Skovlæ – Bedegadevej 17

Degnegårds parcel, Matrikel 5b

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Grundene matrikel 5b og 5c havde samme ejer indtil 1911, hvor 5b blev opdelt i 5b og 5f.

Oprindelig var 5b på 4 10/14 tønder land, i hartkorn 3 skp 1 fdk 2½ album-. Efter 1911 og udskillelse af 5f kun på 1 fdk 1/4 album. I 1969: 4.398 m2

Matrikel 5b var ubebygget i hvert fald til efter 1887, da det ikke er med på kortet der blev trykt 1888. I folketællingen 1901 er ingen registreret på matr. 5c, men derimod kun på 5b. I købekontrakten 1912 (se herunder) er grunden bebygget

Se skøde- og Panteprotokollen

Matrikelkort i brug 1888-1951. Matrikel 5f blev udskilt fra 5b i 1911

 

Købekontrakt og Skøde 14/11 1912 på matr. 5b fra Elise Margrethe Hansen, f. Pedersen, i ægteskab med Janus Mathias Hansen og Frederikke Tuburtia Pedersen, f. Hansen, til landmand Janus Peter Andersen Bager. Købssum 5.800 lr

 

1912-1920 Janus Peter Andersen Bager (1863-1942) og Anna Karoline, f. Busk

 Janus Peter Andersen Bager blev født 19/1 1863 i Nyker. Han døde 29/5 1942 i Rutsker.

Gift 1895 med Ane Stine. I 1901 og 1911 boede familien på matr. 37f  (34. slg. gr) i Rutsker – parcellist.

Janus Peter Bager var gift med Ane Stine, som døde før 191, sammen havde de flere børn bl.a. Agnes M. Bager, f. 11/12 1889 i Hasle.

Janus blev gift med Anna Karoline den 21/4 1918.

Barn med Anna Karoline: Erik Edvard Bager, f. 13/6 1920 i Klemensker

De flyttede til Rutsker i 1920.

Skøde 11/8 1920

fra Janus Peter Andersen Bager til avlsbruger Andreas Peter Mortensen. Købssum 11.500 kr

 

1920-1930 Andreas Peter Mortensen (1859-1933) og Andrea Christine, f. Nielsen (1859-1940)

Andreas Peter Mortensen blev født 9/6 1859 i Klemensker. Han døde 13/11 1933 i Hasle. I 1921 levede han af sin formue og var tidligere landbruger. (ft. 1921)

Andrea Christine Nielsen var født i Rø 27/11 1859. Hun døde 25/8 1940 i Rø.

Skøde 27/10 1930 Fra Andreas Peter Mortensen til gårdejer Jens Peter Larsen. Købssum 11.000 kr

Luftfoto 1949 tilh. Kgl. Bibliotek

1930-1955 Jens Peter Larsen og Margrethe Larsen

Jens Peter Larsen blev født 9/4 1872 i Klemensker

Margrethe blev født i Olsker 22/2 1886

Jens Peter og Margrethe blev gift 1916

Jens Peter var malermester.

De havde en plejedatter: Magda Marie Bryggermann, f. 16/5 1914 i Olsker.

Privatskifte 19/9 1955 til Magda Marie Mogensen (ejendomsværdi 12.600 kr)

Luftfoto 1955 tilh. Kgl. Bibliotek

1955-1976 Magda Marie Mogensen (1914-1987) og Karl Mogensen

 Magda Marie Bryggerman blev født i Olsker. Hendes mor var ugifte Valborg Kristine Bryggermann. Magda døde 3/6 1987.

Karl Mogensen var malermester

Luftfoto 1958 tilh. Kgl. Bibliotek – bemærk at stuehuset er malet (rød?)

Magda Mogensen opstillede til kommunalvalget for konservative. Født 16/5 1914

2/7 1976 Skøde til Ole Dahlgaard Nielsen, købssum 275.000 kr mod ejendomsværdi på 110.000 kr.

 

1976-1987 Ole Dahlgaard Nielsen

Skøde 11/12 1987 til A (Arne?) Holm- købssum 540.000 kr

 

1987-1991 A Holm

Skøde 16/1 1991 til Hans Anker Engel – købssum 448.160 kr

 

1991-2012- Hans Anker Engel og Lonny Engel

2013 blev der søgt statusændring til sommerhus. I 2017 blev det annonceret til salg som såkaldt ”Fribolig”

Salgsannonce  2. december 2017

 

-2022- Zsolt Megyeri og Brigitta Megyeri