Klemensker kro – Klemens Storegade 12

Klemens kirkemark, undertiden også benævnt som beliggende på Kongens Mark og beboer kaldt for præstens eller præstegårdens udbygger.
Matrikel 118a. Jordlod, der under udskiftningen havde matrikelnummer 144 og som henførtes som liggende under 1. selvejergårds fortorv, hvilket kun var en formeld fordelingsbetegnelse.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Realregisteret 1. rk. 2. sæt for matrikel 118 – kroen

Realregister 2. række for matrikel 118

Realregister for matrikel 58k i 2. række – Jordlodden, der hørte til kroen, blev solgt 8/9 1910 Mads Stender til Ernst Olausson.

Udsnit af ældste matrikelkort, der var i brug i perioden 1828-1858

Matrikelprotokollen (o 1827) før udskiftningen

Matrikelnummer 144 (røde tal)
Ejer: Hans Majestæt Kongen.
Brugeren Bendt Rasmussen, med husplads og have. En Husplads og have tæt sydvest for Kirken. Jordene er af Kongens Udmark og ifølge Forordningen af 15. April 1818 ansat til 1 fdk hartkorn. I alt 3 5/14 tønder land

Matrikelprotokollen (o 1846) efter udskiftningen

Nye Matrikelnummer 118 (blå tal)

Ejer H. maj. Kongen, bruger Jens Mortensen. En samlet bebygget Lod syd ved Kirken. Jordene er udfæstede fra Kongens Udmark og ifølge Forordningen af 15. April 1818 ansat til 1 fdk. Hartkorn. (Forandret matr. 140b, fol 149). Er 5 9880/14000 tønder land.

Ældste historie

Huset lå på “Sct. Clemens kirkemarch” – kongens udmark – på den del som præsten havde (eller mente at have!) rådighed over. I forbindelse med Rentekammerets nedsatte kommission i 1720-1721 nævnes ejendommen flere gange.

Sammenholdt med Nørre Herreds tingbog, kan man med nogenlunde sikkerhed fastslå, at huset har fungeret som kro og herberg, det meste af tiden.

Hammers kort 1750. Kroen er markeret med rød ring. Præsten nævner i 1720, at der ligger fire udbyggere på præstegårdens del af Klemens Kirkemark.

Præsten betalte fæsteafgiften i 1721 og den årlige skat af jorden i de første år. Og man kan se, at præsten havde forkøbsret til huset, på samme måde som selvejerbønderne havde det til sine udbyggeres huse. På den måde var husets beboer knyttet kirken, var præstens medhjælper og bistod med arbejdskraft i jord og i embede. Ofte blev de kaldt præstens tjenere. For eksempel  var beboeren ofte vidne i pager i præstens retssager mod kirkesognets beboere.

At huset beboer serverede drikkevarer fornemmes allerede i 1705 og i 1708 blev stedet endda nævnt som Klemensker kro i straffesag, hvor beboeren vidnede i retten.

”Krohuse” var ikke tilladt udenfor købstæderne, hvorfor dette udtryk sjældent blev benyttet regelmæssig før i 1800-tallet. På Bornholm var reglerne lempeligere; selv om krovirksomheden var synlig blev den ikke retsforfulgt.

Hus og havepladsen, der lå tæt syd for kirkemuren og adskilt fra fæstejordlodden, der lå vest for huset, hvilket ses på det ældste matrikelkort. I perioden 1793-1811 var jordlod og hus- og haveplads adskilte.


Beboere i Krohuset


1705-1717 Gammel (Gamell) Andersen og Kirstine Pedersdatter

Gammel Andersen døde før 17/7 1717. Skifte 17/7 1717 Landsogne 16 side 557. Gammel Andersen døde i ”et lidet huus ved Clemmeds Kierche” på Præstegaards Grunden. Huset bestod af 10 stolperum, heraf 3 stolperum lade med stænge over, 2 stolperum stue, 1 stolperum forstue med ildsted, østen til 3 stolperum ladehus og 1 stolperum over boe (?) og en røste derefter, samt en røste sønden til.”

Deres børn (i flg. Skiftet): Anders Gammelsen, myndig, Sidsele Gammelsdatter som var i ægteskab med Jens Esbersen, boende på Jørgen Hermands grund. Den yngste datter var Kirstine Gammelsdatter, som broderen værgede for.

Nørre Herreds tingbog

I en retssag den 13. juli 1708 blev “Klemens Kro” nævnt første gang i tingbogen. Slagsmål skulle retsforfølges, hvorfor Gammel Andersen i Klemensker blev stævnet for  “klammeri” med Peder Nielsen. Gammel Andersen fortalte, at han ved midfaste solgte noget øl til Peder Nielsen. Da de sad og drak øllet indtil Peder Nielsen pludselig sit snit til at slå Gammel Andersens trækande i stykker. Gammel Andersen sagde, at når man kommer til en mands hus for at drikke øl, så bør man ikke slå kande itu. Så fik Gammel Andersen hug og de tog hinanden i håret. Herefter slog de hinanden med knyttede næver. Gammel Andersen var blevet ret dårlig og måtte ligge i sengen i lang tid.  Peder Nielsen forlod landet (Bornholm) da han troede, at han havde slået Gammel Andersen ihjel ved Klemens kro. Sagen blev løst i mindelighed mellem Gammel Andersen og slægtninge til Peder Nielsen.

I en sag den 12. april 1709 blev Gammel Andersen stævnet af kirkeværgen for tyveri af et 9 alen langt bord, en spade. Tyveriet skulle have sket i 1707, da kirken blev repareret. To lange brædder havde efter arbejdet ligget i våbenhuset, hvorfra de var forsvundet. Spaden, som kirken ejede to af, blev udlånt til folk i nærheden af kirken. Andersen påstod at han havde fået brædderne af murmester Johan Jørgensen fra Rønne, men at han havde betalt den gamle kirkeværge for plankerne, dør og spade.

Laurs Hansen, kirkeværge til Klemensker kirke, meddelte herredsfogeden, at han og Gammel Andersen, i overenskomst med sognepræsten, var kommet til venlig enighed. Ingen havde andet en godt at sige om hinanden, hvorpå de gav hinanden hånden. Sagen blev herefter frafaldet.

Den 2. oktober 1711 vidnede Gammel Andersen i en skattesag. Her er det tydeligt, at man hos Gammel Andersen kunne holde hvil og drikke, når man var på farten, altså en krovirksomhed.

Den 21. juni 1715 omtales Gammel Andersen ”Ved Clemens kirke” og som et sted, hvor man kunne aflevere ”et øg” til afhentning.
Den 21.august 1716 omtaltes Gammel Andersens lillebror Hans Andersen, som havde adgangsret til Aarsballegaard, 41. slg.

En retssag den 30. juli 1717 handlede om ære mellem naboerne, gårdmændene Hans Jensen fra 60. gård og Rasmus Eriksen fra 64. gård. Søndag den 2. juli havde Hans Jensen drukket brændevin mellem ”Gammels Gaard” og kirkegårdsgærdet. …. Rasmus Eriksen havde haft sin hest hos Gammel Andersen, medens han havde været i kirken. Foruden udskænkning i Gammelsens gård havde Søren Sørensen en ølvogn stående, hvor der blev udskænket øl.

Gammel Andersen optræder i tingbogen, som boede på præstegårdens grund og flere gange nævnt som præstens medhjælper.

 

1717- Anders Gammelsen og Martha Mogensdatter

Martha Mogensdatter var datter af udbygger på 47. sg. gr. Mogens Hansen og Kirsten Madsdatter – (se skifte 17/3 1746 LS 36 side 460)

Nørre herreds tingbog 29/4 1718

Røveri af sølvfad fra Klemens kirke sidst i november 1717. læs artikel på min hjemmeide HER. En del af handlingen fandt sted hos Anders Gammelsen første påskedag 1718. Anders mor, Kirstine sal. Gammel Andersens, blev afhørt om sagen. Hun havde hørt en del om røveriet af de forskellige folk, der havde gæstet hendes bord. Der var endda overnattende folk i huset.
Anders Gammelsen virkede som præsten Jørgen Sandbyes ”udskikkede fuldmægtig” som stævnede folk for manglende udført dagsarbejde (14/10 1718).

Anders Gammelsen lejede 4 skæppe land jord fra Aagaard, 9. vornedgård, Peder Larsen, hvilket var ulovligt for vornedgårde. Afgrøder måtte ikke ”udføres” fra fæstejord. (24/2 1719)

Præstens udbygge på Kirkemarken

Kgl. Fæstebrev 19. februar 1721 til sognepræsten Jørgen Sandbye omfattede jordlodder til fire udbyggere på den del af udmarken, som præsten disponerede over. En jordlod var en løkke på 1 tønde 2 skæpper bygjord, som Anders Gammelsen havde i brug. Årligt skulle Anders Gammelsen betale 3 mark 12 skilling og fæstesummen var 2 mark 8 skilling.

Anders Gammelsen må have arvet huset efter sin far Gammel Andersen. Imidlertid eksisterer beviser for at Esper Hansen overtog huset i 1726. Anders Gammelsen vedblev at bo på præstens udmark og i  skattelister i 1746 er han ”præstens 2. udbygger”, hvor Esper Hansens søn, Peder Espersen, var ”præstens 1. udbygger”. Forklaringen kan være, at det har været et dobbelthus.


1726-1739 Esper Hansen og Johanne Madsdatter.

Johanne Madsdatters forældre var Mads Ollufsen og Birgitte Pedersdatter på 42. slg. I Klemensker
Esper og Johanne blev gift før 1702.

Skifte 26. marts 1737 efter Esper Hansen

Værge for enken var Anders Gammelsen.
Kreaturer: en lille brun hoppe 4 rd, endnu en brun hoppe 1 rd 2 mk, En rødrygget ko 4 sld, en plov med tilbehør 3 mark, en vogn med fire gl. hjul og jern for 3 mark, herfor fandtes adskillige boskabsvarer, men efter som enken såvel som de umyndige arvinger og værger foregav at alt hvad en videre fandtes havde sønnen Peder Espersen, som er gift, overtaget og ville svare boets gæld. Mandens ifareklæder blev delt mellem arvingerne.

Huset 7 stolperum blev fremvist at enkens laugværge Anders Gammelsen, som også fremviste et dokument på halv rigsdalers papir dateret Clemens Præstegaard den 20. september 1726 som var til mening at sal. Esper Hansen havde antaget at bebo dette hus, på præstegårdens udmark, som hans hjælper. Esper Hansen udfærdigede et pantebrev på 25 sld. til salig Hr. Elias, sognepræst til skt. Clemens kirke, som han var forpligtet til at betale rente for hver Mikkelsdag. Efter præstens død betalte Esper Hansen til enken Magdalene efter hr Elias indtil hendes død. Derefter betalte han til Christen Opdahl. Betalingen bestod af renter og afdrag. Ved skiftet blev der vedstået, at Anders Gammelsen havde betalt 10 sld. til Esper Hansens bo for at indløse pantebrevet. Anders Gammelsen havde derfor pant i huset, hvilket kunne forblive der, så længe enken kunne betale renter og afdrag. Esper Hansen havde en arvekapital på 10 daler 8 skilling efter Esper Madsens dødsbo (bror til Johanne Madsdatter) , dat. 22 januar 1732. Renter i 5 år 2 måneder var 2 daler 2 mark og 6 skilling. Værgen til Esper Madsens arving, Jacob Espersen i Rønne, fik udlagt den brunryggede hoppe og den rødryggede ko, kalven og den gl. plov

Deres børn (efter skifteoplysninger): Peder Espersen, myndig her i huset, Lisabeth Espersdatter, gift m. Jørgen Frost, Rønne, Birithe Espersdatter, f. o 1709, tjener i København, Walborrig Espersdatter, f. 1713, Karen Espersdatter, f. o. 1715.


1739-1761 Peder Espersen og Karen Espersdatter

Kgl. Fæstebrev den 18. februar 1739 på udmarksjord til Peder Espersen (side 235). Jorden 1 tønde 4 skæpper sædsjord var tidligere fæstet til Esper Hansen og som han døde fra. Enken havde afstået til denne unge karl Peder Espersen mod at han giftede sig med datteren efter bevis den 27. januar 1739.

Skifte 27/4 1759 efter Karen Espersdatter, Peder Espersens hustru i et hus på Kirkemarken. Der var intet at holde skifte og deling over.

1761-1791 Jens Olsen og 1. Karen Olsdatter og 2. Susanne Larsdatter

Jens født o. 1724.
Karen Olsdatter døde i 1776
Susanne blev født o. 1737.

Kgl. Fæstebrev 21. april 1761 (side 193) på 1 td 4 skp sædsjord liggende udenfor præstegårdsgrunden til Jens Olsen. Jorden var tidligere fæstet af Peder Espersen, som havde overdraget grunden til Jens Olsen med sognepræst hr. Froms tilladelse, til grunden hørte en hus og liden kålhave. I indfæstning var betalt 2 rd.
I margin i fæsteprotokollen har Skierbech tilføjet 16/5 1792: Jens Olsen havde afstået den 3. oktober 1791 husplads og liden kålhave til Peter Petersen Lind. Sandemanden og 2 kyndige mænd havde bedømt grunden til 1 skp. Land.


Jens Olsens børn med Karen Olsdatter: Ole Jensen, f. o. 1752, Anders Jensen, Jens Jensen, Elisabeth Jensdatter, f. o. 1760.
Den 3/11 1775 købte han Bolleris og Fogdedalen for 347 rd 32 sk. Kilde: Jordebogsregnskabet for 1776 pag. 31.

Bolleris og Fogdedalen arvedes af Ole Jensen, der solgte de 2 skovdele den 28/3 1810 til byskriver Peder Jespersen for 3.100 slettedaler. (side 395 i Skøde og panteprotokollen)

Skifte efter Karen Olsdatter 28. maj 1776 

Jens Olsen var velhavende og kunne love hver af de fire børn 100 slettedaler i arv. Skifteforvalteren mente ikke at boet var så meget værd, hvorfor skifteretten forbeholdte sig ansvarsfrihed for enkemandens beslutning.


I følge folketællingen i 1787 boede han på Præstegårdsgrunden og var skrædder, husmand og gift med Susanne Larsdatter. Han havde 4 tjenestefolk.
Fæstebrev 27. maj 1800 på jordlod på 1 tdl 4 skæpper ”uden for præstegårdsgrunden” til Ole Jensen, som faderen Jens Olsen havde haft i fæste og som han døde fra. Indfæstning var 2 rd og årlig afgift var 1 td 1 skp havre.

Jord og husplads blev delt i 1791 – Jorden på 1 td 4 skp forblev i Jens Olsens brug. I 1800 blev fæstet overdraget sønnen Ole Jensen, der fik fæstebrev 27/5 1800. Ole Jensen overlod jordlodden til Niels Mortensen, som fik fæstebrev 11/3 1811. Herefter er jordlod og husplads igen forenet.


1791-1793 Peder Pedersen Lind og Gertrud Marie Olsdatter

Peder Pedersen Lind blev gift med Gertrud Marie Olsdatter den 16/2 1791.Gertrud Marie Olsdatter var datter af Ole Rasmussen og Giertrud Michelsdatter, udbygger på 10. vg. (det er den ejendom der lå lige syd for Bjørnegård, som forsvandt i første halvdel af 1800-tallet.)

Kgl. Fæstebrev 3. oktober 1791 til Peder Pedersen Lind på livstid omfattende husplads og en lille kålhaveplads beliggende ved Clemens Kirke, som Jens Olsen forhen havde haft i fæste, og som han nu havde afgivet. Afgiften var årlig 1. skæppe havre og i indfæstning betaltes 24 skilling. Jens Olsen havde fæstet siden 21. april 1761.

Morten Pedersens optegnelsesbog  (se Bornholmske Samlinger 1991, side 85ff) oplyste at ”Petter Linds hustru fra Kroehuset ved Clemens Kirke blev begravet den 15. februar 1792.

Skifte efter Gertrud den 19/3 1792

Skiftet holdt i et hus på Kongens Mark. Gertrud efterlod sig en 17 uger gl. dreng Christian Petersen Lind. Peder Lind var glarmester. Den 3. marts var der afholdt registrering af dødsboet, der beløb sig til en værdi af 120 rd. 1 mk 10 sk. Han skyldte sin svigerfar Ole Rasmussen 117 rd, Jens Michael Olsen havde 30 rd. Til gode: Udbygger Frd, Olsen 20 rd. Edvard Olsen Sonne 2 rd 8 sk., afdødes udfart 20 rd. Med skiftets omkostninger var gælden på 210 rd 1 mk. Edvard Olsen Sonne, Hoglebjerg, kautionerede for enkemanden, hvorved han kunne blive boende.


1793-1798 Friderich Christian Falck

Kgl. Fæstebrev 30. oktober 1793 til Friderich Christian Falck (side 106) på en husplads og liden kålhave beliggende ved Clemens kirke, som Peter Petersen Lind tidligere havde haft og som han havde afgivet. Sandemanden og uvildige mænd havde ansat afgiften til 1 skæppe havre.


1798-1800 Lars Mortensen og Benedicte Sandbye Togsverd

Lars Mortensen var søn af Stjernebakken på KrashavevejMorten Mortensen på 1. vg. Ndr. Kirkebogård i Klemensker, f. o. 1773
Ft 1801 var han 28 år og gift med Benedicte Togsverd, datter af degnen Jørgen Sandby Togsverd. Hans erhverv var husmand med jord, smed og ved herredskompagniet.

Deres børn: Margrete Kirstine, f. o. 1798, Benedicte, døbt 5/3 1800

Kgl. Fæstebrev 16. januar 1798 til udbygger Lars Mortensen (side 14) på en husplads og liden kålhave ved Clemens Kirke, som Friderich Christian Falck sidste havde haft og afstået. Afgiften var skønnet til 1 skp. Havre årligt. Afgiften var den samme i proportion af det som Jens Olsen den 21. april 1761 var tilfæstet. Sognepræsten i Klemensker sogn forbeholdte sig ret til at fæste hus- og kålhaveplads, hvis Lars Mortensen ville bortsælge det på grunden stående hus til anden person.


Obligation 18/5 1798, læst 15/6 1798

Lats låner 350 rdl. Af corporal Mads Mortensen Skrædder. Som sikkerhed satte han det af Hr. Falk købte hus ved Clemens Kirke. Obligationen blev indløst 28/11 1800.

Skifte 22/9 1800 efter svigerfaderen degnen Sandby Togsverd. Heraf ses, at Lars Mortensen og hustru boede på 1. vg. grund, samme sted er også nævnt i folketællingen i 1801 – Se Østervang, Bollerisvej 3.

Skøde 12/2 1800

På hus fra Lars Mortensen til Ole Jørgensen Sonne. Salget omfattede et 11 stolperums stort hus på Kongens Mark nær ved Clemens kirke for 500 rdl. Alt nagelfast inventar medfølger, samt en sengeside i stuen med derover værende panel, en Huel (sengehul?) norden i stuen og en senge side i det vestre kammer. Desuden medfølger et brøndkar og vinde i haven. Køberen var ungkarl Ole Jørgensen Sonne og det var tilladt ham at flytte til huset i påsken 1800, men først overtage huset til pinse.

1800-1803 Ole Jørgensen Sonne og Anne Kirstine Espersdatter

Ole Jørgensen Sonne er født o. 1778 i Klemensker. Hans forældre var gårdejer af Bjørnegård kaptajn Jørgen Jørgensen Sonne (1751-1823) og Kirstine Hansdatter (-1795)
Ole og Anne blev gift den 7/6 1800. De fik en søn, døbt 28/8 1803 i Rønne og navngivet Esper J. Sonne. Ole og Anne blev skilt i 1805.

I folketællingen 1801 er han 22 år, husmand uden jord og kromand, ”er gebræklig og altsaa uduelig til Krigstjeneste”.

Ole Jørgensen Sonne døde på Bjørnegård den 13/2 1806. Mærkeligt at hans død ikke findes i kirkebogen, hverken i Klemensker eller Rønne. Dødsdato nævnt i skiftet.

Skifte 9/4 1806

Ole Jørgensen Sonnes far, Kaptajn Jørgen Sonne, bad om ikke at værge for sit 3årige barnebarn Esper, da han derved kunne blive beskyldt for partiskhed, da den anden arving var Oles fraskilte hustru. Værge for Esper blev hans morbror Hans Espersen. Registrering registrering fandt sted den 17/3 1806. I skiftet oplystes, at Wevest Peter Marcusen fra Rønne havde solgt afdødes hus for 160 rdl. Og at han manglede at afregne 70 rdl.

Skifte 2/7 1806

 Fuldmægtig for Ole Jørgensen Sonne, medens han levede, Wevest Peter Marcman, mødte til skifteforretningen og angav, at han havde solgt nu afdødes hus Plads no. 409 i Rønne for 100 rdl. (Det var et fem fags hus i nordre kvarter – Se skødet 20/4 1805  Ved registreringsforretningen 17/3 var indtægterne 8 rdl 4 mk 8 sk. Så boets indtægt blev nu opgjort til i alt 108 rdl 4 mk 8 sk.

Ole Sonne havde selv aftalt at hans fraskilte hustru skulle have 66 rdl. 4 mk. efter aftale den 8/11 1805. Ole havde selv betalt hustruen 10 rdl. Så der manglede kun udbetaling på 56 rdl 4 mk til den fraskilte Anne Kirstine.

I de to skifteforretninger blev intet nævnt om ejendommen ved kirken, hvilket må betyde, at han relativ hurtigt må have solgt denne ejendom flere år før. Sandsynligvis i 1803, hvor Hans Andersen bliver nævnt som beboer. Jeg har ikke fundet sjøde, der bekræftet denne antagelse.

1803-1811 Hans Andersen og Karen Kirstine Jørgensdatter

Hans og Karen blev gift 27/12 1802

Deres børn: Kirstine Marie, døbt 20/11 1803, Karen Margrethe, døbt 26/2 1806, Johanne Catrine, døbt 23/4 1809, Anne Marie, f. 16/12 1810.
I kirkebogen nævnes at alle børn er født ”ved kirken” og en enkelt gang betegnes Hans Andersen i kirkebogen som ”kromand”.


1811-1822 Niels Mortensen og Ane Elisabeth Larsdatter

Kgl. Fæstebrev 11. marts 1811 af jordlod på 1 td. 4 skp. Sædsjord, beliggende uden for præstegårdsgrunden til Niels Mortensen. Jorden var tidligere fæstet til Ole Jensen, som havde afgivet den. Årsafgiften var 1 td 1 skp havre ifølge rentekammerskrivelse af 1. august 1807. I margin er tilføjet at Niels Mortensen blev tildelt den husplads og kålhaveplads som tidligere havde været tildelt Jens Olsen den 14. april 1761. Underskrevet Bornholms amtstuen 22. april 1817.

Niels Mortensen blev født o 1790. Konfirmeret 12/10 1806 17 år gammel. Forældre: Morten Pedersen og Giertrud Marie Kjøller, 9. Vdg. Aagård, Klemensker. Han døde 21/5 1863 i Rønne.
Ane Elisabeth Larsdatter blev født o 1783. Forældre var Lars Christensen, udbygger på Simblegårds grund og Axeilie Toxsværd. Hun døde 15/6 1824 på Kørsegård.

Niels blev gift med enken Anne Elisabet Larsdatter den 30/3 1811 – i kirkebogen nævnes, at de bor ”ved Kirken”, altså i krohuset. Ane havde været gift med Hans Henriksen på 8. slg. i Klemensker, der døde 24 år gammel den 31/1 1811.

Niels Mortensen var kromand, kirkensd udbygger. I 1822 købte han Kørsegård, 8.vg. i Klemensker.

Deres børn: Sidsele Margrethe, f. 20/9 1812, Gjertrud Kirstine, f. 30/8 1814 (ved kirken), Hans Peder, f. 21/11 1818 – anmeldt død 15/1 1821.

Fæstebrev 10. august 1812 på jordlod syd for kirken

Jørgen Jørgensen Sonne på 10. vg. Bjørnegård bortfæster til Niels Mortensen og hustru Ane Larsdatter i begges livstid. Det drejede sig om 3 tønder land bygjord beliggende sønden for kirken, grænsende mod nord til kirkegårdens gærde og mod den østre side til kirkestien, og med den søndre side mod Bjørnegårdens eng, kaldet smedeengen, og mod den vestre side til præstegårdens udmarks jord.
Årligt skulle der betales i leje 4 rigsdaler og leveres 3 dages mandsarbejde. Til indfæstning var betalt 73 rdl 2 mark. Ved overdragelse af fæstejorden til anden uberygtet person, skal der betales 50 rdl. til Bjørnegårds ejer. – Fæstebrev slettet 6. november 1861.


1822-1832 Bendt Rasmussen og Maria Caroline Mortensdatter

Bent Rasmussen blev født o 1789
Maria Caroline Mortensdatter blev født o 1799

Deres børn: Peder Rasmussen, f. 30/1 1822 d. 19/4 1822, Morten Pedersen, f. 21/8 1825, Hans Eleuterius, f. 18/4 1828, Margrethe Georgine Caroline Maria Bendtsen, f. 13/4 1830, Anna Caroline Maria Bendtsen, f. 5/12 1833, Georgia Caroline Maria Bendtsen, f. 23/4 1836 (ft 1834 er der en Rasmus Peter født 1822)

Hos dem boede i 1834 fattiglem Karen Jørgen, Andersens datter ,på 24 år.
I 1836 var familien udbyggere på 25. slg. grund.

Hans Olsen Alling fik kgl. fæstebrev 3/3 1832 lydende på 1 td 4 skp sædsjord og en hus- og haveplads.


1832-1838 Hans Olsen Alling og Anne Margrethe Rasmusdatter

Hans Olsen Alling er født 4/5 1800 i Allinge, Forældre avlsbruger og fisker Ole Nielsen og Ane Margrethe Poulsdatter, Løsebækgade 1, Allinge. Han døde 5/12 1885 på Kofoedgård i Klemensker.
Han var smed.

Anne Margrethe Rasmusdatter blev døbt 1/5 1801 i Klemensker. Forældre Rasmus Clausen og Karen Kirstine Andersdatter, 56. slg. Risbygård. Anne Margrethe døde Kofoedgård 18/4 1883.

Deres barn: Rasmus Hansen Alling, født 2/12 1832 i Klemensker.

Af folketællingen i 1834 ses at der i huset var en læredreng, Mogens Peter Alling på 21 år, og en tjenestepige Karen Kirstine Mortensedatter på 11 år.

Brandforsikring

Første gang forsikret den 23/9 1834

Et hus paa 1. selvejergårds fortorv, beliggende ved Sct. Clemens kirke, ejet af Hans Olsen Alling:

a. Stuehus 8 fag, 10 alen bred, 4 alen høj på stolperne, opført af egebindingsværk, blandings overtømmer, klinede vægge og straatag, 2 skorstene, bageovn, breddeloft, indrettet til stue, kammer, kiøkken er taxeret a fag 35 rd er 280 rd

b. Ladehus, 12 fag, 10 alen bred, 4 alen høj på stolperne, samme bygningsmaterialer, indrettet til Smedie, lade, lo og stalde, taxeret fag a 20 rd. er 240 rd /230 rd

Summa 500 rd.
Forsvarlig imod ildsraade og ej forhen forsikret, De befalede brandredskaber som ikke forefandtes, blev ejeren paalagt at skaffe tilstæde inden 14 dage fra dato.


Den 19/6 1837 købte Hans Olsen 32. slg. Kofoedgård af Hans Madsen Jensen.


1838-1847 Jens Mortensen og Karen Kirstine Espersdatter

Jens Mortensen blev født o 1810 i Klemensker
Karen Kirstine Espersdatter blev født o. 1811 i Klemensker
Deres børn: Barbara Kirstine Cathrine Jensen, f. 7/9 1836, Ane Cathrine Jensen, f. 8/10 1837, Karen Kirstine Jensen, f. 2/11 1839, Cecilie Cathrine Jensen, f. 16/11 1841, Esper Nielsen Jensen, f. 15/12 1843 – alle børn født i Klemensker.
Jens Mortensen fik fæstebrev den 4/10 1838


Skøde 2/10 1847

Jens Mortensen solgte krohuset ved Sct. Clemens kirke bestående af to længer, beliggende på kongelig fæstejord, der anføres for 1. selvejergårds fortorv, samt fæsterettighed til jord fra den 10. vornedegård der er beskrevet i et fæstebrev, samt parcellen nr. 17 fra 8. vornedegård i Klemensker. Samlet købesum var 700 rd overdraget.

Jens Olsen Falck lånte 300 rbd af P. Kjøller i Rønne den 2/10 1847 og 370 rbd af aftægtsmand Hans Jensen som boede pt på 20. slg. I Vestermarie.

Genforsikret den 20/6 1840 af Jens Mortensen ejendommens to længer var uforandret, men forsikringssummen nedsat til 490 rd


1847-1855 Jens Olsen Falck og Inger Kirstine Ipsen

Jens Olsen Falk, f. 5/10 1848 i Klemensker
1948 var Jens Olsen kromand og snedker. Han ombyggede og forbedrede ejendommen

brandforsikringen den 5/12 1850

a. Stuelængen eller østre længe bestod af 13 fag, 9 ¼ alen bred, 3 ¾ alen høj på stolperne, opført af blandingstømmer, dels klinede dels murede vægge, straatag, 1 bræddegavl, 2 skorstene, bageovn, bræddeloft i 11 fag, bræddegulv i 3 fag, 91 fag vinduer, 11 døre, indrettet til smedeværksted, beboelse og køkken, samt lo og stald, takseret: 11 fag a 35 rd er 385 rd og 2 fag a 30 rd er 60 i alt 445/450 rd
b. Søndre længe nyopført, 8 fag, 9½ alen bred, 4½ fag høj paa stolperne, opført af Blandingstømmer, dels murede, dels klinede vægge, 1 bræddegavl, 2 døre, 2 lugerm indrettet til lo, lade, vognskur og post. Materialer til denne længe anslåes saaledes:
2 bundt tømmer 90 rd, 2 tylter brædder 8 rd, lægter 22 rd, halm 40 rd, kæppe, kable, søm og tækkemandsløn 14 rd, dører og luger 8 rd, sten, lerarbejde samt fodmur 50 rd, snedkerløn 25 rd, transport og mat. 25 rd., i alt 282 rd. Forsikringen sattes til 35 rd a fag er i alt 280 rd.

Af genforsikringen i 1861 fremgår det, at de to længer var sammenbyggede


Mageskiftebrev 14/7 1855

Jens Olsen Falck afgav Krohuset med to længer ved Sankt Clemens kirke, der lå på kongens fæstejord til Christian Rømer. Han afgav også retten til arvefæstejorden matrikel 118 (se kilde) som var tilskrevet 1. selvejergårds fortorv, samt fæsteretten til jord på 10. vg. grund og parcellen nr. 17 fra 8. vornedgard [senere matrikel 85k i dag en del matrikel 157b på Fabriksvej]. Samlet værdi var 1000 rdl. Modtageren var Christian Rømer, der overlod huset, matr. 103, i Allinge, og betalte 500 rdl. til Jens Olsen Falck

1855-1857 Christian Rømer

Skøde 7/11 1857

Christian Rømer solgte krohuset ved St. Clemens kirke til den tidligere ejer af Bjørnegård, Anders Jensen Rasch, for 2.500 rdl. I salget med kroen fulgte plads og grund, som var en fæstelod eller en kongelig arvefæstelod matrikel 118, som Jens Olsen Falk fik overdraget 2. oktober 1847, samt parcel nr. 17 fra 8. vornedgård (matrikel 85k) Med i overdragelsen fulgte retten til 3 tønder land fæstejord på 10. vornedgård. Fæstejorden havde altid hørt til kroen.
Denne jordlod var tilskrevet 1. selvejergård og betegnedes som liggende på 1. selvejergårds fortorv. Endvidere overdrages en jordlod fra Bjørnegård, der altid havde ligget til kroen.

1857-1859 Anders Jensen Rasch og Gjertrud Kirstine Jacobsdatter (Bech)

Anders Jensen Rasch blev døbt 26/12 1813 i Nexø. Forældrene var fisker Christian Rasch og Malene Andersdatter – I kirkebog 1813-1820 hed faderen Christian Rask Wormskjold. Anders Rasch døde i Østerlars den 30/7 1877 ”Forulykket ved kvælning paa grund af nedsynkning i mudder i Studeby (?) tæt ved Almindingen No. 15” (Kilde: kirkebog)
Gjertrud Kristine Jacobsdatter Bech blev født o. 1808 i Poulsker

Deres børn: Andrea Karoline Rasch, f. 3/11 1837 i Aaker, Maria Dorthea Rasch, f. o. 1839 i Åkirkeby, Christian Rasch, f. o 1841 i Åkirkeby, Hans Peter Rasch, f. 11/6 1847 i Klemensker, Mathias Jensen Rasch, f. 29/9 1850 i Klemensker, Syvfine Geogine Rasch, f. 26/10 1854 i Klemensker

I 1847 den 26/9 ved dåb, boede ”Anders Vordenskjold Rask” på 23. slg. Lille Dammegård sammen med hustru Karen Kirstine Jacobsdatter. I 1850 boede familien på Bjørnegård og hans hustru kaldes da Gjertrud Kirstine Jacobsdatter. De ejede Bjørnegård i periode 1850 til 1856.

Jordlodden syd for kirken

Lejekontrakt 5/9 1856 til Anders Jensen Rasch på 50 år på jordlod syd for kirken tilh. 10. vg.

Ejer og gårdbeboer på Bjørnegård Christian Jensen udlejede jord på ca. 3 tønder land, beliggende sønden Clemens kirke og grænser med den nordre side til kirkegårdens gærde, den østre side langs med kirkestien, den søndre side til ”Smede-engen”, som var Bjørnegårds jord og mod vest til præstegårdens udmarksjorde. Jorden var oprindeligt udlejet til Niels Mortensen og hustru i flg. fæstekontrakt af 10/8 1812.
Den årlige leje var 1 rd. og 3 dages markarbejde i høsten

Kroholder Anders Rasch i Klemensker blev tvunget til at afvikle gæld til landmand i Vestermarie, A. Stender og particulær Theodor Mayer i Rønne. Gæld på 2900 rdl skulle afvikles mod sikkerhed i parcellen nr 17 af 8 vg., under matrikel 85k, arvefæstelodden matr. 118 af statens udmarksjorde, parcellen nr. ? af 10. vg. 12/12 1857 læst 16/12 1857 2.900 rdl.

Skøde 21/2 1859

Skøde fra Anders Jensen Rasch til Fallentin Hansen af krohus, grund og plads og matrikel 118. samt de tillagte lodder af statens udmarksjorde, parcel nr. 17 fra 8. vornedgård (matr. 85k)

Tiden efter 1859

Brandforsikrinsprotokollen bærer tegn på en aktiv periode i 1859-1862 hvor brandforsikringen ofte blev ændret – desværre er brandtaksationen ikke bevaret for disse ombygninger.

Udsnit af brandforsikringsprotokollen 1858-1876

 

Supplerende oplysninger om Kroens historie kan findes på :

Se billeder og læs om Klemensker Kro på lokalhistoriske arkivs hjemmeside

Se Elsebeth Pedersen powerpoint om Klemensker Kro 2022. Den kan downloades som pdf

1859-1875 Fallentin Hansen og Kristine Margrethe Pedersen

Fallentin Hansen blev født 21/11 1821 i Rutsker. Forældre udbygger Hans Kejsen og Margrethe Clausdatter på 42. gårds grund.
Kirstine Margrethe Pedersen blev født 21/12 1917 i Hasle. Forældre: Borger og bødker Christopher Pedersen og Maren Margrethe Christiansdatter. Kirstine døde 15/5 1899 i Hasle.

Deres børn: Christine Christiane Hansen, f. o 1849 i Hasle, Pouline Marie Hansen, f. o 1850, Hansine Martine Hansen, f. o 1854 i Hasle, Christian Carsten Hansen, f. o 1857 i Hasle, Hans Peter Hansen, f. 8/11 1858 i Hasle.

Fallentin Hansen var snedker og virkede som sådan i Hasle og sandsynligvis også i Klemensker foruden kroen. I 1860 drev han desuden høkerhandel.

Matrikelkort 1858-1880

Matrikel 87d og 87m

Se skøde- og panteprotokollen for matrikel 87d

Fallentin Hansen købte ved auktionsretten matriklen 87d af Bjørnegårds ejer, Christian Jensen, den 14. marts 1859, da Bjørnegård måtte skille sig af med en del parceller på grund af dårlig økonomi. Fallentin Hansen lånte i 1861 1000 rd i Østifternes Kreditforening med sikkerhed i matrikel 87d.

Matrikel 87d fik Fallentin Hansen opdelt i 87d og 87m i foråret 1875.

Fallentin Hansen solgte 3. December 1875 matrikel 87m til gårdejer Jens Hansen Rottensten for 6.000 kr. Med i salget fulgte afgrøder og avl.

Skøde 3/12 1875 

Fra Fallentin Hansen (nu boende i Knudsker) til Mathias Anton Due (tidligere avlsbruger i Rønne) for 18.000 kr.
Salget omfattede matrikel 118 af Statens udmarksjorde i Klemensker, samt det krohus som blev købt i flg. Skøde 21/2 1859 (tinglyst 23/2 1859) med samtlige bygninger, grund og plads, samt parcellen matrikel 87d for 10. vornedgård udstykket ifølge indenrigsministeriets skrivelse af 3. november 1875.


1875-1907 Mathias Anton Due

Mathias født 25/10 1835 i Pedersker. Forældre gårdmand Mads Due Madsen og Ane Cayhrine Koefoed, 8. vg. Han døde 27/11 1923 i Rønne.

I 1880, 1890 var Mathias Due ugift, men havde en husbestyrerinde ved navn Jensine Sofie Due og tre tjenestefolk

Annonce i Bornholms Avis 3. december 1883

Foreningernes forsamlingsted

I aviserne kan man finde mange annoncer med indkaldelse til møder. For eksempel: 1879 januar Bornholms landøkonomisk Forening, 1880 december Bornholms Forening til Indkjøb af kunstig Gjødning, 1881 januar Foreningen til Hesteavlens Fremme, 1882 november Valg af medlemmer til Sogneraadet, 1893 december Foreningen Enigheden. 1896 december Æg-eksport møde. 1898 august 2. skyttekreds Præmieskydning på skydebanen ved kroen.

Annonce Bornholms Tidende 13. marts 1896


Skøde 16/8 1907

Mathias Anton Due solgte til partikulær Markus Peter Schou (pt i Rønne) for matr. 118 og 87d for 35.000 kr indbefattet avl og afgrøde, samt 2 heste, 3 køer, 1 kvie, i so, 3 grise og 3 vogne med tilbehør. Desuden aftalte ud- og indbo, samt skænkestueinventarium.

Matrikelkort i brug fra 1888 til 1950

1907-1915 Markus Peter Schou og Cecilie Janusine Caroline Kuure

Markus blev født 16/3 1857 i Østermarie. Gårdmand Hans Christian Schou på 12. Vg og Ingeborg Kirstine Rasmussen. Markus døde 30/3 1915
Janusine blev født 9/1 1874 i Nyker. Forældre husmad Andreas Peter Kuure og Cecilie Margrethe f. Kofoed på 8. vg. grund

I 1911 havde de ung pige i huset, en tjenestekarl og 2 tjenestepiger

I vejvseren 1910 meddeles at Sogneraadet holder møde den 2. Torsdag i hver Maaned Eftm. Kl. 2 i Klemens Kro.

Skifteudskrift 21/4 1915 

på matr. 87d. 87bd, 87be, 87bl og 118 til Markus Schous eneste arving, datteren Alfrida Schou af Slagelse. Alfrida var datter Markus og første hustru Petrea Christine Pedersen. Sidste ægteskab med Cecilia Janusine f. Kure blev opløst ved separationsbevilling

1915-1919 Alfrida Schou

Arvingen Alfrida fuldførte salget af matrikel 87bd og 87be til hotelejer Carl Christian Jørgensen af Sandvig.

Skøde 15/6 1919 (pag. 277)
Alfrida Schou af København solgte matrikel 118a og b – med kroen – til avlsbruger Jens Theodor Jacobsen fra Nexø for 52.000 kr

1919-1920 Jens Theodor Jacobsen

Ved udstedelse af pantebrev blev løsøret listet op som sikkerhed for lånet:

Klemensker kros inventarliste 1919


Jens Theodor Jacobsen overtager Hotel Hasle og sælger kroen i Klemensker.

Klemens Kro. o. 1920 – Bornholmske Billeder

Skøde 9/2 1920

fra kroejer Jens Theodor Jacobsen til vognmand Alfred Kofoed af Rønne matrikel 118 med al inventar og kroinventar for 55.000 kr.

1920-1938 Alfred Peter Mathias Kofoed og Jenny Anna Kristine Jensen

Alfred Kofoed blev født 22/11 1877 i Klemensker. Forældre gårdejer 1. slg. Janus Peter Larsen Kofoed og Andrea Jensine f. Holm.

Jenny Anna blev født 1/7 1880 i Olsker. Forældre gårdmand Lars Kristian Jensen og Andrea f. Lind

I 1921 betegnes han som hotelejer og forh. Vognmand og bådejer.

Deres børn: Bodil Agnes Elisabeth Kofoed, f. 18/11 1903 i Klemensker, Ellen Margrethe Kofoed, f. 19/7 1908 i Klemensker, Helge Kristian Johannes Kofoed, f. 19/6 1912 i Klemensker

Den 5. november 1925 (i følge folketællingen) boede hverken ejer eller forpagter på kroen, men til gengæld 18 personer, der enten var logerende og medhjælpere.

Folketælling 5. november 1925. På tillægsliste nævnes yderligere to: elektriker fra Hadsund, Vilhelm Thomsen og telefonarbejder fra Aakirkeby, Jens Peter Andersen

Herefter Elsebeth Pedersens ejer og forpagter oplysninger – hentet fra Klemensker Lokalhistoriske arkiv

Kroen blev drevet af forpagtere
1922 – 26: Forpagter, Hans S. Munk, siden i Rønne.
1927 – 33: Forpagter Aksel Mikkelsen, tidligere ejer af Jydegård
1933 – 38: Forpagter Viggo Frederiksen

Fogedudlægsskøde 11/2 1938 til landmand Thorvald West på matr. 118a, c, d og e for 29.500 kr

 

1938-1939 Thorvald Westh

Thorvald West var landmand. Ejede kroen i knapt et år, medens Frederiksen var forpagter

Skøde 13/4 1939 fra kroejer Thorvald Westh til kreaturhandler Christian Viggo Frederiksen på matr. 118a, 118c og 118d’

Klemens Kro, luftfoto 1946, tilh. Kgl. Bibliotek

1939-1973 Christian Viggo Frederiksen og Rigmor

1939: I april overtager Viggo Frederiksen Kroen (118 a, c og d) fra Thorwald Westh.
Efter Viggo Frederiksens død 03.08.1965 flyttede Rigmor Frederiksen til Århus, men fortsætter virksomheden med forpagter Svend Ussing.
1959 – 65: Forpagter Aksel Hansen.
1965 – 75: Forpagter Svend Ussing.

Klemens Kro, luftfoto 1949, tilh. Kgl. Bibliotek

Klemens Kro, luftfoto 1958 tilh. Kgl. Bibliotek

I Bornholms Tidende for 18. april 1963 refereres sognerådets tilladelse til afholdelse af dansant og opstilling af spillemaskine. Dansant’en startede for øvrigt i 1957, hvor der også bevilgedes åbning til kl. 1 den anden lørdag i hver måneden. En begivenhed, der startede i sommermånederne i 1956. Tilladelse til opsætning af Musicbox fik kroen i 1969.

Restauratør Svend Ussing fik Byrådets tilladelse i sommerhalvåret 1. maj 1972 til 1. oktober 1972 at have åbent daglig til kl. 4.00. I ydersæsonen kun til kl 2.00

Planskitse over kroens stalde mm 1987 – Kilde: Filarkivet

1973-1980 Knud Erik Frederiksen

1973: Viggo Frederiksens søn, Knud Erik Frederiksen overtager kroen som ejer, men fortsatte med Ussing som forpagter frem til december 1975.
I perioden 5. januar til genåbning 2. april 1976, bliver kroen renoveret indvendig, først og fremmest med et nyt køkken og bedre toiletforhold, med nye toiletter i kælderen.

1976 – ??: Forpagter Bent Erik Olsen.

1980-1987 Niels Jørgen Frederiksen og Anne-Grete

1980: Knud Erik Frederiksens bror og svigerinde Niels Jørgen og Anne-Grethe Frederiksen køber kroen.

1987-1988 Pernille og Per Funch

1987: Pernille og Per Funch, der begge kommer fra Restauranten Copenhagen Corner, køber Kroen og har store planer. De måtte desværre i sommeren 1988 standse betalingerne.
Den 10. juni 1988 overtager Niels Jørgen og Anne-Grethe Frederiksen driften af Kroen for at undgå en betalingsstandsning, men en oprettet kontrakt udløb og kroen lå uvirksom ca. 1 år.

1989-1996 Elly og Preben Mortensen

1989: Elly og Preben Mortensen køber kroen i december dette år.

1996-1998 Yvonne Valsted

1996: Yvonne Valsted køber i juli dette år kroen. Men sætter atter kroen til salg i slutningen af 1997. Da den ikke umiddelbart bliver solgt åbner Yvonne Valsted dog igen midt i maj 1998. Det går dog ikke, så umiddelbart efter sommeren meddeles det at kroen sælges på tvangsauktion på dommerkontoret den 23. november.

1999 Dansk Hjemmepc ApS

1999. Dansk Hjemmepc, Aps v/ ICC Aps, vil lave call-center. Begæret konkurs nov. 2000

2002: Naja Krahl.

Vil sælge byggematerialer, møbler og tekstiler fra Bolivia + køre
restaurationen.


2003: Ken og Lone Darling Bolmer.

Der driver Clemens Old West med bl.a. DirtyvBoots i stor og lille sal.

2003: Restaurant, køkken reception og bar lejes ud til Spisehuset Sct. Klemens,
v/Christian Billing og Jane Dahl Hansen, lukker samme år.


2013: Torben Veset Mogensen

køber Kroen 29/4 og sælger den videre allerede i
december samme år.

2013: KM-Ejendomme ApS, v. Michael Rylander Christensen, køber Kroen.

2021: Rasmus og Linette Skov Lintrup, køber Kroen.

Kroens hjemmeside 2023 – https://klemenskerkro.dk


https://www.klemenskerkro.dk/