Grønlands Minde – Grusvejen 4

Grønlands Minde, Grusvejen 4

3782 Klemensker

18. slg. parcel- matrikel 26c – parcel 3 – i dag 26n

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Navnet “Grønlands Minde” er nævnt i Skøde og panteprotokollen fra omkring 1920 og i Vejviserne frem til 1968. I telefonbogen 1975 er navnet ikke nævnt.

Folketællingen 1901 angav at huset på grunden stod ubeboet og jorden ejet af Nørregaard. I 1912 blev jorden opdelt i matrikel 26c og 26n, hvor den sidste var bebygget. Ejendommen er i dag fritidsbolig.

Ejendommens historie kan følges tilbage til 1775. Sandsynligvis er det ældre.

Udbyggerhuset og fæstejord (rød markering) på det ældste matrikelkort

1775-1812 Hans Hansen (1743-1814) og Bodil Kirstine Hansdatter (1741-1812)

Hans Hansen er født o. 1743 i flg. ft. 1787, hvor han var udbygger på 18. slg. gr. og dragon. Han døde 27/6 1813 – kirkebogen siger 68 år gammel, men reelt o. 70 år).

Bodil døde den 24. marts 1812 og i kirkebogen står, at hun blev 80 år (reelt o. 70 år). Enkemanden Hans Hansen fik lov til at sidde i uskiftet bo, hvor der ikke findes skifte efter hende, men kun efter Hans Hansen.

Deres børn: Hans Hansen (f. 1770) , Ole Hansen (Bedegade) (f. 1778), Karen Kirstine Hansdatter (f. 1780)

Hans Hansen fik bevilget ”7 skp sædsjord og 2 tønder kløvgang” udmarkjord af amtmanden den 28/11 1775
Ved skiftet 19/11 1814 blev værdierne opgjort til 150 rbd, men gælden var 160 rbd. Ole Hansen beholder boet, der bestod af et gammelt hus tillige med noget indbo og løsøre. Det var bekendt at Ole Hansen havde boet hjemme og forsørgede sin gamle fader. Hvis boet skulle sælges på auktion, så ville kreditorerne miste penge. Ole Hansen, kaptajn Kjøller og sandemand Niels Pedersen ville kautionere for gælden. Ole Hansen betalte 9 rd 3 mk 10 sk til dækning af skiftets omkostninger.

1812-1831 Ole Hansen Bedegade (1778-1831) og Elsebeth Kirstine Wevstsdatter

Ole Hansen var søn af Hans Hansen og Bodil Kirstine Hansdatter. Han var født o 1778. Han boede hos forældrene både i 1787 og 1801, så det var naturligt, at det var ham der overtog udbyggerstedet efter forældrenes død.

Ole Hansen havde fæstejorden i 16 før han fik et fæstebrev på jorden. Det skete den 14/11 1828 og i fæstebrevet læses, at det også udstedtes til ”hans forventede kæreste” og gælde i 50 år. Fæstebrevet omfattede 8 tønder avlsjord, en del kløvgang og fire små enge. På jorden stod et hus, som det havde gjort i ”alders Tid” [”arilds tid”]. Årlig afgift på 5 rigsbankdaler i rede sølv til nytårsdag, 8 pund smør som leveres til gården.

Han var en 50 årig ungkarl, da han den 9/3 1829 blev gift med den 48årige enke Elsebeth Kirstine Wevstsdatter.

Elsebeth Kirstine Wevstdatter var født o. 1780 og hendes forældre var Wevst Haagensen Bech og Elsebeth Pedersdatter. Elsebeth Kirstine Wevstdatter var enke efter Jørgen Jensen, der døde i 1824 på 6. selvejergårds fortov.

Ægteskabet varede end ikke to år. Den 11/2 1831 døde Ole Hansen. Den afsluttende skifteforretning fandt først sted den 10. januar 1832 flere måneder efter at enken havde giftet sig Lars Jensen.

Skiftet efter Ole Hansen

Første skifteforretning fandt sted den 8/3 1831 i huset på 18. selvejergaards grund. Arvingerne var enken Elisabeth Kirstine Wevtsdatter og afdødes søster Karen Kirstine Hansdatter, der var i ægteskab med Mads Pedersen. Afdødes bror Hans Hansen, mente man var død ugift i København.  . Hus, fæstebrev og løsøre skulle sælges på auktion, som loven bød. Inden næste skifteforsamling skulle der skaffes bevis for at Hans Hansen var død.

Marcus P. Rasch og Peder Espersen Buch fra Rønne iværksatte en undersøgelse om Ole Hansens bror Hans Hansen vitterlig var død i København. Det rygte blev gjort til skamme. Hans bror Hans Hansen var i live. Han boede i København på adressen ”Madam Hansen, Vandkunsten No. 147”, var ugift og han kaldte sig for Hans Hansen Hammer. De to Rønneboer fik hver 5 rbd for eftersøgningen.

Boet værdier var følgende efter ekstrakt af auktionsskødet, så var hus og tilliggende grund pr. 8/3 1831 solgt til 406 rbd. faktisk mere end det blev vurderet til, ved skifteforretningen den 8/3, hvor det blev sat til 350 rbd. Stervboets løsøre blev solgt for 185 rbd. Poul Wevstsen på 17. slg. skyldte boet 104 rbd. inkl. Renter. Sammen med 3 småskyldnere gav det en værdi på 700 rbd.

I alt 34 personer gjorde krav til boet. De fleste var smågæld for varer og tjenester. Enkelte poster er interessante:

Post 32: Enken fordrede for 2 kister til sine sønner Niels J. Sonne og Hans J. Sonne 8 rbd. [det var ikke ligkister, men sandsynligvis kister til rejsebrug. [De var henh. 15 og 13 år gamle]

Post 33: Mads Pedersen fordrede 50 rbd. som tjenesteløn til sin kone, der var hjemme og havde holdt hus for broderen.

Post 34: Enken fordrede 35 rbd til sin egen begravelse.

Gælden løb op i 190 rbd.

Enken ønskede skiftet udsat, da hun vidste, at der kom flere regninger til boet. Ved skifteforretningen den 10. januar 1832 præsenteredes udgiftsbilag nr. 35-53, hvorfor gælden blev øget til i alt 295 rbd., som med skiftes omkostning øgedes til 323 rbd. Tilbage var der værdier for 376 rbd, hvoraf enken fik det halve.

1831 Lars Jensen (1776-1842) og Elisabeth Kirstine Wevstdatter (1781-1845)

Lars Jensen stammede fra Vestermarie er er født omkring 1776.

Han giftede sig som enkemand med Ole Hansen Bedegades enke den 19/6 1831. Da hus, fæstebrev og løsøre på sat på auktion købte de det og solgte straks videre til Frederik Hansen Høegh. Lars Jensen og Elisabet boede på 25. selvejergaards grund.

Lars Jensen døde 26/11 1843 som undentagsmand på 38. slg. grund. Samme sted døde Elisabeth 15/7 1845.

1831- Frederik Hansen Høegh (1793-) og Birthe Kirstine Hansdatter

Frederik Hansen er født o. 1793 i Klemensker og forældrene var gårdmand Jens Hansen Høegh på Høgegaard (6. slg.) i Klemensker og hustru Ellen Margrethe Ipsdatter. Familien købte Vestre Bedegadegård i 1800 for senere at flytte til Rø.

Frederik Hansen blev gift med Birthe Kirstine Hansdatter i Klemensker den 5/2 1820. Frederik opholdt sig hos faderen på 6. slg. og Birthe var tjenestepige i Rutsker.

Deres børn var: Margrethe Christence (f. 10/1 1823 i Klemensker), Hans Frederik Kofoed (f. 19/5 1827 i Olsker), Jens Frederik Kofoed (f. 3/5 1831 i Olsker) og Frederik Hansen Kofoed (f. 28/12 1835)

I 1823 var de udbyggere på 8. slg. grund. Den 18/4 1827 flyttede de til Olsker, hvor de opholdt sig til 18/12 1831, hvor præsten registrerer dem som tilflyttede fra Olsker.

De købte dødsboet efter Ole Hansen Bedegade, som de overtog lige før jul i 1831. Hvor længe de blev boende på 18. slg. grund, er jeg ikke helt klar.

Frederik Hansen Høegh havde svært ved at overholde betalingsfristerne for hus og løsøre, så i løbet af 1837 trak Lars Jensen ham i retten. Der blev indgået et forlig den 10/10 1837. Inden et år skulle Frederik betale det skyldige beløb på 266 rbd 3 mk 10 sk.

Fogedforretning 1837

Med forliget kunne Lars Jensen kræve en fogedforretning, som blev afholdt den 22/11 1837 i huset på 18. slg. grund. Hus og løsøre blev registrerede, således at værdierne ikke forsvinde, hvis Frederik Hansen Høegh ikke kunne betale og at hele indboet kunne sælges på auktion når fristen for betaling udløb om et år.

Huset, der bestod af 12 fag, inklusive fæsterettigheder blev vurderet til 300 rbd., Jernkakkelovn med lammemønster 10 rbd, 2 stole og 2 bænke 1-2-0, et sengested rødmalet 1-3-0, en gammel ovendyne 0-4-0, en underdyne og et lagen 1-0-0, , en gl. overdyne, et lagen og en underdyne 1-0-0, 1 anker og 1 fjerding 0-1-8, 2 vandspande og 2 baljer 0-3-0, en brun hest 6 rbd, en hvid hest 8 rbd, nogle fodersager af hø og halm 8 rbd, en gryde og 2 fjerdinger 1-3-0. I alt 339 rbd 4 mark 8 skilling.

Det bemærkedes i Fogedforretningens beskrivelse i pantebogen, at Frederik Hansen Høegh ikke havde tinglæst sin adkomst til huset med fæsterettighed.

Umiddelbart efter fogedforretningen mod Frederik Høegh blev Lars Jensen blev selv stævnet for ikke at betale en gæld på 185 rbd. Nicolaj Holm i Allinge havde lånt ham penge til at købe ejendommen på 18. slg. gr. på auktion. Sagen blev ordnet ved at Nicolaj Holm fik garanti for betaling i fæstejorden og hus på 18. slg. gr.

Brandforsikring første gang 1837

1837 4/12 Brandtaksation af et hus på 18. selvejergaards grund, ejes af Frederik Hansen Høi [Høegh].- Forsikringsnummer 197. Huset bestaar ef 12 Fag, 7½ Al. Bred, 3½ Al. Højt paa Stolperne, opført af Eegebindingsværk, blandings Overtømmer, klinede Vægge og Straatag, deraf 4 Fag indrettede til Beboelse med Brædeloft, 1 Skorsten og Bageovn, Taxeres i Fag 40 r. er 160 r. De øvrige 8 Fag indrettede til Ladehuus, taxeres a Fag 25 r. er 360 r. Forsvarlig mod brand og ej forhen forsikret,- Brandredskaberne paalagdes Ejeren at anskaffe inden 14 Dage.

1854-1862 Jens Hansen (1822- ) og Christine Grønbech (1827-1914)

Jens Hansen født 30/5 1822 i Klemensker. Hans forældre var udbygger Hans Andersen og Margrethe Jensdatter på 28. slg. fortov, Østre Gildesbo.

I 1854 var han i tjeneste i Nylars, da han giftede sig den 27/8 med enken efter Hans Morten Pihl, Kirstine Grønbæk, der boede på 3. slg. grund.

Christine Grønbech er født 12/12 1827 i Olsker. Forældrene er udbygger Andreas Grønbech og Ellen Kirstine. Hun døde i Allinge 1/10 1914.

Deres børn: Caroline Elisabeth (f. 19/9 1852. Hun var Hans Morten Pihls barn med Kirstine), Stine Cathrine Hansen (f. 25/11 1855), Julie Margrethe Hansen (f. 11/7 1858 i Klemensker, Christian Andreas Hansen (f. 13/6 1862 i Rø), Amalie Christine Hansen (f. 8/10 1865 i Østerlars), Elias Julius Hansen (f. 20/7 1868 i Østerlars), Marie Christine Hansen (f. 30/12 1869 i Østerlars)

Huset brændte i 1855

Jens Hansen var fæster og husejer allerede i 1855, hvilket ses af brandforsikringsprotokollen. Huset bestod af 12 fag, hvoraf 4 var stuehuset og de 8 lad og lo.

Brandtaksationsprotokollen for 13. juli 1855 læses: ”Indfandt Herredsfogden sig med taxationsmænd, sandemand H. Nielsen og sandemand P.H. Schou for at tage skaden i anledning af den stedfundne Ildebrand af et Jens Hansen tilhørende Huus paa 18. selvejergaards grund i Clemmensker Sogn: Huset er forsikret under No 197 saaledes: 4 fag Stuehus a 40 rd er 160 rd, og 8 fag Ladehus a 25 rd er 200 rd. I alt 360 rd. Men der blev trukket 2 fag ladehus fra, da de ikke var forsikret. – 50 rd, i alt 310 rd.. Der blev reddet materialer fra branden til en værdi af 10 rd, hvorfor der skulle udbetales 300 rd i skadeslidte, hvilket blev modtaget af brand lidte.”

Takseringsprotokollen for 24/1 1856: Et hus paa 18. selvejergaards Grund, tilhørende Jens Hansen, opført efter ildebranden den 13. juli 1855. forsikr. No. 197. Huset bestaar af 7 Fag, 9½ Al. Bredt, 4 Al. Højt paa stolperne, opført af tildeels gamle materialer, Bindingsværk, klinede Vægge og Straatag, 2 Bræddegavle, Skorsten, Bræddeloft i 4 fag, bræddegulv i 1 fag, 4 fag Vinduer, 6 Døre, 3 Luger, indrettet til beboelse og Kiøkken, samt Lo, Lade og Stald, taxeret saaledes: 4 fag Stuehus a 60 er 240, 3 fag Ladehus a 40 er 120 i alt 360.

Fra jordfæster til selveje 1858

Jens Hansen købte matr. 26c den 21/12 1858 (tinglæst 23/12) af gårdejer Poul Andersen fra Sdr. Bedegadegaard. Prisen på parcellen nr. 3 matr. 26c var 300 rd rigsmønt.

Jens Hansen havde købt huset i 1854 samtidigt med, at han fik fæstebrev på jorden. Fæstebrevet blev ophævet samtidigt med overgang til selveje.

Jens Hansen lånte 560 rd og havde tilsyneladende svært ved at overholde betalingsfrister. I Skøde og panteprotokollen findes flere panteobligationer og forligelsessager efter misligholdelse af betalingsfrister:

1859 14/3 udskrift af forligskommissionen ang. strid om lån på 360 rd, som Jens Hansen 3. parcel på 18 slg. gr. havde lånt af Anders Hansen Holm på 15. slg. fortov i Rø. Jens Hansen indgik i en afdragsordning.

1959 15/3 pantebrev. Jens Hansen ejer og beboer parcel og hus lånte 200 rbd af Jens Kofoed på 21. slg. fortov mod sikkerhed i hus og jord.

1859 2/4 Panteobligation, der viste at Jens Hansen ejer af parcel 3 og hus på 18. slg. gr havde lånt 47 rigsdaler rigsmønt af Caroline Elisabeth Hansen med førsteprioritet næst efter et andet lån på 560 rd.

1859 13/9 forligskommissionens forhandlingsprotokol ang. uenighed mellem Jens Hansen på parcel nr. 3 på 18. slg. grund og Jørgen Kaas på 3. slg. Jens Hansen erkendte at skylde Jørgen Kaas 250 rbd med rente fra 1. januar

Jens Hansen flyttede fra sognet

I afgangslisten ses, at den 7/4 1862 flyttede husmand Jens Hansen og Christine Grønbæk og børnene Stine Catrine 6 ¼ år og Julie Margrethe 3 ¾ år til Rø. Her var han husmand i Bøgeskoven.
Den 11/4 1864 flyttede de videre til Østerlars, hvor var han parcellist i Toftehuset, 8. vornedgaards grund.

1862-1873 Hans Hansen Kofoed (1819-1874) og Dorthea Cathrine f. Marker (1822 i Vestermarie-)

Dorthea Cathrine er født 12/10 1822, datter af smed Hans Peter Marker og Ellen Margrethe Larsdatter på 51. slg. i Vestermarie.

Hans Hansen Kofoed er født 23/11 1818 i Nyker. Forældre var udbygger Hans Hansen og hustru Karen Marie Rasmussen på 24. slg. grund. I kirkebogen står navnet ”Jens Hansen”, men da han blev båret til dåb af kaptajn Kofoeds kæreste og flere af faddere er Kofoed’er, regner jeg med, at Jens er en fejlskrivning for Hans!

Deres børn: Augusta Kofoed (f. 1851 i Knudsker), Hansine Kofoed (f. 1855 i Nyker), Martine Kofoed (f. 27/1 1857 i Nyker)

I 1862 flyttede familien til Klemensker fra Nyker, hvor de havde boet som udbyggere på Risenholms grund.

Han ejede ejendommen fra 16/4 1862 og i flg. skødet fra Jens Hansen var købsprisen 900 rigsmønt for jord og bygninger. Det nævntes, at sælgeren ikke havde tinglyst skøde på huset.

Hans Hansen Kofoed havde lånt 700 rigsmønt af skolelærer Hans Chr. Siersted i Hasle.

Familien flyttede til 42. slg. fortov, matr. 50d – Aldersro, Aarsballevej 26. Hans Hansen Kofoed døde her den 27/1 1874.

1873-1875 Anders Jespersen (1841-1915) og Anine Christine f. West (1848 i Klemensker-)

Anders er født 17/6 1841 i Klemensker. Hans forældre er udbygger Jesper Henrichsen og hustru Bodil Cathrine Hansdatter på 44. slg. grund.

I 1870 boede de på 42. slg. fortov, matr. 50d (Aldersro, Aarsballevej 26), som han fik skøde på i 1868. Han var snedker.

Arvefæstelodden matr. 50d mageskiftede med Hans Hansen Kofoed, således Anders Jespersen overtog ejendommen matr. 26c den 12/4 1873 (læst 6/8)

Deres børn: Thora Bolline Margrethe Jespersen (f. 31/3 1871), Hans Andreas Jespersen (f. 1879), Laurids Hendrik Jespersen (f. 1884), Martin Peter Jespersen (f. 10/11 1885), Anna Marie Jespersen (f. 10/11 1885) – alle født i Klemensker

Anders Jespersen og Anine Christine købte Mosekjær, matrikel 129 den 2/3 1875 – se denne.

1875-1887 Jørgen Hansen Jørgensen (1830-) og Elsebeth Margrethe Olsen (1844-1915)

Jørgen Hansen Jørgensen var tækkemand. I perioden 1869-1875 ejede og drev han matrikel 129, Mosekær – se denne.

Skøde fra Anders Jespersen til Jørgen Hansen Jørgensen for 1400 kr dato 22/3 1875 – Han solgte parcel nr 3 (matr. 26c) med påstående bygninger. I hartkorn 1 td. 2 fdk 2 ¾ album. Ejendommen er for længst taget i anvendelse af køber.

Deres Børn: med den første kone Caroline: Christian Hansen (f. 1856 i Klemensker), Annine Christine Hansen (f. 1861), Marie Christine Hansen (f. 1861), Andrea Petrea Olsen (f. 13/1 1866 i Klemensker var den ugifte Elsebeth Margrethe Olsens sammen med ungkarl Jørgen Peter Munch). Børn med Elsebeth: Janusine Kristine Hansen (f. 5/9 1869 i Klemensker), Boliva Johanne Caroline Hansen (f. 13/2 1873 i Klemensker), Janus Peter Hansen (f. 14/4 1876 i Klemensker)

Jørgen Hansen Jørgensen døde 30/1 1910, da han boede hos sønnen Janus Peter Hansen på 19. slg. lynglod, Lyngkær – se denne.

Elsebeth Margrethe Jørgensen døde 12/5 1915 hos svigersønnen Ipsen 32. slg.parcel i Rutsker.

1887-1906 Niels Hansen Lyster (1829-1899) og 1. Dorthea Kirstine Vest og 2. Kristine Margrethe (1848-

Niels Hansen Lyster er født i Rø.

Niels Hansen Lyster var indtil 1869 møller på Bjørnemøllen. Han ejede Nørregaard fra 1870.

Han har ikke boet på grunden, men sandsynligvis udlejet huset til andre, og drevet jorden fra Nørregaard.

Ved folketællingen 1901 var huset ubeboet.

Niels Hansen Lyster mageskiftede 5 td. Land fæstelod på den 11. slg. i Klemensker (skøde 17/2 1885), af en værdi på 3500 kr, til Jørgen Hansen Jørgensen. Mageskifteskøde den 27/1 1887 overdrog matr. 26c og udmarkslodden matr. 175g og de på grunden stående bygninger, der var sat i værdi på 11.000 kr

Den 30/12 1887: Niels Hansen Lyster lånte 2000 kr af Bornholms Spare- og Laanekasse i Rønne , samtidgt med at han Hansen Lyster lånte 800 kr af Hans Hansen Lyster .

annonce i Bornholms Avis 26/4 1890

I 1890 kom ejendommene på tvangsauktion (se annonce i Bornholms Avis 26/4 1890)

Niels Hansen Lyster døde – som indsidder – på 18. slg. fortov den 11/5 1899. Ejendommen på Grusvejen hørte under Nørregaard

1906-1925 Peter Anias Lyster

Ejer af Nørregaard

En ”Udlægsforretning” dømte Peter Anias Lyster som ejer af ejendommen matr. 26c og matr. 175 cg. Sagen førtes af gårdejer Peter Anias Lyster og landmand Nicolaj Peter Lyster. Ejendommen havde været på tvangsauktion den 11. juni 1890. H.H.Lyster havde fået hammerslag på 7300 kr . Den 15/3 1903 var ejendommen transporteret til landmand Nicolaj Peter Lyster, for den 26/3 1904 at matr. 26c med bygninger blev overført til gårdejer Peter Anias Lyster.

Gælden til Kreditkassen for Landejendomme pr 11/12 1879 på 5126 kr og 2044 kr til Bornholms Spare og Laanekasse udgjorde en gæld på tilsammen 7171 kr kunne dækkes af hammerslaget på 7300 kr, hvorfor auktionsbuddet i 1890 skulle stå ved magt.

I 1912 blev grunden opdelt i to

Af matriklen 26c blev udparcelleret matrikel 26n med bygninger

Peter Anias Lyster solgte i 1912  Matrikel 26c til Carl Ole Johannes Olsen, som ejede jorden i perioden 1925-1946
Carl Olsen solgte jorden/matriklen 26c i 1946 til Aksel Thorvald Hansen, der drev den sammen med matrikel 17k, Olsminde på 9. slg. parcel.

Matrikel 26n med ejendommen ”Grønlands Minde” blev i hartkorn sat til 4 skp. 1 fdkr 1 ¾ album.

1912-1924 Jens Nielsen

Grønlands Minde 1949 – luftfoto tilhører Kongelig Bibliotek

1924-1946 Christian Frederik Nilius Nielsen

Avlsbruger/Husmand på Grønlands Minde, matr. 26n. I Bornholms Tidende fra 1936-1949 annoncerede sbønnemøder i ”Evangelieforsamlingen” hos hos Kristian Nielsen og Holger Hansen på ”Grønlands Minde”.

Bornholms Tidende 29/9 1936- Evangelieforsamlingen på “Grønlands Minde”

1946-1975- Holger Hansen

Kilde: Vejviseren og telefonbogen

Grønlands Minde – luftfoto 1955. Tilhører Kongelig Bibliotek

1986 Egon Andersen

I 1986 boede Egon Andersen i Vesterborg. Han fik tilladelse til at bruge ejendommen Grusvejen 4 som sommerbolig i 2 år.

-1993-2006 Henrik Bager og Helle Birgitte Munch

Auktionsskøde den 13/10 1993 med købspris på 200.000 kr
Ombygning 1999
Ejendommen annonceredes som Hesteejendom” for 1.175.000 kr

-2016- Henrik Larsen

Hjemadresse i Kirke Hyllinge, Midtsjællands Maskinudlejning Aps

Billede fra Boliga.dk 2019 salgsannonce 2019

2020- Daniel John O’Rourke