Tejnvej 102 – Abildgaard, Sandkås

Abildgaard

Matrikel 82bh

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

kort 1914

Oversigt i Skøde- og Panteprotokollen 1867-1954

Vi ved ikke om huset blev kaldt for Abildgaard før op i 1900-tallet. Måske først i 1920erne?

Ejendommens historie kort

Ejendommen blev forsikret første gang i 1852 og det fortælles her, at det var et gammelt hus. Imidlertid har jeg ikke oplysninger der dokumenterer beboere/ejere, tidligere end 1851. Ifølge skattelisterne er det intet der tyder på at huset har været beboet tidligere.

Huset lå på Strandmarken – udenfor gærdet, hvorfor ejendommen næppe har været tænkt til avlsbrug, men for landarbejdere og småhåndværkere. Men da det lå indenfor ”turistområdet Sandkås” kom det til at påvirke ejendommens brug.

Allerede fra 1920’erne har det været udlejet til sommergæster. Der sker en ombygning med flere køkkener med henblik på sommerudlejninger. Hvem der stod for det og præcist hvornår, det er sket, er uvist.

Abildgård er mest kendt som Herbert von Garvens-Garvensburgs ejendom. Det var her han åbnede sit hjem for kunstnere. Det er svært helt at fastsætte tidspunkt for hvornår han tidligst boede på ejendommen, men et er sikkert, han købte først huset i 1941. Som så meget andet i Sandkås er intet traditionelt eller normalt, så von Garvens kan sagtens have brugt ejendommen tidligere, blot med ejerens samtykke.

Herbert von Garvens er omtalt i mange artikler, hvorfor kun lidt refereres her.

Abildgård er ved at blive sat i stand (2021) med behørig respekt for bygningens udtryk og karakter.

Ejerliste:

-1852-1900 Jørgen Hansen Kaas (1830-1900) og 1. Bodil Elisabeth Christine Sonne (1818-1886) og 2. Elisa Karoline Katrine Petersen (1856-)

Jørgen Hansen Kaas, stammede fra Sandvig, født 18/6 1830 og hans forældre var fisker Niels Jørgen Kaas og Ane Larsdatter i Sandvig.

Tjenestekarl Jørgen Kaas blev gift i Ols kirke den 3. december 1850 – kun 20½ år gammel – med den 35½ år gamle tjenestepige Bodil Elisabeth Christine Sonne fra Vestermarie. Forloverne var husmand Edvard Sonne i Klemensker og Niels Peter Bech i Olsker, som var møller på Bakkemølle, der lå på Store Bakkegaards grund. Allerede den 25. maj 1851 bliver de forældre til en pige ved navn Andrea Kirstine, som vist bliver det eneste barn de fik.

I folketællingerne (1860 og 1870) er Jørgen Kaas omtalt som husmand og daglejer. I 1880 kaldtes Jørgen Hansen Kaas mursætter og hustruen Bodil Kristine er 64 år og de bor alene i huset.

Den 18. marts 1886 døde Bodil 70 år gammel. I kirkebogen oplyses, at hun blev født 13/5 1815 i Vestermarie og hendes far hed Ole Sonne.

Allerede den 24/9 1886 giftede Jørgen Hansen Kaas sig igen. Nu med en den yngre 30årige pige Elisa Karoline Katrine Petersen, der var født i Klemensker 10/6 1856. Forloverne var husmand Jørgen Petersen i Olsker og gårdmanden på St. Bakkegaard Georg Jacobsen.

Jørgen Kaas blev far til flere børn. I folketællingen 1890 har de to børn Andrea Bolette Katrine (f. 24/7 1887) og Niels Hakon Kristian begge 2 år gamle. De er født i Olsker, men findes ikke i kirkebogen og derfor måske adopterede. Desuden havde de to tjenestepiger: Petrea Karoline Sonne på 14 år og Anine Kofod på 13 år. Den 23/6 1896 får de en datter Dine Olive Kristine Kaas (1896-1977).

Jørgen Kaas søgte kommunen om alderdomsunderstøttelse i foråret 1900. Sognerådet bevilgede ham 6 kr om måneden fra 1. juni. Kun fire måneder kunne han nyde hjælpen, han døde den 7. oktober 1900 70 år gammel.

Jørgen Hansen Kaas i forening med hans kurator, Niels P. Beck på Bakkemøllen, lånte, den 17/11 1852, 100 rbd af Lundegaards ejer og beboer L. Lund. Som sikkerhed satte Kaas sit fire fags hus og plads. Huset havde han forsikret til 140 rbd.

Abildgaard 2017. Foto: JVH

Et gammelt 4 fags hus i 1852

Det ældste jeg kan finde om Abildgaard er fra 1852. Den 16. november forsikrede Jørgen Hansen Kaas et hus på Store Bakkegaards ”fortorv” mod ildebrand for 140 rigsdaler.

Dagen efter den 17. november underskrev han et pantebrev på 100 rigsdaler for et lån, han får af gårdejer L. Lund på Lundegaard. I forsikringsprotokollen beskrives huset som værende gammelt og var 4 fag stort, 8½ alen bredt, 3 ¾ alen højt på stolperne. Det havde klinede vægge og stråtag, havde en skorsten og havde en bageovn. Der var loft over alle fire fag, men kun i det ene fag var der gulv. Det havde 4½ fag vinduer og indrettet til beboelse og køkken. På grund af sikkerhedsstillelse for lånet måtte Kaas forsikre mod ildebrand. Værdien blev sat til 140 rigsdaler. Jørgen Kaas ejede ikke jorden, men huset.

Huset udvides i 1855

I Brandforsikringsprotokollen for den 29. oktober 1855 blev huset atter vurderet, fordi Jørgen Kaas havde opført en tilbygning på 4 fag. Huset var nu på 8 fag, 8½ al. Bredt og 3 ¾ al højt. Det bestod af stolper af blandingstømmer, havde klinede vægge og stråtag, Det var murede undergavle og brædder for oven. Huset havde, som i 1852, en skorsten, en bagerovn, bræddeloft over fire fag, et fag med bræddegulv. Huset havde nu 5 fag vinduer, 10 døre og 2 luger.

I det gamle hus havde beboelse og køkken. De tilføjede 4 fagomfattede lo, lade og stald. Det hele blev takseret til i alt 280 rigsdaler; stuehusets fire fag for 40 rigsdaler pr. fag og ladens fire fag a 30 rigsdaler. Herredsfogeden, sandemanden og taksationsmanden vurderede at huset var ”forsvarlig mod ildsvaade”.

I Sogneprotokollen for 1857 ses et sognet har betalt Jørgen Kaas 1 rd. for at sætte en vandkiste.

Abildgaard købte jorden i 1867 af Store Bakkegaard

Olsker sogneforstanderskab solgte matr. 82 y og 82 z i 1866 til Jørgen Jacobsen, gårdejer på Store Bakkegaard. Året efter udmatrikulerede matriklen 82 bh og Jacobsen solgte (31/7 1867) denne del til Jørgen Kaas. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=146670#146670,24048608 Som nu bliver husmand med egen jord. Lynglodden var på ca. 7 tønder land og købsprisen var 174 rd.

Kaas lånte 200 rd af Kommunens Udmarkskasse den 9/11 1867 mod sikkerhed i hans hus, som han havde forsikret for 280 rd.

Abildgaard udvides med lade 1873

I 1873 Findes huset atter i brandforsikringsprotokollen. Nu bestod ejendommen af to huset. Det gamle på otte fag bestod af fem fags beboelse mod vest og tre fag lade mod øst. Det nyopførte var en lade på 3 fag som lå nord for huset i en afstand på knapt 5 alen, som svarer til godt 3 meter.

Husmandsstedet Abildgaard udvides i 90’erne

Den 29/5 1888 bortfæster gårdejer Georg Jacobsen ½ tdl. Jord (en del af matr. 22b) i 50 år til Jørgen Hansen Kaas.

Måske blev huset udvidet eller ombygget i 1897, fordi Jørgen Kaas lånte 800 kr. den 27/1 1897 af gårdejer G. Chr. Jacobsen på St. Bakkegaard mod pant i hans husmandsted på jordlodden 82 bh (hartkornansat til 1 fj. 1 ¼ album), samtlige bygninger, med mur og nagelfast tilbehør, kakkelovne, murkar og komfurindretninger, samt ejendommens avl, afgrøde og gødning.

Abildgaard 2017. Foto: JVH

1900-1917 Elisa Karoline Katrine Petersen

Enken Elisa Karoline Katrine drev husmandsstedet videre indtil 1917. I 1906 boede hendes datter Dine hjemme og i huset boede en daglejer ved navn Hans Kjøller – 54 år og ugift.

Folketællingen 1916 har indkomstfastsættelse og der oplyses at enken havde en årlig indkomst på 200 kr, hvorimod datteren Dine tjener 300 kr. Enkens formue var på 2000 kr.

Udmatrikuleringer

Med landbrugsministeriets godkendelse udmatrikuleredes den 22/12 1913 matriklen nr. 82gæ og som hun solgte den 9/8 1915 til Eva Donath. Ejendommen, der var tysk ejendom, blev konfiskeret af den danske stat efter krigen. I dag Tejnvej 79, ”Lynghytten”.

Med landbrugsministeriets godkendelse udmatrikuleredes den 22/1 1917 matriklen nr. 82ho og 82hp  som den 12/2 1917 blev solgt til Jenny Oliva Rosenberg, Otto Rosenbergs hustru.

Den 10/10 1917 solgte Elisa Caroline Kaas ejendommen til Elof Gotfred Pedersen for 5.000 kr. Elof var Elisas svigersøn.

1917-1919 Hjalmar Elof Gotfred Pedersen (1891-1970) og Andrea Bolette Mathrine Kaas

Hjalmar Elof Gotfred Pedersen var søn af ”Arbejdsmand Niels Peder Pedersens forladte hustru Petrea Margrethe Espersen og udlagt fader stenhugger Oluf Albertsen, Allinge. Født 8/5 1891 i Allinge

Andrea Bolette Katrine Kaas blev gift med Hjalmar den 7/3 1913 i Ols kirke.

Den 25/7 1919 skødede Hjalmar Elof Pedersen huset til hestehandler Aage Dan Ipsen i Allinge for 8.500 kr.  Ved denne handel kautionerer enkefru Kristine Marie Ipsen, f. Agerbech i Allinge for 7.000 kr. Et pantebrev på 750 kr, som Elisa Katrine Kaas i Tejn havde, blev indfriet.

Ved salget i 1919 var ejendommens besætning 3 køer, 1 kalv, 1 gris, 10 høns og 1 hane

Elof Gotfred Pedersen flyttede i 1919 til Klemensker.

1919-1920 Aage Dan Ipsen (1893-1954) og

Aage Dan Ipsen var født i Rønne den 25/4 1893 og døde i Hornbæk Jensine Marie Nielsen 3/7 1954.

Aage Dan Ipsen var i 1919 hestehandler.

Aage Dan Ipsen boede i København, da han solgte ejendommen videre til Hans Christian Kjøller den 13/9 1920 for 6.500 kr

Ved salget overdrog han tillige lejeretten til ca ½ tøndeland skov af arvefæstelodden matrikel 22b (oprindelig lejeret fra lejebrev 29/5 1888). Med i overdragelse var desuden den til ejendommen hørende mejeriandel.

Den 16/8 1919 frasolgte Aage Dam Ipsen en lille lod (matr. 82 hp), der lå ned mod strandvejen, til Jenny Olivia Rosenberg af København gift med grosserer Otto Rosenberg for 1000 kr ink. Den såede rug kunne køberen disponere over.

Matrikelkort 1861-1921

Udmatrikuleringer:

Landbrugsministeriet godkendte udmatrikuleringen af matr. 82hæ den 13/12 1919. Den 13/9 1920 solgtes den til Jenny Olivia Rosenberg, som havde matr. 82hp i forvejen
Landbrugsministeriet godkendte udmatrikuleringen af matr. 82hø den 13/12 1919, som den 25/7 1919 blev solgt til Aage Dam Ipsen.

13/9 1920 skødede Aage Dam ejendommen til avlsbruger Hans Christian Kjøller af Olsker. Salgsprisen var 6500 kr.  Hvoraf de 4.000 kr var fast ejendom

1920-1932 Hans Christian Kjøller og Bothilde

Hans Christian Kjøller og Bothilde boede ikke på Abildgaard, men på Brunekul, matrikel 82bz. (Se denne ejendom). Kjøller optog et lån på 2460 kr. ved overtagelsen af Abildgaard.

Hans Christian Kjøller var lidt af en ejendomsspekulant. Han udparcellerede en del af jorden på Brunekul og tilsvarende med Abildgaard. Jeg tror, at det er i hans tid, at Abildgaard forandrede sig fra almindelig beboelse til en slags ”hotelvirksomhed” med lejligheder.

Hotellejligheder?

Abildgård må i denne periode have været lejet ud. For at optimere udlejningsmulighederne, opdelte han huset i flere boligafsnit med hvert sit køkken.

Den 9. maj 1925 afviste sognerådet (forhandlingsprotokollen s.53) at tage stilling til et forslag fra en husmand om at sognerådet skulle foranledige oprette beboelseslejlighed i et hus tilhørende Chr. Kjøller i Sandkås. Der var boligmangel på Bornholm i 20’erne og da Abildgaard ikke var beboet (i hvert fald ikke den 1. februar 1925 da der var folketællingen) var det ellers en oplagt mulighed.

 

Stenhugger Hans Chr. Kjøller blev født 14/11 1873 i Rutsker. Han var i 1901 ansat i Aktieselskabet Bornholms Granitbrud. Botilde Kjøller var fra Sverige og født 18/9 1873

Deres børn: Henry Viktorius Kjøller (f. 15/1 1899 i Sandvig). Plejebarn Alma Kristiane Klamer (f. 27/2 1891 i København)

 

Abildgaard udsigt mod Østersøen, 1935 (datering usikker) – von Garvens til venstre – de to andre er ukendte.

Var von Garvens ejer allerede fra 1931?

Interessant er det, at flere kilder omtaler von Garvens som ejer allerede fra 1931. Mogens Lau har skrevet denne bemærkning til mig i september 2021: I præstens tale ved von Garvens begravelse i 1953 omtaler han tre personer, som von Garvens “efterladtevenner” synes, bør nævnes, da von Garvens altid havde omtalt dem med stor taknemlighed. Det var avlsbruger Christian Kjøller, “Kjøllersminde” i Tejn, der hjalp ham med købet af Abildgaard, bygmester Henning Nielsen i Tejn, der genopførte Abildgaard, der havde stået tomt i 10 år, da von Garvens overtog bygningerne i 1931, og det var fisker Louis Olsen i Tejn, der havde fragtet von Garvens’ ejendele til Bornholm i sin fiskerkutter.

1932-1941 Theodor Emanuel Holm (1890-1956)

14/11 1932 solgte Kjøller ejendommen til købmand Theodor Emanuel Holm (matr. 82 bh-hø, samt den ½ td. land på matriklen 22b) for i alt 10.500 kr.

Theodor Holm er søn af avlsbruger Peter Laurentius Holm (1854-1935) og Marie Kirstine, f. Grønbech (1854-1935). Han var manufakturhandler. Han opførte en villa tæt på stranden, Løsebæksgade 11, matrikel 178b i 1924. Her boede han til sin død den 11/10 1956.

22/12 1930 meddeles Handelsregistreret for Hammershus Birk: Theodor Emanuel Holm af Allinge driver Handel i Allinge Købstad som eneste an­svarlige Indehaver af Firmaet: »ALLINGE MESSE ved TH. HOLM”

Annonce i “Nordlandet” 12/12 1930

Annonce i “Nordlandet” 13/5 1938

Jul på Bornholm 1957

Holms forbindelse til von Garvens

Reelt var det Holm der ejede Abildgaard fra 1931, men om hans relation til von Garvens skriver Mogens Lau til mig i september 2021 følgende:

De tidlige breve fra 1940-43 omtaler tit og ofte en person ved navn Teddy Holm, der har tætte relationer til von Garvens, er med til fødselsdage og komsammener på Abildgaard. Det fremgår implicit, at han bor i Allinge, og at det er muligt at låne penge af ham i påtrængende tilfælde. Theodor kan sagtens være forkortet til kaldenavnet Teddy, og som ugift har han utvivlsomt passet ind på miljøet på Abildgaard.
Forbindelsen mellem Kjøller og Holm forklarer dermed også forbindelsen mellem Holm og von Garvens,

Nekrolog den 12/10 1956 i Bornholms Tidende:

Forhenværende købmand Th. Holm døde pludseligt i sit hjem i Løsebæk. Afdøde, der næste måned ville han være fyldt 66 aar, havde i de sidste aar lidt af et hjerteonde, og det er sandsynligvis dette, der havde medført døden.

Th. Holm var født i Allinge og lærte manufakturfaget i Allinge Messe. Efter udstaaet læretid havde Holm arbejde ovre en del aar, bl.a. som kontorist i København, hvor han tog sin handelsskoleeksamen. Efter i nogle aar at have bestyret manufakturafdelingen i Nordlandets Handelshus i Allinge overtog Holm Allinge Messe, som han havde indtil for tre aar siden, da han solgte paa grund af svigtende helbred.

Th. Holm var ugift. Han var en dygtig forretningsmand, der i aarenes løb vandt sig mange venner.

Bornholms Tidende 16/10 1954 artikel om Bornholms Museums Generalforsamling, hvor det nævntes at Theodor Holm havde foræret Museet en lille pennetegning af et skib i høj sø, af Holger Drachmann, samt et lille maleri med motiv fra Allinge Havn købt hos en kunsthandler i København.

Theodor Emanuel Holm købte den 23/1 1937 en del af matr. 22b (matr. 22x og 22z) fra Skovbo (ejet af Arne Christensen og Christen Roed Christensen) for en pris på 2300 kr. Se oversigt over 22x:

Denne matrikel (22x) solgte Theodor Holm den 13/5 1941 til Herbert von Garvens-Garvensburg (se herunder)

Luftfoto 1949 af Abildgaard – Tilhører Kgl. Bibliotek

matrikelkort 1921-1954

1941-1954 Herbert von Garvens-Garvensburg

I forskellige artikler om kunstsamleren Herbert von Garvens oplyses, at han allerede i starten af 1930 overtog Abildgaard. Det stemmer ikke overens med oplysninger i skøde og panteprotokollen. Først den 13/5 1941 solgte Theodor Emanuel Holm til Herbert von Garvens-Garvensburg. Sammen med Abildgaard overtager han matriklerne 22 x, 22 b, 22 z og 82 hø.

I følge folketællingen den 5. november 1940 for matr. 82bh (Abildgaard) var beboeren Herbert von Garvens Garvensburg (f. 24/9 1883) og han havde en logerende, nemlig Palle Skjold Thrane f. 19/12 1911 i København, som var kunstmaler, hvis fader var grosserer, havde mellemskoleeksamen og havde gået på kunsthåndværkerskolen.

Von Garvens udlejede Abildgård på ”langtidskontrakt”, blandt andet til arkitekt Eske Kristensen og hans familie, medens han fra 1948/49 og indtil 1951 i perioder var på Bornholm under opførelsen af Sparekassens bygning på hjørnet af Snellemark og Store Torv.

Von Garvens døde i 1954 og hans arvinger nævntes i et skifte fra den 5/10 1954. Det var 1. Fru Hildegard von Garvens-Garvensburg, 2. Fru Margrit Haller, 3. Conrad Bühring og 4. Ulrich Bühring.

Den 23/12 1954 skøder arvingerne til Aksel Olsen på matr. 82 bh og 82 ps m.fl. for i alt 12.000 kr, samt for matr. 22b på 25.000 kr.

Abildgaard 1955

1954-2011 Aksel Olsen (1921-2011)

Mindeord i Bornholms Tidende den 2. august 2011.

I 1965 søgte Axel Olsen, som ejer af Abildgaard og grund på omtrent 71.600 m2, at indrette vaske og toiletbygninger til en campingplads. Forslaget synes at blive modtaget godt, da området havde været tænkt til noget i den retning.

Matrikelkort 1969 med planer over motel og ønskede naturfredninger (Filarkivet)

I 1969 søgte Aksel Olsen om at bygget motel og restaurant på området. Sognerådet var positiv stemt for forslaget. Andragendet var sendt til amtsrådet. Amtsrådet gav deres principielle godkendelse til at opføre ”Abildgården”, som hotel- og restaurations-virksomhed.

Hotel Abildgaard 1990. Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

I 1970 udmatrikuleredes matrikel 82ta, hvor kommandatselskabet “Abildgaard” fik tilladelse til at opføre hotel og restauration på grunden. (Se filarkivet for matr. 82ta)

Video optaget i 2006 og redigeret i 2017 af Jesper Vang Hansen. Medvirkende Aksel Olsen og Inger Wiene.

Mindeord i Bornholms Tidende 2/8 2011

2012- Bent Pedersen

Seneste salg skete den 13/12 2011 til 875.000 kr