Hus sydvest for Store Dammegård

Hus på gårdens grund

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Udbyggerhuset med østre længe på kort tegnet 1886

Ejendommen har en relativ kort historie. Den blev opført 1835 og er væk omkring 1890. Eksakt hvornår eller hvorfor den forsvinder ved jeg ikke.

På samme sted blev et fodermesterhus til Store Dammegård opført i 1945. Også dette hus fik en kort levetid. Det brændte 1975/76.  Mere om dette hus nederst på siden.

Det ældre udbyggerhus er omtalt første gang i et fæstebrev fra 1835:

Fæstebrev 14/5 1835 Arkivalieronline (sa.dk)

Store Dammegårds ejer, Niels Henrik Westh, udstedte et fæstebrev til Poul Conrad Koefoed og Karen Kirstine Clausdatter på jord i 50 år. Jorden lå på den vestre del af den såkaldte Skovager og hvortil en eng ”vesterst” i Dammegårdsskoven. Alt i alt omtrent 6 tønder havrejord. Fæsteren har ret til ”at bryde og dyrke” jord som han bedst ville. Han har frihed til at bygge hus på grunden. I engen i skoven må han hugge gærdsel, men ikke træer. Fæsteren Mads Pedersen (vedr. Damskov) bevarer sin ret i skovengen. Fæsteren blev lovet at ved en evt. udskiftning, skulle han blive kompenseret, så han bevarer så meget jord, som han nu fik rådighed over. Han skulle årligt svare 8 pund smør til gården og 1 tønde havre til amtstuen. Indfæstningspenge var 25 rd. Han skulle yde 4 dages mandsarbejde for gården, hvor en dag om sommeren i mosen, en dag i engehøsten og to dag i sædshøsten.

Tilføjet i margin:  Arkivalieronline (sa.dk) Fæstejorden vedrører ikke den udstykkede parcel nr 32b, men udelukkende matr. 32a

Beboere

1835-1840 Poul Conrad Kofoed og Karen Kirstine Clausdatter (Hillebrandt)

Poul blev født o 1789 i Klemensker. Poul Conrad Kofoed døde 4/2 1855 som daglejer på 18. slg. grund 68 år gammel

Karen Kirstine Clausdatter blev døbt 18/3 1804 i Rutsker. Forældre: Claus Clausen (skifte 21/2 1815 2. sg. Rutsker) og Cathrine Hansdatter Hillebrandt, gårdejere 47. slg. Rutsker.

Deres børn: Margrethe Catrine Kofoed, f. 22/2 1825 på 12. slg. grund, Karen Marie – døde 28/4 1828  5 uger gammel, Pouline Marie – døde 12/1 1830 5 uger gl., Pouline Conradine Kofoed, f. 22/4 1831 på 11 & 12 slg. grund, Niels Clausen Kofoed, f. 17/2 1834- han døde 2½ år gammel den 4/6 1835. Niels blev født på 1. vornedgårds grund og døde på 24. slg. grund, Marie Cathrine Kofoed, f. 4/7 1836 på 24 slg. gr., Karen Kirstine Hendrikke Kofoed, f. 25/2 1840, Timine Laurentsine Kofoed f. 11/9 1844 på 18. slg. grund

Ugifte Margrethe Cathrine Koefoed født sønnen Poul Andersen Poulsen Kofoed den 18. marts 1845. Udlagt barnefader udbygger Poul Andersen på 7. slg. gr.. Poul Conrad fik af fattigvæsenet den 4/3 1845 bevilget ”1 rd ydes den 1. april til Poul Konrad til uægte datters barns dåb”

Datteren Margrethe fødte sønnen Christian Jørgensen f. 14/10 1850 på 18. slg. grund (hos Poul Conrad Kofoed) i Klemensker

1825-1831 eller senere var Poul udbygger på 11 & 12 slg. grund. I 1834 på 1. vornedgårds grund indtil 1835, hvor han bor på 24. slg. grund. Da Karen Kirstine fødtes den 25/2 1840 boede familien til leje (inderste).

I 1844 18 slg. udbygger – se Lille hus nordøst for Søndre Bedegadegaard – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Panteobligation 27/2 1836 Arkivalieronline (sa.dk)

Poul Conrad Koefoed, bosat på 24. slg. grund havde lånt 50 rd af Hans Bendtsen, der boede på 10. vg. i Klemensker. Han stillede sikkerhed i sit 6 fags hus og dertil hørende fæsterettighed i 50 år.

Familien under fattigvæsenet

I 1843 skulle Poul Conrad betale 12 skilling i skat til fattigkassen. Han skulle udpantes men, da han intet ejede, måtte de 12 skilling stå som et skyldigt udestående i regnskabet. Sogneforstanderskabet erkendte, at han intet ejede, hvorfor man i 1845 opgav indkrævningen og eftergav fattigskatten.

I Fattigprotokollen læses om familiens understøttelse:

Den 1845 leverede Anders Kjøller et læs brænde til Poul Conrad og fattigvæsenet betalte 1 rd. I planen for fast fattighjælp optoges Poul Conrad  for første gang i 1845, dog uden angivelse af kostrationer eller andet hjælp. (opslag 238)

3/1 1845 regnskabet viste at Poul Conrads hustru fik et læs brænde, 24 pund brød og malt for 2 rd 8 sk.

4/3 1845 1 rd ydes den 1. april til Poul Konrad til uægte datters barns dåb.

Ved årsskiftet 1845/46 fik Poul Konrads hustru midlertidig hjælp i form af 1 skæppe byg og fire kostrationer som vinterhjælp.

1846 5/5 regnskabet viste, at Poul Konrad fik 15 kostrationer og pengehælp 1 mk 8 sk

I fattigvæsenets forsørgelsesplan for 1847 tildeles familien 12 kostrationer og 1 td byg

1847 8/1 Poul Konrads hustru 1 rd til brændsel

2/7 1847 ekstraordinært 1 kostration

Poul Konrads familie var med i fattighjælps plan for 1848 med 12 kostrationer og 1 tønde rug

1848 7/7 Fik Poul Konrad H. til tækning 1 rd 4 mark,

1848 1/9 Poul Konrads hustru 2 mark og Poul Konrads hustru i sygdom 1 kostration d, 29, august

Poul Conrads datter, Karen Kirstine Henrikke Kofoed, 14 år, ”udsættes” fra dags dato (28/4 1854) til  den 1. maj 1855 hos omgangslærer Jacob Josephsen for en betaling af 20 rd, han vedligeholder det tøj som hun medbringer.

I fattigplanen for 1855 er udgiften 5 skp rug, 3 rd 2 mark til Josephsen for Karen Kofoed

I Regnskabet fra 23/2 1855 er der en udgift på 5 mark til Andreas Mogensens kone for at passe Poul Konrad. I samme regnskab fik Poul Conrad familie tildelt for marts og april 4 kostportioner og 2 tønder kul. [Andreas Mogensen og hustru er min (JVH) tipoldeforældre! ]

I regnskabet 27/4 1855 (opslag 70) Udgift på 1 rd 4 mk for 2 tønder kul til Poul Conrads enke,  2 rd 3 mark til en ligkiste til Poul Conrad, 1 rd 14 sk. For gravning til Poul Conrad.

29/6 1855 fik Poul Conrads familie 4 kostrationer

I 1856 fik familien pengehjælp 8 rd 4 mark (opslag 76)

29/2 1856 (opslag 81) Jordafgift for Poul Conrads enkes hus 1 rd 2 mk 8 sk., 4 rd til kartofler til Poul Conrads familie, kakkelovnsleje til Poul Conrads familie for 1855, Regning fra Pauline Kofoed i Rønne til sogneforstanderskabet for Poul Konrads familie 3 rd

Poul Conrads kone fik 1856 en kostration

I 1857 betaler Klemensker fattigvæsen 15 rd for Poul Conrads kone og datters ophold his Hans Thorsen på Rosendahl i Rutsker. I 1858 20 rd.

I 1859 Boede familien på 66 slg. grund og fik 6 rd i hjælp.

I 29/4 1859 i regnskabet fik Poul Conrads datter en skudsmålsbog pris 1 mk 6 sk

I 1860 Poul Conrads datter modtog hjælp, nemlig 6 rd.

Fæstejorden efter 1840

Efter Poul Conrad Kofoed blev jorden i 1842 fæstet til Niels Henrik West, der var den tidligere ejer af Store Dammegård. Han har ikke boet i huset, men blot avlet på jorden, som sandsynligvis ikke er alle 6 tønder land, som Poul Conrad fik i fæste. Jordstyrkkerne er sandsynligvis blevet reguleret efter udskiftningen.

Fæstebrev 6/4 1842 på to jordstykker Arkivalieronline (sa.dk)

Ejer af Store Dammegård Peder Pedersen Dam udstedte et fæstebrev på 50 år til gårdens forrige ejer, Niels Henrik Westh og hustru Anniche Nielsdatter. Det drejer sig om to stykker havrejord, Bredager kaldet, på omtrent 2 tønder land og en eng på omtrent 2 læs hø, kaldet Bredengen, alt beliggende sydvest fra gårdens bygninger og ad den 25. slg. jorde– vedr. alene matrikel 32a

Huset efter 1840

Huset er overgået til Anders Andersen, som jeg ikke har styr på, da han ikke kan identificeres i hverken folketællingen 1840, 1845 eller 1850.

1840?-1848? Anders Andersen

Anders Andersen fik huset forsikret i 1846. Muligvis er han ikke beboer, men kun ejer af huset?

Brandforsikring 12/12 1846          Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 24. slg. grund Ejet af Anders Andersen

a. Huset bestod af 7 fag, 8½ alen bredt, 3 ½ alen højt på stolperne opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag. 1 bræddegavl, skorsten, bræddeloft i 4 fag, 4 fag vinduer, 9 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lo og lade, takseret således

4 fag stuehus a 35 rd er 140 rd, 3 fag ladehus a 25 rd er 75 rd. I alt 220

Forsvarlig imod ildsraade og ej forhen forsikret, Brandredskaber forefandtes.

-1845?-1855 Hans Jørgen Dam og Karen Margrethe Jensdatter

Hans Jørgen Dam blev født o 1780 i Klemensker. Hans forældre var sandsynligvis 23. slg. ejer Jørgen Larsen og Ellen Rasmusdatter. Hans Jørgen døde 18/4 1859 78½ år gammel på 24. slg.gr. – han modtog fattighjælp.

Karen Margrethe Jensdatter blev født o 1781 i Rø. Karen døde 3/10 1859 på 24. slg. gr. Hun modtog også fattighjæp da hun døde.

Hans Jørgen og Karen Margrethe boede på Kløven 1808 til 1820 Kløven, Dammegårdsvej 12 – matrikel 31d – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Dernæst flyttede de til Karlshøj 1821-1838 Karlshøj, Dammegårdsvej 8 – matrikel 32b – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

I 1838 fik de undentag hos sønnen Jens Dam, men inden 1845 flyttede de fra Karlshøj, og ifølge folketællingen boede de i et selvstændigt hus, sandsynligvis til denne beskrevne ejendom sydvest for Store Dammegård.

Obligation 15/3 1854 Arkivalieronline (sa.dk)

Hans Jørgen Hansen (Dam), husmand på 24. slg. grund lånte 150 rd af Hans Jensen Dam på 10. vg. grund Ejendom øst for Degnegård – Bornholms historie (bornholmerting.dk). Som sikkerhed stillede han sit 8 fags store hus på grunden og sammes brandforsikring, samt fæsterettighed til den til huset tilhørende grund i flg fæstebrev til Niels Henrik West af 6/4 1842, tinglæst 27/5 1842. Hans Jørgen Hansens søn Jens Dam, som er husmand på samme gårds grund, kautionere for faderens lån. Jens Dam underskriver som selvskyldnerkautionist.

Ejendommen blev overtaget af Jens Dam, der som selvskyldnerkautionist sandsynligvis overtog forældrenes hus. Jens var givet ham, der ombyggede huset og tilføjede en østre længe.

Genforsikret 13/11 1855 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 24. slg. grund, tilhørende Jens Dam, forsikringsnummer 574, tilbygget og forbedret.

a. Stuelængen 8 fag, 8 alen bredt, 3 ¾ alen højt paa stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og straatag, bræddegavle, skorsten, 1 bageovn, bræddeloft, 5 fag, 4 fag vinduer og 8 døre, indrettet til beboelse, køkken, lo og lade, takseret pr. fag

5 fag stuehus a 55 rd er 275 rd og 3 fag ladehus a 35 rd er 105 rd – I alt 380 rdl

b. Østre Længe, 3 fag, 7½ alen bredt, 3 alen højt på stolpernne, blandingstømmer, klidende vægge og stråtag, 1 bræddegavl, 2 døre, indrettet til lo og lade, Taxeret pr fag 25 rd er 75 rd – 80 rd

forsvarligt imod Ildsraade

1855- efter 1890 Jens Hansen Dam og Elsebeth Kloe

Jens Hansen Dam blev dødt 30/10 1808 i Klemensker.  Forældre husmand Hans Dam og Karen. Han døde i Allinge 23/6 1894 Pilestræde nr. 211h (matrikelnummer)

Elsebeth Kloe blev født 9/2 1816 i Rutsker. Fader gårdejer af Myseregård Ole Kloe. Hun døde ¾ 1899 i Allinge.

1870 tilhørte familien frimenigheden

Jens Hansen Dam og Elsebeth boede på Karlshøj i perioden 1838 til 1855 – se Karlshøj, Dammegårdsvej 8 – matrikel 32b – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Ft 1870 boede tillige en logerende, arbejdsmand Jørgen Olsen Dam på 25 år og et plejebarn Frederikke Hansine Caroline Andersen på 3 år født i Klemensker. Hansine var også plejedatter i 1880

Fæsteoverdragelse ¾ 1861 Arkivalieronline (sa.dk)

Det fæstebrev på 50 år fra Niels Henrichsen West til Peder Pedersen Dam dateret 6/4 1842 tinglæst 27/5 omhandlende to stykker havrejord og en eng fra den 24. slg. grund transporteres til husmand Hans Jensen Dam og hustru Elisabeth Kloe, der ejer det på grunden stående hus.  Niels Henrik West underskriver den ¾ 1861 at han havde overdraget til Jens Hansen Dam. (forvirring i navnene!)

Påtegning: .  Fæstebrevet af 6/4 1842 , der ejes af Jens Hansen Dam efter overdragelsesdokument af ¾ 1861, vedrører ikke matrikel 32b Arkivalieronline (sa.dk)

Obligation 3/4 1861 Arkivalieronline (sa.dk)

Jens Hansen Dam obl. På 300 rd med sikkerhed i fæste ifølge fæstebrev af 6/4 1842 tinglæst 27/5  og det på jorden stående hus og løsøre til Claus Pedersen på 12 vg. Tornby i Klemensker.

Obligation 21/1 1878 Arkivalieronline (sa.dk)

Jens Hansen Dam, der boede på 24. slg. grund, lånte 700 kr af snedker Jens Peter Pedersen på Degnegaards parcel mod sikkerhed i fæsteretten og hus med avl og afgrøder. Det bemærkedes, at en tidligere ejer af huset ikke havde tinglæst skøde

Ifølge folketællingen 1890 boede de endnu i huset på 24. slg. grund, men kort efter boede de i et hus i Pilestæde 17 (matrikel 211h-Allinge Sandvig markjorde) som var et nyopført hus, tilhørende deres søn Hans Christian Dam, der var murer.

Ejendommen forsvandt inden 1901. De sidste beboere har sikkert været Jens Hansen Dam og Elisabeth Kloe.

Store Dammegårdshus

På samme sted som 1800tallets udbyggerhus blev i 1940 opført et lille 3 fags hus, bekostet af  Store Dammegårds ejer Anker Hansen. Huset var til gårdens fodermester.

Huset, kaldet et “Arbejderhus” blev brandfordikret i Østrifterne den 20. januar 1940 af gårdejer Anker Hansen, St. Dammegård. Huset, som var på 54 m2, indeholdt to stuer, sovekammer, spisekammer og køkken. Der var tegltag og indeholdt en kakkelovn. I alt forsikret for 5.600 kr. Der var desuden mod øst et 9 m2 material- og brændeskur med tegltag, der blev forsikret for 100 kr.

I Vejviseren nævnes huset første gang i 1946 med fodermester Sigurd Riis som beboer. Han havde tidligere i 1944 været fodermester på Risegård (68. slg.) i Klemensker- Sigurd er også nævnt i 1948.  I 1953 hed fodermesteren Janus Thorsen og i 1955 var det Svend Bager med titlen Arbejdsmand.

Målebordsblad tegnet 1946-1951 med fodermesterhuset

Den sidste beboer i huset var Vilhelm Pihl, der i Vejviseren 1958-1962 nævnes som arbejdsmand hos Anker Hansen på Store Dammegård. I 1967 kaldtes han pensionist og huset blev kaldt Store Dammegårdshuset. Vilhelm Pihl lejede, i følge vejviserne  1946 og 1948, “Granelæ” på Store Dammegårds lynglod (matrikel 175gn – der brændte i 1950 – se beskrivelse af Granelæ) og i 1955 boede han på Møllevej 4 i Klemensker by.

Udsnit af luftfoto 1968 af Splitskov. Trefagshuset er markeret

Bent Weinrich Hansen husker [2023] det lille fodermester hus til Store Dammegård. Han fortæller om huset: Der boede i min barndom 1961-ca.1975 en mand kaldet “brænde pihlen” en alkoholiseret gut som havde lidt arbejde på St. Dammegård og ellers gik tur med sin puddelhund Krølle… ofte temmelig beruset og højrøstet. Vi var som børn lidt bange for ham, selvom han var ganske uskadelig. …

Huset er også omtalt under Splitskov, Splitsgårdsvej 21 – matrikel 31c – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Huset brændte inden marts 1972, hvor Bygningsinspektoratet meddeler, at en eventuel genopførelse af det nedbrændte hus, skal godkendes af Amtsrådet.