Møllevang, Bedegadevej 23 – matrikel 25d

 Ejendommen Møllevang, der ligger øst for Bækkegård, Klemensker.

17. selvejergård, Bækkegårds parcel, matrikel 25c, der senere blev til matrikel 25d. Møllevang ejede også matrikel 16e ved Spydenlund.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Målebordsblad rettet 1965

matrikel 25d og 16e på matrikelkort 1860-1892. Med ejendommens placering før det brændte i 1849.

I et skøde fra 1922 kaldtes ejendomme ”Bolleris”.

Efter 1922 blev ejendommen kaldt “Møllevang” af Jens Chr. Dam, der tidligere var ejer af Bedegademøllen

Oversigt i Skøde- og panteprotokol fra 1883

Oversigt i Skøde- og panteprotokol for matr. 16e

Oversigt i Skøde- og panteprotokol 16e og 26d efter 1947

 

Ejendommens ældste historie

Fra Nørre Herreds tingbog for 1695 ved vi, at der var to udbyggere på Bækkegårds grund, nemlig Jacob Andersen og Niels Jørgensen. De var pålagt at møde på tinget i forbindelse med Lars Andersens på Bækkegård blev anklaget for tyveri af en sort hoppe. Det er uvist hvem der boede vest og øst for Bækkegård.

Det ældste matrikelkort 1824-1860 med Møllevangs oprindelige placering


Huset er med på det ældste matrikelkort, som er tegnet o. 1786. Huset brændte i 1849 og genopført på nuværende plads ca. 100 meter NNV for sin oprindelige beliggenhed.
Dens fæstejord tilhørte Bækkegård, 17. selvejergård, i Klemensker. Det ældste tinglyste fæstebrev er fra 1819.

I matrikelprotokollen er anført at matrikelnr. 25c er 10 6250/14000 tønder land.

Ældste oplysning om udbyggere på Bækkegårds grund er svære at placere. Nedenstående beboere frem til 1780’erne kan ligeså godt høre til det vestlige udbyggersted ved Balsmyre. Det er mit gæt, at det østligste udbyggersted er ældst, hvorfor historien om Gregersen er placeret her.

Ejer/beboer liste

1697-1701 Anders Hansen Gregersen ( o. 1630-1701) og Margrethe Pedersdatter

Anders Gregersens første hustru hed Bodil Pedersdatter. Sammen havde de 5 børn. Hun døde i 1694. Skiftet fra den 21. december 1694 efter Anders Gregersens hustru er interessant, da det giver et indblik i selvejergårdenes ejerforhold, der ofte var ret komplicerede. Mange selvejergårde kunne ikke handles frit, men skulle ”opbydes” til slægten.

I skiftet 1694 nævnes deres børn: Lars (Laurits) Andersen, egen værge, Klemensker, Herman Andersen, egen værge, Klemensker, Walborg Andersdatter, gm. Peder Jørgensen, Klemensker (2. vg. Sæderegård), Anne Andersdatter, gift med Aage Bendtsen (Gothegård , Klemensker og Ellen Andersdatter, f. 1673.

Tingbogsoplysninger

De tidligste oplysninger på Anders Gregersen er fra 1677, hvor han fraflyttede Skrubbegård, hvor han boede til leje. (Tingbogen for 23. september 1707, pag. 281a)

Fra retssager ved vi, at de også havde en søn ved navn Peder Andersen, som døde i 1678, Faderen fik tilkendt 5 rd i arv efter ham.

Fra tingbogen ved vi, at sønnen Lars (Laurids) Andersen, der boede på 17. slg i 1695, blev anklaget for at have stjålet en sort hoppe. Faderen Anders forsøgte at redde sønnen fra anklagen ved at indgå forlig med den bestjålne Jørgen Andersen, der havde mistet hoppen. Dog uden held. Laurits Andersen blev på herredstinget dømt til ”galge og gren”. Det vil sige at miste livet ved hængning.

Dødsdommen blev på landstinget suspenderet, da herredsdommeren ikke havde fulgt reglerne for en livsstraffe for tyveri af heste på åben mark. Lars Andersen blev derfor ikke hængt, men måtte dog forlade gården og blive soldat i 1696 i København. Fra 1696 var det faderen, der disponerede over gården.

Lejer på 32. slg. Kofoedgaard

Anders Gregersen optræder næsten hvert år i Nørre herreds tingbog, hvilket oftest skyldes mangel af betaling af jordebogsskatter for Kofoedgård, 32. slg. i Klemensker. Første gang i 1678. I 1681 skyldte han 25 daler 1 mark og 13 skilling. I 1683 blev han stævnet for gæld, men blev ikke sat ud, da han argumenterede for, at han havde overtaget gården uden bygninger. Han havde brugt alt hvad han ejede på at opbygge gården.

I 1692 stadig boede på Kofoedgård, selv om at han end ikke kunne betale 1/3 landgilde, som han var nedsat til.

I skiftet efter hans første kone, Bodil Pedersdatter, i 1694, var der tvivl om ejendomsretten til Kofoedgård. Anders påstod, at da han kom til Kofoedgård, måtte han bo i en gårdens udhuse. Han havde betalt 12 slettedaler i årlig leje (af jorden!) til Willum Clausen og, efter hans død, til hans enke. Efter enkens død havde han betalt til Maurits Markman, hvorfor han nu gjorde krav på ejendommen. Selv om Anders Gregersen argumenterede for at han havde bekostet gårdens 2 længer, samt udhus, så blev deres værdi ikke medregnedes i dødsboet (stervboet).

Anders Gregersen ejede derimod Bækkegård, hvis værdi blev sat til 58 sld. Samlet værdi af stervboet blev opgjort til 206 slettedaler 4 skilling. Når gælden blev fratrukken, var der til rest 95 sld. 3 mark til deling mellem arvingerne.

Midfaste 1697 blev Anders Gregersen sat ud af Kofoedgård på grund af manglende betaling på et pantebrev fra 1677 udstedt af Poul Kofoed i Rønne (5. februar 1697 Pag. 344a)
Dog sket et forlig på tinget. Poul Kofoed fra Rønne og Anders Gregersen var kommet overens, således at Anders Gregersen skulle fraflytte gården og lade Poul Kofoed overtage de to længer på den 32. gård i Klemensker, som Anders tilsyneladende havde opbygget. Det drejede sig om stuelængen på 8 stolperum og lade længen på 10 stolperum. Ydermere forpligtede Anders Gregersen sig til at betale de resterende skatter, betale 3 tønder rug 1 skæppe havre og et lam til Poul Kofoed inden mikkelsdag. Til gengæld skulle Anders Gregersen ikke yderligere sagsøges og 12½ dalers gæld skulle eftergives.

17. slg. Bækkegård

I 1691 købte Gregersen 17. slg., men måtte gennem retssag (8-mandsdom) for at bevise sin ret til at købe.

Gredersens søn, Laurids Andersen, boede i og drev Bækkegaard. Tingbogen i 1694 er der en liste over øde og forarmede gårde, som ikke kunne betale landgilde: På listen nævnes Laurids Andersen på Bækkegaard. Der står, at han var ganske fattig og en del af hans kvæg var døde.

I 1697 stod Anders Gregersen som ejer af Bækkegård og havde gæld rundt omkring.

Den 8/12 1698 læstes et skødebrev fra Anders Gregersen til Anders Bech Hansen. Købssummen var 127 slettedaler, men der skulle går flere år, før salget gik igennem som lovlig, da efterkommere (efter Torben Olufsen) gjorde krav på gården uden held.

”Udhus” på Bækkegårds grund

Sandsynligvis flyttede Anders Gregersen og Margrethe Pedersdatter fra Kofoedgård i 1697 til den mindre ejendom, der hørte til Bækkegård og som senere kaldtes for Møllevang.
Anders Gregersen og sognedegnen Peder Jacobsen førte retssager i år 1700. De beskyldte gensidigt hinanden for at deres kvæg og svin ødelagde afgrøder.

Skifte 1701

Anders Gregersen og hustru Margrethe døde 1700-1701. Der findes et fælles skifte fra 4. marts 1701 (landsogne nr, 7, side 106b). Anders Gregersen døde sidst, men begge døde ”i et udhus” på 17. selvejergårds grund.

Det ses af skiftet, at Margrethe Pedersdatter var enke inden hun giftede sig med Anders Gregersen. Hun havde to døtre, hvoraf den ene var død efter efterlod sig mand Christen Willumsen og barn Jep Christensen, der boede i Tingsted i Vestermarie Den anden datter hed Ingeborg Jepsdatter, der var gift med Peder Svendsen i Vestermarie.

Anders Gregersens arvinger (fra første ægteskab) var sønnen Hermand Andersen og døtrene Walborg Andersdatter, der var gift med Peder Jørgensen, Anna Andersdatter, der var gift med Aage Bendsen og Ellen Andersdatter, der var gift med Jens Laursen. Anders Gregersens fire børn boede i Klemensker.

Laurits Andersen blev ikke nævnt i skiftet.

Skifteforretningen sluttede med konstatering af, at der intet var at arve.

Retssager efter Anders Gregersens død

Efter Anders Gregersens død forsøgte flere kreditorer at få penge ud af boet, bl.a. Poul Kofoed i Rønne for restancer fra tiden på Kofoedgård. Arvingerne afviste.

Den 13. januar 1702 læses i tingbogen, at Poul Kofoed sagsøgte Christen Willumsen af Vestermarie sogn og hans svoger Peder Svendsen i samme sogn. Christen Willumsen fortalte, at da Anders Gregersens hustru døde, havde han både heste, hopper, køer, får, kobber, sengeklæder, ifareklæder. Da Anders Gregersens hustru lå i sin sygeseng havde hun en sort fifskaftet hjemmegjort klædning, en rød valmelsklædning og grønt valmels klædning, et skørt, en gl. sort klædestrøje. Da hun døde, var et stolperum fyldt med rug og havre, samt en fyrretræskiste med lås, og et gl. halvsengested. Han vidste ikke om det var solgt eller hvor disse ting var blevet af.

Anders Bech sagde, at da Anders Gregersens hustru døde, ejede han 4 køer, en hest, en hoppe.

Den 20. januar 1702: Poul Kofoed af Rønne ville have Rasmus Pedersen og Mons Lassen til at udtale sig i hans sag mod Anders Gregersen. Mons Lassen vidnede, at de ikke havde hørt, at Anders Gregersen havde 5 køer, 2 små nød og 6 stk får og 4 øg, da han flyttede fra 17. gård til et udhus på samme grund. Rasmus Pedersen indrømmede det, men han kunne ikke vide om de tilhørte Gregersen eller ej. Anders Gergersen havde fortalt en anden om, at det var en del af børnenes gods, som han havde med sig. Poul Kofoed bad om at få indkaldt nye vidner.

3. februar 1702: Poul Kofoed af Rønne stævnede Peder Hansen på Tyndekulle, så han kunne vidne, hvad Anders Gregersen ejede, da hans hustru døde. Han havde været hos Gregersen kort efter hans hustru døde. Hans ærinde var at kræve kirkens restance, hvilket han ikke havde held med.

Anders Gregersen lå syg i sin seng. Hans nærmeste familie kom med mad og øl. Peder Hansen overværede familiens diskussion om, hvordan de skulle kunne hjælpe den gamle mand. Det endte med at Aage Bendtsen og hustru tog ham med på slæden til deres gård. Med sig tog de en låsfast kiste, en kobberkedel, en hest og en hoppe. De fire køer, der alle var lejede og havde ”HB” brændt ind i deres horn. De tre køer tog dattermanden Jens Larsen sig af. Den sidste vidste Peder Hansen intet om. Der var også korn i to stolperum, men vidnet kunne ikke svare på, hvor de var blevet af. Peder Hansen fortalte, at det var Henning Bonne, der betalte Gregersens kirkegæld. Peder Hansen fortalte, at der i Klemensker kirke var blevet lyst for Anders Gregersen og hans hustru, fordi de fattige og svagelige. Der blev samlet en almisse til dem.

10. februar 1702: Poul Kofoed af Rønne mente at kunne bevise at Anders Gregersens arvinger havde beriget sig ved at sælge Anders Gregersens gods. Han ville have arvingerne dømt til at betale ham 33 rd 14 sk., hvilket var det beløb, som Kofoed måtte betale amtskriveren.

24. februar 1702: Anders Hansen mødte som fuldmægtig for Aage Bendsen, Hermand Andersen, Peder Jørgensen og Jens Lauridsen – alle arvinger efter Anders Gregersen.
Som vidne blev bl.a. Christen Villumsen fra Tingsted, Peder Svendsen fra Vestermarie, Anders Bech, Arred Monsen, Rasmus Pedersen og kirkeværge Peder Hansen, indkaldt som vidner.
Hans Madsen i Klemensker fortalte, at han og hans kammerat havde været hos Anders Gregersen i år 1700 for at kræve en gæld. Anders Gregersen sagde, at han intet ejede. Heller ikke det hvide vadmel, som hang udenfor huset, og et øg, tilhørte ham. Han havde ikke været inde i huset, så han kunne ikke bekræfte Kofoeds oplysninger om, at der var flere boskabsvarer i huset. Anders Bech bekræftede, at han havde afhentet to køer hos Gregersen, som tilhørte Henning Bohne i Rønne.

3. marts 1702: Anders Hansen, på sine medarvingers vegne, førte vidnet Morten Jacobsen af Klemensker. Vidnet var blevet afhørt i sin sygeseng med to beskikkede vidners tilstedeværelse. Morten Jacobsen havde, sammen Hans Madsen, besøgte Anders Gregersen med hensigten at indkræve penge, som han skyldte, men havde intet fundet af værdi.

10. marts 1702: Poul Kofoed lod ved Jens Kjeldsen i Hasle læse et skriftligt indlæg i sagen mellem ham og Anders Gregersens arvinger. Arvingernes fuldmægtig svarede, at så længe Poul Kofoed ikke beviste, at de nævnte ting virkelig tilhørte Anders Gregersen, kunne han ikke kræve udlæg i dem. For øvrigt henholdt de sig til forældelsesfristen, da det var sket for 5-6 år siden. Sagen ville de nu have til doms.

21. april 1702: DOM (Pag. 293b) Mellem Poul Kofoed i Rønne og Anders Gregersens arvinger for jordebogsrestance på i alt 33 slettedaler. Poul Kofoed fik medhold og arvingerne dømtes til at udrede tabet. Arvingerne havde efter herredsfogedens mening fjernet værdier fra Anders Gregersens bo.

[Referater af tingbogen findes på min hjemmeside bornholmerting.dk]

Jeg har ikke fundet sikre oplysninger på ejerne af udbygger stedet før 1760:


1760-1770 Hans Andersen og Bodil Olsdatter

Bodil Olsdatter er datter af udbygger Ole Rasmussen og Ghertrud Ipsdatter på Kongens Mark i Østerlars – Se skifte efter Ole Rasmussen, Østerlars 27/10 1760.

1770-1787 Claus Olsen og Kirstine

Claus Olsen var død før ½ 1787, da han ikke var med i folketællingen dette år. Skifte efter Claus Olsen findes 15. juni 1787 Nørre herred  Efterladte var hustru Kirstine og 7 umyndige børn. Skifteforvalteren konstaterede at enken ikke var ejer af det allerringeste. Hun og børnene ernærede sig af betleri. Skifte blev derfor ikke foretaget.

Det oplyses i folketællingen i 1787 boede enken Kirstine Claus Olsen sammen med Niels Nielsen (se herunder). Hun betegnedes som inderste. Hun havde i 1787 to børn hos sig, nemlig Peder Clausen på 10 år, Anders Clausen på 8 år og Jens Clausen på 3 år

1787-o. 1792 Niels Nielsen (1734-) og Karen Hansdatter (1748-)

Oplysninger fra folketællingen 1787, hvor han er husmand, 53 år og national soldat.

-1801- Hans Larsen (1762-) og Karen Jørgensdatter (f. o 1765-)

Folketælling 1801: Hans Larsen var husmand med jord og national soldat, 39 år

De havde to børn: Jørgen Hansen, f. o. 1796, Jens Hansen, f. 1798

-1806 Peder Wevstsen (Wefstsen)

Eneste oplysning på ham er fra ”udbygger od strandsidderes hjælpeskatter”, hvor han betaler skatter i 1806.

1806-1811 Hans Henrik Adolphsen (1776-) og Karen Cath. Larsdatter (1784-1825)

Hans Henrik blev født o. 1775/1780. Forældrene var grenadier og skrædder Adolph Espersen og hustru Ellen Hansdatter i Klemensker.

I folketællingen 1801 nævnes han som skrædder. Han giftede sig 25/2 1804 med Karen Catrine Larsdatter (1784-1825) i Klemensker. Hun døde på 20. slg. fortorv den 4. februar 1825. Sammen fik de 7 børn.

Begravede Adolphsen sin 8 uger gamle datter Ellen Marie 6/9 1807 (dåb den 12/7), Hans Peter døbt 24/9 1808.  Den 29/8 1810 begravedes en 10 uger gl. pige.

Jeg har ikke fundet, hvor de flyttede hen i 1811/12, men i 1814 boede de på 4. slg. gr. Hans Adolphsen flyttede ret ofte – se Bedegademøllen på 1. vg. gr. – her er flere oplysninger.

1811-1811 Carl Emanuel Kierling og Margrethe Marie Hansdatter

Carl Emanuel Kjerling var guldsmed i Nexø. Han døde i Aakirkeby 1811. Han blev begravet 22/3 1811 i Aakirkeby, 36 år gammel
Margrethe Hansdatter døde 13/4 1819, skifte 26/5 1819.

Deres børn: Carl Rolus Kjerling, døbt o 1805, Neptunus Kjerling, døbt 21/8 1808 i Nexø

Bornholms største tyveri?

Skifte 8/5 1811 efter Carl Emanuel Kjerling.
Kjerling døde under retssag imod ham og andre De var mistænkt for at medvirkende til tyveri af hele amtens pengekasse den 29. og 30. september 1810. Enken sad derfor i husarrest under boregistreringen hos gårdejeren, Poul Weufstsen, på Bækkegård. På stervboet residerede enkens søster Ane Dorthea Hansdatter, der dels stod for husholdningen og også var tilsagt til at passe på boets værdier. Poul Weufstsen var villig til at enken kunne beholde fæstejorden.
Huset blev købt af guldsmed Kjerling til sin hustru. Det var på 12 fag og blev vurderet til 100 rd.

I jordebogsregnskabet 1813 (side 91, Litr. AA)  Beholdning af Carl Emanuel Kjerlings og hustru Margrethe Marie Hansdatters bo efter skiftebehandling af 17. oktober 1812 var 566 rd. I flg højesteretsdom blev disse penge overdraget amtsstuen som erstatning.

Læs om tyveriet i Bornholmske Samlinger 13 bd, 1920: M.K. Zahrtmann skriver i artiklen ”Det gamle Rønne” side 62-63:

Det mærkeligste Blad i Amtsforvaltergaardens senere Historie turde være det, som skrives Natten mellem 29. og 30. September 1810 i Amtsforvalter Christian Ludvig Sehestedts Tid, da dristige Indbrudstyve bortstjal hele Amtstuekassen, hvis Indhold var 41351 Rigsdaler 94 Skilling. Heldigvis blev Tyvene paagrebne inden Aar og Dag. Den mindst skyldige var Guldsmed Carl Emanuel Kjerling paa 17de Selvejergaards Grund i Klemmedsker, han døde under Sagens Forfølgelse, og hele hans Bo indbragte kun 566 Rd. til Erstatning. Hovedmanden var Sadelmager Jakob Peter Petersen, Fæster af en Udmarkslod i Aaker; han dømtes af Højesteret til to Aars Arbejde i Københavns Forbedringshus, og hos ham fandtes 32630 Rd. 84 Sk. Endnu i Slutningen af 1829 fandt Hans Peter Ridter gemt i Straataget paa sit Hus, tidligere Petersens Ejendom, 799 Rd., som han indsendte til Amtstuen. Men Resten maatte afskrives som tabt.

1812-1819 Hans Jacobsen og Margrethe Marie Hansdatter

I skattelisterne kaldes han for Hans Jacob Smed.

Kirkebogens ægteskabsoplysninger :

Den 23. februar 1812 lod ungkarl Hans Jacobsen og enken Margrethe Marie Hansdatter, enke efter Carl Emanuel Kjerling, begge her fra sognet, sig indskrive til ægteskab. For Enken blev forevist Hr. Cancellieraad Arboes Attest at der fra Skifterettens side intet var som kunne hindre hendes nye Forbindelse; ligeledes blev bevist at begge havde haft den naturlige Barnekopper ved attest af Adolph Espersen og Ole Hansen, begge Udbyggere her af Sognet.

De blev gift 19/3 1812.

Hans Jacobsen og Margrethes barn: Født et drengebarn 25/2 1812, der døde 5 timer efter fødslen, anmeldt til skifteretten den 29/2 1812, Jacob Hansen, døbt 25/7 1813

Kirkebogen om dødfødsel

Præsten skriver at den 2/3 1812: Denne Dag gjorde Udbygger Hans Larsens Hustru paa 17. Selvejergaards Grund, som enkelte Gange har betjent Barselskonen følgende forklaring mundtlig: at hun afvigte 25. Febr. Blev kaldet til Enken Margrethe Marie Hansdatter paa samme Gaards Grund for at betjene hende. Hun havde været hos Konen 2 Dage i forveien. Konen var kommet 1 Maaned for tidlig, nedkom med et Drengebarn, som døde 5 Timer efter Fødslen. Konen vidste ingen anden Aarsag én en foregaaende stærk kjørsel. Konen vidste ingen Midler at bruge for at føde Barnet i Kl.. ?. Moderen har ikke før født dødfødt. Faderen er Hans Jacobsen, hendes fæstemand.

Fæstebrev 26/11 1819 til Hans Jacobsen
Jord på omtrent 16 tønder land havrejord, som tidligere havde tilhørt huset, som Hans Jacobsen og Maren nu ejede. Fæsteafgiften var årligt 4 rd 2 mark. I indfæstning havde de betalt 60 rigsdaler i sedler og tegn. Der skulle ydes 6 dages mandsarbejde: 2 om sommeren til mosearbejde og 4 dage i sædshøsten. (Udslettet 2/7 1873)

1819-1842 Hans Jacobsen (1780-1843) og Maren Kirstine Mortensdatter (1785-)

Hans Jacobsen f. 1780/1782 – døde 28/2 1843 på 18. slg. fortorv (Lysvang) 61 år gammel.
Enkemand (se ovenfor) giftede sig med 35årige Maren Kirstine Mortensen den 18/8 1819

1834: lever af en liden Jordlod og Daglønsarbeide.
1840 registreret som daglønner.

Maren Kirstine Mortensdatter født o 1785
I 1845: 65 (60?) årige enke Kirstine boede sammen med sin 20årige søn Ole Hansen.

Deres børn: Morten Hansen, f. 29/7 1820, Karen Marie Hansdatter, f. 22/12 1822, Ole Hansen, f 11/3 1825

1841 (1845)-1849 Jørgen Peter Samuelsen og Karen Kirstine Olsdatter

Jørgen Samuelsen blev født o. 1803 i Aaker (I flg. folketællingerne i 1850 og 1860 er han født i Rutsker!)
Karen Kirstine Olsdatter f. o. 1808 i Aaker. Maren døde 26/5 1852 på 20. slg. gr.
Se Lysvang, Ndr. Lyngvej 3, på 18. slg. fortorv: Her er han bosat i perioden 1840 til 1845

Fæstebrev 23/5 1841 til Jørgen Samuelsen og Karen Kirstine Olsdatter på omtrent 16 tønder land havrejord i 50 år, samme jord som blev fæstet 1/11 1819 til Hans Jacobsen og Maren Kirstine Mortensdatter. De skulle betale 4 rd 2 mark til husbonden og der skulle ydes 6 dages mandsarbejde om året.

Familien før og efter Klemensker

I 1834 var han møller i Rutsker. Ifølge kirkebogen ankom de fra Østerlars den 3/10 1840. 1841 var han i Klemensker og i 1850 -1855 er han registreret som møller i Rø sogn. Med egen mølle i 1855. I 1860 er han bosat i Rutsker. 1870 er han aftægtsmand hos svigersøn på 1. slg. grund i Rutsker

Fæstebrev 23/5 1842

Gårdejer Poul Wefstsen på 17. slg. fæstede omtrent 16 tønder land jord til Jørgen Peter Samuelsen og hustru i 50 år. Grunden var tidligere fæstet til Hans Jacobsen og Maren Kirstine Mortensdatter efter fæstebrevet af 1/11 1819 med de samme grænseskel. Årsafgift på 4 rd 2 mark samt 6 dages mandsarbejde, nemlig 2 dage om sommeren i mosen, 1 i græs- og 3 i sædshøsten.

Deres børn: Caroline Jørgensen f. o 1828 i Rutsker , Dorthea Jørgensen, f. 1830 i Rutsker, Ane Kirstine Jørgensen, f. 1833 i Rutssker, Hans Peter Jørgensen (2½ år i oktober 1840!- død -skifte 2/2 1842) Marthe Kirstne Jørgensen, f. 20/9 1840 (18. slg. udb.i Klemensker), Victor Jørgensen, f. 25/2 1845 i Klemensker (17. slg. udbygger).

Brandforsikring

Ejendommen forsikret første gang 20/1 1848

Et Hus paa 17 Selvejergaards Grund tilh. Jørgen Peter Samuelsen.
Huset bestaaer af 9½ Fag, 7 ¾ Al. Bred, 3½ Alen Høi paa Stolperne, opført af Blandingstømmer, klinede Vægge og Straatag, Bageovn og Skorsten, Bræddeloft i 5 Fag, 4 Fag Vinduer, 10 Døre, indrettet til Beboelse og Køkken, samt Lo, Lade og Stald a Fag 30 er 285 rd – 290 rd
Forsvarlig mod Ildsraade og er ei forhen forsikret.

1849- Jens Kofoed

Ejendommen nedbrændt 1849

24/7 1849 foretoges syn af ildebrand på 17. slg. grund i Klemensker. Huset tilhørte Jens Koefoed.  Huset var forsikret under nr. 619 for 290 rd og de fra Branden reddede Materialer, hvoraf intet er tjenligt til Bygningsmaterialer, blev sat til værdi af 10 rd. Altsaa bliver værdi 280 rd.
Den brand lidte var til stede og indlod sig villig til at modtage de fra Branden reddede materialer,

Genopbyggelse

Nyforsikring 7/11 1849.

Et hus paa 17. Selvejergaards Grund. Jens Kofoed. Forsikr. Nr. 619.  Opført efter Ildebranden den 24. juli d. A.
Huset bestaae af 10 Fag, 9½ Al. Bredt, 4 Al. Høit paa Stolperne, opført af fyrrebindingsværk, klinede Vægge og traatag, 2 Bræddegavle, Skorsten, Bræddeloft i 5 Fag, Bræddegulv i 2 Fag, 5 fag Vinduer, 10 Døre, indrettet til Beboelse og Kiøkken samt Lo og Lade, taxeres:
5 Fag stuehus a 40 er 200
5 Fag Ladehus a 30 er 150
( i alt) 350 rd
Forsvarlig imod Ildsraade

1854-1869 Lars Hansen Dam (1811-1868) og Karen Sørensdatter (1812-1893)

Lars Hansen Dam og Karen kom til sognet i efteråret 1842 fra Sjælland, sammen med deres datter Cecilie. Der er ingen oplysninger hvorfra, men Karen Sørensdatter er født i Tisvilde, Tibirke sogn, Fredensborg amt. Indtil 1854 boede Lars Hansen Dam, på Udbyggersted – Bedegadevej matr. 24f .

I 1854 låner Lars Hansen Dam 200 rbd af Jørgen Nielsen i Fuglesangshuset mod sikkerhed i det hus han boede i på 17. slg. grund (Bedegadevej 23) og i det fæstebrev på jord, der var udstedt 23. maj 1841 og som var blevet overdraget til ham.
Det må betyde, at Lars Hansen Dam flytter fra ejendommen på Bolbygrunden i sommeren 1854, men beholder hus og fæstejord på Bolbygrunden til 1857.

Møllevang blev forsikret første gang i 1849. Den bestod af en længe, hvoraf 5 fag var stuehus og 5 fag ladehus. I 1858 blev den genforsikret af Lars Hansen Dam. Senere blev der tilføjet en fem fags længe med vest og to fags længe mod syd.

Husmand Lars Hansen Dam døde på 17. slg. gr. den 17. december 1868. Enken Karen Dam oplyste til skifteretten at boet ikke beløb sig til over 800 rdl. og eneste arving har hende og datteren Cecilie Dam. Cecilie Dam blev født o. 1841 og blev gift med Anders Olsen Kjøller. Ifølge undentagskontrakt 1891 (se herunder) var datteren Cecilie da enke og boede i Amerika.

Lars Hansen Dam, husmand på 17. slg. grund lånte 200 rdl af Jørgen Nielsen i Fuglesangshuset den 8/1 1854. Som sikkerhed satte han sit hus på grunden og fæstebrevet udstedt til Peter Jørgen Samuelsen af 23/5 1842 tinglæst 13/11 1846, som Dam nu var i besiddelse af. (udslettet 6/8 1883)

Enke efter Lars Hansen Dam, Karen Sørensdatter, blev gift 16/7 1869 med Anders Larsen.


1869-1891) Anders Larson (1839-1891) og Karen, f. Sørensdatter (1812-1892)

Anders Larsen blev født i Malmøhus län, Sverige o. 1839. Han døde 13/1 1891 blot 51 år gammel på 17. slg. parcel.

Karen Sørensdatter blev født i Vejby sogn, Frederiksborg amt. . 1812. Hun døde 20/10 1892 på 16. slg. parcel.

Brandforsikring 9/8 1869 

Huset blev nyforsikret således: Stue-og ladehus 5 fag a 60 og 5 fag a 40 rd er 500 rd. Og der blev forsikret en vestre længe på 5 fag a 25 rd er 125 rd, samt en søndre længe på 2 fag a 20 rd. I alt 665 rd. Nærmeste nabo lå 160 alen borte (100 m).

Matrikel 16e

Salg af jord 8/12 1869 
Hans Mogensen fra den 47. slg. i Klemensker solgte 8. slg. parcel nr. 10 – matrikel 16e til Johannes Lyster i Rutsker for 100 rd.
Jorden blev solgt videre, men ej tinglæst. Anders Larsen betalte kendelsesafgift og mulkt for købet den 18/1 1873.


Auktionsskøde 12/12 1883 

Bækkegård blev udstykket i matriklerne 25a, 25b, 25c og 25d i 1883. Matr. 25d var skyldsat til 1 td 2 skp 1½ album Salgsprisen blev 4.000 kr og køberen var husmand Anders Larsen, der hidtil havde lejet jorden.

Skøde 29/6 1891 

solgte enken, Karen Sørensdatter, til Jens Peter Nielsen for 6.800 kr. Salget omfattede matr. 25d og 16e.

Undentagskontrakt 29/6 1891

Mellem Karen Sørensdatter og Jens Peter Nielsen og hustru. Karen skulle have lys, varme klæder, vask og renlighed, samt ved sygdom og alderdom have fri pleje, pasning, lægetilssyn og medicin hos Jens Peter Nielsen. Hun skulle have en hæderlig begravelse. Når hun døde, skulle der sendes 200 kr til hendes datter i Amerika Cecilie f. Dam, enke efter Anders Olsen Kjøller.
Hvis hun ville fraflytte ejendommen skulle hun betales 1800 kr. Udslettet 8/2 1893.

1891-1894 Jens Peter Nielsen

Købebrev 3/9 1894 fra Jens Peter Nielsen til sandemand Peter Hansen på 15. slg. i Klemensker. Salget omfattede matr. 25d og 16e for 8.500 kr inkl. Bygninger. Skøde den 24/9 1894

1893-1914 Peter Hansen og Oliva Anine, f. Schou

26/9 1900 findes en ejendomsdom på, at matr. 16e, tilhørte parcellist Peter Hansen.

Skøde 14/4 1914 Fra Peter Hansen til hans søn Otto Janus Andreas Hansen 
Købesummen var 16.000 kr og livsvarigt undentag for forældrene.

1914-1922 Otto Janus Andreas Hansen

Mageskifteskøde 9/6 1922 fra Otto Hansen til Carl Marinius Munk på Knudegård. 
Møllevang blev prissat til 20.000 kr. plus uindfriet pantegæld på i alt 7.700 kr. Knudegård, matrikel 201 og 20b, blev prissat til 40.140 kr. Der blev tinget en restsum på 12.300 kr som Otto Hansen skulle betale til Carl Munk.

Møllevang, luftfoto 1949. Tilh. Kgl. Bibliotek

1922 Carl Marinius Munk

11/10 1922 skøde fra Carl Munck til mølleejer på Bedegademøllen Jens Christian Dam. 
Skødet omfattede matrikel 25d og 16e, bygninger og en besætning på 2 heste, 4 køer, 1 kvie, 1 kalv, 3 grise, 50 høns, 3 ænder og 13 ællinger. Købesummen blev fastsat til 20.000 kr plus indfrielse af pantegæld på 6.500 kr

Møllevang, luftfoto 1951. Tilh. Kgl. Bibliotek


1922-1955 Jens Christian Dam

Indtil 1922 var Jens Chr. Dam ejer af Bedegademøllen.

Skøde 11/7 1955 fra Jens Chr. Dam til Gunnar Hansen. Købssum 28.200 kr

Møllevang, luftfoto 1956. Tilh. Kgl. Bibliotek

1955-2005 Gunnar Anker Hansen (1927-2006) og Grethe, f. Dam

Gunnar Hansen blev født 8/12 1927. døde 9/4 2006

Stuehus blev tegnet og planlagt marts 1965- nybygget i 1967

Møllevang, udsnit af luftfoto 1956. Tilh. Kgl. Bibliotek. Gunnar Hansen  th med hvide bukser

Mindeord i Bornholms Tidende 2006

Møllevang, luftfoto 1990. Tilh. Kgl. Bibliotek

2005- Heino Steenberg Madsen og Katja Bornack Lenz Madsen