Skovsminde, Splitsgårdsvej 6 – matrikel 33c

Skovsminde, Splitsgårdsvej 6, Klemensker

Matrikel 33c – før udskiftningen matrikel 33f

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Sat for hartkorn 1 td 1 skp 1 fdk ¾ alb

Skøde- og panteprotokol 2. serie Arkivalieronline (sa.dk)

Matrikelprotokollen 1826: En bebygget ager, eng og skovlod, sydøst for Æggebjerg og en ager og kratlod lidt norden for Æggebjerg, begge lodder østen for kirken. Bruger Mads Pedersen. I alt 18 13480/14000 tønder land.

De ældste matrikel kort der var i brug fra 1828 til 1858. Den sammenbyggede ejendom er markeret. Den forsvandt 1834-1835. Skovsminde ligger nogenlunde hvor venstre halvdel af langhuset lå. Den højre eller østligste del blev genopført 125 alen mod nordøst

Ældste historie

Jeg kan føre listen over beboere/husejere tilbage til omkring 1786, men ejendommen er ældre.

Det særlige ved denne ejendom er, at den var sammenbygget med naboen, der senere blev til Jacobsminde. Faktisk er det denne ejendom, som er afbilledet på det ældste matrikelkort og som er gentaget i nyere matrikelkort. Skovsminde er beskrevet i 1830 som 14 meget gamle fag og naboens hus blev i 1822 beskrevet som 9 fag og som i 1811 var nævnt som den østlige del af huset.

Det var altså en bygning, der i alt bestod af 33 stolperum (eller fag). Imponerende langhus, der dog ikke var unik for Bornholm.

Matrikelkort der var i brug fra 1888 til 1951. Den sammenbyggede ejendom, der forsvandt 1834-1835, er kopieret fra det ældste matrikelkort.

Brandforsikringerne fra 1835 og 1836 afslørede, at langhuset blev nedrevet og to nye huse opstod. Jacobsminde blev nyopført i 1834 og 1835 som 16 fags stue og ladehus ca 125 alen nordøst. Skovsminde forblev på stedet, men nybygget som et 12 fags stue-og ladehus.

Beboere/ejere af hus og senere jord

-1786-1869 Mads Pedersen og 1. Karen Pedersdatter, 2. Maren Mortensdatter og 3. Johanne Jørgensdatter

Mads Pedersen blev født o. 1748 og han døde 82 år gammel 28/9 1830 på 25. slg. grund.

Hustru nr 1: Karen Pedersdatter døde i 1791 på 25. slg. grund.  Datter af Peder Hansen Sode på Bjergegård i Klemensker. Der findes et skifte efter hende. Se også Engleke Pedersdatter, der var gift med Hans Arristsen, der boede som nabo på Jacobsminde.

Hustru nr 2: Maren Mortensdatter blev født o.  1751. Hun blev begravet 14/4 1807 56 år gammel. Efter hendes findes også et skifte den 10/6 1808.

Hustru nr 3: Johanne Jørgensdatter blev født i 1778. Hendes forældre: Udbygger Jørgen Hansen og Ingeborg Madsdatter på 21. slg. Johanne Jørgensdatter døde 12/6 1869 på 25. slg. grund, 90 ¾ år gammel.

Mads og Karens barn: Peder Madsen f. o 1783 (boede i huset i 1801), Inger Kathrine Madsdatter født o. 1788 (1830: gift med Niels Jensen, 32. slg. gr. i Ibsker)

Mads og Marens barn: Karen Madsdatter – 14 år i 1808. (1830: Gift med Anders Svendsen i Rønne)

Mads og Johannes børn: Mads Madsen blev døbt 19/11 1809 i Klemensker, Maren Madsdatter, døbt 7/4 1811 (boede sammen med broderen Mads Madsen på Skovsminde i 1870). Inger, begravet 9/5 1813 5 uger gammel, Ingeborg døbt 5/6 1814 i Klemens kirke.

Mads Pedersen boede på Splitsgårds grund fra 1787. I folketællingen 1787 nævnes han som husmand, skomager og  national soldat

Skifte efter første hustru Karen Pedersdatter 30/12 1791 Arkivalieronline (sa.dk)

Stervboets værdi blev opgjort den 28/12 til 284 slettedaler 3 mark 6 skilling – fratrukket gæld og omkostninger var der 246 daler til arv. Moderens ifareklæder blev vurderet til 10 slettedaler.

Skifte efter Maren Mortensdatter 10/6 1808 Arkivalieronline (sa.dk)

Stervboets værdi var opgjort til 182 rd 2 mk 4 sk. Dertil skulle lægges en del udlånte penge. 66 rd til Hans Kure på 49 slg., 66 rd til Diderik Kofod i Vestermarie, 13 rd til Thor Mortensen og 6 rd til Peder Monsen på Splitsgårds grund. Der var små gældsposter, samt skiftets omkostninger. Tilbage var 241 rd 7 skilling hvor datteren arvede det halve. Denne arv skulle blive stående i ejendommen til hun blev 18 år.

Skifte efter Mads Pedersen 6/10 1830 Arkivalieronline (sa.dk)

Her er vurdering af indbo og avlsredskaber. Her nævnes blot det mest værdifulde: Jernbeslået vogn med høstiger, plov med kniv, Brændevinspande 12 rd. en stak havre 12 rd, 6 læs havre i lade 15 rd, 6 læs byg 13 rd, 4 læs rug 20 rd 4 læs hø 12 rd, rød hest 8 år, en blakket hest 16 rd, 1 rød plettet ko 14 rd, 1 hvid ko 12 rd, en gris 10 rd, 6 får 8 lam 18 rd. Af ting inden for: Egevæv 5 rd., Jernkakkelovn 14 rd, en viserur 1 rd 3 mark.

Huset bestod af 14 meget gamle fag for 50 rd.

Alt i alt værdier for 311 rd 4 mark 5 skilling. Gæld og omkostninger var der 142 rd 15 sk. Børnene arvede tilsammen 80 rd.

Livsfæstebrev 30/3 1811 Arkivalieronline (sa.dk)

Jørgen Olsen Møller, Splitsgård bortfæster ager og eng vest for Splitsskov, som Mads Pedersen tidligere havde haft i fæste, til den samme Mads Pedersen og hans hustru Johanne Jørgensdatter. Skulle han dø først skal fæstebrevet stå ved magt så længe hun lever og yder årligt 1 lispund godt udført smør om sommeren, 10 slettedaler til nytår samt yde 3 (eller 1/8) tønde rug hvert efterår på den kgl amtsstue på Splitsgårds regning. Der ydes 2 dagsarbejde heste og brugelig vogn til at age møg ud og en mand i en dag til at læsse og en mand til at sprede møget ud. Dertil 6 dages høstarbejde når det forlanges, samt to dages arbejde af konen. Fæsteren for tilladelse til at hugge et læs krat eller småt brændsel i én vogn fra jordens grund. At hugge træer på fæstejorden var forbeholdt Splitsgårds ejere. Fæsteren må ej skære tørv på grunden.

Skulle Mads Pedersen blive så gammel og svag at han ej kan gøre sit dagsværksarbejde forsvarligt må han betale for arbejdet til den gangbare pris. Skulle Mads Pedersen og hustru ønske at sælge sit hus og overlade fæstet til den nye beboer, så kan det ikke ske på livstid. Til indfæstningssum var betalt 100 rd. Kendelsepenge til ny fæster var 20 sld. – I margin: udslettet 19/11 1873

Brandforsikring 19/11 1836 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 25. selvejergaards grunde i Klemensker, der ejedes af Mads Pedersens enke.-

Huset består af 12 fag og 2de tilbyggede hodder, 8½ alen bred, 4 alen høj på stolperne, opført af egetømmer i året 1835 og 1836, klinede vægge og stråtag, 1 skorsten og bageovn, deraf de 4 fag indrettede til stuehus med bræddeloft, takseres a 40 rd er 160 rd.

De øvrige 8 fag indrettede til ladehus takseret a fag 30 rd er 240 rd.

Tilsammen 400 rd.

Imod Ildsråde forsvarlig, ej for forsikret,- De reglementerede brandredskaber tilholdtes ejeren at anskaffe inden 14 dage, hvilket han lovede.

I brandforsikringsprotokollen efter 1858 oplyses, at der er 125 alen til nærmeste nabo.

Skøde 2/6 1869 Arkivalieronline (sa.dk)

Johanne Jørgensdatter, husmand Mads Pedersens enke på 25. slg. grund sælger hus til sin søn Mads Madsen Schou med “ubetydelige løsøre” for 200 rd.

Johanne Jørgensdatter må have ligget på sit yderste. Ti dage efter, den 12/6 1869, døde hun i den høje alder af  90 3/4 år.

1869-1873 Mads Madsen Schou

Mads Madsen blev døbt 19/11 1809 i Klemensker. Forældre: Ovenstående Mads Pedersen og Johanne Jørgensdatter.

I 1872/73 flyttede Mads Schou og søsteren Maren til 2. selvejergårds parcel i Nyker. I ft 1880 boede de sammen med Mathias Peter Nielsen og Georgine Bodilsine. Mathias overtager huset og Mads Schou er aftægtsmand i 1890.  Mads Madsen Schou døde ugift den 11/5 1904 i Nyker 94 år gammel.

1873-1892 Hans Henrich Westh og Ane Kirstine f. Poulsdatter

Hans Westh blev født i Klemensker 12/4 1821. Forældre: Gårdmand Niels Henrichsen West og Annike Nielsdatter på Duebjerggård – 59. slg.  Hans Henrich Westh døde 17/3 1899 som aftægtsmand hos sønnen Hans Andreas, der døde 14 dage efter. Han døde af alderdom og svaghed i flg. dødsattesten.

Ane Christine Poulsen født 15/7 1823 i Olsker. Forældre: Indsidder Poul Andersen og Stine Jensdatter. Ane Christine døde 21/3 1890 på 25. slg. gr

Deres børn: Christine Margrethe West f. 22/11 1847 på 62. slg.gr. i Klemensker (blev gift med snedker Hans Jørgen Munch- se senere),  Engeline Katrine Westh f. 5/12 1857 på 7. slg. parcel Klemensker, Hans Andreas Westh f. 22/3 1865 i Rø.

I 1857 var Hans Henrik parcellist på 7. slg. i Klemensker. I 1865 husmand på 22. slg. grund i Rø og i 1870 var han blev jordejer af 22. slg. parcel i Rø.

Hans Henrich Westh og Ane Christine meldte flytning den 9/4 1873 hos præsten i Rø og flyttede til Klemensker. De købte jorden- se skødet herunder – som i 1873 var blevet udparcelleret af Splitsgård.

Iværksætter?

I 1878 fik Hans Henrich Westh lejekontrakt på jord, der senere blev til Dammegårdsvej 2. På grunden opførte han en lille ejendom til hans børn, tror jeg. Snart efter kom to huse til og blev bolig for hans svigerbørn og børnebørn. Læs mere her: Borndal, Dammegårdsvej 2 – matrikel 33p – Bornholms historie (bornholmerting.dk) – Dammegårdsvej 4 – matrikel 33o og Fredensminde, Dammegårdsvej 1 – matrikel 33q

Skøde 7/11 1873 Arkivalieronline (sa.dk)

Splitsgårds ejer Otto Jespersen solgte parcel nr 1 af Splitsgårds parcel nr. 3, matrikel 33c, til Hans Henrich Westh, der tidligere boede i Lindeskoven i Rø, og hans hustru Ane Kirstine f. Poulsdatter, for 2.300 rigsdaler rigsmønt. Jorden var ”for længst” overtaget af køber. Med i købet fulgte det på grunden stående hus.

Det bemærkedes i skødet, at der var et lejebrev det gjaldt indtil 1885. Det var udstedt til Jens Hansen, som havde ret til at høste græsset i den på parcellen værende skovstrækning. Ligeledes bemærkedes, at

Hans Henrich Westh fik lejebrev 25/4 1878 Arkivalieronline (sa.dk) på 1½ skæppe land, der blev til huset på Dammegårdsvej 2.  Lejebrevet på jorden og huset, der blev bygget der, blev overdraget til sønnen Hans Andreas Westh den 14/5 1992.

Overdragelse af ejendomme til sønnen

Skøde 30/3 1892  Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Henrich Westh solgte jord og bygninger og alt ind- og udbo på nær en række undtagelser til sønnen Hans Andreas Westh for 9.000 kr. Samme dato er udarbejdet en undentagskontrakt der havde en kapitalværdi på 1.430 kr.

Listen over indbo mm som er undtaget i skødet var: En seng, klæder til to senge, 6 lagener, en klædeskiste, 4 bræddestole, et fløjbord, et lille bord, 1 kakkelovn, et lommeur, Hans Henrichs gangklæder og kroplinned, samt håndredskaber.

Undentagskontrakt 30/3 1892 Arkivalieronline (sa.dk). Hans Henrich West skal af sønnen eller af fremtidige ejere af Skovsminde have fuld kost, logi, klæder, lys, varme, vask og anden renlighed, frit lægetilsyn og medicin – ”alt som han selv havde været vandt til og således som den nye ejer selv nyder det”. Han forbeholder sig ret til at disponere over det såkaldte nordre hus, som skal opvarmes efter hans ønske og hvor han vil have sin seng. Desuden skulle han have 5 kr den første dag i hvert kvartal.

Han kunne flytte fra ejendommen til nordre eller østre herred, hvis han ønskede. Der var så en række krav som skulle opfyldes.

1892-1900 Hans Andreas Westh og Marie Kirstine f. Bendtsen

Hans Andreas Westh blev født 22/3 1865 i Rø. Forældre: Hans Henrich Westh og Ane  Christine f. Poulsen – se ovenfor. Han døde ¼ 1899 i Klemensker kun 34 år gammel – kun 14 dage efter faderen. I følge dødsattesten døde han af vand i lungerne.

Marie Kristine Bendtsen blev født 24/5 1868 i Klemensker. Forældre parcellist Jørgen Bendtsen og Kristiane f. Espersen på 10. vg. parcel.  Efter mandens død i 1899 flyttede hun og sønnen Henrik Jørgen West  hjem til hendes forældre, der boede på matr. 28d Krashavevej 2. https://www.bornholmerting.dk/udbyggere-og-husmaend/klemensker-20-slg-grund-og-fortorv-store-krashave/dalbyhoej-krashavevej-2/(åbner i en ny fane) I 1901 nævnes hun som vævekone. Marie døde som 92-årig i Hasle den 26/10 1960

Hans Andreas og Marie blev gift i Klemens Kirke 30/11 1894. Marie Kristine var husholderske på 25. slg. parcel. Jeg tror, at hun var husholderske på ejendommen for Hans Henrik Westh, som mistede sin hustru i 1890.

Deres børn: De fik et dødfødt drengebarn 14/7 1895, Henrik Jørgen Vesth f. 7/12 1896 på 25. slg. parcel. Han døde 18/11 1968

Skifteattest 30/8 1899 Arkivalieronline (sa.dk) Som  adgang til Marie Kirstine Westh, f. Bendtsen til Skovsminde (matr. 33c) og lejejorden og huset på 25. slg. jord.(Dammegårdsvej 2)

Skøde 5/8 1899 Arkivalieronline (sa.dk)

Marie Kirstine Westh solgte til landmand Emil Herman Kofoed ejendommen matrikel 33c og bygninger, tilbehør, avl og afgrøde på marken og det der var hjemhøstet, kreaturbesætning og de genstande der var påvist i køkken, bryggers og majeri-inventar for 11.000 kr, hvoraf de 3.000 kr var for inventar. Endvidere medfulgte det der fore fandtes i dagligstuen ved handelens afslutning, så som sengeklæder til en seng. [mon det var den gamle Hans Henrichs sengeklæder?]

1899-1905 Emil Herman Kofoed og Marie Lovise Karoline

Emil Herman Kofoed blev født 3. april 1876 i Nylars

Marie Lovikke Karoline blev født 22/6 1880 i Olsker

Skøde 1/9 1905 pag 698 Arkivalieronline (sa.dk)

Emil Herman Kofoed solgte til landmand Carl Oluf Kofoed Lund for 13.500 kr

1905-1938 Carl Oluf Kofoed Lund og Emilie Kristine Marie, f. Kjøller

Carl Lund blev født i Klemensker den 8/2 1874. Forældre: indsidder Ole Peter Lund og Andrea Kristine Kofod, præstegårds parcel. Carl Oluf døde 10/11 1949 og begravet i Klemensker

Emilie Kristine Marie blev født i Klemensker 25/6 1875. Forældre: Parcellist på 23. slg. Mogens Peter Hansen Kjøller og Juline Katrine Petersen. Emilie døde i Klemensker 24/3 1944.

De blev viet i Klemensker 28/2 1897. Han var arbejdsmand på præstegårds parcel. Han var hjemme fra Amerika i kort tid – se 75års portræt i Bornholms Tidende herunder.

Deres børn: Katrine Laurine Oluffa Lund f. 30/11 1897 i Klemensker, Elvin Charli Lund f. 27/3 1892 i Amerika – Elvin døde 16 år gammel den 11/5 1918, Lilli Andrea Lund f. 4/10 1903 i Amerika, Emmy Hansine Lund f. ¼ 1906  25. slg. parcel i Klemensker, Klary Emilie Lund f. 22/7 1907 i Klemensker, Frank Leland Lund f. 7/8 1910 25. slg. parcel Klemensker.

Carl Oluf er registret udvandret til New York den 16/3 1892, men var returneret inden 28/2 1897. Den 30/3 1897 sejlede han med Skibet Norge til Amerika med bestemmelsesstedet Lostant, Illinois. I perioden 1902 til 1905 var han igen i Amerika sammen med hustruen og det ældste barn. To børn blev født i Amerika,.

Bornholms Tidende 7/2 1949

Bornholms Tidende 14/11 1949

“Løse ender”

Bøggild nævner Egebjerg og Skovsminde i en artikel om maleren Michael Ancher i Bornholms Tidende 1. maj 1982. Han refererer Anni Lambrecht, som skulle være opvokset på Skovsminde. Se Bornholms Tidende (e-pages.pub)  Jeg kan ikke få oplysninger til at passe med Skovsminde!

Bornholms Socialdemokrat 6/2 1919. Carl Lund var også ejendomsformidler.

Skøde 10/3 1938 fra Carl Oluf Kofoed Lund til Frank Leland Lund. Købesum 12.500 kr

Skovsminde 1946 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek. Den nordre længe var det gamle stue- og ladehus, som i 1870’erne (mit gæt!) blev erstattet af et nyt stuehus mod syd.

Landbruget og dets Biografier, 1950

33c – »SKOVSMINDE«, Klemensker. 25. Slg. Pc. 7,2 ha – 1-1-1-0% – Ejdsk. 13,500 – Grdsk. 6,500. Bygningen er ca. 100 Aar gamle. Overtaget 1938 af: Frank Selan Lund, f. 7. 8. 1910 paa Ejendommen (S. af Oluf Kofoed L. og Emilie Marie Kristine, f. Kjøller).

Skovsminde 1949 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek. Den nordre længe var oprindelig stue- og ladehus fra 1836

1938-1990 Frank Leland Lund

Frank Leland Lund blev født 7/8 1910 på Skovsminde og døde samme sted den 26/11 1990

Dødsannonce indrykket af Elna Lund

Areal 1/10 1969 matr. 33c 68.077 m2

Skifteattest 12/3 1992 som adkomst for Elna Lund.

Skovsminde 1951 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek. Den gamle nordre længe, som meget vel kunne være resterne af stue- og ladehuset fra 1836, er nedrevet og en ny staldlænge opført

Skovsminde 1955 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

1990-2007 Elna Elvira  Lund

Skøde fra Elna Lund til Henning Kristian Hansen (ejendomsværdi 580.000 kr)

Henning Hansen boede på Egely, Æggebjergvej 6, hvorfra Skovsmindes jorde blev drevet.

I BBR rettelse for 2007 står at stuehuset er opført i 1850, sammen med maskinhus og en udbygning. Avlsbygningen er fra 1953.

Skovsminde 1991 – luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

-2016- Jan Erik Vesth Svenningsen

-2024- Helle Birgitte Vesth Svenningsen