Bakkegårdsvej 1 – Sandkås

Sandkås sidste ejendom med marker!

Matrikel nr 82x – tidligere 82xy m.fl.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Oversigt se: Matrikel 82xMatrikel 82x med deklarationen m. b.la. deklaration om vandledninger til Hotel Friheden. Matrikel 82y

Ejendommen var oprindelig beligget op til udmarksdiget (jorddiget) mod Strandmarken. I 1901 var huset forladt og erstattet med ejendommen, som kendes i dag.

Den gamle ejendom indtil 1901

Brandforsikring

Den 13/7 1839 blev huset synet med henblik på en brandforsikring for første gang. Det nævnes at huset ejedes af Svend Pedersen. Huset var på 8 fag, 8 alen i bredden, 3½ alen højde, på stolper af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag. De 5 fag var indrettet til beboelse og der var en skorsten og bageovn. De øvrige 3 fag var indrettede til lade.

I alt blev huset ansat til en værdi af 240 rd. Det blev pålagt ejeren at anskaffe sig en brandhage inden otte dage.

Huset findes også i brandforsikringsprotokollen efter 1858. Nu ejet af Lars Chr. Larsen. Det var stadig på 8 fag. Blev bedømt som farlig i brandsikringen og lå kun 10 alen fra et uforsikret hus. Huset kan være en lade af en art. Jeg har ikke kendskab til en beboet ejendom så tæt på. (der har været omring 100 alen)
Huset stod i 1901 ubeboet og formodentlig revet ned få år efter.

Den ældste ejendoms ejer- og beboerliste

-1826-1852 Svend Pedersen (1776-1840) og Ane Catrine, født Andersdatter (1778-1860)

Svend Pedersen er født o. 1776 søn af husmand og dragon Peder Svendsen på 69. sg. gr. i Klemensker (ft 1787). I 1787 var Svend Pedersen 11 år tjenestedreng på 69. sg. i Klemensker. Faderen Peder Svendsen døde i 1829 som undentagsmand hos sin svigersøn Hans Jørgen Sommer på 36. sg.gr. i Rutsker.

Svend Pedersen blev gift 27/9 1800 med Anne Cathrine Andersdatter, der var datter til gårdmand Anders Jensen på 52. sg. Julegaard i Klemensker.

Svend Pedersen var tømmermand og døde den 25/10 1840. Enken fik lov til at sidde i uskiftet bo, så der findes ikke et skifte efter hans død.

Ane Catrine Andersdatter er født o. 1778 datter af gårdmand Anders Jensen på 52. sg. Julegaard i Klemensker. Ane Cathrine Andersdatter døde i Olsker den 5/1 1861, 83 1/3 år gammel.

Svend Pedersen og Ane Cathrines bolig/opholdssteder:
1802: Husmand på 1. vgs. Grund i Klemensker.
1805: husmand på 48. slg. gr. i Klemensker.
1807: Husmand på Baggegaards grund i Klemensker.
1808 og 1810: Udbygger på 42. sg. gr. i Klemensker.
1813 og 1816: Bonde (selvejer) på 7 sg. i Klemensker. Skøde 14/10 1813
1819 21/6: flyttede familien fra Klemensker til Olsker. Både afgangslisten i Klemensker og tilgangslisten i Olsker noterer flytningen for følgende personer: Bonden Svend Pedersen (42 år), hustru Ane Christine (39 år) og børnene Christiane Marie 18½ år, Anders 14½ år, Peder 11½ år, Marie 8½ år, Ane 6 år og Karen 3½ år.
1819 Bonde på 1. vornedgaards hovedlod i Olsker. I kirkebogens optegnelse ved sønnen Hans Pedersens dåb den 25/7 angives forældrene således ”Svend Peersen og hustr. Ane Catrine S.P. Bondefolk fra Brøde Gaards hoved Lod i Olsker”.
Senest i 1826 blev han husmand på 17. slg. grund. En oplysninger der stammer fra skiftet efter hans søster Bodil Kirstine Pedersdatter død den 10. maj 1826.

Indtil 1852: Efter Svend Pedersens død i 1840 drev enken husmandsstedet videre til 1852, hvor Lars Christian Larsen overtager huset. Sandsynligvis købte han huset, men enken blev boende til hun døde i 1860.

Køb af Brøddegaard

Svend Pedersen var ikke en helt almindelig husmand. I Skøde- og Panteprotokollen læses at Svend Pedersen købte Brøddegaard i Olsker af kancelliråd Jespersen for 9.500 rbd (købekontrakt 10/1 1814, men først tinglæst i 26/9 1817).  Gården blev opdelt i 20 parceller.

Jeg har været i tvivl om der var to mænd af samme navn. Et par gange har jeg mødt betegnelsen løjtnant i Nørre Herredskompagni og troet, at det var en anden person. Nærlæsning af skøderne fastslår imidlertid, at det er samme person; han købte og solgte 1. vornedgaard Brøddegaard, medens han boede på 7 sg. i Klemensker.

I oktober 1817 til marts 1818 solgte Svend Pedersen de fleste parceller af 1. vornedgaard i Olsker. Hovedparcellen solgte han til gårdejer Hans Kofoed.  Hans Kofoed var bonde på 28. selvejergård, hvor han blev boede til sin død i 1826.

Tømmervirksomhed

Han har været ”ejendomsspekulant”, men sikkert først og fremmest en aktiv tømmermand, der byggede og solgte huse.

Træer, især egetræer, var i meget høj kurs efter englandskrigen. I 1816 solgte han fire ”svære” egetræer fra Brøddegaardsskoven til generalkrigscommissær Ridder von Kohl. Men han kan ikke lade disse træer ophugge før han får Kongens Collegiums tilladelse. Han overdrog von Kohl ejendomsretten til træerne og stillede hans ejendom som pant for den 260 rd. som var betalt. (Kilde: Amtsregnskaberne)

Skøde og panteprotokollen afslører detaljer om Svend Pedersens erhvervs engagement med køb og salg af Hullegaard i Klemensker og Brøddegaard i Olsker.

Svend Pedersen solgte Hullegaard, 7 sg. i Klemensker med parcellerne 1 og 4 til Wefst Jensen Bech den 24. juni 1822 for 500 rd. i sølv I skødet nævntes, at han boede i Olsker.

Hans engagement krævede kapitalt. Han optager et lån på 600 rd af Klemensker kirke mod pant i hans gård 7 sg. Hullegaard i Klemensker den 18. december 1818.

8 fagshuset på Bakkegårds jord

I folketællingen i 1834 er Svend Pedersens erhverv tømmermand og flere af hans sønner og børnebørn blev snedkere eller tømrere.
Det er fristende at tro, at Svend Pedersen byggede huset, men der er intet belæg for påstanden. Måske er det ældre. I det huset på bonden jord og at der intet blev tinglyst, er der ingen kilder før 1826, der kan belyse sagen.

Deres børn:
1. Christine Marie Svendsdatter (døbt Palme søndag 1802 i Klemensker). Var i 1861 gift med husmand Jacob Mortensen i Olsker.
2. Anders Svendsen (døbt 1805 i Klemensker). Anders Svendsen var død i 1861 og efterlod sig to børn: a. Peter Andreas Svendsen, 30 år, bosat i Rønne. B. Marie Sophie Svendsen, 26 år gift med tømmermand Hans Christian Anker i Rønne.
3. Sidsel Svendsdatter (døbt 1807 i Klemensker) Levede ikke i 1861 (eller i 1819 i flg. Tilgangslisten).
4. Peder Svendsen, (født 29/8 1808 i Klemensker). Han var død i 1861 og havde ingen arvinger.
5. Marie Christine Svendsen, (født 1810 i Klemensker) I 1861 var hun gift med væversvend Thomas Peter Carlsen, bosat i Randers.
6. Anne Marie Svendsen (født 21/7 1813 i Klemensker). Anne blev gift med Nicolai Liliendahl. De var begge døde i 1861. De havde tre børn: A. Hans Peter Svendsen, tømmermand, 26 år, bosat 1861 i Rønne. I flg afgangslisten flyttede han fra Olsker den 27/5 1851, som 17årig snedkerlærling til Rønne. B. Nicoline Hansine Svendsen, 22 år, gift med C.C. Henriksen på Amager. C. Marie Sophie Svendsen, 20 år, bosat i 1861 i Sundbyøster på Amager.
7. Karen Sophie Svendsen (født 9/2 1816 i Klemensker). I 1861 gift med arbejdsmand Hans Christophersen, bosat på Amager.
8. Hans Peter (døbt Hans Peersen), (Født 6/7 1819 i Olsker) 43 år i 1861. I 1861 boede Hans Peter i St. Francisco, Californien. Der kunne ikke etableres kontakt til ham efter moderens død.
9. Jens Clemed Svendsen (født 2/3 1822 i Olsker) I 1845 boede han hjemme hos moderen på 17. slg. grund. Jens var i 1861 tømmermand i Rønne. I flg. Afgangslisten flyttede han til Rønne 20. april 1851 som snedker og sammen med sin hustru Christine Margrethe f. Ipsen og 23 uger gl. søn Peter Andreas Svendsen. Den 24/11 1848 døbte han en datter Andrea Caroline, her er han indsidder og snedker.

(Kilde til børnene: Skifteprotokollen for den 12. april 1861 oplyste afdøde Ane Cathrines arvinger – her gengivet suppleret med oplysninger fra kirkebøgerne ved barnedåb)

Skifte efter Anne Cathrine

Skiftet efter Anne Cathrine kunne først ske den 18. december 1862, da der skulle hentes fuldmagt fra den i Californien bosatte søn. Det var lykkedes ikke ”efter år og dag”, og derfor blev arven til ham frafaldet. Arvinger Jens Clemen Svendsen skyldte boet 200 rigsdaler. Boets værdi blev opgjort til 267 rd 5 mk 5 sk. hvilket var en pæn sum for et husmandssted.

1852-1894 Lars Christian Larsen (1824-1901) og Kirstine f. Jensen (1823-1894)

Lars Christian Larsen blev født 10/3 1824 I Olsker. Forældrene var avlsmand og fisker Lars Larsen i Tejn og hustru Cicilie Margrethe Hansdatter. Han døde 13/7 1901.

Kirstine Jensen blev født i Klemensker 30/10 1823 af forældrene indsidder Jens Haagensen og Karen Kirstine Pedersdatter på 57. slg. gr. Simblegaards grund. Hun døde 15/6 1894

I 1845 var Lars Christian Larsen og Kirstine Jensen tjenestefolk på 24. selvejergaard Vævergård i Olsker

Lars Chr. Larsen (oftest blot benævnt “Lars Christian” – enkelte gange “Lars Christiansen”) og Kirstine blev gift 25/2 1848 i Olsker. Forloverne var gårdmand på Lille Bakkegaard Jens Kofoed og fisker Lars Larsen.

I 1852 overtog han huset på Bakkegaards jord, sandsynligvis blev Svend Pedersens enke boende til sin død i 1860. Han overtog fæstekontrakten på jorden.

Den 25. januar 1858 skete en formalisering af lejeaftalen, da det bliver tinglyst en lejekontrakt på husets grund på 1 skæppe land (ca. 700 m2), samt de to jordstykker, som senere fik matrikelnumrene 82x og dele af 82y.

I lejekontrakten nævnes at huset var indhegnet og lå op til udmarksgærde. Læs hele kontrakten her.  Lejeaftalen på havejorden og de to jordstykker på Strandmarken skulle løbe i 50 år.

Lars Chr. Larsen blev selvejer

Ejendomsretten til Strandmarken var fastlagt ved den speciel udskiftning (1740’erne) og matrikelnumrene blev ved Udmarkskommissionen af 1866 atter reguleret. Samtidigt blev det pålagt bønderne, at de ikke fremtidigt kunne bevare ejendomsretten, hvorfor lynglodder skulle sælges. Selvejergårdene havde vundet hævd på Strandmarken, hvilket bevirkede, at de skulle kompenseres økonomisk. Indenrigsministeriet pålagde bønderne, at de skulle videresælge jorden til husmændene, der reelt havde drevet jorden.

Lars Christian Larsen havde drevet en del af 18. selvejergårds udlagte lynglod matrikel 82y på 6 8/14 tønder land (hartkorn 1 fdk ½ alb.) blev solgt for 150 rdl. til husmand Lars Christian og hustru Kirstine, f. Jensen, den 31. juli 1867.

Den 1. december 1869 skødede Lille Bakkegaards ejer Jens Koefoed parcellen nr. 1 af 17 selvejergård Udmarkslod, matrikel nr. 82x på 7 11/14 tønder land (Hartkorn 1 fdk) for 180 rigsdaler til husmand Lars Christian Larsen og hustru Kirstine, f. Jensen. Sælgeren betingede sig fri og uhindret vej på mindst 1 alens bredde ned til stranden.

Nybygninger “på marken” – Bakkegaardsvej 1

Det er svært at forestille sig plads til avlsbygninger på den gamle husplads, der kun var på knapt 800 m2, hvorfor jeg forestiller mig, at der har været avlsbygninger på den nye plads tilbage til 1860erne, men de er ikke indtegnet på kortet fra 1888.

Brandforsikringen indikerer, at den egentlige bebyggelse til både beboelse og avl først skete i 1893-1894 på Mogens Peter Kaas initiativ. Pantebrevet fra 1894 omtaler det gamle hus som ”Ejendommens Stel”, hvilket normalt betyder en fraflyttet ejendom eller hustomt. Ved folketællingen 1901 nævnes at huset stod ubeboet. Lars Christian Larsen boede som undentagsmand på den nye ejendom. Se undentagskontrakten herunder.

Den 16. august 1895 blev de et år gamle bygninger brandforsikrede under forsk.nr. 284. Beskrivelsen lyder således:

a.     Stuehus. 4 fag. Længde 14 alen. Dybde 12 alen, 4 ¼ alen høj. Ydermurerne af 1 stens grundmur, bræddegavle. Tagbedækning: Straatag. Indrettet i 3 værelser til Beboelse, og 2 Kammer alt med brædegulv, Kjøkken med Betongulv, 1 Skorsten, rør af brændt Sten, Pibens højde er ca 5/4 Alen over Bygningen. Væggene er forsynede med finspækning, Bræddeloft over hele Bygningen og Kjælder henholdsvis 5 og 7½ Alen. Under Forsikringen er ikke indfattet Kakkelovnen, men fornødne Vinduer og Døre. NB Bygningens højde er maalt paa Sokkelen. Blev nu vurderet som nybygning og til Forsikring, saaledes uden Fundamenter. 4 Fag a 375 kr er 1500 kr

b.    3 Fag. Længde 10 ¼ alen. Dybde 8 alen. Højde 3 15/24 alen. Blandingsbindingsværk, beton og brændt Sten-vægge, bræddegavle, Straatag. Indretningen er endnu ikke Paabegyndt: Bygningen Højde er regnet fra Jordlinjen. Blev nu vurderet som Nybygning, og til forsikring saaledes uden Fundament, 3 fag a 125 kr er 375 kr.

c.    Lade og Staldbygning. 6 Fag, 20 ½ alen langt, 12 alen bredt og 3 ¾ alen højt. Fyrre Bindingsværk, Beton og brendt Sten, Bræddegavle. Straatag. Indrettet 2 Fag til Koestald of Svinesti, med Kampestensgulv og Brædekryber, brædeskillerum. 2 Fag til Lo, 2 Fag til Lade med Lergulv. Bygningens Højde er regnet fra Ovverkanten af Sokkelen og denne er ca. ½ Alen over Jorden. Blev nu vurderet som Nybygning og til Forsikring saaledes uden Fundament, 6 Fag a 225 kr er 1350 kr.

I Alt 3225 kr.

Bemærkninger: Skorstensrøret er opført forrige Aar, ligesom Huset er 18 tommer godt Bygningstømmer og kalket. For øvrigt er Ildstæderne forsvarlige.
Stedets tilligere for sikring for 1000 kr, under fors-nr 284
Ligger over 100 alen til nærmeste nabo

Skitse i vurderingsprotokollen. Bygning b er sandsynligvis en ældre bygning, der blev ombygget.

3-4 år efter udvidedes “bygning b” – den vestre længe, der delvist stod på en klippe. Datoen for brandforsikringens regulering var 23. februar. Der er ikke angivet år, men er vist 1898. Teksten lyder:

A og b uforandret. Ligeså c

Tilbygning til b ¼ år gammelt: 2 Fag, 7 alen længde, 8 alen dyb, 3 alen højt, beton og murvægge, straatag, 2 Fag til Vognposrt og Materialhus, sten og lergulv, I Port et Vindue, Bygningens højde er regnet fra overnkanten af Sokkelen og vel ¼ alen høj. Blev nu vurderet til Brandforsikringsværdi saaledes uden Fundament. 2 Fag a 100 kr er 200 kr

I alt forsikringsværdi 3425 kr.

En hestestald blev bygget i øst i 1903. Teksten i vurderingsprotokollen fra den19. september 1903 lyder:

Staldbygning i øst:
Bygning a, b, b tilbygning og c er uforandrede
Bygning d i øst; 3 fag, 10½ alen langt, 8 ¼ alen bredt, 3½ alen højt. Ydermurere er af beton og mursten, Straatag og 2 bræddegavle. Indrettet til Hestestald, Lo og Svinehus, 1 lervæg med Bræddeskillerum, Bræddekrybbe og Bræddetrug. Kampestens og murstens Gulv med cement, fornøden Vinduer og Døre. Fundamentet 1 alen. Blev vurderet saaledes til Brandsforsikring uden Fyundamenter: 3 Fag a 125 kr pr. fag 85 kvadratalen a 4,4 kr er 375 kr.

I alt 3800 Kr.

Ejer- og beboerliste

1894-(1902)1906 Mogens Peter Kaas (1840-1929) og Andrea Kristine Jakobsen (1856-)

Mogens Peter Kaas  blev født 5/5 1840 i Sandvig. Forældrene var bådfører Niels Gotfred Kaas og hustru Ane. Han døde i Rønne 12/2 1929 i Rønne.

Andrea født 9. marts 1856 i Rutsker. Forældrene var husmand og daglejer Jacob Poulsen og hustru Karen Kirstine Jansdatter.

Andrea blev gift i Olsker med enkemand og skomager Mogens Peter Kaas i Allinge den 2. november 1883.

Deres børn: Andreas Peter Kaas (f. 25/7 1884 i Allinge), Karen Kaas (f. 27/2 1891 i Allinge)

Bræt fundet under ombygning med teksten: Snedker Mathias Kofoed, Allinge – den 20 August 1894 – Dette hus er opført af Anton Sonne i Allinge til Peter Kaas.

Mogens Peter Kaas var først og fremmest skomager inden han blev avlsbruger i Sandkås i 1894.  Han ejede Søndergade 14 (matrikel 137) i Allinge fra 1878 til 1896.

Den 29. august 1894 (side 574) skødede husmand Lars Christian Larsen  til skomager Mogens Peder Kaas fra Allinge på jordlodderne 82x (1 fdk. 1 album) og 82y (1 fdk og ½ album), samt de værende bygninger, sammes mur og nagelfaste tilbehør, ejendommens avl, afgrøde, gødning, samt det på samme værende ud i, derunder 1 ko, alt for en købesum af 3000 kr. Det solgte havde køberen allerede taget i brug på egen risiko og regning. Han modtog 1000 kr. og resten stående i en panteobligation. Det var på ejendomme to lejebreve på jord.

En slags undentagskontrakt

Den 29. august 1894 (pantebogen s. 575-577) udstedte skomager og nu husejer Mogens Peter Kaas et pantebrev på matriklen 82x og 82y for 2000 kr til sælgeren Lars Christian Larsen, som blev boede på den 17. sg. grund i Olsker. Kapitalen stod rentefrit hos køberen så længe han blev boende i det gamle hus. Hvis han flyttede og dermed afsagde sig sin bopæl hos køber skulle Mogens Kaas straks udbetale ham 400 kr samt årligt betale 100 kr om året.

Med købet af ejendommens bygningerne, nagelfast tilbehør, ejendommens stel, afgrøde og gødning, samt besætning, inventarium og redskabe, overtog Kaas altså også forpligtelse at give sælgeren husly til sine dages ende!

I skødet står, at i tilfælde af ildebrand, er den sum, der måtte blive udbetalt af forsikringen på det gamle hus, tilfaldt Kaas.

To fæste- eller lejejorde

I de forskellige skøder og pantebreve bemærkedes det, at der på matr. 82x og 82y var to faste lejebreve på jord.

Gul markering: To lejejorde med 3 huse. Rød angiver oprindelig husmandssted og dens fæstejord fra Lille Bakkegaard. Generalstabskort trykt 1889.

Det ene og ældste fra lejebrev til arbejderfamilie, der lå lige nord for husmandsstedet – se Bakkegårdsvej 6.

Det andet stykke lejejord lå mod øst på jord fra landevejen mod kysten. Den var næsten gold og ikke dyrkbar. Den blev i 1884 opdelt i to. Se Tejnvej 57B og Tejnvej 73.

Lån til nybygning?

Efter en taksationsforretning den 24/3 1902 fik Mogens Peter Kaas et lån den 7/5 1902 Østifternes Kreditforening på 4.800 kr med pant i ejendommen. Det blev indløst inden et år, men det sandsynligvis sket i forbindelse med en nybygning og at Mogens Peter Kaas overdrog ejendommen til sin 18-årige søn i efteråret 1902. (Se skødet her)
Mogens Peter Kaas var i 1906, under folketællingen, stadig stadig husmand og ”husfader” og Andreas var ”barn” selv om, han havde overtaget ejendommen i 1902.

Fra venstre ses (sandsynligvis) husejeren Andreas Kaas, Anna Eskildine med datteren Louise, stenhugger Søren Nielsen og døtrene Carla og Gudrun. Postkort stemplet 1908. (Bondegårdsundersøgelsen, Ø-arkivet)

1902-1915 Andreas Peter Kaas (1884-1969)

Den 8. november 1902 solgte Mogens Peder Kaas til sin søn Andreas Peter Kaas for 11.000 kr, hvoraf de 2000 regnedes som vederlag for løsøre. Salget omfattede to matrikler 82x hartkorn 1 fdk 1 alb og 82y på hartkorn 1 fdk ½ album. På Matr. 82x var der to fæstebreve (lejebreve) til Hans Jørgen Hammer og Jens Grønbæk.

Folketællingen 1911 boede Andreas Kaas på ejendommen som solo, men han havde en logerende familie i huset, nemlig: Stenhugger Søren Nielsen (f. 11/11 1876) og hustru Anna Eskildine Karoline f. Frederiksen (f. 15/9 1874) med deres fem børn: Carla (født 7/7 1900 i København), Rigmor Jensine Nielsen (f. 29/6 1902 i Olsker), Gudrun Eleonora Nielsen (f. 2/11 1903), Louise Nielsen (f. 21/12 1905) og Holger Nielsen (f. 10/10 1909 i Olsker)

Andreas Peter Kaas flyttede til København i 1915 og senere blev han baneformand og adresse (1923) i Aarslev (Faaborg/Midtfyn kommune).

Gudrun Møllers fortælling

Gudrun  Møller, født Nielsen (1903-1987) kommenterede et billede (ovenstående foto) i Bornholms Tidendes tillæg 18. februar 1977. Her gengivet i uddrag fra Bøggilds artikel:

…. den 73-årige Gudrun Møller, der kunne meddele, at ejendommen er beliggende i Storedal mellem Sandkås og Tejn, og at billedet sandsynligvis var taget i 1908. Fru Møller kender tilmed navnene på de mennesker, der i det kolde forår (eller den kolde vinter) har stillet sig på rad og række for at få et uforglemmeligt minde.

Manden med piben er ejeren af ejendommen. Han havde lige været på Højskole, og var nu vendt hjem for at overtage ejendommen efter faderen, der ved siden af landbruget drev lappeskomageri. Da billedet blev taget var, var denne skomager lige flyttet til Rønne for at lave lappeskomager der, nærmere betegnet i Ll. Madsesgade 35. Huset overgik senere til datteren, Karen Kaas, der som barn var faldet og havde slået sit ene knæ i stykker. Dét fik hun men af resten af livet. Benet blev stift. Dengang blev der jo ikke gjort så meget ved den slags skader, man havde vel heller ikke mulighed for at gøre noget rigtigt. En veninde til hende, Lucie Nielsen, flyttede med hende til Rønne og holdt hus for hende, medens hun selv gav sig af med at sy for folk. Ingen af disse to er med på billedet, og det er det sådan set uvedkommende, men vi synes alligevel, detaljen skulle med.

Jagthunden Diana

Damen, der holder et barn på armen, er fru Anna Nielsen og det er datteren, fru Louise Hermansen, Listed, hun har på armen. Den næste person er hendes mand, stenhugger Søren Nielsen. Pigen med dukken (ja, sådan er det vel?) i favnen, er deres andet barn, Carla, der nu er død og som var gift med den tidligere ejer af Bolsterbjerg, Sofus Hansen, som jo heller ikke lever mere. Den lille pige yderst er den tredje datter, Gudrun, identisk med den allerede nævnet fru Møller i Svaneke. Og hundens navn huskes også. Den hed, fordi det var en jagthund, Diana, efter jagtens gudinde.

Ejendommen er firelænget, et af de såkaldte to hestes avlsbrug, som man sagde dengang. Til venstre i billedet ses sovekammer- og køkkenvinduer. Til gården var der vinduer til to stuer. Længen ud til marken havde vaskehus og en af de store bageovne, som enhver bornholmsk landejendom med respekt for sig selv tidligere havde.

Kirsebær af den gode gammeldags slags

Fru Møller siger: Jeg husker det hele så tydeligt! Foran længen var der hønsegård og høje kirsebærtræer. Dem kravlede vi børn op i, når der var bær, og sad deroppe og spiste og spyttede stenene ned til hønsene, som med det samme faldt over dem. Dengang var der kirsebær af den gode , gammeldags slags.

I den højre længe var der kostald og grisehus, og hestestalden lå i den længst borte liggende længe, som ikke kan ses på billedet. Her gik der to gamle, skikkelige heste, som hed Hjalmar og Hulda efter en vise, der var almindelig kendt dengang. Det var nogle dejlige heste. Vi børn kunne færdes omkring dem og under dem, uden at der skete noget, og de kom mange gange hen til køkkendøren og fik et stykke brød hos mor, der holdt hus for den unge Andreas Kaas. Mor og Karen Kaas var gamle veninder, og vi boede der hele familien.

Arbejdede i Rønne – familien i Listed

Far arbejdede som stenhugger i Rønne og boede derude, men hver lørdag aften cyklede han hjem, og søndag eller mandag morgen returnerede han. Sådan var forholdende dengang, men i 1914 købte far og mor hus i Listed og han fik arbejde i et stenhuggeri, der var der dengang. De arbejdede en tid med bl.a. med sten til det nye Christiansborg.

Hjemmebagt rugbrød med gåsefedt

Når man skulle bage f. eks. til jul i den store ovn i ejendommen i Storedal, kom bedstemor op fra Østerled og hjalp til. De begyndte om aftenen dagen før selve bagningen fandt sted. Ovnen skulle hedes, som man sagde, med tjørn. Det brændte godt, og der var masser af det. Næste morgen tog man så fat på selve fremstillingen af brødene. Mor og bedstemor stod og æltede dejen i et trug, der var så langt, at de begge to kunne stå og arbejde med dejen ved siden af hinanden.

Man lavede både rugbrød og hvedebrød. Rugbrødene var meget store og vejede en otte kilo, hvorfor de altid blev betegnet lispundbrød. Der blev også stegt en del samtidig, og det hele kom ind, når ovnen var rigtig godt ophedet, men forinden blev aske og glæder selvfølgelig raget ud. Noget af det sidste, der blev gjort, før brødene kom ind var, at det skulle smøres vand på for at skorpen ikke skulle revne. Det kaldte man, at de skulle leddas. Når brødene var sat ind, blev ovnen lukket.

Foran åbningen blev anbragt en slags låge af træ, og det hele blev klinet til med ler, så alt var ganske tæt.

Jeg husker tydeligt forberedelserne. De var en vældig oplevelse for os børn, og noget der står utrolig klart hos mig den dag i dag, er det friske, nybagte rugbrød. Det smagte vel nok med gåsefedt på. Der var en helt anden fin smag over brødet dengang. Mærkeligt at man kan huske den slags små ting så tydeligt.

Udstykninger

Andreas Peter Kaas foretog flere udstykninger i perioden 1910 til 1914.

Oversigt over alle udmatrikuleringer fra 82y i perioden 1910-1914

Den første udmatrikulering omfattede dele af den ene af de to områder, der i 1877 og 1884 blev bortlejet i en 50årig periode. Den 18/5 1910 blev en del af matriklen 82y udskilt matriklen 82fs, som i dag er Tejnvej 73. Matrikel 82fs blev opdelt i flere lodder den 14. november 1922 (82ii, 82fr og 82 hc). Jordstykket forblev i Andreas Peter Kaas ejerskab til 1923, hvor Andreas Peter Kaas sælger en part til Karl Oskar Frederiksen, der siden 1911 havde haft lejekontrakt på jorden og ejendomsretten på det på grunden værende hus. Han var stenhugger og født i Sandvig. Frederiksen solgte i 1925 hus og grund til naboen tandlæge Carl (Richard) Stüber, Charlottenlund/Berlin. En anden part også med hus (matr. 82fr) solgtes til arkitekt Harald Bidstrup.

18/5 1910 udstykkedes fra 82y matriklen 82 ft (der i 1913 udparcelleredes med matriklen 82 gu) og solgt 18/8 1913 til Selma Stüber, f. Fabricius. Samme år (1910) udmatrikuleredes 82 fs (der i 1913 deltes til 82 gt og 82 gu) og som den 27/4 1914 blev solgt til Selma Stüber (f. ¼ 1857), der i 1913 var tilflytter fra Tyskland i 1913 og gift med tandlæge Richard Stüber (f.3/2 1851) . . I dag er det Tejnvej 75. Ejendommen blev konfiskeret af den danske stat efter krigen og i 1948 solgt til fabrikant Poul Ejner Hans Jensen.

Den 18/5 1910 blev der fra matrikel 82x udstykket matriklen 82 fq, der i 1911 blev solgt til stenhugger Gustav Fredrik Lundgren (f. 7/1 1854) (se Tejnvej 57b) Der allerede var bosat i huset på grunden i 1902.

Den ½ 1911 udstykkedes fra 82x matriklen 82fu (Tejnvej 67), der blev solgt til bygmester Chr. Holm, Th Lind og Wilhelm Hansen. I 1925 blev grunden opdelt i 3 parter.

Den 11/10 1911 udstykkedes fra 82y matriklerne 82 gb og 82 hd (Tejnvej 98A og B) til Oluf Krabbe og 82 gc (Tejnvej 96) til Dr. Frank Schultz

Den 27/8 1914 udstykkedes fra 82x matriklen 82 ha og 82 hb (Tejnvej 92) som 31/1 i 1915 solgt til Martha Steinert f. Reiner

Ejendommen set fra øst. Billede tilhører Ethel Jacobsen, Tejn arkiv.

Ejendomssalg 1914

Salg af 2/8 1914 solgte Andreas Peter Kaas matriklerne 82x og 82y og bygninger for 10.500 kr til stenhugger Anders Rasmussen af Sandvig. Andreas Peter Kaas var flyttet til København. I handelen medfulgte andel i mejeriet Kajbjerggaard og Bornholms Andels Svineslagteri. Matriklerne var efter ny vurdering skyldsat i hartkorn til henh. 2 ¼ og 2 ¾ album. I skødet nævnes, at der i bygningerne var 2 kakkelovne, komfur og murkar. I skødet er der nævnt to små lodder 82 fr og 82hc i den samlede skyldsatte ejendomsværdi, som blev sat til 7.500 kr.

1915-1954 Anders Rasmussen (1869-1954) og Helene, f. Andersdatter

Ft. 1916 var han avlsbruger med ansat indkomst på 600 kr
Den 8/2 1936 eksproprieredes 630 m2 til regulering af strandvejen
Anders Rasmussen, stenflikker, født den 14. maj 1869, i Højestad, Skaane Len
gift 3/2 1894 med Helene Andersdatter, født den 24. april 1873, i nr 19 Stora Köpinge, Kristiansteds Len, Sverige. Anders Rasmussen døde i Sandkaas den 27/9 1954

Anders Rasmussen og Helenas sølvbryllup 3 februar 1919. Forreste række fra venstre:
Emmy, Helene, Emil, Anna, Martha og Kaj. Bagerste række fra venstre: Anders Rasmussen, Metha, Helene Rasmussen, Albert, Valdemar. Bemærk huset i baggrunden, som sandsynligvis er det ældste “Brunekul” s.d. (Tejn Arkiv TLA-3300-0107)

Deres børn: Fjald Albert Rasmussen (f. 6/4 1895 i Sandvig), Valdemar Johannes Rasmussen (f. 29/8 1898 i Sandvig -udenbys hus nr. 7b), Emmy Johanne Rasmussen (28/11 1900 Sandvig Udenbys hus nr 7b), Martha Hansine Rasmussen (f. 31/7 1902 Sandvig, Vestergades forlængelse nr 7b), Helene Josephine Rasmussen (f. 16/4 1904 i Sandvig), Emil Andreas Rasmussen (f. 6/9 1905 i Sandvig matr. 7b), Hedvig Lovise Rasmussen (f. 23/2 1907 Sandvig matr. Nr. 14 r og q- død 3 mdl. gl. 23/5 1907 i Sandvig), Kaj Henry Rasmussen (f. 24/3 1908 i Sandvig (matr. 14r og q), Meta Louise Rasmussen (f. 23/12 1911 i Sandvig matr. 14qr)

Familien Rasmussen o. 1936. Bagerste række fra venstre: 1. Anna Marie Rasmussen, 2. Emanuel Bengtsen, 3. Helena Rasmussen f. Andersdatter, 4. Martha Rasmussen, 5. Anna Rasmussen f. ?, 6. Andreas Vesth (holder et barn), 7. Anders Rasmussen, 8. Albert Rasmussen, 9. Helena Vesth f. Rasmussen 10. Solvej Vesth, 11. Meta Rasmussen (senere gift Holm), 12. Valdemar Rasmussen, 13. Emmy Bengtsen f. Rasmussen, 14. Anne Marie Bengtsen. Og forreste række fra venstre: 15. Erik Rasmussen, 16. Kaj Ove Rasmussen, 17. Robert Gunner Vesth, 18. Birthe Bengtsen, 19. Elly Rasmussen. (Tejn arkiv)

Anders Rasmussen. Tejn arkiv

Bornholms Tidendes mindeord 29. september 1954:

Tejn – Dødsfald. Efter kun faa dages sygdom er fhv. avlsbruger Anders Rasmussen mandag aften død.
Hermed har et langt og stræbsomt liv fundet sin afslutning. Anders Rasmussen, der var født i Sverige, kom allerede som 19-årig til Bornholm efter at have opgivet tanke om en udvandring i Amerika. Efter at have haft forskellige pladser paa bornholmske gaarde giftede han sig i 1894 og slog sig ned i Sandvig, hvor han i en aarrække arbejdede ved udførselvægten paa Hammerens granitværk.

I 1914, da 1. verdenskrig skabte arbejdsløshed blandt Hammerens folk, flyttede Rasmussen til den ejendom i Sandkaas, som nu i mere end 40 aar har været hans hjem. Her voksede en stor børneflok op; de fire har forældrene maattet følge til graven, bl.a. faldt en søn, der kæmpede i den amerikanske hær under sidste verdenskrig i Italien.

Brødrene Albert, Emil og Kaj Rasmussen der udvandrede til USA.
Albert født 6. april 1895, Emil 6. september 1906 og Kaj 14. marts 1908 alle født i Sandvig.
Emil omkom i Italien som amerikansk soldat, begravet på Olsker Kirkegård. Tejn arkiv TLA-3300 – 0013

Mindesten på Ols Kirkegård. Foto: JVH, juni 2021

To sønner har deres bopæl i Amerika, men en tredje er avlsbruger i Tejn. Af de fire døtre bor én i København og resten i Tejn. Anders Rasmussen overleves desuden af sin godt 80-aarige hustru, med hvem han i øvrigt i vinter kunne fejre diamantbryllup.

Anders Rasmussen, der blev 85 aar, passede indtil for faa aar siden sin ejendom selv; først nu i forsommeren overlod han bedriften til en af sine svigersønner. Han var en mand, som man uvilkaarligt maatte sætte pris paa, ikke mindst paa grund af hans aldrig svigtende muntre væsen, men ogsaa fordi han ved sit slidsomme liv viste, hvad en mand med energi kunne drive det til.

Luftfoto 1949 set fra NV. Tilhører Kgl. Bibliotek

Ejendomskøbet

Skødet 2/8 1915  viser en salgsprisen inklusiv alt inventar og andel i mejeriet og svineslagteriet i Rønne var 10.500 kr. Overdragelsen havde fundet sted og sælgeren Andreas Peter Kaas var bosat i København, men var i Allinge for at skrive skødet under.

Udstykninger:

Anders Rasmussen udmatrikulerede matrikel 82 ip i 1924 og som solgtes 4/2 1925 til lærer I. N. Jørgensen, som for øvrigt solgte jorden tilbage til 1929 (425 kr.)

I 1924 udstykkede Anders Rasmussen matriklen 82 kr (Bakkegaardsvej 6) fra matr. 82x. Ejendommens jord blev først solgt den 7/8 1935.

Den 8/2 1936 eksproprieredes 630 m2 til regulering af strandvejen

Luftfoto fra 1955 – fra NØ. Tilhører Kgl. Bibliotek

1954-1999 Knud Peter Holm og Meta, f. Rasmussen (1911-1991)

Skøde 19/8 1954 fra A. Rasmussen til Knud Peter Holm på matriklerne 82x, 82y og 82ip. Købesum 15.000 kr (ejendomsværdi 10.000 kr)

Den 6/2 1979 er der lyst en fredningskendelse

1999- Ruth og John Jespersen