Fattiglem Magnus Peter Møller fra Klemensker
Transskriberede breve og dokumenter til artiklen ”Oversendelse til Amerika på fattigvæsenets regning”, januar 2023 / Jesper Vang Hansen
(tillempet nutidsbogstavering, men forholdsvis ordret!)
Fattigkommissionens protokol for 7. maj 1842.
Opslag 196 Under ”Tilstået fattighjælp”
I anledning af det besvangrede fruentimmer Anne Kirstine Mortensdatter meldte sig til understøttelse i hendes nuværende tilstand, var af formanden indgået accord med Jeppe Frost på det søndre Kirkebo i Sognet, om fra den 4. april til 7. maj at have bemeldte fruentimmer på kost og logi mod 8 skilling daglig; og blev i dag indgået fremdeles accord at samme mand om at beholder hende på samme vilkår indtil videre mod 2 skilling daglig som tillæg fra dato; og des videre skal samme M. Frost modtage for udlæg til forløsningshjælp til Anne Kirstine 2 mark.
Brev til amtet 10. august 1852
Søn af ugifte qvinde Ane Kjerstine Mortensdatter, tjen. I Nyker præstegård, Magnus Peter Møller, plejebarn under St. Klemens fattigvæsen, udsat hos parcellist Hans Henrik West på 7. slg. gr. Her i sognet, forlod for ca, 3 måneder siden sine plejeforældre. Først søgte forstanderskabet selv efter ham, da det berettedes det at udgive sig for en svensker og opholdt sig i den vestlige del af herværende sogn. Men da det var forgæves henvendte man sig til herredsfogden Jørgensen og senere også til justitsråd Grove, da må havde hørt, at han skulle opholde sig i Vestermarie sogn på Lille Gadegård. Imidlertid har hidtil alle eftersøgelser været forgæves, og på herværende forstanderskabs vegne, tillade jeg mig derfor at henvende mig til det høje Amt, udbedende mig dettes bistand til, om muligt, at finde dette barn. Pfv Krak.
Brev 19 til amtet 5. oktober 1854
Drengen Magnus Peter Møller søn af ugifte fruentimmer Ane Kirstine Mortensdatter, 12 år gammel, som forsørges af Klemensker fattigvæsen, og er udsat hos 28. slg. her i sognet, Peder Larsen Jørgensen, er under 12. f.m. løbet bort, uden at det har været forstanderskabet muligt at genfinde ham, uagtet de har ladet lyse efter ham på Kirkestævnet. Forstanderskabet tillader sig at underrette dette til det høje Amt, skal det tillige udbede sig dets assistance til amtets hjælp til at genfinde dette barn. Sluttelig skal det bemærkes, at dette barn ligeledes i 1852 løb bort fra den daværende plejefader, hvilket måske vil være i det høje Amts behagelige erindring, og da udgav sig for en svensker og under dette foregivende opholdt til foraaret 1853 hos hr, kaptajn Rask i Pedersker.
[Folketællingen 1855 tjenestekarl og fattiglem hos Christen Frederik Rømer, 63. slg. – øvrige tre tjenestekarl og 3 tjenestepiger
Brev til Amtet den 4. november 1857 (ifølge skrivelse til amtet 1852 d. 10 aug)
Drengen Magnus Peter Møller, søn af ugift fruentimmer Ane Kirstine Mortensdatter, født 1842 29. april i St. Clemens sogn, om hvem det herværende fattigvæsen i sin tid allerærbødigst tillod sig i skrivelse af 10. aug 1852 at henvende sig til det høje amt, må endnu, skønt konfirmeret, nødvendig være genstand for sogneforstanderskabets særlige opmærksomhed. – Som det af tidligere skrivelser er det høje Amt bekendt, forlod Magnus, kun lidt over 10 år gammel, det sted, hvor han af fattigvæsenet var sat i pleje, flakket om på landet, og udgav sig for en svensker, tog tjeneste som sådan og udførte denne rolle i lang tid så fortræffelig, at det kun med megen vanskelighed endelig lykkedes at komme på spor efter ham. Efter at sogneforstanderskabet nu havde anbragt ham i pleje på flere steder efterhinanden, men med mindre held, lykkedes det endelig at formå hr. ritmester Rømer på Samsingsgård, at modtage ham og forblev han da der indtil han blev konfirmeret afvigte påske. Så længe Magnus var i huset hos ritmester Rømer, der med sjælden tålmod søgte at virke på hans vilde ubøjelige sind lige så meget med kærlighed, som med streng alvor forholdt han sig temmelig skikkelig, skønt ikke sjælden hans heftige sind, blev irriteret af de mange på gården værende folk.
Til konfirmation fandtes han i reglen stilfærdig opmærksom og flittig. Efter konfirmation formåede hr. ritmester Rømer drejermester O.P. Kofod i Rønne til at tage Magnus i lære på prøve, da drengen selv synes at have interesse for denne profession. Desværre har nu drejermester Kofod i skrivelse til sogneforstanderskabets formand erklæret at han hverken kunne eller ville beholde Magnus længere ”eftersom han ikke er tjenlig til hans profession og for resten, ej i nogen retning har opført sig til hans tilfredshed”. Skønt det nu vel måske vil lykkes mod en godtgørelse at formå bemeldte drejer Kofod til at beholde drengen. Men han vil sikkert ikke kunne blive der længere end til maj, hvorfor sogneforstanderskabet har tænkt på, som det ønskeligste og hensigtsmæssigste for drengens fremtidige vel, at få ham anbragt i ”Opdragelsesanstalten på Flakkebjerg”.
Omkostningerne, som hermed vil være forbundne, er vistnok ikke ubetydelige, da der ved indtrædelse skal erlægges 30 rd og 40 rd årlig, men skal denne stakkels dreng ikke blive et ulykkeligt offer for sit ubændige sind og måske en rædsel for samfundet, da er opdragelsesanstalten på Flakkebjerg sikkert det eneste sted, hvor han vil kunne påvirkes til velsignelse.-
Eftersom St. Clemens sogns fattigkasse belastes i flere retninger og i høj grad er besværet, kunde det vel synes ubilligt for et enkelt individs skyld, at ville forøge udgifterne så betydeligt; men, som følelsen for næsten og samfundets vel, har bragt sogneforstanderskabet til at fatte denne ide, så er det også vist, at den, beklageligt nok, ej lader sig realisere, dersom ej det høje amt gunstigst rækker en hjælpende hånd ved til dette øjemed at, i det mindste, at amtsfattigkassen yder halvdelen i tilskud af udgifterne, om hvilket jeg ansøger på sogneforstanderskabets vegne.
Wolf [sognepræst siden 15/7 1856]
Til bestyrelsen for ”Opdragelsesanstalten paa Flakkebjerg”, 11. januar 1858
Den velsignelsesrige virksomhed, som opdragelsesanstalten på Flakkebjerg har udviklet, har fremkaldt hos det herværende sogneforstanderskab det inderligste ønske og det fortrøstningsfulde håb, på denne opdragelsesanstalt og der at finde betimelig frelse for en vildfarende sjæl heraf sognet. Og jeg skal således på sogneforstanderskabets vegne ærbødigst tillade mig at give den meget ærede bestyrelse en så omstændelig beretning som muligt om den pågældendes vita.
Magnus Peter Møller, søn af ugifte tjenende fruentimmer Ane Kirstine Mortensdatter, er født 1842, den 29. april. I maj måned 1852 forlod Magnus hemmelig fra plejeforældrenes hus, flakkede om på landet, udgav sig for en svensker, tog tjeneste som sådan og udførte denne rolle i lang tid så fortræffelig, at det først efter længere varigt vedholdende bestræbelse såvel af sognet, som af de forskellige herreders politi, endelig lykkedes at komme på spor efter ham på det sted, hvor han udgivende sig som svensker og under et påtaget navn havde taget tjeneste. Efter sogneforstanderskabet nu havde anbragt Magnus efter bedste skøn i pleje på flere steder efter hinanden, med mindre held, lykkedes det endelig at formå ritmester Rømer på Samsingsgaard heri sognet til at modtage ham i januar 1855, og her blev han indtil han blev konfirmeret afvigte påske. Så længe Magnus var i huset hos ritmester Rømer, der med sjælden tålmod søgte at virke på hans stridige ubøjelige sind lige så meget med kærlighed som med streng kristeligt alvor, forholdt han sig temmelig skikkelig, skønt han dog også her med al den hengivenhed, han øjensynlig været for sine plejeforældre, nogle gange ved den mindste irettesættelse forglemte sig så aldeles, at han greb, hvad han kunne få fat på og som rasende styrtede ind på plejefaderen; var en sådan rasen overstået, afløstes den af inderlig bedrøvelse, og som afløstes af heftig gråd. Nogle gange har Magnus forgrebet sig på fremmed ejendom, heraf et par gange medens han var hos ritmester Rømer, for hvem Magnus ej heller har nægtet det begåede, ligesom ej heller at tilrane sager synes at have haft mindste værdi for Magnus. Ritmester Rømer selv har Magnus aldrig bestjålet. –
Medens jeg forberedte Magnus til konfirmationen måtte jeg i begyndelsen erfare den stridige karakter, det stive ubøjelige hidsige sind, som jeg under hans skolegang ofte havde bemærket og i forening med læreren søgt at råde bod på, men efter meget kort tid lykkedes mine bestræbelser, så Magnus glædede mig at have en stilfærdig, opmærksom, flittig og i sandhed opbygget konfirmand. En forandring hos drengen, som under hele denne forberedelsestid også med glæde erfaredes såvel i skolen som i hjemmet hos ritmester Rømer.
Da ritmester Rømer havde erklæret ej at kunne beholde Magnus efter konfirmationen, blev han efter eget ønske sat i lære i Rønne hos en drejermester Kofod, der i et og alt var bleven gjort bekendt såvel med drengens fortid, som med hans karakter og den måde man, efter der erfaring der var gjort, bedst kunne behandle ham. De første måneder gik godt, og Kofod ytrede tilfredshed med drengen, hvortil vistnok væsentlig bidrog den omstændighed, at mesteren arbejdede ene på værkstedet med Magnus; men desværre var dette gode kun forbigående. Allerede i afvigte efterår erklærede drejer Kofod, at drengens forhold blev hver dag værre og værre, han opførte sig i ingen henseende til hans tilfredshed og var striden ej tjenlig til hans profession.-
Det må her bemærkes, at der fra Kofods side ej var klage over redelighed, men over Magnus stridighed og hidsighed,- I denne forlegenhed fattede sogneforstanderskabet den beslutning at se at få Magnus anbragt på Flakkebjergs opdragelsesanstalt, hvor han kunne undergives en alvorlig, udholdende tugt, der lige så meget gennem utrættelig tålmodighed og kærlighed som gennem forstandig strenghed kunne påvirke ham og føre ham tilbage på den rette vej. Drejer Kofod har lovet at beholde Magnus i sin profession til 1. maj, inden hvilken tid sogneforstanderskabet håber at få opfyldt det inderlige ønske at få Magnus anbragt i opdragelsesanstalten.-
Sognets fattigvæsen er i flere retninger høj grad besværet, og de med Magnus anbringelse på opdragelsesanstalten såvel øjeblikkelig, som stadig forbundne udgifter forøge ikke i ringe grad de årlige byrder, men have følelse for næsten og samfundets vel har bragt sogneforstanderskabet til at fatte denne beslutning, således vare må også at nære det fortrøstningsfulde håb, at den meget ærede bestyrelse for opdragelsesanstalten kærligst vil række hjælpsom hånd hertil ved at modtage Magnus Peter Møller snarest mulig og for så modereret betaling som det er i stand til.
Herom forventer den meget ærede bestyrelses svar.
Pbv
H.E.Wolf
Svar fra Flakkebjerg den 8/2 1858 om at drengen Magnus P. Møller at han er optaget til 1. maj 1858
Brev til forstanderen ved Flakkebjerg Institut, Hr. Møller, den 18. april 1858
Herved anbefaler jeg til deres kærlige omsorg Magnus Peter Møller, med hvis tidligere vita jeg i skrivelse af 11. januar d.år har gjort instituts meget ærede bestyrelse bekendt. De fornødne attestationer har jeg tilladt mig at vedlægge, nemlig: dåbs-, vaccinations- og konfirmationsattest samt lægeattest, tillige med en fortegnelse over det tøj han medbringer. Af brevets udskrift vil deres velædelhed have set, at overbringeren udbetaler dem den anordnede første udredning med 30 rd..
Fortegnelse over Magnus Møllers tøj: 2 trøjer, 2 benklæder, 2 veste, 2 uldne tørklæder, 2 kasketter, 2 par strømper, 4 skjorter, i undertræje, 1 par underbenklæder, 1 par støvler, 1 par træsko, 1 pose til tøjets opbevaring,
Ærbødigst H.E.Wolf
Den 26. november afsendt 20 rd til besørgelse. Som betaling for Magnus Peter Møller på Flakkebjerg for halvåret fra 1. maj til 1. november 58.
Til forstander Møller på Flakkebjerg 19. december 1858
For den i deres velædelheds ærede skrivelse af 21. f.m., med dette behagelige underretning om Magnus Peter Møller forhold og foreløbige tjeneste-anbringelse, bevidner jeg dem herved det samtlige sogneforstanderskabs forbindtligste tak, i det glade fortrøstningsfuld håb, at ethvert forslag, der af dem måtte findes hensigtsmæssigt at anstille med Magnus, vil omsider med Guds bistand bringe et forønsket resultat.-
Kvitteringen for de 20 rd for plejepenge for Magnus fra 1. maj til 1. november d.A har jeg modtaget; men da der med ovenanførte skrivelse er tilstillet regning fra 1. maj til årets udgang, lydende på 26 rd 4 mark, tillader jeg mig herved at fremsende et restbeløb på 6 r 4 m og udbede kvittering for sidstnævnte beløb (: beløbet sendt pr postanvisning)
Brev fra forstander Møller på Flakkebjerg 27/12 1858.
Sender kvittering for 6 rd 4mark og beder om en skudsmålsbog for Magnus
Brev 28. december 1859 fra forstander Møller om Magnus forhold i det forløbne år og regning for sammes ophold på beløbet 23 rd 3 mark 8 skilling
Til amtet den 31. decbr 1859
I henhold til det høje amts resolution meddelt i skrivelse af 30. december skal jeg på ST. Clemens fattigvæsens vegne allerærbødigst tillade mig at tilstille en opgørelse af de med Magnus Peter Møllers anbringelse på Flakkebjerg Institut udredede udgifter for indeværende år:
- For overrejse til København 2 rd
- Første indskud betalt til instituttet 30 rd
- Anskaffelse af klæder og linned 14 rd 2 mark 10 skilling
- For Magnus besørgelse fra politikammeret i København til Instituttet 2 rd 2 mk
- For Magnus ophold på instituttet fra 1/5 til 31/12 26 rd 4 mark
- I alt 75 rd 2 mark 10 skilling.
Til amtet den 3. januar 1860
I henhold til det høje amts resolution af 21. december 1857, meddelt i skrivelse af 30. f.m. betræffende den allerunderdanigste resolution i anledning af Magnus Peter Møllers anbringelse på Flakkebjerg Institut skal jeg på St. Clemens fattigvæsens vegne allerede tilladt mig at gøre det høje Amt bekendt med, at betalingen for afvigte år 1859….
Til forstander Møller på Flakkebjerg den 3. januar 1860 (side 73)
Deres velædelheds skrivelse af 28. f.m. har jeg under dags dato modtaget og deraf med bekymring hørt, hvor slet Magnus har lønnet deres kærlige bestræbelser for hans bedste. Imidlertid har det været mig en sand trøst, at de, som de yttrer, ingenlunde har opgivet håbet om at bringe Magnus til rolighed og orden; vil kun deres velædelhed ikke trættes i deres kærlige vedholdenhed, så har også jeg det glade fortrøstningsfulde håb. At herren vil lægge sin velsignelse i deres gerning, og Magnus, som både har hjerte og forstand, vil da blive et godt og nyttigt medlem af samfundet.- Vedlagt tillader jeg mig en postanvisning at tilstille deres velædelhed beløbet for 1859 efter deres opgivende 23 rd 3 mk 8 sk og udbeder jeg mig herfor remitteret kvittering,-
Ærbødigst H.E.Wolf
(Folketælling 1860 Flakkebjerg – i alt 52 elever på anstalten mellem 11 og 19 år. Magnes var 18 år og der var en anden fra Bornholm, nemlig Lauritz Peter Bidstrup fra Rønne, 15 år)
Brev 19/6 1862 fra forstander Møller på Flakkebjerg, der foreslår at sende Magnus Peter Møller til Amerika (i journaloversigten, hvorfor ingen referat af argumentation)
Til forstander Møller på Flakkebjerg den 1. juli 1862
Anerkendende modtagelse af den gjorte beklagelige meddelelse om Magnus Peter Møller den 27. f.m. – bevidner hjerteligst tak for den deltagende opofrelse for MPM, og modtager med anerkendelse det gjorte forslag om oversendelse til Amerika med vedkommende samtykke. Svar og regning forventes
Brev 6/8 1862 fra forstander Møller på Flakkebjerg om, at M.P.Møller er afsendt til Amerika og tilstiller regning (betalt 21. oktober 1862)
Til amtet den 3. december 1862
I allerærbødigste skrivelse af 5. november 1857 tilbød amtet at betale halvdelen af St. Clemens sogneforstanderskabs udgifter ved drengen Magnus Peter Møllers anbringelse på Flakkebjerg. Sogneforstanderskabet søgte nu de sidste udgifter af amtsfattigkassen, heriblandt ønske om at refundere halvdelen af den afholdte udgift på 60 rd. af Magnus Peter Møllers oversendelse til Amerika – tilføjet ”bevilget 31/12 1862”