Udbyggersted øst for Nørregaard

Forsvundet udbyggersted – vest for Stjernebakken

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Det ældste matrikelkort, der er tegnet i 1818 og brugt fra 1824-1856

Sognekortet fra 1860, der viser de nye matrikler efter udskiftningen. Husene er reelt en gentagelse af det ældste matrikelkort

Luftfoto 2008 med markering af det forsvundne udbyggersted.

Jeg er ikke sikker, men jeg tror, at dette sted er et af de ældste udbyggersteder på Nørregaards grund. Dets beliggenhed op til den gamle grænse til udmarken peger på et oplagt sted at placere en beboelse. Vi ved at der var to udbyggere i 1721, som blev anklaget for ulovlig indtagelse af kongens udmarksjord. De to må være dette sted og Stjernebakken.

1697 Hans Mogensen og hustru

Jeg antager, at det var her udbygger Hans Mogensen boede, da han i 1697 blev anklaget for tyveri af mel fra en lade om natten og for at have slået en kvie ved Lærreds Myre, og som han blev hængt for den 26. april 1697. Tyvens bopæl på 19. gårds grund kaldtes ”Lille Krashavegården”, som senere i historien ikke skal forveksles med selvejergården af samme navn.

Sagen har jeg beskrevet i referatet af Nørre herreds tingbog for 19. marts 1697 Pag. 346a:

Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Mogensen, udbygger på Anders Hansens grund i Nørregaard i Klemensker, for tyveri. Hans Mogensen blev fremstillet “løs og ledig” og bekendte følgende: Mellem den 8. og 9. marts gik han fra sit hjem om natten til Hans Knudsens, som er den 11. gård i Klemensker (St. Knudegaard). Den nordre port stod åbent og gennem et hul kunne han åbne op til melhuset. Der fandt han en tønde med mel, som han øste over i en sæk, som han havde med sig. To gange måtte han ride tilbage til sit hus med melet den nat.

Sandemanden og nogle gode mænd ransagede hans hjem og fandt det stjålne mel. Han havde nået at bage seks brød. Under ransagningen fandt de en hud. Hans Monsen måtte tilstå, at den havde han fået omkring Sankt Hans dag om natten på lyngen ved Lærreds Myre. Han havde set en kvie som lå i måneskinnet. Han slog den for panden og flåede den. Kødet huggede han stykker og kørte det hjem på sin lyngvogn. Han bildte sin kvinde ind, at han havde købt det af en mand. Han havde intet andet på sin samvittighed end disse til forbrydelser.

Amtsskriveren, der førte sag mod udbyggeren Hans Mogensen fra Klemensker for tyveri af en tønde mel og en ung nød på lyngen, forlangte at tyven skulle straffes med døden. Tyvekosterne værdi var i alt 8 daler og 2 mark. Herredsfogeden med sine otte meddomsmænd dømte Hans Mogensen fra livet ved hængning fra galgen i følge kgl. majestæts forordning af 4. marts 1690, samt at betale “igæld og tvegæld” samt miste sin boeslod og sagens omkostninger.

Dommen blev stadfæstet på landstinget den 14. april 1697

I Amtsregnskaberne ligger et regnskab for dom og henrettelse af Hans Mogensen. Skarpretteren fik 5 slettedaler for sin umage!

Da tyven mistede sin boeslod, måtte der ske en vurdering af hans bo. Skiftet skete den 20. maj i huset.
Hans værdier bestod af en gammel vogn, en gammel brun hoppe, en rød blisset hoppe, en blakket ko,, en lille håndkværn, hvor den underste sten var brækket, en tønde havre, en harve, en gl. kiste, en aar (plov), e gl. høstiger – i alt vurderedes boet til 16 slettedaler 12 skilling. Udgifterne til transport, smed til fangejern, mad til fangen i hovedvagten i Rønne, skriveren, kaldsmændene og 3 sld. 2 mark til skarpretteren for at ophænge tyven i galgen. Udgifterne oversteg værdierne med godt 7 slettedaler.

1721 – udsnit fra Jordebogsekstrakt fra 22 april over udmarkens fæstebreve i Nørre og Østre herred (Rentekammeret)

-1721- Jens Jensen

Det er svært at afgøre om det var Jens Olsen eller Jens Jensen, der boede på dette udbyggersted

1788-1789 Anders Bendtsen (-1789) og Sidsel Hellisdatter

Anders Bendtsen døde den 23. juni 1789. Der findes et skifte efter Anders Bendtsen fra 12/8 1789. Det oplyser at Anders Bendtsen og hans hustru havde solgt Nørregaard omkring fastelavn 1788 og derefter flyttet til udbyggerstedet. Den nye ejer af Nørregaard var Poul Hellisen, som var Sidsel Hellisdatters bror. De havde modtaget betalingen (1200 slettedaler) for Nørregaard.

Anders Bendtsen overtog huset på 9 stolperum og fæstet på Kongens Mark og den 19. slg. fortorv. Boet var ret rigt. Værdien blev opgjort til 112 daler 2 mark 15 skilling. En sølvstob og otte sølvskeer var hendes fæstensgave, så det blev overgivet hende, men vurderet til 10 dalers værdi. Huset blev kun vurderet til 16 dalers værdi. Poul Hellisen skyldte boet 20 daler, således at boet sværdi var 132 dale 2 mk 15 sk.

Boets gæld var derimod 151 daler, hvorfor boet stod i underskud.

Anders Bendtsen var gift tre gange: 1. gang med Barbara Kirstine Jensdatter, gift 2. gang med Maria Jensdatter (ingen fælles børn) og gift 3. gang med Sisela Hellisdatter.
Anders Bendtsens børn med Barbara: Bendt Andersen (f. 1767), Kirstine Andersdatter (f. januar 1769), Anders Bendtsens børn med Sisela: Barbara Marie (f. 1775), Kirstine Andersdatter (f. 1777), Anna Margrethe Andersdatter (f. 1779), Ingeborg Andersdatter (F. 1781) og Hellis Andersen (f. 1783)

1788-1789 Jørgen Henriksen Reinholdt og Sidsel Hellisdatter

Enken efter Anders Bendtsen giftede sig med Jørgen Henriksen samme år som han døde. Et stykke af fæstejorden på 1 td sædsjord og 1 td Kløvgang, som tilhørte kongen, overgik til naboen, udbyggeren Jens Jørgensen, den 29/4 1790.

1822-1827 Hans Jørgen Sonne og Ellen Kirstine Hansdatter

1822 14/10 Gårdejer Jørgen Jensen Sonnes fæstebrev til Hans Jørgen Sonne og hustru Ellen Kirstine Hansedatter på livstid, omtrent 12 tønder sædsjord og til havre 1 tdr ? hvorpaa… [2 linjer er ulæselig på grund af overskrivning].. nordre side til 18. slg og de øvrige sider til 19. slg.s jord, 3 små enge beliggende ved benævnte bortfæstede havrejord, omtrent til dr? Hos hjor?, 1 do Eng beliggende i Øster fra Trægaards Høj, og grænser i østen og sønden til 23de selvejergaards Eng, i vester til Udbygger Ole Hans Eng og i nord til 22de Selvejergaards Eng af størrelse til omtrent ½ Læs Hø. Endvidere et lille stykke vester i Kannesjø kaldet, omtrent til 1 læs grønt høe (eller Rennen kaldet). Skellet grænser i sønder til 20. selvejers Eng, de øvrige til fornævnte 19. selvejergaards Eng. Den bemeldte kløvgang er beliggende iblandt den bemeldte henfæstede harvejord, og er omtrent af 2 skæppe land størrelse. Thi maa bem. Hans Jørgen Sonne og hustru bruge og beholde ovennæsvnte 12 td. Lands sædejord, benævnte eng og kløvgang, sin og hustrus livstid, og tillade dem at gjøre bemeldte fæstejord saa nyttig som de bedst vil. Årsafgift var 7 dr til nytår.  Udslettet den 2. november 1838 – fæsterettigheden blev solgt på auktion den 31. maj 1834.

1822-1833 Jørgen Hansen Pikker (o. 1788-1853) og Karen Kirstine Pedersdatter (-1829)

Karen Kirstine Pedersdatter født 1781 og hun døde 30/9 1829.

Ungkarl Jørgen Hansen blev gift med pigen Karen Kirstine Pedersdatter den 28. juni 1813. Vidner til ægteskabets indgåelse var Jørgen Hansens far Hans Jørgen Pikker på Vestre Bedegadegaard (10. slg.) og Karen Kirstines far Peder Nielsen på St. Knudegaards grund (11. slg.s grund).

Børn: Anne Cathrine Jørgensdatter (f. 16/1 1814 på 11. slg. grund), Peder Hansen (f. 18/5 1817 på 4. slg.), Hans Jørgen (f. 2/6 1821 på 4 .slg.- døde ung), Jens Jørgensen (f. 7/3 1824 på 4. slg.)

I 1814 boede familien på St. Knudegårds grund (11. slg. grund), hvor Jørgen Hansen var udbygger. Den 17/12 1817 købte Jørgen Hansen Pikker hovedlodden af Søndre Muregaard (4. slg.) samt en ”udparcel” kaldet ”Ellelykken” i Klemensker for 600 rigsbankdaler navneværdi. Med i købet fulgte bygninger og ”herligheder” til gården.

Jørgen Hansen Pikker måtte låne 366 rbd 4 mark af kirkens kapital ved kirkeværgen Morten Pedersen mod pant i 4 slg. hovedparcel kaldet Elleløkken og huse og herligheder. Pantebrevet blev udslettet efter en kvittering af 31. december 1834.

Jørgen Hansen Pikker måtte udrede undentag til Hans Pedersen og hustru Ane Catrine Jørgensdatter, som boede på gården. Jeg er ikke klar over om disse to engang havde ejet hovedparcellen eller om det skyldtes andre forhold. Undentagskontrakten fra 24. januar 1823 blev tinglyst, således at efterfølgende ejere var pligtige til at underholde de to, så længe de levede.

Fra Muregaards hovedparcel til Nørregaards grund

I 1826 solgtes Muregårds hovedparcel (eller mageskiftedes?) med Tønnes Jensen Kure, hvordan vides ikke da jeg ikke har kunne finde skødet. Familien flyttede derefter til 19. slg. grund og overtog Hans Jørgen Sonnes fæstebrev fra 1822.

Skødet på huset på Nørregaards grund blev først udfærdiget i 1829 og tinglæst 17/2 1832, altså lang tid efter, at han var flyttet. Årsagen til denne sendrægtighed skyldes ofte at den næste ejer af huset ikke kunne bevise, at han var kommet lovligt til det, hvilket kaldtes at “have adkomst til huset”. Sælgeren af huset var Hans Jørgen Sonne, som kaldte det for nyopført. Han aftalte en pris på 50 rbd med Jørgen Hansen Pikker, hvilket vel indikerer at det var et hus opført med gamle materialer. Skødets dato er 10/6 1829, men familien var for længst flyttet ind i huset.

Karens død den 30/9 1829 blev anmeldt til skifteforvalteren den 2/10 1829, men først den 11/2 1830 blev der afholdt skifte.  Årsagen til det sene tidspunkt var skifteskriverens forfald på grund af sygdom i hjemmet. Skiftet er detaljeret og oplysende mht. fæstebrev, hus og værdi af indbo.  Huset blev vurderet til 150 rbd og var på 9 fag. Boet værdi var på i alt 241 rbd. Gælden blev opgjort til 332 rbd, heri et lån på 200 rbd af Jørgen Hansen Riis i Olsker. Boet var altså insolvent, som i skiftet kaldtes fallit, men kreditorerne anså enkemand som reel og havde evner til at betale sine lån som aftalt, hvorfor han kunne blive siddende i sit hus og beholde sit fæste, hvilket dog ikke skete!.

Hørproduktion

Skiftet fra 1830 havde ingen husdyr eller hest, hvilket er mærkeligt. Der var heller ingen landbrugsredskaber, der kunne tyde på avl af afgrøder på nær hør. Hørren var opmagasineret og fyldte et halvt stolperum op til bjælkerne til en værdi af 10 rbd.

At dyrke hør krævede gode jordbundsforhold og at det næppe lod sig forene med kvægdrift. Måske er netop dette udbyggersted indhegnet til formålet?

I hjemmet var en væv med tilbehør, sax på bom, uldsaks, vævsker og hørrive, der tyder på at hør- produktion og forarbejdning.

Skiftet oplyser, at Jørgen Hansen Pikker havde modtaget fæstekontrakten på jorden på 19. slg. grund med dato 14. oktober 1822 og at fæstekontrakten var læst på tinget den 30/7 1824. Desværre er skøde og panteprotokollen netop for denne periode yderst mangelfuld. Fæstebrevet er der ikke.

Fra udbygger til indsidder

Den 30/10 1830 giftede Jørgen Hansen Pikker, enkemand på 43 år, sig med enke på 57 år i Rø, Margrethe Sivart Larsen, der boede på 25. slg. fortorv (Spellingehus) i Rø.

Samtidigt med at Jørgen Hansen Pikker fik tinglæst sit skøde på huset på 19. slg. grund den 16/2 1832 underskrev han et pantebrev udstedt til ungkarl Andreas Hansen Møller i Olsker for et lån på 300 rbd. Som sikkerhed satte han huset og fæstebrevet fra 1822 og alt løsøre. Nu kan man se, at han har anskaffet sig avlsredskaber, 2 heste og 2 køer. Lånet må have været optaget for at indfrie lån, som han tidligere har optaget.

Han klarede ikke likviditetsvanskelighederne og måtte forlade sit hus på Nørregaards grund. I folketællingen for 1. februar 1834 betegnes han som lyngriver og, sammen med sin søn Jens Jørgen Pikker på 10 år, boede de hos Peder Sivartsen, som var Sivart Larsens søn, i Spellingehuset i Rø.

Den 31. august 1834 blev fæsterettigheden til jorden, som var fastsat ved fæstebrevet fra 14/10 1822, sat på auktion. Fæstebrevet blev købt af Nørregaards ejer Jens Andersen Møller.

Hvor længe Jørgen Hansen Pikker boede i Spellingehuset ved jeg ikke. Men i 1840 og 1845 boede han, som enkemand, hos sønnen Peder Hansen på Bolbygaards grund. Han døde den 16/4 1854 som fattiglem i følge kirkebogen. Kirkebogen oplyser i øvrigt, at han var født i Rø og hans far hed Hans Jørgensen. Min tilføjelse er, at faderen ofte blev kaldt “Hans Jørgen Pikker”.

1834 (1837)-1839 Jens Andersen Møller (o. 1774-1843) og Karen Catrine Nielsdatter (o. 1777-1841)

Jens Andersen Møller var Nørregaards gårdejer, da han købte fæsterettighederne fra 1822 og huset, som Jørgen Hansen Pikker havde boet i. Jens Andersen Møller solgte gården til Jens Jensen Marker i 1837 og dermed ejendomsretten til jorden. Jens Andersen Møller og Karen Catrine flyttede ind i det 9 fags store udbyggerhus, hvor de boede til deres død.

De havde en hjemmeboende søn Jeppe Hellissen, som skulle overtage udbyggerstedet efter deres død.

Den ret store fæstejord blev delt i 1839, således at de gamle kunne beholde halvdelen af 6 tønder land og blive boende i huset så længe de levede. Gårdejeren Marker udstedte et nyt betinget fæstebrev til Jens og Karens søn Jeppe Helliesen. Der må have været udstedt en undentagskontrakt mellem forældrene og sønnen i 1839, således af de to gamle kunne kalde sig af aftægtsfolk.

1839-1843 Jeppe Hellissen (1818-) og Ane Marie Pedersdatter (1814-)

Ungkarl Jeppe Hellissen er født i Østerlars. Forældrene er ovenstående gårdfolk Jens Andersen Møller og Karen Catrine Nielsdatter.  Jeppe giftede sig den 29/5 1840 med Ane Marie Pedersdatter født 18/3 1814. Hun var gårdmandsdatter af Peder Sonne Rasmussen, senere Lille Dammegaard.

Samtidigt med undentagskontrakten med forældrene kunne han overtage hus og fæstejord. Fæstebrevet fra 6/7 1839 udstedt af gårdejeren Jens Jensen Marker, lød på  60 år, til ungkarl Jeppe Hellissen omfattede en husgrund, der lå norden for gården, der førhen var fæstet til Hans Jørgen Sonne i fæstebrevet af 14/10 1822. Foruden ½ skæppe land ager og eng på den søndre side, omfattede den så meget som et læs grønt hø i den såkaldte vestre mose. Det hele blev på omtrent 13 tønder land til havre. Det bemærkedes at forældrene, Jens Andersen Møller og hustru, efter kontrakt af 9. februar 1837 havde ret til at dyrke omtrent 6 tønder land af denne jord så længe en af de to levede. Afgifterne delte mellem de to fæstere. I margin er der tilføjet: “Udslettet 30/5 1852”.

Børn: Stine Marie Hellissen (f. 30/5 1841 i Klemensker), Laurencine Marie Hellissen (f. 10/8 1844 i Rø)

Efter at Jeppes far var død i 1843 og at de slap for undentag til de gamle, solgte han hus og fæsterettighed og flyttede til Lindeskoven i Rø.

1843-1846 Marcus Marcussen (1807-) og Anne Cathrine Jensdatter (1810-)

Der er ikke mange oplysninger om Marcus Marcussen andet end at han boede på Nørregaard i 1828. I kirkebogen blev han udlagt til barnefader for Hans Marcussen, født 7/10 1828. Moderen var en ugift kvinde ved navn Anne Cathrine Jensdatter, der også opholdte sig på Nørregaard. Blandt faddere var de todbyggere på 19. slg. gr. Poul Hansen og Hans Jørgen Sonne. I en anmærkning i margin oplystes at de to gange var lyst til ægteskab for disse før barnet blev født.

De blev gift den 31/10 1828 og her oplystes det, at han var skomager og at han opholdte sig på Nørregaard.

I følge brandforsikringen skulle han have ejet huset allerede i 1841.

Et pantebrev fra 3/7 1843 fortæller, at Marcus Marcussen lånte 200 rd af Christian Wilhelm Johansen af Allinge med sikkerhed i det hus han boede i på 19. slg. grund på 9. fag, samt fæsterettighed til jord matr. 368 og 370, som kaldtes for Gulleriis ? og Skrubbekrak i Klemensker, henhørende til Allinge Bys Vang, der var på ca. 5 tønder land.  Der var ikke tinglyst adgang til hus eller fæstejord.

Huset blev forsikret for første gang. Brandtaksationsprotokollen for 22/11 1841 læses: ”et hus paa 19 selvejergaards grund , ejes af Marcus Marcussen, ej førhen forsikret; a Huset bestaar af 9 Fag, 3½ alen høj, 8 alen bred, opført af egetømmer og blandings overtømmer, klinede vægge og straatag, 2 bræddegavle, 4 fag vinduer, 5 døre, 1 port, 1 skorsten, 1 bageovn, indrettet til beboelse, lo, lade og stalde samt vognskur, 4 fag á 45 rd= 180 og 5 fag á 26 rd = 130, i alt 310 rd. Brandredskaber forefandtes, bygningen skønnedes forsvarlig mod Ildsvaade.-

1846-1849 Jens Christensen (1791-1849) og Karen Kirstine Pedersdatter (1789-1846)

Jens Christensen var født 28/8 1791 i Østerlars af 16 vg. gårdmand Christen Jensen. Karen Kirstine Pedersdatter er født omkring 1792 i Rø, datter af Peder Jensen og Bodil Marcussen på 7. vg. Store Hallegaard i Rø.

I perioden 1822-1845 ejede de Kannikegård (11. vg.) i Klemensker. Ifølge afgangslisten flyttede familien til Knudsker i foråret 1845. Ifølge tilgangslisten returnerede de til Klemensker i foråret 1846 fra Nylars som udbyggere. Karen Kirstine døde kort efter den 27/5 1846 54 år gammel på 19. slg. grund.

Børn: Peder Christensen, (f. 19/4 1825) og Marcus Peter Christensen (f. 20/12 1827)

Jens Christensen døde på 19. slg. grund den 26/1 1849 kun 7 dage efter han overdrog huset til sin søn Marcus Peter Christensen, der var omkring 22 år gammel.

Undentagskontrakten fra 19/1 1849 var samtidigt skødet, hvor Jens Christensen solgte hus og overdrog fæstejorden til sin søn Marcus Peter Christiansen. Købesummen var 600 rd. Betingelsen var at Jens Christensen skulle forsørges resten af sit liv med husly, føde og klæder, renlighed, oppasning og pleje i sin alderdom i særdeleshed i sygdomstilfælde. Han betingede sig at hans seng blev stående i stuen med kakkelovnsvarme. Desuden krævede han ret til at tage spise og drikke, hvornår han ønskede. Hvis han ikke var fornøjet med sit ophold, så kunne han flytte, men have udbetalt 500 rd af ejeren eller besidderen af huset. Ved død skulle han kristeligt og velanstændigt begraves.

1849-1850 Marcus Peter Christensen (1827-)

Marcus Peter Christensen levede af jordlodden i en kort periode. I 1850 boede hans storebror i huset, men folketællingen i 1855 boede han alene på 19. slg. grund. I 1860 var han avlsbruger, men ikke lokaliserbar i følge folketællingen. Det har ikke været muligt, at følge ham længere.

1850- Christian Pedersen

Det er ikke sikkert, at Christian Pedersen købte huset af Marcus Peter Christensen og overtog fæstejorden. Christian Pedersens lån af gårdejeren, kan betyde at Christian Pedersen købte huset.

Pantebrev 6/11 1850 til gårdejer Anders Christiansen på Nørregaard for lån på 200 rbd. Christian Pedersen der boede på 19. slg. satte sikkerhed for lånet i hans iboende hus på 9 fag og lejeretten til jorden efter kontrakt 12. april 1847. Huset var brandforsikret den 30. september 1848.  Pantebrevet udslettet 4. august 1852.

Sandsynligvis blev jorden (matr. 27d – eller parcel nr. 4) herefter lagt til Stjernebakken først som lejejord og dernæst i 1864 som ejendom.