Den gamle smedje på Bolbyvej

“Tyndekullehuset” eller “Energien”

Bolbyvej 5- matr. 24m

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Ejendommen, som ligger på Bolbygårds parceller 9 og 10, fik matrikelnumrene 24i og 24k, og må i 1800-tallet have bestået af to huse. Ligesom man kender tvillingegårde, har der eksisteret tvillinge-udbyggeresteder. De er ikke med på det ældste matrikelkkort fra 1818 eller sognekortet fra 1860. På kortet 1888 er der tegnet to huse, som fastslår beliggenheden. I brandforsikringen af husene fra omkring 1858 er afstanden sat til 125 alen til nærmeste nabo, dvs. 79 meter.

Kort opmålt i 1887.

Ejendom A

Bolbygårds parcel nr. 10 – matrikel 24k. På denne jord lå en lille hus på 30 kvadratalen i hjørnet mellem landevej og matrikel 24i. Et hus på 30 kvadratalen eller ca. 9 m2 kan ikke være andet en et lille smedje uden beboelse. Oprindelse og brug har jeg ikke kunnet konstatere i kilderne.

1851-1859 Lars Hansen Kure (1816-1870)

Smeden Lars Hansen Kure fik fæstebrev på jorden den 30. december 1851. De 30 kvadratalen er nævnt i fæstebrevet, og har sikkert været et levn fra et tidligere fæstebrev, som ikke kendes.

30. december 1851 (læst 23/1 1852) blev der udstedt et fæstebrev fra Bolby på parcel nr. 10 , matr. 24k . Fæstebrevet er lidt kryptisk udfærdiget. Man bliver i tvivl om fæstebrevet kun omfatter de 30 kvadratalen eller om det drejer sig om hele parcellen 10. I Fæstebrevet nævnes, at Lars Hansen Kure havde opbygget et 6 fags hus.

Lars Hansen Kure brandforsikrede huset, hvor det afslørede at det ikke var på seks, men på fem fag. Tre fag var stue og køkken og to til smedje. Husets areal må have været på 55-60 m2.

Kilde: I brandprotokollen for 1851 17. december læses at huset var nyopført af gamle materialer og forsikret for første gang. Det var 8 ¾ alen bredt og 4 alen højt, udført med egebindingsværk, klinede vægge, stråtag, to skorstene 4½ fag vinduer, bræddeloft overalt, bræddegulve i to fag og syv døre. Tre fag indrettet til beboelse og køkken og to fag til smedeværksted, takseret til 35 rdl, pr fag i alt 175-180 rd. Oplysning om at der var 125 alen til nærmeste nabo.

I 1853 lånte Lars Hansen kure 100 rd af arvemidler, som købmand i Hasle rådede over. I Pantebrevet stod, at det drejede sig om et seks fag stort hus, hvilket må være forkert, da der i 1859 slås fast, at det er på fem fag.

Kilde: Pantebrev på 100 rdl husmand og smed Lars Hansen Kuure lånte 100 rdl af købmand Andreas Peter Juul i Hasle. Han pantsatte hans fæsteret på jord i 50 år, fæstet havde han indgået den 30. december 1851. Pantebrevet læst 23. januar 1853.

Lars Hansen Kure solgte sit hus og overdrog sin fæstejord (dvs. kontrakten fra 30. december 1851) til Christen Larsen Jørgensen, der tidligere var gårdejer af 14. slg. Krykkegård.

Kilde: I skødet i 1859 25. oktober overdrages fæstejorden og huset for 100 rigsdaler rigsmønt til overtagelse den 29. oktober 1859.

Kilde fra efter 1859: I forsikring nr. 286 omhandlende et hus på 16. slg. grund ses det tydeligt, at det er det samme hus, som Lars Kure forsikrede i 1851.

Biografi af Lars Hansen Kure

Der er overraskende mange kilder om Lars Hansen Kure. Han blev født den 27/5 1816 på Tyndekullegårds grund (15. slg. gr.). Forældrene var udbygger Lars Larsen Kure (f. 1789) og hustru Anna Cathrine Larsdatter, som blev gift i Klemensker 18/2 1816. Forældrene boede på Tyndekullegårds grund til 1822-23, hvor de flyttede til  udbyggere på Høgegård (6. slg. gr.).

Smedesvend Lars Hansen blev gift den 31/12 1846 med en 24årig enken Benedikte Oline Espersen i Hasle. I kirkebogens afgangsliste under den 9. oktober 1847 flyttede parret til 53. slg. grund (Simblegårds grund). Det var samme dag som deres søn blev født!

Lars Hansen Kure, sønnen Laurits, hans kone Benedikte og hendes søn fra første ægteskab Niels Peter Espersen, flyttede til Nyker den 2/2 1849. Ægteskabet gik ikke. Hun blev gravid med en anden og de blev skilt. Og den 2/1 1853 findes Lars Hansen Kure og hans søn Laurits i Klemens kirkebogens tilgangsliste fra Nyker sogn.

Fraværet fra sognet betød altså ikke, at Lars Hansen Kure kunne få fæstebrev på jord i 1851. I folketællingen for den 1. februar 1850 opholdte Lars Hansen Kure sig på Bedegademøllen, sikkert samtidigt med at han var i færd med at bygge en bolig og smedje på Bolbygårds grund. I folketællingen havde han sagt, at han var enkemand, hvilket ikke var sandt.

Han blev gift igen den 23/3 1853 med Kirstine Marie Mortensdatter.

Børn: Laurits Hansen Kure (f. 9/10 1847 i Klemensker), Morten Hansen Kure (f. 27/6 1854), Christian Therkel Kure (f. 10/11 1857), Janus Hansen Kure (f. 17/5 1860)

Lars Hansen Kure købte købte Kokkedal.

Inden Lars Kure solgte hus og lejeretten til jord på Bolbygårds  grund i 1859, fik han overdraget Jørgen Larsen Dams østligste fæstejord på Krykkegård samt huset. Det kan ikke været andet end Kokkedal (matr. 22b). Han flyttede smedje de 700 meter der var over til Kokkedal. Han lånte penge af ungkarl Niels Jensen på Marevadgård.

Kokkedal var blevet forsikret første gang i 1836 af Krykkegårds ejer Jørgen Hansen. I 1836 var ejendommen på ti fag. Af forsikringsprotokollen ses, at Lars Hansen Kure ombyggede længen på Kokkedal, så det bestod af 5½ fag stuehus og 2½ fag lade med smedje. Til ejendommen hørte en halvtagsbygning. Forsikringssummen blev øget den 16. marts 1858 fra 240 rd til 370 rd. Kokkedal brændte 3 uger efter den 4. april 1858.

Kilde: 1857 23/9 Jørgen Larsen Dam på 21. slg. fortorv i Klemensker overdrog dele jorden på 14. slg. gr (Krykkegård gr.) omfattet af fæstebrev 20. april 1845 til smed Lars Hansen Kure. Den østligste del af fæstejorden var overdraget til Jørgen Pedersen. Den vestligste del af fæstejorden, inklusive det hus der står på grunden, sælges til Lars Hansen Kure og hustru Kirstine Mortensdatter for 250 rd rigsmønt.

Kilde: 1857 23/9 Smed Lars Hansen Kure lånte 300 rd af ungkarl Niels Jensen på Marevadgård med sikkerhed i jord på den 14. slg.s grund og avl og afgrøde. Panteobligationen blev udslettet den 11. juni 1862.

Kilde: Brandforsikring 1858:  Lars Hansen Kure ændrede forsikringssummen på sit hus på 14. slg. gr den 16/3 1858. Afstanden til naboen var 140 alen (88 meter).

Kilde: Brandforsikrede den 14. november 1836. Her var det et hus med 10 fag, hvoraf de 4 var stuehus og de 6 ladehus. Det er Kokkedal, som blev brugt som aftægtsbolig.

Kilde: Brandtaksationsprotokollen, vedr. branden den 4. april 1859.

Lars Hansen Kure dømt 12 år tugthusarbejde

I løbet af 1850’erne blev Bornholm ramt af omfattende ildspåsættelser. Nogle i forbindelse med forsikringssvig andre som en hævnakt mod ejeren. Det var påfaldende at Lars Hansen Kure havde bedt om en forhøjet assurance på sit hus og at det brændte bare tre uger efter. Lars Hansen Kure forklarede, at ilden var opstået medens han var i gang med en mindre smedeopgave for Nørregårds ejer. Han påstod, at det var en åbning mellem loftsbrædder, hvorigennem gnister havde kunne antænde let antændelig lyng eller tørvesmuld. Han blev i første omgang ikke dømt for ildspåsættelse, men for uagtsom opbevaring af brandbart materiale på loftet over smedjen. Han fik ikke udbetalt assurancesummen.

Rygterne om ildpåsættelser florerede i Klemensker. I 1860 blev der ført afhøringer om flere brande i sognet, således også en brand der i 1858 var sket i Bolleris, hvor Svend Mogensen Kjøllers ejendom brændte bare 8 dage efter, at han havde købt det på auktion. Svend Mogensen Kjøller indrømmede, at har selv havde havde foranlediget branden og at det var Lars Hansen Kure der gjorde det.

Få dage efter at han havde købt huset, var Lars Hansen Kure kommet og bedt om henstand for at betale 30 rd. han havde lånt af Svend. Lars Hansen Kure fortalte, at han havde opfundet et brandrør, der kunne bruges til at sætte ild til huse uden at det kunne opdages. Ildspåsættelsen blev aftalt. Lars skulle få 5 rd. for besværet og henstand for lånets tilbagebetaling. Lars Hansen Kure skulle efterfølgende hjælpe Svend Mogensen Kjøller med at opbygge huset igen. Lars Hansen Kure var åbenbar også en effektiv bygmester.

Lars Hansen Kure indrømmede, at han havde sat ild i Svend Mogensens Kjøllers hus i Bolleris den 27. august 1858. Lars Hansen Kure indrømmede også, at havde talt med Svend Mogensen om, hvordan han ville sætte ild i sin egen ejendom. Det skulle ske, mens en respekteret bonde var tilstede. Den tanke måtte han opgivet, da de store bønder aldrig mødte personlig op til smedearbejdet, men sendte sine folk i stedet. Selv om Lars Kure ikke havde fået forsikringen udbetalt og havde mislykket sit forehavende, måtte han i 1860 indrømme, at han havde nedbrændt sin egen ejendom.

Kilde. En fin beretning om denne og flere andre forbrydelser med ildspåsættelser i Klemensker, kan læses på kriminalhistorier.dk

Lars Hansen Kure blev dømt 12 års tugthusarbejde. Den 4. december 1870 modtog skifteforvalteren fra inspektionen for Horsens Tugthus meddelelse om, at Lars Hansen Kure var død den 25. november 1870. Sammen med meddelelsen ankom 29 rd 31 sk., beklædningsgenstande og effekter tilhørende afdøde.

Der er for øvrigt en anden historie brandstiftelse begået af mølleren Anders Kure på Bedegademøllen – se denne.

1859-1895 Christen Larsen Jørgensen  (1819-1895) og Bodil Kirstine f. Kaas (1813-1894)

Lars Hansen Kure solgte sit hus og overdrog sin fæstejord (kontrakten fra 30. december 1851) til Christen Larsen Jørgensen, der tidligere var gårdejer af 14. slg. Krykkegård. I skødet i 1859 25. oktober overdrages fæstejorden og huset for 100 rigsdaler rigsmønt til overtagelse den 29. oktober 1859. Familien havde indtil 1859 boet på udbyggerstedet på Nørregaards grund – læs mere om Christen Larsen her.

Ejeren Christen Larsen genforsikrede huset, som første gang blev forsikret den 17. december 1851. Det bestod af et stuehus på 5 fag a 35 rd i alt 180 rd og der var 125 alen til nærmeste nabo. Smedjen var forsvundet.

Christen Larsen Jørgensen blev født 30. marts 1819. Han var søn af gårdejer på Krykkegård Jørgen Hansen og hustru Kirstine Bendtsdatter. Han giftede sig med Bodil Kirstine Kaas den 16/11 1839 formentlig samtidigt med at han købte Krykkegård af sine forældre.

Bodil Kirstine blev født 13/11 1813. Hun var datter af Ole Andersen Kaas på 1. vornedgård i Poulsker. Gården havde de til 1851, solgte den og købte i stedet Sdr. Bedegadegård. Samme år blev gården sat til salg på auktion. De blev derefter udbyggere på samme gårds grund indtil de købte Lars Hansen Kures 5 fagshus på Bolbyvej i 1859.

Deres børn: Christian Jørgensen (f. 17/6 1841), Hans Jørgensen (f. 8/5 1843), Ellen Krestine Jørgensen (f. 4/11 1845), Christiane Jørgensen (f. 10/5 1848), Oline Jensine Larsen (f. 21/3 1852) og Andrea Bolette Larsen (f. 14/12 1854)

Christen Larsen og hustruen Bodil levede på Bolbygårds grund til deres død. Bodil døde den 30/10 1894 og Christen den 26/5 1895. Christens død blev anmeldt af Ole Schoy på 39. slg.s parcel i Rutsker og indberettede at Christen Larsen fik alderdomsunderstøttelse og ejede intet af værdi. Huset, der havde boet i siden 1859, har sandsynligvis været i meget ringe stand. I folketællingen 1901 blev det ene af de to huse på matrikel 24m registreret som ubeboet. Jeg tror, at det umiddelbart efter 1901 blev revet ned.

Ejendom B

Jorden, parcel nr. 9 og som senere betegnedes matrikel 24i, blev fæstet til Erik Olsen den 27. oktober 1828. Arealet blev vurderet til at være på omtrent 5 td. Havrejord nordvest fra gården grænsende mod vest til Hans P. Mogensens fæstejord og mod syd og øst til Bolbys avlsjord. Fæstet blev givet til Erich Olsen og hustru Magdalene Margrethe Mogensdatter, der boende på Krykkegårds grund. Fæstebrev blev ophævet 13. februar 1852, hvilket passer med at bonden Peder Thorsen gav fæstet på jorden videre til sin søn Anders Hansen Thorsen (se herunder).

Kilde: Et fæstebrev udstedt af gårdejer Peder Thorsen til Erich Olsen og hustru på jord i 50 år. 

Retten til at opføre et hus og anlægge en have

Fæstebrevet fra 1828 er interessant, da det må være starten af denne parcels historie. I kontrakten læses, at Erich Olsen, eller andre berettigede ”skikkelige folk”, har ret til at opføre et hus på grunden og dertil at grave det fornødne ler, samt at opføre en have på en skæppe land (=1.728 kvadratalen, hvilket er ca. 689,5 m²). Det var tilladt jordfæsteren at overgive jorden til en anden fæster og blive boende i huset og betale afgift af hus- og haveplads. Hvis Erich Olsen s man har fæstejorden, så har jordejeren forkøbsret til kontrakten.

Fra et hus på grunden skulle fæsteren have fri vej over Bolbygårds jord mod syd til ”byeveien”, dog efter anvisning fra gårdejeren.
Den årlige afgift til gårdejeren var 2 rd. og 3 mark, der skulle betales til nytår, samt en dags arbejde under kornets høstning Som indfæstningspenge var betalt 25 rd.

1828-1842 Erik Olsen (1779-1842) og hustru Magdalene Margrethe Mogensdatter (1776-1858)

Erich Olsen var tjenestekarl Krykkegård hos Jørgen Hansen på 14. slg. Krykkegård, da han giftede sig med enken Malene Monsdatter den 31. maj 1810. Hun var enke efter Bendt Bendtsen på Kokkedal, der døde 27/12 1809. Magdalene var Bendt Bendtsens fjerde hustru.

Magdalene Margrethe Mogensdatter var søster til Hans Peter Mogensen på Bækkelund. Deres forældre var Mogens Pedersen og Anne Margrethe Monsdatter på Tyndekullegård (15. slg.)
Magdalene havde sammen med sin mand Bendt Bendtsen fået fæstebrev den 10/3 1806 på den østlige del af 14. slg. grund, hvorpå Kokkedal ligger. Fæstebrevet gjaldt i 50 år eller så længe som de to levede. Krykkegårds ejer, Christen Larsen, udstedte et betinget fæstebrev til Ambros Kofoed og hustru Elsebeth Olsdatter i 1841 om, at de skulle få fæste på jorden når svigermor og mor Magdalene døde. Magdalene døde på Kokkedal den 25/2 1858 82½ år gammel.

Der var sandsynligvis indgået en  undentagskontrakt som frigav Kokkedal til Erik Olsen og Magdalene datter Elsebeth og svigersøn Ambros Kofoed.

Kilde: Ambros Kofoed solgte Kokkedal og retten til fæstejorden i 1851 til gårdmand Andreas Rasmussen for 350 rd. I 1857 blev Kokkedal og fæstebrevet solgt videre til Jørgen Larsen Dam, der så overdrog hus og fæste til Lars Hansen Kure (se denne).

Erik Olsen og Magdalenes børn var: Anne Maria Erichsdatter (f. 11/3 1816), Karen Kirstine (død 31. marts 1817), Elsebeth Erichsdatter (f. 2/3 1820), Margrethe Kirstine Erichsdatter (f. 5/9 1823),

Erich Olsen døde 17/2 1842 som undentagsmand på 14. slg. grund hos datteren Elsebeth Olsen og svigersønnen Ambros Kofod.

Undersøgelse af familien Magdalene og Erik Olsen mere end antyder, at de aldrig flyttede fra Kokkedal til et hus på Bolbygrunden, som de havde tilladelse til at opføre. Meget tyder på, at fæstejorden forblev under Kokkedal indtil 1851. Retten til bygge huset fulgte altså ikke indehaveren af fæstebrevet på jorden.

Så, hvem byggede huset på Bolbygårds grunden? Forsikringsoplysninger afslører ophavsmanden til huset.

1843-1846 Peder Hansen (Pikker) ( 1814-) og Margrethe Jensdatter (f. 1814-)

Det er sandsynligt, at der er tømmermand Peder Hansen, der opførte huset for egen regning. Aftale om hus- og haveplads, findes ikke, men i 1844 lod Peder Hansen sit hus brandforsikre. Beskrivelsen fra 1844 og Anders Hansen Thorsens forsikring efter 1858, afslører, at det er det samme hus. I 1858 blev der i den nye protokol indskrevet alle tidligere assurance ind, hvorefter man tilføjede aktuel ejer og eventuelle ændringer.

Peder Hansen blev født 18/5 1817, som søn af gårdmand Jørgen Hansen Pikker (Se udbyggersted på Nørregaard) og Karen Pedersdatter (-1829). Jørgen Hansen Pikker var fra 1829 husmand på 19. slg. gr. (Nørregårds gr.) I 1845 og 1850 boede faderen, der var enkemand, hos sin søn Peder Hansen på Bolbygårds grund.

Margrete Jensdatter blev født 5/1 1815. Forældre var udbygger Jens Christensen og Margrethe Rasmussen på 22 slg.gr.

Peder Hansen var snedker og boede på 15. vornedgård i Klemensker, da han blev gift med tjenestepigen på gården Margrethe Jensdatter den 20. februar 1842. Hun var højgravid og 2 måneder efter brylluppet kom deres førstefødte til verden.

I 1842, da han blev gift og senere da hans søn blev døbt, kaldtes han for Peder Pikker. Navnet pikker havde han arvet fra sin far. En pikker var en medhjælper i kirken, der havde opgaven at ”pikke” sovende på skuldrene, når de skulle donere til hjælpekasserne.

I 1844, da hans dreng Hans Peder blev døbt, var han udbygger på 16. slg. grund og ved folketællingen 1. februar 1845 var han tømmermand og udbygger på Bolbygårds grund.
I februar 1846 købte Peder Hansen parcel nr. 11 på Onsbjerggårds grund og bliver hermed parcellist. Skødet blev først udfærdiget den 21. december 1846.

Og som den ordentlige håndværker han var, lod han sit nyindkøbte hus forsikre den 20. august 1846

I folketællingerne fra 1850 var Peder Hansen snedker og havde snedkersvend og en lejer boende. I 1853 solgte han parcel og hus til Niels Ipsen. Han flyttede til Nyker og blev udbygger og møller. Den 10/8 1856 købte han stubmøllen og møllehus for 300 rd på 11. vornedgårds grund . Året efter lånte han 400 rd. til at opføre en hollandsk mølle. Agremøllen lå på 11. vornedgård grund, men sammenfald er ellers ikke påvist! Det ser ud til, at han allerede sælger møllen i 1858 til H. Kjøller.

Deres børn: Jens Jørgen Pedersen, (f. 20/4 1842), Hans Peder Hansen, (f. 6/4 1844). Jørgen C. Hansen (f. 1846), Lars Peder Hansen (f. 1849), Caroline Marie Hansen (f. 1852), Andreas Peter Hansen (f. 30/6 1858 i Nyker)

Ejendommen på Bolbygårds grund var altså en driftig håndværkers værk. Når opgaven var fuldført, rykkede familien til et andet sted, hvor en bygning skulle opføres. Han lånte penge til opgaverne, bla. til huset på Bolbygrunden.

Kilde: Pantebrev 19. april 1844, (læst 19. april 1844) Peter Hansen, ejer og beboer af et hus på 16. slg. grund lån af 100 rdl. af Erick Holm på 2. vornedgård i Nyker

Kilde: 1844 5/11 brandforsikring af et hus på 16. selvejergårds grund: Peter Hansen. Huset består af 7 fag, 8 alen bredt, 3 ¾ alen højt, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, 1 bageovn, bræddeloft i 5 fag, 7 døre, 3 fag vinduer, indrettet til beboelse og køkken, samt 2 fag til lo og lade, takseret: 5 fag a 30 rdl og 2 fag a 20 rdl i alt 190 rdl.. Brandredskaber blev pålagt at anskaffe inden 8 dage.

1847-1867 Anders Hansen Thorsen (1817-) og Antonette Kirstine, f. Sode (1826-)

Skomager og husmand Anders Hansen Thorsen var næst ældste søn af Peder Thorsen, Bolbygårds ejer. Han er født 1818 og boede hjemme på Bolbygård i 1845. Han var skomager og blev gift 9/8 1846 med Antonette Kirstine Sode. Antonette var søster til Petrea Boss, f. Sode, på Bedegademøllen. De boede i 1850 boede i huset på Bolbygrundens parcel 9. De fik en søn Herman Hansen den 29. marts 1847.

Parcellen nr. 9 (matr. 24i), Et fæstebrev i 1852 viser af gårdejer Peder Thorsen en lejekontrakt til sin søn husmand Anders Hansen Thorsen på et grundstykket, der blev angivet som 4½ td. rugjord. Lejekontrakten lød på 50 år. I skøde og panteprotokollen er påskrevet i margin, at fæstebrevet blev udslettet i 1896. Anders Hansen Thorsen var flyttet ind i huset på grunden inden han fik fæstebrev på jorden, der mod øst lå op til Lars Kures lejejord.

6/2 1861 lånte Anders Hansen Thorsen 400 rigsdaler rigsmønt af enken på St. Bakkegaard Johanne Catrine Munch mod sikkerhed i hus og lejejord. Huset var på 9 fag og lejejorden var 4½ tønder land i flg. fæstekontrakt den 21. februar 1852. I dokumentet bemærkedes, at låneren ikke havde tinglæst ”adkomst” til huset.

Lejebrevet og bygning blev i 10/11 1867 overdraget. Husmand Anders Hansen Thorsen var allerede i 1867 flyttet til 9. vornedgårds parcel i Klemensker (Fredsminde, Aagaardsvej 26, matr. 86b) da han overdrog jord til smeden Hans Peter Thorsen. Anders Hansen Thorsen overdrog den nordligste del af den jord, som han havde lejet af Bolbygård den 27. febr. 1852, til smeden. Prisen for lejeretten til jorden blev sat til 125 daler rigsmønt og det på grunden stående hus for 75 daler rigsmønt.  Den anden del af Anders Hansens Thorsens jord blev afstået til Jens Larsen Pihl (på Bækkelund).

Køberne var smeden Hans Thorsen og hans første hustru Margrethe Marie f. Jensen.

1867-1907 Hans Peter Thorsen (1842-1917) og Eline Laurensine f. Jensen (1844-1895)

Med Hans Peter Thorsen er smedjen tilbage på Bolbyvej.

Hans Peter Thorsen flyttede fra Østermarie til Østerlars og videre til Klemensker i løbet af 1865. Den 18. september 1868 havde han meddelt flytning til København. Hvornår han kom tilbage er ikke noteret i kirkebogens tilgangsliste, men han er hjemme på 16. slg. grund den 1. februar 1870, da folketællingen fandt sted.

I folketællingen 1870 havde de en smed boende, der hed Andreas Hansen på 30 år og en dreng Nikolai Peter Poulsen på 16 år.

Smedemester Hans Peter Thorsen, f. 1/8 1841 i Aakirkeby, gift første gang med Margrete Marie Jensen, f. 1840 i Ibsker, (død 11. maj 1873), anden gang med Ellen Laurensine Jensen, f. 1844 i Klemensker.

Børn: Peter Augustinus Thorsen (f. 28/8 1867 i Klemensker), Ane Magrethe Thorsen f.12/5 1870 i Klemensker, Marie Katrine Thorsen (f. 7/4 1872), Jens Matias Thorsen (f. 28/1 1876), Marthilde Elline Thorsen (f. 6/8 1878), Niels Johan Thorsen (f. 6/8 1882) Alle børn født i Klemensker.

Udvandring til Amerika

Den 16årige smededreng Nicolai Peter Poulsen, der boede hos Hans Peter Thorsen i 1870, udvandrede til Chicago 13. april 1882. Han var gift med Bedegademøllerens datter Caroline Boss. Om hun også udvandrede, kan jeg ikke se af registrene. Smedens børn har kendt smedesvendens udvandringshistorie og også hørt om andre fra Klemensker der havde taget turen over atlanten.

Tre af børnene udvandrede til Amerika.

Den ældste Peter Augustinus Thorsen udvandrede den 11. april 1892 og havde Illinois som bestemmelsessted. Han endte i Mississippi og blev en succesfuld farmer – en “foregangsmand”. Bornholms Tidende den 4. maj 1911 bragte en oversættelse af et amerikansk blads beretning om hans virke i 1911. Han fortalte, at han havde 1640 accres bomuldmarker og 700 accres majsjord. Til at passe jorden havde han 79 negerfamilier. Læs hele artiklen her.En foregangsmand Peter Augustinus Thorsen i Mississippi 1911 

Lillesøster Mathilde Elline Thorsen udvandrede 19. marts 1894 til New York  og Niels Johan Thorsen var i Illinois 1908-1909.

Smeden fik jorden i selveje

I 1983 blev fæstebrevet slettet og i 1896 20/2 blev jorden af Bolbygårds ejer, Emil Ferdinand Dam, skødet til Hans Peter Thorsen . Den jord som han hidtil havde i leje. Det drejede sig om matrikel 24i, som efter tilladelse til udstykning af 10. januar 1894 kunne sælges. Matrikel, hvorpå huset ligger, fik betegnelsen matr. 24m. En del af 24i var stadig udlejet til anden side og jorden kunne først overdrages når lejekontrakten udløb om 7 år. Prisen på jorden blev sat til 700 kr.

Kilde se matriklens registrant

Eline Laurensine døde den 10. maj 1895. i folketællingen 1901 ses, at datteren Ane Margrete Thorsen boede hjemme hos faderen , erhvervsbetegnelsen var hus- og syjomfru. Smed Hans Peter Thorsen døde på 66. slg. parcel i Vestermarie den 15. maj 1917, 75 år gl., begravelse i Aakirke. Han boede de sidste år hos sønnen Niels Johan Thorsen, som var vendt hjem fra Amerika.

1907-1909 Niels Johan Thorsen (1883-) og August Katrine Mortensen

1907 19. november, skøder Niels Peter Thorsen til sin yngste søn Niels Johan Thorsen for 3000 kr

Niels Johan Thorsen, smedesvend, giftede sig den 4. november 1906 med August Katrine Mortensen (4/4 1881 i Klemensker)

Det var Augusta Katrine der solgte ejendomme til Andreas Madsen Kjøller, da hendes mand Niels Johan Thorsen befandt sig i Wennepin, Illinois i Nordamerika. Fuldmagt og attest fra flere indskrevet i skøde og panteprotokollen.

Niels Thorsen kom tilbage fra Nordamerika og familien slog sig ned  på 66. slg. parcel i Vestermarie og drev smedeforretning der. (Vejviseren 1927)

I en annonce i Bornholms Tidende annoncerede han den 7. september 1927 sin ejendom til salg. Han ville flytte til et hus i en by. ”Smedie og Landbrug, 4½ td. Land, beliggende ved Landevejen, 2 km fra Aarsballe, 10,4 km fra Rønne, Elektrisk lys og Blæser”.

1909-1917 Andreas Madsen Kjøller (1851-1917) og Kirstine Margrethe f. Larsen

Skødet blev udfærdiget 1909 1/10 til Andreas Madsen Kjøller, der var avlsbruger.

18. juni 1917 døde Andreas Madsen Kjøller og ejendommen med hartkorn på 1 skp. 2 fdk 1 1/4 album. Salgspris for jord, hus og besætning på 1 ko og 15 høns var 3.800 kr

1917-1931 Christian Frederik Jensen

I skødet er Christian Frederik Jensen arbejdsmand, i vejviserne 1925+1927 husmand.

Skødet udfærdiget 1917, 15/9 til Christian Frederik Jensen

1931-1941 Alfred Georg Jensen

1931, 6/3, skøde til Alfred Georg Jensen, pris 3000 kr

1941-1969 Christance Helene Kofoed, f. Hansen (-1969)

1941, 26/6, skøde til enkefru Christence Helene Kofoed, f. Hansen på Tyndekullegård.  Pris 6950 kr. Huset var ubeboet i Vejviseren for 1942.

Christance Kofoed, enkefruen på Tyndekullegård, brugte huset som bolig for sin fodermester. I vejviseren 1944+46 hed han Carl Olsen. Vejviseren for 1948 hedder fodermesteren Karl Munch.

1969-1974 Dagny Henriksen

Dagny Henriksen, Tornegård i Knudsker, arvede huset efter Christance Kofoed. Hun lejede huset ud. Ejendomskyld på 12.000 kr.

1974-1979 Aksel Buchard

Han købte huset for 7500 kr i 1974

Annonce i Bornholms Tidende 30. december 1978

1979-1987 Jørn-Ole Rasch

Han fik skøde på huset for 350.000 kr. Ejendommen blev ikke brugt som fritidshus, men som helårshus.

1987-1990 Laila Lindevang

Skøde den 17/12 1987 på 205.000 kr

1990-1996 Kurt Sneider

Skøde 13/11 1990 på 250.000 kr

Annonce Bornholms Tidende 18/7 1996

1996-1999 Sonya Hedegaard Amaru

Skøde 3/10 1999 på 278.000 kr

1999- Helen og Lars Fischer

Skøde 10/9 1999 på 380.000 kr

Bornholms Tidende 26. maj 2018