, der lå sydøst for møllen. Læs mere her: Det gamle møllerhus nordøst for Splitsgård. Møllerne er beskrevet på denne side og ikke på siden om møllerhuset.

Splitsmøllen på kort fra 1914

Skøde og panteprotokollen  for 33n fra 1905 Arkivalier online (sa.dk)

Skøde- og panteprotokolen for matr 33m Arkivalieronline (sa.dk)

Skøde- og panteprtokollen efter 1950 Arkivalieronline (sa.dk)

Arkitekt Karl Thorsen om Splitsmøllen

A. Splitsmøllen i Klemensker, nu tæt nord for Splitsgaard, har tidligere staaet paa en Ejendom ved Asseregaard, nord for Klemens Kirke (Aarsballevejen). Her var et meget gammelt Møllehus, der for længst er nedbrudt og Møllens daværende Ejer var i mange Aar Anders Bech. Paa Stenbjælken staaer kun de to Aarstal 1807 og 1817. (En kronik i Bornholms Tidende 18/3 1920 om at bevare de gamle stubmøller)

B. I Erich Hansens tid nævnes første gang Møllen paa Splitsgaard. Aar 1761 staar 400 Daler af Klemens Kirkes Kapital hos Splidsmølleren Hans Lund, der i Rente for 10 Maaneder betaler 14 Daler 2 Mark. Det maa have været en ældre Mølle end den Stubmølle, der stod et stykke nord for Gaarden og blæste ned for et Par Aar siden. Thi denne har paa Stenbjælken Aarstal 1805 og skulde efter Traditionen tidligere have staaet ved Aarsballe.(Thorsen skrev også Splitsgaards historie i 13/10 1923 i Bornholms Tidende)

C. Splitsmøllen i Klemensker var en ret stor og god Mølle, men væltede i en Storm og blev saa ødelagt, at den ikke med Fordel lod sig genopføre. Dens Plads tæt nord for Splitsgaard var ikke dens oprindelige. Tidligere havde den staaet paa Kofoedsgaards Grund. Paa Stenbjælken stod de to Aarstal 1807 og 1817. En ældre “Splitsmølle” stod 1725 vest for Gaarden . (Bornholmske Samlinger 21. bd. 1932)

Karl Thorsen er ophavsmand til mange historier om møller. Desværre fortæller han ikke, hvor han har oplysninger fra. Af de tre små historier er det helt sikkert, at Splitsmøllen blæste ned i enten 1920 eller 1921. Det er ikke omtalt i aviserne.

Jeg har ikke stødt på en vindmølle vest for Splitsgård i 1725, som Thorsen skriver Det er givet, at der har været en mølle lagt tilbage i tiden.

Splitsmøllen på kort o 1756 fra Frederik den Femtes danske atlas. Dronningens Håndbibliotek, KB.

De ældste oplysninger om mølle på Splitsgårds grund

Jacob Didrichsen var møller på Splitsgård indtil påske 1749 (6. april). Han boede i møllehuset på Splitsgårds grund, men købte, ifølge skøde af 10. februar 1749, Kørsegårdsmøllen af Anders Andersen for 194 slettedaler og flyttede ind i møllehuset på grunden. Sælgeren lovede at gøre mølle og møllehuset ryddeligt inden påske. Det står i øvrigt i skødet, at salgsaftale var indgået ”i god fornuft og ædruelighed” og bevidnet af Anders Gammelsen (kroen) og Peder Brandt. Læst på tinget den 21/2 1749 – Arkivalieronline (sa.dk)

Jacob Didrichsen lånte 140 slettedaler af sognepræsten Anders Agerbech den 10. februar 1749, medens han stadig boede o Splitsgårds møllerhus, Arkivalieronline (sa.dk). Som sikkerhed stillede han sin nykøbte mølle og møllerhus, som han lovede at vedligeholde.

Der har altså stået en mølle på Splitsgårds grund før 1749, men om den var brændt eller flyttet melder historien intet om. Det gamle møllerhus eksisterede og blev overtaget af Bærild Jensen, som købte en ny stubmølle i Rønne og flyttede den til Splitsgård.

 

Den “nye” Stubmøllen stammede fra Rønne

Den stubmølle, der blev ødelagt af en storm i 1920/21 kan føres tilbage til stubmøllen, som Bærild Jensen købte af Johan Lorentsen Abroe i 1748/49. Oprindeligt stod den ved Abroe gård i Rønnes søndre kvarter.  Stubmøllen fra 1748/49 var højst sandsynlig den samme, som gennem 172 år, stod på selv samme plads. I 1748 blev der indgået en kontrakt mellem Splitsgårds ejer og mølleren, der handlede om vejen op til møllen. en ordning om avlsjord og hus.

I kontrakten fra 1749 viser at Splitsgårds ejer Erich Hansen var villig til at give den nye møller gode vilkår – både ved at sørge for en tilkørselsvej og ved at reparere møllehuset.

Kontrakt på mølleplads, hus og vej 9/4 1749 Arkivalieronline (sa.dk)

Bærild Jensen havde købt en vejrmølle af Johan Lorentsen Abroe i Rønne og opstillet den på Splitsgårds grund.  Erich Hansen, Splitsgårds ejer, indgik derfor ”en venlig kontrakt of forening” således:

  1. Hvis Bærild Jensen vil lade møllen stå, der hvor den nu er opstillet, så vil Erich Hansen lade Bærild Jensen og hans hustru, hvis han indgik i ægteskab, få huset på ni stolperum stue- såvel som ladehus på livstid. Da de seks af de ni stolperum, som var til lade, var meget brøstfældigt, ville Erich Hansen lade dem reparere og færdiggøre inden høsten i 1749. I Bærild Jensen og hustrus tid ville Splitsgårds ejere vedligeholde hovedtømmeret, tag og tagredsel. Desuden skulle Bærild Jensen have ”en del sædsjord og eng, som forhen altid har været til bemeldte møllehus”. Mølleren skulle betale 5 slettedaler hvert nytår i fæste for jorden.
  2. Mølleren skulle hvert år levere en tønde rugmel beregnet til 6 skæpper gammelt mål for vejen over Erich Hansens grund til mølle og møllerhus.
  3. Hvis Bærild Jensen eller hustru ville sælge møllen, skal Splitsgårds ejer have forkøbsret. Bærild Jensen skulle levere to dages  dagsværk.

Splitsmøllen o. 1750. Hammers Kort

Udsnit af det ældste matrikelkort med mølleplads, møllevangen med det gamle møllerhus, som jeg gætter på har eksisteret til o. 1825

Fortegnelse over møller 1749. Kgl.Bibliotek, Saml. af adsk. utrykte til Lov og Forordninger henh. kgl. reskripter og resolutioner ang. Bornholm, Bog 2

Ejere af møllen/beboere 

1749-(1766) Bærild Jensen

Kgl. Bibliotek, Saml. af adsk. utrykte til Lov og Forordninger henh. kgl. reskripter og resolutioner ang. Bornholm, Bog 2

I Kgl. Biblioteks eksemplar af Thuras Bornholmsbeskrivelse findes findes amtmand Urnes liste over vejrmølle  i slut 1750ërne. Her er ejeren også Bærild Hansen.

 

1766-1782 Hans Sode Lund og Sidsel Hansdatter

Oeder oplyste i 1771 at Hans Lund blev født o 1733. Hans Sode Lunds forældre var: Jesper Michelsen Lund (degn i Klemensker fra 1730 og døde 25/6 1749) og Margrethe Hermansdatter Sode, der stammede fra Vallensgård i Nyker. Margrethe døde 15/11 1784 på Væbogård, den 45. slg. gård i Rutsker.

Sidsel Hansdatter blev født o. 1743

Pantebrev 30/4 1766 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Sode Lund lånte 200 “slettedaler dansk curant klingende mønt” af Herman Bohne Mortensen i Rønne. Som pant satte han sit iboende hus og hans veyermølle med alt inventar på Splitsgårds grunden (Udslettet 18/12 1778)

Obligation 9/12 1778  Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Sode Lund, møller på Splitsmøllen lånte 500 rd af Jacob Andersen, Rønne mod sikkerhed i møllen, dets inventarium, sit iboende hus, husgeråd og kreaturer. Hans Sode Lund bror Michael Jespersen Lund på 11 slg. i Knudsker kautionerede (udslettet 3/8 1781)

Hans Sode Lund betalte skat af Splitsgårds jorden hvor møllen stod for året 1782. Samme år byggede han Lundehuset, der betegnedes ligge på Splitsgårds fortov – se Lundehuset, Klemensker – matrikel 169 – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

 

1785-1793 Peder Larsen Glaser og Maren Pedersdatter

Peder Larsen blev født o 1751

Maren Pedersdatter blev født o 1739, Peder Larsen var hendes anden mand

Deres børn: Lars Pedersen, f. o 1777, Ole Pedersen f. o 1785

Panteobligation 17/6 1785 Arkivalieronline (sa.dk)

Peder Larsen Glaser, ejer af Splitsgårdsmøllen, vejrmølle og hus på den 25. slg. gr. i Klemensker lånte 400 sld. af feldbereder Jacob Andersen i Rønne. Mod sikkerhed i møllen og det tilhørende hus og kakkelovn i nadvermønster og kobberkedel 3 fjerdingstor.

Skøde 3/5 1793 Arkivalieronline (sa.dk)

Peder Larsen på 25. slg. grund – Splitsmøllen – sælger vejrmølle og 5 stolperums hus til Lars Mathiesen for 700 rd-

 

1793 Lars Mathiesen

Skøde 26/11 1793 Arkivalieronline (sa.dk)

Lars Mathiesen solgte vejrmølle med inventarium og 5 stolperums møllerhus på 25. slg. grund for 630 slettedaler til Mogens Jensen og hans hustru Anna Erichsdatter

 

1793-1798- Mogens Jensen og Anne Erichsdatter

Skifte 6/6 1798 Arkivalieronline (sa.dk)

Anne Erichsdatter på 25. slg.gr. Splitsmøllen døde og skiftet blev holdt i møllehuset. Hans Adolphsen Monsen var ikke mødt.

Skifteregistreringen lød på: ko, væder, seks får, syv lam, sort galt gris, hvid so gris en mindre sortplettet gris, gl. vogn med jernskinne, stålgryde, en mindre do, en gl. do, spade og tørvejern, balje, gl. væv med tilbehør, en tønde, halv anker, dejtrug, spinderok, sengested med alle sengeklæder.

I stuen: Jernkakkelovn. Viser ur, rødmalet fyrreskab, fyrrebord med fod, rundt bord. To bænke, tinfad, to trætallerkener, halv seng i stuen som den fattige enkemand bad den ædle skifteret om at beholde den uvurderet, der er vel nogle usle klæder, men de er af ringe betydenheder, men om de skal vurderes da vurdere vi dem for 4 sld.

Endnu forefandtes den afdødes kiste og ifare klæder, som og enkemanden Mons Jensen bad om han måtte selv skiftede dem imellem sine to døtre, men om de skal vurderes da sætte vi dem for 10 sld.

1 Skæppe rugsæd, 1 skæppe bygsæd, hamp og ?

Huset bestod af 6 Rum som blev sar for 50 sld, Møllen sat for 450 sdl.

I alt 585 slettedaler 1 mark 8 skilling

Den 25. juli 1798 fortsatte skifteforretningen, hvor Hans Adolphsen på 22 år nævnes som at være af hendes første ægteskab med Adolph Hansen. Han forlangte efter regning 30/1 1797 10 slettedaler for et års arbejde (i møllen forstås!). Hans Adolphsen blev i 1831 selv ejer af mølle.

Med et pantebrev dateret 26/11 1793, læst 29/12 1793 på 400 slettedaler samt mange små gældsposter  løb gælden op på 667 sld 1 mk8 sk., hvilket oversteg stervboets indtægter. Der var velmenende kautionister, hvorefter enkemanden kunne love at indfri sin gæld inden mikkelsdag 1798. På skiftet blev fremvist skøde dat. 26/11, læst 29/11 1793 fra Lars Mathiesen.

Anne Erichsdatters søn med Adolph Hansen: Hans Adolphsen, f. o. 1776.

Mogens Jensen og Anne Erichsdatters børn: Ane Monsdatter, født o. 1789, Ellen Monsdatter f. o. 1792

 

-1801- Erich Andersen og Ingeborg Hansdatter

Erich Andersen blev født o. 1777

Ingeborg Hansdatter blev født o. 1775

Deres barn: Karen f. o 1799

1801-1802 Haagen Weufstsen og Dorthea Jensdatter (Dorte Margrethe)

Haagen Weuftsen blev født o. 1776. Forældre: Weufst Haagensen Bech og Elsebeth Pedersdatter, 17. slg. Bækkegård, Klemensker. Han døde på Rutsker Præstegård den 4/5 1824.

Dorthea Jensdatter blev født  o. 1777. Forældre: Jens Jensen og Karen Jensdatter Hjorth, 24. Slg. Store Dammegård, Klemensker. Dorthea døde 15/12 1837

De blev gift 4/5 1800 i Klemensker.

Deres børn:  Karen Marie døbt 26/12 1801 på Splitsmøllen, Weuft Jensen døbt 15/4 1804 i Rø, Elsebeth Haagensdatter døbt 4/12 1807 i Østermarie, Marta Margrethe døbt 18/2 1810 på 22. slg.  (døde 1812), Jens Weuftsen døbt 9/5 1814

Jeg mener, at Haagen Weuftsen og Dorthea havde Jacobsminde i årene 1800 og 1801. Dernæst flyttede de til Splitsmøllen. Kort efter i 1802 til Spællingegård i Rø. Dernæst i 1807 til Nørre Ellebygård i Østermarie nogle år og så Bakkegård i Klemensker 22. slg.

 

-1806 Lars Pedersen

Skøde 29/1 1806 Arkivalieronline (sa.dk)

Lars Pedersens skøde på vejrmølle, dens inventarium og 7 stolperums hus på 25. slg. grund i Klemensker til Niels Nielsen og hans hustru  for 400 sld. Den årlige afgift til Splitsgård var 1 tønde rugmel hvert nytår. Betingelsen for salget var, at møllen skulle forblive på grunden så længe den ”den kan staa til repareren og forbedren, imod at bemeldte Gaard (Splitsgaard) ejer lader disse forhen værende Mølleveje sat forblivende herfra til Mølle og Huus”

Vind- og vandmøller i Klemensker. Fortegnelse fra 1807 i amtmand Thaarups protokol nr. 4 i Rentekammeret, Rigsarkivet

1806- Niels Nielsen

En nævnt som ejer af Splitsmøllen i Møllefortegnelse 1807-1808

Panteobligation 29/1 1806 Arkivalieronline (sa.dk)

Niels Nielsen lånte 400 slettedaler af løjtnant Holm på Simblegård mod sikkerhed i Splitsmøllen og inventarium samt sit 7 stolperums store hus på 25. slg. grund

 

-1810-1813 Jens Holgersen (også omtalt Jens Holger Jensen) og Else Margrethe Nielsdatter

Jens Holger Jensen blev født o 1772 i Klemensker og han død som udbygger 78 år gammel på 25. slg. grund. 19/3 1851. Han var bror til Hans Kofoed Jensen, der blev myrdet i Bådstadshuset 6. december 1813.

Else Margrete Nielsdatter  blev født o 1776 i Klemensker. Else Margrethe døde 80 år gammel den 26/3 1856 på 62. slg. grund

Deres børn: Elsebeth Margrete Jensdatter, døbt 8/6 1800, Hans Jensen Holgersen, døbt 19/2 1804, Kirstine Margrete Jensdatter døbt 8/3 1807, Jens Holger Jensen døbt 1. april 1810 på Splitsmøllen, Karen Kirstine Jensdatter døbt 11/8 1813 på Østre Gildesbo

I 1813 flyttede de til Østre Gildesbo i Klemensker, senere er de udbyggere på 25. slg. grund med bolig i det forsvundet hus nordøst for Splitsgård og vest for Virkelyst – se denne.

Afståelses af arv 21/3 1814 Arkivalieronline (sa.dk)

Jens Holgersen var søn af Jens Jensen, der boede i Solbakkehuset i Østerlars. Sammen med svogrene Hans Hansen Riis, Jesper Lund og Anders Christiansen skriver de under på, at deres far og svigerfar, gamle Jens Jensen, havde frasagt sig at arve sin søn, Hans Kofoed Jensen, der blev myrdet 6. december 1813 i Bådstadshuset.

Jens Jensen boede i Solbakkehuset i Østerlars. Den myrdedes “ifareklæder” havde Jens Jensen havde fået. 

Det tredobbelte rovmord i Baadstad er omtalt i Niels Kjøllers bog om Bornholmske Kriminalsager fra 2008. Det aktuelle afsnit kan læses her:   9788787021937.pdf (pubhub.dk)

 

Fæstebrev 11/4 1813 Arkivalieronline (sa.dk)

Jørgen Olsen Møller Splitsgård bortfæster på livstid den ager og eng, som forhen benyttedes af Jens Holgersen, til Hans Hansen og hustru Barbro Kjerstine Hansedatter, som er ejere af Splitsmøllen og det dertil hørende hus.

Fæstejorden er beliggende omkring huset og engen ligger i Splitsskov, Rømmeresviven (?) kaldet, 1 tøndeland bygjord, som er beliggende nordøst for gårdens tilhørende Møllervang, som allerede er fæsteren udvist.

Ejeren eller beboerne på Splitsgård holder de sædvanlige veje frie til og fra møllen og huset. Årligt leveredes 1 tønde rug og ved nytår betales 5 rd til Splitsgård som betaler skatten. Desuden gøres 5 dages høstarbejde af manden. Brændsel må fæsteren ikke hugge i skoven eller skære tørv. Udslettet 15/11 1876.

 

1813-1815- Hans Hansen og Barbro Kjerstine Hansedatter

Hans Hansen blev født i Ibsker o 1788. Han døde 1864 i Rutsker

Barbro Kjerstine blev født i o 1795 i Østermarie. Barbro døde i 1863 i Rø

Deres børn: Anders f. 17/1 1814 på Splitsmøllen, Martha Kirstine f.  6/4 1816 på 5. slg. grund i Klemensker, Karen Kirstine f. 12/3 1818 i Rø, Barbro Kirstine f. 12/5 1822 på 11. slg. gr. i Rø,  Stine Marie Hansdatter f. 2/7 1824 i Rø, Anders Hansen f. 28/10 1826, Cecilie Hansen f. 12/6 1830 i Rø.

Familien flyttede til Rø og han blev møller på stubmøllen, som stod på 11. selvejergårds grund.

Som han omtales i Kirkebogen ved børnenes dåb og folketællingerne: I 1818 var han møller på 11. slg.gr., 1822 udbygger på 11. slg.grund,  1824 var han møller i Rø. I 1830 var hans udbygger i Rø. I 1834 kaldtes han for Hans Hansen Møller og var daglejer i Rø. I 1845 var Hans Hansen sigtemager i Rø. Røbro mølle. I folketællingerne for 1850, 1855 og 1860 var han fattiglem i Rø.

Da ovenstående livsfæste blev slettet den 15/11 1876 Arkivalieronline (sa.dk) Kan Præstens attest  om Hans Hansen og Barbro læses: I Aar 1864 d. 10 december døde fattiglem Hans Hansen, 76 år gl., og blev begravet 14. s.m. Han har tidligere boet i Rø sogns fattighus, men nu hos sin svigersøn Peder Pedersen 11. slg. parcel ? i Rutsker. Dette bevidnes herved i overensstemmelse med St. Ruts Kirkes ministerialbog. H.C.Siersted, førstelærer og kirkesanger i Hasle.

I overensstemmelse med Rø Kirkes Ministerialbog er Barbro Kirstine, Hans Hansens hustru, fattiglem i Fattighuset død den 5. juni 1863, 68 år gammel. Attesteret F.C. Fischer, sognepræst i Rø

.

(1816?) 1819-1826- Mogens Jensen Rahbek og Karen Olsdatter

Mogens Jensen blev født o 1785 vistnok i Knudsker

Karen Olsdatter blev født o 1779. Faderen var udbygger Ole Christensen (Klinge) på 25. slg. grund og Birgitte Olsdatter

Ungkarl Mogens Jensen, 31 år, tjener i Rønne, giftede sig den 25/5 1816 i Klemens kirke med pigen Karen Olsdatter, 35 år, der boede hjemme hos sine forældre på Splitsgårds grund. (Nordøst for møllen!)

I 1816 overtog de Karens forældres hus på Splitsgårds grund inden de fik møllen i 1819. 

Deres barn: Jens f. 31/3 1817 på 25. slg grund

Fæstebrev 30/2 1831 (læst 26/1 1844) Arkivalieronline (sa.dk)

Sandemand Jens Jensen Kofoed, Splitgård udsteder, med sin hustru Margrethe Kirstine Kofoeds minde, et fæstebrev på 50 år til Hans Henrich Adolphsen og hustru Ane Elisabeth Mogensdatter. Fæstet starter fra nytår 1831. De boede på den såkaldte Splitsmølle og fæstet omfattede en del agerjord, et stykke nordvest for den såkaldte møllevang, en ager, Jens Hans Ager kaldet, og et lille stykke øst for den såkaldte Stenager, og en del eng som ligger mellem det første stykke og Jens Hans ager, og endelig den plads som møllen står på. Det hele er anslået til seks tønder land til havre. Der var nedsat skelsten mod 24. slg. jorde mod nord.

Årligt skulle betale 4 rd  sølv, en tønde godt behandlet rugmel til 14 lispund pr tønde.

Hvis møllen sælges og fæstejorden skulle overdrages til anden mand, skulle der betales 5 rd i kendelsespenge til grundejeren. (udslettet 1/6 1881)

 

1831-1837 Hans Henrich Adolphsen og Ane Elisabeth Mogensdatter

Hans Henrik Adolphsen blev født o 1776

Hans Adolphsens far var udbygger Adolph Hansen på 31. slg. fortov på Kongens Mark i Klemensker, som døde i 1786 og efterlod en arv på 11 sld.. Hans mor Ane Erichsdatter giftede sig igen med Mogens Jensen, der fra 1793 var møller på Splitsgårdsmøllen (25. slg. gr.) (se ovenfor). Moderen døde i 1798 og boet synes velhavende, men gælden over gik aktiverne. Den 22årige Hans Adolphsen var ikke mødt på skiftet, men han havde fremsendt et krav på 10 slettedaler for årsværk pr. 30. januar 1797. Hans Adolphsen havde arbejdet for sin stedfar på møllen.

Hans Adolphsen ejede Bedegademøllen 1817-1819 se Bedegademøllen i Klemensker – Bornholms historie (bornholmerting.dk). Her er der flere oplysninger om Adolphsen.

Han giftede sig første gang den 25/2 1804 med Karen Catrine Larsdatter (1784-1825) i Klemensker. Hun døde på 20. slg. fortov den 4. februar 1825. Sammen fik de 7 børn.

Hans Adolphsen var enkemand, 45 år, udbygger på 20 slg. gr. da han den 18/6 1825 giftede sig med den besvangrede pige på 36 år Anne Elisabeth Mogensdatter  på 15. slg.. Forlovere var Morten Henrichsen, 10. vg. udbygger og Peder Jørgensen, 20 slg. udbygger. Formynder Hans P. Mogensen

Ane Elisabeth Mogensdatter (f. o. 1789). Det var datteren af den tidligere ejer af Tyndekullegård (15. slg.) Mogens Pedersen Møller. Sammen fik de 2 børn.

Hendes barn: Morten Hansen f. o. 1824 (ukendt sted)

Deres børn: Mogens Hansen Møller f, 19/7 1827 på 20. slg. grund, Caroline Margrethe Hansen, f. 13/9 1832 på møllen.

I flg. Folketællingen 1834 boede en skrædder ved navn Jens Michael Schou 21 år hos dem.

Brandforsikret første gang 

Brandforsikring 24/9 1834 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus paa 25de Selvejergaards grund og vedstaaende Stubveirmølle, ejes af Hans Adolphsen og bestaar af:

a. Huset 10 fag, 9 alen bredt, 4 alen højt paa stolperne, opført af egebindingsværk, klinede vægge og straatag, deraf de 5 fag til stuehus med 1 skorsten, bageovn, bræddeloft i 5 fag, takseret a fag 40 rd er 200 rd – 190 rd og de øvrige 5 fag indrettet til ladehus takseret a fag 30 rd er 150 rd-150 rd

b. En stubmølle opbygget af egetømmer og fyrrebrædder beklædning med 2de loft, under loft 3½ alen højt og øverste loft 2½ alen. Bredde 6 alen og længde 7 alen, 2 qværne samt dens tilhørende Inventarium takseres for 410 rd – 400 rd

tilsammen 760 rd – 740 rd

Forsvarlig imod ildsraade og ej forhen forsikret – de befalede brandredskaber som ikke havde, blev ejeren paalagt at anskaffe inden 14 dage.

 

183? Anders Larsen Hammer

Anders Larsen Hammer ejede møllen inden den 1/3 1837, hvor han fik fæstebrev på jord i Splitsgårds sydøstlige hjørne. Læs her Forsvundet ejendom sydøst for Splitsgård – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

 

-1840-1844 Peder Jensen Kofoed og Stine Marie, f. Frederiksen

Døbt Peder Kofod den 29/9 1810 i Klemensker. Forældre: Gårdejer Jens Jensen Kofod og Margrethe Kirstine Pedersdatter på 32. selvejergård.

Stine Marie Frederiksen blev døbt 11/4 1813. Født på 29. slg. i Klemensker. Far: Frederik Frederiksen

Deres børn: Jens Frederik Kofoed f. 28/8 1836 på 25. slg. grund, Margrethe Marie Kofoed, f. 17/9 1838 på 25. slg. grund, Line Marie Kofoed f. 1840, Jens Jørgen Kofoed f o 1844

Den 28/10 1836 og 14/10 1838 var faderen udbygger og boede på 25. slg. grund, men sandsynligvis endnu ikke på møllen!

I 1840 havde de tjenestepigen Margrethe Kruse på 16 år og i huset levede ugifte Thor Aristsen på 55 år, der levede af sin formue.

I 1845 var Peder Jensen daglejer – vist nok på 28. slg. grund.

Splitsmøllen i Brandforsikringsprotokollen før 1858

Brandforsikring reguleret 20/6 1840 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus paa 25. selvejergaards grund og hosstaaende Stubvejrmølle. Hans Adolphsen, ejes nu af Peder Kofoed, takseret den 24. september 1834. Huset 10 fag, hvoraf 5 fag var stuehus og forsikret uforandret 190 rd, 3 fag ladehus nedsat til 20 rd er 60 rd og 2 fag ladehus a fag 30 rd er 60 rd, i alt 120.

Møllen udgaar af Assurancen efter ejerens forlangende 0 kr. Nu i alt 310 rigsbankdaler i sølv.

 

1844-1851 Niels Mortensen (Kjøller) og Elsebeth Andersdatter

Niels Mortensen blev født 19/4 1790 i Klemensker (se herunder). Forældre: Morten Pedersen og Gertrud Marie Kjøller gårdfolk på 8. vg. i Klemensker (Morten Pedersen var ham med Bondedagbogen, se Morten Pedersens optegnelsesbog 1783-1800 (slaegtsbibliotek.dk) Hans skrev i dagbogen:

1890-Natten imellem Den 18de og 19de April om morgenen kort førend hanen goel, bliv min Søn Niels fød til Denne Verden og bliv Døbt Den 25de April. Konen som bar var Else Mons Jens, mand folken som vare Faddre vare Sandemand Jørgen Sonne, Peder Madsen og Jens Michael Olsen, Pigerne som vare Faddre vare Anna Chatrine Jens Datter og Peder Mads Pige Kirstine og Konnen som vare Faddre var Margretha Hans Mogens.

Elsebeth Andersdatter blev døbt 27/8 1797 Østerlars. Muligvis Anders Jensen fra Hjortegård i Østerlars, som tidligere havde boet på Splitsgårds grund.

Deres børn: Anne Elisabeth Kjøller, f. 30/10 1825 på 8. vg. i Klemensker, Hans Andreas Kjøller, f. o. 1831, Elisabeth Caroline Kjøller f. o. 1837 i Klemensker, Nielsine Christine Kjøller, f. o. 1838 i Klemensker

Obligation 20/1 1844 Arkivalieronline (sa.dk)

Husmand og møller Niels Mortensen lånte 200 rd i sølv og 200 rd i sedler af Jens Birck på O. gård i Rø sogn mod sikkerhed i mølle hus og 50 års fæsterettighed (udstedt til Hans Henrik Adolphsen den 30/12 1831)

 

1851-1855 Anders Andresen og Karen Marie Mortensen

Anders Andresen blev født i Østerlars 9/12 1810. Forældre udbygger Andreas Nielsen og Anne Svendsdatter, “Salene” i Østerlars.

Karen Marie Mortensen blev født i Olsker o. 1808. Forældre: Morten Andersen og Marthe Malene Hansdatter, 2. Vdg. Heslegård, Olsker.

Deres barn: Hansine Martine Andersen f. 4/8 1840 i Østermarie

I 1840 var Anders Andreasen forpagter af 34. slg. i Bølshavn, Østermarie, hvor han var udbygger og møller. Senere flyttede familien til Allinge. I 1850 ejede han i flg Folketællingen” Matr. No 47 en Veirmølle” og boede på matrikel 48.

De meldte afgang fra Allinge den 23. marts 1851, skrev præsten i kirkebogen, men ført den 15. juni fik de indført deres ankomst til Klemensker i følge præstens tilgangsliste. 

Fire år efter den 29. marts 1855 flyttede de fra Klemensker sogn til Rø. Her købte de en stubmølle på 11. slg. parcel og forsikrer den for 400 rdl. I 1857 erhvervede de Stenby mølle – en hollandsk mølle –  på 26. slg. grund, som de lod forsikre for 3.000 rdl. 

 

1855-1860- Jens Mortensen og Karen Kirstine Espersen

Jens Mortensen blev døbt 15/10 1809 i Klemensker. Forældre: Bonde på 2. vg. Sæderegård Peder Jensen Kjøller og Barbara Jørgensdatter Sonne
Karen Kirstine Espersen blev født o 1811 i Klemensker

Deres børn: Ane Kirstine Jensen f. o 1837 i Klemensker, Peter Jensen f. o 1846 i Klemensker, Jens Hansen Jensen f. o. 1848 i Klemensker, Cathrine Cecilie Jensen f. 17/1 1853 på 26. slg. grund i Klemensker, Thea Andrea Jensen f. 7/3 1856 på 25. slg. grund

Forlig 1/1 1860 Arkivalieronline (sa.dk)

Jens Mortensen på den 25. slg. grund skyldte Peder Poulsen 240 rd. Jens Mortensen lovede at betale pengene

Forlig 2/3 1859 Arkivalieronline (sa.dk)

Jens Mortensen på den 25. slg. grund skyldte Peder Thorsen, som opholdte sig på 24. slg. 180 rd, som han forpligtede sig til at betale mod sikkerhed i hus og tilhørende fæsterettighed.

Udskrift af forligskommissionens 8/6 1859 Arkivalieronline (sa.dk)

Forlig mellem Hans Peter Birch, 21. slg. i Rø og Jens Mortensen på 25. slg. grund om gæld på 500 rd.  og med tilbagebetaling den 1/1 1860 – udslettet 6/3 1861. Sikkerhed i hus, mølle og fæsterettighed.

Splitsmøllen i Brandforsikringsprotokollen efter 1858

Arkivalieronline (sa.dk) 

Brandforsikringsprotokollen der blev taget i brug fra 1858 har genindskrevet de gamle forsikringsoplysninger på beboelses- og ladehus omkring 1862. Se herover. Der oplyses at afstanden til møllen er 38 alen (23,50 meter) og til andre bygninger over 100 alen.

Matrikelkort i brug 1859 til 1888 – Møllerhuset er ikke indtegnet på de ældste kort.

1861-1862 Morten Hansen Sommer og Cæcilie Margrethe Nielsen

Morten Sommer født o 1823 i Østerlars

Cæcilie Margrethe Nielsen født o 1825 i Østerlars. Datter af Niels Mortensen

De blev gift i Østerlars 5/3 1858

Lejeafståelse 22/10 1862 Arkivalieronline (sa.dk)

Morten Hansen Sommer, som nu boede i Østerlars, afstår den tillagte jord til vejrmøllen i flg. Lejekontrakt af 23/2 1861 tinglæst på 6 tdl til Hans Peter Sommer, der nu boede på Splitsmøllen.

 

1862-1867 Hans Peter Sommer

Brandforsikringsprotokollen 15. september 1862 Arkivalieronline (sa.dk)

Håndværksboliger blev registrerede uanset om de var forsikrede eller ej. Herunder også møllerne: Om Splitsgårdsmøllen. Hans Peter Sommer, der har nedsat sig som møller og tilflyttet sin nuværende bolig et hus paa 25. slg. grund i efteraaret 1861 – Huset, der er forsikret for 310 rd forsikret under No 35, benyttes til beboelse og udsalg. 23 Alens længde og 8½ alen bred, altsaa 195½ kvadratalen. 

Panteobligation 30/10 1863 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Peter Sommer lånte 400 rd rigsmønt af Hellis Jensen i Stensdal i Østerlars. Med sikkerhus i hus og tilhørende stubmølle, splitsmøllen kaldet, fæste og lejerretten til jord

Lejeoverdragelse 23/2 1867 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Peter Sommer, nu boende i Rønne, forhenværende Splitsmøllen overdraget til Lars Peter Jensen lejekontrakten af 29/2 1861 tinglæst 6/3 og overdragelse af 22/10 1862 leje og fæsteaftale af en del ager og eng fra den 25. selvejergård ca 6 tønder land

 

1867-1868 Lars Peter Jensen

Lejeoverdragelse 21/8 1868 Arkivalieronline (sa.dk)

Lars Peter Nielsen, nu på 44 slg. grund i Østerlars, tidligere Splitsmøllen, overdrager lejekontrakten af 29/2 1861  samt overdragelse af 6 tønder land af 23/2 1867 til Hans Christian Henriksen

 

1868-1870 Hans Christian Henriksen

Auktionsskøde 6/5 1870 Arkivalieronline (sa.dk)

Den 15/9 1869 blev Hans Christian Henriksens hus, stubmølle, fæsterettigheder, avlsredskaber og afgrøder, kakkelovn, murkar mv. Højeste bud blev givet af Christian Peter Mathias Jensen på 640 rd. Køberens fader husmand Hans Peter Jensen på 25. slg. grund underskrev sig som kautionist og selvskyldner for købet.

 

1870-1871 Christian Peter Mathias Jensen og Bodil Kirstine Helene Jensen

Christian blev født 7/3 1849 i Klemensker. Forældre: Udbygger på 25. slg. grund Hans Peter Jensen og Ellen Kirstine Pedersdatter

Bodil Kirstine blev født 21/5 1847 i Klemensker. Forældre 33 slg. udbygger Jens Christensen og Margrethe Espersdatter

Panteobligation Arkivalieronline (sa.dk)

Christian Peter Mathias Jensen, der havde købt Splitsmøllen, lånte 400 rd af forh. Gårdmand i Nyker Jørgen Jørgensen, nu Rønne.

Mageskiftebrev 16/12 1871 Arkivalieronline (sa.dk)

Christian Peter Mathias Jensen på fæste lejeret til jord med stående hus og stubmølle på Splitsgårds grund til Jens Peter Pedersen. Hus vurderet til 400 rd og mølle til 400 rd. Til gengæld havde Christian Jensen modtaget arvefæstelodden matrikel 110 samt hus på lodden (Nyholt på Dyndegårdsvej / 29. slg. fortov), som blev vurderet til 1400 rd

 

1871-1876  Jens Peter Pedersen og Caroline Margrethe f. Lyster

Jens Peter Pedersen blev født 18/6 1836 i Østerlars. Forældre var udbygger på 5. vg. grund Peter Bertelsen og Maren Kirstine Andersdatter. Jens Peter døde på Allinge Sygehus 3/5 1926 89 år gammel. Den sidste tid boede han på Kaasen, Olsker sogn. Han var til sidst træskomager og levede af fattigunderstøttelse.

Caroline Margrethe Lyster blev født i Hasle 30/12 1833. Forældre: Kulgraver Hans Micael Jensen Lyster og Elsebet Clausdatter (eller Hansdatter) . Forældrene blev i 1854 gårdejere på Høgegård (6. slg.) i Klemensker.  Den 1. februar 1880 (folketællingen) boede hun stadig i møllehuset, men sammen med Andreas Peter Andersen (se denne). Kort efter giftede hun sig den 17/2 1880 med ungkarl Laurits Kristian Jensen Drejer af Vestermarie, der nu kaldtes møller. Caroline Margrethe Lyster døde 17/8 1891 i fattighuset i Klemensker. Da var hun enke efter Drejer. I følge dødsattesten, døde hus af astma og vattersot. Mere om hendes lis senere.

Jens Peter og Caroline blev gift 8/8 1857 i Klemensker.

Deres børn: Laurentsine Caroline Petersen (f. 25/6 1860), Eline Maria Petersen (f. 8/11 1861- døde 11/1 1944 i Sorgenfri, Lyngby)

Jens Peter Pedersen var smed, avlsbruger. Da de blev gift opholdt han sig på 31, slg. fortov og Caroline boede hjemme hos sine forældre på Høgegård i Klemensker. I 1858-1865 boede familien på Søndre Bedegadegårds grund, se Lillehøj – Bedegadevej 27 – Bornholms historie (bornholmerting.dk) Dernæst på 29. slg. fortov og fra 1871 blev han møller på Splitsmøllen i 1871. Jens Peter Pedersen flytter i 1876 til Sorgenfri, hvor han i 1879 måtte sælge hus og fæsteret på auktion.

Fæstebrev 22/1 1872 Arkivalieronline (sa.dk)

Ejer af Splitsgård ”bortlejer eller bortfæster” til husmand Jens Peter Pedersen, hustru og arvinger i 50 året stykke jord på 2 a 3 td land til havre grænsende mod øst til husmand Jens Hansen lejede jord fra Splitsgård, i nord mod samme husmands jord, i syd til Møllevangen og i vest til Splitsgårds egen dyrkede jord, som tidligere har været fæste til lejerens nu ejede hus og mølle.

Årlig lejeafgift var 6 rdl. som kunne byttes til 8 dages høstarbejde af en arbejdsfør mand. Jorden, som er bebygget med lejerens hus og stubvejrmølle, må benyttes af lejeren bedst ved og kan. Træer og buske må lejeren fælde og benytte.

Lejejorden kan overdrages mod at den nye lejer betalte 8 rd i kendelse til Splitsgård. Splitsgård havde forkøbsret på samme vilkår, som tilbydes andre. (Udslettet 13/8 1902)

Separation og skilsmisse

Skilsmissebevilling 11/10 1876 Arkivalieronline (sa.dk)

Amtmanden tillod det ansøgte pr. 4/11 1876 om at ægtefolkene, møller Jens Peter Pedersen og hustru Caroline Margrethe Pedersen af Klemensker, ville leve separerede efter, at de havde gennemgået gejstlig og verdslig mægling. Separationsperioden var 3 år før en endelig skilsmisse kunne bevilges. Parterne kunne ikke indgå nyt ægteskab i separationsperioden. Betingelserne ved separation var:

a. Konen beholder hus og mølle på 25, selvejergård Splitsgårds grund og den tilhørende lejeret mod at påtage sig gælden på 800 kr.

b. Konen beholder boets løsøre, kakkelovn, væv, klæder til en seng, 3 rokke, 1 klædeskab, 1 bord og 3 stole, samt hendes gangklæder – alt andet løsøre tilfalder manden.

c. Manden beholder den tilhørende parcel fra Jørgen Dams arvefæstelod på Splitsgårds fortov tillige med denne på parcellen stående hus, mod han svarer den gæld, der måtte hvile på denne ejendom, som modsvarer de nævnet 800 kr der påhviler fællesboet. (se Sorgenfri, Splitsgårdsvej 45)

d. Manden overtager den fremtidige forsørgelse af deres ældste datter Laurentsine Caroline Pedersen. Konen har forsørgelsen af den yngste datter Eline Marie Pedersen. Ægtefællerne havde kun disse to børn.

e. Underholdsbidrag påhviler ingen af parterne.

f. Formuefællesskabet hæves.

Denne bevilling er samtidig adkomst til splitmølle og beboelseshuset og lejeret som vurderedes til 700 kr

Bornholms Avis 21. juni 1877

1876-1887 Caroline Margrethe Pedersen f. Lyster

Ejerforhold efter skilsmisse

I brandforsikringen 1878 oplyses, at Jens P. Pedersen var mølleejer. Det var ikke korrekt, det var Caroline Margrethe Lyster. Hun beholdt ejerskabet af mølle og møllerhus indtil 1887. Det var også hende, der havde lejeretten til den lille jordlod, som der var udstedt en 50årig lejekontrakt den 22/6 1872.

Skrædder Andreas Peter Andersen, som nævnt nedenfor, ejede hverken mølle eller hus. Det har sikkert været ham, der klarede møllearbejdet, og vel kunne kaldes en slags forpagtere. 

I folketællingen den 1/2 1880 nævnes den 45 årige Caroline Pedersen F. Lyster, at have selvstændig “hushold” i huset ved møllen, fraskilt og daglønsarbejderske. I samme hushold var Carolines 7 årige plejesøn Jørgen Hansen Riis, født i Klemensker. 

Caroline Margrethe Lysters skæbne

Der skulle gå tre år efter skilsmissen før Caroline kunne gifte sig igen. Det  17/2 1880 med ungkarl Laurits Kristian Jensen Drejer af Vestermarie. Han var 15 år yngre end Caroline og havde vel kræfter til at være møller? Forloveren var Christian Jensen, som var beboer, men ikke ejer af Splitsmøllen.

Laurits Peter Jensen Drejer blev født 18/9 1848 af ”ugifte fruentimmer” Margrethe Kirstine Jensdatter på 8. vg. grund i Vestermarie. Barnefaderen blev angivet som værende ungkarl Christian Wilhelm Drejer af Knudsker. Han blev konfirmeret i Vestermarie kirke den 5/10 1862 og præsten beskrev ham ”middelmaadig Kundskaber – sædelig opførsel” – ligesom alle hans kammerater, på nær én, der fik ”temmelig gode kundskaber”.

Carolines nye unge mand blev som ægtefælle medejer af hus, mølle og lejejord, men dette har ikke manifesteret sig i nye dokumenter, så vidt jeg kan se. Laurits havde andre problemer. Den 15/3 1885 hængte han sig. Caroline blev nu enke og to år efter solgte hun hus og mølle og overdrog lejeretten til jorden. Hun betingede sig boligret til ejendommens 2 østligste fag, der havde egen indgang.

Skøde på hus og mølle 28/2 1887 Arkivalieronline (sa.dk)

Karoline Margrethe, født Lyster, Laurits Christian Dreiers enke solgte til arbejdsmand Hans Christian Pedersen: Lejeretten til et stykke jord 2 a 3 tdl til havre fra den 25. selvejergård ifølge lejebrev af 22/6 1872 gældende 50 år fra dato, tilligemed hus og mølle med alt tilbehør for en købesum af 1.225 kr. Salget var betinget af at sælger og dennes familie kunne blive boende, så længe hun lever og forblev ugift. Hun skulle kunne disponere over de to østligste fag, samt loftspladsen derover. Beboelseslejligheden havde sin egen indgang og hun skulle have fri adgang til at hente vand  fra ejendommens brønd. Hun havde ingen plads udenom huset.

Caroline Margrethe Lyster levede 4½ år i de to fag hus ud mod møllen. Hun blev syg og måtte have hjælp af kommunen. Hun blev indlagt på fattighuset og døde der den 17/8 1891. I kirkebogen står, at hun døde som fattiglem i fattighuset, enke efter Drejer.

I skifteprotokollen står hendes dødsfald anmeldt og at hun intet ejede. Men det var ikke korrekt. Hun havde part i en symaskine og hun havde ejendele, som fattigvæsenet hentede på Splitsmøllen og bragte til fattighuset. Hendes ejendele var fattigvæsenets kompensation for de udgifter de havde haft med hendes ophold, sygdom og begravelse.

Caroline Margrethes ulykkelige død 1891 i fattighuset

Sognerådets forhandlingsprotokol for 17. juli 1891:

Forpagter Nielsen [Præstegården – som repræsentant for fattigvæsen-udvalget og medlem af sognerådet (min tilføjelse)] meddelte at Drejers enke fra Splitsmøllen, som har været indlagt i Fattighuset fra den 10. juli, havde begæret Fattighjælp, samt at fattigvæsenet havde skønnet, at det var nødvendigt at hente Lægen til hende den 26de. Da hun må anses for at være trængende, og ikke kunne leve på almindelig kost, bestemtes det, foreløbig, at lade gangkonen afhente det nødvendige til hendes forplejning på Kroen. Desuden betaltes der gangkonen en krone for hun havde udlagt til ovennævnte enke. [I 1891 var der en slags købmandshandel på kroen (min tilføjelse)]

Sognerådets forhandlingsprotokol for 21. august 1891:

Forpagter Nielsen anmeldte at Dreiers enke var død i Fattighuset den 17ds denne måned og bliver begravet på lørdag. Nielsen havde forfattet en fortegnelse over afdødes efterladenskaber, som det bestemtes. at han besørger bragt til fattighuset fra afdødes tidligere opholdssted Splitsmøllen. En symaskine, hvori afdøde skulle have en andel, havde forpagter Nielsen foreløbig bragt til sit hjem, hvor den bliver stående indtil opgørelse sker med den anden parthaver Laurits Mogensens kone i Sandvig. Der tilstedes gangkonen i fattighuset 2 kr. for at hun havde passet afdøde under hendes sygdom.

Brandforsikringsspørgsmålet

I brandforsikringsprotokollen findes fra tid til anden, at møllerne blev synet og registreret. Således også i 1878.

Mølleregistrering 2. September 1878 Arkivalieronline (sa.dk)

Jens P. Pedersens stubmølle på 25 slg. grund, som var uforsikret. Møllen er tidligere vurderet til 240 kr. den skønnes nu imidlertid til 400 kr. Den har to lofter 6 alen bred og 7 alen dyb, i alt 42 kvadratalen gange to er 84.

Brandforsikring 6. marts 1880 Arkivalieronline (sa.dk)

Stubvejrmølle ”Splitsgårdsmøllen” på 25. slg. grund ejet af Laurits Chr. Jensen Dreier. Forsk.no 160 (gl. no 35) af huset, der var forsikret til 840 kr, ved samme lejlighed blev forsikringssummen sat op til 880 kr. Møllen var ikke forsikret, hvorfor den blev nyvurderet.

Møllen, der er en såkaldt Stubmølle er opført på en 4armet grundsokkel ca. 1 alen høj, på en i midten anbragt såkaldt Egestub, der går igennem begge lofter og samme er forløbet (?) med et ege-kammer Kar, med Ege-tømmer og aas eller aksel. Klædt med fyrrebrædder. Møllen er 8 alen høj i klædningen, 4 alen høj i taget og 4 alen stjært til maler loft. I midten er, som anført 2 lofter, på det øverste er der anbragt 2 kværne, den ene 10/4 alen og den anden 8/4 alen i diameter, fornøden gangtøj, vinger med splitsejl, 19 alen vindfang. Stjerten eller opgangen til møllen er ligeledes, som alt tømmer, af eg. Møllen er kun dårlig vedligeholdt, nemlig hvad klædningen angår, men tømmeret er udmærket godt og af store dimensioner. Møllen er 4-kantet og af 7 alen dybde og 6 alen bredt. Gangtøjet er temmelig forslidt.

Den vurderedes som nybygning således: Skrog og fundament 600 kr, aksel, kamhjul og k..? 150 kr, vindfang 50 kr, kværne 200 kr, Forskelligt 50 kr, i alt 1050 kr. Ved brug og ælde skønnedes den forringet med 350 kr, og således sættes til 700 kr.

I mellem hus og mølle er 36 alen. Ejendommen ligger over 100 alen fra enhver fremmed bygning.

(1877?)-1880 Andreas Peter Andersen og Ellen Margrethe, f. Holm (Forpagter og beboer)

Andreas Peter Andersen blev født 31/3 1846 i Klemensker. Forældre Anders Haagensen og Johanne Kirstine Svendsdatter. Han døde 12/4 1905 i Rutsker.

Ellen Margrethe Holm blev født Teglkaas 1852 i Rutsker. Forældre: Smed og husmand Jens Jørgensen Holm og Kirstine Marie Mortensdatter. Døde 47 år gammel den 20/11 1899 i Rutsker

Deres børn: Anna Magrethe Petrea Andersen, født o 1873 i Rutsker, Anton Peter Ferdinant Andersen født 29/12 1874 i Klemensker, Alfred Peter Magelius Andersen født 28/9 1876 på 8. slg. parcel i Klemensker (Fra 1914 familienavnet Ringdal ifølge politimesteren i Holbæk),  i flg. Ft 1880 i Klemensker et udøbt Pigebarn ikke fundet i kirkebogen), Hans Jørgen Andersen, f. 7/12 1881 præstegårds parcel i Rutsker, Andreas Sigfred Andersen, f. o 1885 i Rutsker, Aninas Sandrina Andersen f. o. 1888 i Rutsker, Anker Emil Andersen, f. 13/3 1889 i Rutsker.

I marts 1874 og januar 1877 var Andreas Peter Andersen skrædder og indsidder på 8. vg. parcel. I 1880 kaldtes han også for møller på Splitmøllen, men reelt var det Caroline, der var det. Caroline kaldtes selverhvervende i 1880. Jeg tænker at hun syede for folk og derfor havde part i en symaskine? Andreas Peter Andersens skrædder-virksomhed i årene op til 1880. Mon Carolines virke med symaskinen en del af Andreas skrædderi?

I 1880 flyttede Andreas og familie til Rutsker, hvor han var husmand og skrædder på Præstegårds parcel.

Splitsmøllen på kort fra 1887

1887-1889 Hans Christian Pedersen og Lovise Andrea f. Nilsson

Hans Christian Pedersen blev født 7/4 1865 i Aaker (hørte til Frikirken) Forældre Udbygger Hans Peter Pedersen og Johanne Kirstine på 45. slg. grund i Aaker. Han døde i Aaker 27/5 1928 (Valgmenigheden)

Lovisa Andrea Nilsson blev født 1/9 1866 i Vestermarie. Hun døde i Åkirkeby den 30/9 1951

Gift i Klemensker den 1/9 1886.

Deres børn: Tomas Andreas Johannes Pedersen, f. 18/7 1887, Johan Peter Pedersen f. 14/9 1889 på 34. slg. parcel

Fra 1889 parcellist på 34. slg.

Mageskifteskøde 25/5 1889 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Christian Pedersen sælger  hus, mølle og lejeretten til Hans Christian Ludvig Olsen.  Med møllen fulgte alt fast og løst inventar blandt anden en decimalvægt med lodder værdisat til 2.500 kr. Hans Christian Pedersen skulle overtage Hans Olsen ejendom parcellen 45e fra 37. selvejergård i Klemensker udmarksparcellen matr. 175gu og matrikel 46b og de på grunden værende bygninger. Alt var sat til en værdi af 9.000 kr.

Som tilføjelse står i skødet, at Karoline Margrethe havde ret til at bo i ejendommens 2 østligste fag, sådan som det var beskrevet i Hans Christian Pedersens skøde fra 1887.

 

1888-1890 Hans Christian Ludvig Olsen og Lovise Christine f. Ipsen

Hans Christian Ludvig Olsen blev født i Vestermarie 11/4 1862. Døde 9/4 1937 i Brooklyn, Kings County, New York

Lovise Christine blev født i Klemensker 27/2 1860. Hun døde 13/5 1922 i Brooklyn, Kings County, New York

Deres børn: Laurits Christian Olsen f. 19/4 1886 I Klemensker, Valdemar Peter Olsen f. 22/7 1887 i Klemensker, Johannes Mathias Olsen f. 18/9 1888 på Splitsmøllen.

I 1886 var Hans Christian Ludvig Olsen parcellist på 39. slg. 1887 parcellist på 37. slg og fra 1888 Møller på 25. slg. grund.

I 1890 tilhørte familien baptistmenigheden.

Ft 1890: De havde en tjenestepige (også baptist) Annine Marie Westh, 18 år født i Østerlars. Samt en logerende, kaldet selverhvervende, Caroline Margrethe Drejer (Lyster)

Hans Chr. L. Olsen udvandrede den 16/6 1894 og resten af familien fulgte den 2/4 1895.

Skøde 18/3 1890 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Christian Ludvig Olsen sælger og overdrager til Rasmus Martin Rasmussen hus og mølle, samt lejeretten til 2 a 3 tønder havrejord til en salgssum på 3.500 kr. Alt fulgte med undtagen kakkelovnen og en gris. I slutningen af skødet er Caroline Margrethe rettighed til at bo i de to østligste fag på livstid.

Rasmus Martin Rasmussen udstedte 3 panteobligationer på henh. 800 kr., 600 kr og 575 kr

 

1890-1898 Rasmus Martin Rasmussen og Christine Cathrine, f. Plum

Rasmus Rasmussen blev født 12/1 1859 i Poulsker, Forældre Hans Peter Rasmussen og Christine Marie f. Kruse. Rasmus døde i Rønne 20/8 1945 ved død nævnes at han var forhenværende møllersvend og boede Pilestræde 24 i Rønne.

Christine Katrine Plum blev født 17/8 1867 i Knudsker. Forældre: Peder Nielsen Plum og Bodil Kirstine Catrine Knudsdatter. Christine døde i Rønne 29/6 1961

De blev gift i 1887. I 1901-folketællingen opgives at de havde 5 levendefødte børn og 3 dødfødte.

Deres børn: Hans Peter Rasmussen f. 15/4 1889 i Knudsker (konfirmeret 19/4 1903 i Klemensker, døde 7/11 1976 i Rønne), Ove Ludvig Rasmussen, f. 31/5 1891 i Nyker, Vilhelm Kristian Rasmussen f. 18/5 1895 på 25. slg. gr. Klemensker (døde 11/3 1924 i Knudsker), Rasmine Kristine Lovise Rasmussen f. 31/10 1897 i Klemensker (døde 18/12 1967 i København), Ingeborg Marie Ottomine Rasmussen f. 8/8 1900 i Klemensker (døde 14/5 1974 på Sct. Hans Hospital i Roskilde)

Skøde 15/6 1898 Arkivalieronline (sa.dk)

Møller Rasmus Martin Rasmussen solgte til Julius Christoffer Larsen fra Vestermarie  den ejendom som han købte i flg. Adkomst af 18/3 1890 på hus og mølle, samt lejeret til 2 a 3 td land havrejord i flg. Lejebrev af 22/1 1872.

Der var indgået købekontrakt den 15/1 1998 og selve skødet blev underskrevet 15/6 1898.

 Med salget fulgte al inventar inkl. kakkelovn, murgryde og komfur, samt 2 grise af vægt 130 pund den 1/5 1898, hakkelseskiste, 10 høns og den gødning og de fodersager som fandtes på ejendommen. Det solgte skulle overtages den 1/5 1898.

Kværnstenene i møllen skulle være uhakkede og møllen i det hele overleveres køberen i brugbar stand og i samme stand, hvori den er nu.

Købesummen var 3.000 kr

1898-1902 Julius Christopher Larsen

Julius Christopher Larsen blev født i Klemensker 20/12 1871. Forældre: Hans Peter Larsen og Andrea Marie Jensen på 33 slg. grund.

I 1898 flyttede han fra Vestermarie til Klemensker. I 1901 var han ugift og i folketællingen tituleredes han som landmand og ikke møller, som han sandsynligvis også var.

Logerende:

I 1901 havde han en arbejdsløs familie logerende. Det var : Jens Julius Hjorth, f. 19/7 1874 i Hasle og hans kone Hansine Kristine f. Nielsen den 28/8 1872 i Nylars. De havde to børn: Hans Peter Ove Hjorth f. 25/3 1898 66 slg. grund i Klemensker og Poul Konrad Thorvald Hjorth f. 22/6 1900 på 66. slg. grund i Klemensker.

Denne logerende familie var flyttet ind i møllerhuset inden 1. februar 1901

Skøde 20/2 1902 Arkivalieronline (sa.dk)

Julius Christopher Larsen solgte hus og mølle tilbage til Rasmus Martin Rasmussen for 4.300 kr. Salget omfattede matrikel 33l fra den 25. slg. sat for hartkorn 1 skp 8 fdk 1½ alb.med avl og afgrøde, samt lejeretten til et stykke jord 3 a 4 td.land havrejord ifølge lejebrev af 22/1 1872, det på grunden liggende hus og vejrmølle med alt indbefattet.

Rasmus Martin Rasmussen solgte med det samme jordlodden matrikel 33l, der lå nordvest for hus og mølle, til Andreas Peter Hansen Krogh for 1200 kr. – se skødet 14/5 1902 Arkivalieronline (sa.dk)

 

1902-1904 Rasmus Martin Rasmussen og Christine Cathrine, f. Plum

Data se ovenfor.

Grundene matrikel 33n og 33m

De to matrikler var fæstejord, der hørte til møllen og møllerens hus. Rasmus Martin Rasmussen havde opførte et nyt hus øst for møllen i 1900/1901, som fik sin egen matrikel 33r i 1901 og solgt til mølleren. Matrikel 33m blev derefter en minimal jordlod, hvor møllen stod og en lille del af møllehuset. Matrikel 33n og 33m forblev i Splitsgårds eje indtil 1905.

Matrikelkort i brug 1888 til 1953 – Bygningen på matrikel 33af er det gamle møllerhus, som det så ud o. 1786. Omkring 1825 blev et nyt hus bygget vest for møllen – det er det, som eksisterer i dag

1904-1908 (1910) Niels Peter Hansen og Magdalene Kirstine, f. Nikolaj

Niels Peter Hansen blev født 12/8 1857 i Østerlars. Niels Peter Hansen døde i Aaker 7/5 1937

Magdalene Kirstine Nicolai blev f. 1/6 1847 i Nexø. Død 14/7 1933 i Aaker

Deres børn: Berta Henriette Nikoline Elisabet Hansen f. 4/5 1880 på 47. slg. grund i Klemensker, Lovisa Karolina Hansen f. 30/10 1884 i Ibsker, Margretha Kristina Hansen f. o 1888 i Ibsker,  Henrik Nikolaj Hansen f. 18/8 1890 i Rønne. I 1906 boede hjemme hos forældrene på møllen – udvandret 31/10 1907 til New York

1880 var han parcellist på 47. slg. grund i Klemensker. I 1884 og 1888 var han møller 36 slg. fortov i Ibsker, 1890 var Niels Peter Hansen møllersvend i Rønne, Flyttede til Rø i 1893 og var murermester. Stadig bosat i Rø i 1901. Så boede han på Splitsmøllen fra 1904 til 1910. Byggede hus i 1910 på 13. slg. grund i Nyker.

Var aktiv i husmandsbevægelsen i 1908

Kirkebogens afsløringer

Den 24/4 1905 fødtes Louis Hansinius Magelius Bernhard Hansen på Splitsmøllen. Moderen var Niels Peter Hansens datter ugifte Bertha Henriette Nikoline Elisabeth Hansen (24 år) på Splitsmøllen Arkivalieronline (sa.dk)

Den 10/8 1907 fødtes Gudrun Petrea Henriette Andersen på Splitsmøllen. Moderen var Anna Marie Andersen. Udlagt barnefader gifte mand på 25. slg.gr. Christian Nybo. Anna Marie Andersens forældre boede i nabohuset, Østervang (se denne)

Jord i selveje

Skøde 6/2 1905 Arkivalieronline (sa.dk)

Proprietær Otto Peder Herman Jespersen sælger til arbejdsmand Niels Peter Hansen. Købekontrakt indgået 29/9 1904:

A. Parcellen matr. 33 m, der blev udstykket af Splitsgård i 1901 skyldsat for hartkorn ¾ album

B. Parcellen 33n fra Splitsgård udstykket 1900 og skyldsat for hartkorn 1 skp 2 fdk 2½ album, og den derpå stående stubmølle og bygninger med disse mur- og nagelfaste appentinentier.

Salgssummen var sat til 2.100 kr

Panteobligation udstedt 7/5 1905 omtaler Niels Peter Hansen som husmand og møller.

På vej mod nybygget hus i Nyker.

Niels Peter Hansen og Magdalene solgte hus, mølle og jord i 1907 til deres datter Berta og svigersøn Andreas Johansen. Der blev udfærdiget en købekontrakt, som blev til en fuldgyldigt skøde den 16/5 1908.

Kort tid efter købekontrakten blev indgået, rejste deres kun 17årige søn til Amerika. Magdalene og Hans Peter Hansen blev boende hos datteren og svigersønnen til maj/juni 1910. Sandsynligvis var det Niels Peter der forestod mølleriet medens de boede der.

I foråret 1910 fik de besøg af en cyklende fotograf, der forevigede hus og mølle i et pragtfuld billede:

Splitsmøllen 1910. Ukendt fotograf. Ann Vibeke Knudsens egen samling.

Splitsmøllen foråret 1910

Kvinden til venstre med et barn på armen er Magdalene Kirstine, f. Nikolaj (1/6 1847). På armen har hun barnebarnet Niels Peter Andreas Bertinius Johansen (f. 9/3 1909)
Pigen ved Magdalene er barnebarnet Magda Marie Nielsine Karoline Johansen (f. 22/9 1907).
I midten står Magdalenes datter Berta Henriette Nikoline Elisabet Johansen (f. 27/11 1880). Hun holder sin søn Louis Hansinius Magelius Bernhard Hansen (født 24/4 1905) i hånden.
Ved møllen står Magdalenes mand, og far til Berta, Niels Peter Hansen (f. 12/8 1857).

Bag ved Magdalene – op ad det flækkede egetræ – står en cykel. Jeg tror, at det er fotografens! 

Magdalene og Niels Peter havde overdraget hus, jord og mølle til datter og svigersøn. De havde købt fem tøndeland af Buldregårds jord i Nyker. Det kunne man læse i Bornholms Socialdemokrat den 27/4 1910: Husmand N. Hansen, Splitsmølle i Klemensker havde købt af jorden af Udstykningsforeningen.

Niels Hansens annonce i Bornholms Socialdemokrat 7. maj 1910

Det var ubebygget jord de havde købt  og derfor giver det god mening at Niels Peter Hansen annoncerede i Socialdemokraten efter læssevogn, fjedervogn og byggematerialer til at bygge hus i Nyker. På billedet ses de flækkede egetræstykker, der altså sikkert ikke skulle bruges på møllen, men til huset i Nyker.

 

Skøde 16/5 1908 Arkivalieronline (sa.dk)

Møller Niels Peter Hansen på 25. slg. parcel sælger til svigersønnen møller Andreas Johan Jacob Johansen af Klemensker.

Købekontrakt 1/10 1907:

a. Parcellen matr. 33m fra den 25. slg. for hartkorn 1 ¾ album

b. Parcellen matr. 33n for hartkorn 2 fdk 2½ album, tillige med den derpå stående stubmølle og bygninger med grund-, mur- og nagelfaste tilbehør, derunder kakkelovn, komfur og murkar, besætning, inventarium, avl og afgrøde

Købesummen var fastsat til 7.000 kr

 

(1907)1908- 1912 Andreas Johan Jakob Johansen og Berta Henriette Nikoline Elisabet, f. Hansen

Andreas Johansen blev født 17/12 1878 i Klemensker. Forældre: Laurits Carl Peter Johansen og Christiane Gundine Marie f. Stenberg.
Berta Henriette Nikoline Elisabet blev født 21/5 1880 i Klemensker: Forældre: Niels Peter Hansen og Magdalene Kirstine f. Nikolaj (se ovenfor). Berta døde i Klemensker 27/2 1950.

De blev gift i Klemensker 27/11 1906. Da var Andreas Tjenestekarl på Splitgård. Berta var (vist?) datter af parcellist på 25. slg. grund.

Bertas barn: Louis Hansinius Magelius Bernhard Hansen på Splitsmøllen f. 24/4 1905 Han udvandrede i 1924, men kom tilbage og døde 23/11 1992.

Berta og Andreas børn: Magda Marie Nielsine Karoline Johansen f. 22/9 1907 på Splitsmøllen, døde 19/6 1966, Niels Peter Andreas Bertinius Johansen født 9/3 1909 på Splitsmøllen.

I folketællingen 1911 var han møller og havde en logerende i 1911: skomager Mathias Peter Jensen Holm, født 13/9 1860 i Rønne.

Skøde 1/12 1912 Arkivalieronline (sa.dk)

Andreas Johan Jacob Johansen solgte matriklerne 33n og 33m tillige med stubmølle og  bygninger til forhenværende avlsbruger Magnus Peter Holm for 3.750 kr.

I salget fulgte grund-, mur- og nagelfaste appertinentier, derunder to kakkelovne, et komfur og et murkar, 2 grise ca fire måneder gamle, avl og afgrøde, ca 2 tønder blandingssæd og ca 4 favne ukløvet brænde.

 

1912-1922 Magnus Peter Holm 

Magnus blev født 15/10 1862 i Poulsker. Forældre arbejdsmand Hans Pedersen Holm og Maren Kirstine Madsen. Magnus døde i Nexø 30/7 1925

Han var enkemand efter Helene Hansine Pedersen, der døde 2/6 1908 på 25. slg. fortov

Deres børn: Helene Hansine Margrethe Holm f. 25/8 1888, Ingeborg Holm f. 27/5 1908

Magnes ejede og boede på ejendommen øst for møllen – se Nedlagt gammelt sted på Splitsgårdsvej – matrikel 139

I 1921 boede han med husbestyrerinde på matr. 33mm AO genvej (salldata.dk) Det må være på Splitsgårdsmøllen og i Vejviser 1922 som møller 0,6 ha.

Billedet herunder er yngre end det tidligere viste møllebillede. Jeg tror, at det er kort før at møllen blæste ned 1920/21. På billedet ses tydeligt de to østre fag med egen indgang, som Caroline Margrethe f. Lyster boede til hun døde i 1891.

På Ann Vibeke Knudsens hjemmeside er der mere om møller i Klemensker – se Møller i Klemensker – Bornholmernes Historie

Splitsmøllen set fra syd. Ukendt fotograf. Bornholms Museum 

Skøde 17/10 1922 Arkivalieronline (sa.dk) på matr. 33n og 33m

Fra møller Magnus Peter Holm til arbejdsmand Henry Gunhardt Andersen for 5.000 kr

Luftfoto 1949 af Splitsgårdsvej 47 – Kgl. Bibliotek

Grundplan før ombygning i 1972. Filarkivet.

1922-1975 Henry Gunhard Andersen og Ingeborg Andersen

Henry Gunhard Antonius Andersen f. 9/2 1897 i Ruts Lyng (Rutsker Højlyng). Forældre: Henrik Andersson og Pella f. Olsdåtter, der i 1903-1906 boede på Østervang. (se denne ejendom). Henry døde 13/7 1961. 

Ingeborg Hansine Jensen blev født 30/9.1898 i Vestermarie. Hun døde 18/03 1974.

Han arbejdede som tromlefører

Adkomst 26/6 1962. Skifteattest lyst som adkomst for H.G. Andersens enke Ingeborg Andersen.

Adkomst 21/1 1975. Skifteattest for Inger Jensen m.fl.

Skøde 21/1 1975 til Hans Oluf Svendsen. Salgssum 55.000 kr

Luftfoto 1955 af Splitsgårdsvej 47 – Kgl. Bibliotek

1975-2005- Hans Oluf Svendsen

Ifølge Filarkivet skete em ombygning af den eksisterende beboelse og indretning af beboelse i i den tidligere staldbygning. Ejer af matr. 33n, 33m og 33ae

Luftfoto 1990 af Splitsgårdsvej 47 – Kgl. Bibliotek

-2016- 2024-Hans Christian Sode Jensen og Maria Christina Gudbergsen