Gildesskrå for Østre Gildeslaug i Klemensker
Udsnit af afskrift af Gildesskråen for Østre Gildeslaug i Klemensker.
Kopi af side 227-231 af tredje bind af Danske Vider og Vedtægter eller gamle Landsbylove og Byskråer, Kjøbenhavn 1904-1906
Dette er den gildesskraa, som henhører til Clemensker sognes østre gildeslau.
- Hver broder og søster, som indgåer udi dette gildeslau, skulle bepligte dem at være under oldermandens, skraaherrens og stoelbrødrenes lydeIse* eller bøde 10 sk.
- Hvad sex brødre dømmer, som ere udkieste, måe ingen straffe under en tønde øl.
- Hvert år 14 dage for pinsedag skal oldermanden tilspørge menige lausbrødre og søstre, om de vil holde gilde. Eller bøder oldermanden en tønde øl.
- Hvilken broder ikke møder, når hannem tilsagt er, til gilde, bøde en fierding øl.
- Hver broder og søster skal give for sin indgang en fierding øl.
- Om nogen broder byder en giæst, skal hand først tale med oldermanden, betale hands giæstepenge 4 sk. og svare til hands gierninger.
- Om nogen broder kalder en anden tyv, skielm eller horesøn eller give ukvemsord i gildeshus eller på gildesvald, på vei eller sti, til eller fra, bøde en tønde øl.
- Om nogen broder giver en anden mundslag eller hårdrager hannem, bøde en tønde øl.
- Om nogen broder sårgiør hinanden eller giør blod viide, give en tønde øl og forlige sig med øvrigheden efter loven, og det skal stå til menige brødre, om hand skal blive i gildet eller ei.
- Om nogen slåer hinanden ihiel, det Gud forbyde, skal forlige sig med øvrigheden, med slægt og venner og give lauet en læst øl og sin indgang på nye igien, om hand bliver livet benådet.
- Hvem som bær våben eller værge udi gildeshus, eller paa gildesvald, som er større end en madjonge, skal give en fierding øl. Men bær hand nogen lønlig værge, bøde en tønde øl.
- Hvem som først begynder nogen perlement [=at stifte strid og uenighed (ifølge Kofod Ancher)] og uret årsage, da skal hand efter menige brødres sigelse straffes.
- Broder skal svare for sin dreng ligesom for sig selv eller lade ham blive hiemme, og giør de nogen perlement, da skal hand være forpligtet at lede ham ud fra glædskabet.
- Ingen broder skal klage hinanden for øfrigheden, uden hand for vegres skråen. Giør hand det, bøde en fierding øl.
- Om nogen broder uskikkelig drikker, at hand spier og holder sig utilbørlig i gildeshus eller på gildesvald, bøde efter sex brødres dom.
- Om nogen broder spilder af kande eller skål, mere end hand kand skiule med en hånd eller foed, bøde en fierding øL
- Om nogen broder ikke færdiggior sit gildessæde med tag og vægge; men derover skamferes det gandske gildeshus, bøde efter sex brødres dom.
- Om nogen broder ikke drikker sit rette pinsegilde til rette gildeshus, bøde en fierding øl.
- Hvilken broder som døl sin medbroders ulempe, som er imod skraaen, bøde ligesom hand hafde det self giort.
- Hvilken som svær store eder, som er om Christis sacramented, vunder og hellige død, bøde 10 sk.
- Hvilken som tapper noget øl, når en skienkere er tilsat, uden oldermandens forlov, bøde en fierding øl.
- Om broder eller søster ligger syg og er en kande øl begierendes, da skal den ikke vegres, om oldermanden bliver derom bedet.
- Om nogen broder giør oprør og skuler hiemme og vil ikke svare til sine gierninger og bøde efter skråen, da skulle menige brødre gae til hans boepæl og pante hannem efter skraaens lydelse. Iligemåde, hvadsomhelst nogen skyldig bliver enten for indknabelse eller giæstepenge, bøde en fierding øl.
- Om nogen broder giør perlemendt i gildeshus og vil ikke stille sig, når hand er påmindt af oldermanden eller stoelsbrødrene, da skal de menige brødre være pligtige at stille hannem ud for døren. Hvem ikke står bie, bøde en fierding øl.
- Oldermanden, skraeherren og stoelsbrødrene hører en frie skienk til for dem.
- Om nogen broder, ung eller gammel, denne skråe ikke holde vil, men være egensindig og urådelig, vil perlamentere, poke, svær og bande, da skal hand udskydes af vores gildesboe og være falden udi øfrighedens hænder.
- Hvilken som pløier nogen muld udi nogen andenmands eng og ikke rønser igien, eller lader ageren hen til andre, og af dem udkiøres, og ei bliver rønset, da måe bonden eller eiermanden for engen klage det for oldermanden. Da skal den, som mulden udkiørt haver, for sin forseelse bøde til vores gildesboe en fierding øl og siden give så meget græs, som fordervet er, igien.
Ende på denne gildeskrae.
Sidst oversadt den 28. aprilis anno 1720.
*P. Kofod Ancher skriver (i 1780) i en note på side 97 i bogen ”De gamle Danske Gilder og deres Undergang” at de bornholmske gilder blev ledet af en Oldermand, en Skraaherre, der var øvet i at læse og skrive, og to Stolbrødre.
På side 115 forklarer Kofod Ancher, at ”Stolbrødre” må stamme fra ældre tid, hvor stolbrødrene var bisiddere ved gildes-retten. Myndigheden sad ned og den anklagede stod op. Stolbrødrene skulle bistå oldermanden i alle slags opgaver.
Efter håndskrift i “Bornholmiana” side 214f. Det er en afskrift fra en original fra 1720. Thaarup beretter om Øster Gildesboe, at det lå nordvest for Kuregården (27. selveiergård) og sydvest for Pælegården (28. selvejergård). Årlig afgift: var 2½ tønde øl, 20 potter brændevin, 3 rdl. 2 mark. Det formodes at kunne udbringes til 300 rdl. Thaarup meddelte fejlagtigt, at grunden var uden bygning. Jorden var mådelig.
Fr. Thaarups skildring af gildesboet i Bornholmiana, 6. bind. [Om Thaarup se Amtmand Thaarup – Bornholms historie (bornholmerting.dk)]