Festen på Store Bakkegaard 8. december 1858

Store Bakkegaard o. 1900

Fejring af 200året for begivenhederne den 8. december 1658

Bagerst i 1842-1861 sogneraadsprotokol 1 findes en beretning om fejringen af 200året for begivenhederne på Bornholm den 8. december 1658. Festen blev holdt på Store Bakkegaard. Beretningen er skrevet af Hillebrandt Lind. (Billedet af Store Bakkegaard herover er fra o. 1892-1893)

Transskriberet 8. december 2018 af Jesper Vang Hansen

Fest i Olsker Sogn d. 8. December 1858

Den 8 December 1858 da det var 200 Aar siden at Bornholmerne af Kjærlighed til det danske Kongehuus udfriede dem af det Svenske Herredømme afholdtes en Fest paa Store Bakkegaard. Salen var i den Anledning smykket med var allernaadigste Konges, Frederik den Syvendes, Navnetræk, 2de dannebrogsflag og paa Væggen til høire stod med store Bogstaver beviklede med grønt ”den 8de December 1658” samt 1 Svensk og Norsk Flag, dannebrog, vort elskede Flag, for hvilket vore Forfædre hin 8.de Dcbr: havde stredet og seierrig plantet igjen paa vor Øe, dette, der følger og begeistrer os baade til Kamp og Seier, saae man veie over festbygningen saa høit i Veiret at det kunde sees over hele Sognet. Festen der var forberedt af Landinspectiur Lind paa Store Hallegard blev aabnet af denne ved en Tale hvori Festens Betydning sammenholdt med forholdene som have udviklet sig siden hin 8. December 1658 blev udviklet med omtrent følgende Ord:
I gamle Tider var det almindeligt at Danmark og Sverrig laae i Krig og Feide med hinanden, som gik ud paa om det ene Rige kunde erobre det andet. Saaledes havde Sverrig i 1658 meget nær danmark erobret, kun Kjøbenhavn var tilbage, som ikke kunde tages og Danmark maatte da for at opnaae Fred overgive en deel af sine Provindser til Sverrig hvorimellem Bornholm. Da Krigen atter snart ihjen brød ud, er det indlysende at Danmarks daværende Konge Frederik den Tredje om muligt ønskede at have de overgivne Provindser tilbageerobre Landet, og godvillig vilde stille der under hans Regjering, skulle han i saamaade betænke dend med saadanne Benaadninger som de altid kunne have Godt og Gavn af. Bornholmerne der stedse have næret besjælede af Troskab og Hengivenhed for deres Konge og Fædreland, søgte Leilighed saa hurtig som muligt at tilbageerobre Landet og blev dette heldigt udført den 8. December 1658, just i dag for 200 Aar siden.
Denne 8. December har derfor givet Anledning til heldige Forandringer i forholdene for Landet. Bornholm var forhen haardt trykket med Landgildeafgivter, der bestod af Ydning af Fæ-creature, slagtede Galte, mindre Creature, Hø, Halm, Brænde m.m. – Denne Ydning blev opgjort til Penge for en meget ringe Summa, som nu fører Navn af Jordebogspenge. Man kan derfor sige at Bornholms Velstand har sit Udspring fra hiin 8. December, idet de danske Konger altid have næret bornholmerne særdelis bevogne og hvilket endnu er Tilfældet med vor nærværende allernaadigste Konge.
Men især maa vi glæde os ved at den fordoms Krig og Uenighed som herskede i mellem Danmark og Sverrig er ophørt og at vi nu leve i en Fred og Enighed med det Folk hvormed vi samstemme i Religion og Sprog, hvilket Venskabsforhold vi ønske maa vedblive fremdelis, der vil bringe Held og Velsignelse for disse Nationer.-

Dernæst proponeredes vor elskede folkelige og fredselskende Konges Frederik den Syvendes Skaal (af Landinspecteur Lind). Forinden Skaalen blev drukket afsang man følgende Sang:

Kong Frederik stod ved Statens Roer
I farens Tid
Da taled han et mægtig Ord
Og trindt til fryd det Budskab foer:
I Farens Tid!
Friet hæved Folket da sit Blik
:/ Og satte til Kong Frederik :/
:/Sin Lid:/

Skaalen blev drukket med et nifoldigt Hurra.
#
En Skaal for gamle Danmark (af Artilleri Capitain Kofoed.) Førend Skaalen blev drukken afsang man følgende Sang:

Danmark deiligst Vang og Vænge
Lukt med Bølgen blaa
Hvor de Voxne danske drenge
Kan i Leding gaae
Mod de Saxer, Slaver, Vender
Hvor man dem paa Tog hensender
Intet mangler for den Have
Ledet er i Lave

Skaalen blev drukken med et trefuldigt Hurra.
#
En Skaal for Bornholm (Af sandemand Bidstrup) Forinden Skaalen blev drukken afsang man følgende Sang, som Kong Christian den Ottende ved sit Ophold her som Prinds 1824 ved en af ham foranstaltet Fest i Almindingen beærede Bornholmerne med:

Borgundarholm fra Arilds Tid
Var Gud og Kongen tro
Dog Tapperhed var Folkets Id
I Kamp det gik saa fro:
For Hjemmet vældigt stred
Af Lænken det sig sled
Derfor staaer Øen høit i Kongens Minde

Og nu gaaer Skibet frem i Mag
Og bringer trygt sin Last,
Og Bonden seer med Velbehag
Sin Sæd, thi Lænken brast,
Som holdt i Tvang hans Haand
Og kued muntre Aand;
Han staaer nu fri paa Øens Klippetinde.

Derfor vi prise vil din Øe
O Folk med arvet Mod
Som midt i dyben salten Sø
Staaer paa sin faste Rod.
Du værner om dens Kyst
Med Gud, med Drot i Bryst
Ei Fjender skal din Klippe fra dig vinde

Skaalen blev drukken med et trefoldigt Hurra.

En Skaal for Sverrig med Ønske at det venskabs Baand der nu finder Sted imellem Danmark og Sverrig stedse maa vedblive (Af Gaardeier H. Lind) Forinden Skaalen blev drukken afsang man følgende Vers:

Kung Karl den unga fjøla
Han stod i rök og Dam:
Han drog sit Sværd fran Bælte
Och brød si striden frem
Hver svensk i stälet biter
Kom la ters profen gaa
:/ Ur vägen Moskoviter i :/
:/ Frisk mod i gossar blaa:/

Skaalen blev drukken med et trefoldigt Hurra.

En Skaal for Grundloven (af dyrlæge Hamann). Forinden Skaalen blev drukken afsang man følgende Sang:

Flam høit friheds Lue
Som brænder i vort Bryst
De hedenfarne skue
Vor Ild med Himmelsk Lyst
Med Aand og daad de strede
De offred Liv og Blod
Hvi skulde vi ei frede det Mod de efterlod!

Skaalen blev drukken med et trefoldigt Hurra.
En Skaal for det himmelfaldne dannebrogsflag med et Ønske at det maa følge os til Kamp og Eier (af Art. Capitain Kofoed) Ledsaget af et trefoldigt Hurra.
#
Et Mindeskaal for Jens Kofoed og hans Samtids Medbrødre hiin 8. December med Ønske at Bornholmerne stedse maa ligne vore Forfædre i Troskab og Hengivenhed for Konge og Fædreland (af Handlende B. Jørgensen) ledsaget af et trefoldigt Hurra
#
En Skaal for Olsker Sogns Indbyggere med Ønske at de stedse maae leve i Fred og Enighed der er Livets skjønne Perle (af Landinspecteur Lind) Ledsaget af et trefoldigt Hurra
#
En Skaal for Bornholmer Milise (af Gaardeier Hillebrandt Lind)
Ledsaget af et trefoldigt Hurra
Desuden blev udbragt adskillige Skaaler for tilstedeværende Personer, men som vil være overflødigt at anføre –
Ballet blev i det hele ledsaget af den muntreste og selskabeligste Stemning og varede fra den 8. December Eftermiddag kl. 4 til den 9. formiddag.
Kl. 9 da man skiltes ad i den gladeste Stemning med Ønske om at vore Efterkommere om 100 Aar, altsaa den 8 December 1958, ville fejre denne Fest paa Lignende Maade,-
Skrevet den 20. december 1858.
Hillebrandt Lind.