Forsvundet hus nordøst for Splitsmøllen – på matrikel 33h

Gammelt matrikelnummer 33E – efter udskiftningen fik det matrikel 33e, som fra 1870 blev solgt til Kløvendal

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Det forsvundne hus indtegnet og markeret på kort 1914

Ældste historie

Det er sandsynligvis en bebyggelse, der kan føres tilbage til før 1700. Jeg kender først beboerne fra o 1776. Dets fæstejord er det nordligste af Splitsgårds jorder, der grænsede op til kongens udmark. Huset havde desuden en 1 tøndeland af Kongens udmark, som uregelmæssigt var indtaget jord.

Den 25. maj 1776 fik Ole Christensen kongelig fæstebrev på 1 tønde kløvgang af udmarken ud for Splitsgårds jorder. I indfæstning betalte han 3 mark og skulle årligt beskattes for 2 skålpund smør. Han skulle indhegne arealet med et stengærde. Tildelingen af dette lille stykke udmark var givet af Rentekammerkollediet ved skrivelse den 16. april. Jeg tror, at Ole Christensen havde jorden kongens jord mod øst, sammen med den nordligste del af Splitsgårds grund.

Ole Christensens underskrift i fæsteprotokollen 1776.

Udbyggerhuset var i 1816 på 13 fag og i 1833 på 16 fag,  Det var gammelt, men værdi af indboet ved skiftet i 1833 var ikke fattigt.

Husejere og jordfæstere

1775-1816 Ole Christensen Klinge og Birgitte Olsdatter

Ole Christensen blev født o 1741. Han døde på 25. slg. grund den  9/4 1818 72 år gammel som undentagsmand.

Birgitte Olsdatter blev født o. 1745 og hun døde 24/5 1826 på 25. slg. gr. 80 år gammel

Deres eneste barni 1816: Karen Olsdatter f. o. 1781

Folketællingen 1787 er Ole Christensen og familie nævnt men uden erhverv og soldatertjeneste. Hans underskrift i 1776 tyder på, at han en rutineret skriver. I folketællingen 1801 betegnes han som husmand med jord og ved herredskompagniet.

Han har haft fæstebrev på jorden tidligere end 1806, men det blev fornyet, således at livsfæstet også gjaldt datteren Karen Olsdatter.

Fæstebrev 18/3 1806 Arkivalieronline (sa.dk) (matr 33h)

Morten Hansen Frost, Splitsgård, fæstebrev til Ole Christensen Klinge og hans hustru Birgitte Olsdatter samt deres eneste datter Karen Olsdatter i alle deres livstid på den grund af ager, eng og have, som Ole Christensen og hustru forhen havde haft i fæste og brug. De skulle desuden have to havreager som grænser i nord og øst til kongens mark og mod syd og vest til vejrmøllegrunden og her foruden skulle de have en anden haveplads, som grænser til de  to sidstnævnte havreagere.

Disse fæstere må tillige have den frihed at overlade denne fæsterettighed til en anden i deres livstid, mod en afgift på 10 rd.

Årlig afgift var 6 rd 4 mark. Og årligt møde med heste og vogn samt en karl i to dage hos grundejeren for at age og sprede gødning. I stedet for høstarbejde skulle der betales 1 rd. Hvis en ny fæster tiltrådte, så skal denne yde otte dages høstarbejde. Indstævning beløb sig til 100 rd

Udslettet 20/3 1835

Skøde 27/3 1816 Arkivalieronline (sa.dk)

Ole Christensen og( Birgitte Olsdatter sælger sit hus til sin dattermand Mogens Jensen født i Knudsker sogn og hans forlovede  kæreste Karen Olsdatter. Huset var på 13 fag på Splitsgårds grund med tilhørende fæstebrev, som køberen kan skaffe sig. Med salget fulgte alt indbo og udbo bla. 2 heste, 2 køer, 7 får. En vogn, plov, harve, senge og sengeklæder, bord, stole, bænke, jernkakkelovn, en viserur, kobberkedel, trækar, kister intet undtaget.

Købsprisen var 160 rigsbankdaler, de 100 er allerede betalt. Desuden skulle Ole Christensen og hustru blive boende i huset, have mad og klæder, renlighed og have 2 rdl. årligt hver så længe de levede. De skulle til sidst begraves.

1816-1831 Mogens Jensen Rahbek og Karen Olsdatter

Mogens Jensen blev født o 1785 vistnok i Knudsker

Karen Olsdatter blev født o 1779. Faderen var udbygger Ole Christensen (Klinge) på 25. slg. grund og Birgitte Olsdatter (Det gamle møllerhus)

Ungkarl Mogens Jensen, 31 år, tjener i Rønne, giftede sig den 25/5 1816 i Klemens kirke med pigen Karen Olsdatter, 35 år, der boede hjemme hos sine forældre på Splitsgårds grund. (Det gamle møllerhus). Mogens Jensen var desuden møller på Splitmøllen

Deres børn: Jens Mogensen f. 31/3 1817 på 25. slg grund, Birgitte Cathrine Mogensdatter f. 28/7 1820 på 25. slg. grund, Karen Kjerstine Mogensdatter f. 22/9 1826 på 25. slg. grund

Mogens Jensen Rahbek blev ejer af Splitsmøllen i 1819, så det ser ud til at de ejede begge huse indtil 1831. Ved børnefødslerne kaldes han for udbygger – ikke møller.

Den 5/4 1831 meldte til afgang til Vestermarie til præsten. Jens Mogensen, der var 14½ år flyttede først den 17/12 1831 til Vestermarie. Hele familien er samlet i Vestermarie i folketællingen ½ 1834, hvor er Mogens Jensen husmand.

Det ældste matrikelkort med hovedlodden matrikel 33E på 152.940 kvadratalen med hus og have som det var o 1786.

Matrikelprotokollen før udskiftningen o 1826: Matrikel 33E: En bebygget Agerlod nordøst for Gaarden matr. 33A (152.940 kvadratalen), en eng og skovlod sydvest for samme gaard (42.020 kvadratalen), en skovlod tæt norden for sidste lod (3.340 kvadratalen) og en skovlod østen for Kirken og tæt norden for Æggebjerg (24.130 kvadratalen)”. Ejer: Jørgen Olsen Møller, Brugeren Mogens Rahbek. Hovedlodden med skovlodder og eng er tilsammen næste 16 tønde land.

Det ældste matrikelkort med matrikel 33E to skovlodder på 42.020 kvadratalen og 3.340 kvadratalen

Det ældste matrikelkort af matrikel 33E – skovlod nord for Eggebjerg 24130 kvadratalen

1831-1835 Jørgen Giødik Lang og Gertrud Kirstine Hansdatter Lyster

Jørgen Jødich Lang blev født i Klemensker o. 1778. Forældre udbygger: Jørgen Jørgensen Lang og Kirstine Jørgensdatter 12. slg. grund. Jørgen Gjødik Lang døde 54 år gammel den 15/12 1832 på 25. slg. grund

Gertrud Kirstine Hansdatter Lyster blev født i Klemensker o. 1796. Gjertrud døde 21/3 1874 på 10. vg. grund 77 år gammel.

Gjertruds børn med udbygger Jørgen Giødik Lang: Lovise Kirstine f. o. 1818. Hans Jørgen Peter f. 28/10 1823 på 27. slg. grund), Karen Kirstine Michaeline f. 28/9 1828 på 27. slg. grund, Anders Hansen Lyster f. o 1831 død 12/4 1832 på 25. slg. grund, Elsebeth, som døde 10/1 1833 2 dage gammel 25. slg. grund.

Der findes et skifte efter Jørgen Giødik Lang fra den 2/7 1833 Arkivalieronline (sa.dk)

Bornholms Avis 29 juni 1833

Der blev annonceret skifte i nørre herred, Hasle og Nyker sogn, samt i Bornholms Avis. Gertruds lauværge 24. slg. ejer Peder Poulsen. Børnenes værge blev farbroder Wevst Jørgensen Lang på 4. slg. i Nyker

Skiftet er meget detaljeret under vurderingen af genstande. ”Stervboets hus, består af 16 fag, meget gammelt og tildels meget brøstfældigt der med hensyn til fæsterettighed i 50 år til den til huset liggende grund blev sat til 350 rd.”

Stervboets værdi i alt var beregnet til 570 rd. Derfra skGiødikulle trækkes gælden: en lang række kreditorer bla.a. En veksleobligation af 27/4 1833 på 65 rd 5 mark til Wevst Jørgensen Lang i Nyker (Afdødes bror). Hans Olsen har på huset forlangt efter regning 64 rd 4 mk 8 sk. (Hans Olsen var skomager – han giftede sig med enken!), Grundejeren kaptajn og sandeman J.J.Kofoed forlangte 78 rd 2 mk 7 sk,. Osv

Gælden og omkostningerne blev opgjort til 355 rd 12 dk.. Efter stempel og gebyrer var der 192 rd til arv, hvor enken fik det halve.

Ole Christensens underskrift i fæsteprotokollen 1776.

Gjertruds underskrift på skiftet tillige med hendes lauværge

Enken og lauværgens underskrift på skiftet.

1833-1839 Hans Olsen og Gjertrud Kirstine Hansdatter Lyster

Hans Olsen blev født o 1808 i Klemensker. Hans Olsen blev kaldt for skomager hele live og han døde som enkemand den 25/4 1876 på 47. slg. grund 68 år gammel.

Gertrud Kirstine Hansdatter Lyster blev født i Klemensker o. 1796. Gjertrud døde 21/3 1874 på 10. vg. grund 77 år gammel.

Hans Olsen og Gjertrud giftede sig den 14/9 1833

Deres børn: Jørgine Caroline Olsen f. 28/4 1839 på 27. slg. grund, Hans Peder Olsen f. 19/1 1843 på 27. slg. grund.

Fæstebrev 6. marts 1835, læst 20/3 1835  Arkivalieronline (sa.dk)

Kaptajn og Sandemand J.J.Kofoed på Splitsgård bortfæster i 50 år fra nytår 1835  til nytår 1885 en husegrund til Hans Olsen og hustru Gertrud Kirstine Hansdatter Lyster. Husegrunden havde forhen været fæstet til Ole Christensen Klinge og hustru Birgitte Olsdatter samt datteren Karen Olsdatter. Fæstet omfattede det samme som det gamle fæste.

”Skulle den forhen fæsterinde Karen Olsdatter ved døden afgå før leutnant Jørgen Olsen Møller, skal fæsteren fratræde den eng, som ligger ved Eggebjerget, men når fornævnte Møller derefter ved døden afgår, tilfalder den igen fæsteren i samme besiddelse som før”

Sælger fæsteren huset på grunden så kan fæsterettigheden overgå til den nye ejer mod at betale 20 rd sølv, men jordejeren skal først tilbydes huset i forkøb til samme pris som der tilbydes andre.

Årlig afgift var 8 rbd sølv, 8 dages høstarbejde af en forsvarlig mandsperson, 4 i sædhøsten og 4 dage i græshøsten. To dage i efteråret med at køre gødning med heste og vogn med forsvarlig brædder eller fjelle  og en forsvarlig karl i samme dage at lægge gødning på og ligeledes en karl en dag at sprede gødningen.

”Skulle hegn blive almindelig uden for den tid af året, som hegn almindeligt hegn falder, må fæsteren ikke optage gårdejerens kreaturer, ej heller gårdejeren disses, men i fællesskab vogte på de mellem dem selv bekvemmelig steder.” [Man plejede at “opgive ævret” dvs nedlægge alle hegn omkring markerne, så kreaturer kunne gå frit rundt. Det var i midten af 1830’erne man på Bornholm begyndte at beskytte marken med hegn året rundt.]

”Dersom at fæsteren ikke kan have nogen nærmere vej eller drivt til lyngen, er det tilladt, at de kan passere ud ad den såkaldte møllevej til den almindelig vej, som går forbi gården til lyngen”

Hans Olsen og Gjertrud Kirstine boede i det gamle hus op i 1850erne. I 1870 boede de på 59. slg. grund. Hans Olsen var husejer og hans søn Hans Peter Olsen, der kaldte sig for skræddermester.

Huset nedbrudt kort efter 1839

Jeg har ikke fundet efterfølgere til Hans Olsen, så jeg formoder, at huset blev nedbrudt men jorden blev bortfæstet. I 1861 blev det lejet til naboen mod nord Jens Hansen, der havde Kløvendal og som i 1876 købte jorden af Splitsgård.

Den 15. november 1876 blev fæstebrevet udslettet fra 1835. Arkivalieronline (sa.dk)

Det slettede fæstebrev blev udstedt af JJ Kofoed til Hans Olsen, kvitteres således: Undertegnede Jens Hansen til hvem lejeretten efter dette lejebrev nu ifølge vedlagte transport af 19. januar 1861 er overgivet, erklærer herved, at dette lejebrev, der bortfalder ved at jeg har tilkøbt mig jorden til ejendom, som og ophører og betydningsløst i sin helhed, kan udslettes af pantebogen. P.t. Rønne 9. oktober 1876. Jens Hansen

Jens Hansen ejede Kløvendal.