Fattighuset i Klemensker

Fattighuset i Klemensker

Storegade 22, Kommunehuset (ifølge vejviser 1937)

Matrikel 117
På Klemens Kirkemark
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Matrikelkort, der var i brug fra 1858 til 1888, har det “gamle” fattighus indtegnet. Det “nye” fattighus fra 1843 har jeg indtegnet i den røde ring.

Se Skøde- og panteprotokollen efter 1867.

Jorden tilhørte kongens udmark og blev defineret som Kgl. Arvefæstelod, der i 1867 blev overdraget til Klemensker sogns skolevæsen – se skøde 31/5 1867

Jorden blev udstykket i 1952, men huset blev først revet ned i 1957.


Ældste historie

Den gamle præst, Jørgen Kofoed, forærede hus og jord til fattigvæsenet i 1806. Gaven fik kongens approbation. Hvad der skulle være præsten til ære, blev i stedet pinlig affære. Sognepræsten Jørgen Kofoed påstod nemlig, at grunden tilhørte præstegården og at han havde bygget huset til de fattige i sognet i hans tidligste embedsperiode i 1770’erne. Grunden var derimod kongens, hvilket Jørgen Kofoed tilsidst måtte indrømme.

Amtmand Thaarup omtaler i 1810 præsten gaven således:

I Clemensker Sogn skjenkede Sognepræsten Hr. Jørgen Kofod Fattigvæsenet et Hus med en liden Kaalhave, hvilket Huus skulde tjene til Beboelse for 6 fattige Fruentimre, efter et Gavebrev, som under 19de Septbr. 1806 fik Kongl. Confirmation; men efter optagne Skjønnings-Forretninger er Huset saa usselt, at det kun vurderedes til 21 Rdlr.; og det lidet Jord stykke var ikke Giverens Ejendom. Kapital fulgte ikke med Gaven.  (side 123-124 i Thaarups amtsbeskrivelse, 1810)

I provstens brev til biskoppen er huset beskrevet som et 8 stolperum stort. Huset var i så dårlig stand, at jeg tror, at huset må være ældre end fra 1770’erne. Formentlig var det et af de fire udbyggerhuse, der lå på Klemens Kirkemark i 1722, som præsten betalte fæsteafgift for den første tid (se afsnittet om Klemens Kirkemark).

Det først hus lå 40-45 meter mod vest for det hus, der opførtes i 1843, og som kom til at ligge op til den nye sognevej.
Læs mere om fattighuset historie under beboerliste.

Udsnit af billede fra før 1950. Grunden blev brugt til idrætsplads og det lille hus mod vest var omklædningsrum.


Fattighusets beboere fra 1787 til 1943

I folketællingen fra 1787 nævnes ”Tre gamle piger som boe sammen i et Huus og som Nære sig af at spinde og anden haandarbeide”. De var ugifte og deres navne var Margrethe Nielsdatter på 58 år, Ellen Jacobsdatter på 52 år og Else Madsdatter på 47 år.

I folketællingen fra 1801 nævnes ”Tre fattige piger i et hus paa Præstens grund, som Præsten har byggt til dem. Ernæere sig ved deres arbeide. De ere og tildeels gebræklige”. Deres navne var Ellen Jacobsdatter på 63 år, Karen Jensdatter på 51 år og Birgitta Andersdatter på 38 år.

Folketællingen 1834

Familie nr. 3 efter præsten og kroen:

Jørgen Mogensen Dam, Gift, 82 år, et Huus, Fattiglemmer
Ulrika Christiane Jørgensdatter, Gift, 54 år, et Huus, Fattiglemmer

Familie nr. 4 som er det egentlige fattighus:

Margrethe Eriksdatter, Enke, 70 år, et Huus, Fattiglemmer
Bodil Olsdatter, Ugift, 60 år, et Huus, Fattiglemmer
Karen Kirstine Jensdatter, Gift, 51 år, et Huus, nærer sig af Haandarbeide
Andriane Ramine Andersdatter, 7 år,hendes Barn
Elseby Mortensdatter, Ugift, 73 år, et Huus, Fattiglem


Folketælling 1840

Beboere i fattighuset

Grete Jørgen Hansen, 77 år, enke, fattiglem
Bodil Olsdatter, 70 år, ugift, fattiglem
Karen Kruse, 59 år, enke, fattiglem
Karen Margrethe Hansdatter, 32 år, enke nyder hjælp af fattigvæsenet
Hans Pedersen Jensen, 11 år, enkens barn
Karen Kirstine Jensen, 7 år, enkens barn
Johannes Margrethe Jensen, 4 år, enkens barn
Jørgen Monsen Bug, 88 år, gift, fattiglem
Ulrikke Christiane Jørgensdatter, 60 år, hans kone, fattiglem

Folketællingen 1845

Beboere i fattighuset

Margrethe Kirstine, 69 år, enke, født i Rø, lever af håndarbejde
Margrethe Rasmussen, 25 år, ugift, født i Klemensker, Fattiglem, blind
Birgithe Larsdatter, 83 år, enke, født i Klemensker, lever af håndarbejde
Karen Frederiksdatter, 40 år, ugift, født i Klemensker, Fattiglem
Ane Marie Nielsdatter, 4 år, født i Klemensker, hendes uægte barn
Jørgen Mogensen, 95 år, enke, født i Olsker, Fattiglem
Margrethe, 80 år, enke, født i Sandvig Købstad, Fattiglem
Karen Kruse, enke, født i Østermarie, Fattiglem
Karen Kirstine Koefod, 28 år, ugift, født i Klemensker, Fattiglem
Malene Henriksen, 64 år, enke, født i Olsker, Fattiglem

Udsnit af Mansa’s kort fra 1851, revideret 1864. Fattighuset ses syd for kroen.

Folketælling 1850

Beboere i fattighuset

Cecilie Margrethe Dam, 47 år, født i Gudhjem, enke, oppasserske
Elsebeth Marie Dam, 16 år, født i Klemensker, Cecilies barn
Margrethe Rasmussen, 30 år, ugift,, født i Klemensker, fattiglem
Marlene Kirstine Henriksen, 75 år, enke, født i Olsker, fattiglem
Marthe Christensdatter, 75 år, ugift, født i Klemensker
Kirstine Møller, 37 år ugift,født i Klemensker, fattiglem
Andreas Christian Møller, 4 år, hendes barn, født i Klemensker
Karen Frederiksdatter, 47 år, ugift, født i Klemensker, fattiglem
Anne Marie Nielsen, 9 år, hendes uægte datter
Peder Mogensen, 75 år, enkemand, født i Klemensker, fattiglem
Diderik Funch, 71 år, gift, født i Vestermarie, fattiglem
Karen Margrethe, 67 år, gift med Diderik, født i Klemensker
Karen Margrethe Jensen, 43 år, født i Klemensker, lejer stue i fattighuset
Karen Kirstine Jensen, 16 år, hendes barn født i Klemensker
Johanne Margrethe Jensen, 14 år, hendes barn født i Klemensker
Jørgen Janus Pedersen, 7 år, hendes barn født i Klemensker
Carl Richter Hansen, 3 år, hendes barn født i Klemensker

Folketælling 1855

Beboere i fattighuset

Cecilie Margrethe Kirstine, 52 år, Enke, født i Gudhjem, Forstanderinde,
Elsebeth Marie Dam, 21 år, Ugift, født i Klemensker, Hendes Datter,
Juliane Marie Larsen, 3 år, født i Klemensker, hendes Plejedatter,
Margrethe Rasmusdatter, 34 år, ugift, født i Klemensker, Fattiglem, Blind
Hans Vevestsen, 72 år, Gift ,født i Klemensker, Fattiglem,
Malene Thorsdatter, 44 år, Gift, Født i Rø, Hans Kone,
Jørgen Engel Victor Hansen, 9 år, født i Klemensker, Deres Søn,
Jørgine Ane Cathrine Hansen, 7 år, født i Østerlars, Deres Datter,
Thora Frederikke Caroline, 3 år, født i Østerlars, Deres Datter,
Dorthe Kirstine Andersdatter, 37 år, Ugift, født i Klemensker, Fattiglem og gal
Ellen Kirstine Haagaard, 33 år, Gift, født i Gudhjem, nyder fattighjælp, manden i forbedringshuset,
Laurentzgine Caroline Krestine Marie Nielsen, 7 år, født i Klemensker, Deres Datter,
Ottoline Margrethe Marthea Nielsen, 5 år, født i Klemensker, Deres Datter,
Bodil Kirstine Krak, 71 år, Enke, født i Klemensker, Fattiglem,
Karen Margrethe Frederiksdatter, 54 år, gift , født i Klemensker, Fattiglem,
Ane Marie Nielsen, 14 år, født i Klemensker, Hendes Datter,
Marthe Kirstine Andersdatter, 79 år, Ugift , født i Klemensker, Hendes Datter,
Ane Cathrine Jensdatter, 74 år, Enke, født i Vestermarie, Hendes Datter

Folketælling 1860

Beboere i fattighuset

Cecilie Dam, 58 år født i Gudhjem, Enke, Forsørges af Fattigvæsenet
Margrethe Rasmussen, 40 år født i Klemensker, Ugift, Fattiglem
Dorthea Kirstine, 43 år født i Klemensker, Ugift, Fattiglem
Margrethe Caroline Rask, 5 år født i Klemensker, Ugift, Forsørges af Moderen
Niels Hansen Dam, år født i Klemensker, Ugift, Forsørges af ???
Mauritz Jensen, 73 år født i Østerlars, Enkemand, Fattiglem
Ane Carlsdatter, 68 år født i Rø, Ugift, Fattiglem
Kirstine Nielsen ( Andersdatter ), 43 år født i Nylars, Gift, Forsørger sig selv
Caroline Krestine Ancher, 14 år født i Klemensker, Hendes Datter
Jensine Krestine Ancher, 10 år født i Nylars, Hendes Datter
Ellen Kirstine Hansen ( Nielsen ), 37 år født i Gudhjem, Gift, Forsørger sig selv
Laurentzine Caroline Nielsen, 12 år født i Klemensker, Ugift, Forsørges dels af Moderen og Sognet
Hans Vævestsen, 80 år født i Klemensker, Gift, Fattiglem
Malene Thorsdatter, 50 år født i Østerlars, Gift, Hans Kone
Kirstine Cathrine Hansdatter, 44 år født i Klemensker, Ugift, Hans Datter (?)
Jørgen Engel Victor Hansen, 14 år født i Klemensker, Deres Søn
Jørgine Ane Cathrine, 12 år født i Klemensker, Deres Datter
Thora Frederikke Caroline, 8 år født i Klemensker, Deres Datter
Ellen Kirstine Sonne, 80 år født i Nyker, Enke, Fattiglem
Ane Cathrine Jensen, 34 år født i Olsker, Gift, Fattiglem, manden taget til Sverige
Hans Jørgen Johansen, 4 år født i Olsker, Hendes Søn
Hans Andreas Jensen, 1 år født i Klemensker, Hendes Søn
Ane Kirstine Kure, 55 år født i Nyker, Enke, Fattiglem
Karen Frederiksdatter, 51 år født i Klemensker, Ugift, Fattiglem

Folketælling 1870

Beboere i fattighuset

Ane Margrethe Olsen, 58 år født i Nyker, Enke, Opsynskone i Fattighuset
Jens Pedersen, 70 år født i Vestermarie, Gift, Forsørges af Fattigvæsenet
Jens Andersen, 65 år født i Olsker, Enkemand, Forsørges af Fattigvæsenet
Andreas Mogensen, 81 år født i Rønne, Enkemand, Forsørges af Fattigvæsenet
Lars Peter Hansen, 28 år født i Klemensker, Ugift, Forsørges af Fattigvæsenet
Magdalene Vevsten, 50 år født i Rø, Enke, Forsørges af Fattigvæsenet
Kirstine Anker, 53 år født i Nylars, Gift, Forsørges af Fattigvæsenet
Karen Fredriksen, 69 år født i Klemensker, Ugift, Forsørges af Fattigvæsenet
Karen Kirstine Jensdatter, 70 år født i Klemensker, Ugift, Forsørges af Fattigvæsenet
Ane Kirstine Kure, 64 år født i Nyker, Enke, Forsørges af Fattigvæsenet
Anne Elisabeth Kure, 23 år født i Hasle, Ugift, Forsørges af Fattigvæsenet
Margrethe Riis, 49 år født i Klemensker, Ugift, Forsørges af Fattigvæsenet
Ane Marie Holm, 14 år født i Klemensker, Barn, der forsørges af moderen
Caroline Kirstine Fredriksen, 4 år født i Klemensker, Barn, der forsørges af Fattigvæsenet
Georg Victor Hansen, 3 år født i Klemensker, Barn
Buline Oliva Kure, under et aar, født i Rønne, Barn, der forsørges af Fattigvæsenet

Folketællingen 1880

Fattighusets beboere

Christine Magrethe Andersen, 56 år, født i Klemensker sogn, Enke, Fattighusbestyrerinde
Anna Boldine Pedersen, 10 år, født i Østermarie sogn, hendes Plejedatter
Babra Katrine Jul, 63 år, født i Klemensker sogn, Ugift, Nyder Fattigunderstøttelse
Ole Jensen, 77 år, født i Sverige, Enkemand, Nyder Fattigunderstøttelse
Jens Pedersen, 55 år, født i Klemensker sogn, Ugift, Nyder Fattigunderstøttelse
Christian Sonne, 75 år, født i Klemensker sogn, Enkemand, Nyder Fattigunderstøttelse
Hans Larsen Bidstrup, 43 år, født i Klemensker sogn, Gift, Nyder Fattigunderstøttelse
Niels Pihl, 68 år, født i Nyker sogn, Enkemand, Nyder Fattigunderstøttelse
Anne Magrethe, 68 år, født i Nyker sogn, Enke, Nyder Fattigunderstøttelse
Elisebet Katrine Mouritsen, 64 år, født i Hasle, Enke, Nyder Fattigunderstøttelse
Christine Katrine Vevesen, 63 år, født i Klemensker sogn, Ugift, Nyder Fattigunderstøttelse
Ellen Jensen, 70 år, født i Klemensker sogn, Enke, Nyder Fattigunderstøttelse
Karen Magrethe Frederiksen, 80 år, født i Klemensker sogn, Ugift, Nyder Fattigunderstøttelse

Folketælling 1890

Fattighusets beboere

Kirstine Margrete Andersen, 66 år født i Klemensker, Enke, Opsynskone
Karnestin Larsen, 79 år født i Klemensker, Ugift, gaar ikke til fælleds Bord – Under fattigforsørgelse
Karne Kofod, 75 år født i Klemensker, Enke, gaar ikke til fælleds Bord – Under fattigforsørgelse
Elisabet Katrine Marisen, 74 år født i Klemensker, Enke, gaar ikke til fælleds Bord – Under fattigforsørgelse
Stine Katrine Vævesten, 74 år født i Klemensker, Ugift, gaar ikke til fælleds Bord – Under fattigforsørgelse
Karna Olsen, 62 år født i Rutsker, Enke, gaar ikke til fælleds Bord – Under fattigforsørgelse
Stina Sonne, 74 år født i Klemensker, Ugift, gaar ikke til fælleds Bord – Under fattigforsørgelse

Folketælling 1901

Fattighusets beboere

Jens Magelius Jørgensen, født 19/6 1876 i Nyker, Husfader, Arbejdsmand.
Manna Margrethe, f. Espersen, født 9/8 1874 i Klemensker, Husmoder, Opsynskone
Jonas Peter Gudmansen, født 18/8 1832 på Øland, Enkemand, Fattigunderstøttelse
Marie Kristine Sonne, født 6/3 1866 i Klemensker, Ugift, Fattigunderstøttelse

Folketælling 1906

Fattighusets beboere

Jens Magelius Jørgensen, født 19/6 1876, gift, Daglejer ved Landbruget
Monne Margrethe Jørgensen, født 9/8 1874, gift opsynskone
Ellen Margrethe Jørgensen, født 20/1 1900, deres barn
Jens Anker Jørgensen, født 30/10 1902, deres barn
Anna Maria Jørgensen, født 18/10 1905, deres barn
Jens Peter Gudmansen, født 18/8 1832 i Sverige, enkemand, fattighjælp

Folketælling 1911

Fattighusets beboere

Jens Magelius Jørgensen, født 19/6 1876 i Nyker, Husfader, Daglejer ved Landbrug
Mauna Margrethe Jørgensen, født 9/8 1874 i Klemensker, Husmoder, Opsynskone
Ellen Magrethe Jørgensen, født 20/1 1900, Deres barn, Skolesøgende
Jens Anker Jørgensen, 31/10 1902, deres barn, Skolesøgende
Anna Maria Jørgensen, født 18/10 1905, deres barn
Emil Johannes Jørgensen, født 16/3 1910, deres barn
Kristine Marie Pedersen, født 6/6 1860 i Klemensker, ugift
Hans Larsen, født 28/1 1880 i Rutsker, enkemand
Laurits Peter Kristian Kofod, født 17/12 1838 i Klemensker, enkemand, Fattighjælp
Benditta Kathrina Kjøller, født 1/1 1826 i Nyker, enke, Fattighjælp

Folketælling 1916

10. vg. parcel (fejl!)

Jens Magelius Jørgensen, født 19/6 1876, gift, husfader, Landarbejder, 700 kr i indkomst, 16,50 kr i kommuneskat
Manna Jørgensen, født 9/8 1876, gift husmoder, bestyrerinde i fattighuset
Jens Anker Jørgensen, født 31/10 1902, barn
Anna Marie Jørgensen, født 18/10 1905, barn
Emil Johannes Jørgensen, født 16/3 1910, barn
Hans Edvard Jørgensen, født 11/12 1912, barn
Laurits Peter Kofoed, født 16/12 1836, enkemand, fattiglem
Bendite Katrine Kjøller, født 1/1 1832, enke, fattiglem
Hansine Kofoed, født 3/7 1884, ugift, lide af en nervesygdom, fattiglem

Folketælling 1921

Fattighuset, men fejlagtig angivet på 9. vg. parcel

Magelius Jørgensen, født 19/6 1876, Arbejdsmand
Manne Jørgensen, født 9/8 1874 i Klemensker, Gift, Husmoder
Emil Jørgensen, født 16/3 1910, Barn
Hans Jørgensen, født 11/12 1913, Barn
Andrea Jørgensen, født 10/4 1863 i Rø, Enke
Gustav Johansen, født 22/2 1849 i Sverige, Enkemand
Andreas Rømer, født 24/7 1854 i Klemensker, Enkemand

Folketælling 1925

Fattighuset

Jens Magelius Jørgensen, født 19/6 1876 i Nyker, gift, husfader, fodermester
Manna Margrethe Jørgensen, født 9/8 1876 i Klemensker, gift, husmoder, bestyrerinde i fattighuset
Anna Marie Jørgensen, født 18/10 1905 i Klemensker, barn
Emil Johannes Jørgensen, født 16/3 1910, datter
Hans Edvard Jørgensen, født 11/12 1912, søn
Johan August Johansen, født 22/2 1838 i Sverrig, enkemand, logerende, fhv. arbejdsmand
Jonas Andersen, født 14/11 1847 i Sverrig, ugift, logerende, fhv. fodermester
Emil August Leisner, født 20/7 1854 i København, ugift, logerende, fhv. arbejdsmand
Andrea Margrethe Jørgensen, født 10/4 1853 i Rø, enke, logerende, aldersrentenydende

Folketælling 1930

Beboere i fattighuset:

Jens Magelius Jørgensen, 19/6 1876 Nyker, Gift, Husfader, Landarbejder
Manna Magrethe Jørgensen, 9/8 1874 Klemensker, Gift, Husmoder
Emil Johannes Jørgensen, 16/3 1910 Klemensker, Søn, Bagersvend
Krestine Marie Pedersen, 6/7 1859 Klemensker, Ugift, Fattighjælp
Emil August Lysner, 20/6 1852 København, Ugift, Fattighjælp
Jonas Andersen, 14/11 1847 Sverige, Ugift , Amtsunderstøttet


Folketælling 1940

Beboere i kommunehuset:

Magelius Jørgensen, født 19/6 1876 i Nyker, landarbejder, gift 3/11 1899 (I Vestermarie)
Manne Margrethe Jørgensen, født 9/8 1874 i Klemensker, husmoder, gift 3/11 1899
Albine Kristine Boesen, født 2/11 1874 i Allinge, ugift, modtager kommunehjælp
Kristine Marie Pedersen, født 6/7 1859 i Klemensker, ugift, modtager kommunehjælp
Andrea Margrethe Jensen, født 12/5 1882 i Rutsker, ugift, modtager kommunehjælp
Niels Svendsen, født 3/7 1863 i Sverige, ugift, modtager kommunehjælp


I vejviser 1942 boede Manne og Magelius Jørgensen i fattighuset, nu kaldet ”Kommunehuset”, Storegade 22 (vejviseren). I Vejviseren for 1944 Boede bestyrer Edle Mortensen i huset. Herefter er intet ”Kommunehus” registreret i Vejviseren.

1900-1943 Jens Magelius og Manne Jørgensen

Manne Jørgensen, f. Espersen, født 9/8 1874. Forældre indsidder 19. slg. parcel Niels Peter Espersen og Hansine Marie, f. Hansen, forældrene senere gårdejere af 64. selvejergård i Vestermarie. Hun døde 27/5 1950 og boede til sidst i Storegade 27.

Jens Magelius Jørgensen, er søn af ugifte Margrethe Andrea Cecilie Jørgensen i Nyker. Hans døde 19/4 1947, bosat i Storegade 27, matrikel 87fk.

Matrikelkort i brug fra 1888 til 1951. Her ses indtegnet det gamle fattighus, der blev revet ned i 1843. Det “Nye” fattighus fra 1843 var placeret i den røde ring. På den anden side af vejen matrikel 87fk, hvor Magelius og Manne Jørgensen boede i deres sidste leveår.

Deres datter Anna blev gift Rasmussen og boede indtil sin død i 1964 i Søsende, 59 år gammel. Hendes søn Hans Anker, der var chauffør for de bornholmske jernbaner, er forfatter til den lille historie, som findes på Lokalarkivet: Læs Hans Ankers beretning om hans bedsteforældre, der passede huset og beboerne:

I beretningen kaldes moderen “Mauna” og ikke Manne, som hun blev døbt og kaldt i folketællingerne. Navnet er sjældent, men netop i 1874 blev to andre piger i Klemensker døbt, nemlig Manne Juliane Marie Thorsen og Manne Ulrike Kure!

 

Dokumenter vedr. fattighuset 1806-1809

Provst Jensens brev den 16/11 1809 til Sjællands biskop F. Münter var foranlediget pastor Jørgen Kofoeds gavebrev af 14. april 1806 til fattigvæsenet, hvor han havde overdraget et stykke jord til fattighuset. Imidlertid var det slet ikke præstens jord, men kongens, så gavebrevets overdragelse af to kålhaver, skulle synes af landets provst og indberettes til biskoppen. I brevet er denne forretning beskrevet således:

Pastor Jørgen Kofoed havde bortskænket et af ham opbygget hus bestående af 8 fag tillige med 2 kålhaver til 6 fattige piger eller enker i sognet. Efter Kofoeds bestemmelse skulle de 5 fag, som beboes af Birgitte Anders datter og Karen Jensdatter, reserveres for disse to i deres livstid.

En skønsforretning af 4. juli 1807 ansatte de 3 fag til en samlet værdi på 6 rd, men omkostningerne til at gøre de 3 brugbare, ville koste 33 rd 4 mark. Den anden skønsforretning 1. august vurderer de 5 øvrige fag til 15 rd, men istandsættelse til 50 rd. Benævnte forretninger var således, at de 8 fag hus blev vurderet til 21 rd, men deres reparation til 83 rd 4 mk. …

 Min (provst Jensens) formand, provst Transe, havde efterladt sig et dokument med ordre fra biskob Balle, at herredsprovsten skulle have opsyn med, at jordens areal til kålhave nøjagtigt bestemmes. Døden fratog provst Transe udførelse heraf.

På min visitats ville jeg foretage den befalede forretning, men da jeg erfarede, hvilket hr. Kofoed selv tilstod, at jorden ej var hans, men kongens, kunne jeg ej uden højere befaling videre indlede en sag uden nærmere forholdsordre. Kommissionen indstillede ligeledes samme gang, at da husets istandsættelse langt overgik dets værdi, og måske ikke engang tålte, at der rørtes derved af frygt for at dette gamle brøstfældige hus ganske ville omstyrte, om det ikke var rigtigst, at denne brøstfældige hytte blev bortsolgt, og et nyt hus opbygget; men da kommissionen ikke kunne vide, om det var hans majestæts vilje at den jord, hvilket Hr Kofoed på egen hånd havde bortskænket, hertil måtte afbenyttes, udbad den sig herover resolution. Hos mig er for ikke længe siden forespurgt, om resolution i denne sag ej var mig tilsendt, men da jeg intet herom har fået, vilde deres højædle højærværdighed tillade, at jeg bringer denne sag i erindring til endelig afgørelse.”

(Kilde:Stiftsøvrigheden, Indkomne sager 1809)

Om Jørgen Kofoed pension og Klemens Kirkemark

På bagsiden har Kgl. Danske kancelli meddelt provst Jensen at han ikke skulle foretage sig noget i sagen. Kancelliet lå i forhandling om Kofoeds pensionering og i den forbindelse om ”nydelse af naadensaaret” (=aftrædelsesordning).

Jørgen Kofoed havde søgt (den 24. juli 1809) om tilladelse til at beholde det stykke udmarksjord, som præstegården havde avlen af. Jorden havde han selv fæstet den 28. december 1771. Denne jord havde forhen været udmarksjord klassificeret som kløvgang, men som ca for 61 år siden blev indtaget af den daværende sognepræst.

Kofoed var således den tredje præst, der havde haft jorden i fæste. Han påpegede, at hans formands enke, havde beholdt fæstejorden i sit ”naadensår”, hvorfor han nu bad om samme. Han søgte også ”at reservere tvende dages tørve plyddring i mosen på fæstejorden, til kommende aar, om Gud lader mig leve saa længe, thi nu for i aar er det for sildig at plyddre tørv”.

På denne ansøgning har provst Jensen tilføjet (25/7 1809), at Kofoeds ønsker var forståelige, men tilføjede at præstegårdsjordene lå for det meste u-dyrket hen, hvilket ikke kunne forklares ved den usikre krigstid, men udelukkende ved forsømmelse af landbrugsdriften. Den nye præst Niels Jacob Bolbroe skulle udrede pension til Kofoed fra oktober 1808, men han havde urimelige vilkår, da præstegårdsjordene var forsømte. Provst Jensens mening om de 8 tønder kløvgang i kirkemarken skulle beholdes af præsten, så længe han var i embedet. At Kofoed ikke havde nydt udmarksjorden da han tiltrådte embedet, men overladt høstudbyttet til den gamle præsteenke i hendes naadensår, skyldtes alene, at enken var hans svigermor, mente provst Jensen.

Det nye fattighus

I sogneforstanderskabets kopibog maj 1842 er et brev til amtsfattigkassen, der ønskede svar på tidligere ansøgning om hjælp til opførelse af et nyt fattighus, ”da det gamle er i brøstfældige tilstand og burde været ombygget for længe siden. Denne opbyggelse kan derfor ikke længere udsættes end man absolutte nødvendighed byder, og maa til næste år opføres, om den dertil nødvendige Capital på nogen måde kan tilvejebringes…. Sognet var på grund af sidste års misvækst, ikke i stand til at betale den ikke ubetydelige ekstra udgift, hvorfor de ønskede amtsfattigkassen hjælp.

[se kopier af Klemensker sogneforstanderskabs forhandlingsprotokoller og kopibøger på min hjemmeside]

I brevet beklagede de ikke havde en kopi af tidligere ansøgning, beskrivelse af fattighuset og en tegning, samt et overslag om at huset ville kunne komme til at koste 700 rd.

Bilag i Amtsfattigkassens regnskab, 1842


Den 1. september 1842 søgte fattigkommissionen amtsrådet om mulighed for at få et stykke jord til fattighuset, der kunne være løn til opsynsmanden til de påtænkte fattig- og arbejdshus. Jorden skulle tilhøre skolevæsenet (Side 18 i kopibogen).
Sogneforstanderskabet efterlyste en sikkerhed for adkomst til jorden, som det gamle fattighus stod på. De ville have sognepræsten Bolbro til at skrive en redegørelse herfor.

I Bolbros redegørelse fra 27. oktober 1842 nævnes at hans forgænger Jørgen Kofoed skænkede et lille stykke jord til fattigvæsenet, hvilket blev approberet af kongen. Jorden lå under præstegårdens fæstejord. Bolbro byggede sin redegørelse på sandemandens og enkelte i rådets mundtlige tilkendegivelse.
Angående fæstejorden tilhørende præstegården, så skrev Bolbro, at det var 8 tønder land kløvgang, som er beregnet til 36 tønder land, hvoraf der svaredes 6 pund smør til amtsstuen i skat. På samme jord var der et lille stykke jord, kaldet en skolelod, som i ældre tider var skænket til det vordende skolevæsen [det må være i 1746]. For denne jord betaler Bolbro 3 ¾ skæppe havre, men som nu er konverteret ved udskiftningen til 1 25/35 tønder land og placeret op til Bjørnegårds skel. Denne jord ville han gerne afstå til opsynsmanden mod at han blev fritaget for at betale til amtsstuen.

Sognerådet søgte amtet den 22. november 1842 om at denne skolelod kunne bruges af opsynsmanden. Samtidigt blev amtet søgt tilladelse til flytte det nye fattighus hen til den nye sognevej, der løber i skellet til Bjørnegård.

Sognets forhandlingsprotokol om et ekstraordinært møde den 15. oktober 1842 om konditionerne til opførelsen af det nye fattighuset, blev der over to søndag meddelt licitation på kirkestævne. Den lavestbydende blev Esper Olsen på 12. vornedegård til en sum på 504 rd, hvilket blev approberet.

Boykot af pligtarbejde

Bygmester Esper Olsen rådede over medhjælpere, som sogneforstanderskabet udskrev blandt husmændene og indsidderne i sognet. Men noget gik galt. Kollektiv nægtede husmændene at efterkomme arbejdet på det nye fattighus. Jeg har ikke undersøgt hvad sagen endte med.

I sogneforstanderskabets kopibogen nr 56 og 62 for den 14. august 1843 kan læses at 15 husmænd og en indsidder blev anmeldt til politimesteren i Hasle for udeblivelse fra pligtarbejde – kaldet ”håndarbejde”  – ved fattighusets opførelse. At det netop var husmændene, der blev pålagt arbejdet, er interessant, da det også var denne gruppe, sammen med karlene, der betalte den såkaldte “fattigskat”. Husmændene ydede også pligtarbejde til kirken. Efterfølgende blev andre end de 15 husmænd stævnet for samme forseelse.

Brandforsikring 1843

Brandforsikring 19. august 1843 

Huset består af 7 fag, 11½ alen bredt, 4 ¼ alen høj på stolperne og opført af egeundertømmer og fyrre overtømmer, brændt sten i væggene, straatag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, 10 vinduespar, 12 døre, indrettet til beboelse og køkken, med bræddeloft overalt. Bygningen er nyopført og ej i sin fuldkommende såvel døre som vinduer og spækning på væggene mangler, blev takseret pr fag 90 rd er 630 rd
Bygningen skønnes forsvarlig imod ildsraade og ej forhen forsikret.

Bjørnegård og udsigt mod vest, 1951. Fattighuset ses til højre. Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

Fattighusets/kommunehusets nedrivning

I referat af sognerådets møde i Bornholms Tidende for 18. september 1956, meddeltes tilladelse til nedrivning af Fattighuset, så snart forholdene tillader det.

I Bornholms Tidende 22. marts 1957 læses dette:

Klemensker byens ældste hus nedrevet

Klemensker bys ældste hus, det såkaldte fattighus, er nu nedrevet. Huset, der var opført med bindingsværk, havde oprindelig stråtag, men dette blev for sydsidens vedkommende for godt 30 år siden erstattet med plader, mens nordsiden beholdt til stråtag indtil for en halv snes år siden. Hvor gammelt huset var vides ikke med bestemthed, men foran i skødet, der er udstedt af sagfører J. Olsen, findes et kort med årstallet 1854 over jorderne matrikelnummer 117 i Clemens kirkesogn på Bornholm. Forfattet for at følge arvefæsteskjødet på denne ejendom og undertegnet af F. Asmussen, så man gå ud fra, at huset allerede har stået der dengang.

Efter hvad kæmner G. Kofoed Hansen oplyser, har det gamle hus ikke været benyttet som fattighus i mange år, idet beboerne, lige saa længe han har haft kendskab til forholdene i Klemensker sogn, har betalt leje for ophold i huset. Med nedrivningen af fattighuset er det sidste minde om gamle tiders forsorg dermed forsvundet.