Lundehuset, Klemensker – matrikel 169

Ejendommen ligger i en rundløkke i Rø Plantage. Oftest kaldet Lundeløkken. Det var kongens udmark – på Højlyngen – som blev stedsangivet som liggende på 25. selvejergård Splitsgårds fortov, Klemensker sogn.

I 1826 var matrikelnummeret 175, som blev ændre efter udskiftningen til matrikel nr. 169.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

 Matrikelprotokollen o. 1826 og efter udskiftningen o 1846 omtaler jordlodden ens, bortset fra at 1826 han den matrikelnr. 175 og 1846 matrikel 169. Ejer Kongen og bruger Herman Andersen Skov, hvilket han var i 1819-1833. Teksten lyder: En bebygget samlet lod på Højlyngen, norden for søndre Borgerdal, østligst i Sognet. Jorderne er af Kongens udmark og ifølge Forordningen af 15. april 1818 ansat til 1 fdk 2 alb hartkorn. 20 4160/14000 tønder land.

Den nye matrikel 169 var hartkornet omregnet til 7 skp 2 fk ¼ alb.

Det ældste matrikelkort af højlyngen – brugt fra o. 1826 til 1858. Lundeløkkens agre og bebyggelse er sandsynligvis ældre

 I det ældste kongelig fæstebrev fra 1782 fortælles, at stedet på lyngen var et gammelt forfaldet Vandmøllebrug. Et kammerkollegieordre samme år bestemte, at jordlodden skulle bortfæstes på betingelse af, at den gamle vandmølle blev sat i stand og kom i brug igen. Løkken var en såkaldt rundløkke midt på lyngen.

Rundløkker på kongens udmark og havde oprindelig ingen naboer, hvorfor placeringen i midten af ingenting ikke nødvendiggjorde regulære markskel til nabo.

Jeg har ikke fundet oplysninger om hvornår vandmøllen var i drift, men vi skal sikkert tilbage til 1600tallet eller tidligere. Den lå på kongens udmark og brugeren fik prædikatet Splitsgårds udbygger og ikke Pilegårds gårds, den 26. slg. der lå nærmere.

I slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet omtales en vandmølleplads, der tilhørte Splitsgård og lå på Splitsgårds grund. Det kan ikke være denne, da den vel ikke kunne omtales som Splitsgårds grund og at der var stridigheden om ejendomsretten med Dammegårdene? – se Vandmølle på Splitsgårds grund.

 Hans Sode Lund byggede Lundehuset

Hans Sode Lund var den første bruger og beboer rundløkken i “nyere” tid. Han fik fæstebrev i 1782. Men hvem var han?

Det ældste jeg har fundet om ham er fra 1760. Hans Sode Lund førte sag på Hammershus Tingbog (fra 16/7 til der faldt dom den 1/9 1760) mod konstabel Jens Hansen. Hans Sode Lund havde betalt noget af konstablens gæld til sognepræsten og havde byttet hest med konstablen. Hans fik en gammel rødblissede hest og konstablen fik en unge sort hest, samt give Hans Sode Lund 16 slettedaler til udligning. Konstablen betalte bare ikke. Konstablen var bosat i Hammershus birk og Hans Sode Lund hyrede prokurator Grønbæk til at føre sin sag på tinget, som de vandt.

Hans Sode Lund var i 1760 ungkarl og arbejde som tjenestekarl for Erich Hansen på Splitsgård. Hans må have været en betroet tjenestekarl, da han senere købte Splitsmøllen og byggede hus på lyngen.

Hans Sode Lunds forældre var: Jesper Michelsen Lund, degn i Klemensker fra 1730 og døde 25/6 1749) og Margrethe Hermansdatter Sode, der stammede fra Vallensgård i Nyker. Margrethe døde 15/11 1784 på Væbogård, den 45. slg. gård i Rutsker.

I et skifte efter Margrethe Hermansdatter Sode i 1784 findes oplysninger om sønnen, Hans Lund, der arvede hende. I skiftet 16/11 1784 refereres en kontrakt, der var indføjet i et skøde fra den 5/11 1777 på 45. slg. i Rutsker. Margrethes havde fem børn med degnen Jesper Lund, heriblandt Hans Sode Lund. De fem børn fra første ægteskab havde deres arv stående i Væbogård og kontrakten bestemte, at arven skulle udbetales når hun og hendes anden mand Anders Pedersen døde. I alt var arvesummen på 350 slettedaler, hvoraf Hans Lund fik 64 slettedaler, 3 mark og 11 skilling. I selve skiftet nævntes at Hans Lund boede på ”Kongens Mark på Lyngen i Clemensker Sogn”, altså på Lundehuset. Se skiftet fra 1784 med forskellige bilag her: Arkivalieronline (sa.dk)

I Oeders efterretninger fra 1771 er Hans (Sode) Lund anført som den ene af to vejrmøllere i Klemensker. Hans Lund ejede og drev Splits møllen, som lå stik nord for Splitsgård. Der hørte et møllehus til.

I et Kgl. Fæstebrev fra 25/5 1776 fik har ret til at benytte indtaget jord af kongens udmark  1 td 4 skp sædsjord og 4 skp kløvgang efter resolution af 16/4 . Han må nyde jorden hvis han årligt betaler 1 tønde en skæppe havre og en skålpund smør fra 1. januar 1777. Han skulle indhegne jorden ved et forsvarligt stengærde. Til indstævning har han betalt 1 rd 5 mark. Denne jord dyrkede han samtidigt med at han var møller på Splitsmøllen.

I 1782 fik han så fæstebrev på jord i rundløkken:

Fæstebrev 23/12 1782 

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Hans Sode Lund på et stykke udmarks jord til en Rund gjeres Lukke, i længde fra østen til vesten 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”og derved at oprette et gammelt for falden Vandmøllebrug, som alt ved høj lovlig kammer collegie Ordre af 23. November h.a. bevilget, thi maae bemt. Hans Sode Lund have, nyde, bruge og beholde på livstid”

Jeg tror, at det er sandsynligt, at huset blev opkaldt efter ham. I hvert fald er navnet Lundehuset meget gammelt.

Fæstebrevene på Lundeløkken fra til 1850 har betingelsen med at opbygge vandmøllen som en næste fast formulering er interessant. Ingen synes at have gjort alvor i at genopbygge vandmøllen.

Beboere/brugere af Lundeløkken

1782-1800 Hans Sode Lund og Sidsel Hansdatter

Hans Lund blev født o. 1733 i Klemensker. Han blev begravet 26/3 1800 i en alder af 66 år, og boede på Lyngen da han døde oplyser kirkebogen.  Hans Sode Lund byggede huset, som findes på det ældste matrikelkort og som må være en del af den bygning, der blev brandforsikret i 1838.

Sidsel Hansdatter blev født o. 1743 (ft. 1771 og 1787)

Med i FT 1787 som husmand og ved herredskompagniet på 25. slg. grund, 54 år

Fæstebrev 4/8 1800 

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Jens Rasmussen på et stykke udmarks jord til en Rundgjerdet Lykke, i længde fra østen til vesten 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette, forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Hans Sode Lund sidst  i fæste havde og fradøde, hvis efterladte enke ved beviser af 29/7 1800 havde afstaaet”

1800-1806 Jens Rasmussen og Anne Ipsdatter

Jens Rasmussen blev født o. 1753

Anne Ipsdatter blev født o. 1755

De havde børnene Anne og Karen på henh. 8 og 5 år (Oplysninger fra Ft 1801)

Fæstebrev 19/2 1806

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Anders Nielsen Bech på et stykke udmarks jord i en Rundgjerdet Lykke, i længde fra østen til vesten 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette, forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Jens Rasmussen sidst  i fæste havde, men ved beviser af 7/2 1806 havde afstaaet”

 

1806-1809 Anders Nielsen Bech 

Måske den Anders Bech, som var selvejerbonde i 1801 på 30. slg.. og gift med Gjertrud Kathrine Andersdatter., Men det passer ikke at han medens hav var gårdmand også var udbygger på Splitsgårds fortov!

Fæstebrev 4/4 1809

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Anders Nielsen på et stykke udmarks jord i en Rundgjerdet Lykke, i længde fra østen til vesten 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Anders Nielsen Bech  i fæste havde afgivet 1/4 1809.

1809-1811 Anders Nielsen

Jeg har ingen sikre oplysninger på ham.

Fæstebrev 23/11 1811

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Hans Wefstsen på et stykke udmarksjord i en Rundgjerdet Lykke, i længde fra østen til vesten 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Anders Nielsen i fæste havde afgivet dagsdato 23/11 1811.

1811-1812 Hans Wefstsen

Hans Weuftsen låner 100 rd af Chr. Ipsen Lund mod pant i hus på grunden 14/5  Arkivalieronline (sa.dk). Som sikkerhed foruden huset på 25. slg. grund satte han jernkakkelovn, rudebakker kaldet, 1slagur, borde, stole, senge, sengeklæder, stor murkedel, med flere kobber og trækar, samt udbo, jernbaslaget vogn, avlsredskaber, samt sæd og kreaturer m.v. så meget som jeg ejer, intet undtaget . Huset skulle være forsikret.

Fæstebrev 20/4 1812 (side 267)

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Jens Andersen på et stykke udmarksjord i en Rundgjerdet Lykke, i længde fra østen til vesten 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Hans Wefstsen i fæste havde afgivet dagsdato 20/4 1812.

1812-1819 Jens Andersen og Signe Kirstine Jensdatter

Signe blev født o 1756. Signe døde på 25. slg. fortov den 21/12 1818 62 år gammel.

Skifte 20/1 1819 efter Signe Jensdatter Arkivalieronline (sa.dk)

 Fæstebrev 2/4 1819

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Herman Andersen Schou på et stykke udmarksjord i en Rundgjerdet Lykke, i længde fra østen til vesten 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Jens Andersen sidst i fæste havde og afgivet dagsdato 26/3 1819″

1819-1833-(1835) Herman Andersen Schou og Ane Elisabet Mogensen

Herman Anders Schou blev døbt 6/5 1759 – født på 44. slg. Tækkegård i Rutsker. Forældre: Anders Pedersen Schou og Margrethe Elisabeth Hermansdatter. Herman fik som 3.årig sæderetten til Tækkegård, men vist aldrig gårdejer. I 1834 var han aftægtsmand på 38. slg. i Klemensker og døde på 18. slg. fortov 9/4 1835.

Else Cathrine  Christiansdatter født o 1761. Forældre: gårdejere på Krykkegård, Christian Bendtsen og Karen Pedersdatter, 14. slg. i Klemensker. Else døde på 18. slg. fortov den 8/7 1834.

Ft 1834 Herman Andersen Schou var aftægtsmand på 38. slg.

Fæstebrev 21/12 1835

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Marcus Hansen Bek (Bech) et stykke udmarksjord i en rundgjerdet Lykke, i længde fra øster til vester 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Herman Andersen Schou i fæste havde afgivet 1/11 1833

(1833) 1835-1838 Marcus Hansen Bech og Sidsele Marie Henrichsen

Marcus Hansen Bech blev døbt 29/7 1804 i Olsker. Forældre udbygger Hans Jensen.

Sidsele Marie Henrichsen blev døbt 18/4 1801 i Olsker. Forældre selvejer Henrik Jensen og Karen Kirstine Ipsdatter, Pæregård.

Deres børn: Karen Margrethe Bech, f. o 1828 i Olsker, Hans Marcusen Bech f.o 1830 i Østermarie, Jens Marcusen Bech f. 30/10 1833 på 25. slg. fortov i Klemensker, Ane Marie Kirstine Bech f. 1838 i Østermarie, Andreas Marcusen Bech f. o 1840 i Østermarie, Henrich Marcusen Bech, f. o 1843 i Østermarie

Efter Klemensker flyttede familien til Bølshavn

 Fæstebrev 18/8 1838

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Hans Henrik Adolphsen et stykke udmarksjord i en ringgerdet Lykke, i længde fra øster til vester 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Marcus Hansen Bek i fæste havde afgivet 15/8 1838″

 1838-1839 Hans Henrik Adolphsen og Ane Elisabet Mogensen

Jeg har mødt Hans Adolphsen flere gange og flere gange i forbindelse med stubmøller. Læs om ham på Bedegademøllen Bedegademøllen i Klemensker – Bornholms historie (bornholmerting.dk) Han var i 1834 møller på Splitgårdsmøllen og igen 1845. Han blev født o 1776

Fæstebrev 7/1 1839

Kgl. Fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Peder Andersen Pihl et stykke udmarksjord i en rund g gærdet lykke, i længde fra øster til vester 300 skridt og i bredde fra sønder til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper sædsjord og 2 td kløvgang, stående for hartkorn 1 fdkr 2 alb, ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette forsaavidt det ej allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Hans Henrik Adolphsen sidst i fæste og havde 19/11 1838 afstået”.

Peder Andersen Pihl særprægede underskrift i Fæsteprotokollen

(1838) 1839-1842 Peder Andersen Pihl

Peder Andersen Pihl blev født o 1803 i Nylars

Bodil Kirstine Mortensdatter blev født o 1803 i Nylars

Deres børn: Christian Hansen, f. 1824, Helene Catrine Jensen, f. 1829 i Nylars, Christine Margrethe Jensen f. 1831 i Nylars, Laurine Cathrine Pihl, f. 1833, Nicolai Pedersen Pihl, f. 1835 i Nylars.

Ft 1845 Bosat i Aaker, hers var Peder Pihl erhverv træarbejde (Snedker?)

Forsikret for første gang

Brandforsikring 26/7 1838 Arkivalieronline (sa.dk). Et hus på 25. selvejergaards fortov, ejes af Peder Andersen Pihl.

a. En længe mod syd, 12 fag, 9 ¼ alen bred, 3 ¾ alen høj på stolperne, bygget af egebindingsværk, blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag, deraf 6 fag indrettet til beboelse med 1 skorsten og bageovn, 5 fag med bræddeloft, taxeres a fag 35 rd er 210 rd de øvrige 6 fag indrettede til ladehus takseres a fag 25 rd er 150 rd i alt 360 rd

b. En længe mod nord 5 fag, 6 ¾ alen bred, 3 alen høj, blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til tørvehus og ladehus, takseres a fag 6 rd er 30 rd

summa 390 rd

Forsvarlig imod ildsfare og ej forhen forsikret. – Ejeren pålagdes at anskaffe en brandhage inden 14. dage.

Huset brændte 13 dage efter forsikringsdagem!

Ildebrand 7/8 1838 Arkivalieronline (sa.dk)

Ilden opstod om aftenen knapt to uger efter, at huset blev forsikret. Skaden blev total og de resterende materialer blev takseret til 5 rd., hvorfor 385 rd blev udbetalt.

 Genforsikret 22/5 1841 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 25. selvejergårds fortov. Peder Andersen Pihl, opført efter branden den 8. august 1838.

a.En længe 11 fag, 3 ¾ alen høj, 9 ¼ alen bred, af egeundertømmer og blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, 1 bageovn, 9 døre, 7 fag vinduer, indrettet til beboelse, lo, lade og stalde. 6 fag a 30 rd 12 180 rd og 5 fag a 20 rd er 100 rd i alt 280 rd

b.En længe i vester, 6 fag, 3 ¾ alen høj, 6½ alen bred af ege undertømmer og blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag, indrettet til smedie, vognport og tørvestald (?) a 20 rd er 120 rd

i alt 400 rd

Forsvarlig imod ildsraade. Brandredskaber forefandtes.

 

Mageskifteskøde 26/2 1842 Arkivalieronline (sa.dk)

Peder Andersen Pihl mageskifter med Peder Mortensen Krach. Pihl afgav sit hus på Lundeløkken, brandforsikringsnummer 123 og Krach byttede sit hus og jord matrikel 113 i Åkirkeby og jordstykke matrikel 252, 253 og 254. Peder Andersen Pihl oplyser i skødet at han fra nyt af havde opført huset på Lundeløkken. Med huset fulgte fæstebrevet fra 7/1 1839 på lundeløkken som han afstod. De to ejendommen blev hver for sig blevet ansat til 200 rd.

Fæstebrev 19/12 1842

Kgl fæstebrev til 25. selvejergårds udbygger Peder Mortensen Krack på et stykke udmarksjord i en rundgærdet løkke, der i længden fra øst til vest er 300 skridt og syd til nord 200 skridt, ansat til 4 skæpper  sædsjord og 2 tønder kløvgang., stående for hartkorn 1 fr 12 album. ”paa hvilken jord bliver igjen at oprette, forsaavidt det er allerede maatte være sket, et gammelt forfaldet Vandmøllebrug, som Peder Andersen Pihl, sidst i fæste havde”.. Pihl have afstået fæstet den 21/2 1842.

Matriekkort 1858 med samme bygningen som ældre kort, men med opdateret vejnet

1842-1850 Peder Mortensen Krak og Bodel Kierstine Jonsdatter

Peder Mortensen Krak blev født o 1776 i Klemensker

Bodel Kierstine Jonsdatter blev født o 1784 i Klemensker

Peder Mortensen og Boel Kir. Jensdatter blev gift den 26/1 1811 i Klemens kirke

Peder Kracks  og Bodils børn: Stine Krack f. 4/11 1818 i Klemensker – gift med Morten Hansen daglejer

I 1818 boede familien som udbyggere på 30. slg. fortov i Klemensker

I Ft 1840 i Nyby matrikel 123, Åkirkeby købstad.

Ildebrand for anden gang

Ildebrand 24. juli 1848 Arkivalieronline (sa.dk)

Brandtaksatorerne mødte selv samme dag som ilden havde total ødelagt Peder Mortensen Kraks hus på 25. slg. fortov. Huset var forsikret for 400 rd og værdien af resterne beløb sig til 5 rd. Krak accepterede 395 rd.

Genforsikret 10/1 1849 Arkivalieronline (sa.dk)

Det nyopførte hus, som Peder Mortensen Krak havde fået genopført, blev synet:

Et hus på 25. slg. fortov, Peder Mortensen Krak, opført efter ildebranden den 24/7 .

1. Huset bestod af 8 fag, 11 alen bredt, 4 ¼ alen højt på stolperne, opført af fyrrebrindingsværk, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle uden nogen indretning og blev takseret a fag 30 rd er 240 rd. Forsvarlig imod ildsråde.

Ft 1. februar 1850: 76 år lever af jordlodden.

Under fattigvæsenet

Fattigprotokollen for 8/2 1850:  Peder Krak  og hustru meldte sig til fattigvæsenet og forlangte at optages i fattighuset, hvilket blev tilstaaet dem. Af hans solgtes ejendele vedgik han at have 16 daler tilovers, som altsaa tilfalder fattigkassen, og skulde det undersøges, hvorvidt svigersønnens fordring et beløb 100 rbd befindes rigtigt.

I Kirkebogen: 24/3 1851 døde Peder Krak, 77 år, som fattiglem i fattighuset. I fattigprotokollen ses, at Peder Krak blev begravet i kiste betalt af fattigkassen.

Hans Jensen har sandsynligvis købte huset på auktion i januar 1850, men først fået fæstebrev på jorden næste to år efter:

Fæstebrev 25/1 1853

Kgl. Fæstebrev til Hans Jensen i livsfæste. Fæstejord i en rundgærdet løkke, der i længde fra øst til vest 300 skridt og i bredden fra syd til nord 200 skridt. Ansat til 4 skp sædsjord og 2 td kløvgang i hartkorn 7 skp 2 fr ¼ album. Jorden var tidligere bortfæstet til Peder Mortensen Krack, som den 9. marts (1850) havde afstået til Hans Jensen, Betingelse for at fæste jorden var, at han skulle vedligeholde den på fæstejorden anlagte møllebrug.

1850-1904 Hans Jensen og 1. Anne Magdalene Jørgensdatter Riis og 2. Caroline Cathrine og 3.

Hans Jensen blev født 7/9 1822. Forældre: Hans Rasmussen og Kirstine Margrethe Jensdatter 38. slg. grund. Hans Jensen døde i Lundehuset 4/2 1904

Anne Magdalene Jørgensdatter blev født 1826 og døde 17/11 1864 i Lundehuset

Hans Jensen og Anne Magdalene blev gift 17/11 1849 i Klemens Kirke

Hans og Anna Magdalenes børn: Hans Jørgen Jensen f. 1856, Jørgen Lauritz Jensen, f. 6/6 1859, Peder Julius Jensen, f. 29/7 1863

Hans Jensen gift med Caroline den 1/11 1865. Caroline døde i Lundehuset 1/5 1881

Hans og Carolines børn: Christian August Jensen f. 17/8 1866 – døde 23/8 1866, Anna Augusta Caroline Jensen 4/8 1868 i Lundehuset, Christian August Jensen, f. 20/8 1872 i Lundehuset døde 12/9 1872, Kristian Otto Jensen, f. 24/9 1879 i Lundehuset

En gammel kampestensbro over åen er bevaret. Den lå ved husets sydvestlige plads. Vest for broen finde en naturlig dalsænkning, der kan have omkranset vandmølledammen. Foto JVH 17/12 2023

Brandforsikring 26/11 1850 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 25. slg. fortov tilhørende Hans Jensen, forhen takseret den 10/1 1849, men uden indretning. Huset er nu indrettet til beboelse mm. Forsikr.nr. 263.

Huset består af 8 fag, 11 alen bredt, 4 ¼ alen højt på stolperne, opført af fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, bræddeloft i 4 fag, 8 døre, 4½ fag vinduer, indrettet til beboelse, køkken, lo, lade og stald, takseret således:

4 fag stuehus a 60 rd er 240 rd

4 fag ladehus a 40 rd er 160 rd

I alt 400 rd

Forsvarlig imod ildsråde.

Skifte efter Hans Jensen

Skifte 30/3 1904 Arkivalieronline (sa.dk) over afdøde husmand Hans Jensen på 25. selvejergårds fortov.

Arvinger efter første ægteskab med Ane Magdalene, f. Riis:
a. sønnen husmand Hans Jensen af Rø sogn
b. sønnen Jørgen Jensen af 27. slg. fortov
Arvinger efter andet ægteskab med Caroline Cathrine, f. Jensen, der døde den 1/5 1881
a. datteren Anna Augusta Caroline, f. Jensen. Gift med møller Niels Michael Christiansen i Klemensker
b. sønnen Christian Otto Jensen, landmand i Klemensker f. 24/9 1874

Eftersom hustru nr. 2 sad i udskiftet bo, skulle boet opgøres for at kunne betale arveafgift. Boets værdi oversteg ikke 1050 kr. Skifte 18/3 1905 Arkivalieronline (sa.dk)

Auktion efter Hans Jensen

Hans Jensens død i 1904. I Bornholms Social Demokrat den 1. marts 1904 under rubrikken ”Erindringsliste” at torsdag den 3. marts kl. 2 afholdtes auktion på 25. selvejergårds fortov ”Lundeløkken” over 1 hest, 2 køer, 2 får, 1 vædder, 1 arbejdsvogn, landboværktøj, kartofter m.m.

Den gamle ejendoms nedlæggelse

Skovauktioner i Rø Plantage blev indtil 1905 afholdt ved ”Lundehuset”. Det ses ofte annonceret i øens aviser. Efter 1905 blev skovauktionerne annonceret til ”Lundeløkken” eller som i 1910 indkørsel til skoven fra Rø ved tilsynsmanden Chr. Andersen hus. Jeg tror, at det gamle Lundehus blev revet ned kort efteri 1905 og det nye ”Lundehus” blev bygget i 1916 udenfor rundløkken på Rø Plantages grund,  hvor det ses i dag.  Mon ikke at tilsynsmanden Andersen flyttede hertil?

Lundehuset i Rø Plantage. Foto 17/12 2023 JVH

Efter 1914 byggede et nyt Lundehus, som i dag ligger på Lundehusvej 3, Rø Plantage, matrikel 111a

Bornh. Tidende 9/5 1933

Skøde- og panteprotokollen anfører i 1969 at matrikel 169 på 111.964 m2 tilhører Den danske stat, skovstyrelsen v/Bornholms Skovdistrikt. Den 8/1 1997 tinglyst som fredskov.

Resterne af stendiget

Der ca 1/3 del af stendiget er synligt i dag, nemlig mod øst og vest.

Stendiget i det sydvestlige hjørne af den gamle rundløkke. Foto 17/12 2023 JVH