I starten af perioden var tinget uden herredsfoged, men ledet af den beordrede dommer Sander Andersen. Den 11. november 1711 kom Jens Nielsen Borringholm på Nørre Herredsting og læste sit befalingsbrev dateret 15. maj 1711. Han kom fra Helsingør og på grund af pesten måtte han ikke forlade sin bopæl. Da pesten var ved at klinge af, opholdte han sig nogle uger på Saltholm i karantæne, hvorefter han kunne rejse til Bornholm. Jens Nielsen stammede fra Aakirkeby.
Skriveren var Hans Poulsen Busk
Tingmøder (om fredagen)
Se de originale sider:
1711-1716 Nørre Herreds tingbog_Del1 — pag. 1-165a
1711-1716 Nørre Herreds tingbog_Del2 — pag. 165b-333b
22. maj 1711 Pag. 1b
Ledet af den beordrede dommer Sander Andersen og skriver Hans Pouelsen.
Mogens Clausen fra Sandvig mødte som fuldmægtig for Laurs Nielsen på den 16. gård i Osker og fremlagde et skriftligt indlæg mod kaptajn Niels Nielsen. Dommeren ville have Inger Peder Mortensens skiftebrev, kaptajnens moder og faders skiftebreve. Først da kunne dommeren tage stilling til Niels Nielsens eventuelle prioritet og arveberettigelse til gården.
Hans Svendsen fra Dyndegaarden i Rutsker stævnede Mons Nielsens enke Ane med hendes lauværge og hendes søn Laurs Monsen ved Kirken på egen og sin myndling vegne, samt sin broder Peder Monsen, samt Esper Monsen og Joen Pedersen på sin hustrus vegne – alle fra Rutsker. Fra Rø sogn stævnedes Frederik Hansen, som bor på den 3. gård på sin hustrus vegne og hans myndling. Stævningens årsag er et pantebrev på 340 slettedaler, der stod i Hyllegaarden 19. gård i Rutsker. Pantebrevet var udstedt af Mons Nielsen. Hans Svendsen ville nu forsøger at få arvingerne til at betale.
29. maj 1711 Pag. 2a
Kaptajn Niels Nielsen på Bridsensgaard i Olsker annoncerede, at han til ville afgive sit endelig indlæg ang. den 16. sg i Olsker.
Sandemanden Hans Svendsen i Dyndegård i Rutsker lovbød den 19. gård for anden gang. Salig Mons Nielsen havde pantsat gården til Hans Svendsen for 340 slettedaler og der var 10 sld. i gammel gæld. Han fordrede, af slægten, at denne gældspost og pant skulle indløses inden 3. lovbydelse.
6. juni 1711 Pag. 2a
Kaptajn Niels Nielsen afgav sit skriftlige vidneattest, udgivet af Laurs Jensen (Væver), boende på den store Pilegaard i Olsker ,angående den 16. gård, dateret den 5. juni 1711. Den viste, at den 16. gård i Olsker havde tilhørt kaptajn Niels Nielsens sal. forfædre. Niels Nielsen fremlagde også et tinglyst skiftekontrakt efter den afdøde Peder Mortensens arvinger på den ene side og kaptajn Niels Nielsens sal. faster på den anden side af dato 25. juni 1669. Han fremlagde desuden kvittering udgivet af ovennævnte Laurs Jensen af dato 14. december 1699, der viste, at af en af Peder Mortensens arvinger havde modtaget sin del ar arven fra den 16. gård. Laurs Jensen havde Niels Nielsens faster til ægte. Fasteren var enke efter Peder Mortensen. Dommeren Sander Andersen pålagde Laurs Jensen Væver om at møde på næste ting og bekræfte sit vidnesattest. Mogens Clausen ønskede at få udskrift kaptajnens skriftlige vidnesattest samt kvittering.
Kaptajn Niels Nielsen mødte på sin svoger Jens Jørgensens vegne og beviste, at han tre gange havde udsat Laurs Hansen til fraflyttelse af den 31. gård i Olsker til midfaste 1712. Jens Jørgensen ville ikke længere leje gården ud til Laurs Hansen. Dommeren lod sagen gå til doms.
Hans Svendsen på Dyndegaard i Rutsker lovbød for tredje gang den 19. gård, hvori han havde pant på 340 sld. foruden gl. restance. Desuden var der pålagt “af gode mænd” reparation af husene. Hvis ingen i slægten ville betale ham pengene, som han havde i gården, ville han have gården tilkendt. Frederik Hansen ville have pantebrevet oplæst i retten. Frederik Hansens hustrus fader var Mons Nielsen, der havde udgivet pantebrevet til Hans Svendsen den 27. september 1695. Frederik Hansen vill betale rede penge til pantets indløsning. Hans Svendsen ville ikke modtage pengene, hvis Frederik Hansen ikke også betalte restancerne på 10 sdl., alt i følge amtstuens skrivelse af 21. juni 1703. Han skulle også betale for reparation af bygningerne inden midfaste 1712, således det blev fordret ved fire mands granskning, Hans Svendsen havde betalt amtstuens fordring, samt tidligere holdt bygningerne vedlige.
Peder Hansen på Bondegaarden i Rutsker kom på vegne af Kirsten Anders Ollsens vegne og beviste, at hun havde opsagt Anders Davidsen på den 27. sg. Krusegaard til midfaste 1712. Hun krævede også, at han inden da havde betalt sine restancer. Dommeren tog sagen til doms.
Sandemand Hans Svendsen på Dyndegaard erkendte, at han havde modtaget fuld betaling af Frederik Hans i Rø sogn for den 19. gård i Rutsker.
Hans Svendsen og Frederik Hansen gav hinanden hånden på overdragelsen af penge og pantebrev.
Frederik Hansen af Rø sogn lod i dag læse et købe og skødebrev udgivet af Anne Pedersdatter, med sin lauværge Laurs Monsen, og Laurs Monsen på egne vegne og Peder Monsen og Esper Monsen på egne vegne, samt Joen Pedersen på sin hustrus vegne, Barbara Monsdatter. Skødet var dateret 5. juni 1711.
19. juni 1711 pag. 4a
Kaptajn Niels Nielsen fremstillede Laurs Jensen Væver, som dommeren havde krævet sidste ting. Laurs Jensen vedstod sit skriftlige vidnesbyrd, som han med egen hånd havde underskrevet. Alt havde han selv berettet undtagen den oplysning, at da Jørgen Mortensen flyttede til den 16. gård. var det som lejer. Det kunne han ikke egentlig vide. Kaptajnen spurte om han, da han var gift med kaptajnens faster, indfriede den 16. gård fra hans formands arvingers krav. Hvilket han bekræftede. Laurs Nielsens fuldmægtig Mogens Clausen spurgte Laurs Jensen Væver om han i flg. lovens pag. 105, 6 artikel kunne ved ed bekræfte, at det var ham selv, der havde skrevet sedlen. Laurs Jensen vedstod alt, der stod og at han selv havde underskrevet det. Mogens Clausen mente, at det var en anden hånd, der havde skrevet sedlen og i flg. lovens pag. 106 7 artikel skulle han sværge for ægtheden eller bøde 10 lod sølv. Laurs Jensen væver vedstod sit vidnesbyrds seddel. Mogens Clausen spurgte Laurs Jensen om han ikke vidste, at den 16. sg (Bækkegaard), da hans formand Peder Mortensen boede der, sammen med sin hustru Inger Nielsdatter, ikke var andet end en pantet gaard og altså havde den i brugspant af Niels Hansen, som var Laurs Nielsens fader. Laurs Jensen væver vedstod, at det han havde sagt var korrekt. Hans første hustru sal. Inger Nielsdatter, medens hun var gift med Peder Mortensen, boede på en pantsat gård efter Niels Skomager, som var Niels Hansens broder. Niels Hansen havde Inger Nielsdatters moder til ægte. Inger Nielsdatter og hendes søskende havde arvet gården.
Peder Monsen af Klemensker kom i retten og ønskede at fire dannermænd måtte skønne og besigtige den 13. vornedgaard, der tilhørte kongen, men som han nu havde fået til beboelse. Han ville have beskrevet gårdens brøstfældighed og hvad der var nødvendig for at reparere gårdens huse.
For retten kom Frederik Hansen af Rø sogn stævnede sandemand Hans Svendsen på Dyndegaard i Rutsker og bonden, som boede på 19. gård, til udsigelse midfaste 1712.
For retten kom Christopher Jensen fra Klemensker og beviste at han tre gange havde opsagt sin bror Niels Jensen til fraflyttelse midfaste 1712 fra den 51. gård i Klemensker, alt i følge en kontrakt oprettet mellem Christopher Jensen og Niels Jensen i 1707.
26. juni 1711 pag. 5b
Niels Rasmussen fra Aaker sogn (på sine værgemåls vegne) stævnede Jørgen Giødich på Brogaard og hans stedsøn Jens Nielsen til fire mands opkrævelse på den 3. gård i Rutsker. Han ville have synet huse, marker, skov og alt hvad der er tilhørende, således at han kunne se om gården var ved magt.
Hans Bendsen, som var formand for synsforretningen vedr. den 13. vornedgaard i Klemensker aflagde deres forretning, som blev læst og påskrevet.
Laurs Nielsens fuldmægtig Mogens Clausen ville nu have kaptajn Niels Nielsens endelige påstand om den 16. gård i Olsker. Dommeren forelagde nu kaptajnen, at han på næste ting ville afgive sin endelige påstande.
Rasmus Jensen af Olsker beviste, at han med kaldsmænd havde udsat Thor Jensen 3 gange inden Sankt Hans til fraflytning af den 12. gård i Klemensker til midfaste 1712. Ligeledes havde kaldsmændenen udsat bonden Haagen Larsen, som boede på gården “med Thor Jensens Contens”. Rasmus Jensen fremviste en Landstingsdom fra 8. august 1710, der viste at hans udsigelse var lovlig.
Hans Mortensen fra Klemensker beviste, at han lovligt inden Sankt Hans lovligt havde udsat Boe Ambrusen af den 5. gård til næst kommende faredag i 1712.
Hans Andersen Væbo af Rutsker lod læse et pantebrev på 100 sld, som han havde udstedt til Hans Hansen i Olsker mod at den 45. år i Rutsker blev overdraget til Hans Hansen som brugeligt pant i 16 år – fra 1712 til 1728.
Christopher Jensen af Klemensker leverede retten en oprettet kontrakt fra 12. august 1709 mellem ham og Niels Jensen. Heri stod at Niels Jensen skulle holde den 51. gård ved magt og udrede alle kongelige skatter. Niels Jensen var ikke mødt.
3. juli 1711 pag. 7a
Anders Monsen af Klemensker læste et købe- og skødebrev på 390 slettedaler udgivet af Frederik Hansen fra Rø. Købet vedrørte den 19. gård i Rutsker.
Hans Monsen stævnede Laurs Torsen i Rutsker for en gæld på 5 sld. 8 sk. Laurs Torsen var ikke mødt.
Mogens Clausen ville nu have dom i sagen ang. den 19. gård i Olsker. Kaptajn Niels Nielsen fik endu en frist til næste ting, ellers ville dommeren afgive dom.
Amtskriverens fuldmægtig Mads Clemmedsen stævnede samtlige landgilderestanter pr. 1. januar 1711 – selvejere, vorneder og fiskerlejer i nørre herred.
Fra Klemensker:
12. Laurs Rasmussen – 13 rigsdaler og 5 skilling og stævnet for sin selverjgaards fortabelse.
14. Hans Larsen – 27 rdl 4 mark 4 skilling
15. Hans Torsen – 6-1-15
16. Ole Andersen – 4-5-5
18. Niels Monsen – 6-4-5
21. Peder Andersen – 7-1-3
23. Hans Vallentinsen – 27-0-15 og hans selvejergårds rettigheds fortabelse
26. Peder Hansen – 12-2-12, er ligeledes stævnet som foregående.
28. Jens Hansen rester for en halv tønde – i penge 4-2-4
39. Christen Hansen – 5-3-14
42. Anders Hansen – 85-3-3, samt stævnet til at miste sin selvejerrettighed.
45. Jacob Hansen – 11-4-12 og en ½ td rug, samt stævnet til at miste sit fæste
47. Jens Madsen – 25-0-13 samt stævnet til at miste sin selvejerrettighed.
49. Christen Hansen – 3-2-12
52. Mons Ibsen-6-4-3
53. Mikkel Monsen – 11—0-0
54. Ericj Andersen – 7-0-11
56. Peder Monsen – 6-2-7
57. Jørgen Jørgensen – 30-0-5
59. Calus Hjort – 3-4-14
63. Laurs Andersen – 10-4-1
64. Rasmus Erichsen – 6-2-2
Vorneder
1. Morten Pedersen – rester hvad Peder Høj skyldte – 8-3-8
3. Mons Svendsen – 4-1-6
4. Anders Kure – 3-2-11
5. Ole Hendrichsen – 6-5-11
8. Anders Hansen – 4-2-1
9. Arist Larsen – 3-0-15
15. Mads Hansen – 7-2-15
Rutsker sogn
4. Hans Monsen – 9-5-1
5. Boe Ambrosen – 10-3-9
6. Joen Pedersen – 4-1-2
9. Peder Ødbersen – 10-2-6
10. Jens Clausen – 6-2-15
15. Peder Christensen – 14-3-14 og er stævnet til sin selvejergård forbrydelse
25. Pouel Christensen – 10-5-14
30. Peder Poulsen – 17-2-12 er stævnet for selveje forbrydelse
31. Laurs Hansen – 14-2-6 er stævnet for selsejet rettigheds forbrydelse
34. Hans Jensen- 7-1-8
35. Laurs hansen – 11-3-12
40. jacob hansen – 11-3-12
42. Carl Aagesen – 4-3-14
43. Jep Jørgensen – 5-4-2
44. Hans Larsen – 4-0-0
46. Mons Pedersen 6-2-9
48. Jørgen Andersen – 7-3-11
Vorneder
2. Esper Monsen – 10-0-7
3. Peder Erichsen – 11-2-12 er stævnet for sit fæstes fortabelse
4. Laurs Larsens enke – 6-5-12
6. Hans Jensen – 8-2-10 og er stævnet for sit fæste
Vangebo
1. Rasmus Finde 0-2-0
3. Peder Hansen Sebo – 4-3-0
4. Hans Mangelsen – 3-4-0
5. Mikkel Olsen – 3-0-0
7. Morten Hansen – 3-0-0
8. Jens Johansen – 0-4-0
10. David Hansen – 3-3-0
Olsker sogn
1. Anders Bendixsen – 8-4-10
6. Tommas Pedersen – 6-3-0
10. Mogens Clausen – 16-1-11 er stævnet paa sin selvejerrettigheds forbrydelse
12. Mons Olsen – 7-2-0
14. Hans Hansen – 6-4-8
16. Laurs Nielsen – 7-1-11
21. Hendrich Diricksen – 7-1-10
24. Laurs Jensen – 3-1-4
26. Henning Kiøller – 10-2-5
29. Hans Dircksen – 4-3-13
31. Laurs Hansen – 7-5-11
34. Anders Larsen – 3-0-14
vorneder
3. Hans Espersen -4-1-0
Tejn
4. Jørgen Kieldsen – 12 rdl, og er stævnet til sit hus og hans jord, der til ligge, forbrudt.
5. Svend Tryelsen – 8-0-4 er ligeledes stævnet
Hans Madsen – 10-2-4 er ligeledes stævnet (som Jørgen Kieldsen)
Rø sogn
1. Hans Pedersen – 4-5-5
21. Ole Andersen rester byg 1 tf 1 skp gammelt mål og for 1709 13-2-4, derfor stævnet til sin selvejer rettigheds forbrydelse
27. Pouel Hansen – 42-1-4, derfor stævnet til sin selveje rettigheds forbrydelse.
Vorneder
9. Morten Larsen – 12-2-10, der på er stævnet på sit fæste.
Alle som er stævnet til selvejerrettigheders, sit fæstes eller huses “forbrydelse” skal inden 15 dage betale gælden, samt sagens omkostninger
Amtskriverens fulldmægtig stævnede følgende til lejermålsbøder. I Klemensker soldat Laurs Espersen, som opholder sig på Kuregaard og Ellen Sørensdatter som bor hos sine forældre på Ladegaardens grund. I Rø sogn Bodil Jeppesdatter. Peder Hansen i Klemensker mødte og berettede, at Laurs Espersen intet havde at betale med, han var en fattig karl, der arbejdede for sin føde.
På amtmandens ordre til amtskriveren mødte Mads Clemmedsen og ønskede fire mand fra Rutsker til at syne noget jord tilhørende den 4. vornedgaard, hvor Laurs Larsens enke boede. Enken mente, at Hans Bendixsen havde til taget jord fra gården. De fire mand valgtes og blev tilsagt til at møde på åstedet den 17. juli.
Niels Jensen fra Klemensker mente, at han var ulovligt stævnet af sin broder Christopher Jensen. Dels fordi kaldsmændene ikke havde bekræftet med ed at de havde stævnet, og dels fordi påstanden om han ikke havde betalt skatterne, ikke stemte. Han kunne ikke mene, at han kunne udsættes af gården af sin broder. Han henviste til en seddel, der kvitterede for indbetaling af kendelsespenge. Christopher Jensen lovede at svare på næste ting.
DOM (pag. 9b) mellem Carl Olsen fra Rønne og Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker for gæld på 11 sld. 1 mark 13 sk. Mikkel Monsen havde lovet at Mons Høy i Hasle ville svare på hans vegne, men da det ikke skete, så kunne dommeren ikke andet end at dømme Mikkel Monsen til at betale.
DOM (pag. 9b) Carl Olsen fra Rønne havde stævnet Aage Bendsen i Klemenser for gæld på 2 sld og varer 2 mark 12 skilling. Aage Bendsen mødte ikke på tinget, så han blev dømt at betale.
DOM (pag. 10a) Udsigelsen som Peder Hansen på Bondegaarden i Rutsker gjorde, på enken Kirstine Anders Olsens vegne, blev kendt gyldig. Anders Davidsen skulle flytte fra den 27. gård i Rutsker.
17. juli 1711 Pag. 10a
Hans Svendsen fra Dyndegaard i Rutsker lod læse et pantebrev som Peder Hansen på Bondegaarden (26. sg. i Rutsker) havde udstedt til ham lydende på 100 sld.
Amtskriverens fuldmægtig Mads Clemmedsen stævnede de bønder, der ikke havde betalt deres landgildeskatter.
Der var følgende tilføjelser i Klemensker: 4. Laurs Olsen – 7-0-2
Olsker: 4. vorned Jørgen Pedersen 10-0-6
Mogens Clausen fra Sandvig fremviste amtskriverens kvittering på at have betalt landgilde, dateret 16. juni 1711.
Følgende bønder fremviste kvitteringer: 14. Hans Larsen har betalt 27-4-4, 12. Laurs Rasmussen har betalt 13 rdl 5 sk.
Kaptajn Niels Nielsen i rettelagde et skriftlig redegørelse ang. den 16. gård. Mogens Clausen på Laurs Nielsens vegne ville svare på næste ting.
Henning Kjøller kom på vegne af Gregers Ibsen stævnede Anders Løvingsen i Olsker angående en doms omkostninger på 11 mark.
Niels Jensen af Klemensker på den 51. gård kom på tinget og tilbød sin broder Christopher Jensen penge efter kontraktens ordlyd for den gård som han ingen ret havde til. Niels Jensen henviser til en samfrændedom og kvittering. Niels Jensen havde betalt kendelsespenge og skatter af gården, men han manglede at udfri sin broder, som ikke ville modtage penge, men hellere ville overtage gården. Dommeren havde indstillet de to brødre til at komme overens. Christopher Jensen vil holde sig til kontrakten, og han mente, at han var nærmere til at overtage gården end en fremmed. Niels Jensen indstillede til dommeren om at dømme i sagen, men dommeren kunne ikke se behovet herfor, da de allerede havde indgået forlig.Den skulle de hold. Niels Jensen bad om at få dommerens kendelse beskrevet.
Hans Monsen fremkom i retten og angav, hvad Laurs Torsen skyldte ham. Det drejede sig om en tønde rug for år 1709, som han lovede at betale med 3 daler 2 mark. Her i foråret havde Laurs Torsen fået to tønder byg til i alt 6 mark 8 skilling. Laurs Torsen var ikke mødt.
24. juli 1711 pag. 11b
Den beordrede dommer Sander Andersen henstillede til kaptajn Niels Nielsen at komme med sit endelige indlæg i sagen mellem ham og Laurs Nielsen ang. den 16 gård i Olsker. Sagen havde stået på siden den 30. januar. Dommeren påpegede at det ikke kun var kaptajnen, der trak sagen i langdrag, men også Laurs Nielsen, der ikke har villet fremlægge sine breve og andre bevisligheder. Dommeren påpegede, at han ingen retsgrundlag havde for at afgive en dom. Kaptajn Niels Nielsen sagde, at han havde fremført alt, hvad han ønskede og han derfor kun ønskede dom i sagen. Dommeren gav Laurs Nielsen frist til næste ting, at fremlægge samtlige breve og dokumenter.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Andreas Jeger i Klemensker for lejermål begået i 1707. Sagen var blevet aktuelt, da herredsfogeden var afgået ved døden og man i rentekammeret havde opdagedet, at Jeger ingen lejermålsbøder havde betalt. Han bør nu straffes “på kroppen med fængsel”.
Samme fuldmægtig stævnede Johan Hendricksen af Klemensker for begået lejermål i 1706. Stævningsmændene vidnede, at karlen ikke var at finde og måtte være bortrejst.
Fuldmægtigen stævnede desuden Hans Jensen fra Olsker, som havde begået lejermål i 1706, men i følge den afdøde herredsfogeds regnskab ikke havde betalt. Nu måtte samme karl straks blive straffet for bøderne på kroppen.
Fuldmægtigen søgte endvidere Laurs Pedersen i Klemensker, som havde begået lejermål i 1706 og ikke betalt sine lejermålsbøder. Stævningsmændene vidnede, at samme karl ikke længere opholdt sig her i landet.
Amtskriverens fuldmægtig mødte efter ordre fra amtmand Reedtz og bad dommeren at “opmelde” otte mand, der den førstkommende mandag (27. juli), at møde på Bjørnegaard i Klemensker, hvor sandemand Laurs Hansen boede. Gården var ved en ulykkelig ildebrand afrændt. Deres opgave var at bestemme hvilket tømmer, der behøvedes til opbygningen, således som gården tidligere havde været. Hans Mortensen blev valgt som formand for denne synsforretning.
Henning Kjøller i Olsker lod læse en obligation og pantebrev udstedt til ham af Anders Dircksen i Olsker på en kapital på 267 slettedaler. Dato 24. juli 1711.
Gregers Ibsen i Olsker mødte og foregav, at han var venligt kommet overens med Anders Løvingsen i Olsker.
31. juli 1711 Pag. 13a
Den beordrede dommer Sander Andersen.
Jens Pedersen i Olsker mødte og læste en kaldseddel (gengivet i tingbogen) angående den 16. gård i Olsker. Han indkaldte Laurs Nielsen, som boede på den 16. gård, til at møde på Nørre Herredsting den 31. juli og vise samtlibe adkomster til den 16. gård. Hvis han ikke gjorde det, så ville Jens Pedersen føre vidner, der beviste, at han havde adkomst til gårde, som han mente var hans fædrende gård. Desuden stævnede Jens Pedersen kaptajn Niels Nielsen og konstabel Niels Jørgensen i Sandvig, samt en del vidner. Første som Jens Pedersen fremstillede i retten var Hans Hansen og Hans Espersen af Olsker, der havde besøgt en gammel mand ved navn Jens Monsen, der havde fortalt, at det var Jens Pedersens egen fader, der havde købt den 16. gård i Olsker, som kaldes Bækkegaarden, for “sølv og penge” af Mons Nielsen, som da boede på gården og siden sat i pant til sal. Peder Mortensen. Kaptajn Niels Nielsen påpegede, at den gamle mand ikke havde fortalt noget om, hvordan Niels Hansen, som var Laurs Nielsens fader, havde erhvervet gården. Laurs Jensen væver var til stede og vedstod hans tidligere udsagn om at den 16. gård var en pantegård for hans formand Peder Mortensen og hustru Inger Nielsdatter. Mogens Clausen henstillede til kaptajn Niels Nielsen og Jens Pedersen om, at de fremviste samtlige skiftebreve og domme fra deres forfædre. Mogens Clausen mente, at Jens Pedersen skulle påvise, at han havde prioritet, arv eller andet i skiftet efter sin salige farbroder Niels Hansens skifte. Niels Hansen boede og døde på Bækkegaard 16. sg. Mogens Nielsen gjorde opmærksom på lovens pag. 756, 5. kapitel siger, at hvis man har en gård i “haand og hævd” i 20 år uden nogen har gjordt indsigelse, ville han få tildelt gården. Kaptajnen og Mogens Clausen ville nu have sagen til doms. Jens Pedersen, derimod, ønskede at sagen fortsatte på næste ting.
For retten kom Niels Jensen i Klemensker og stævnede sin broder Christopher Jensen til at “annamme” sine penge således som samfrændedomme viser, at han var tilkendt. Christopher Jensen havde ikke ville anderkende dommen, men i stedet opsagt ham på den 51. gård i Klemensker, hvor han boede. Samfrændedommen eller ottemandsdommen er dateret 15. juli 1707. Niels Jensen fremlagde en kvittering fra 2. juli 1711 som viste, at han havde betalt resterende jordebogsrestancer på 18 rdl. 5 mark 6 skilling. Christopher Jensen ville ikke godkende sin broders handlinger og ikke modtage pengene, men henviste til den indgåede kontrakt.
Niels Jensen af Klemensker stævnede Mons Olsen, som boede på den 51. gårds grund for gæld på 5 slettedaler. Sagen udsat til næste ting.
14. august 1711 Pag. 15a
Hans Mortensen med hans medfølgere aflagde sin forretning på den 10. vornedgaard Bjørnegaard i Klemensker efter syn af brandskaderne den 10. august 1711. Sandemand Laurs Hansen bor på denne kongelige gård. Gården brændte ned til grunden natten mellem den 8. og 9. juli. “Da laurs Hansen antog gaarden at beboe, vare næsten øde udi bygning”. Ved denne lykkelige ildebrand blev Laurs Hansens hustru forbrændt og døde deraf. Laurs Hansen blev selv forbrændt og han ligger endnu i sengen og er helt svag.To af hans folk blev beskadiget af ilden. Synsmændene oplyste at der havde været 51 stolperum bygningen inden branden. Til opbygning af 51 stolperum behøvedes 114 stolper a 5 alen, 57 bjælker a 12 alens længde, 16 fodbjælker 11 a 12 alen lange, 408 alen lied (=tagrem), 102 løsholte hver 3½ alens længde, 36 døre 3 alen høje, 18 stk. dør tærskler a 3 alen, 114 sparre 9 alen lange, 57 hanebjælker a 3½ alens længde, 10 skunkebjælker (=ekstra have bånd i tærskeloen og i gavle) i 11 til 12 alens længde , 8 husbrande, som sættes på gavlen, hver i en længde af 8 alen. 67 stk. Surre baand til at fæste spærrene med (=skråbånd eller stormbånd) a 7 alens længde, 30 læs letter (hvorpå stråtaget hænger) og rygtræer af ask, 1428 opstande Rostter (? måske = stokke i de lerklinede tavler) hvilket er 18 læs, 12 læs trækæppe og tecke seeger (?), 20 læs tømmer til loft, døre- og vindueskarme. De behøvedes 12 tylter brædder a 7 alens længde, 8 læs flagetræer (?) som skal kløves, og bruges til at lægge på loftet over køkkenet. Underskrevet af amtskriverens fuldmægtig Mads Clemmedsen på vegne af de otte mand.
[ se ordbog med fagudtryk http://www.bygningskultur.dk/Menu/Mit+historiske+hus/Ordbog ]
DOM afsagt over landgilderestanterne, som skal senere indføres.
Jens Nielsen krævede dom over udbyggeren på Niels Jensens grund Mons Olsen. Mons Olsen lovede at svare på anklagen på næste ting.
Niels Jensen mødte og ville have dom over sin broder Christopher i flg. kontrakten skyldte ham 79 sld. Dommeren optog sagen til doms.
Christopher Jensen af Klemensker stævnede sin broder Niels Jensen for gæld på 6 td. 3 skp. havre son hans skulle have haft “om fisket”(september). Desuden skyldte Niels ham 1 td rug, 1 td. byg, en ko og 7 mark rede penge, mente han. Niels indrømmede, at han havde fået 1 td. rug og 1 td havre, men ingen byg. Men han havde en skriftlig missive fra Christopher om, at han ville give ham dette. Niels vil svare på næste ting.
Jens Pedersen af Olsker fremlagde et skiftebrev fra 9. oktober 1668 efter Peder Skomager vedr. den 16. gård i Olsker. Mogens Clausen på vegne af Laurs Nielsen på den 16. gård ønskede kopi af skiftebrevet, samt vide om Jens Pedersen kunne bevise sin adkomstret til gården eller om han havde “nogen skilling eller skillingsværdi” at fordre i gården. Jens Pedersen sagde, at han begærede ikke andet end, at gården blev i slægten og ikke “hengav sig til fremmede folk”, som som kaptajn Niels Nielsen og hans slægt.
Claus Christensen af Aaker sogn læste et pantebrev dat. 15. juli 1711 på 200 sld udgivet til ham af Niels Jensen, der boede på den 51. gård i Klemensker. Claus Christensen skulle have den 51. gård i brugspant i 18 år.
DOM (pag. 16b) over bønder, vorneder og fiskelejere var stævnet for landgilde restancer. Flere var stævnet for dels at miste deres selvejerrettigheder og fæste eller huse og jord. Alle blev dømt til at betale og hvis det ikke skete inden 15 dage ville de miste deres rettigheder, fæste og huse.
21. august 1711 Pag. 17a
For retten kom Gregor Ibsen af Olsker og læste et pantebrev på 60 slettedaler udgivet af Inger sal. Jens Hansen, boende på den 28. gård i Olsker, dateret 24. juli 1711. Kaptajn Niels Nielsen bekræftede på enkens vegne.
Gregor Ibsen læste endnu et pantebrev på 65 sld. udgivet til ham af Henning Terkelsen Kiøller på den 26. gård.
Jens Pedersen i Olsker kom og mente, at han havde bevist, at hans afdøde fader havde ejet gården. Han og hans hustru “hen-pantede” gården til Peder Mortensen, som straks flyttede til gården, hvor han boede til han døde. Han ville nu se Laurs Nielsens adkomst til gården i flg. alle breve og dokumenter, for at se hvem der var nørmest berettiget gården. Dommeren pålagde Laurs Nielsen at fremlægge disse i retten.
Niels Jensen tilbød sin broder de 79 sld, som kontrakten fra 1707 pålagde. Christopher ville ikke modtage pengenen, som han sagde var fremmede penge.
Mons Olsen, udbygger på Niels Jensens gård irettelagde sit skriftlige indlæg angående sin gæld til Niels Jensen på 6 sld 2 mark 14 sk. – Niels Jensen ville svare på næste ting.
4. september 1711 Pag. 18a
Mogens Clausen af Sandvig på Lars Nielsens vegne (Ulæselig skriver)
Dom Pag. 18b) afsagt mellem Niels Jensen og Christopher Jensen. Dommeren kunne ikke dømme i sagen, men henstillede til parterne at følge kontrakten fra den 12. august 1707.
11. september 1711 Pag. 18b
Niels Jensen kom i retten og angav, at han var blevet venlig forliget med sin broder Christopher Jensen. Desuden erklærede Niels Jensen, at han var kommet overens med udbygger Mons Olsen.
DOM (pag.19a) afsagt mellem Niels Jørgensen og kaptajn Niels Nielsen og Laurs Nielsen på Bækkegaard i Olsker. Dommeren henviste til lovens 5. bog 5 kap. 1. art. om hvis en mand havde haft gods eller ejendom i hånden i tyve år, så har man vundet hævd på det. Laurs Nielsen og hans fader Niels Hansen havde haft gården langt over 20 år, hvor ingen havde gjort krav på det. Det ses at Laurs Nielsen i 1673 indfriede pantebrevet. Derfor kan kaptajn Niels Nielsen eller konstablen Niels Jørgensen ikke vinde ejendomsretten, selv om de har bevist, at deres forfædre havde haft penge i gården og haft den i besiddelse. Laurs Nielsen frikendes i alle måder og kan ikke pålægges nogle omkostninger ved sagen. Han er en enfoldig mand, der ikke selv kunne føre sagen. Derfor pålægges det kaptajnen og konstablen at betale henholdsvis 6 og 2 rigsdaler til Laurs Nielsen.
25. september 1711 Pag. 19a
Hans Pedersen fra den 12. gård i Østerlars kom som beordret værge for den afdøde Rasmus Hansens i Rø sogns søn. Han opbød hans arvelod, som var tillagt ham efter skiftet den 14. september 1711. Arven var på 42 daler 2 mark 6 skilling som bestod af en ko, en stud, en hoppe, et får, et lam, 2 uge gæs, et øl kar, en ridesadel, en hynde med skind. Hos Mons Andersen i Rø stod et so-svin, en sortplettet svin, et sølvbæger, 2 sølvskeer, som er sat i pant hos Mogens Clausen i Sandvig, en flintebøsse, et udhugget skab, en blå randet olmerdugs over dyne, 3 hovedpuder med linned vaar med strik, en tønde byg, 1 td. havre, em liden age dyne og myndlingens i fare klæder, nye graa vadmels kjol og et par alluns skindbukser. Hans Pedersen opbød denne arvelod for penge og behørig rente efter loven.
I ligemåde kom Anders Pedersen på den 7. vornedgaard i Øaterlars og opbød sin myndling efter Rasmus Hansen. Det var den ældste datter til Rasmus Hansen, som havde arvet 21 sld. 1 mk 3 sk., som bestod i en kulsort ko, en rød stud, en brun hoppe, et får, et lam, en so, linned underdyne, linned overdyne. Mogens Clausen havde i pant i ifareklæder i form af et par skindbukser.
Sandemand Laurs Hansen i Klemensker kom på tinget og annoncerede sag mod skyldnere til St. Klemens kirke. De skulle blive stævnet til næste ting.
2. oktober 1711 Pag. 20a
Christopher Jensen stævnede sin broder Niels Jensen på den 51. gård i Klemensker. Hans påstand var, at han havde forringet gården og ikke betalt sine skatter. Han havde endda pantsat gården til en fremmed mand. Samt han anklagede sin broder for at have ført sæd fra gården. Angående hans høst og sæd var der indkaldt flere vidner: Hans Larsen Trompeter på Ladegaard, Niels Jørgensen på Ladegaardens grund, Gammel Andersen, Hendrich Aredsen og Søren Hansen og Mads Høj i Rønne.
Hans Larsen Trompeter fortalte at han i fjor høst havde set Mads Høj fra Rønne hente nogen læs korn (=byg) og havre, samt tog korn og havrestakke på ageren og de kørte af “byvejen”. Niels Jørgensen mente, at han så 4 til 5 vogne med havre og korn, der kom fra den 51. gård og kørte på byvejen. Gammel Andersen berettede, at Mads Høj fra Rønne var hos ham og sagde, at han var på vej til for at hente et læs grøn havre. Men han sagde ikke hvorfra. Henrick Aredsen havde set Gammel Andersen og Søren Hansen kørte fra grunden med to læs grøn havre. Niels Jensen mente, at hans broder kunne have sparet sin kontrastævning, da sagen nu skulle føres på landstinget. Christopher ville have, at Niels skulle læse pantebrevets ordlyd, samt at tingbudene i Klemensker skulle bekræfte, at Niels Jensen skyldte amtskriveren 18 rdl. Christopher havde udfærdiget en forbudsseddel til Niels Jensen om, at han ikke måtte fjerne noget fra gården. Christopher bad herefter om et uvilligt tingsvidne på afhøringerne.
Hans Pedersen fra Østerlars opbød for anden gang sin myndlings arvelod. Ligeledes opbød Anders Pedersen fra samme sogn sin myndlings arvelod. Dommeren henstillede til tingbudene at meddele disse opbøringerne på deres sognestævner.
Mogens Clausen på Laurs Nielsens vegne på Bækkegaard ville have Jens Pedersen, Kaptajn Niels Nielsen og Niels Jørgensens indlæg, hvorefter han ville svare herpå.
9. oktober 1711 Pag. 21b
Hans Pedersen fra Østerlars opbød for tredje gang sin myndlings arvelod. Ingen meldte sig til at overtage arvelodden for rede penge. Derfor fik han udfærdiget et tingsvidne. Ligeledes opbød Anders Pedersen sin myndlings arvelod. Ligeledes fik han et tingsvidne på, at ingen ville overtage arven.
Jens Pedersen ville have udskrift af tingbogen ang. den 16. gård i Olsker. (Bækkegaard)
16. oktober 1711 Pag. 22a
Willem Hermandsen af Rønne, såvel som Jørgen Koefoed i Rønne stævnede Kirstin sal. Tønnes Pedersen af Olsker tillige med hendes lauværge til spørgsmål og fremvise samtlige breve og bevisligheder. Lars Andersen på enkens vegne lovede at svare på næste ting.
Jep Kiøller af Rø sogn ved sin søstersøn Peter Thiessen af Svaneke stævnede sin søn Hans Ibsen Kiøller og sin steddattermand Erich Madsen Bage og Gotfried Nielsen alle fra Rø til otte mands “opmelding” på hans iboende 2. gård til taksering og prisfastsættelse, både hvad angår huse og alt tilliggende ager, eng, skov, mark og anden herlighed. Fra værdien skal fratrækkes dom, skriverpenge og tilslut hvem gården bør være berettiget efter hans afdøde hustru Karen Markusdatter. Han ville også gerne have, at gården blev tildømt ham i hans livstid. Gotfried Nielsen påpegede, at Peder Ibsen af Olsker, som er morbroder til Hans Kiøller, og hans myndlinger Markus Hansens 2 sønner, burde også stævnes i sagen. Gotfried Nielsen, hvis hustru stedfader er Jep Kiøller, krævede at være på åstedet, når de otte mand skal syne gården. Gotfried Nielsen ønskede, at blive forelagt samtlige dokumenter, særligt Jep Kiøllers formand sal. Hans Andersens købebrev. Formand for de otte mand blev Andreas Monsen fra Krashave i Klemensker sogn og mødetidspunktet var 31. oktober. Gotfried Nielsen ville ikke acceptere Gregers Ibsen som vurderingsmand, da han var besvogret med Jep Kiøller.
Anders Hansen fra den 37. gård i Rutsker opbød sin myndling Bodil Berildsdatter tilfaldne hjemgift om nogen der ville tilforhandle for rede penge. Hjemgiften stammede fra sal. Berild Hansen på 10. vornedgård i Rutsker efter skiftet den 26. jui 1711. Anders Hansen var broder til Berild Hansen og Bodil var Berild yngste datter. Arven var på 32 daler og stod i en rød blisset hest gilling, en hjemkværn med hus og jernsegl, en røste kar i steerhuset, en gl halvtønde, bænkedyne, syet agedyne, undervaar, fyrrekiste. Desuden stod der i hendes arvedel en gældspost fra Anders Davidsen i Rutsker.
23. oktober 1711 Pag. 24a
Anders Hansen fra Rutsker udbød for anden gang sin myndling Bohl Berildsdatters arvedel.
Ellers intet var at behandle på tinget.
30. oktober 1711 Pag. 24a
Mads Clemmedsen kom på vegne af H.. Anker lod læse en kvittering udgivet af Hans Svendsen i Rutsker af dato 28. oktober. Kvitteringen var på 10 slettedaler for køb af et læs enges jord kaldet P.. (Puste?) engen beliggende i Store Vang.
For retten fremkom Hermand Andersen fra den 7. gård i Klemensker og beviste, at han havde stævnet sin søstermænd Peder Jørgensen, Jens Larsen og Aage Bendsen til 8 mandsopkrævelse den 4. november ang. den 11. sg. i Klemensker, hvor Hans Rasmussen havde boet og nu var død – hvem havde sæderet til gården? Hans Rasmussen havde gården som brugeligt pant i 16 år. Han mente, at han som den yngste broder havde fortrinsret til gården frem for sin ældre søstre. Laurs Hansen blev valgt som formand for de 8 mand.
Jens Pedersen fra den 17. gård i Olsker, samt Laurs Nielsens dattermand Lafue Andersen i Olsker mødte og erklærede sig venlig forligt i deres sag om den 16. gård i Olsker. Laurs Nielsen skal nyde den 16. gård uden anke fra Jens Pedersen og hans arvinger. Sagen ophævedes.
Willum Hermandsen af Rønne ønskede at Kirsten sal. Tønnes Peders af Olsker med værge måtte møde på tinget og fremvise breve og kvitteringer til sagens oplysning.
Anders Hansen af Rutsker, broder til den afdøde Berild Hansen opbød sin myndlings arvelod for tredje gang. Da ingen ville overtage arven, fik har udfærdiget et tingsvidne herpå.
6. november 1711 Pag. 25b
For retten kom Jørgen Kofoed og Willem Hermandsen fra Rønne kom på tinget og efterlyste Kirsten sal. Tønnes Pedersens af Olsker, at hun skulle fremlægge skifte efter Peder Jensen og efter hendes mand Tønnes Pedersen. Anders Ibsen kom på enkens vegne og fremlagde et skriftligt indlæg i sagen, samt fremviste de to skifter. Kvittering af dato 27. marts 1709 blev læst og påskrevet. Et tingsvidne fra Vester Herred 20. august 1711, hvor en landstingsdom fra 1700 og en kvittering 16. juli 1700. Anders Ibsen mente at de sagsøgere var uden hold i virkeligheden. Kofoed og Hermendsen bad om kopier af dokumenterne og beskrivelse af sagens handling.
13. november 1711 Pag. 26a
Amtskriverens fuldmægtig Mads Clemmedsen stævnede Lars Andersen på den 14. gård i Rutsker for restance til den 1. januar 1712 i alt 7 rdl. 1 mark 3½ skilling og smør for år 1711 5 lispund 15 pund som efter taksten er 6 daler 2 mark, rug 1 td for 1 rdl 3 mk 5 sk. Byg 1 td 1 skp 1 album 1 pot er i penge 1 rdl 5 mk 3 sk, havre 1 td som er 1 rd 4 sk, samt 8 rdl i penge som er for underholdning for den tid han sad i fængsel og for fangefogdens umage. I alt 26 rdl. 14½ skilling. Lars Andersen skulle dømmes til at betale denne kgl.. restance og sagens omkostninger.
Willum Hermandsen mødte i retten og gav sit skriftlige indlæg i sagen mod Kirsten sal. Tønnes Pedersen. Enken ville svare på næste ting.
Anders Monsen som formand for de otte mand der var opmeldt på den 2. gård i Rø sogn bad arvingerne at fremlægge alle dokumenter efter afdøde Jep Kiøllers afdøde hustru Karen Mortensdatter. Jep Kiøllers søn Hans Kiøller fremlagde et skriftligt indlæg. Erich Madsen på sin hustrus vegne bad om udskrift af kvittering fra 10. december 1700, samt de øvrige dokumenter.
Laurids Hansen Sand (?), som er formand for de otte mænd på den 11. gård i Klemensker, bad om at samtlige dokumenter for gården. Hermand Andersen afgav sit skriftlige indlæg, som blev afleveret til Laurids Hansen. Et dokument fra 25. maj 1655 blev overdraget formanden.
Petter Clausen, sognedegn til Rø kirke stævnede Sønne Pedersen boende på Skiærpinge i Rø sogn for tiende som han skyldte degnen i Rø. Det drejede sig om påske og julerettighed gennem 10 år. Laurs Espersen oplyste at Sønne Pedersen ville forklare sig på næste ting.
20. november 1711 pag. 27b
Den nye herredsfoged for Nørre Herred Jens Nielsen Borringholm læste sit befalingsbrev dateret 15. maj 1711. Den beordrede dommer Sander Andersen ledede fortsat retten.
Lars Andersen blev “3 gange paaraabt”, men var ikke mødt. Dommen blev derefter afsagt.
Peder Larsen lod læse købe og skødebrev, udstedt af konstabel Joen Jørgensen, på den 55. gård i Risby, betalingen var på 340 slettedaler. Skødet blev bekræftet af Joen Joen Jørgensen Klo. Skødet dateret 19. november 1711.
Petter Clausen, sognedegn til Rø Kirke kom for retten og oplyste, at han var blevet forliget med Sønne Pedersen og sagen er frafaldet.
Hans Kiøller af Rø sogn fremlagde sal. Hans Andersens købebrev til 2. gård i Rø. I retten fremlagdes købebrevet mellem Hans Andersen og Arid Hansen, Sandvig. Gotfried Nielsen ville have købebrevet beset, da han mente, at det ikke var af Arid Hansen i Sandvig Hans Andersen havde købt gården af.
DOM (pag. 28a) afsagt mellem Amtskriveren og Lars Andersen på den 14. gård i Rutsker. Lars Andersen blev dømt til at betale alle skyldige landgilder indtil 1. januar 1712 og bekostningen da han “blev til fangen tagen” og sad i arresten. i alt 26 rdl. 14½ sk. Hvis han ikke betalte inden 15 dage, ville beløbet blive taget af hans bo.
27. november 1711 Pag. 28b
Herredsfogeden Hans Nielsen leder retten.
Kvartermester over kavaleriet på Bornholm Lars Nielsen fra Habedam i Olsker læste et pantebrev på 280 daler udstedt af Hans Andersen på den 14. gård i Rutsker.
Anders Monsen, formand for de 8 mænd, der skal afgive syn og vurdering af den 2. gård i Rø sogn efterlyste de sidste indlæg fra parterne. Poul Andersen fra Vestermarie ville fremlægge et købe og skødebrev som Hans salige fader Arid Hansen, Sandvig havde udstedt, samt sædeadgangen og landgilde betaling. Desuden fremlagdes en 12 mands dom. Gotfried Nielsen mente, at Jep Kiøller selv skulle møde på tinget og redegøre for sammenhænge og ikke kun sende sin søn Hans. Sander Andersen meldede, at Jep Kiøller ville blive pålagt at fremlægge sin skriftlige redegørelse på næste ting, da sagen nu allerede var ageret i 6 uger.
Så fremkom Kirstine sal. Tønnes Pedersen af Olsker (6. sg.) og fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem hende og hendes salige mands søskende. Enkens værge Anders Ibsen fremlagde et skifte af dato 14. maj og 21. juni 1688. Willum Hermandsen af Rønne ankede over at skiftet ikke var korrekt, da den afdødes kapital var forkert. Der var også anke over, at hendes børn ikke var lovligt indkaldt. Enken mente ikke at dette var nødvendigt, da hun havde alle sine børn hos sig. Enkens værge Anders Ibsen mente at Willum Hermandsens indlægt var “vittløftig prolongerende” af fejlagtige oplysninger. Han mente at Willum Hermandsen skulle stille kaution for sagsomkostningerne, da det var ham, der fremtvang en sag for retten. Dommeren optog sagen til doms.
Formand Laurs Hansen vedr. den 11. gård i Klemensker ønskede, at alle der havde noget at fremlægge, skulle træde frem. Peder Jørgensen ønskede, at fremlægge et skriftligt tilbud på næste ting og bød 400 daler for gården. Hermand Andersen ville have at Peder Jørgensen på næste ting ville lægge 400 daler på bordet og derefter ville han beslutte om han ville modtage dem.
11. december 1711 Pag. 30a
Jens Nielsen som herredsfoged og Hans Poulsen som skriver.
Læst kgl reglement om Commersfarerne (?), dat. 6. april 1711. Læst kgl. brev dat. København 18. april 1711.
Mons Andersen lod læse et til ham af hans bror Oluf Andersens udgivne købe- og skødebrev på den 18. gårds sæde i Rø sogn, dateret 3. december 1711.
Wefst Pedersen af Olsker lod forkynde og læse et købe og skøde på den 13. gård i Rutsker til sin søn Lars Wefsten for i alt 199 slettedaler. Dateret 13. juli 1711. Lars Wefsten havde betalt ham 50 sld.
Wefst Pedersen af Olsker lod læse et skøde og købebrev på den 3. gård i Olsker, somhan for 500 slettedaler havde overdraget til sin ygste søn Peder Wefstsen, som han havde betalt 100 sld. på forhånd.
Peder Wefstsen lod læse og forkynde en kontrakt pr. 11. december 1711 lydende “at forsørge sine gamle bedagede forældre med nødvendig ophold, klæde og føde” og med en hæderlig jordefærd når de dør.
For retten kom Willum Hermandsen og Jørgen Kofoed fra Rønne og stævnede Kirstine sal. Tommes Pedersen af Olsker for to gårdes opkrævelse. (siden er utydelig!) De to sagsøgere ville havde den afdødes søskende berettiget til at overtage gårdene.
Erich Madsen aflagde sit skriftlige indlæg ang. den 2. gård i Rø, hvilket indlæg de otte mand modtog. Pouel Arendsen i Vestermarie aflagde sit skriftlige indlæg. Gotfried Nielsen mente, at da Jep Kiøller endnu ikke havde fremlagt sin redegørelse, så ville han vente med sit skriftlige indlæg til næste ting.
Laurs Hansen, som er formand for de otte mand, der skal syne og vurdere den 11. gård i Klemensker, ville, om ikke nogen havde indlæg, lade sagen går til doms. Aage Bendsen i Klemensker mødte og meldte, at han mente ikke at Hermand Andersen måtte bortsælge den 11. gård før den var blevet tilbudt arvingerne. Laurs Hansen lod derefter sagen gå til doms.
DOM (pag. 31b) afsagt den 4. november 1711 ved formand Laurs Hansen. Gårdens værdi er opgjort til 303 sld. Adgangsretten til gården ses af at Hermand Andersens moderfader Peder Frendesen købte gården i flg. skøde af 28. december 1638, hvilket er indført i en tolvmandsdom fra 1655. Heri læses at dersom Hermand Andersen er yngste broder, er han den nærmeste til at overtage gården efter at de 16 panteår er gået.
8. Januar 1712 pag. 32b
Ovenstående dom er oplæst på herredstinget.
Hans Kiøller af Rø sogn i rettelagde sit skriftlige indlæg ang. den 2. gård i Rø, Erich Madsen ville komme med et indlæg på næste ting. Petter Thiesen på sin morbroder Jep Kiøllers vegne påpegede at et skrift fra den 11. december kun indholdt 12 ord. Det var underskrevet PAS og under det skrevet Poul Aredsen: “Ellers er Kiøllernes lovstridige paa stand kraftesløs i huad at Kiøllerne Fingerer”. Denne påstand kan ikke fremføres, og han har at bevise sine påstande mod Jep Kiøller og andre Kiøllere i landet. Petter Thiesen ville have dom nu og ikke spilde unødig tid og penge på flere rejser. Da ingen andre ville fremlægge yderligere materialer, optog de otte mand sagen til doms.
Peder Jensen af Vestermarie lod læse et købe- og skødebrev udstedt af Hermand Andersen på den 11. gård lydende på 99 daler. Hermand Andersen bekræftede skødet.
DOM (pag. 33b) mellem Kirstine Andersdatter sal. Tommis Pedersen af Olsker sogn på den ene side og på den anden Willem Hermandsen, Peder Andersen og Jørgen Koefoed. Kirstine boede på den 6. gård i Olsker og sagsøgerne mente, at hendes afdøde mand ikke havde betalt sine brødres arvepart. Sagsøgernes hustruer var arvinger til afdødes brødre. Dommeren konstaterede at alle tre mænd kunne læse og skrive, så derfor kanne han ikke mene, at de for lang tid siden burde have krævet deres arvepart. Sagen dømmes derfor uberettiget og de blev dømt til at betale 4 rigsdaler til enken – en for alle – alle for en.
22. januar 1712 Pag. 34b
Laurids Gumløs fra Hasle stævnede Ellenor Jensdatter, der menes at tjene hos Anders Monsen i Krashave i Klemensker. Hun stævnedes for at have løbet fra sin tjenesteplads. Anders Monsen i Krashave stævnes for at have fæstet hende uden at hun havde pas eller beviser. Ellen Jensdatter blev påråbt tre gange, men hun var ikke mødt. Anders Monsen var heller ikke mødt. Begge blev pålagt at møde i egen person på næste ting.
29. januar 1712 Pag. 35a
Laurids Gomløs mødte på tinget og efterlyste Anders Monsen og pigen Ellen Jensdatter. Anders Monsen mødte og fortalte, at Ellen Jensdatter ikke boede hos ham og at han ikke havde lejet en pige. Da han hverken var hendes værge eller husbonde, så kunne, eller ville han ikke, forsvare pigen, som han forøvrigt ikke vidste, hvor hun opholdte sig. Laurids Gomløs mente, at pigen havde opholdt sig i Anders Monsens hus. Anders Monsen sagde, at han lånte hus til mange folk og det var muligt, at hun havde været der, men det havde han ikke kendskab til. Han havde heller ikke hørt, at pigen var blevet “fredlyst”. Laurids Gomløs ville føre vidner til næste ting.
Formanden Anders Monsen og de otte mand, der skulle syne den 2. gård i Rø sogn, fremlagde deres dom. 10 dokumenter (opremses) blev leveret tilbage.
Peder Hansen boende på den 26. gård i Rutsker kom som værge for enken Kirstine sal. Anders Olsens stævnede kaptajn Morten Bonne i Hasle som panthaver og Anders Davidsen til opkrævelse af den 27. gård i Rutsker. Dels værdisætte gården med alle dets herligheder, samt at bestemme, hvem der har sæderetten til gården efter den afdøde fader og moder. Som formand valgtes Laurs Monsen i Skrubbe. Der blev krævet, at han og de øvrige valgte mænd i de otte mand, skulle møde på åstedet den 1. februar.
DOM (pag. 36a) Ottemandsforretningen på den 2. gård i Rø sogn fremlagdes. Jep Kiøllers hustru Karen Markusdatter var død og hendes arvinger skal imødekomme deres rette arvedel og det skulle bestemmes, hvem der havde adgang til gården. Gården og dets tilliggende var blevet synet den 31. oktober 1711 og blev vurderet til 318 slettedaler og 3 mark. Når omkostningerne til vurderingen og stempelpair blev fratrukket, var der 306 daler 2 mark tilbage. Jep Kiøller tildømmes halvparten i alt 153 daler 1 mark. Resten deltes i en broderpart og tre søsterparter (43-3-2 og 21-3-9)En samfrændedog fra 6. november 1674 ses, at Jep Kiøllers afdøde hustru Karen Markusdatter havde købt gården sammen med hendes daværende mand Hans Andersen. Karen Markusdatter havde skøde- og adgangsret til gården. Herefter var det hendes søn Markus Hansen, der havde sæderetten fra sin fædrendes side. Herefter tildømmes Karen Markusdatters yngste søn Hans Ibsen Kiøller adgangsretten efter sin mødrendes side og skal derfor udløse sine søskendes arveparter. Alle børn af første ægteskab var blevet indløste. Jep Kiøller havde holdt gården vedlige og kunne blive boende i sin livstid ud.
5. februar 1712 Pag. 37b
For retten kom Joen Erichsen af Klemensker stævnede sin bror Anders Erichsen, Hans Jensen i Møllegården og Anders Pedersen, Morten Olsen alle fra Klemensker. Joen Erichsen stævende den 54. gård i Klemensker til 4 mands skønning den 10. februar. Mikkel Monsen af Simlegaard blev valgt som formand for skønsforretningen.
Bornholms skifteskriver Nicolai Brugmann læste et købe- og skødebrev på den 39. øde stel i Rutsker udgivet af Laurs Gomløse i Hasle. Skødet var dateret den 5. februar 1712 og blev vedstået af Gomløse.
12. februar 1712 Pag. 37b
Den forrige kirkeværge og sandemand Laurs Hansen i Klemensker stævnede Aage Bendsen i Klemensker for resterende kirke-havre – nemlig 3 skæpper (= 1 mark 7 sk) som han skyldte kirken for i 1711. Aage Bendsen mødte ikke, men blev pålagt at møde på næste ting. Ligeledes blev Laurs Olsen i Klemensker stævnet for at have lånt en jern kile af kirken i Almindingen forleden år og ikke havde leveret tilbage. Laurs Hansen var ikke mødt.
Laurs Monsen i Klemensker og hans følgere afsagde deres forretning i overværelse af enken Kirsten sal. Anders Olsens lauværge Peder Olsen og arvingerne Anders Davidsens på sin hustrus vegne, samt Niels Andersen, der bad om at få de otte mands forretning beskrevet på rette sorts papir.
På sin broder Jørgen Jørgensens vegne bad Peder Jørgensen Rasmus Erichsen om at bekræfte forliget mellem sin broder og Rasmus Erichsen, der blev indgået i herredsfogedens nærværelse. Slagsmålet skulle være foregået i Gomløses hus i Hasle den 10. februar kl. “halv gået fem”. Rasmus Erichsen blev sluppet løs fra arresten mod at love at betale 20 slettedaler til Jørgen Jørgensen i forbindelse med et slagsmål. Fire kautionisten havde tillige været tilstede ved forligets indgåelse. Forliget skulle være sket på den 54. gård i Klemensker.
Laurids Gomløs stævnede Anders Monsen i Krashave i Klemensker angående en pige Ellen Jensdatter, som var gået fra hans tjeneste og antaget i Anders Monsens tjeneste. Gomløs fremstillede to vidner Christen Jensen i Hasle og Giertrud Hermandsdatter. Christen Jensen havde siddet og syet sko hos Anders Monsen, hvor Ellen Jensdatter havde været i køkkenet og havde sovet der om natten. Hun havde ikke villet komme med ham og hans dreng tilbage til Hasle den næste dag. Hvor længe hun blev hos Anders Monsen vidste han ikke. Giertrud Hermandsdatter fra Klemensker kom til Anders Monsen en uge før jul for at bede om almisse. Der så hun Ellen Jensdatter sat og kartede uld i Anders Monsens stue. Pigen Ellen havde sagt, at hendes moder (madmoder?) havde bedt hende gå. Laurids Monsen mente at Anders Monsen havde brudt loven og skulle betale ham et halv års løn til ham. Anders Monsen mente ikke at hans vidner var bevis nok og at Laurids Gomløs burde fremkomme med flere beviser før han svarede og forøvrigt blive stævnet på en lovlig måde. Herredsfogeden efterlyste pigen Ellen Jensdatter, således at hun skulle møde i retten og forklare sig.
Ottemandsforretning (pag. 40a) på den 27. gård i Rutsker indført. Efter Synsforretningen den 27. januar 1712 blev gård og jorden takseret, således at arven og adgangsretten til den 27. gård kunne bestemme. Kirsten sal. Anders Olsen og arvinger var tilstede. Pantebrev tilhørende Morten Bonne i Hasle dat. 6. december 1707 på 90 slettedaler blev fremvist. Taxeringen lød i alt på 130 slettedaler. Efter omkostninger ved synsforretningen var der 30 daler til deling. Sædet blev tilkendt Anders Olsens søn Niels Andersen til “evendelig arve ejendom”, Han skulle modtage gården i 1713. Indtil da skulle Anders Davidsen holde gård og skov ved magt. Han må ikke hugge i skoven uden at det var til gårdens bedste eller skære tørv uden det han selv skulle bruge. Anders Davidsen skiulle betale skatter og renter til kaptajn Morten Bonne i Hasle. Niels Andersen skulle sørge for sin kære moder med korn, ko, seng og andet nødvendigheder så længe hun levede og når hun døde, skulle han give hende en kristelig begravelse.
En firemands opkrævelse på den 54 gård i Klemensker, afsagt den 10. februar 1712 (Pag. 41a) med Mikkel Monsen som formand og tilstede på synsforretningen var Anders Erichsen og hans medarvinger, samt svogeren Morten Olsen og værgerne. Efter gårdens reparationer var der 9 daler 2 mark til deling efter deres moder.
19. februar 1712 Pag. 41a
Der var intet at forrette på tinget
26. februar 1712 Pag. 41b
Herluf Larsen mødte på sin fader Laurs Hansens vegne og angav værdien af den jernkile, som Laurs Olsen havde lånt af kirken, til 1 mark 8 sk. værdig. Han ville nu have dom over Laurs Olsen. Dommeren tog sagen til doms.
Laurids Gomløs stævnede Rasmus Erichsen i Klemensker for begået slagsmål med Jørgen Jørgensen i hans hus i Hasle, samt for ærekrænkende udtalelser i Hasle vagt efterfølgende. Som vidner fremstillede han Hans Bendixen, Anne Dorthe Nielsdatter og Ellen Hansdatter. Rasmus Erichsen havde slået Jørgen Jørgensen i panden med en vognkæp. De to og andre var den 5. februar “om aftenen klokken halv gået 10 slet” kommet til Laurids gomløs hus og bad om øl mod betaling. De to var begyndt at trættes om dagens stævnemål og Rasmus Erichsen ville have Jørgen Jørgensen ud af fordøren for at give ham nogen på ørene, Jørgen Jørgensen satte sig et andet bord. De begyndte at skændes indtil Rasmus Eriksen gik ud i gården og hentede en vognkæp, som han gemte under sin frakke, da han kom ind igen. Rasmus Erichsen slog derefter Jørgen Jørgensen på panden. Blodet flød og Laurids Gomløs forhindrede de øvrige (Hans Jensen fra Møllegaarden. Oluf Andersen og Peder Bendsen bl.a.) at straffe Rasmus Erichsen på stedet. Han fik hentede byfogedens mænd og fik Rasmus Erichsen sat i vagten. Ellen Hansdatter bekræftede sin madmoder Anne Dorthes beskrivelse. Hun fortalte, at Jørgen Jørgensen “laa daanet ved bordet” efter slaget. Byfogeden og to mand havde synet Jørgensens skader. Laurids Gomløs fremlagde den blodige kæp frem på tinget og fortalte, at hans hustru Anne Dorthe var frugtsommelig og han frygtede, at hun havde taget skade ved oplevelsen. Hustruen havde forsøgt at tage kæppen fra Rasmus Erichsen. Han ville sagsøge Rasmus Erichsen hvis hans hustru skulle “for ulykke” (miste barnet?). Dommeren tillod Laurids Gomløs at stævne Anders Erichsen fra Klemensker selv om det var Rasmus broder. Anders Erichsen mente ikke at han skulle udtale sig, da han havde afgivet sin udtalelse i krigsforhøret. Efter pres fra dommeren udtalte Anders Erichsen sin version af sagen. Han havde hørt Jørgen Jørgensen kalde Rasmus Erichsen for en hundfot, keltring og havde desuden givet en ørefigen, hvorfor Rasmus Erichsen slog igen med en kæp. Hvis ikke at Anders Erichsen var blevet holdt tilbage af Morten Olsen, så havde han kunnet forhindre slagsmålet. Laurids Gomløs fortalte, at det var Jørgen Jørgensens søn Jørgen, der havde begæret undersøgelse af sagen, da hans fader lå i sengen og var dødelig såret. Dommeren sagde, at der ved krigsretten var en sag kørende. Laurids Gomløs ville have sagen kørt ved herredsretten, da det havde kongens interesse.
Laurids Gomløs mente, at der skulle falde dom i sagen vedr. pigen Ellen Jensdatter, der havde forladt tjenesten hos ham og havde fået tjeneste hos Anders Monsen i Krashave. Anders Monsen mente, at han intet galt havde gjordt og at han intet kendte til pige. Gomløs måtte høre pigens egen forklaring.
4. marts 1712 Pag. 45a
Generalmajor Voldemar Reedtz brev til ungkarl Gurris Ancher om at gå i rette for fattigforstander i Rønne Albert Wolsen oplæstes. Gurris Poulsen Ancher stævnede Peder Aagesen i Rutsker til at fremlægge brev eller kvittering på de 100 daler, som stod i den 47. gård og som han havde efter Jens Madsen. Peder Aagesen mødte og ville have udskrift fra tingbogen og lovede at fremlægge sine dokumenter på næste ting.
11. marts 1712 Pag. 45b
Jacob Hansen på den 40 gård i Rutsker lod læse et pantebrev udgivet til ham af Hans Andersen i Nyker lydende på 100 slettedaler med en årlig rente på 5% pro anno.
Gurris Ancher mødte på Rønne fattigforstanders vegne mødte. Peder Aagesen kom og fremviste kvittering udstedt af Jens Madsen. Endvidere fremviste han sine øvrige dokumenter på gården. Hans Skriftlige indlæg blev læst og påskrevet. Jens Madsen Trelleborg, som var den forrige fattigforstander i Rønne havde udstedt en kvittering den 14. oktober 1703. Han fremviste desuden et købebrev på gården dateret 9. september 1698. Samt et lovbydelsesbrev af 3. marts 1699 på den 47. gård i Rutsker og en udskrift af herredstingbogen 30. november 1703 (pag. 36) som viste, at han havde betalt pantegælden, der stammede fra en gammel gædsforpligtelse fra 28. marts 1647 udgivet af Hans Larsen, der da boede i Rutsker. Gurris Ancher kunne ikke se af regnskabsbogen at pantebrevet var opsagt og han måtte derfor påstå, at pengene stadig stod i den 47. gård og han mente, at han også kunne kræve renter deraf. Om pengene vittelig var indbetalt, måtte Peder Aagesen søge pengene i den forrige fattigforstanders bo.
Laurids Gomløs stævnede følgende vidner Peder Bendsen, Hans Jensen, Anders Pedersen alle fra Klemensker til at vidne om slagsmålet, der havde fundet sted i hans hus mellem Rasmus Erichsen og Jørgen Jørgensen. Hans Jensen fortalte om da han kom til Laurids Gomløs ud på aftenen, så lå Laurids Gomløs afkrædt i sin seng. De spillede kort og sad ved det nørre bord, hvor også Jørgen Jørgensen blev slået af Rasmus Erichsen, som var ganske drukken ligesom han selv. Videre kunne han ikke huske. Anders Pedersen fortalte også, at det var sent og at han havde sagt til Laurids Gomløs, at han bare skulle blive liggende i sin seng, da de snart skulle hjemrejse. Han berettede også, at de spillede kort. Han hørte “smald” og Rasmus Erichsen havde slået Jørgen Jørgensen, hvorefter kæppen blev kastet på jorden. Men han havde ikke set det selv. Rasmus Erichsen spurgte de to vidner om ikke at alle var kommet til dette krohus i venskab og fri vilje og at ingen havde betvunget sig adgang til huset. Hvilket blev bekræftet. Lasse Jørgensen var ført blevet opmærksom på slagsmålet efter at Jørgen Jørgensen var blevet slået til blods. Han hørrte Rasmus Erichsen havde sagt, at at det skulle Jørgen Jørgensen have for det øreslag, som han havde fået af ham. Peder Bendsen blev pålagt at møde på næste ting. Rasmus erichsen tvivlede på at Laurids Gomløs overhovedet havde lov til at føre sagen, da han ikke var part i sagen.
Laurids Gomløs ville have dommerens stillingtagen til hans tidligere piges forsømmelse, samt at hun skulle erstatte den malmgryde til 6 slettedaler, som hun havde slået i stykker. Han ville have godtgørelse 1 daler for et tørklæde, samt et halvt års løn. Han mente også at Anders Monsen i Klemensker skulle dømmes et halv års løn, Anders Monsen tilrettelagde sit skriftlige erklæring. Herredsfogeden tog derefter sagen til doms.
Sandemand Laurs Hansen i Klemensker angav, at han nu havde fået betaling fra Aage Bendsen og at sagen nu skulle ophæves. Laurs Olsen skulle stadigvæk sigtes i sagen ang. den lånte jernkile.
18. marts 1712 Pag. 48a
Læst kgl. forordning om højesterets afholdelse i 1712 udgivet 1. september 1711.
Læst kgl. forordning om torvedage at holde udenfor Københavns Nørre port og om tilførsler af korn og sædevarer i denne svære tid., dateret Jægersborg den 12. september 1712 (må være 1711!)
Laurids Gomløs fremstillede Peder Bendsen, der fortalte, at han, sammen med andre gode venner, kom til Laurids Gomløs sent om aftenen. Laurids Gomløs lå i sin seng. De spillede kort og da hørte han et slag. Jørgen Jørgensen havde sagt, at det var Rasmus Erichsen, der havde slået ham. Rasmus Erichsen havde sagt til Peder Bendsen, at han havde slået Jørgen, fordi han han givet ham et øreslag. Rasmus Erichsen ville svare skriftligt på næste ting.
8. april 1712 Pag. 49a
Rasmus Erichsen aflagde sin udførlige påstande i sagen om slagsmålet.
Sandemand Laurids Hansen kom i retten i hans sag mod Laurs Olsen, som atter ikke var mødt. Laurids Hansen forklarede sig om den lånte jernkile, og mente så, at dommen kunne afsiget. Hvilket dommeren således gjorde. Laurs Olsen skulle betale 1 mark 8 skilling og sagens omkostninger inden 15 dage.
15. april 1712 Pag. 49b
Dom afsagt mellem fattigforstander Albert Wolsen og Peder Aagesen i Rutsker. Peder Aagesen ville have dommen beskrevet, da han agtede at føre sagen til landstinget.
Dom afsagt mellem Laurids Gomløs og Anders Monsen i Krashave.
Laurids Gomløs mente, at han havde bevist Rasmus Erichsens skyld i slagsmålet. Rasmus Erichsen var ikke mødt.
DOM (pag. 50a) i sagen om Laurids Gomløs tjenestepige Ellen Laursdatter, der skulle have forladt tjenesten uden hans og hustruens vilje og blivet “lejet” eller taget i sit brød og forsvar af Anders Monsen i Krashave. Dommeren ville ikke anderkende Gomløs vidner, da de ikke stemte overens, som de skulle i flg. lovens pag. 1031 artikel. Det var heller ikke bevist at Anders Monsen havde lejet pigen eller taget hende i forsvar i nogen måde. Anders Monsen blev frikendt i alle måder.
DOM (pag. 50b) mellem fattigforstandet Albert Wolsen og bonden Peder Aagesen på den 47. gård i Rutsker. Dommeren dømte, at de fattiges kapital på 100 sld vedblev at blive stående indtil de blev lovligt opsagt. Peder Aagesen skulle betale renterne og sagens omkostninger.
29. april 1712 Pag. 50b
Kgl. “Corten Mester” (=kvartermester) over kavaleriet på Bornholm Laurids Nielsen, boende på Habedamsgården i Olsker, havde sendt Hans Svendsen Vester i Rutsker sogn på tinget, således at han kunne stævne en soldat Laurs Andersenpå Christiansø for betaling af den 14. gård i Rutsker eller og til lovbydelse og ejendomsdom. Der blev stævnet på hans sidste faste bopæl, som var den 14. gård, men da han nu var uden “provintien” skal han nu søges på Christiansø. Laurs Andersen skyldte Laurs Nielsen i alt 400 sld og kun 80 sld. var blevet betalt. Nu skal den 14. gård tilkendes Laurs Nielsen til evig eje. De to stævningsmænd havde talt med Laurs Andersen, som mente, at han havde betalt det som var aftalt og at Laurids Nielsen havde lovet, at han kunne gøre sig så nyttig som mulig på den 14. gård. Et pantebrev udstedt af Laurs Andersen på Christiansø den 21. november 1711 blev læst og påskrevet. Herredsfogeden efterlyste om nogen var mødt på Laurs Andersens vegne eller om der var nogen i hans slægt til stede. Hans Svendsen på Laurids Nielsens vegne bad om at samtlige stokkemænd i herredet efterlyste slægten på sognestævnerne og at der blev offentliggjort krav på den 14. gård. Herredsfogeden oplyste, at samtlige arvinger skulle lovligt stævnes til tinget før dom kunne afsiges.
Laurs Gomløse ville have dom i sagen mellem ham og Rasmus Erichsen. Rasmus Erichsen ville svare skriftligt på næste ting.
13. maj 1712 Pag. 51b
Mons Pedersen i Risby lod læset et til ham udstedt pantebrev af Peder Bendsen med pant i den 56. gård. Pantebrevet var på 190 slettedaler.
Mons Pedersen, boende i Risby i Klemensker, oplyste, at han havde aftalt med Peder Bendsen, at han måtte flytte til en af hans selvejende gårde, nemlig den 56. gård i Klemensker fra midfaste 1712, som brugelig pant. Mons Pedersen bad om at få 4 uvildige mænd til at syne gården inden han overtog modtog gården til brug. Som formand valgtes Hans Torsen og de blev pålagt at møde på gården den 18. maj.
Oluf Pedersen af Olsker lod læse et købe og skødebrev udgivet til ham af Hans Svendsen Vester i Rutsker på den halve del af Vejrmøllen kaldet Kuremøllen – prisen var 60 slettedaler.
Korporal Hans Torsen af Nyker sogn stævnede Anders Hansen på Stangegaard nr. 42. i Klemensker til otte mænds opkrævelse og taksering af gården og alt dets tilhørende, Endvidere stævnede han Anders Hansen til udsigelse (opsigelse) til først kommende midfaste 1713, hvis ikke han fik sine pantepenge (110 daler) senest Sankt Hans dag 1712. Anders Hansen på Kiørsegaard blev valgt som formand og at de skulle møde på gården til synsforreting den 19. maj.
For retten mødte kvartermester Laurids Nielsen på Habedamgården og spurgte tingbudene om de havde lyst sagen om den 14. gård i Rutsker på deres sognestævner. Samtlige tingbude bekræftede det, men ingen havde hørt at nogen ville indløse gården mod penge for Laurs Andersen. For anden gang lovbød Laurids Nielsen gården til slægt og byrd.
Rasmus Erichsen svarede på Laurids Gomløs anklage. Han mente, at alle vidnesbyrd er uens og at de ikke kunne bruges som bevis på, at han havde beskadiget Gomløs ære, liv eller hans tilhørende gods i ringeste måde. Han mente, at det vil være en unødig proces at føre sagen til doms. Laurids Gomløs ville svare på næste ting.
27 maj 1712 Pag. 53b
De fire mand, som var valgt til at syne den 56. gård i Risby, aflagde deres forretning, som i tingbogen herefter skal indføres.
Anders Hansen på Kiørsegaard på de otte mands vegne afsagde deres forretning vedr. den 42. gård i Klemensker.
Kaptajn Gregers Christensen af Aakirkeby læste en af amtmanden udstedt tilladelse, at han kunne gå i retten i en arvesag. Gregers Christensen stævnede enken efter Tammis Pedersen og hendes arvinger. Sagen drejede sig om den arvedel som Tammes Pedersen havde modtaget efter sin fader Peder Jensen. Sagen drejede sig om de penge som Tammes Pedersen havde på sine søskendes vegne. Enkens nuværende mand Esper Pedersen mødte i retten og angav, at han var aldeles ukyndig i sådanne sager, og han ville søge øvrigheden at få en fuldmægtig til at føre sagen for sig. Værgerne til Tammis Pedersens børns værger – Fenrik Jørgen Giødick på Brogaard, kvartermester Laurids Nielsen i Habedam, Oluf Munck af Østerlars og Anders Andersen af Gudhjem skulle stævnes til næste ting.
Hans Henrich Schaars fuldmægtig stævnede Anna Simmons boende på 19. gårds grund i Klemensker, for at have huset og dølget det fredløse kvindfolk Bente Hansdatter. Anna Simmons mødte i egen person mødte og fortalte, at hun ikke vidste at samme kvindfolk var fredløst. Hun ville afgive ed derpå. Anna Simmons fortalte, at hun ikke havde spurgt om hendes navn og hvor hendes sidste bopæl havde været, da hun var syg og lå i sengen. Fuldmægtigen ville have dommeren til at afgive dom.
Laurids Gomløse fremlagde sin skriftlige indlæg i sagen mod Rasmus Erichsen – Rasmus Erichsen bad om udsættelse af sagen til næste ting.
Hans Svendsen af Rutsker kom på sin Stedfars (?) Hans Torsens vegne og beviste at have opsagt Anders Hansen og Hans Madsen, der begge boede på den 42. gård i Klemensker, hvis ikke at pantebrevet blev indfriet inden Sankt Hans. Endvidere lovbød Hans Svendsen på Hans Thorsens vegne 1. lovbydelse af den 42. gård til slægt og byrd.
Toer Jensen af Rutsker havde opsagt Haagen Larsen af den 12. gård i Klemensker.
Kvartermester Laurids Nielsen af Olsker ville høre om nogen ville betale penge for den 14. gård i Rutsker. Ingen var mødt. Laurids Nielsen ville nu have ejendoms dom, hvilket herredsfogeden indvilgede i.
Maren sal. Hans Koefoed Olufsen på Ladegaarden og hendes lauværge ville de tre førstkommende fredag udsætte sin datters mand Trompeter Hans Lauridsen på Ladegaard, da de år han havde gården i pant udløber. Han skal få sine penge således, som en landstingsdom angiver. Hun ville også stævne Trompeter Hans Larsen til opkrævelse af den 52. gård. Hans Larsen ville svare på næste ting.
Hans Bendixen af Rutsker stævnede Jens Hansen i Vedby i Olsker for en vugge 2 daler og træ dertil 8 skilling. Han havde betalt 2 mark 5 skilling og rester 1 daler 2 mark 3 skilling. Jens Hansen var ikke mødt.
Fire mands synsforretning (pag. 56b) på den 56. gård Risby i Klemensker. Stuelænge på 18 stolperum, hvoraf den vestre ende 6 stolperum med egetømmer undtagen 2, som er af elletræ, en dør som hænger i jern på nordsiden. De fem stolperum sat til i alt 5 daler og den sjette med et vindue i og med gl. brædder sat til 1 daler 1 mark. Dernæst Krobhuset på 2 stolperum med egetømmer, tillet er ganske udygtigt. Heri et lille kammer og et lille vindue med fire ruder, en gammel dør som hænger i jern i alt 2 daler 2 mark. Stuen er 3 stolperum stort med 6 gamle vinduer med panel, 2 døre i jern, en gammel kakkelovn af tegl er sat i alt til 7 daler. Forstuen med ildsted, gl. tille og to halvdøre som hænger i jern, derefter 3 stolperum steerhus med bageovn “og kiæler og nogle gamle brædder over til flage”. Hvert stolperum 6 mark er tilsammen 4 daler 2 mark (mangler 3 stolperum)Den søndre lolænger på 10 stolperum, som i vestre ende har 3 stolperum korngulv, en lo på 2 stolperum – i alt 3 daler 2 mark, Dernæst 5 stolperum i samme længe med en gammel dør som hænger i jern.
Den østre ladelænge er på 7 stolperum. I den søndre ende 3 stolperum fæhus med dør i jern, 2 stolperum til lo med dør i jern og 2 stolperum med havregulv i alt 7 daler.
Samme gård takseredes til i alt 37 daler.
Til gården hørte et 8 stolperum stort udhus, hvor de vestre 5 stolperum til 3 daler 3 mark og Stue på 2 stolperum til 3 daler, samt et stolperum til 1 daler. I alt 7 daler.
Gårdens skov, fægang, brønd og fiskevand, tørvegrøft med dam og damsted for i alt 100 daler. Summa i alt 142 daler 3 mark.
Otte Mands synsforretning på den 42 gård Stangegaard i Klemensker. Stuehuset er 7 (?) stolperum. I den østre ende 2 stolperum stegershus og forstue med gl. lyngtag, 2 halvdøre i jern, en bageovn og ildsted. Dernæst 3 stolperum stue med pottertegl kakkelovn og 5 vinduer og to døre i jern, stråtag mod syd og lyngtag mod nord. Næst op til krobhus på 2 stolperum er afdelt til kammer med en mellemvæg og med en dør i jern og med to små vinduer. Mod syd stråtage og mod nord lyngtag. [her mangler en angivelse af otte stolperum længe?] Dernæst 3 stolperum korngulv og 2 stolperum lo og to halvdøre der hænger i jern. Dernæst to stolperum fæhus og endnu et stolperum logulv med dør i jern. Lyngtag over alt. De otte fag blev sat til 14 daler.
I den nørre længe som er 9 stolperum har i den vestre ende 2 stolperum fæhus med en gl. dør i jern dernæst to stolperum lo og dernæst 2 stolperum korngulv, og så et stolperum kobhus med et lille vindue og på begge sider halmtag, dernæst et stolperum stue med 2 vinduer og en gl. tegl kakkelovn og to døre i jern, dernæst et stolperum forstue med ildsted og to halvdøre.
Til gården er der sædesjord til rug og byg 10 td. land a 1 daler er 10 daler og 40 td. havrejord er 40 daler. Anders Hansen og Hans Madsen angav desuden at der var 4 td. land havrejord samt 90 læs enges i alt 94 daler. Herlighedsværdier for gårdsrum, have, gårdstræer, dam og damsted samt noget vildjord (?) i alt vurderet til 50 daler. Tilsammen blev det hele taxeret til 237 daler 2 mark.
10. juni 1712 pag. 58a
Amtskriverens fuldmægtig Jens Gudmandsen stævnede herredets jordebogsrestanter pr. 1, januar 1712
Klemensker
5. Aage Bendsen – 2 rigsdaler 12 skilling
6. Anders Pedersen – 3-1-15
7. Hermand Andersen – 2-5-5
8. Niels Bendsen – 2-1-11
12. Laurs Rasmussen – 11-2-15
14. Hans Larsen – 17-2-12
15. Hans Torsen – 6-1-15
16. Oluf Andersen – 4-2-0
20. Anders Monsen – 6-2-2
23. Hans Vallentinsen – 24-0-12
26. Peder Hansen – 16-2-0
28. Jens Hansen – 3-4-13
37. Hans Monsen – 3-0-3½
38. Ole Madsen – 5-3-1
39. Christian Hansen – 13-4-12
41. Laurs Andersen – 7-1-11
42. Anders Hansen – 94 -0-7, derfor er han stavnet for sin selejerrettigheds forbrydelse
45. Jacob Hansen – 8-1-1
47. Jens Madsen – 17-5-6
51. Niels Jensen – 8-1-0
52. Mons Ibsen – 4-3-7
54. Erich Andersen – 10-5-14
55. Peder Larsen – 6-2-5
57. Jørgen Jørgensen – 31-5-14
59. Claus Hjort – 0-4-11
63. Laurs Andersen – 21-0-4
64. Rasmus Erichsen – 10-2-11
Vorneder
3. Mons Svendsen – 3-4-9
4. Anders Kure – 2-3-5
7. Jørgen Pedersen – 3-3-10
8. Anders Hansen – 7-4-15
9. Arrest Larsen – 2-2-10
11. Niels Jensen – 2-4-9
15. Mads Hansen -9-0-14
Rutsker
5. Boe Ambrusen – 7-1-12
9. Peder Ødbersen – 10-4-7
10. Jens Clausen – 4-3-7½
14. Laurs Andersen – 24-5-12
15. Peder Christensen – 5-4-2
16. Halvor Engelbretsen – 1-4-13
25. Pouel Christensen – 7-0-2
26. Peder Hansen – 3-1-2
29. Jens Monsen – 10-4-7½
30. Peder Povelsen – 24-1-8
31. Laurs Hansen – 7-1-1
34. Hans Jensen – 7-1-½
40. Jacob Hansen – 10-0-7½
41. Erik Pedersen – 7-0-13
42. Charll Aagesen – 11-3-13
43. Jep Jørgensen – 4-1-15
44. Hans Larsen – 5-2-3
46. Mons Pedersen – 7-4-0
47. Peder Aagesen – 3-1-4
48. Jørgen Andersen – 5-0-11
Vorneder
2. Esper Monsen – 8-3-9
3. Peder Erichsen – 8-5-15
4. Laurs Lauridsens enke – 9-3-1
6. Hans Jensen – 4-4-14
8. Berild Hansen – 7-3-0
Vangebo
1. Rasmus Finne – 3-0-0
4. Hans Mangelsen – 4-3-0
5. Mikkel Olsen – 3-4-0
7. Morten Hansen – 3-3-0
8. Jens Johansen r. 4 mark som er betalt
Olsker sogn
10. Mogens Clausen – 9-5-11½
12. Mons Olsen – 7-1-15
14. Hans Jensen – 7-1-4
15. Anders Dircksen – 4-2-4
16. Laurs Nielsen – 6-3-0
19. Rasmus Jensen – 3-2-3
21. Hans Dircderichsen – 7-1-10
22, Mons Jensen – 6-3-3
26. Henning Kiøller – 9-5-0
29. Hans Dircksen – 5-1-0
34. Anders Larsen – 2-5-14
Worneder
Tejn
4. Jørgen Kieldsen – 13-4-12
Niels Dircksen – 0-4-6
Hans Madsen – 12-1-0
Rø sogn
21. Oluf Andersen – 13-0-13
22. Pouell Hansen – 39-1-10
Vorneder
3. Hans Andersen – 4-1-11
9. Morten Larsen – 3-3-10½
Jens Gudmandsen stævnede for lejermål. I Klemensker var det Jens Andersen og Ellen Nielsdatter, som begge tjente på Simlegaard.
Jens Hansen, som var krøbling, og Seine Jensdatter. Begge tjente hos Jens Madsen Trommers.
Margrethe Mortensdatter som opholder sig på Højegaard.
Fuldmægtigen ville have karlene dømt til at betale 24 lod sølv og kvindfolkene 12 lod sølv’
Endvidere ville han have stokkemændene til at vurdere om en ægtemand i Klemensker ved navn Jens Nielsen kunne betale sit lejermålsbøde. Han havde begået lejermål med Ingefred Jens Clemmedsdatter i Nexø. Samtlige sagde, at Jens Nielsen var en uformuende mand, der måtte straffes på kroppen.
Kaptajn Gregers Christensen af Aakirkeby henstillede, at Esper Pedersen af Olsker fremlægger alle breve og beviser i sagen mellem hans hustru og hendes forrige salige mands arvinger. Esper Pedersen fremlagde dernæst en herredstingsdom af 8. januar 1712 og et skifte efter Thommes Pedersen fra den 26. februar 1711, skiftebrev efter Thommes fader Peder Jensen fra den 14. maj og 21. juni 1688. Gregers Christensen ville kommentere skifterne på næste ting.
Kvartermester Laurids Nielsen i Habedam stævnede Laurids Hansen på den 14. gård i Rutsker til opsigelse og fraflytning af gården midfaste 1713.
Laurids Hansen var ikke mødt. Dommeren optog sagen til doms.
Hans Monsen i Olsker lod læse et pantebrev udstedt til ham af hans hustrus fader Hans Jensen. Pantebrevet er på 140 slettedaler med sikkerhed i den 14. gård i Olsker.
Hans Jensen i Rø sogn stævnede Hans Hansen, der boede på den 14. gård i Olsker til fire mands opkrævelse. Hans Hansen havde boet på den 14. gård, men var fraflyttet og Hans Monsen var flyttet ind. Hans Jensen ville vide, hvilken tilstand gården befandt sig nu, samt at se om Hans Hansen havde holdt gårdens hus og bygninger vedlige. Om der er brøstfældighed, der kan sættes i penge på tømmer, tag og vægge. Endvidere skulle stubbe i skoven tælles. Formand blev Anders Larsen Smed.
Hans Larsen Trompeter, boende på Ladegaarden i Klemensker, irettelagde et skriftligt indlæg i sagen mellem ham og hans hustrus moder. Han fremlagde et pantebrev af 3. maj 1695. Hans Mortensen havde fået tilladelse til at gå i retten for Maren sal. Hans Koefoed. Hans Larsen fremlagde en landstingsdom fra 30. september 1705. Hans Larsen mente, at Maren Hans Kofoed burde stille kaution i tilfælde, at hun tabte sagen. Han var sikker på, at hun ikke havde midler til at betale erstatning i fald hun blev dømt at betale for sagens omkostninger.
Rasmus Erichsen irettelagde sit skriftlige indlæg mod Laurids Gomløse. Endvidere udtrykte Rasmus Erichsen for retten, at han ikke “viste andet end sin Naboe Anders Pedersen end al ære og got oc som en erlig Mand”. Laurids Gomløs ville svare til næste ting.
Jens Hansen i Olsker efterlyste på tinget, men ikke mødt. Han blev pålagt at møde på næste ting.
DOM (pag. 61a) Amtskriverens fuldmægtig Mads Clemmensen havde indstævnet Bente Hansdatter, som ikke mødte og Anna Svends, som var mødt i egen person. Anne Svends fortalte, at hun intet vidste om Bente Hansdatter var dømt fredløs og at hun ikke måtte huse hende. Den tid Bente havde boet hos hende, var hun gået ud om morgenen for at søge noget til hendes underholdning. Hun kom tilbage om aftenen. Medens hun var der, lå Anne Svends syg og i sengen. Anne Svends havde tilbudt to gange at gøre sin ed på sine udtalelser. I følge lovens 1. bog 14 kapitel 5 artikel frikendtes Anne Svens, eftersom amtskriverens fuldmægtig havde tilladt hende at afgive sin ed.
17. juni 1712 Pag. 61a
Esper Pedersen ønskede dommerens kendelse. Sagen havde intet med dommen fra den 8. januar 1712 at gøre og han var ikke indstævnet i sagen lovligt. Dommeren mente, at Esper Pedersen måtte forholde sig til de 4 rigsdaler (?).
Hans Mortensen kom som fuldmægtig for Maren sal. Hans Koefoed på Ladegaard i Klemensker og irettelagde hendes skriftlige redegørelse i sagen mod sin svigersøn trompeter Hans Larsen, som nu bor på den 50. gård Ladegaard.
For retten kom Gregors Christensen på Tommes Pedersens søskendes vegne og erklærede dommerens “interlocations kendelse” på Esper Pedersen erklæring på sidste ting. Tommes Pedersen havde oppebåret 123 slettedaler i flg, en landstingsdom fra 5, maj 1700. Esper Pedersens hustru udbad sig kopier af Gregers Christensens indlæg og bad tillige om at låne de to skiftebreve. Dommeren tillod det, hvis hun lovede at levere dem tilbage på næste ting.
Laurids Gomløs mener i sagen mod Rasmus Erichsen, at det var bevist, at Rasmus Erichsen kom til Laurids Gomløs efter at de var gået til sengs og at slagsmål altid var konges sag og da han var kongens tro mand, så måtte han anmelde det for øvrigheden. Slagsmålet var så groft, at Rasmus Erichsen hen mod morgenen blev anbragt i vagten af øvrighedens tjenere. Og da han frasagde sig det indgåede forlig mellem ham og Jørgen Jørgensen, så var der intet, der kunne fraholde ham at føre sag. Gomløs ville have udskrift af krigsrettens afhøringer og ville afvente herredsfogedens beslutning om at sagen kan føres.
Formendden for synsforretningen på den 14. gård i Olsker afgav sin forretning.
Jens Hansen fra Vedby mødte i sagen, som Jens Bendixen havde startet mod Hans Hansen. Hans Hansen havde tilbudt at betale vuggen – ikke en gang, men flere gange. Herredsfogeden skulle ikke afgive dom i sagen, da
Bendixen ville svare på næste ting.
Hans Torsen af Nyker lovbød for tredje gang den 42. gård i Klemensker om nogen ville betale kongens restancer samt alle panthavere. Ingen mødte og ingen ønskede at udfriegården.
Peder Arredsen af Olsker mødte og beviste at han den 27/5, 3/6 og 10/6 havde opsagt Peder Jensen boende på den 11. gård i Olsker til fraflytning inden midfaste 1713. Peder Jensen var ikke mødt. Han fik frist til næste ting til at modsige hans opsigelse.
Claus Christensen af Klemensker stævnede Niels Jensen, som tidligere havde boet på den 51. gård i Klemensker. Han ville have fire mand til at syne gårdens huse, skov, brønd, kålhave, gærde og dam, torveskær og alt andet, der tilhørte gården. Alt skulle sættes i penge. Som formand valgtes Anders Hansen på Kiørsegaard.
1. juli 1712 Pag. 63a
Dom afsagt i amtskriverens sag mod restanter, samt herredets lejermåls anklager.
Dom afsagt i sag mellem kvartermester Laurids Nielsen og Laurs Hansen ang. den 14. gård i Rutsker.
Dom afsagt mellem kvartermester Laurids Nielsen og Laurs Andersen på den 14. gård i Rutsker.
Dom afsagt mellem Hans Torsen og Anders Hansen.
Hans Larsen trompeter undskyldte, at han ikke kunne møde i sagen mellem ham og hans hustrus moder. Han ville føre sagen på næste ting.
Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker stævnede Margrethe sal. Claus Terkels i Nyker med sin lauværge for at have flyttet broen fra det sted, som den havde været fra arilds tid. Hun havde sat broen “i omløbet til sin mølledam”. Da Claus Terkelsen flyttede broen, havde han lovet Hasles borgere og Klemensker kirkesognemænd at holde den vedlige. Dette ville Mikkel Monsen bevise ved at afhøre følgende mænd: Laurs Olsen, Aage Bendsen, Hermand Andersen, Niels Bendsen, Peder Jørgensen, sandemand Laurs Hansen alle fra Klemensker, Peder Pedersen Høg og Laurs Hansen af Rutsker. Alle skulle vidne om Claus Terkelsens vandmøllebro. Godvilligt var der fra Hasle mdt Hans Rasmussen, Anders Hansen. Margrethes søn Hermand Clausen var mødt og påpegede at der ikke kunne startes en sag på rygter. Endvidere mente han, at herredsfogeden var part i sagen, da han som Hasles andre borgere, havde en personlig interesse i broens vedligeholdelse.
Kirstine sal. Tommis Peders, som nu har Esper Pedersen til ægte, mødte og ville have Gregers Christensen, der repræsenterede arvingerne, skulle bevise sine påstande angående de tre ejendomme. Hun mente, at den ene arving Maren af afgangne Ole Alberts personlig skulle møde på tinget og forklare hvordan hvorledes hun havde arvet. Gregers Christensen mente, at han havde bevist sagen godt nok og bad derfor, at der skulle afsiges dom.
Peder Jensen af Klemensker mente ikke hans opsigelse af den 11. gård var lovlig og han indstillede til dommeren at dømme den “ugjort”. Poul Aridsen af Vestermarie ville svare på næste ting.
Anders Larsen af Rutsker opsagde Jens Clausen fra den 10. gård i Rutsker til fraflytning midfaste 1713. Jens Clausen var ikke mødt.
Kaptajn Gregers Christensen fra Aakirkeby opsagde de beboere, der boede på den 45. gård i Rutsker, nemlig Hans Hansen og Hans Andersen Væbo. Hans Hansen havde pantsat den tredjedel, som Hans Andersen Væbo havde i gården, uden Gregor Christensens tilsagn. Hans Andersen Væbo kunne ikke disponere over gården på den måde. Derfor ville Gregor Christensen havde orden i ejendommen og have at Hans Andersen Væbo betalte de kongelige skatter, som han var pligtig til og indfri øvrig pantegæld. De fire mand som havde synet den 51 gård i Klemensker afgav deres forretning.
DOM (pag. 65b) Amtskriverens fuldmægtig Jens Gudmandsen havde stævnet herredets selvejere, vorneder og fiskere for jordebogsrestancerne. Dommeren dømte alle restanter til at betale tillige med sagens omkostninger. Endvidere dømte Anders Hansen beboer til at miste sin selvejerrettighed og gården overgik til kongens ejendom.
DOM (pag. 65b) følgende blev dømt for lejermål. Jens Andersen som skal tjene på Simlegaard sammen med Ellen Nielsdatter, som endnu tjener på samme sted.
DOM (pag. 66a) lejermålsdom over Jens Hansen som tjener hos Jens Madsen Trommers i Klemensker og krøblingen Seine Jensdatter, der tjener samme sted.
DOM (pag. 66a) Lejermålsdom over Margret Mortensdatter som har ophold på Højegaard
DOM (pag. 66b) Laurids Nielsen, kvartermester på Habedam havde stævnet en soldat i Fri-kompagniet på Christiansø ved navn Laurs Andersen. Kvartermesteren ville have betaling for den 14. gård i Rutsker eller have gården lovbudt til slægten. Pantegælden stammede fra 21. november 1711 og var på 480 slettedaler. Lovbydelsen blev ført de lovpligtige 3 gange og annonceret på kirkestævnerne i herredet og ingen ville betale pantegælden. Dommen lød, at Laurs Andersen kunne beholde gården i arv og eje, men at Laurs Nielsen kunne gøre den så nyttet som muligt. Derfor blev beboeren Laurs Hansen opsagt til fraflytning midfaste 1713, således at Kvartermesteren kunne overtage gården som brugeligt pant.
15. juli 1712 Pag. 67a
Svend Olsen fra Tejn stævnede Niels Hansen, boede på den 1. gårds grund i Rø sogn for ran (?) af en kobberkedel. Niels Hansen og en soldat havde slået Svend Olsens hustru, medens han var borte og taget kobberkedlen. Svend Olsen ville føre vidner på næste ting.
Peder Andersen i Rutsker lod læse en kaldskvittering på 40 daler 1 mk 2 sk. af dato 16. juli 1712.
Hans Larsen Trompeter på den 50. gård i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg mod hans hustrus moder Maren sal. Hans Koefoed, der boede på samme gård. Hans Mortensen på enkens vegne ville svare på næste tiing.
Pouel Arredsen fra Vestermarie lod angive Esper Espersens lovlige fravær på grund af øvrighedens kommando. Han ville møde på næste ting.
Laurids Gomløs ville have udskrift af alt i sagen mod Rasmus Erichsen.
Hans Anderen Væbo i Rutsker i rettelagde hans skriftlige indlæg mod kaptajn Gregor Christensen.
Dernæst i rette lagde Hans Hansen, som bor på den 45. gård i Rutsker. sit skriftlige indlæg, som blev læst og påskrevet. Gurris Ancher på sin fader Kaptajn Gregor Christensens vegne, meddelte, at kaptajnen havde lovligt forfald, da han var til mønstring efter generalmajorens ordre. Ellers begærede Gurris Ancher, at Hans Hansen skulle forelægge sit pantebrev eller hvilken adkomst han havde på gården. Hans Hansen mente, at han først skulle stævnes dertil. Kirsten Esper Peders fra Olsker irettelagde sit indlæg kontra Gregers Christensen. Kvartermester Laurids Nielsen af Olsker fremførte sit indlæg.
Herredsfogeden forelagde Hans Bendixen af Rutsker og Jens Hansen af Olsker, at de skulle møde i retten og fremlægge deres indlæg på næste ting.
22. juli 1712 pag. 67b
Hans Mortensen mødte på enken Maren sal. Hans Koefoeds vegne, fremlagde et skriftligt indlæg mod sin svigersøn Hans Larsen trompeter på Ladegaard i Klemensker. Han ville have Hans Larsen til at fremlægge skiftet efter Hans Koefoed, som viste hvilke kreditorer, der var på den tid. Desuden skulle fremvises højesteretsdommen samt to breve, som Hans Larsen havde i forvaring. Hans Larsen ville svare på næste ting.
Kaptajn Gregers Christensen i rettelagde et skriftligt svar mod Esper Pedersen i Olsker. Han ønskede også en landstingsdom fremvist. Hvis Tammis Pedersen skulle have betalt de 123 daler, måtte det fremgå her. Kirsten Esper Peders spurgte Maren Oluf Alberts, hvis mand havde været lauværge for sal. Peder Jens afdøde hustru Sidsel, om hun vidste noget i sagen. Der måtte kunne findes et skifte efter hende og heri se de 44 daler, som hun havde stående i Hackeledsgård. Hvem havde oppebåret dem? Maren Ole Alberts svarede, at der ingen midler var efter hendes sal. moder, der havde været en gammel og syg medens hun havde boet hos sin datter Maren i 7 – 8 års tid. I den sidste tid havde hun sine børn hos sig og derfor “fortæret” en del af sine midler. Tilbage var der kun en Rok og nogle gamle sengeklæder efter hendes moder efter at begravelsesomkostninger var betalt. Datteren fortalte, at hun endda havde betalt til moderes ophold og begravelse. Derfor havde ingen af hendes andre børn ønsket, at der skulle ske et skifte. Kirsten Esper Peders refererede sig til hendes og hendes mands i rette lagde indlæg. Gregers Christensen mente, at hvis der havde været noget at arve, burde der været ført sag for længe siden.
Gregers Christensen svarede kort mod Hans Andersen Væbo og Hans Hansens indlæg af 15.juli 1712 og nedlagde forbud, at de to måtte bruge gården så den blev forringet. Gregers Christensen mente – i kraft af sin hustrus adkomst – at være den nærmeste til at bruge den 45. gård i Rutsker efter taxering. Han ville give så meget som andre bød for den.
Hans Andersen mødte og erklærede at ingen med vold eller ulovlige midler skulle kunne tage hans retmæssige arvegods fra ham. Hans Hansen mente, at han ikke kunne opsiges, da han stadig havde panteår tilbage. Han mente, at kaptajnens udsigelse skulle dømmes magtesløs. Gregers Christensen ville føre en pantesag på gården.
Svend Olsen af Tejn i Olsker ville til næste ting føre vidner i sagen mod Niels Hansen.
Hans Bendixen kom i retten og fortalte, at han var blevet enig med sin kontrapart Jens Hansen og ønskde derfor sagen ophævet.
Pouel Aredsen af Vestermarie på Peder Jensens vegne ville have Peder Arredsen (af Olsker) svar på hans rettigheder til at opsige Peder Jensen på den 11. gård i Klemensker. Havde han gården i pant, eller værgemål, arv eller køb? Peder Aredsen (bror til Pouel!) lovede at svare på næste ting.
Mads Jensen af Rønne lod producerer en begæring udgivet af en del Klemens kirkebo på samtlige sognemænds vegne til amtmanden. Hans resolution lød på at herredsfogeden ikke skulle kunne dømme i deres sag. Den beorderede sættedommer satte sig i dommersædet, hvorefter Mikkel Monsen fra Simlegaard, på Klemens kirkesogn mænds vegne, stævnede Margrete sal. Claus Terkilsen enke i Nyker angående en bro ved sal. Claus Terkels vandmølle. Samme bro, som Claus Terkilsen havde flyttet fra det sted, hvor den havde ligget siden arilds tid, til et nyt sted ved vandmølledammens omløb. Han havde lovet Klemensker kirkesognemænd, at ville vedligeholde broen. Som vidner var indkaldt Mogens Clausen fra Sandvig, Laurs Olsen, Aage bendsen, hermand Andersen, Niel sBendsen, Hans Jørgensen, Peder Jørgensen og sandemand Lars Hansen alle af Klemensker, Peder Pedersen Høg og Laurs Hansen af Rutsker. Laurs Olsen fortalte, at for nogle og tyve år siden fremstod Claus Terkelsen på Nørre Herreds ting og ønskede at flytte broen ved hans mølle. Han lovede, at holde den nye bro ved hævd og magt på egen bekostning. Laurs Olsen og andre stævnede vidner bekræftede aftalen, der både var mundtligt og skriftligt fremført på tinget og på kirkestævnet. Claus Terkelsens søn Hermand Clausens skriftlige indlæg fra 1. juli blev oplæst.
5. august 1712 Pag. 70b
Trompeter Hans Larsen fremlagde et skriftlig indlæg mod hans hustrus moder. Han fremlagde desuden en kvittering at have betalt 133 sld.den 6. juni 1696, samt en kvittering fra 4. september 1699. Hans Mortensen ville have Hans Larsen til at fremlægge skiftebrevet efter Hans Kofoed Olsen, fordi der heri var anført kreditorerne. Herredsfogeden pålagde Hans Larsen at fremlægge skiftet og den omtalte højesteretsdom på næste ting.
Kaptajn Gregers Christensen måtte indrømme, at han ikke med vold ville fjerne Hans Andersen Væbo fra gården, men blot ønskede, at Hans Andersen betalte sige skatter og renter for gården. Han ville også have Hans Hansen til at fremlægge sit pantebrev, således at det kunne ses om det var lovligt udstedt.
Peder Aridsen af Olsker og Pouel Aridsen, på sin dattermands vegne der bor på den 11. gård i Klemensker, kom på tinget og erklærede, at de var blevet vel forligte. Sagen mod Peder Jensen skulle herefter være fri for tiltale.
Svend Olsen fra Tejn og Seigne (?) Niels Hansen erklærede, at de var blevet forliget og bad om at sagen blev ophævet.
19. august 1712 Pag. 72a
Kaptajn Gregers Christensen, Hans Andersen Væbo og Hans Hansen mødte i retten og bekendte, at de havde indgået et forlig vedr. den 45. gård i Rutsker. Forliget bød at Hans Andersen Væbo skulle nyde dyrkning og beboelse af tredjeparten af gården indtil Hans Hansens panterettighed udløber. Desuden skal han betale en tredjepart af alle skatter. Hans Hansen kan nyde panterettighederne til de sluttede, derefter skal han, uden opsigelse, fraflytte gården. Begge lovede at holde gården ved magt. Hver for sig, skulle de betale 4 sld. til Gregers Christensen for sagens omkostninger.
Hans Mortensen mødte som fuldmægtig for Maren sal. Hans Kofoed i sagen kontra trompeter Hans Larsen og fremlagde et skriftligt indlæg. Et pantebrev og obligation udgivet af Hans Larsen til Mads Kofoed i Svaneke. Hans Mortensen fremlagde et bevis udgivet af Dirck Wolssen i Svaneke lydende på 100 sld., samt et tingsvidne af Vester Herreds ting den 10. dec. 1705. Hans Larsen i rettelagde kongens højesteretsdom af dato 17. juli 1673 med dom over Hans Kofoed Olsen og hans hustru. Desuden fremlagde Hans Larsen et skiftebrev efter Hans Kofoed Olsen fra den 16. nov. 1694. Hans Mortensen fremlagde et forbud mod Hans Larsen, at udføre nogen for for korn fra gården, samt forbud for at fjerne de afhuggede træer, der ligger i skoven tillige med de fem egetræer, der fandtes i skoven.
2. september 1712 Pag. 70
Hans Mortensen bad dommeren oplæse sidste tings forbud til Hans Larsen i Klemensker. Nu bad han Hans Larsen bevise, at det var hans broder Jens Larsen, der havde bortført en hel del havre trods forbud. Hans Larsen ville svare på næste ting.
Peder Munck af Nylars boende på den 29. gård opbød for første gang sin søsterdatter Giertrud Hansdatters patrimonium, som han blev overladt at værge for i 1695. Hun var dengang 1 år gammel. Arven stammede fra hendes fader sal. Hans Andersen. Arven bestod af bestod af klæder og løsøregods for i alt 18 sld. 3 mk.
Dom (pag. 70b) afsagt i mellem Tammes Pedersens efterlevende søskende og Kirsten Esper Pedersen i Olsker. Gregers Christensen første sagen for arvingerne imod den efterlevende enken Kirsten. Arven var fra to gårde, Agerbyegård i Østerlars og Gadegården i Nylars, som Tammes Pedersen havde solgt uden hans søskendes kendskab. Gårdenen havde deres far Peder Jensen bortpantet. Enken Kirsten Andersdatter var nu gift med Esben Pedersen og boede på den 6. gård i Olsker. Gregers Christensen mente også at Tammis Pedersen havde modtaget 123 daler af Hackeledgaard i Vestermarie sogn, en sum som skulle svarers til Tammis Pedersens søskende. Dommeren var ikke i stand til at afgive kendelse vedr. de to gårde i henh. Østerlars og Nyker sogn, da der ingen beviser var fremlagti sagen. Hvad angår de 123 slettedaler kunne dommeren heller ikke se, at der kunne dømmes. Skiftet efter faderen Peder Jensen den 21. juni 1688 har de 2 sømmer og 5 dørtre modtaget arven. Men de 84 daler, som Tammis Pedersen har vundet ved proces mod August Dechner, skulle skiftes mellem samtlige arvinger efter deres moder. Dette skulle være gjort i Tammis Pedersens levende live eller ved Tammis Pedersens skifte. De 84 daler skulle fratrækkes omkostningerne ved højesteretsdommen i alt 39 sld 4 sk.. Tilbage ver 45 sld. hvilket var 10 sld. som broderlod og 5 sld som søsterlod.
DOM (pag. 75a)afsagt mellem Laurids Gomløse og Rasmus Erichsen af Klemensker. Sagen drejede sig om et slagsmål hos Laurids Gomløs i Hasle mellem Rasmus Erichsen og Jørgen Jørgensen den 26. februar kl. 10.30 ud på aftenen. Gomløs mente, at Rasmus Erichsen skal betale voldsbøder. Dommeren var i den mening, at Gomløs også havde forset sig ved at åbne for folk så sent om natten og for folk, der allerede var beskænket. Han skulle have ladet være med at skænke op, og således blivet forskånet for tumulten. Dommeren ser ikke at Rasmus Erichsen havde slået, hverken Gomløse, hustru eller børn og han havde ej heller ikke slået noget i stykker. Slagsmålet mellem Rasmus Erichsen og Jørgen Jørgensen var blevet forliget og derfor kunne dommeren ikke dømme videre i en sag mellem Gomløs og Erichsen. Rasmus Erichsen blev frikendt for tiltale for vold mod Gomløs, men dog for årsagen til tumult. Dommeren dømte derfor Rasmus Erichsen 3 sld. i omkostninger, som skulle betales til Gomløs.
9. september 1712 Pag. 75a
Kaptajn Hans Kofoed mente, at hans soldat Hans Hansen af Rutsker ikke kunne dømmes lejermålsbøde i henh. til forordning fra 29. december 1696. Hans Hansen var national soldat. Margrete Sørensdatter der var anklaget for lejermål, var ikke mødt. Hun blev pålagt at møde på næste ting..
Hans Larsen Trompeter aflagde et skriftligt indlæg mod Hans Mortensen. Hans fremlagde et tingsvidne fra 13. febr. 1705. Hans Mortensen på Maren sal. Kofoeds vegne modsagde Hans Larsens udflugter. Sagen blev optaget til doms.
Amtskriveren stævnede Margrethe Sørensdatter, der opholdte sig i Jens Jørgensens udhus i Olsker, for lejermål. Hun blev pålagt at møde på næste ting.
16. september 1712 Pag. 76a
Dom afsagt over soldat Hans Hansen i Rutsker og Margrete Sørensdatter i Olsker. Hans Hansen opholdte sig hos sin fader Hans Jensen sønden kirken i Rutsker. Kaptajnens protest over anklagen bevirkede at han som soldat frikendtes for lejermål begået sidste år trods attest fra sognepræsten. Margrete Sørensdatter havde efter attest fra sognepræsten i Nyker begået lejermål og herfor blev hun dømt at betale 6 rd inden 15 dage.
29. september 1712 Pag. 76b
Læst kgl. forordning vedr. strandede skibe fra 21. marts 1705.
Læst kgl. Fundat ang. det danske postvæsens indkomster, som skal bruges til ostindien og til hedninges omvendelse og til ?? samt fattiges nødvendigheder, lidende enker og umyndige fader og moderløse børn, dat. 19. juli 1712.
Christen Larsen af Klemensker læste et af ham og til løjtnant Anders Christensen i Klemensker udstedte pantebrev på 40 sld.
Dom afsagt mellem Hans Larsen Trompeter og enken Maren Hans Kofoeds.
Hans Larsen Trompeter stævnede Maren sal. Hans Kofoed til otte mands opkrævelse og skøn af Ladegaarden i Klemensker, for at se hvor meget det var forsømt. Påstanden lød, at han ikke burde betale mere for Ladegård end han havde stående (600 sld) i gården. Formand for synsmændene blev sandemand Laurs Hansen i Klemensker. Hans Larsen ville have sat værdi på de forbedring han havde tilført gårdens bygninger, samt værdien af den jord som “han har opbrudt” efter han havde haft gården. Han ville have erstatning for de penge og arbejde, han havde ydet på gården.
DOMMEN lyder (pag. 77b) afsagt mellem Maren sal. Hans Kofoed og Hans Larsen hendes dattermand. De boede begge på gården. Enken havde opsagt svigersønnen til fraflytning den 3. maj 1713, sådan som pantebrevet og landstingssdommen lød. Hans Larsen havde bortpantet gården til Mads Kofoed i Svaneke. Hans Larsen kunne ikke bevise, at, han for egne midler, havde indfriet noget af pantegælden. Dommeren kendte opsigelsen af Hans Larsen ved magt og at fraflytningen skulle ske til den 3. maj 1713. Maren Hans Kofoed skulle den 1. april 1713 betale de resterende penge til Hans Larsen. Hans Larsen blev dømt til at betale omkostningerne ved denne unødvendige dom.
14. oktober 1712 Pag. 78a
Holtsførsten Hans Christensen bad om af herredsfogeden valgte 8 forstandige mænd til at besigtige og syne skovene der var på såvel selvejernes og vorneders gårde. Synsmændene skulle tælle stubbe og se om de var lovligt udviste og stemplede. Holtsførste havde natten mellem den 15. og 16. juli overrasket fændrik Jørgen Giødicks tjenestedreng mellem Birkeskoven og Hans Jens Riis i Klemensker med heste og vogn med 12 stykker lange ris asketræer, som blev hugget i Buskeskoven og som tilhører kongen. Træerne blev ført til holtsførsten gård. Træet skulle synes af de otte mand. De otte mand blev valgt og pålagt at møde den 17. oktober ved solens opgang hos Anders Christensen i Klemensker.
Peder Larsen, boende på den 55 gård i Risby i Klemensker, stævnede Anders Erichsen på den 54. gård i Risby ang. noget jord og eng de tvister om. Peder Larsen beder om 8te mand til at syne jorden. Peder Jørgensen blev valgt som formand og alle otte blev pålagt at møde på åstedet den 22. oktober.
21. oktober 1712 Pag. 79a
Christopher Jensen af Rønne stævnede Claus Christensen på den 51. gård i Klemensker fordi han havde bemægtiget sig gården ulovligt. Christopher Jensen fremlagde en kontrakt og panteforskrivning af dato 12. august 1707, Desuden fremlagde han en herrredstingsdom af 4. september 1711. Christopher Jensen mente, at have rettigheder til gården og at Claus Christensen straks bør fraflytte gården. Claus Christensen var mødt og erklærede, at han ville svare på næste ting.
28. oktober 1712 Pag. 79b
Formand Laurs Larsen for kongens synsmænd på skovene aflagde deres forretning.
Hans Mortensen, som var beordret lauværge for Maren sal. Hans Kofoed, fremlagde hendes skriftlige indlæg, som blev læst og påskrevet. Formanden på synsforretningen på enken Maren Hans Kofoeds gård i Klemensker aflagde sin forretning. Hans Larsen ville svare på næste ting.
For retten kom Jens Monsen af Rutsker, som på vegne af formanden Peder Jørgensens vegne tillige med hans medfølgere, efterlyste dokumenter vedr. den omtvistede jord. Claus Christensen mente, at det var en unødvendig stævning, der kunne spares, da der intet ulovligt var sket. Herredsfogeden pålagde Christopher Jensen at fremlægge bedre dokumentation til næste ting.
4. november 1712 pag. 80a
Hans Larsen fremlagde skriftlig redegørelse for de otte synsmænd. Hans Mortensen ville svare på næste ting.
Anders Erichsen bad om at få udskrift af de otte mands forretning vedr. jorden mellem den 54. og 55. gård i Klemensker. Formanden Peder Jørgensen lod sagen gå til doms.
Christopher Jensen af Rønne ønskede dom i sagen mod Claus Christensen i Klemensker. Claus Christensen ønskéde at svare på næste ting.
18. november 1712 Pag. 80b
Læst kgl. patent over højesterets afholdelse i 1713.
Generalmajor Woldemar Reedtz ordre ang. om hvordan man skal forholde sig om sygdommen, som har indfundet sig i Holsten, dat. 5. november 1712.
For retten kom Hans Mortensen på enken Maren sal. Hans Kofoed og fremlagde sit skriftlige indlæg for de otte mand, der skulle syne Ladegaarden. Hans Larsen ville fremlægge sit svar på tinget eller for formanden i hans eget hus, hvis han ikke ville møde ham på tinget.
Peder Jørgensen mødte som formand, der skulle dømme i tvistighederne mellem den 54. og 55. gård i Risby i Klemensker. Han fremlagde en forening mellem de to gårdejere Peder Larsen og Anders Erichsen, som senere skulle indføres i tingbogen.
For retten kom Erick Madsen Bagge af Rø sogn og beviste, at han havde stævnet Jep Kiøller på den 2. gård i Rø sogn til vidnesbyrd og fremlæggelse af den 2. gårds breve og dokumenter. Som vidmer var indkaldt Peder Andersen fra Klemensker, Peder Andersen og Peder Olsen fra Rø, Gregers Ibsen og Peder Madsen fra Olsker. For at bestemme den 2. gårds slægtslinje var indkaldt Anders Monsen fra Krashave og Hans Kiøller af Rø sogn, Mons Olsen fra Hallegaarden i Olsker, Laurids Væver fra Olsker og Peder Espersen i “Baastaagaarden” i Rø sogn. Hans Kiøller mødte og tilkendegav, at svævningen ikke var lovlig og efterlyste herredsfogedens stillingtagen. Nogle af vidnerne svarede, at de ikke var blevet stævnet på deres bopæl og nogle havde kun sent hørt om stævningen. Erick Madsen ville have Mogens Clausen som fuldmægtig, Jep Kiøller mente, at det skulle amtmanden give sin tilladelse til. Herredsfogeden mente, at stævningerne ikke alle var lovlige, at vidnerne måtte på ny stævnes.
Claus Christensen, som det var pålagt ham, fremlagde sit pantebrev på den 51. gård, som han havde haft i 18 år af Niels Jensen. Niels Jensen lovede at svare på næste ting og desuden at fremlægge landsdommerens dom.
FORLIG ( pag. 82a) De otte mand, der var valgt til at syne markskel-tvistighederne mellem den 54. og 55. gård i Klemensker, var mødt på åstedet to gange. Sidste gang, den 16. november, blev parterne venligt forliget. Den løkke, som ligger øst for den 55. gård skal tilhøre den 55. gård som fri ejendom, men Anders Ericksen måtte holde og fare med vogn eller ride, når han behøver det om sommeren, men ikke at drive sit kvæg igennem.
2. december 1712 Pag. 82b
Hans Larsen Trompeter mente, at det som Hans Mortensens på enkens vegne havde påstået ikke var sandhed. Han ville dog ikke føre sagen videre, men henstillede til formanden Laurs Hansen om at være retfærdig i dommens afsigelse. Hans Mortensen forklarede, at de otte mand skulle sammenligne de huggede træer i skoven med hvad der var brugt til husenes reparation, specielt den søndre længe, som af storm og uvejr var “kuld kastet”. Formanden optog sagen til doms.
Claus Christensen af Klemensker fortalte, at Niels Jensen var indkaldt som kongens vagt og kunne ikke svare på tinget, som lovet.
9. december 1712 Pag. 83a
Mads Pedersen af Rønne beviste med kaldsmænd, at have stævnet Gotfried Nielsen i Rø sogn for gæld. Gotfried Nielsen var ikke mødt.
Claus Christensen af Klemensker efterlyste svar fra Niels Jensen fra Klemensker vedr. landstingsdom og otte mands forretningen. Han var ikke mødt og dommeren optod derfor sagen til doms.
16. december 1712 Pag. 83b
For retten kom Rasmus Jensen af Olsker sogn og lod læse et pantebrev på 60 sld., som han havde udgivet til Weidick Haagensen.
Stævnemålet, som Mads Høj af Rønne havde startet mod Gotfried Nielsen i Rø, var frafaldet, da de var blevet forliget.
23. december 1712 Pag. 83b
Peder Kofoed af Rønne stævnede Anders Davidsen på den 27. gård i Rutsker for resterende jordebogsrestance på i alt 8 rd 3 mk 10 sk. Der var kun betalt 3 mark 8 sk. og derfor manglede 8 rd 2 sk, at betale for året 1711. Anders Davidsen var ikke mødt.
7. januar 1713 Pag. 84a
Anders Davidsen blev efterlyst for en reaktion på Peder Kofoeds stævnemål. Han var ikke mødt. Peders broder Jacob Kofoed satte i rette, at Anders Davidsen skulle betale tillige med udgifterne på tre rejser til Hasle i den anledning, samt processens omkostninger. Herredsfogeden tog sagen til doms.
13. januar 1713 Pag. 84b
Dom afsagt mellem Peder Kofoed og Anders Davidsen i Rutsker.
De otte mand afsagde dom ang. Ladegaarden i Klemensker.
DOM (pag. 84b) Anders Davidsen blev dømt til at betale resterende landgilde for 1711 samt sagens omkostninger.
20. januar 1713 Pag. 84b
DOM (pag. 85a) mellem Christopher Jensen af Rønne og Claus Christensen på den 51. gård i Klemensker. Christopher Jensen havde ved en herredstingsdom fra 17. juli 1711 blevet tilkendt den 51. gård for sig og sine arvinger. Efter en kontrakt mellem Christopher Jensen og hans broder Niels Jensen skulle efterkommes. Dommeren dømte opsigelsen af Claus Christensen for gyldig og dermed at han skal betale sagens omkostninger.
Otte mands dom (pag. 85b) over Ladegaarden i Klemensker efter besigtigelse den 8. oktober. Husene og tilhørende udhus blev taxeret til 140 sld. Gårdens herligheder inkl. fem gamle egetræer, “der ligger ved roden” blev sat til 100 sdl. Tidligere var disse sat til 115 sld, men fordi der var hugget træ i gårdens tilliggende skov, som er brugt til gårdenes huses reparation, er værdien nedsat. Da Hans Larsen overtog gården var værdien sat til i alt 214 sld. 2 mark. Altså var værdien i alt øget med 25 sld 2 mark i Hans Larsens tid. De otte mand mente ikke, at Hans Larsen kunne få erstatning for værdiforøgelsen i de 18 år han havde haft gårdens huse til beboelse og brugelig pant. En landstingsdom fra 17. marts 1706 skulle Hans Larsen fraflytte gården den 3. maj 1713 hvis han forinden fik sine penge. Afgørelsen blev bekræftet af en dom på herredstinget den 29. november 1712.
3. februar 1713 Pag. 86a
Lars Nielsen på den 16. gård Beckegaarden i Olsker lod læse et skøde og købebrev udgivet til hans søn Niels Larsen. Købesummen var 120 sld og datoen var 5. januar 1713.
17. februar 1713 Pag. 86a
Hans Larsen fra Knudsker stævnede Morten Dircksen boende på den 20. gård i Olsker, Han skulle bevise sin adkomst til gården med breve og dokumenter. Morten Dicksen mente, at Hans Larsen ingen ret havde at betvivle hans adkomst, men ville dog på næste ting føre vidner, der bekræftede hans ret til gården.
Niels Jensen boende på den 51. gård i Klemensker, Claus Christensen også boende på den 51. gård, samt Christopher Jensen, der tjener amtskriveren i Rønne mødte på tinget og lod læse en kontrakt udstedt den 21. januar 1713, som senere skal indføres i pantebogen. De tre hav hinanden hænder på aftalen.
3. marts 1713 Pag. 86b
For retten kom Mads Clemmedsen af Hasle og lod læse et til ham af Hans Larsen, 11. gård i Klemensker, udstedt pantebrev på 80 sld., dateret den 22. februar 1713.
Trompeter Hans Larsen fremlagde et forligsbrev mellem ham og Maren sal. Hans Kofoed og hendes børn. Hans Larsen skulle få lov at bruge den 50. gård endnu 4 år indtil midfaste 1717.
For retten fremkom Hans Larsen fra Knudsker stævnede Peder Andersen og Rasmus Olsen fra Olsker som vidner angående salget af den 20. gård i Olsker. Endvidere fremstillede Hans Larsen yderlig to vidner Lisbet Rasmusdatter og Claus Larsen. Peder Andersen fortalte, at han intet vidste om Hans Larsens slægtskab. Hans Larsen spurgte ham om han dog ikke vidste hvordan hans fader Anders Olsen var kommet til den 20. gård? Peder Andersen svarede, at hans fader havde arvet gården efter sin fader, Rasmus Olsen, og han vidste heller intet om Hans Larsens slægtskab, men kunne bekræfte, at Anders Olsen, som var hans forfader, arvede gården efter sin fader Ole Pedersen. Lisbet Rasmusdatter, som boede på degneboligen i Knudsker, fortalte, at Anders Olsen og Hans Larsens salige fader Laurs Rasmussen var søskendebørn både på faderens og moderens side. Hans Larsen af Knudsker og Anders Olsens børn af Olsker sogn er næstsøskendebørn. Anders Olsen arvede gården efter sin fader. Morten Dircksen spurgte Lisbet Rasmusdatter om hun ikke var faster til Hans Larsen, hvilket Lisbet bekræftede. Claus Larsen af Vestermarie sogn fortalte, at Anders Olsen og hans fader Laurs Rasmussen var søskendebørn, samt at Anders Olsen arvede gården efter sin fader. Morten Dircksen havde ikke sine adkomstbreve med og at Hans Larsen måtte bevise sine krav på gården. Hans Larsen mente derimod, at han netop havde bevist, at den 20. gård var hans fædrendes frænders gods. Dommeren pålagde Morten Dircksen at fremlægge sine breve på næste ting.
Forlig (pag. 87b) mellem Maren sal. Hans Kofoed og hendes dattermand Hans Larsen på Ladegaarden i Klemensker. Maren skulle indfrie pantet på 600 sld. samt tillægget for reparationer 25 sld. i alt 625. Sædet tilhører hendes yngste søn Jacob Kofoed, når hun døde. Hun betalte Hans Larsen en del af disse pantepenge og resten 359 sld. er transporteret til skovrider Hans Erichsen på Splitsgaard. Maren skulle desuden indfri en udgiven obligation til Dirck Volsen af Svaneke på 127 sld.- Resten af pengene skulle Hans Larsen modtage inden 1. april 1713 og derefter skulle Hans Larsen overdrage pantebrevet til hende. Hans Larsen have gården endnu i fire år til midfaste 1717 og give Maren en årlig leje på 8 slettedaler. Hun skulle disponere over den vestre vang, synden vejen og den syndre vang og halvdelen af Hallevangen, som er bygjord og desuden skulle hun have jorden fra engene op til Myren. Syd for denne skulle hun have halvdelen af et stykke havrejord. Desuden skulle hun have havreager nord op til dammen, samt en havreager ved haven og en ager nord for myren. Engene deles i to halvdele og der deles om at meje og høste. Rughøsten skal deles mellem dem. Hans Larsen skulle have den halve vestre længe såvel som stuehuset. Desuden skulle lejen af de fire udhuse deles Hans Larsen skulle have rædsler fra de to nordligste udhuse og enken de to sydligste. Skatter og afgifter deles mellem dem. Maren lovede Hans Larsen nødtøftig brænde til fyrsted og tørv til kakkelovnen. Dateret 13. februar 1713.
17. marts 1713 Pag. 89a
Læst kgl. forordning ang. omkostninger i sager mod tyvagtige mennesker og mordere.
Niels Larsen fra Rø læste skøde og købebrev på den 18. gård i Rø sogn dateret 4. marts 1713, som han havde fået overdraget. Dernæst mod Mons Andersen læste sit skøde og købebrev udgivet af Anne Hansdatter til sønnen (Mons Andersen), dateret 4. marts 1713. Dernæst Gotfried Nielsen der læste en skriftlig redegørelse af 3. marts.
Jørgen Jørgensen på den 57. gård i Klemensker lod læste et pantebrev til sognepræsten Jørgen Sandbye i Klemens kirke lydende på 140 sld. og dato 7. marts 1713.
For retten kom Hans Larsen fra Knudsker fremstillede Morten Madsen og Niels Nielsen, der havde talt med en sengeliggende og gammel mand ved navn Jens Pedersen i Knudsker. Han kunne bekræfte, at Hans Larsen og Anders Olsen, som solgte den 20. gård i Olsker til Morten Dircksen, var i familie. Hans Larsens fader var Laurs Rasmussen, som var søskendebarn til Anders Larsen. Anders Olsens børn og Hans Larsen var næstsøskendebørn.
31. marts 1713 Pag. 89b
Løjtnant Hans Giødick af Nyker sogn lod læse et købe- og skødebrev, som var udstedt til Hans Mortensen på den 33. gård i Klemensker for 300 sld.
Hans Mortensen boende på den 16. gård i Østerlars lod læse et pantebrev på 100 sld. udgivet til løjtnant Anders Castensen i Klemensker.
Hans Larsen fra Knudsker var forhindret i at give møde på tinget, hvorfor at anmodede om udsættelse til næste ting.
7. april 1713 Pag. 90a
Hans Larsen fra Knudsker afgav sit skriftlige indlæg mod Morten Dircksen i Olsker. Hans Hansen af Olsker gav Morten Dicksens undskyldning for ikke at møde. Han var svag og bad om udsættelse til næste ting.
21. april 1713 Pag. 90a
Morten Dircksen af Olsker aflagde et skriftligt svar mod Hans Larsen af Knudsker. Da Anders Olsen ville sælge gården blev den lovbudt til slægt og frænde efter loven den 17. juli 1696. Dernæst fremlagde Morten Dircksen købebrevet af 7. august 1696. Lovbydelsen var forkyndt på 3 af følgende tingdage, så han kunne ikke se, at loven var forbigået. Sagens gik derefter til doms.
5. maj 1713 Pag. 90b
Intet var for retten anmeldt.
26. maj 1713 Pag. 90b
Mads Clemmedsen af Hasle lod læse et til ham af Laurids Torsen udgivne pantebrev på de 2 gårdes sæde og adgang på 30 sld.
For retten fremkom Anders Steffensen boende på den 6. gårds grund i Rø sogn og lod oplæse lovlig tinglyst et købe- og skødebrev udstedt af sin trolovedes moder Margrethe sal. Rasmus Erichsen i Rø den 13. maj 1713 på den 6. gård. Samme brev skal indføres i pantebogen.
Niels Hansen læste og påskrev et lovligt tinglyst skøde udstedt af Anders Steffensen boende på den 6. gårds grund på den 6. gårds ejendom dateret 19. maj 1713.
2. juni 1713 Pag. 91a
Dom afsagt mellem Morten Dircksen af Olsker og Hans Larsen fra Knudsker.
Niels Hansen i Rø sogn lod læse et til ham af Oluf Nielsen udstedt skøde på den 6. gård kaldet Nørregaard i Rø af dato 1. juni 1713. Niels Hansen læste en afkaldskvittering udgivet af Anders Steffensen for udgivne køb- og skødebrev den 10. maj 1713.
DOM (pag. 91b) Hans Larsen af Knudsker havde gjort krav på den 20. gård i Olsker, som ejedes af Morten Dircksen. Herredsfogeden kunne angive tre tingdage 1696 hvor Anders Olsen havde lovbudt gården til slægten før han havde solgt den til Morten Dircksen. Hans Larsen var ikke indstævnet til denne lovbydelse, da han ikke havde bevist, at han havde arveretten til gården. Loven sagde, at han havde år og dag til at gøre indsigelse mod denne lovbydelse, hvilket han ikke havde gjort. Morten Dircksen havde derfor ret til gården og kunne overdrage den til sine arvinger.
9. juni 1713 Pag. 92a
Hans Hansen boende på præstegaarden i Rutsker lod læse et pantebrev udstedt af Peder Ødbersen på den 7. gård lydende på 100 sld. af dato 4. marts 1713.
Hans Hansen af Rutsker stævnede Hans Andersen Væbo til fire mands opkrævelse på den 45. gård i Rutsker for at vurdere gårdens brøstfældighed. Hans Hansen havde pant i gården. En tredjedel havde Hans Andersen Væbo haft i nogle år. Gården og dets tilliggende skov og skovbund skulle efterses for stubbe – gamle såvel som nyhuggede stubbe. Som formand valgtes Esper Monsen i Dalegaarden. De fire mand skulle møde på åstedet den 12. juni.
23. juni 1713 Pag. 92b
Læst kgl. forordning om Københavns proviantering i 1713.
Amtskriverens skriftlige ordre til herredsfogeden Jens Nielsen af dato 23. juni om at stævne en bonde Jens Mortensen, som boede på 6. vornedgaard i Olsker. Jens Mortensen var indkaldt til at gøre en ægt i form at transport af en fange på slottet Hammershus til Rø sogn. Jens Mortensen havde ikke udført opgaven, som sandemand Laurids Jensen med sine egne heste og vogn derfor selv måtte udføre. Jens Mortensen skulle dømmes til at betale erstatning til sandemanden og bøde for sin opsætsighed.
De fire mand med formanden Esper Monsen på Dalegaarden afsagde deres forretning vedr. den 45. gård i Rutsker.
7. juli 1713 Pag. 93a
Sandemand Laurids Nielsen stævnede Jens Mortensen i Olsker for ikke have gjort sine ægter med transport af en fange fra Hammershus. Jens Mortensen beråber sig, at bleve fritaget for ægter af amtmanden. Laurids Jensen fra Myregaard i Olsker fortalte, at han og Jens Mortensen var blevet tilsagt at køre en fange fra Hammershus til sandemand Jep Kjøller i Rø. Jens Mortensen sagde at Hans Dircksen havde gjort ægten for ham. Jens Mortensen havde sendt en klage til generalmajoren og han ville svare skriftligt til næste ting.
Amtskriveren havde stævnet følgende i Nørre Herred som havde indlagt udmarksjord til deres ejendom: Holtsførsten Hans Christensen, på den 55. gård Peder Larsen, 56. Mons Pedersen, 51. Jørgen Jørgensen, som havde indlagt en fælles mark, 7. Hermand Andersen, 19. Bendt Simmensen, 20. Anders Monsen, 21. Peder Andersen, 25. Hans Erichsen, skovridder, 26. Peder Hansen, 27, Morten Hansen, 28. Jens Hansen, 29. Jens Jensen, 30. Hans Madsen, 34. Anders Rasmussen, 37. Hans Monsen, 41. Laurs Andersen og Pouel Jørgensen, udbygger på Laurs Andersens gård – alle fra Klemensker. Holtsførsten Hans Christensen svarede angående Krummemark, at amtskriveren måtte beskrive denne anklage inden han ville svare på sigtelsen. Hans Christensen ville svare på samtlige stævnede mænd undtage for skovridder Hans Erichsen.
Landstingsskriver Jens Pedersen Lesler stævnede Maren Sl. Hans Kofoed for skrivepenge for en landstingsdom udstedt for nogle år siden (30. september 1705) Han kunne ikke få sine penge, men havde blevet afvist “med snak og spodske miner”. Han krævede 3 rigsdaler 3 mark 4 skilling og rente fra 30. september 1705 1 rdl. 7 sk. samt omkostinger og rejser, papir mm i alt 8 rdl. 1 mk 1½ sk. Maren Hans Kofoed var ikke mødt.
Michel Olsen, som er død og som boede i Vang, skyldte en del jordebogsskatter i alt 6 daler 3 mark. Hans hus er nedfaldet og hans enke er flyttet. Herredsfogeden efterlyste om nogen af hans venner (?) ville betale hans gæld, skulle de henvende sig på amtsstuen, ellers ville huset afhænde til den, der der ville betale restancerne. Byfogeden skulle antegne på “denne seddel, at den er læst”, dat. 3. juli 1713.
Anders Hansen af Rutsker stævnede Anders Davidsen på Borre i Rutsker for 4 sld han skyldte Anders Hansens myndling Bodil Berildsdatter, som hun havde arvet sin fader Berild Hansen. Anders Davidsen var ikke mødt.
Sandemand Laurids Nielsen stævnede Jens Mortensen i Olsker, som boede på den 6. vornedgaard ang. ægten som han ikke havde udført. Første vidne var Hans Hansen i Olsker, der fortalte, at hvis Sandemanden kom for at pante ham for manglende ægt, så ville han vise ham noget andet. Kirsten Esper Pedersen fra Olsker fortalte, at samme dag, som sandemanden kom og pålagde ham ægten, havde han sagt, at hvis han senere blev pantet for at undlade ægten (som tidligere var sket), så var det enten sandemanden eller ham, der kom til at ligge.
Claus Christensen stævnede Niels Jensen fra Klemensker på den 51. gård for gårdsrestance på 8 rd. De boede begge på gården og det var en sag om hvordan de delte landgildet. Han mente, at der skulle ske afkortning i hans del. Claus Christensen ville svare på næste ting.
For retten kom kirkeværgen Peder Andersen af Rø sogn opbød 69 sld. 4 skilling til den, der kunne stille god kaution og forsikring. Han havde flittigt søgt om nogen kunne modtage pengene til god rente, men forgæves. Hvis han ikke fandt noget til at modtage penge, måtte han selv beholde kirkens penge uden renteberegning. Peder Andersen fik herefter et tingsvidne.
21. juli 1713 Pag. 96a
For retten kom Jens Gudmandsen på amtskriverens vegne ang. den forrige indstævning af bønder, der havde indtaget kongen udmark til deres gården. Gudmandsen fremlagde Hans Jensen fra Rutskers memoreal til amtmand Reedtz den 1. maj 1713 ang. holtsførsten Hans Christensens start på indgrøftning og indhegne fællesjorden i Krummemark til skade for Hans Jensen og naboerne. Reedtz havde skrevet til amtsskriveren hvorledes holtsførsten kunne gøre sligt. Det blev nu pålagt herredsfogeden at vælge 8 uvillige mænd til at undersøge Krummeleds status som fælles jord. Anders Hansen på Kiørsegaard i Klemensker blev valgt som formand for forretningen og de otte mand blev pålagt at møde på åstedet Krummemark den 31. juli. De skulle sætte skelstene, der adskilte fællesjorden fra lodsejerne. Desuden blev fremlagt en af sandemand Lars Hansen i Klemensker udgivne memoreal til amtmanden den 18. maj 1713 angående marken kaldet Øster Lyng ved Dyndegaard, Kuregaard, B.. ggården og Jens Hans og Peder Hansens gård, Bagge ?? skal være indlagt en del udmarksjord, På denne baggrund blev det pålagt Gudmandsen, sandemanden og fire synsmænd at besigtige disse udmarksjorde. Bendt Simmonsen på den 19. gård skulle have indlagt 1 td.l., 20. gård Anders Monsen 2 tdl., 21. Peder Andersen 5 tdl. tillige med en lille dam, 26. Peder Hansen 12 tdl., 27. Morten Hansen 10 tdl., 28, Jens Hansen 14 tdl., 29. Jens Jensen 6 tdl, 30. Hans Madsen 2 tdl.. En del bønder i Vestermarie, Nyker og Klemensker sogne havde indsent memorialer til amtmanden den 26. juni 1713. For Klemenskers bønder Anders Kure, for Vestermaries bønder Hans Rømer og for Nyker Morten Mogensen. De tre memorialer blev læst og påskrevet. Lars Andersen på den 41. gård havde fået klager over et stykke udmarksjord, som han lod indlægge i 1711. Det havde forhindret andre bønder at lade deres kvæg vande om sommeren. Desuden var der flyttet gadeled på to store veje på meget ubekvem måde; En der løber mellem Rønne og Svaneke og en mellem Hammershus og Aakirkeby. Desuden havde en mand ved navn Poul Jørgensen feltpiber ved nationalkompagniet, sat et hus på udmarken, som skulle have bevirket en stort afbræk for kvæg, som skal have sin gang der. Poul Jørgensen skulle også have opbrudt eller pløet et stort stykke jord, der var til hindring for andre. Poul Jørgensen blev pålagt at flytte sit hus og lade jorden bliver liggende udyrket. Alle øvrige indstævnede gårdmænd skulle frigive det indtagne jord og ikke længere drive jorden. Endvidrere ville amtskriveren have, at alle skulle betale omkostninger ved denne sag.
Poul Jørgensen ville svare på næste ting.
Jens Mortensen på den 6. vornedgård svarede skriftligt på sandemand Laurids Nielsens anklage. Gudmandsen pålagde sandemanden at føre dom mod Jens Mortensen, som havde nægte at udføre en ægt med en fange fra Hammershus til sandemanden i Rø. Ligesom alle andre bønder på Bornholm, skulle Jens Mortensen udføre ægter for kongen og øvrigheden. Amtskriverens fuldmægtig argumenterede at sandemændenen havde pligt til at udskrive ægter, hvilket var deres opgave og at de derfor kun skulle betale halv landgilde. Jens Mortensen ville have udskrift af sagen og ønskede at svare på næste ting.
Claus Christensen af Klemensker svarede på Niels Jensens anklage om ikke at have betalt sin andel af afgifter for den 51. gård, hvor han nu boede. Han fremlagde en kvittering, som blev læst og påskrevet. Claus Christensen ville nu have at dommeren afgav sin dom.
Maren sal. Hans Kofoed af Klemensker svarede på anklagen fra landstingsskriveren om de manglende skriverpenge. Hun vidste ikke at være ham skyldig.
Jens Nielsen af Klemensker stævnede Claus Christensen for 9 mark og for en kvie 5 mark. Desuden påhvilede det Claus Christensen at betal 40 daler til Mads Høg. Desuden mente han, at Claus Christensen skulle betale omkostningern for sagen, samt rejsepenge. Claus Christensen ville svare på næste ting.
4. august 1713 Pag. 99b
Bendt Simonsen lod læse sit skriftlige indlæg mod amtskriveren i sagen om udmarksjorde, det samme gjorde Anders Monsen og Peder Andersen, Peder Hansen, Jens Hansen, Jens Jensen, Morten Hansen og Hans Monsen. Jens Gudmandsen svarede på bøndernes indlæg, men refererede sig til den forrige irettesættelse og ønskede, at der blev afsagt dom. Flere af bønderne ville have mulighed for at komme med skriftlige svar på næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig fremlagde Svend Engelbretsens memoreal til amtmand Reedtz af 13. juli, hvor han angiver, at Maren sal. Halvor Engelbretsen, som bor på den 16. gård, ikke vil forholde sig til gårdens jordtilliggender, som hun burde. Hun havde udlejet jorden til Rasmus Larsen i Allinge og Jens Clausen i Rutsker og den sidste tredjedel til Meidick Haagensen, som han bruger sammen med det tilliggende hus. Desuden lader enken fremmede bruge tørve- og lyngskær. Hun beder derfor ikke at blive stævnet for misbrug af udmarken. Fuldmægtigen havde derfor stævnet enken og sønnen Svend Engelbretsen til afhøring med henblik på, at enken bør miste sit fæste på gården. Svend Engelbretsen havde indkaldt vidner til at belyse gårdens drift. Morten Davidsen fortalte, at Rasmus Larsen nu i våren havde pløjet og sået på den 16. gårds grund. Han havde også skåret tørv på gårdens udmark, men han vidste ikke om det var ført bort. Holger Hansen fortalte det samme, samt at Veidick Haagensen havde den tredjedel af gårdens tilliggende jord. Fuldmægtigen henviste til loven pag. 465 11. artikel, der forbød enken at bortlejede jord uden sin hosbond minde, hvilket betyder kongens amtmands tilladelse.
Jens Mortensen i rette lagde sit skriftlige indlæg mod sandemand Laurids Nielsen. Gudmandsen accepterede ikke hans undskyldning om, at han ikke var tilsagt og derfor ikke kunne tage ægten. Vidner havde bevist, at det var en helt anden grund han ikke udførte ægten. Han havde nægtet, så det, at han ikke var tilsagt, passer ikke. Fuldmægtigen ville nu have dom.
Jens Mortensen på den 6 vorned gård i lsker stævnede nu sandemand Laurids Nielsen for det klagemål, som sandemanden havde gjort til amtmanden om at Jens Mortensen ikke ville udføre sin ægt med transport af fange fra Hammershus.
Claus Christensen i Klemensker i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Niels Jensen. Niels Jensen ville svare på næste ting.
Sagen mellem landstingsskriveren og Maren Hans Kofoed er forliget og sagen ophævet.
18. august 1713 pag. 102a
Dom afsagt mellem Anders Hansen og Anders Davidsen.
Veidich Haagensen af Rutsker, der boede på den 16. gård læste et pantebrev på 86 daler udgivet til ham af Laurs Nielsen boende på den 16. gård i Olsker. Pantebrevet var dateret 17. august 1713 og blev bekræftet af Laurs Nielsens søn Niels Larsen.
Laurs Andersen aflagde sit skriftlige indlæg, samt læste et indlæg fra Poul Jørgensen. Jens Gudmandsen kunne ikke se af indlæggene, at det kunne ændre ved øvrighedens holdninger. Alle bønder skulle afgive udmarksjorden, som de havde indtaget under deres gårde. Gudmandsen mente ikke, at dommeren kunne lade 8 uvillige mænd vælge til at syne kongens jorde. Laurs Andersen sagde, at udmarken var indtaget i uvidenhed og at han nu stod at miste noget af gårdens herligheder.
Endvidere svarede Gudmandsen på Poul Jørgensens indlæg, at Poul Jørgensen havde opført sit hus inden han havde fået bevilling fra øvrigheden til at bygge på Kongens udmarks jord. Gudmandsen mente, at Poul Jørgensen havde brugt uhøflige ord, ved at sige usandheder, Desuden mente Gudmandsen, at han korrekt havde irettesat Jørgensen. Gudmandsen handlede blot som han havde fået ordre på. Poul Jørgensen og Laurs Andersen ville svare på næste ting.
Hermand Andersen af Klemensker vedstod, at han havde tilladt Ole Madsen et opsætte et stolperum hus ved udgærdet og tilladt at der omkring huset blev indtaget jord til en kålhave. Andet jord havde Hermand Andersen ikke indtaget. Gudmandsen var af den mening, at det måtte i givet fald være udbyggerens ansvar og at han måtte fjerne huset og betale processens omkostninger.
Jens Jensen, Hans Madsen, Mons Hansen, Jens Hansen og Peder Hansen fremlagde deres skriftlige indlæg mod amtskriverens fuldmægtig.
Hans Jensen på den 6. vornedgård i Rutsker mente, at de otte mand, der havde synet Krummemark, burde møde på aastedet igen. Anders Hansen som var formand for de otte mand erkendte, at tre af de otte mand ikke var mødt til åstedsforretningen og at de derfor ikke havde kunne afgive kendelse. Formanden mente, at de skulle dømmes for udeblivelsen efter loven, samt at betale de fem, der var kommet, en erstatning. Formanden efterlyste herredsfogedens kendelse herom, samt bestemme, om de atter skulle møde på åstedet.
Jens Jensen mødte på naboen Niels Jensens vegne. Han mente ikke, at det var en stor sag, at den jord, på knapt en skæppe jord, der var lagt til den 51, gård, var værd en dom og at Niels Jensen måtte beholde jorden, som ingen værdi havde. Niels Jensen var villig til at betale 2 potter brændevin for jorden. Gudmandsen mente ikke, at nogen kunne disponere over kongen jordog at jorden skulle tilbagegives.
Maren sal. Halvor Engelbretsen fremlagde et skriftligt indlæg mod Svend Engelbretsen. Svend Engelbretsen mødte og fremstillede flere vidner i sagen. Første vidne var sandemand Hans Svendsen, der fortalte, at Svend Engelbretsen var kommet og anmeldt en sag om hans jord på gården var udlejet til Rasmus Larsen i Allinge. Enken havde fået 2 daler af Rasmus Larsen for at han kunne dyrke en del af enkens jord. Det var overfor sandemand bekræftet både af enken og hendes lauværge. Jens Clausen havde fået så meget jord, som han kunne så 3 tønder havre og 3½ skæpper korn. Sandemanden fremlagde Trued Hansens vidnesbyrd, der sagde, at enken Maren Engelbrets havde udlejet tørveskær, der lå på den 16. gårds fortov “i år og forleden år” til en del allingebo, såvel som naboer. De havde også kørt ene og lyng bort. Det samme fortalte Espern Pedersen på den 6. gård i Olsker. Jens Gudmandsen konstaterede at da frivillige vidner bekræftede antagelsen om, at enken, i fæste, udlejede jorden til fremmede, så kunne han henholde sig til sin tidligere krav, at enken burde miste sit fæste og fraflytte gården. Maren Engelbrets ville svarer på næste ting.
Jens Mortensen af Olsker mødte efter indstævning i sagen om ægt af en fange fra Hammershus til sandemanden Jep Kiøller i Rø. Hans Dircksen fortale, at han ville lægge sin vogn til transporten. Peder Madsen var den anden, der var tilsagt at gøre ægt med fangen fra Hammershus. Selve ægten blev udført af sandemand Laurids Nielsen sammen med tre mand. Alle undtagen Jens Mortensen havde deltaget. Gudmandsen ville nu have dommeren til at dømme i sagen. Sandemanden Laurids Nielsen fortalte, at Jens Mortensens hustru Dorthe havde fortalt ham, at hendes mand ikke ville gære ægt og ville søge amtmanden for fritagelse. Jens Mortensen formåede at få sagen udsat til næste ting, således han kunne komme med flere argumenter på sin uskyld.
Niels Jensen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Claus Christensen, der ikke var til stede på tinget.
DOM (pag. 105a) Anders Hansen af Rutsker havde stævnet Anders Davidsen på Borre for 4 sld til Anders Hansens myndling Bodil Berildsdatter, som han skyldte i flg. skiftet efter Bodils fader Berild Hansen. Anders Davidsen mødte ikke, så dommeren dømte ham umiddelbart til at betale, tillige med sagens omkostninger, inden 15 dage.
1. september 1713 Pag. 105b
Jens Gudmandsen, amtskriverens fuldmægtig, mødte på tinget i sagen mod bønderne, ar have indtaget udmarksjorder til eget brug. Han fremlagde de to høje herrer deputerede for finans og kommerskollegiernes reskript af 11. juni 1709. Fuldmægtigen krævede dom i sagen.
Laurs Andersen mødte og ønskede 8 uvildige mænds syn og skøn af led og veje. Han mente ikke, at de var indrettede på en bekvem måde. Laurs Andersen anke er sket efter at kornet Hans Rømer har drevet kvæget over Laurs Andersens jord, som kaldtes Skotte G..(?). Jens Gudmandsen mente ikke at Laurs Andersen kunne få tildelt 8. mand til opgaven før Hans Rømer blev lovlig stævnet.
Pouel Jørgensen mødte og klagede over Jens Gudmandsen mistolkning af hans indlæg.
Hans Jensen fra den 6. gård i Rutsker bad om at de otte mand, der havde synet Krumme Mark, igen skulle møde på åstedet. Ved første synsforretning var tre synsmænd udeblevet. Sagen var at holtsførsten Hans Christensen havde indtaget udmark og indhegnet den og at denne indhegning bevirkede at Hans Jensen ikke længere kunne drive sit kvæg ud på Udmarken, som var fælles jord og som han og andre altid havde benyttet sig af. Han mente, at udmarken skulle tilbagegives og det gamle dige skulle retableres og løbende holdes ved magt, således som det tidligere var blevet. Herredsfogeden pålagde de tidligere synsmænd at møde den 12. september på åstedet og gøre deres arbejde færdigt.
Maren Halvorsens lovede at svare Svend Engelbretsen på næste ting.
Jens Mortensen i Olsker i rettelagde sit skriftlige indlæg mod sandemanden Laurs Nielsen. Hendrick Dircksen undskyldte sandemandens fravær og lovede at sandemanden ville svare mod Jens Mortensen på næste ting. Jens Mortensen ville afgive sin saligheds ed på, at han aldrig var stævnet til at gøre ægten med fangen fra Hammershus.
Claus Christophersen blev påråbt tre gange, men var ikke mødt.
8. september 1713 Pag. 106b
Da ingen af de stævnede bønder i udmarksagen havde yderligere indlæg i sagen, tog herredsfogeden sagen til doms.
Maren Halvors ville have at Svend Engelbretsen skulle fremlægge sine begrundelser og bevæggrunde inden hun svarede på anklagen. Jens Gudmandsen mente at sagen nu havde stået på så længe, at Svend Engelbretsen og vidnerne snarest skulle afhøres, hvorefter enken skulle svare på anklagerne.
Kvartermester Laurids Nielsen bad om at Jens Mortensen skulle fortælle på hvilken måde, at han var uretfærdig behandlet. Jens Mortensen mente at Laurids Mielsen skulle sværge ed på at han havde lovligt stævnet ham til at gøre ægt, ellers ville han sværge, at han aldrig var blevet tilsagt med vogn og hest (?). Laurids Nielsen mente, at han havde bevist sin sag og ville have dom i sagen.
22. september 1713 Pag. 109b
Fuldmægtig Jens Gudmandsen stævnede følgende vidner i Olsker: Esper Pedersen, Jørgen Pedersen samt Ernest Engelsbretsen i sagen mod Enken Maren Engelbrets. Vidnerne skulle afhøres om Rasmus Larsen fra Allinge havde bortaget 3 læs bygsæd og et læs havre af den 16 gårds grunds afgrøde. Esper Pedersen var bedt af Svend Engelbretsen om at observere Rasmus Larsen medens han læssede korn på den 16. gårds grund. Han bekræftede, at have set på alvejen at tre læs blev bortkørt fra Borregaards grund i retning af Allinge. Efter Rasmus Larsens protest, kunne Esper Pedersen ikke angive hvad der var i vognene. Jørgen Pedersen fortalte at han så Rasmus Larsen med et læs på Borregaardsgrunden … Jens Gudmannsen satte i rette, at Maren Halvor Engelbrets havde forbrudt sig mod lovens pag. 459, 13. kapitel 1 artikel, hvorfor hun skulle miste sin fæstegaard. Sagen blev optaget til doms.
Anders Hansen, som formand for de otte mand, der skulle syne Krumme mark for anden gang, mødte og bad om at herredsfogeden ville lade Rasmus Olsen bekræfte at han havde udpeget marken for de 5 mand den 31. august. Hvilket han gjorde.
Jens Gudmansen bad herredsfogeden afsage dom i sagen mod Jens Mortensen for nægtelse af ægtens udførsel. Jens Mortensen aflagde skriftligt indlæg mod sandemanden, som efterfølgende protesterede. Sagen blev oprtaget til doms.
Claus Christensen på den 51. gård i Klemensker fremlagde de kvitteringer, som Niels Jensen havde bedt ham at gøre. Det drejede sig om en kvittering givet af Mads Høj i Rønne på 70 sld. med dato 19. november 1712. Niels Jensen var ikke mødt.
Jacob Ibsen af Olsker læste en kontrakt som er oprettet mellem ham og Anders Larsen ang. den 10. gård i Rutsker af dato 22. september 1713.
30. september 1713 Pag. 109a
Læst kgl. forordning om ?? skibe og gods.
Hans Jensen boende på den 6. gård i Rutsker vedstod sit vidnesbyrd om Krummemark.
Niels Jensen blev pålagt at svare på Claus Christensens indlæg på næste ting.
Intet videre at forrette.
13. oktober 1713 Pag. 109b
Dom afsagt mellem Amtskriveren og en del bønder, som havde indtaget jord fra kongens udmark.
Dom afsagt mellem Claus Christensen og Niels Jensen i Klemensker.
Kgl. holtsførste Hans Christensen bad om at få 8 forstandige mænd til at syne herredets selvejede såvel som vorneders skove. De otte mand blev valgt og pålagt at møde den 1. oktober hos Anders Christensens i Klemensker.
Rasmus Larsen fra Allinge fremlagde sit skriftlige indlæg mod amtskriverens fuldmægtig.
Formanden for de otte mand, der skulle syne Krummemark efter foranledning af Hans Jensen på den 6. vornedgaard, ville afgive dom. Hans Jensen blev støttet af Jens Gudmansen, der mente at udmarksjord tilhørte vornedgården og at enhver lodsejer skulle kunne nyde sit ret, som de havde fra arilds tid. Uret havde holtsførsten i at indtage jorden.
DOM (pag. 110b) Amtskriveren havde stævnet flere sognemænd fra Klemens Kirke sogn, som havde indgrøftet Store Lyng eller Almindet kaldet. Ingen havde ret hertil undtagen skovridder Hans Eriksen, der boede på den 25. gård. Han havde uden anke opsat et nyt gærde, hvor det gamle havde stået. De øvrige indstævnede var 7. Herman Andersen, 19. Bendt Simonsen, 20. Anders Monsen, 21. Peder Andersen, 26. Peder Hansen, 27. Morten Hansen, 28. Jens hansen, 29. Jens Jensen, Hans Madsen, 34. Anders Rasmussen, 37. Hans Mortensen og Laurs Andersen, alle indstævnet for at have handlet mod lovens 3. bog, 13. kapitel 39. artikel, ved at indgrøfte og indtaget jord af Kongens mark, Store Lyngen og ikke imødekommet sandemandens advarsel den 7. juni 1713. De dømmes til at betale 3 lod sølv til kongen, 3 lod sølv til sagsøgeren og sagens omkostninger, samt genopsætte gærdet på sædvanligt sted. Hvis de ikke efterkom dommen ville de blive idømt højere straffe. Laurs Andersen 41. havde ved sin handling ændret to landeveje og flyttet gærdet, således have forhindret bøndernes vej med kvæget mod fælles græsareal og vanding. Han havde lukket passagen som kaldtes “Skotte gabet” til stor gene for nørre og vestre herreds bønder. Han skulle i flg. loven 3-15-2 retablere veje og adgangsveje til Almindet, samt bøde 3 lod sølv. Ligeledes skulle udbyggeren Poul Jørgensen flytte set hus på Kongens Mark og gøre stedet ligesom før inden Voldemisse dag (Valborgs dag)
DOM (pag. 111a) Niels Jensen havde indtaget jord som han skulle afgive senest valborgsdag 1714.
DOM (pag. 111b) Sagen mellem Claus Christensen på den 51. gård i Klemensker og Niels Jensen på samme gårds grund, ang. restance på 8 rdl. og omkostninger 2 mk 4 sk.. Claus Christensen var pligtigt til at betale for Niels Jensen på amtstuen for året 1711. Niels Jensen stævnede kontra Claus for at have modtaget en kvie til 9 mark og en mindre kvie, samt at han skulle have betalet 42 daler til Mads Høg i Rønne. Claus Christensen havde derefter bevist, at han havde betalt Høg. Claus Christensen fordrede derefter foderløn til en hest mm. Herredsfogeden mente, at man ved et simpelt regnskab kunne finde ud af hvor meget Niels Jensen skyldte Claus Christensen, hvilken sum han fik til 8 sld. 1 mk 9 sk. som han derefter dømte Niels Jensen at betale Claus Christensen. Omkostninger mente herredsfogeden skulle deles mellem parterne, da sagen aldrig burde være ført ved tinget.
27. oktober 1713 Pag. 112a
Niels Hartvig oplæste på de otte mands vegne syns- og skønsforretningen over herredets skove.
3. november 1713 Pag. 112a
DOM afsagt mellem amtskriver og Laurids Nielsen, sandemand på den anden side ang. den ægt som Jens Mortensen skulle have udført.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Maren Engelbrets, som er indført [findes ikke i tingbogen]
10. november 1713
Pag. 112a
De otte mand som var valgt til at syne Krummemark aflagde deres forretning.
DOM (pag. 112a) mellem amtskriveren og Jens Mortensen på den 6. vornedgaard i Olsker, som ikke har villet udføre en ægt med en fange fra Hammershus til sandemand Jep Kiøller i Rø sogn. Sagen er rejst efter at sandemand Laurids Nielsen havde indberettet Jens Mortensen for amtmanden. Der blev ført flere vidner, der forklarede at Jens Mortensen havde vægret sig at udføre kørslen. Jens Mortensen mente ikke, at han skulle udføre ægt som en fuld bonde, men kun halv ægt. Desuden mente han ikke han var stævnet korrekt. Herredsfogeden mente, at han kunne dømme Jens Mortensen fra sin gård, men så vidt ville han ikke gå, men dømte ham for at udeblive for ægten. Hvad han havde mente med “at enten han eller sandemanden måtte ned at ligge” synes uklart, men at det måtte være negativ udtalelse mod øvrigheden (sandemanden) så dommeren idømte ham 4 mark at betale til sandemanden for den ægt, som sandemanden måtte udføre i stedet for Jens Mortensen, samt sagens omkostninger 2 rigsdaler til amtskriveren.
DOM (pag. 114a) mellem amtskriveren og Maren Engelbrets på kongens 16. gård i Rutsker. Dommeren mente klart at hun havde forbrudt sig mod loven ved at udleje jorden til tredjepart. Hun blev dømt til at miste sit fæste af gården og til at betale sagens omkostninger.
17. november 1713 Pag. 114a
Jens Mortensen mødte og bad om at få dommen fra den 3. november beskrevet.
Ellers intet for retten var at føre.
1. december 1713 Pag. 114a
Niels Hartvig af Rø sogn opbød sin myndling Ellen Hartvigsdatters arvelod efter hendes fader Hartvig Andersen på den 24. gård i Rø sogn. Arven bestod af en kiste, 10 sld. som stod i den 24. gård samt en del løsøregods for i alt 21 sld 4 sk.( ko, kvie, kobberkedel tønder, håndkværn, en ulden underdyne der lå i østre seng i vestre hus, blaargarnslagen, bænkedyne, vævet hynde mm)
15. december 1713 Pag 114b
Læst kongens allernådigste patent på højesterets afholdelse for året 1714.
Læst generalmajor Reedtz memoreal til herredsfoged Jens Nielsen om at ingen måtte købe eller handle med danske eller udenlandske kapere, med mindre at samme kaper havde lovligt bevis, dat. 12. december 1713.
For retten kom Hans Mortensen af Klemensker og lod læse det købebrev og skøde, som han havde udstedt til sin søn Peder Hansen på den 5. gård i Rutsker for 260 sld.. I rdee penge havde sønnen betalt 100 sld. Skødet var dat. 14. december 1713.
Niels Hartvig opbød sin myndling Ellen Hartvigsdatters arvelod for anden gang.
21. december 1713 Pag. 115a
Intet var at føre sag om.
DOM (pag. 115a) otte mands synsforretning på Krumme Mark. Tre af otte mand mødte den 31. juli, hvor de fik udvist jorden, som man var uenige om. Der blev stillet spørgsmål og de fik svar, men da de ikke var fuldtallige, kunne de afgive kendelse. Derfor var de atter på åstedet den 12. september fuldtalligt. Striden drejede sig bl.a. om holtsførsten Hans Christensens ret til at indgrøfte udmarksjorden. Rasmus Olsen og Niels Hansen havde 40 års minde, der angav at 6. vornedegård Svartingegaard i Rutsker havde “fri ellehug sønden åen op til bakkebrinken og ingen andre måtte skære tørv, fælle elletræ, eller rive ene syd for åen op til bakkebrinken og der fra op til et gammelt dige som strækker sig øster og vester på samme omtvistede udmark med videre som i forretningen findes anført, end og pretenderede her amtskriverens fuldmægtig at enhver der havde bemægtiget sig saadan fælles mark bør at bevise deres adkomst.” Hans Jensen, som boede på den 6. vornede gård, mente at han som andre lodsejere måtte bruge sin jord fuldt ud. Fuldmægtigen henviste til de høje herres fra rentekammerets memoriam af 11. juli 1709 om hver som havde bemægtiget sig fælles udmarksjord, skulle levere det tilbage. De otte mand konstaterede at intet udmarksjord var taget ind i egen brug.
“Den jord som ligger synden Aaen, op til midten under backen bringen, hvor der ligger en klippe paa… ellers begyndes ved aaen, hvor bakkegærdet havde stået og saa i øster, som meldt er, til klippen og langs under bakken til midten og naar bakken slipper. Saa i øster til en højst 14 skridt eller trin fra den alvej som løber i øster og vester over Krumme Mark, hvilke bemeldte trin eller skridt gaar i sønder over alvejen, hvor vi har sat tegn med en pæl, og tørv opkastet, og siden i Nord over dalen til en flad klippe, som ligger mellem berørte 6. vorned og hans nabo Uglehals, mens sønden for bemeldte pæl og bakke til det tegn, som før er nævnt. Kjender vi at denne jord tilhører den 69. gård i Klemensker som holtsførsten Hans Christensen påbor.” Jorden på Krumme Mark skal fortsat være fælles mark og derfor er intet af dette opdelt.
12. januar 1714 pag. 116b
Korporal ved artilleriet Hans Torsen fra Nyker kom på egen og sin broder Peder Torsen fra Gadebygaard i Østermarie, Laurs Torsen fra Rutsker, korporal ved infanteriet Thor Jensen på Spidelegaard i Aaker sogn, Mogens Jensen, Hans Jensen og Peder Jensen på den 12. gård i Klemensker – alle arvinger efter afdøde Karen Hans Svendsen. Alle arvinger har fået hvad der tilkom dem af deres stedfader og deres moder Karens stedfader efter en kontrakt oprettet den 30. december 1713. Kontrakten blev læst og påskrevet og skal indføjes. [se BS 2. rk. bd 7 side 142]
Kaptajn Gregers Christensen af Aakirkeby mødte på vegne af generalmajor og amtmand. Han var af den opfattelse, at den ovennævnte kontrakt ikke var gyldig for så vidt de umyndiges underskrifter, da de ikke var deres fulde 25 år. De umyndiges alder fremgår af præsten til Hasle og Rutsker Hans Anchers attest. Kontrakten som var oprettet mellem Hans Svendsen og hans afdøde hustrus arvinger vil han lade indstævne til Bornholms Landsting med påstand om, at kontrakten skal være uden magt og derfor ikke bør indføres i protokollen. Herredsfogeden kunne ikke se nogen hindring ved at indføre kontrakten i protokollen.
26. januar 1714 Pag. 117b
Herredsfogeden kundgjorde forordning om stokkemænd, samt om strafforhold ved udeblivelse på tinget. Dateret København 4. marts 1690.
9. februar 1714 Pag. 117b
Ingen var mødt på tinget.
16. februar 1714 Pag. 117b
Abraham Rasmussen fra den 44. gård i Klemensker lod læse et til sognepræsten Jørgen Sandby udstedt panteobligation på 80 sld., dateret 12. februar 1714.
23. februar 1714 Pag. 118a
Jørgen Andersen mødte på sin stedfader Mads Høgs vegne af Rønne og beviste, at han havde stævnet Mikkel Monsen på Simlegaard ang. 50 tønder havre, som han havde givet køb på og som skulle have været leveret inden mortens dag sidste år. Der var kun levet 5 tønder. Han fordrede derfor en erstatning på 20 sld.
Mons Ibsen af Klemensker stævnede Niels Jensen i Klemensker på den 51. gårds grund for ærekrænkende beskyldninger om Mons Ibsen. Udtalelser, som Niels Jensen skal have udtalt til sine kammereter på vagten i Sænebugten. Vidnet Rasmus Pedersen i Klemensker fortalte at Niels Jensen havde fortalt at et af hans får var bevidst indført sammen med hans egne får. Jacob Andersen fra Klemensker, der havde vagt sammen med Niels Jensen, Jep Jørgensen og Rasmus Pedersen i Sæne for 5 uger siden. Jacob Andersen bekræftede Rasmus Pedersens udsagn. Claus Christensen fra Klemensker havde været hos Niels Jensen om aftenen. Niels Jensen fortalte, at han havde, i 2 mænds påhør, nemlig Daniel Espersen og Jacob Andersen, beskyldt Mons Ibsen for at have taget fået. Jep Jørgensen blev indkaldt som vidne til næste ting.
9. marts 1714 Pag. 119a
wfst Pedersen fra Olsker læste en skriftlig kaldseddel for sin datter Anne Thor Pedersens. Hendes mand Thor Pedersen var død den 9. oktober på den 21. gård i Rutsker. Skiftet var afholdt den 18. og sluttet den 20 oktober, der efterfølgende havde medført stor stridighed om gården, Wefst Pedersen indkaldte derfor arvingerne Pedere Andersen på den 7. gård i Rutsker, sandemand Hans Svendsen i Rutsker og Hans Andersen på Soldatergården i Aaker til 8 samfrændes opkrævelse på den 21. gård i Rutsker, således at alt kunne vurderes i penge. Sandemand Hans Svendsen mente at det var en ubekvæmt tidspunkt, at holde syn og at det burde vente til markende blev bare. Herredsfogeden valgte Lars Hansen Smed på Mure i Klemensker som formand for de otte mand og pålagde de otte til at møde på den 21. gård den 27. marts. De skulle desuden finde ud af hvem, der havde adgangsret til gården.
Jørgen Andersen af Rønne kom på Mads Høgs vegne. Mikkel Monsen fra Simlegaard var ikke mødt, hans bror Anders Monsen forklarede at Mikkel var blvet forhindret, da han var kommanderet på vagt.
Jep Jørgensen mødte og fortalte hvad han havde hødt på sin vagt i Sæne ved. sagen mellem Niels Jensen og Mons Ibsen. Det eneste han kunne fortælle var, at Niels Jensen havde sagt, at et af hans får havde fulgt med Mons Ibsen med hjem. Niels Jensen ville svare på næste ting.
16. marts 1714 Pag. 120b
Jørgen Andersen på Mads Høgs vegne krævede dom over Mikkel Monsen på Simlegaard. Han ville kræve betaling for de manglende 50 td. havde samt udgifter for tre rejser. Mikkel Monsen blev pålagt at svare på næste ting.
Anders Hansen fra den 42. gård i Klemensker lod læse et pantebrev udgivet til Daniel Pedersen, boende på den 42. gård Stangegaard i Klemensker lydende på 320 sld. af dato 6. marts.
Niels Jensen svarede på Mons Ibsens anklage. Han var af den mening, at Mons Ibsen skulle bevise sine påstande med brugelige vidner til næste ting.
23. marts 1714 Pag. 121a
Esper Nielsen fra den Marevadgaard – 58. gård i Klemensker lod læse et købebrev udgivet af hans hustrus fader Lars Hansen, sandemand i Klemensker og bosat på Bjørnegaard. Købebrevet lød på 220 slettedaler dat. 15. december 1713. Esper Nielsen lovede sin svigerfader en dags tørveskæring med to vogne på Marevadsgårds grund så længe Lars Hansen levede.
Esper Nielsen læste en afkaldskvittering for arv til sin svoger ? på 12 sld. Svogeren og hans brødre mente, at Marevadgaard burde være takseret inden salget var foregået. Lars Hansen ville svare på næste ting.
Laurs Pedersen på den 36. gård i Klemensker læste et pantebrev udsted af Axel Hansen i Ibsker sogn lydende på en kapital på 300 Rb., dateret Svaneke 3. februar 1714.
Mons Ibsen i Klemensker satte kort i rette i sagen mellem ham og Niels Jensen, der påstod at Mons Ibsen havde taget et får fra ham. Han ville have Niels Jensen til at betale for sagens omkostninger ogønskede dom i sagen.
Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker svarede på Mads Høgs påstand om gæld på 20 sld. Mikkel Monsen mente at det meste var betalt med læs hø og 5 td. havre. Resten vill han betale med havretil næste fisket.
Laurs Torsen af Rutsker læste et skødebrev på den 1. gård i Rutsker dat. 12. april 1694.
6. april 1714 Pag. 122a
Efter en skrivelse til herredsfoged Jens Nielsen fra Johan Christian af Rønne angående en fordring som han havde krævet Lars Olsen, 4. sg. i Klemensker. Otte tønder med topmål skulle have været leveret inden Mortens dag eller betalt med 3 mark tønden. Det havde han ikke gjort, derfor stævnede Johan Christian fra Rønne Lars Olsen til dom. Lars Olsen blev tilsagt at møde på næste ting.
Sagen melem Mons Ibsen og Niels Ibsen af Klemensker blev udsat efter begges ønsker. Herredsfogeden tillod det og håb om at parterne vil finde et forlig.
Lars Hansen mødte som formand for de otte mand, der skulle syne den 21. gård i Rutsker. Han ønskede, at mændene, der deltog i årstedsforretningen, skulle bekræfte deres udsagn på tinget. Det var Jørgen Hansen, Lars Jacobsen, Jens Clausen, Lars Hansen og Holger Hansen Bistrup mødte ikke, kun Mikkel Madsen kom. Han fortalte at der for 36-37 år siden stod der sysvest for gården en række store asketræer. De udeblevne vidner skulle måøde på næste ting. Wefst Pedersen spurgte sandemand Hans Svendsen om ikke han på sidste skifte var blevet tilbudt 20 sld. på skiftet for nogle og tredive år siden. Hans Svendsen havde givet sit tilsagn ved skiftet 30. juli 1701, hvor gårdens værdi blev opgjort til 241 sld. Wefst Pedersen ønskede nu at forhøje gårdens værdi med 20 sld.mm.
13. april 1714 Pag. 123a
Sandemand Hans Svendsen fremlagde sit skriftlige indlæg om den 21. gård i Rutsker. Wefst Pedersen, på enken Anne sal. Thor Pedersens værge, ville svare Hans Svendsen når samtlige vidner havde aflagt sine vidnesbyrd. Lars Hansen, Lars Jacobsen og Anders Mikkelsen bekræftede deres udsagn om den 21. gård i Rutsker. Om asketræer, der var blevet solgt til Jokum Hansen i Rønne, blev bekræftet af Jørgen Hansen og Holger Hansen Bistrup. Jørgen Hansen fortalte at aske og egetræer, som nu kun er stubbe tilbage af, huskede han stod der for 30 år siden, men at de blev fældede for 12-14 år siden. Jens Clausen bekræftede Jørgen Hansens udtalelser om askene i Ellekæret ved Brands Vad (?). Hans Svendsen og Wefst Pedersen var ueninge om vurderingen af den 20. gård – om vurderingen skal reguleres med 10, 20 eller 30 daler. Wefst Pedersen stille også spørgsmål om den 20. gårds fiskevand var delt fra den 21. gård. Hans Svendsen ville svare på næste ting.
Laurs Olsen, der boede på den 4. gård i Klemensker blev efterlyst i sagen som Johan Christensen havde startet.Jens Larsen fra Rønne mødte på Johan Christensens vegne og krævede dom, samt erstatning for hans rejser. Sagen optoges til doms.
Mons Pedersen Høg af Rønne fik læst sit indlæg af 6. april. Det skulle være oplæst i retten den dag, men han var kommet forset til retten i Hasle. Mikkel Monsen var ikke mødt i sagen.
Niels Jensen var på vagt og kunne ikke møde i sagen mellem ham og Niels Jensen – sagen blev udsat.
28. april 1714 Pag. 124b
Dom afsagt mellem Johan Christens af Rønne og Lars Olsen i Klemensker.
For retten kom Jacob Koefoed læste en fuldmagt udgivet af hans moder Maren sal. Hans Kofoeds af dato 20. marts 1714. Dernæst lod Jacob Koefoed et pantebrev lydende på 359 daler.
Wefst Pedersen læste et skriftligt indlæg mod sandemand Hans Svendsen i Rutsker. Wefst Pedersen irettelagde en kaldskvittering fra 1. juli 1701.
Peder Andersen af Rutsker aflagde sin korporlige om, at Wefst Pedersen havde tilbudt Hans Svendsen 20 daler, som ville komme samtlige arvinger til gode….
Mikkel Monsen på Simlegaard var ikke mødt og herredsfogeden tog sagen til doms.
Mons Ibsen af Klemensker bekendte for retten, at være venligt forliget med Niels Jensen, boende på Claus Christens gårds grund i Klemensker. Niels Jensen tilbagekalder sine udtalelser, som han skulle have sagt ved Sæne vagtbod mod Mons Jensen, som han kun vidste godt om og betragtede som et ærligt menneske.
DOM (pag. 125b) i sagen hvor Johan Christian af Rønne tiltaler Lars Olsen på den 4. gård i Klemensker for ikke at have leveret 8 tønder havre med topmål inden mortens dag 1713 eller betale 3 mark danske for hver tønde. Alt aftalt og underskrevet i kontrakt den 4. juni 1713. Lars Olsen dømmes til at betale 6 sld. samt processens omkostninger på 3 sld.
11. maj 1714 Pag. 126a
Dom afsagt mellem Mads Høg i Rønne og Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker.
Jørgen Jørgensen 57. gård i Klemensker læste et pantebrev på 140 sld. udstedt til sognepræst i Hasle og Rutsker Hans Ancher, dat. 9. maj 1714.
Wefst Pedersen af Olsker på Anne sal. Tor Pedersens vegne stævnede sandemand Hans Svendsen i Rutsker ang. 8mands samfrænders forretning på den 21. gård i Rutsker. Sagen drejede sig om de 20 sld., som Wefst Pedersen havde tilbudt Hans Svendsen i ekstrabetaling ud over de 600 sld., som huset var vurderet til på skiftet. Peder Andersen ville ikke indgå forlig med gården. (Sagen drejede sig om arven og hvem der skulle have sæderetten til gården .. hvordan de 20 sdl. spiller ind, er jeg ikke helt blevet klar over.)
Niels Larsen på den 16. gård i Olsker udsatte Lars Andersen på samme gård inden midfaste 1715. Han forbydes brug af går og jord efter denne dato. Lars Andersen vedkendte sig opsigelsen.
DOM (Pag. 128b) Sagen mellem Mads Høj borger i Rønne og Mikkel Monsen på Simlegaard. Da Mikkel Monsen blot havde levet 5 tønder og fordi han ikke havde mødt på tinget, kunne herredsfogeden ikke andet end at dømme Mikkel Monsen til at levere de øvrige 45 tønder have inden 15 dage eller betale 26 sld 1 mark 4 skilling tillige sagens omostninger og erstatte rejseudgifterne. Dog kunne dommeren ikke se at fragten skulle betales, da dette ikke havde været aftalt i kontrakten.
25. maj 1714 Pag. 129a.
Wefst Pedersen irettelagde sit skriftlige indlæg mod Hans Svendsen og de otte mand. Wefst Pedersen fremlagde skifte efter Tor Pedersen, kontrakt fra 30. juni 1701, samt en ejendomsdom fra den 18. maj 1704. Formanden for de otte mand Lars Hansen modtog de fire dokumenter.
Peder Jensen fra den 8. gård i Rø sogn stævnede sin udbygger Rasmus Hansen for ulovlig skovhugst til en kulmile. Peder Jensen stævnede Rasmus Hansen til at bevise sin ret til huset, som han beboer i undentag. Desuden anklagede Peder Hansen ham for at bruge usømmelig tiltale og skældsord. Rasmus Hansen var svag, så han kunne ikke møde på tinget. Rasmus Hansen blev pålagt at møde på næste ting.
8. juni 1714 Pag. 129b
Jens Gudmansen på amtskriverens vegne stævnede samtlige jordebogsrestanter til 1. januar 1714.
Fra Klemensker:
3. Lars Hansen – 7 rd 2 mk 9 sk.
4. Lars Olsen – 9-1-15
5. Aage Bendsen – 5-1-0
6. Anders Pedersen – 5-1-13
7. Hermand Andersen – 3-1-5
8. Niels Bendsen – 2-1-5
12. Mons Jensen – 5-2-8
14. Hans Larsen – 14-4-7½, han stævnedes til at miste sin selvejerrettighed.
16. Ole Andersen – 4-0-0
18. Niels Monsen – 7-0-1½
21. Peder Andersen – 3-5-10
23. Hans Vallentinsen – 10-1-1
26. Peder Hansen – 5-1-9
28. Jens Hansen – 3-1-8½
34. Anders Rasmussen – 7-0-12
37. Hans Monsen – 4-3-0
38. Ole Madsen – 6-2-5
40. Peder Hansen – 11-1-3
41. Lars Andersen – 3-3-5½
45. Jens Hansen – 8-0-1½
47. Hans Madsen – 6-0-13
51. Niels Jensen – 12-4-5
52. Mons Ibsen – 6-2-13
53. Mikkel Monsen – 9-2-11
54. Erik Andersen – 11-3-4
57. Jørgen Jørgensen – 6-2-2
58. Esper Nielsen – 6-2-12
59. Claus Hjort – 2-2-13
63. Lars Andersen – 10-1-7
64. Rasmus Erichsen – 6-2-7
Vorneder
3. Mons Svendsen – 1-4-6
4. Anders Kure – 3-3-7
7. Jørgen Pedersen – 4-1-1
8. Anders Hansen – 7-1-7½
9. Arrist Larsen – 2-5-10½
11. Niels jensen – 1-4-11
14. Anders Pedersen – 3-1-11
15. Mads Hansen – 11-5-12½
Rutsker sogn
5. Laurs Hansen – 7-1–½
9. Peder Ødbersen – 10-3-2
10. Lars Rasmussen – 12-2-2½
11. Anders Larsen – 7-1-3
12. Morten Davidsen – 3-1-11
14. Jørgen Larsen – 3-2-14
16. Halvor Engelbretsen – 1-4-12
20. Anders Larsen – 6-1-1
25. Poul Christensen – 4-3-5½
26. Peder Hansen – 8-4-6
29. Jens Monsen – 26-1-13 – stævnet til at miste sin selvejerrettighed.
30. Peder Poulsen – 19-2-2 – stævnet for at miste sin selvejerrettighed.
31. Laurs Hansen – 17-4-6 – stævnet til at miste sin selvejerrettighed.
32. Morten Pedersen – 7-1-10
35. Lars Hansen – 6-2-1
40. Jacob Hansen – 6-5-8
41. Erich Pedersen – 10-4-1
42. Claus Aagesen – 15-2-13
43. Jep Jørgensen – 3-4-1½
44. Hans Larsen – 8-3-½
46. Mons Pedersen – 10-4-11½
47. Peder Aagesen – 4-0-10
48. Jørgen Andersen – 10-4-1
vorneder
2. Esper Monsen – 5-2-4
3. Peder Erichsen – 11-4-6 – stævnet for at miste sit fæste
4. Lars Larsens enke – 11-4-5 – stævnet til at miste sit fæste
7. Niels Larsen – 4-1-7½
Vangebo
1. Einer Engelbretsen – 1-2-0
4. Gudmand Pedersen 4-5-4
5. Mikkel Olsen – 5-1-0
7. Morten Hansen – 5-0-0
8. Jens Johansen – 0-4-0
10. Daniel Hansen – 2-0-0
Olsker
1. Jens Hansen – 8-4-4
15. Anders Dircksen – 4-5-15
16. Lars Nielsen – 9-2-9
19. Rasmus Jensen – 8-5-11
21. Hendrick Dircksen – 7-2-10
22. Mons Jensen – 6-0-4
24. Lars Jensen – 5-4-6
26. Henning Kiøller – 2-3-11
31. Hans Christensen – 6-1-12
34. Anders Larsen – 2-0-0
Tejn
6. Lars Ødbersen – 0-4-6
Hans Madsen – 2-5-8
Rø sogn
1. Hans Pedersen – 2-0-2
21. Ole Andersen – 5-3-7
27. Poul Hansen – 8-1-15
Jens Gudmansen stævnede på amtskriverens vegne følgende for begået lejermål:
I Klemensker var Margrit Mortensdatter stævnet der hun sidst var set, nemlig i marken hos Jørgen Hansen Skrub og Margret Larsdatter. Der var hun ikke. Hller ikke hos sine forældre, som ikke vidste, hvor hun opholdte sig..
I Klemensker Haagen Pedersen og Magdalene Larsdatter
Karen nielsdatter, blev stævnet hos Anders Pedersen, hvor hun havde født sit barn. Han vidste ikke hvor hun opholdte sig,’Karen – et qvindfolk som i 1712 havde begået lejermål, blev stævnet på Lars Monsens grund.
I Rutsker sogn:
Magdalene Larsdatter, som skal opholde sig hos sin fader.
Peder Tengels datter Ellen,
Hans Gartner
Alle skulle betale deres lejermålsbøde – manden 24 lod sølv eller 12 rdl. og kvinderne 12 lod sølv eller 6 rdl. og processens omkostninger.
I Olsker sogn:
Karen Olsen Hobye og Giertrud Mikkel Jensens
I Rø sogn:
Kirsten Monsdatter for lejermål begået med Hens Hansen i Østerlars.
Peder Ibsen boende på den 18. gård i Olsker, hans stedsøn Hans Mortensen og steddatters mand Peder Larsen fra Risby i Klemensker fremlagde en skriftlig forening og akkordering dat. 6. juni vedr. den 18. gård i Olsker. Forliget ønskedes læst og påskrevet på tinget
Hr. Mads fra Klemensker sogn kom og læste et pantebrev på 149 sld 3 mark 12 skilling udgivet af Jacob Hansen, 40. gård i Rutsker, Jacob Hansen vedstod i alle måder pantebrevets ordlyd.
Sandemand Hans Svendsen fremlagde sit skriftlige indlæg i ottemandssagen vedr. den 21. gård i Rutsker. Wefst Pedersen svarede, at Hans Svendsen burde bevise alle påstandes rigtighed. Han mente, at hans datter Anne, sal. Tor Pedersen måtte kæmpe for at bevare sin gård. Han mente at landstingsdommen af 1. april 1705 burde læses og stå ved magt. Anne sal. Thor Pedersen burde beholde gården så længe hun levede. Herefter ville Wefst Pedersen have dommen afsagt. Formanden for de 8mand Lars Hansen ønskede dagens meldinger beskrevet, hvorefter de ville afgive dom.
Peder Nielsen fra Rø sogn ville have at Gotfried Nielsen og Rasmus Hansen mødte på næste ting for at afgive deres vidnesbyrd.
15. juni 1714 – pag. 132b
Læste kongens forbud mod spil og leg i anledning af enkedronningens død, dat. 30 marts 1714.
Herredsfogeden efterlyste kongens undersåtter, der måtte have betalt de kongelige restancer, som sidste ting var blevet opremset. Ingen mødte.
Haagen Pedersen, kongens soldat under kaptajn Hans Koefod, 3. nationalkompagni, mødte og mente, at han var fritaget for at betale lejermålsbøder. Anders Larsen mødte på Hans Larsens vegne og fortalte at Hans var syg og derfor ikke kunne møde. Men da Hans Larsen var soldat i det 3. kompagni, så måtte han efter forordningerne, være fritaget for at betale lejermålsmøder. Lejermålssagerne blev optaget til doms.
22. juni 1714, pag. 133a
Tingbudene fra Rutsker sogn stod frem og vidnede, at de have opsagt Maren sal. Halvor Engelbretsen til førstkommende midfaste 1715. Hun boede på kongens fæstegaard – 16. gård i Rutsker. Maren var ikke mødt og blev derfor tilsagt at møde på næste ting.
For retten kom Mogens Jensen, der boede på den 12. gård i Klemensker havde stævnet Peder Torsen på Gadebygaard og Hans Jensens vegne (som han er tilsynsværge til), Hans Torsen i Nyker, korporal Lars Tosen i Rutsker, Thor Jensen i Aaker, Hans Jensen og Peder Jensen i Klemensker. Mogens Jensen ville overtage den 36. gård i Rutsker efter den kaldsseddel, som han havde på gården. Ingen mødte på tinget på nær Hans Torsen i Nyker, som ville svare på næste ting.
Dernæst kom Peder Jensen af Rø sogn, der havde stævnet flere mennesker i Rø sogn som vidner til hans sag mod udbygger Rasmus Hansen, som boede på den 8. gårds grund, men som ikke havde mødt tinget. Nu var følgende vidner mødte: Gotfried Nielsen, Peder Esbersen og Hendrich Ibsen. Gotfried Nielsen fortalte at han den 14. maj 1714 var blevet bedt om, sammen med Peder Jensen, at gå til Rasmus Hansens udhus på den 8. gårds grund. Da de kom til Rasmus Hansen, spurgte Peder Jensen sin udbygger, hvorfra han havde træet, som han havde stablet i sin kulemile. Peder Jensen anklagede ham for at have stjålet træet i hans skov. Rasmus Hansen havde sagt, at mange skjælme og tyve havde stjålet træ fra hans sal. faders skov. Både Peder Jensen og Rasmus Hansen ville føre vidner på næste ting.
Herredsfogeden advarede sandemændene om at de skulle sætte arbejde i gang for at vedligeholde landeveje og broer i deres sogn.
29. juni 1714. Pag. 134a
Dom afsagt over kongens undersåtter, der resterer landgilde, Dom afsagt over 16. gård Maren sal. Halvor Engelbretsen.
Hans Mortensen af Olsker læste et pantebrev på 100 sld., som han havde udgivet til Key Andersen, med pant i den 18. gård i Olsker.
Corppral Hans Fohrsen af Nyker sogn tilrettelagde et indlæg for ham og hans broder Peder Thorsen i Østermarie sogn ang. den 36. gård i Rutsker. Corporal Lars Thorsen fra Rutsker ville svare på indlægget på næste ting.
Birkefoged over Hammershus Birk Mogens Clausen lod læse sin fuldmagt og ordre samt instruktion dat. 2. maj 1714.
Key Jensen fra Hasle efterlyste i retten at et sort kvienød med mærke.
Peder Jensen af Rø sogn afgav sit skriftlige indlæg mod Rasmus Hansen. Peder Jensen fremlagde en ottemands samfrændedom over den 8. gård i Rø sogn af 1. december 1702. Rasmus Hansen fremlagde et tingsvidne af 21. september 1713. Peder Jensen spurgte dernæst sin udbygger Rasmus Hansen, hvor han havde brændet fra som lå i hans kulmile. Rasmus ville svare på næste ting.
Hans Henrik Skaar bød herredsfogeden Jens Nielsen om at vælge fire uvillige dannermænd til at efterse Habedams enge og derefter taksere grunden. Det blev kaptajn Niels Nielsen, Hans Svendsen fra Dynegaard, Claus Hansen i Skovgaard og Jens Jørgensen. De fire blev pålagt at møde på åstedet den 4. juli.
DOM (Pag. 135a) over restanterne i Nørre Herred (selvejere, vorneder og fiskere). Alle blev dømt til at betale tillige med sagens omkostninger. De der er indstillet til at miste deres selvejerrettighed ville blive dømt, hvis ikke alle restancer blev betalt inden 15 dage.
DOM (pag 135b) Maren sal. Halvor Engelbretsens i Rutsker blev opsagt tilf fraflytning af gården i Rutsker inden først kommende midfaste 1715.
6. juli 1714 – Pag. 135b
Læst kgl. forordning ang. lejermaal og dem der ikke formår at betale., dat. 5. januar 1714.
Hans Svendsen, som formand, Niels Nielsen og de to andre, som var valgt til synsmænd af Habedams enge, aflagde deres synsforretning. Herredsfogeden oplæste dernæst amt skriverens indkaldelse til auktion af Habedams enge i hans gård i Rønne den 9. juli. Alle som ville byde på Habedams enge, skulle møde op.
Laurids Thorsen lod ved Mons Høg i Hasle melde afbud. Han kunne derfor ikke svare på Mons Jensens prætentioner.
Hernæst Firemands forretning på Habedams Engen, anno 4. juli 1714. Engen er helt flad og det meste af vinteren er den oversvømmet med vand. Vandet er surt og der kan kun vokse birkeblade (?) Høsten vurderedes til 8 læs. Og af småt hø på begge sider af strømmen mente de højst kunne sættes til 12 læs af groveste hø. Alt i alt vurderedes det til 12 slettedaler.
13. juli 1714 – pag. 136b
Lejermålsdommene blev afsagt.
Amtskriver Schaar bad herredsfogeden at vælge 8 uvillige mænd til synsforretning af den udmark som Wefst Pedersen og Jens Jørgensen skulle have indtaget til sit brug. Sagen er startet efter klage fra flere mænd (sandemand Hans Svendsen, Holger Bidstrup, Peder Hansen, Niels Andersen og Laurids Monsen) fra Rutsker til amtmanden. Peder Hansen fra den 62. gård i Klemensker blev udtaget til formand for de 8 mænd. De blev pålagt at møde på åstedet den 24. juli, samt at tage begge parters påstande i agt.
Kgl. majestæts generalfiskalens fuldmægtig Mogens Clausen på generalfiskalembedets vegne mødte og angav, at den sag mellem den 8. gårds beboer Peder Jensen og dennes udbygger Rasmus Hansen ikke var lovlig. Den kontrakt der skulle være oprettet mellem dem var i strid med loven pagina 456. Den samfrændedom son var produceret i retten kunne ikke bruges som argument. Mogens Clausen ville bevise sin påstand på næste ting.
Jacob Jensen fra Rutsker sogn havde stævnet Anders Larsen til fire mands opkrævelse på den 10. gård i Rutsker. Anders Larsen protesterede, at Jacob Jensen kun ejede halvparten af ejendommen og kunne derfor ikke kræve opkrævelsen. Herredsfogeden valgte synsmændene til at mødes på åstedet den 16. juli. De måtte også forholde sig til sagens lovlighed.
Laurids Thorsen beklagede, at han ikke kunne svare for sig i sagen, da han var omfattet af en generalmønstring. Hans stedfader Hans Svendsen havde en del dokumenter i sagen, som han ville fremvise.
DOM (pag. 138a) over folk i Klemensker, der havde begået lejermaal: Margrete Mortensdatter, Jørgen Hansen Skrub og Margrete Larsdatter og Haagen Pedersen med Magdalene Larsdatter og Karen Nielsdatter, samt et kvindfolk Karen, der i 1712 havde begået lejermaal. Alle dømtes på nær Haagen Pedersen, der var national soldat. Jørgen Hansen Skrub, der intet havde at betale med, dømtes til Christiansø og kvindfolkene til spindehuset i følge forordningen af 5. januar 1714
Dom over folk fra Rutsker. Magdalene Laursdatter, Ellen Peder Tengelsdatter og Hans Gartner. Hans Gartner var soldat og blev ikke dømt. Kvinderne blev idømt bøder og hvis de ikke kunne betale, da til spindehuset.
DOM over folk fra Olsker sogn: Bonne Olsen Hoby og Gertrud Mikkel Jensens. Hvis de ikke kunne betale, da dømmes Bonne til Christiansø og Gertrud til Spindehuset.
Dom over folk fra Rø sogn: Kirstine Monsdatter, der havde begået lejermål med Jens Hansen i Østerlars.
20. juli 1714 – pag. 139b
Wefst Pedersen og Jens Jørgensen havde den 7. juli klaget til amtmanden over at en del bønder i Klemensker, Rutsker og Olsker havde indtaget jord fra kongens udmark. De anklagede var fra Klemenskers 1. gård Laurs Monsen, af Rutsker sandemand Hans Svendsen, Holger Bidstrup, Peder Hansen, Laurs Monsen, Hans Bendixsena efterkommer Mons Pedersen, Laurids Larsens enke i Kæregaard (4.vg) , Peder Erichsen og Niels Andersen. Fra Olsker anklagedes 1. Jens Hansen for det som hans formand havde indlagt med et hus og en stor løkke, den 2. gård Rasmus Jensen for en temmelig stor del jord og et udhus, den 4. Jens Wefstsen. Alle anklagede ville amtskriverens fuldmægtig nu stævne til opkrævelse af 8 uvillige mænd. Til formand valgtes Lars Larsen fra Klemensker. De otte mand skulle møde på den 1. gård i Klemensker den 21. august 1714 og syne de gamle grøfter og diger.
For retten kom Jens Gudmandsen og læste en memorial af 9. juli 1714 indsendt til amtmanden af Wefst Pedersen, Lars Wefstsen og Hans Wefstsen. over Holger Bidstrup (19. sg. Rutsker), der med sandemand Hans Svendsens vidende, havde skåret tørv i en eng kaldet Skagelfald. Amtmanden havde pålagt Jens Gudmansen at holde Holger Bidstrup til lov og ret. På amtskriverens vegne stævnede Jens Gudmandsen Holger Bidstrup for at opskære en eng kaldet Skagelfald. Gudmandsen ville tillige søge forklaring af sandemand Hans Svendsen om Bidstrups brug af engen. Hans Svendsen nægtede at han havde givet tilladelse at at bruge engen. Hans Wefstsen havde indkaldt vidner, der kunne bekræfte Bidstrups brug af engen. Søren Gifversen af Olsker m.fl. fortalte at de havde set Holger Bidstrup og hans dreng star tørv vesten for Hage sten (?). Flwere andre vidner havde set dem i løbet af sommeren 1713.
Lars Thorsen i Rutsker stævnede Hans Svendsen vester i Rutsker for at fremvise de dokumenter, der havde betydning af en arv som Lars Thorsen og hans søskende skulle have efter deres fader. arvesagen kørte mellem Mons Hansen og Lars Thorsen. Hans Svendsen fremlagde derefter et skiftebrev af 14. februar 1677. Efter begæring af Mons Jensen fremvistes den skiftekontrakt, der var oprettet mellem Hans Svnedsen og hans hustrus arvinger, dat. 30. december 1713. kontrakten angår den 2. gård i Rutsker og den 36. gård, som sal. Karen hans Svendsen skulle være tildømt i følge en 12 mands dom. En kontrakt fra 24. august 1677 anmode3de Lars Thorsen at få udleveret på næste ting.
For retten kom formand Laurids Hansen Smed på Mure i Klemensker i følge med de otte mand som afsagde deres dom på den 21. gård i Rutsker – de afleverede i alt 13 dokumenter på i alt 15 stykker papir til parterne. Jep Monsen ønskede dommen beskrevet.
Peder jensen i Rø i rettelagde sit skriftlige indlæg i sagen mod Rasmus Hansen. Rasmus Hansen var ikke mødt på tinget.
De fire mand, som var valgt til at syne den 10. gård i Rutsker, aflagde sin forretning.
27. juli 1714 – pag. 142a
Lars Thorsen fra den 36. gård i Rutsker bad om at skiftet efter hans sal. fader Thor Larsen måtte oplæses. De relevante poster blev oplæst og særlig den bevilling der tilkkom sal. Ellen Jens Monsen havde fået. Endvidere blev en kontrakt på regnskabet fra 1694, som viste hvordan Lars Thorsen havde fået sin arv af den 36. gård. Lars Thorsen aflagde sit skriftlige indlæg. Mons Jensen mente at alle indlægt skulle aflægges på næste ting, således at sagen kunne afsluttes.
Jens Gudmandsen stævnede Esper Monsen og Haagen Pedersen til at sige deres sandhed om Skagelfald i Rutsker. Først afhørtes Peder Monsen i Rutsker, der påstod, at han intet vidste herom. Peder Monsen havde ellers mark op til Skagelfaldet. Han kunne ikke nægte at have set noget om tørveskæring i engen, men han havde ikke set eller hørt af hvem. Haagen Pedersen var stævnet, da han tjente hos Holger Bidstrup, samt en række andre mænd. Holger Bidstrup henviste til lovens 1 bog 14 artikel om indkaldelse af vidner. Herredsfogeden udsatte vidnernes afhøring til næste ting.
Rasmus hansen fra Rø fik atter udsættelse i sagen mellem ham og Peder Jensen.
Formanden Peder Hansen for de otte mand, der skulle syne engen mellem Maggaard og Vedbygårdene, bad om udsættelse til næste tingdag. Wefst Pedersen og ? bad om at sandemand Hans Svendsen skulle bevise sin uskyld i den påstand, der var blevet fremlagt i klagen til amtmanden.
10. august 1714 – pag. 143b
Jens Gudmandsen stævnede følgende vidner til Skagelfald, som Holger Bidstrup var anklaget for at have misbrugt: Haagen Pedersen, som tjente hos Bidstrup, Esper Monsen i Kirkeboet, Peder Andersen, Hans Jensen i Pilegaarden, Weidich Haagensen og desuden mødte tingbudet Morten Davidsen og Anders Larsen. Ingen af de stævnede vidner var mødte, hvorfor herredsfogeden påbød dem at gøre til næste ting, ellers ville de blive dømt for udeblivelse.
Mogens Jensen fra Klemensker i rette lagde sit indlæg ang. den 36. gård i Rutsker. Mogens Jensens broder stod frem og erklærede, at han mod 50 sld. ville acceptere, at Mogens fik sæderetten over den 36. gård. Mogens Jensen accepterede dette.
Hans Svendsen i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Wefst Pedersen, Jens Jørgensen og for de otte mand. Hans mente, at Ols Kirkebo havde haft den omtalte mark øst for ?? i hævd i mange år og derfor ikke behøvede at bevise sine rettigheder. Wefst Pedersen og Jens Jørgensen aflagde deres beretning for de otte mand, hvor de mente, at de ikke havde indtaget udmarksjor. Fuldmægtig Gudmandsen mente, at Wefst Pedersen skulle bevise, at jorden han havde ikke var indtaget fra kongens udmark eller fælles mark. Hans Svendsen svarede på Wefst Pedersens anklage om at han også skulle have indtaget udmarksjord. Svendsen ville føre vidner på næste ting.
Rasmus Hansen i Rø sogn i rettelagde sit indlæg mod Peder Jensen. Peder Jensen udbad sig kopi af Rasmus indlæg.
24. august 1714 – pag. 145a
Lars Thorsen var ikke mødt i sagen mellem ham og Mogens Jensen. Dom afsagt og skal senere indskrives i protokollen.
Sandemand Hans Svendsen indkaldte følgende vidner: Hans Jensen i Pællegaarden, Niels Mickelsen på Dynemøllen, Hans Mortensen i Nydamshuset og Niels Hansen i Mons Peders hus, Caell Aagesen og Mons Hansen på den 17. gårds grund alle i Rutsker – alle til at vidne i sagen om de to løkker, som Wefst Pedersen havde indtaget af udmarken og lavet grøft og stengærde omkring sydvest for hans gård og strækker sig til kongens vildbane. Wefst Pedersen og hans medanklagede Jens Jørgensen anklagede Hans Svendsen for at have brugt Holger Bidstrup som stævningsmand uagtet, at han var anklaget i en lignende sag (Lovens pag. 30 2. artikel). Herredsfogeden underkendte Wefst Pedersens påstand og tillod vidnerne at blive eksaminerede.
DOM (Pag. 146a) I følge skiftet efter Thor Larsen på den anden gård i Rutsker dat. 14. februar 1677 havde han efterladt fire gårde til enken Karen Pedersdatter og deres fire sammenavlede børn – nemlig 3 sønner og en datter. De tre sønner fik hver sæderet og indløsningsret til en gård og deres moder fik den 4. gård (nemlig den 36. gård i Rutsker) på livstid i flg. en 12 mandsdom af 24. august 1677. Da datteren ikke havde arvet nogen gård, er det rimeligt at Karen Pedersdatters datters børn, nemlig Peder, Thor, Hans og Mogens Jensen. Men da både Peder og Thor allerede havde fået en gård, så var der Hans og Mogens tilbage til at indløse den 36. gård. Det var derfor rimeligt at den der får gården betaler 50 sld til den anden, der ikke får noget. I flg skiftekontrakten af 30. dec. 1713 efter Hans Svendsens sal. kone Karen havde Hans Svendsen gården for 231 daler – hvilke penge Mogens Jensen skulle betale til Lars Thorsen når han skulle fraflytte gården.
7. september 1714 – pag. 146b
Kaptajn Niels Nielsen af Olsker sogn læste amtskiverens missive og ordre om, at han skulle varetage hans interesser på Hammershus Birketing og Nørre Herreds ting, hvor han var stævnet af Wefst Pedersen og Hans Svendsen.
Hans Svendsen stævnede amt skriver Schaar af Rønne til vidnesbyrd at høre om de 2 løkker som Wefst Pedersen skal have indtaget og forsynet med grøft og stengærde og som grænser til den mark som strækker sig i mellem Olsker of Rutsker sogn. Følgende vidner var indstævnet til at blive eksamineret: Niels Hansen på Mons Peders grund, Hans Jensen på Pellegaarden, Niels Mickelsen paa Dynnemøllen, Hans Mortensen i Nydamshuset, Charll Aagesen, Laurs Gartner, Laurs Hansen, Mons Hendricksen, Margret Peder Hans på Uglehals, Anne Hendrick Peders, og Martha Niels Hansen alle fra Rutsker sogn, Wefst Pedersen anklagede Lorents Petersen (Som var stævningsmand) for ikke at have stævnet korrekt. Herredsfogeden underkendte anklagen og vidnerne kunne afhøres.
Niels Hansen fortalte at den bakke, der ligger sydvest fra Maegaard var udmark og at det var indlagt med grøft og stengærde. Wefst Pedersen ville have Niels Hansen til at fortælle, at der førhen på stedet et pælegærde og at det var der før Wefst Pedersen overtog gården. Niels Hansen sagde, at han ikke kendte til noget pælegærde før Wefst for ca 15 år siden satte et stengærde.
Hans Jensen fortalte at i “hans første minde” da lå bakken til udmarken og at Wefst Pedersen begyndte at bryde sten på bakken og satte det som stengærde over bakken ned til mølledammen og han satte pæle mellem stenene. Det mente han skete for 26 år siden. Han husker heller ikke noget om der tidligere havde være et pælegærde eller risgærde før Wefst Pedersen kom til gården.
Niels Mickelsen der huskede tilbage på dengang hans forældre boede på Dynnemøllen og han huskede at Wefst Pedersen for 27 eller 28 år siden arbejde med stengærde omkring udmarken. På spørgsmål fra Wefst Pedersen, kunne han ikke svare på om møllen stod der eller ej.
HansMortensenHans Mortensen fortalte at Wefst Pedersen arbejdede på gærdet neden for bakken sydvest for Maegaarden. Heller ikke han kendte noget til et tidligere pælegærde.
Carl Aagesen var for ungefær 20 år siden med til at sætte stengærde mellem mølledammen og gården, hvor Wefst Pedersen boede. Der var efter hans mening intet ældre pælegærde.
Laurs Hansen fortalte at Wefst Pedersen havde indlagt sin del af udmarken før Hans Svendsen på Dynnegaarden indlagde sin del af udmarken. Wefst Pedersen ville have ham til at bekræfte, at der stod et pælegærden fra den store hald ned til mølledammen inden han kom til Maegaarden. Nej, det huskede han ikke – men der var en Plante Kiette (+) ud for gadeleddet.
Mons Hendricksen vidste at Wefst Pedersen brød sten på bakken til gærdet – et arbejde han lod sine folk udføre.
De otte mand afsagde deres forretning om udmarksjordene. Wefst Pedersen ville have udskrift af dommen og undrede sig over at formanden Lars Larsen havde udeladt sandemand Hans Svendsens udhus der står udfor Krogeholmgaards ejendom. Formanden mente ikke at han behøvede at svare på Wefst spørgsmål, da de havde fulgt deres anvisning.
Holger Bidstrup fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen af amtskriveren foranlediget af Wefst Pedersen.
Hans Jensen i Rø sogn læste et pantebrev på 40 sld.
Peder Jensen på den 8. gård i Rø sogn fremlagde en skriftlig kalds-seddel af dato 24. august 1714 i sagen mod Rasmus Hansen. Rasmus Hansen var mødt. Peder Jensen førte to vidner: Hans Jensen og Niels Hansen fra Rø. Niels Hansen fortalte at han havde opsat en kullemile med Hans Jensen ved hans skov på ½ læst kul som er 6 tønder. Peder Jensens udbygger Rasmus Hansen havde opsat sin kullemile ved Skoubræden (?). Han oplyste at en tønde kul vurderedes til 1 mark til 1 mark og 4 skilling. Hans Jensen bekræftede dette vidnesbyrd. Rasmus Hansen blev pålagt at skaffe hjemmel til brændet. Rasmus Hansen fortalte at hans hjemmelsmand var Gotfried Nielsen som boede på den 2. vornedgård i Rø. Han ville indstævne Gotfried Nielsen til tinget .
Kaptajn Gregers Christensen af Aakirkeby stævnede Hans Andersen Væbo på den 45. gård i Rutsker ang. tvistigheden mellem Hans Andersen og Hans Hansen som bor på gården. De lovede hinanden at de på ingen måde ville gøre nogen skade – så vidt muligt. Hans Andersen Væbi skulle betale Gregers Christensen 3 rb for rejseudgifter. Hans Andersen og Hans Hansen gav hinanden hænder på forliget, som skulle dokumenteres skriftligt.
Hendrich Pedersen i Klemensker ved sin søn Jens Hendrichsen beviste med fire mand at Hendrich Pedersen havde søndagen før pinsedag havde lidt skade af ildebrand. Huset han boede i var nedbrændt til grunden og alle hans midler havde han mistet. Han mistede 2 heste, 20 får og lam, 23 unge og gamle gæs og 5 fæ??. De fire vidner var: Lars Larsen på den 10. gård, Niels Monsen på 18., Claus Ibsen på den 61. og Jørgen Nielsen på den 11 vornedgård da han boede hos sin moder Karen sal. Niels Jensen.
21, september 1714 – pag 151a
Læst kgl. forordning om strandede skibe, dat. 21, marts 1705.
Holger Bidstrup ønskede fire uvildige mænd til at syne det stykke jord, som Wefst Pedersen kalder et Skagelfald i Nørre Krak i Rutsker sogn. Han ønskede at få stykke bekrevet om det består af skov, krat, eng og om der er blevet skåret tørv på det for 5-6 eller flere år siden. Herredsfogeden valgte Niels Hartvig af Rø sogn, Peder Jensen af Klemensker, Lars Monsen norden Ruts kirke og Peder Hansen i Bonnegaarden i Rutsker. De skulle møde på aastedet den 26. september kl. 9 slet.
Claus Rasmussen af Rønne kom på sin myndling Poul Eskelsens vegne og stævnede Hans Andersen og Hans Hansen på Væbogaard i Rutsker som er den 45. gård. Sagen drejede sig om slagsmål og tvistigheder mellem dem. Claus Rasmussen spurgte Hans Andersen Væbo om han ikke havde været i klammeri og slagsmål med Hans Hansen som også bor på den 45. gård. Hans skulle have slået Hans Hansen med en sten mod hans brøst. Hans Andersen ville have Claus Rasmussen til at vise sin fuldmagt for at føre en sag for Poul Eskelsen, Sagen udsat til næste ting.
For retten fremkom Rasmus Hansen i Rø sogn og beviste at han havde stævnet Gotfried Nielsen i Rø som skulle have leveret “kulle ved” til Rasmus Hansen. Peder Jensen ville have tingbudene til at beskrive stævningen om det vedrørte brændet til kulmilen eller ej. Tingbudene vidste intet herom. Peder Jensen kunne ikke forstå hvordan Gotfried Nielsen var blandet ind i det, da han intet skov havde. bGotfried Nielsen var mødt og bekendte, at han havde leveret noget birkebrænde til Rasmus Hansen i foråret, men han kunne ikke vide om det er det samme brænde som nu findes i kullemilen.. Rasmus Hansen var villig til at afgive sin saligheds ed herpå. Peder Nielsen ville nu have retsforfulgt Gotfried Nielsen, da han ingen skyld havde og at han derfor skulle bevise hvorfra han havde brændet. Peder Jensen ville føre to vidner på næste ting.
Jens Jørgensen kom på egne og Wefst Pedersens vegne og i rette lagde deres skriftlige indlæg om udmarksjorden for de otte mand.
Claus Rasmussen af Rønne bad om udsættelse til at skaffe skiftebrevet, således at han kunne bevise at han var værge for Poul Eskelsen.
28. september 174 – pag. 153a
Henning Kjøller af Olsker kom på tinget for at læse en forening og kontrakt som han havde indgået med Anders Didrichsen angående den 15. gård i Olsker. Pantebrevet fra den 3. juli 1714 beskriver aftalen, som Anders Didrichsen vedstod på tinget.
Hans Svendsen på Dynnegaarden mødte på egen og sine 7 andre medfølgeres vegne. Han ville have at de otte mand, der havde afgivet sin forretning om udmarksjordene, mødte på åstederne igen, da de ikke havde angivet størrelser på jordene og angive om jorden var slet mark eller sædesjord. – det drejede sig om de to løkker, der lå sydvest for Maegaarden.Wefst Pedersen havde ført vidnesbyrd ved Hammershus Birketing og han mente ikke at der var grund til at afholde ny åstedsforretning. Da amtskriveren eller hans fuldmægtig ikke var til stede, udsattes beslutningen til næste ting. Ligeledes var sagen mod Hans Svendsens bruge af Skagelfalds marken udsat.
Hans Andersen mødte på tinget og påpegede at han intet skyldte Claus Rasmussen. Herredsfogeden pålagde Hans Andersen og Hans Hansen at møde på tinget 14 dage..
Peder Jensen af Rø sogn bad herredsfogeden give dilation i sagen mellem ham og Rasmus Hansen i sagen om milen og skovhugst da han ikke i dag kunne føre vidnerne.
12. oktober 1714 – 154b
Amtmanden havde befalet at herredsfogeden Jens Nielsen at de otte mand skulle møde på åstedet sydvest for Maegaarden for at høre vidner og foretage fornyede undersøgelser. Det var amtskriverens sag at få undersøgt de specificerede to stykker mark hvor mange tønder land det drejer sig om og om det er sten eller sædesjord. D otte mand skulle også dømme om det var kongens eller ej. Formanden Peder Hansen blev pålagt at de otte mand skal møde på åstedet den 3. november ved 9 slet. Parterne blev pålagt at møde sammen med deres vidner.
Kaptajn Niels Nielsen kom på amtskriverens vegne og stævnede Holger Hansen Bidstrup) af Rutsker i sagen om Skagelfalds-sagen. Niels Nielsen ville have herredsfogeden til at afsige dom og at Holger Bidstrup betaler amtsskriverens omkostninger.
For retten kom Mons Madsen fra Klemensker på den 43. gårds grund og stævnede <Jacob Hansen på sine børns vegne, Peder Nielsen på sin hustru Birte Madsdatters vegne, Kirsten Madsdatter som Mons Madsen er værge for, og Anders Hansen som bor på den 43. gård. Han ønskede alle dokumenter vedr. den 43. gård fremvist, det være sig otte mandsforretninger, pantebreve, skønninger, kontrakter og andet. Han mente ikke at der var stævnet korrekt til otte mandsforretningen (1710), der skulle vurdere boet og afgøre hvem der skulle have sæderetten. Mons Madsen ville nu have synet gården, vurderet sæderetten og angive hvad hver især kunne arve af gården. De otte mand blev tilsagt at møde på den 43. gård den 20 oktober.
Claus Rasmussen af Rønne kom på sin myndling Poul Eskelsens vegne. Slagsmålet mellem Hans Andersen og Hans Hansen på Væbogaard i Rutsker var blevet forligt ved kaptajn Greger Christensens mellemværende, men Claus Rasmussen mente stadig, at hans myndling var part i sagen, da han havde en arvepart stående i Væbogård. Da værgen skulle varetage sin myndlings interesser, så Claus Rasmussen nødvendigheden i at udtage myndlingens arvepart.
Peder Jensen og Rasmus Hansen begge fra Rø kom til retten og angav, at de var kommet overens om sagen med kullemilen og brændet, Rasmus Hansen lovede at aldrig mere tage brænde fra skoven uden Peder Jensens tilladelse. Med 4 vitterlighedsvidner – underskrevet den 5. oktober 1714
26. oktober 1714 – pag. 157b
Laurids Gumløs af Hasle lod læse et til ham af samtlige arvinger, nemlig Svend Andersen, Ole Andersen, Anders Rasmussen, Chresten Jensen og Key Pedersen – købebrev på den 39. gård.
Peder Bendtsen af Klemensker lod læse en kvittering og afkald fra hans medarvinger til den 56. gård i Risby. Medarvingerne var Svend Andersen, Niels Hansen af Knudsker, Esper Andersen i Østermarie. Hans Bendsen på egen og sine søstermænds vegne vedstod kvitteringen af afkaldet. Alt skulle indføres i pantebogen. Peder Bendtsen tinglyste et afkald og kvittering som var udgivet af hans stedsøn Hans Jensen (på hans hustru Karen Pedersdatters vegne). som boede på den 68. gård i Klemensker. Hans Jensen havde kvitteret for sin hustrus fædrene arv og patrimonium.
Holtsførsten Hans Christensen udbad sig 8 forstandige mænd til at syne herredets skovparter i flg. skovforordningen 13. art.. De skulle give en beskrivelse af skovenes fremdrift og om der var blevet hugget ulovligt i skovenen siden sidste skovskønning og altså ikke var stemlet. De skulle endvidere besigtige egetræerne om der var agern og om der kunne beregnes noget olden. Følgende blev valgt: Fra Klemensker: 13. Jens Monsen, 14. Hans Larsen. Fra Rutsker: 2 vorned Esper Monsen og 40, Jacob Hansen. Fra Olsker 4. Jens Wefstsen og 6. Esper Pedersen. Fra Rø sogn: 27. Pouel Hansen og 3. vorned Anders Hansen. De skulle møde først kommende mandag d. 29. oktober på Anders Castensens i Klemensker.
Claus Rasmussen af Rønne forfølger stadig slagsmålet mellem Hans Hansen og Hans Andersen på Væbogaard. Hans Hansen nægter at det vedrører Claus Rasmussen. Herredsfogeden ville have at sagen blev skrevet på stemplet papir, således at kongens interesser ikke overses.
Synsforretningen på den 43. gård i Klemensker udsattes til næste ting.
Kvittering og afkald på den arveparterne efter Bendt Hansen – skiftebrev den 13. og 14. september 1702. Peder Bendtsen (boende på den 65. gård) havde indløst 56. gård i Risby med kontante penge til arvingerne. (Hele afkaldsbrevet er indskrevet i tingbogen (folie 158) Hans Jensens afkald og kvittering er ligeledes indskrevet. (et 1½ siders arve afståelsesdokument)
2. november 1714 – pag. 160b
Læst privilegier for den reformerte religion, kbh. 23. april 1714
Forordning om indkomster til Vor frelsers Kirke på Christianshavn, dat. 21. juli 1714
Kongelig brev til amtmanden om at alle civile eller gejstlige embedsfolk der er opsætsige (?) mod amtmanden kan miste embedet og deres indkomster. (?)
Amtskriverens betroede fuldmægtig kaptajn Niels Nielsen stævnede amtskriverens forrige fuldmægtig Jens Gudmandsen. Jens Gudmandsen havde forsømt at inddrive bøndernes skatter i 1712 og 1713. Nu skulle restancerne inddrives og den tidligere fuldmægtig skulle fremvise sine regninger, da der var mistanke om at de ikke var korrekt udførte. Jens Gudmandsen var ikke mødt på tinget. Flere bønder blev stævnet til at møde med deres skattekvitteringer. Gård nr. 40. gård Peder Hansen af Klemensker havde ikke betalt 1 rdl. 11 skilling, hvilket ikke kunne ses af restancelisten. Nr. 4. Lars Olsen manglede 1 rdl 3 mark. Nr. 48 Hans Mortensen 3 rdl 3 mark 8 sk. I Rutsker er 32. gård Hans Bendixen 1 rd 2 mk 5 sk.. Disse restancer ville Niels Nielsen nu have undersøgt. Peder Hansen fortalte at han havde betalt Jens Gudmandsen de angivne beløb med 2 gode lam, 2 gæs. Efter Jens Gudmandsens begæring skulle Peder Hansen betale til en uægte kone i Rønne ved navn Ellen Lauridsdatter. Han var derfor lovet ikke at skulle betale smørafgiften. Peder Hansen var rede til at aflægge sig korporlige ed på at det var sandhed. Lars Olsen ville have udsættelse i at svare. Hans Mortensen fremlagde sit skattebog og at han var skyldig et ringe beløb, men ikke det som Jens Gudmandsen havde beregnet han skyldte. Der var “misregning” i skattebogen.. Mons Petersen fra den 32. gård i Rutsker, fremlagde sin skattebog. Her var ingen misforhold. Jens Gudmandsen blev pålagt at møde på næste ting og forklare hvordan disse misforhold skyldtes.
Formanden for de otte mand Jens Monsen fremlagde deres forretning om skovenes tilstand.
Mons Madsen fremlagde sit skriftlige indlæg vedr. den 43. gård i Klemensker, som blev læst og påskrevet. Formanden Laurs Hansen efterspurgte reaktioner fra de andre arvinger –
Peder Andersen fra Rutsker kom på egne og på Hans Andersens vegne boende i Aaker sogn på Soldatergårde, som begge var værger for sal. Thor Pedersens søn Peder Thorsen. Mogens Clausen i Sandvig skyldte rente 1 daler 2 mk 10 sk., samt en bekostning på 2 daler 8 sk. efter en obligation som Peder Pedersen Høg er skyldig til sal. Thor Pedersen, samt et sølvbæger med bogstaverne PMS KLD 1655 der vejede 8 lod a 3 mk er 6 daler herefter opremses en del ting, som værgerne gerne ville udbyde mod almindelig rente.
16. november 1714 – pag. 163a
Dom afsagt mellem amtskriveren og Holger Bidstrup, som senere skal indføres i protokollen.
Morten Jensen af Rønne mødte på vegne af Jens Gudmandsen. Han i rette lagde sit skriftlige indlæg. Kaptajn Niels Nielsen vurderede Jens Gudmandsens udtalelse var rene undskyldninger og at han bør bevise sine påstande. Peder Hansen fra den 40. gård blev fremkaldt for at høre nærmere om den smørskat og for at gøre sin saligheds ed om, at han havde betalt sin gæld ved at betale det til hans uægte hore i Rønne, som han havde på den tid. Lars Olsen havde ikke mere at berette om sin restance end der kunne ses i hans skattebog. Niels Nielsen ville have Jens Gudmandsen til at møde på næste ting.
Petter Thissen af Svaneke, der var fuldmægtig for Sandemand Hans Svendsen, ville have de vidnesbyrd, som afgav forklaring på åstedet den 3. november, til at gentage deres udtalelser på tinget. I alt 24 navne nævnes og årsagen var, at dagens korthed forhindrede en ordentlig afhøring af vidnerne. Wefst Pedersen ville have åstedsforretningen fra den 3. november oplæst, således at vidnerne kunne konfereres med deres udtalelser. Petter Thiesen og Wefst Pedersen var uenige om måden sagen kørte på. Wefst Pedersen mente at Lorents Pedersen og Bastian Michelsen ikke var korrekt stævnet mm – Første vidne var Peder Christensen fra Rutsker. Han fortalte at der stod et risgærde lige fra hylden ved damgaarden som strækkede sig lige op imod gården. Og der var ingen løkke syd for dette gærde. Siden er der opsat et stengærde syd for og at det der før var udmark er nu en løkke. -Anders Larsen af Rutsker vidste intet om løkken – Claus Madsen Finde mødte ikke. Niels Bendtsen, Laurs Pedersen og Peder Bendtsen kom heller ikke. Laurids Jensen fortalte at udmarksjorden var indhegnet i Wefst Pedersens tid, men huske ikke hvor lang tid siden det var. – Rasmus Pedersen i Sandvig fortalte at den søndre løkke er indtaget af Wefst Pedersen for 16 eller 17 år siden. – Mikkel Sørensen af Allinge fortalet at Wefst Pedersen havde indlagt udmarksjord for 16 eller 17 år siden og først indhegnet med pæle og senere med stengærde. – Peder Hillebrand af Løsebæk fortalte at løkken sydvest for Maegaarden for 30 år siden, da han begyndte at færdes i Allinge og Sandvig, lå i udmarken. Senere havde Wefst Pedersen lagt denne jord til sin gård, først med et pælegærde og senere med stengærde og grøft. – Mons Pedersen af Løsebæk huskede at for 20 år siden var jorden udmark. – Hans Mortensen af Klemensker ¨å for 20 år siden, at der stod et pælegærde midt over bakken, nogle år efter blev der sat stengærde af Wefst Pedersen. – Jep Jørgensen fortalte at han flyttede til nørre herred for 20 år siden. Han rejste altid over Maegården for at gøre vagt på Hammeren, hvor han se et risgærde over Magaardsdammen op over bakken i mod gården. Siden blev sat stengærde og udmarken blev indlemmet til gården. – Lars Hansen i Rutskerfortalte at risgærde fra en hyld ved damgården tvært over bakken til det gamle udgærde imod gården. Wefst Pedersen boede på gården da risgærden blev fjernet og et stengærde sat syd for løkken, der lå til udmarken. – Anders Hansen i Rutsker foralte om løkkerne mellem Maegaarden ned til møllen og Mølledammen blev indlagt af Wefst Pedersen og omsat af et stengærde. – Peder Pouelsen af Rutsker fortalte det samme som Anders Hansen. – Hans Jensen vidste intet. – Hans Hansen i Væbogården fortalte at han for 17 eller 18 år siden så at Wefst Pedersen indlagde den sydligste løkke til gården. – Jacob Hansen vidnede det samme, men troede det skete for 15 eller 16 år siden. Petter Thiessen mente ikke at det var nødigt at afhøre flere vidner i sagen. Wefst Pedersen beklagede at han ikke havde haft lejlighed til at stille spørgsmål til vidnerne, som nu var gået fra tinget. endviderer mente han at det var en fejl, at vidnerne ikke var separerede under afhøringerne. Petter Thissen svarede at vidnerne havde udsagt deres vidnesbyrd på åstedet, så de kendte spørgsmålene og hinanden svar fra den 3. november. Wefst Pedersen havde ikke selv deltaget i åstedsforretningen, hvilket Petter Thiessen synes var højst forkasteligt. Wefst Pedersen ønskede at også udmarken som lå mellem Vedby, maegaarden, Dalegaard, Præstegården og degnegården skulle eksamineres. Hvilket formanden for de otte mand udførte ved at afhøre Jens Hansen i Vedby og Rasmus Hansen på den 2. gård i Olsker. Rasmus Hansen fremviste et skiftebrev af 9. marts 1700 hvor der findes en ottemandsdom med omtalen: “Hvad sig gaardens herlighed anbelanger som bestaa i 2de trægaarde, som er to kaalhaver, samt grantræ, gaard og gaardsrum, damme og damsteder, lyng og lyngslet, kløvergang og fiskevand, tørve og skær og grøft, baade inden og udengiærde med hus videre som for herlighed regnes kan.” Rasmus Jensen (Hansen?) fortalet at ingen anden kunne rive lyng eller skære tørv uden hans tilladelse. Sandemanden Hans Svendsen havde ikke håndhævet forbudet om at bruge udmarksjordene og Wefst Pedersen menet nu at sagen burde forliges da alle havde brugt udmarken til egen fordel. Wefst Pedersen ville frafalde sine anklager mod de andre, hvis de kunne blive enige. Kaptajn Niels Nielsen på amtskriverens vegne, henstillede til de otte mænd at komme med kendelse og at alle der havde indhegnet udmarken skulle være ansvarlige herfor. Han mente at der nu skulle afsiges dom i sagen. Petter Thiessen ønskede udsættelse således at hans principal Hans Svendsen kunne møde på tinget. Sagen blev udsat tilting 14 dage.
Anders Hansen på Skindermyregaard fremlagde sit skriftlige indlæg for de otte mand, samt et memoreal påtegnet af amtmanden den 4. juni 1714. Kontrakten mellem Anders Hansen og Mons Madsen skulle fremlægges.
Claus Nielsen på Claus Rasmussens vegne i Rønne mødte i sagen med Hans Andersen og Hans Hansen på Væbogaard. Men ingen var mødte.
Peder Andersen som værge for sal. Thor Pedersens søn Peder Thorsen lod opbyde hans arvelod for anden gang.
DOM (pag. 168a) i sagen som Wefst Pedersen med sine to sønner havde startet mod sandemand Hans Svendsen og Holger Bidstrup. Anklagen gik på at Holger Bidstrup med Hans Svendsens tilladelse havde skåret tørv på en eng kaldet Skagelfald, der var på et halv læs enges størrelse. Herredsfogeden havde fået fire mand til at syne engen og de havde fundet, at der i de sidste 5-6 år ikke var skåret tørv og da Bidstrup ikke havde boet i sognet så længe, kunne han ikke dømmes for forseelsen. Desuden var skagelfald et fælles område hvor alle skattebønder kunne rive lyng.
23. november 1714 – pag. 168b
Hans Rasmussen boende i Røstad i Rø sogn lod læse et til Niels Rasmussen på den 16. gård i Rø udgivne købe og skødebrev på den 16. gårds sæde og adgang for 40 sld., Skødet er dat. 19. november 1714.
Kaptajn Niels Nielsen på amtskriverens vegne læste en irettesættelse af forhenværende fuldmægtig Jens Gudmandsens forsømmelse at inddrive skattesmør af visse bønder i herredet. Jens Gudmandsen var ikke mødt. Han fik udsættelse til næste ting, hvor efter der skulle afsiges dom.
Kaptajn Niels Nielsen kom på sin dattermand Hans Mortensens af Olsker vegne og stævnede Peder Ibsen som førhen boede på 18. gård i Olsker. Anklagen gik på at Hans Ibsen skulle have hugget adskillige træer i den 18. gårds skov (Ask, el og birk). Han skulle også den 6. november have kørt et læs torn af gårdens gærde. Endvidere havde Hans Mortensen forbudt Peder Ibsen at fjerne krybber, døre vinduer, hængsler, klinker og andet nagelfast, som gården tilhørte alt efter den oprettede kontrakt mellem dem, som blev indgået på tinget den 8. juni 1714. Peder Ibsen skulle have fældet end da store træer med rod og beordret afhugne stubbe dækket med jord, således at de ikke kunne opdages. Peder Ibsen havde fælder otte elletræer i mellem den 1. og 6. november, samt seks andre elletræerm 12 birketræer og fem sønden Malke (?) dammen, m.fl. Peder Ibsen vedkendte at han havde ført et læs gærdegrene til den 31. gård i Olsker den 6. nov. Niels Nielsen førte Henning Kjøller som vidne. Henning Kjøller kunne fortælle om dengang Hans Mortensen og Peder Ibsen akkorderede og indgik aftale om den 18. gårds ejendom. Det eneste som Peder Ibsen fik lovning på var pil til fire hjulfjæle og hvis der var andet tilovers, så ville Hans Mortensen give Peder Ibsen det. End videre blev Peder Ibsen lovet 2 træer af fyr eller gran, der lå i laden, til nogle krybber. Der var ikke aftalt at han skulle tage krybber ud af to længer. Peder Ibsen havde fået lov til at tage “nødtøftig ildebrand” af skove. Vidnet fortalte at der blev talt 12 birkestubbe, hvor af 9 var i størrelsen “letter” og et af “sparre” størrelse og to af “sværbaand”. Der blev fundet 14 ellestubbe, 5 vige træstubbe (?) og 3 asketræstubbe – nogle var forsøgt skjult med jord – tæt sydost fra gården. Endvidere bekræftede vidnet at den 6. nov. blev der kørt et læs torn fra den 18. gård til den 31. Gregers Ibsen, Morten Dircksen og Rasmus Jensen m.fl. bekræftede dette vidnes udsagn. Hans Mortensen fik udstedt et tingsvidne. (Det ser ud til at Peder Ibsen flyttede til 2. gård i Østerlars – Melstedgaard)
Formanden Lars Hansen vedr. den 43. gård i Klemensker efterlyste kontrakten, som var oprette mellem Mons Madsen og Anders Hansen, hvilken kontrakt de havde lovet at fremvise. .
Claus Nielsen af Hasle kom i retten på vegne af Claus Rasmussen i Rønne bad herredsfogeden om at Hans Hansen måtte gøre sin ed til næste ting. Herredsfogeden pålagde både Hans Andersen og Hans Hansen om at møde på næste ting.
Jep Monsen af Rutsker der boede på den 21. gård ville svare på Peder Andersen 3 opbydelse af sin myndlings arvegods.
30. november 1714 – pag. 173a
Læst befaling til amtmand Reedz ang. skipper Christian Pedersen, dat. 16. nov. 1714. Desuden læstes en attest fra borgmester of råd i Flensborg ang. samme skipper Christian Pedersen, dat. Flensborg 31. oktober 1714.
På amtskriverens vegne fremstod (fuldmægtigen Kaptajn Niels Nielsen) og de otte mand. Der blev fremlagt en skriftlig i rettesættelse, dat. 29. november 1714, samt to kopier af kongens rentekammerbreve af dato 11. juni 1709 til henh. amtmanden og amtskriveren. Disse to kopier blev leveret til de otte mand, som derefter blev pålagt at afsige dom. Petter Thisen i rettelagde en skriftlig redegørelse på vegne af Hans Svendsen, samt overdrog et tingsvidne af 7. september 1714, samt en videmeret kopi af de høje herrer deputerede i kommerkollegiet af dato 11 juni 1709 og med landstingsskriverens h¨nd af 7. juli 1711, og som blev påstrevet på vester herredsting den 23. juli er læst og påskrevet. Formanden Peder Hansen modtog dokumenterne, på nær de deputeredes skrift fra 1709, som formanden allrede havde modtaget af Niels Nielsen. Wefst Pedersen oplæste sit skriftlige indlæg. Sagen gik til doms.
Claus Rasmussen af Rønne ønskede at Hans Hansen skulle forholde sig til sigtelsen, der var en voldssag mellem Hans Hansen og Hans Andersen, der begge boede på Væbogaard. Hans Hansen nægtede at der skulle findes en sag. Sagen tages til doms.
Sagen på den 43. gård i Klemensker skulle afsluttes, hvorfor vidnesbyrd og indlæg ønskedes inden de ville tage sagen til doms.
Herredsfogeden efterlyste Jens Gudmandsen om at han ville svare på beskyldningerne. Han mødte ikke og sagen optoges til doms.
Peder Andersen af Rutsker opbød for 3. gang sin myndlings arvepart. Ingen meldte sig, hvorfor ÅPeder Andersen kunne modtage et tingsvidne.
7. december 1714 – pag. 174b
Dom afsagt mellem Amtskriver Schoors nuværende fuldmægtig Niels Nielsen og forhenværende fuldmægtig Jens Gudmandsen.
Dom afsagt mellem Claus Rasmussen og Anders Hansen og Hans Hansen i Rutsker.
På amtskriveren Schoors vegne kom kaptajn Niels Nielsen og stævnede Maren afgangne Halvor Engelbretsens og hendes lauværge til 4 mands opkrævelse på den 16. gård – Borregaard i Rutsker. Gården huse og bygninger skulle vurderes.
På amtskriverens vegne kom kaptajn Niels Nielsen og præsenterede amtmandens skrivelse i anledning af en klage fra den 33. kongens gård i Rutsker Anders Hansens nabo og næstnaboer Laurs Hansen, der boede på engene og Niels Larsen. Amtskriveren ville nu have den 33. gård beboer til otte mands opkrævelse. Gården og dets tilliggender skulle efterses, specielt om noget af udmarken, kaldet Krummemark, var indtaget til gårdens avl, samt om det var rigtigt, at de to naboer havde haft adgang for fæ og kvæg i en passagen syd for den 33. gård. De otte mand skulle møde den 11. december kl. 9 på aastedet, se gamle diger og dokumenter, der kunne belyse spørgsmålet om markskel mellem disse tre naboer. Niels Hansen fra Rø blev valgt som formand.
Landstingsskriveren Jens Lesler stævnede korporal Laurs Thorsen i Rutsker for at have beholdt et skiftebrev, som var udlånt af Landstinget, samt at korporalen skyldte landstingsskriveren et honorar. Laurs Thorsen var ikke mødt. Hans Svendsen Vester i Rutsker bekræftede at han Hans Svendsen havde haft skiftet efter Thor Larsen (der var hans formand), men da han var blevet stævnet af Laurs Thorsen til Landstinget, havde han afleveret skiftet til landstinget. Herredsskriveren Poulsen bekrftede ved ed, at Laurs Thorsen havde taget skiftet til sig under påstand om, at det tilhørte ham, det det var skiftet efter hans fader. Herredsskriveren havde endda tre gange været hos Laurs Thorsen og anmodet om skiftet. Skiftet var en central dokument for at landstinget kunne behandle arvesagen om den 36. gård i Rutsker – en sag som korporalen selv havde startet. Amtmanden havde krævet at korporalen udleverede skiftet og tillige betalte landstingsskriveren det honorar, som han var berettiget til. Trods korporalens udeblivelse afsagde herredsfogeden straks dommen over Laurs Thorsen, der fulgte amtmandens krav, hvis ikke Laurs Thorsen inden tre dage udleverede skiftet og betale landstingsskriveren fire lod sølv.
DOM (pag. 177a) Dom mellem amtskriver Schoor og hans tidligere fuldmægtig Jens Gudmandsen, såvel som en del bønder i nørre herred. Peder Hansen boende på den 40. gård i Klemensker erklærede under ed, at han have leveret e lam og 2 gæs til Jens Gudmandsen uægte kone Ellen Laursdatter i Rønne og lovet at blive fri for at betale sin resterende smørskat for årene 1712 og 1713. Jens Gudmandsen var ikke mødt og svaret imod denne påstand. Amtskriveren havde derfor frikendt Peder Hansen for smørskyld, da Jens Gudmandsen ikke havde modsagt hans påstande. De tre øvrige bønder havde vedgået deres gæld til kongen og derfor heller ikke betalt noget til Jens Gudmandsen. Jens Gudmandsen havde ikke gjort noget far at inddrige restancerne og han var derfor årsag til processen, hvorfor han burde betale 3 rigsdaler til amtskriveren, samt at de tre bønder skulle betale inden årets udgang, Jens Gudmandsen havde ikke angivet årsagen til sine uregelmæssigheder, men havde i et brev den 15. november vedkendt sig dette.
DOM (pag, 178a) mellem Claus Rasmussen og Hans Andersen Væbo og Jens Hansen, der begge bor på den 45. gård i Rutsker. Claus Rasmussen havde på sin myndlings vegne stævnet de to for indbyrdes klammeri. Herredsfogeden kunne ikke se, at Claus Rasmussen havde grund, anledning eller retsgyldig hjemmel til at stævne de to “fattige og enfoldige” bønder for slagsmål. Derfor frikendte han de to bønder og dømte Claus Rasmussen til at betale sagens omkostninger.
14. december 1714 – pag. 178b
Peder Hansen fra den 62. gård i Klemensker læste og tinglyste et pantebrev af 13. dec. 1714 udgivet af Jens Mogensen på den 29. gård i Rutsker lydende på 450 slettedaler, med brugspant i den 29. gård i 18 år. Herefter lod Peder Bendsen, boende på den 65. gård i Klemensker, læse en obligation og panteforsikring, dateret på Rosendale den 13. december 1714, udstedt af Peder Hansen på den 62. gård i Klemensker lydende på 200 sld.. Peder Bendsen havde tidligre haft den 29. gård som underpant og skulle derfor have en sikkerhed for dette pant. Denne forsikring kunne derfor gøre pantebrevet mellem Jens Mogensen og Peder Bendsen fra 22. maj 1696 magtesløst og kasseret.
For retten kom Hagen Hansen Bistrup som formand for de fire mand som skulle syne kongens gård nr. 16 i Rutsker, hvor Maren sal. Halvor Engelbret boede. Han fremlagde deres synsrapport, som blev forsynet med underrettens segl og underskrift.
21. december 1714 – pag. 179a
Amtskriveren annoncerede at maltaccissen skulle bortforpagtes på amtsgården den 24. december.
Amtskriverens fuldmægtig kaptajn Niels Nielsen i rettelagde et skriftligt indlæg for de otte mand, der var tilsagt til at undersøge tvistlighederne vedrørende fædrift og udfart fra den 33. gård i Rutsker til til kongens udmark kaldet Krummemark. Den skriftlige redegørelse var formuleret ud fra en skrivelse fra Rentekammeret, amtmand Reedtz og amtskriverens retningslinjer af dato 11. juni 1709. Endvidere læstes klagen fra Anders Hansen på den 33. gård og Laurs Hansen fra Engenen i rettelagde sin skriftlige redegørelse i sagen.
11. januar 1715 – pag. 179b
Dom mellem Wefst Pedersen og Hans Svendsen ang. udmarksjorder blev afsagt, Kaptajn Niels Nielsen på amtskriverens vegne bad om en udskrift. Wefst Pedersen ville også have dommen beskrevet.
Sønne Hansen, formand for de otte mand, der skulle syne den 43, gård i Klemensker, afsagde deres dom.
Jens Jørgensen af Olsker boende på Dalegaarden lod læse en afkaldskvittering udstedt af Jens Monsen på Lynggaard lydende på 53 sld 6 sk. + rente.
Kaptajn Niels Nielsen kom på vegne af amtsskriveren stævnede følgende mænd i Rutsker sogn: Laurs Hansen i engene, Peder Poulsen, ældre Jens Mogensen og unge Jens Mogensen, Lars Hansen i Uglehals og Hans Jensen i ?, Berild Hansens enke. Stævningen var foranlediget brugen af udmarken. De skulle vidne om deres gærde mod udmarken og skulle advares mod at tage den fælles udmark under egen brug. Udmarken skulle efter gammel skik være til fælles nytte. Desuden var Niels Larsen af Rutsker stævnet for at have i egen selvrådighed indtaget Krumme udmarksjord efter at han var blevet advaret mod at gøre det. Endvidere stævnedes sandemand Hans Svendsen, der for år siden med to stævningsmænd, havde kundgjort lovene om udmarken. Sandemanden fortalte at for henved to år siden, kom Anders Hansen fra den 33. gård og præsenterede ham for amtmandens skriftlige ordre om at forbyde indtagelse af udmarksjorden. Det aktuelle var, at den fælles Krumme udmark var ved at blive indtaget af Laurs Hansen i Engene, Peder Poulsen, Hans Jensen på Bakken ved at indgrøfte dele af udmarken. Desuden var Jens Monsen den yngre i Rosendale i gang med indgrøftningen. Sandemanden vidnede, at han med Peder Eriksen og Anders Davidsen havde været rundt til de nævnte personer og kundgjorde reglerne. Samme advarsel skulle have været anledning til en fælles overenskomst om at de ville holde øvrigheden ude for indblanding i deres sager. Niels Larsen skulle være drivkraften i denne aftale og der havde været en bred enighed om, at det var deres udmark. Kaptajn Niels Nielsen udbad sig et tingsvidne på denne forklaring til senere brug. Jørgen Hermandsen på Buggegaard ville have udskrift af vidnesbyrdet. De otte mand, der skulle syne Krummemark, optag sagen til doms.
For retten kom kvartermester Lars Nielsen på Habedam i Olsker stævnede Jørgen Jørgensen i Klemensker, Niels Olsen, Jens Hansen fra Vestermarie angående Landstingssag vedr den 23. gård i Olsker. Jens Monsen i Olsker blev spurgt om han kendte gården. Han svarede at han intet vidste og han endda ikke vidste hvor den lå og hvem der ejede den. Dernæst Søren Gifversen og Hans Espersen begge fra Olsker, der havde været hos Jens Monsens hustru i Olsker for at høre hendes forklaring om gården. Hun vidste intet og havde intet fået fortalt af sin mand. Herefter udfærdigedes et tingsvidne.
25. Januar 1715
På amtskriverens vegne mødte kaptajn Niels Nielsen fremlagde et tingsvidne fra 11. januar ang. Krumme udmarksjord og fædrift. Niels Nielsen mente at Laurs Hansen i Engene havde fungeret som talsmand/formand og er årsagen til processen. Han havde, trods forbud, alligevel indlagt udmarksjorden, flyttet gærdet og næsten pløjet jorden til sædesjord og derved forhindret den 33. gård at benytte den sædvanlige udmark om sommeren. Niels Nielsen påpegede, at de otte mand ikke var sat til at dømme, hvem der skal betale omkostningerne ved processen, hvilket kaptajnen mente var en fejl og bad herredsfoged Jens Nielsen at tage stilling til. Niels Nielsen ville have erstatning for alle rejser, som han havde foretaget i sagen. Niels Nielsen ville nu have at de otte mand skulle afgive sin kendelse og dom. Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker fremlagde sit fæstebrev af 2. december 1704, som blev læst og påskrevet. Niels Larsen på Jørgen Hermandsens vegne et skriftligt indlæg for de otte mand.. Det sammen gjorde Laurits Hansen. Alle dokumenter blev modtaget af formandens søn Hans Nielsen. Kaptajn Niels Nielsen fremlagde beviser for Laurs Hansens aktiviteter – beviser som blev over overdraget de otte mænd. Den 33. gård havde i mindst 60 haft uhindret adgang til udmarken. De otte mænd optog sagen til doms.
Laurits Nielsen på Bakkegaarden læste et forlig mellem Laurits Nielsen og hans søn Niels Larsen, dat. 21. januar 1715.
Laurs Andersen læste et pantebrev indgået af hans svoger Niels Larsen på Bækkegaard den 16. gård i Olsker lydende på 500 sld. Niels Larsen havde afgivet skriftlig tilkendegivelse om, at han vedstod dette dokument.
8. februar 1715 – pag. 183b
Sergent Christen Rømer af Klemensker lod læse et transport-(?) og arvebrev på den 42. gård i Klemensker for i alt 320 sld., dateret 5. februar 1715. Didrich Pedersen og Oluf Madsen vedstod.
Løjtnant Roberts ? stævnede korporal Lars Thorsen i Rutsker for gæld. Lars Thorsen var ikke mødt.
22. februar 1715 – pag. 183b
Laurits Monsen på den 1. gård i Klemensker lod læse et pantebrev udgivet af Lave Andersen i Olsker på den 16. gård lydende på en kapital af 500 sld med pant på 265 sld. i samme gård, dateret den 22. februar 1715.
Esper Nielsen af Klemensker læste en afkaldskvittering udgivet af Hans Larsen på den 44. gård i Rutsker efter han havde betalt ham for sin mødrenes arv stående i den 58 gård i Klemensker. Esper Nielsen var søstermand til Hans Larsen og boede på den 58. gård. Arven var på 12. sld.
Formanden Niels Hansen fra Rø afsagde kendelse i sagen om Krummemark. 12 dokumenter i sagen blev udleveret. Amtskriveren ville have kendelsen og dommen udskrevet.
Kaptajn Niels Nielsen kom på amtskriverens vegne og læste en klage indgivet af Wefst Pedersen og Jens Jørgensen i Olsker til amtmanden Reedtz. Klagen bevirkede at amtmanden havde beordret amtskriveren (10. juni 1714) til at undersøge sagen ved herredstinget. Otte mand var valgt til at undersøge sagen og de havde afsagt kendelse den 7. september 1714. Det var denne baggrund at Niels Nielsen nu stævnede følgende bønder i sagen: 1. gård i Klemensker Laurs Monsen, den 1. gård i Olsker Jens Hansen og 2. gård Rasmus Jensen i Olsker og fra Rutsker: Peder Hansen i ? og Niels Andersen på Krusegaard, Peder Eriksen, afgangne Laurs Jensens enke og hendes lauværge og afgangne Hans Bendixsen efterkommere Mons Pedersen, Holger Hansen Bistrup, sandemand Hans Svendsen, samt den 4. gård i Olsker Jens Wefstsen. Anledningen var at undersøge i hvilken omfang de havde taget udmarken i brug. Desuden var fire udbyggere stævnet i sagen: Laurs Larsen og Didrich Mortensen i Olsker, Ole Gammelsen og Mikkel Larsen fra Rutsker. De fire skulle bo på udmarken eller på det indhegnede. De fire skulle møde og fortælle, hvem der havde givet dem lov til at bo der, samt hvem de betaler (redsler) til. De indstævnede bønder skulle beskrive hvordan de om sommeren driver deres kvæg ud i almind-skoven. Kongen Almind skal hænge sammen, således at kvægdrivningen kunne foregå. Udbygger Laurs Larsen var ikke mødt, da han var kommandret til Christiansø. I stedet for Laurs Larsen blev Jens Hansen, som skulle være Laurs Larsens husbonde, bedt om at oplyse hvilken leje og redsel han modtager årligt af sin udbygger.. Jens Hansen ønskede at svare skriftligt på næste ting på dette spørgsmål. Udbygger Didrich Mortensen var heller ikke mødt, fordi han “angives at være svag”. Det skulle være Rasmus Jensen, der havde indtaget den udmark, som Didrich Mortensen har sit hus og plads. Rasmus Jensen svarede at han fik nogle dages værk og ikke andet. Rasmus Jensen havde pålagt Didrich Mortensen selv at indgærde sin jord. Oluf Gammelsen boede ved Mons Pedersens ud-gærde i Rutsker. Oluf Gammelsen oplyste at det var sal. Hans Bendixsen som havde givet ham lov til opsætte sit hus på den plads som det står på i udmarken. Det er Mons Pedersen som nu bor på gården, som er den 32. i tallet (Krogholmsgaard). Oluf Gammelsen fortalte at han ikke mente, at han havde taget noget af udmarken til sit hus og kålhave og at han ikke havde en husbonde, som han betalte leje til. Dernæst blev udbygger Mikkel Larsen afhørt. Efter Niels Nielsens mening var det jord, som sandemand Hans Svendsen havde anvist og indgrøftet. Mikkel Larsen svarede at den udmark som var indgrøftet ikke var hans, men blev brugt af Hans Svendsen. Han havde blot 2 skæpper land og derfor gav han sin husbonde nogle dages arbejde. Niels Nielsen på amtskriverens vegne indstillede til herredsfogeden, at da nu var bevist, at de indstævnede bønder havde indtaget udmarksjorder og at disse bønder skulle dømmes til at tilbagelevere den fælles græsgang, da den strider mod kongens lov på mange punkter. Rentekammerets skrivelse af 11. juni 1709 burde følges.
Sagen mellem løjtnant Roberts og Laurids Thorsen blev udsat til næste ting
1. marts 1715 – pag. 186b
Sandemand Hans Svendsen svarede på amtskriverens fuldmægtigs anklage på sidste ting. Hans Svendsen havde aldrig indtaget noget udmarksjord efter at kongens ordre og den smule jord det kunne dreje sig om, har aldrig skadet naboerne “eller forvoldt nogen afbræk”. Endvidere var det forrige gærde kun et “muld dige” som der årligt skulle “en heel del giersel til” vedligeholdelse. derfor havde han spurgt samtlige naboer om at “flytte udgærdet nogle skridt udbedre, hvor der kunde findes sten til det at oprette og dermed at spare gierslen i saa maader, efter derom Skovforordningens tilhold”. Han fremlagde en attest herom, dateret den 27. januar 1708. Hans Svendsen forklarede at det lille hus, der var blevet opsat, kun var til fattigfolks nytte i denne besværlige tid. Det var sket før rentekammerets ordre og Hans Svendsen derfor mente, at det måtte blive stående. Hans Svendsen overlod sagen til herredsfogedens kendelse. Holger Bistrup tilkendegav, at de kun var en ganske lille del jord og at det kunne ikke være til nogen skade. Han havde blot rette gærdet ind og at han derfor mente, at han burde frikendes for beskyldninger. Peder Hansen og Niels Andersen af Rutsker aflagde deres skriftlige indlæg, ligeså Peder Eriksen og Mons Pedersen sine skriftlige indlæg i sagen. Mons Pedersen fremviste endvidere sit stedsmålsbevis af 9 november 1713. Laurids Monsen af Klemensker bad om udsættelse mht sit skriftlige indlæg. Niels Nielsen på amtskriverens vegne svarede på de givne indlæg, at det var “udflugter” og at de tværtimod havde vedgået, at de havde taget af kongens vildbane og af den Alminde marker. Ingen havde fået øvrighedens samtykke til at indtage jord.
For retten kom Mads Madsen fra Østerlars, boende på den 2 kgl. vaarnedgaard og opbød sin broders datter Kirstine Monsdatters arvepart 13 daler 2 mk 8 sk. løsøregods og 11 daler 1 mk 7 skilling rede penge.
8. marts 1715 – pag. 188a
Laurs Monsen fra den 1. gård i Klemensker mødte og tilrettelagde et skriftligt indlæg mod amtsskriverens fuldmægtig ang. udmarken. Niels Nielsen betragtede Laurs Monsens forsvar på linje med de øvrige bønder. Det var udflugter og ingen argumentation for deres handlinger. De burde i det mindste betale skat og skyld for deres brug af udmarken. Herredsfogeden slutte herefter sagens behandling og lod den gå til doms.
Mads Madsen på Kobbegaarden i Østerlars lod opbyde sin myndlings arvelod for anden gang.
22. marts 1715 – pag. 189a
Kaptajn Niels Nielsen kom på amtskriverens vegne kom med et skriftligt indlæg i udmarksagen. Det var svar på Rasmus Jensen og Jens Hansens indlæg fra den 8. marts om deres indlæggelse og indgrøftning af udmarksjord. Niels Nielsen agtede at stævne dem for deres udøvede og selvbestaltede myndighed. Hans Svendsen kom atter med et indlæg i sagen, samt præsenterede amtmandens ordre af 2. juni 1702 vedr. denne Nyd… (?). Jens Wefstsen blev forgæves anmodet om at svare på anklagen. Men da han ikke var til stede, så mente herredsfogeden at den endelig dom kunne afsiges.
Mads Madsen fra Østerlars opbød for tredje gang sin myndlings arvepart. Ingen modtog arven og Mads Madsen udbad sig et tingsvidne herom.
5. april 1715 – pag. 189b
Kongens patent på afholdelse af højesteret blev læst og påskrevet.
Læst kgl. forordning om jordemødrenes eksamen antagelse og forhold i København og overalt i Danmark.
26. april 1715 – pag. 189b
Esper Pedersen i Olsker stævnede konstabel Niels Jørgensen fra Sandvig, som var værge for sin salige broders søn. Det var angående pant i den 6. gård i Olsker – en aftale som var indgået med Esper Pedersens formand Tommes Pedersen. Gårdens stuelænge blev ramt af en ulykkelig ildebrand midnat mellem den 15. og 16. januar. Esper Pedersen ville føre vidner der skulle bevise, at ilden skyldtes forseelser og skødesløshed. De indkaldte vidner var fenrik Jørgen Gjødich, Søren Gifversen, Laurids Jensen i Blaahulsgaarden, Hans Jensen, Barbra Hansdatter, deres søn Mons Hansen, Nicolaj Pedersen samt Jørgen Larsen alle fra Olsker. Fenrik Jørgen Gjødich fra Brogaard fortalte at hans nabo kom kort før kl. 9 og fortalte at der var ild i den 6. gårds stuelænge. Fenrikken gik med sine folk til Esper Pedersen. Da de kom derop var stuehuset allerede antændt på nær to stolperum i den vestre ende af længen. Den længe, der havde hø i. Der gik ild i disse to stolperum og både hø og stolper brændte. Stuen på tre stolperum blev også afbrændt. Af de sidste 6 stolperum stod den nørre side tilbage, men meget undertømmer var ganske forbrændt. Hvad sæd der var på tillet, vidste vidnet ikke. Søren Gifversen fortalte at tre stolperum stue og de to stolperum vest for var totalt afbrændt. Rug, havre og korn (byg) som lå på tillet var afbrændt. Det samme var ærter og sulevarer med kød og flæsk og almindelige boskabsvarer. Han vidste at tre kar og kobberkar blev ødelagte. Medens det brændte kunne de gå ind i stegerset fra nordsiden og redde ting. Da de var der så de ingen ild i stegerset eller i fyrstedet før gnister antændte stedet. Ilden kom ovenfra og ned i stuen. Da Laurids Jensen kom til gården, så han at Esper Pedersen, hans hustru og folk gå i deres bare skjorte og bære ting ud fra den var nederst del af huset. Jørgen Larsen bekræftede Søren Gifversens beskrivelse. Alt på loftet brændte og ilden kom ned i stegerset fra oven og ikke fra ildstedet. Nikolaj Pedersen bekræftede Jørgen Larsens vidnesbyrd. Dernæst fremstod Esper Pedersen, hans hustru og myndige børn for at gøre deres korporlige ed på. at ilden ikke skyldtes skødesløshed eller forsømmelse. De gjorde ed på, at der ikke var ild i bageovnen eller i kiøler. Alle sulevarer, sæd og flere andre ting blev afbrændte eller ødelagte. De var endt i største armod og elendighed. Sognepræsten i Olsker Christopher Møller bekræftede med en attest af dato 25. april 1715 ovenstående oplysninger (?). Esper Pedersen fik herefter udsted et tingsvidne.
3. maj 1715 – pag. 191b
Dom afsagt mellem amtskriver Hans Hendrich Shaar på den ene side og nørre herreds bønder, som har indtaget udmarksjord, på den anden side. På amtskriverens vegne udbad kaptajn Niels Nielsen samtlige akter og dommen beskrevet.
Kaptajn Niels Nielsen på amtskriverens vegne stævnede følgende beboere i Rutsker: Anders Davidsen, som tidligere har boet på den 27. gård, Niels Andersen, som nu bor på gården, Peder Erichsen, afgangne Lars Larsens enke med hendes lauværge, Hans Bendixsens efterkommere, Mons Pedersen, Sandemand Hans Svendsen. De blev stævnet fordi de for nogle år siden havde indlagt udmarken ved Nydammen i Rutsker, som var kongens “alminds mark” som for alders tid har været almindelig fælled og overdrev. Nydammen stragte sig videre over Olsker sogn til kongen Alminde skov. Da de begyndte arbejdet havde amtskriveren straks beordret det stoppet, da det var mod hans majestæts lov. De indstævnte folk blev bedt om at bevise deres adkomst og i retten fremlægge bevis herfor. Vidnerne Esper Monsen, Mons Monsen og hans søn Jep Monsen bekræftede at de for nogle år siden på amtskriverens ordre havde kundgjort forbuddet mod at indlægge Nydamme, for de respektive Rutsker sognemænd. De tre bude havde to dage efter været hos sandemand Hans Svendsen og forkyndt sammen forbud. Svend Hansen mødte på sin faders vegne og forklarede at da jorddiget krævede en hel del gærdsel, som man ifølge skovforordningen ikke kunne fælde sådan uden videre, derfor havde hans fader ændret gærdet til et stengærde. Alt sammen med attest fra hans naboer. Han bad om at denne attest kunne oplæses og påskrives. Han gjorde opmærksom på, at attesten var fra før Rentekammerets ordre. Han havde ikke øvrighedens tilladelse.
DOM (pag. 193b) om udmarken om det var tilladt at forkorte deres udmarksgærde da der var vanskeligt at få gærdsel til gærdet. Andet var at forbedre deres ringe sædsjord med et stykke udmark og derved forbedre deres udkomme og bedre kunne betale deres skatter til kongen. Endvidere synes til ikke at have skadet noget, at de fire udbyggere havde sat hus på denne omtvistede mark. De havde en kålhave at få lidt af deres næring af. “Saa som de erer iche de eeniste, mens paa nogle Aar udi Landet er mange opsat, eftersom almuen tiltager, og mandskabet af de fleste ere Soldater der giør kongens tjeneste og landvern i denne krigstid skulle verre et sted, hvor fore som de ej nogen besoldning nyder, det dog var got for dem om de kunde nyde saadan en liden plads til at opsette sig et lidet Huus paa, Og der til et par skiepper land Jord til hielp til føde i denne besværlige tid”. Herredsfogeden refererede dernæst amtmanden, amtskriverens og rentekammerets ordre fra 1709, hvilken ordre herredsfogeden ikke turde dømme imod. Men da flere lignende sager på Bornholm er under behandling på hjemting og landsting, kunne han ikke afsige dom før disse andre sager var afgjort. Det var vigtigt at alle undersåtter fik lige adgang til udmarksjorderne. Da amtskriveren havde givet betaling til rettens betjente på forhånd, så var der intet for herredsfogeden at dømme.
10. maj 1715 – pag. 194b
Wefst Pedersen og Jens Jørgensen af Olsker stævnede amtskriver Hans Hendrich Schaar med kaldseddel af 26. april 1715 til vidnesbyrd angående udmarken til brug i sag på Landstinget. Endvidere stævnedes kaptajn Niels Nielsen til spørgsmål om den østre udmark, samt de øvrige personer i stridighederne om udmarken i Rutsker, Olsker og Klemensker sogn. Endvidere ville han have tingsvinde om den udmark der var indtaget ved Tejn, hvorfor Svend Trøgesen, Laurs Ødbergsen, jens larsen, Jens ??, Ole Jensen, Jørgen Kieldsen, Laurs Bødker. Endvidere var N.. Jørgensen på Hollegaarden i Olsker og Anders Pouelsen, “han som er opfødt på Præstegaarden i Olsker” om brugen af kongen vildbane fra Muredam og op imod Olsker Kirke mellem Muure, Heslegaarden, Skovboe, Vedby og Maegaard og Dalegaarden. Endvidere indstævnedes Mons Svendsen i Olsker, som bor på Heslegaard, om at vidne om den jord der findes mellem Muredam, og Mure i Klemensker, samt mellem Skrubbe og Olskirke var kongens vildbane. Endvidere stævnedes Anders Larsen Smed og Anders Hansen i Olsker samt Niels Hansen. Lars Olsen på Mure, Lars Hansen på den 4. gård, Rasmus Monsen på den 3. gård, Lars Monsen på den 2. gård og Mons Monsen på den 1. gård i Klemensker. Desuden Mons Monsen på Frigaarden i Rutsker, som er barnefødt på den 2. gård i Klemensker kaldet Skrubbe, Alle disse skulle vidne deres kendskab til vildbane på Muradam – 8-10 mænd blev yderligere indstævnet til at svare på spørgsmål. Først fremstod løjtnant Laurs Gomløs, Niels Olsen, Anders L., Jep Andersen, Oluf Pedersen og Jørgen Bendixsen til spørgsmål om Nørre mark. Alle bekræftede at en række bønder (er nævnt) havde indtaget jord herfra og betalte smørskat deraf. Hans Svendsen af Rutsker påberåbte sig ikke at være lovligt indkaldt, så han kunne nægte en skiftekontrakt af dato 30. september 1713 vedr. 1. gård i Rutsker kaldet Puggegaarden, der havde oplysninger tilbage til 1677 angående betaling af smørskatter. (meget svært læseligt og svært at forstå !) Tejnboerne vidnede om den østre udmark og om bymarkens indgærde. Om Muradam fortaltes, at det var her kongens vildbane startede og gik sydover til almindingen. Udmarken strækkede sig nordvest mod Vedby og drejede sig over mod Rutsker. Der var ingen tværgærde og området blev benyttet af både Klemensker Olsker og Rutsker bønderne til græsgange mv. En udbygger Anders Poulsen, som boede ved udmarken næst op til Olsker Præstegaard, kunne ikke erindre at der havde været en kongelig vildtbane fra Muradam til Vedby. Vidnet var en gammel mand, der kunne huske 60 år tilbage, fortalte at der midt mellem præstegaardens udgærde og Vedbys udgærde var en dam. Fra udgærdet til dammen havde præsten rettigheder til at rive lyng, ene mv. Han havde aldrig set eller hørt noget om et tværgærde. Kaptajn Niels Nielsen oplyste at de vitterligt stod pæle mange steder, som viste hvor vildbanen strækker sig. Den strækker sig fra Almind-skoven op til Klemensker, Olsker og helt op til Rutsker, hvilket den altid havde gjort. Niels Nielsen mente at det var kongens Holtsførste, der kunne bevise det. Wefst Pedersen mente at da Niels Nielsen førte sagen for amtskriveren, så var det hans opgave at bevise, hvor kongens vildbane er. dernæst spurgte Wefst Pedersen Mons Svendsen på Heslegaard om han vidste om det var kongens vildtbane fra Muradam og udmarken mellem Mure og nordvest på mellem Skrubbe og Olsker sogn. Mons Svendsen fortalte at de ikke skar tørv eller rev ene mellem Heslegaard udgærde og Klemensker sogns udgærde og om det var kongens vildtbanen eller ej, vidste han ikke. Han havde heller ikke hørt det fra sin fader, der boede på Heslegaard før ham. Han vidste kun, at det var fælles græsningsområde. Men han mente ikke at der blev ført kvæg fra nord mod syd på udmarken og er der ej heller var nogen tværgærder. Ole Jensen med flere fortalte at de østre bønder ved Tejn førte deres kvæg ud til udmarken fra Mure og nordpå. Han vidste at det havde fundet sted i mindst 22 år. Sandemand Hans Svendsen og Holger Bistrup blev spurgt om områder Krummemark og området der strækker sig ned mod Vang. Hverken Hans Svendsen eller Holger Bistrup kunne svare på spørgsmålene. Niels Nielsen på amtskriverens vegne udbad sig kopi af tingssagen. Wefst Pedersen udbad sig et tingsvidne på disse vidnesafhøringer.
[se Landstingsprotokollen den 12. august 1715 pag. 502a hvor Wefst Pedersen fører kontravidner i udmarkssagen. hvid dette tingsvidne blev læst og påskrevet]
24. maj 1715 – pag. 200b
Læst ordre til amtmand Reedz, dat. 18. februar 1715.
Læst kgl. forordning bøder om udpantning for breve, der ikke sendes med posten og dens deling.
Endvidere læstes forordning om de svenske fangers “underholdning” med videre. 8. April 1715.
Læst forordning og befaling om fidimere kopier (=vidimere forsyne med et vidi – altsaa en bekræftende underskrift) af fundatser, gavebreve, dokumenter mv, Alt indsendes til kancelliet.
Svend Engelbrechtsen fra Rutsker stævnede Wejdich Haagensen fra Rutsker for overlast mod Engelbrecht hustru en søndag under gudstjenesten, samt at Wejdich havde pløjet og dyrket noget af den 16. gårds grund i Rutsker. Desuden stævnedes Wejdich Haagensen til spørgsmål om 16. gårds udgærde. Svend Engelbrectsen havde stævnet en række vidner. Første vidne var Rasmus Halvorsen, der fortalte at søndag for fjorten dage siden under prædiken (?) gik ned til Svend Engelbrectsen. Kort efter kom Wejdich Haagensen og sagde nogle skarnsord til Rasmus. Da Svends hustru tog Rasmus i forsvar og bad Wejdich om at lade Rasmus være,tog Wejdich Svends hustru i begge arme og rystede hende. Han slap dog da Rasmus greb ind og Wejdich gik bort. Men lidt borte vendte han om og kastede sten mod dem. Lidt efter kom Wejdichs søn ridende gennem ærtemarken og sammen med faderen truede de dem, således at de måtte flygte ind i huset.
Dernæst vidnede Anders Davidsen, der for nogen tid siden kom ned til Svend Engelbrechtsen og fortalte, at Wejdich Haagensens børn gik og tog torn og gærdsel af Svends udgærde. Da Anders Davidsen var gået ned til børnene, slap de gærdslen og løb deres vej. Wejdich Haagensen fortalte Rasmus, at han havde købt gærdslen. Svend Engelbrechtsen, Wejdich Haagensen og Rasmus Davidsen havde beset udgærdet og visse stedet var det ganske nedtrådt og ruineret. Svend beskyldte Wejdichs børb for at have ødelagt den. Wejdich havde svaret svend: Du har røvet gødning fra mig og “du er en voldsmand, oc du haver taget kongens gaard uden forlof oc jeg skal drages med dig om Bremerholm, enten du skal komme der eller ej”. Dernæst vidnede Peder Christensen, der fortalte at Svend Engelbrechtsen den 26. marts kom ned til ham og bad ham gå med ham gå med over til wejdich Haagensen. Wejdich var ikke hjemme, men de mødte han hustru, der gik og agede møg. De sagde til hende, at de 9 mark, som var indgået som forlig skulle betales inden den 31. marts (for jorden?)Hvis ikke han betalte måtte han ikke længere “befatte sig med jord eller grund”.
31. maj 1715 – pag. 202a
Hans Jensen på den 34. gård i Rutsker lod læse et til Jørgen Monsen Høg ufgivet pantebrev, dat. 25. maj 1715 på 100 sld. i kroner, hvor imod som underpant Hans Jensen haave sat sin selvejergård den 34. i tallet.
Kaptajn Niels Nielsen kom på amtskriver Schaars vegne stævnet et kvindfolk ved navn Annike Espersdatter i Klemensker for lejermål. Hun skulle fortælle hvem barnefaderen var og forøvrigt betale sin bøde alt efter forordningen af 5. januar 1714. Hun var ikke mødt. Kaptajn Niels Nielsen spurgte tingbudenen om det var rigtigt, at rygtet sagde, at kvindemennesket var rømt af sognet efter de havde stævnet hende til tinget. Dette bekræftede tingbudene.
Svend Engelbretsen fremstillede Ellene Anders Davidsen som vidne. Hun fortalte at hun havde set Wejdich Haagensens børn tage torn ved Engelbrets udgærde og havde båret det hjem til Wejdichs gaard. Einert Engelbretsen fortalte at han havde været med til at reparere udgærdet, som var af enkeltstene – det var helt ødelagt. De reparerede det med 6 læs torn af 1 mark stykket, som var i alt 6 mark..
Peder tommesen, Hans Tommesen og Svend Hansen havde meldt forfald og blev bedt om at møde til næste ting. Weidich Haagensen udbad sig udskrift af alt hvad der var passeret i denne sag.
14. juni 1715 – pag. 203a
Wejdich Haagensen i Rutsker lod læse et til ham af Rasmus Jensen i Olsker ufgivet pantebrev på 120 sld. af dato 19. maj 1715.
Anders Larsen på den 10. (11.?) gård i Rutsker lod læse et pantebrev som han havde udgivet til Peder Jensen i Olsker dat. 14. juni 1715 på 149 sld 2 mark.
Herredsfogeden efterlyste Anike Espersdatter af Klemensker. Hun var ikke mødt. Kaptajn Niels Nielsen stævnede Niels Jensen boende på Claus Christensens grund, som skulle have bortført Anike Espersdatter til Nexø. Niels Jensen var ikke mødt. Han blev under strafansvar tilsagt at møde på næste ting.
Anders Larsen og Lars Rasmussen af Rutsker stævnede Wejdich Haagensen fra Rutsker i en sag om gæld på 48 sld. i klingende mønt til Rasmus Larsen i Allinge. Det var penge som Wejdich havde lovet at betale for Laurids Torsen i Rutsker.
Weidich Haagensen stævnede korporal Laurids Torsen for de 48 sld. som han skyldte Rasmus Larsen i allinge. Han var ikke mødt, men pålagt at møde på næste ting.
Wejdich Haagensen stævnede Svend engelbretsen, hans hustru, Rasmus Halvorsen alle af Rutsker i den sag, som Svend Engelbretsen havde stævnet ham for. Som vidner blev indkaldt Maren sa. Halvor Engelbretsen, Nicolaj Pedersen Møller af Olsker. Svend Engelbretsen fremstillede Trud Hansen, Peder Tommesen og Rasmus Halvorsen. Trud Hansen bekræftede Anders Davidsens vidnesbyrd. Peder Tommesen fortalte at han hjalp Svend Engelbretsen med at reparere hans udgærde sidste forår. Først beså de udgærdet der var medtaget. De brugte 6 læs gærdsel. Hans Tommesen var ikke mødt på tinget. Maren Halvors fortalte at hendes søn Rasmus Halvorsen havde fortalt, at det var Svend Engelbretsens “konne” som havde taget Wejdich Haagensen i kraven og slået ham med en skovl med den anden. Nicolaj Pedersen fortalte at Svend Engelbretsen ville tale med Rasmus Halvorsen. Da han (Halvorsen) kom til Svend dør kom Wejdich Haagensen og ville tale med Svend Engelbretsen. Engelbretsens hustru blev anklaget for at have taget kød fra ham, men hun havde nægtet og forbød ham at gå ind i huset. Videre vidste vidnet (Nicolaj Pedersen) ikke.. Wejdich kunne ikke få Rasmus Halvorsen til at fortælle mere om hans oplevelser den søndag ve Svend Engelbretsens hus.
Svend Engelbretsen stævnede Weidich Haagensen for gæld på en rigsdaler – sagen skulle føres på næste ting.
Sergent Christen Rømer af Klemensker stævnede Diderick Pedersen fra Klemensker vedrørende opsigelse af beboeren på den 42. gård til fraflyttelse inden midfaste 1716. Opsigelsen var sket den 24.31.maj og 7 juni. Hans Madsen mødte og erklærede at den udsigelse ikke var lovlig, da han havde lejet gåden og den halve jord af Diderich Pedersen fra midfaste 1714 til samme dag 1719. Christen Rømer svarede Hans Madsen, at Diderich Pedersen ingn ret havde til at udleje gården.
For retten kom Niels Beck af Olsker stævnede Peder Jensen i Olsker angående nogen tvistighede mellem dem. De var blevet forenede og sagen var ophævet. Peder Jensen ønskede udtog af denne aftale.
21. juni 1715 – Pag. 206a
Niels Jensen blev indkaldt af kaptajn Niels Nielsen for at forklare hvorfor han havde bortført et lokket kvindfolk Annike Espersdatter til rømning. Niels Jensen fortalte at Jens Espersen var kommet til ham en morgen nogle dage efter at Annike Espersdatter var stævnet for lejermål til nørre herredsting. Jens Espersen ville have ham til at køre to kvindfolk Annike Espersdatter og Margrethe Espersdatter til Nexø,eftersom han selv skulle bruge sin hest og vogn i marken. Niels Jensen indvilgede at køre med to lånte hest af Niels Mortensen i Nyker. De to kvinder boede i et hus på Ladegaards grund. Niels Jensen mødte op kørte de to kvinder til snedkers bolig nede ved stranden. Annike blev afleveret der og den anden kvinde fulgte tilbage til Klemensker. Niels Jensen blev spurgt om Annike havde btroet ham, hvem barnefaderen var.Niels Mortensen fra Nyker. Rygtet siger at Niels Mortensen havde truet hende til ikke at nævne hvem barnefaderen var og at det var derfor hun ikke turde møde på tinget. Efter turen afleverede han “øget” hos Gammel Andersen ved Klemens kirke. De to heste havde en broder Jørgen Espersen lånt af Niels Mortensen. Niels Jensen fortalte at Annike havde beklaget sig over, at Niels Mortensen ikke havde lånt dem en bedre vogn. Niels Nielsen udsatte sagen i tre uger, da det skulle stævnes udensogn personer.
For retten kom Svend Engelbretsen og Wejdich Haagensen og erklærede, at de var blevet venligt forenede i sagen mellem dem. wejdich Haagensen skulle flytte fra den 16. gårds grund efter jul når man skriver 1716. Inden den tid var det ham tilladt af samle brændsel på et særligt udvalgt sted. Han, hans hustru og børn må ikke ødelægge noget. Hvis ikke forliget blev holdt skulle man bøde ti rigsdaler til Rutsker kirke.Forliget skulle bekræftes på næste ting, hvorfor Wejdich Haagensen bad om udsættelse, da han var på rejse til København, som mindst tog fjorten dages tid.
Laurs Torsen var ikke mødt da han havde forfald.
28. juni 1715 – pag. 208b
Herman Bonne læste et pantebrev udgivet til ham af Peder Wefstsen, dat. Rønne 18. juni 1715 på 140 sld.
På amtskriverens vegne mødte kaptajn Niels Nielsen og fremlagde en skriftlig memoreal og klage indgivet til amtmand Reedtz af dato 5. juni 1715 ang. udmarksjorden som Hans wefsten på den 13. gård i Rutsker skal have indgrøftet og indlagt. Ordren fra amtmanden til amtskriveren var at undersøge sagen ved at stævne vidner, der kunne bringe oplysninger om sagen.Niels Nielsen stævnede Hans Wefstsen fra den 13. gård, der skulle have indgrøftet en stor del af udmarken og derved “aflagt” sædvanlig agevej og kirkevej, som strækker sig helt ned til fiskerleje Vang.Udmarken skulle i mange hundrede år været fælles nytte. Hans Wefstsen mente at det var hans jord og at han måtte bruge marken, som altid har ligget til gården. Amtskriverens fuldmægtig spurgte Hans Wefstsen om han godvilligt ville aflægge sig marken, så den igen kom til alles nytte, som gammel skik. Det skulle ske i næst kommende forår 1716 og det gamle udmarksgærde skulle igen opsættes. Hans Wefstsen svarede at han ingen anke havde fået fra sine naboer og at han ville svare på næste ting.
Christen Rømer af Klemensker ønskede dom over opsigelsen af beboerne Didrich Pedersen og Hans Madsen på den 42. gård i Klemensker, således som han på forrige ting havde fremført. Hans Madsen var tilstede og fremførte, at han var blevet enig med Didrich Pedersen og Ole Madsen, at de skulle lade dommen afsige.
Anders Monsen af Klemensker stævnede Niels Michelsen boende på Splidsgaards mølle for en sæk korn, som han havde leveret til møllen for at blive malet sidst i april måned. Han havde ikke fået kornet som var målt til en tønde og en skæppe tørt korn. Niels Mikkelsen lovede at svare på næste ting og desuden føre vidner.
På Wejdich Haagensens kald og varsel mødte løjtnant Torsen og lovede at møde på næste ting hvis de ikke forinden var kommet overens.
19. juli 1715 – pag. 210a
Dom afsagt mellem Christen Rømer og Ole Madsen i Klemensker.
Jørgen Andersen på den 48. gård i Rutsker læste et pantebrev på 100 sld. udgivet til provst og sognepræst i Hasle og Rutsker, dat. 13. juli 1715. Jørgen Andersen læste desuden en kvitteing af dato 13. juli 1715 udgivet af Laurs Torsen.
På amtskriverens vegne mødte kaptajn Niels Nielsen beviste, at han havde stævnet Niels Mortensen af Nyker til spørgsmål ang. Annike Espersdatter i Klemensker og hendes begåede lejermaal og hendes bortrejse. At rømme fra sit sogn, hvis man var stævnet til tinget, var forbudt. Brødrene Jens Espersen og Jørgen Espersen var stævnet for at have hjulpet sin søster til rømning. Maria Esper Jensen var desuden stævnet for sin datters rømning. Daniel Espersen og hans hustru Karen og Margret Espersdatter var stævnet at have hjulpet Annika til rømning fra Daniel Espersens hus, samt at fortælle om hvilke relationer der var imellem Annika og Niels Mortensen. Endvidere var Rasmus Pedersen, som tjente på Kyndegaard i Nyker stævnet og Niels Hansen, der tjente på Kuregaarden i Klemensker, stævnet til at fortælle hvilken “omgængelse” der havde været mellem Niels Mortensen og Annika Espersdatter. Endvidere var Ovid Tømmermand på Ladegaards grund af Klemensker stævnet til at fortælle hvad Kirsten Oveds havde berettet om Niels Mortensen og Annika “omgængelse” med hinanden. Nu ankom Annika Espersdatter til retten og “bekendte fuldkommeligen” at Niels Mortensen af Nyker var den rette barnefader til hendes sidste barn. som hun havde skriftet i Klemensker Kirke nu sidste søndag for præst og menighed. Årsagen til at hun var rømmet var, at Niels Mortensen havde truet hende på livet, hvis hun fortalte at han var barnefaderen. Niels Mortensen havde fortalt hende, at hun skulle angive en bådsmand eller en anden som ikke kunne svare for sig. Niels Mortensen havde givet hende to skæpper korn for at tie, en før hun fødte barnet og en siden. Annika fortalte at Niels Mortensen endvidere havde lovet hende et par sko da hun skulle rejse bort, men dem havde hun ikke fået. Annika fortalte at Niels Mortensen havde haft legemlig omgængelse med hende mange gange, både i Ladegaardsskoven og i Daniel Espersens hus, så hun vidste ikke hvor barnet avlet, Niels Mortense nægtede at han var barnefaderen og at Annka havde talt usandt. Han tilbød at afgive sin korporlige benægtelses ed herpå. Jens Espersen fortalte, at han havde lånt sin moder et øg og en vogn, men han vidste ikke hvad den skulle bruges til. Han fortalte at Annika havde sagt til præsten hvem der var barnefaderen medens barnet blev kristnet, andet vidste han ikke. Marie Esper Jens fortalte at hendes datter aldrig havde rømmet, hvis ikke Niels Mortensen havde truet hende. Hun vidste dog ikke hvor eller hvornår hendes datter havde haft omgængelse med Niels Mortensen. Det var først nu efter at hun var kommet tilbage fra Kolberg, at hun havde berettet det. Derefter fremstod Daniel Espersen og bekendte at hans søster Annika havde betroet ham efter hun kom tilbage, at det var Niels Mortensen der var barnefaderen. Desuden havde han været uviden om rømningen. Først da han kom tilbage fra Christiansø, havde hans moder fortalt ham at Niels Mortensen havde truet hans søster. Hans moder havde fortalt at Niels Mortensen havde livet hende en skæppe korn og lovet moderen et par sko. Han vidste at det ene øg var Jens espersens og det andet var Niels Mortensens. Dernæst Karen Daniel Espers fortalte at Niels Mortensen var i deres hus flere gange og talt med Annka Espersdatter og for omkring 2 år siden havde Niels ønsket at ligge hos Annika, men Annika havde ført ham ud af huset. De var gået til en Røste (skur?), men hun vidste ikke hvad de havde lavet der. De havde været i røsten en halv timers tid, hvorefter Niels Mortensen var redet bort. Dernæst blev Niels Hansen af Klemensker afhørt.Han fortalte at han for 2 år siden, medens han tjente hos Niels Mortensen, havde mødt Annika Espersdatter komme fra Rønne, medens de var i skoven. Niels Mortensen havde taget om Annika og “førte hende om kuld paa Jorden med kors villighed oc Rask leig, mens Vidnet icke saa at de bedref nogen utugt sammen”. Oved Tømmermand fortalte at hans hustru for et år siden havde set Niels Mortensen og Annika Espersdatter i Ladegaardsskoven bag en busk og snakkede sammen, men ikke set at de bedref nogen utugt. Dernæst Hendrich Ovedsen bekraftede Oveds vidnesbyrd.. Laurs Hansen Sandemand i Klemensker bekræftede at han og en stævningsmand havde været hos Daniel Espersdatter og forkyndt stævningen for Annike Espersdatter og at han havde spurgt hende hvem der var barnefaderen. Hun havde svaret, at når tiden kommer ville hun berette det. Hvis hun skulle lide, så skulle den rette mand også lide.. Flre af vidnerne var ikke mødte og sagen udsattes til næste ting.
Laurits Hansen af Rutsker stævnede Amtskriver Shaar til kontra vidnesbyrd at høre. Følgende vidner var stævnet: Mons Høg af Hasle og Christen Pedersen af Allinge, Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker, Jens Andersen af Rø sogn og Bodel Jens Hans i Rutsker, Niels Hansen fra Olsker, Lars Hansen i Klemensker, Peder Bendsen, Peder Monsen, Esper Hansen fra Klemensker, Niels Hansen i Rutsker, samt lodsejere i Krummemark (holtsførsten Hans Christensen, Peder Larsen, Mons Pedersen, Esper Nielsen, Jørgen Jørgensen af Klemensker og fra Rutsker Jens Monsen den ældre, Jens Monsens enke, Peder Poulsen, Niels Larsen, Hans Jensen i Smedegaard, Berild Hans enke, Laurits Hansen i Uglehals, Hans Jensen i Svertingegaard) alle er stævnet hvem der har og har haft lod og del af Krummemark og om Anders Hansen på d. 33. gård i Rutsker også havde haft lod og del i samme mark i deres minde. På amtskriverens vegne opponerede kaptajn Niels Nielsen mod Laurits Hansens kontrastævnemål. Laurits Hansen ville modsige de otte agtværdige mænd, der havde afgive deres dom i sagen, hvor netop den 33. gård blev beskrevet at have adgang til Krummemark for kvæg og bæster til den fælles græsgang. Laurits Hansens vidner er partiske med samme ønsker om udmarken. Forbuddet mod indgrøftning af udmarken for nogle år siden fremgik af tingsvidnet fra 11. januar 1715 som Niels Nielsen fremlagde for herredsfogeden. Klager over at bønder har måttet søge andre udmarker til deres kvæg stred mod landets lov og amtmanden havde derfor indgivet ordre om at dette ikke var tilladeligt og derfor bedt sandemændene at sørge for at udgærdet blev ført tilbage til den oprindelige plads (jfr. skrivelse af 20. maj 1715). Amtskriveren ville derfor ikke tillade at partiske mænd at føre flere vidner herimod. Dermed ønsker amtskriveren at dette kontravidne dømme magtesløs og ugjort. Herredsfogeden mente ikke at han kunne gå imod så mange ønsker om at føre kontravidner og lod derfor sagen gå sin gang. Sandemand Laurs Hansen fortalte at den 33. gård ikke havde noget udgærde og at andre kunne føre kvæg til udmarken. Andet vidste han ikke. Peder Bendsen fortalte at da hans salige fader Bendt Hansen havde den 33. gård i pant, så havde gården ingen del eller græsgangsret til Krummemark. Da Anders Hansen havde gården så havde han ingen udgærde og han måtte føre sit kvæg ud på den stor lyng. Esper Hansen fortalte at i de 24 år han huskede, havde den 33. gård ingen tilgang til Krummemark, men at han alligevel havde sit kvæg på udmarken. Niels Hansen, som havde haft 7. vornedgaard i syv år, fortalte at den 33. gård ikke havde udgærde til Krummemark. Han mente at Anders Hansen havde ført sit kvæg over på Øster Lyng. Peder Monsen havde boet på den 31. gård i 32 år og i den tid havde Anders Hansen ingen uddrift til Krummemark eller græsgang andet end den som naboerne bevilgede ham at have. Han mente heller ikke at Anders Hansen var nægtet adgang ved bækfaldet ved Spangen. Da lodsejerne havde fæstet Krummemark, så måtte Anders Hansen se sig om efter andre steder, fordi han ikke ville have at hans bæster sultede. [Det er lid rodet og jeg har svært at forstå meningen med dette tingsvidne].
Hans Wefstsens sag om udmarken blev udsat til næste ting.
Hans Kjøller og Markus Markussen af Rø sogn vegne læste Wefst Pedersen en kontrakt og forening mellem den, Desuden læstes en kvittering for 176 sld udgivet af Hans Kjøller til Markus Markussen. Desuden læstes en kvittering udgivetaf Markus broder Jep Markussen på en kapital 40 sld 3 mk 12 sk. for jordepenge af den 4. gård i Rø sogn.
Niels Larsen Beck stævnede Lahve Andersen af Olsker for skyldig gæld på 249 sld.for noget undentags jord, rugsæd, leje og tækning i otte års tid. Lahve Andersen var ikke mødt.
DOM (pag. 172b) mellem Christen Hansen Rømer på den 35. gård i Klemensker og Hans Madsen og Didrich Pedersen begge boende på den 42. gård i Klemensker. Didrich Pedersen og Hans Madsen havde indgået et forlig med Ole Madsen (?)- Herredsfogeden dømte opsigelsen af Didrich Pedersen og Hans Madsen for gyldig. De skulle være fraflyttet gården inden midfaste 1716.
2. august 1715 – pag. 217b
[De linjer er ulæselige]
Lorents Pedersen kom på tinget på vegne af Lars Nielsen på Bækkegaard i Olsker. Lars Nielsens søn var død og nu ville faderen føre sagen mod Lahve Andersen ang. en gældsforpligtelse.
Margrete Espersdatter og Sidsel Jens Espersen af Klemensker blev tilsagt at møde på næste ting.
16. august 1715 – pag. 222b
Kaptajn Niels Nielsen kom på vegne af amtskriveren og stævnede samtlige bønder, vorneder og fiskere, der ikke havde betalt deres skatter til 1. januar 1715.
I Klemensker:
3. Laurs Hansen – 6 rd 3 mk 3½ sk.
4. Lars Olsen – 10-3-3½ og er stævnet for sit fæstes forbrydelse.
5. Aage Bendsen – 3-3-7
6. Anders Pedersen – 3-2-4
7. Hermand Andersen – 2-3-2½
8. Niels Bendsen – 1-0-11½
10. Lars Larsen – 3-3-10
12. Mons Jensen – 7-1-1
14. Hans Larsen – 11-2-13
16. Oluf Andersen – 4-1-14
18. Niels Monsen – 5-5-0
21. Peder Andersen – 7-1-3
23. Hans Wallentinsen – 17-3-13 indstillet til at miste sin selvejerrettigheder
28. Jens Hansen – 4-3-3
34. Anders Rasmussen – 7-1-3½
35. Christen Hansen – 2-3-3½
38. Oluf Madsen – 3-0-12
40. Peder Hansen – 6-2-4
41. Laurs Andersen – 10-3-9
42. Dirick Pedersen – 25-1-6½, derfor er han indstillet til at miste sin selvejerrettigheder
45. Jacob Hansen – 8-3-7½
47. Jens Madsen – 8-4-4½
50. Hans Larsen – knægtepenge for 1713-1715
51. Claus Christensen – 17-0-0 – derfor stævnet for at miste sine selvejerrettigheder
52. Mons Ibsen – 6-2-5
54. Anders Erichsen – 9-2-6
57. Jørgen Jørgensen – 11-4-5
64. Rasmus Erichsen – 3-0-7
Vorneder
3. Mons Svendsen – 2-0-3
7. Jørgen Pedersen – 5-4-11
8. Anders Hansen – 4-1-0
9. Anders Larsen – 6-0-15½
11. Niels Jensen – 4-4-9
15. Mads Hansen – 14-4-4, derfor er han indstævnet for sit fæstes forbrydelse.
Rutsker sogn.
3. Boe Andersen – 5-0-5
5. Lars Hansen – 9-2-6
9. Peder Ødbersen – 11-1-15½
10. Jacob Ibsen – 19-5-12, derfor er han indstævnet til selvejerrettigheds forbrydelse.
11. Anders Larsen – 12-1-0
16. Halvor Engelbretsen – 6-4-12
26. Peder Hansen – 8-0-13
29. Jens Monsen – 12-4-14
30. Peder Poulsen – 8-1-12
31. Lars hansen – 7-1-7
34. Hans Jensen – 3-1-5
35. Lars Hansen – 6-2-8½
36. Laurs Torsen – 0-2-11
40. Jacob Hansen – 10-1-2
41. Erick Pedersen – 9-1-7½
42. Povl Aagesen – 7-1-1
43. Jep Jørgensen – 5-0-61½
44. Hans Larsen – 9-4-15½
45. Hans Andersen – 0-2-11
46. Mons Pedersen – 11-3-14
48.Jørgen Andersen – 7-1-9½
Vorneder
2. Esper Monsen – 6-4-15½
3. Peder Erichsaen – 16-1-10½, derfor er han indstævnet til sit fæstes forbrydelse.
4. Laurs Laurs Enke – 15-2-15, derfor hun er indstævnet for hedes fæstes forfrydelse.
6. Hans Jensen – 0-2-13½
7. Niels Larsen – 3-5-10
Vangebo
1. Einer Engelbretsen – 2-1-0
4. Gudmand Pedersen – 5-4-4
5. Mikkel Olsen – 6-0-0
7. Morten Hansen – 5-5-0
8. Jens Johansen – 1-3-0
10. Daniel Hansen – 2-5-0
Olsker sogn
1. Jens Hansen – 19-3-12, derfor er han indstævnet for at miste sit fæste.
6. Laurs Pedersen 6-2-14
7. Laurs Jensen – 1-0-0
15. Anders Dircksen – 3-5-13½
16. Laurits Nielsen – 12-0-9
21. Hendrich Dirichsen – 7-1-10
Tejnbo
3. Marta Gives – 4-3-4
4. Jørgen Kielsen – 15-0-0
5. Svend Troyelsen – 1-4-8
6. Lars Ødbersen – 0-4-6
7. Hans Madsen – 4-3-4
Rø sogn
21. Ole Andersen – 8-1-15½
27. Povel Hansen – 4-1-15½
Amtskrivernes fuldmægtig stævnede Lisbet Larsdatter af Rutsker sogn for lejermål, som hun skulle have begået i 1714, ligeledes for lejermål i Rø sogn Giertrud Jensdatter, som hun skulle have begået med en bådsmand. Efter at blive pålag at gøre ed på angivelse af den rette barnefader, erkendte Giertrud Jensdatter, at det var en ungkarl fra Østerlars ved navn Jacob Pedersen, der boede på Bobbegaarden (kaldet Bobegaarden). Jacob Pedersen blev stævnet til at påhøre denne bekendelse. Giertrud nægtede at hun skulle have angivet nogen anden mand som barnefader.
Margret Espersdatter og Sidsel Jens Espers blev afhørt i Annike Espersdatters lejermålsag, hvor Niels Mortensen af Nyker var angivet som barnefader. Margret Espersdatter fortalte at hun var blevet bedt af sin søster Annike at gå til Niels Mortensen for at låne et øg, hvilket hun fik lov til – hoppen stod i udmarken. Det andet gå var hendes broders Jørgen Espersdatter. Hoppen blev afleverede til Margret Espersdatter ved Claus Christens stenbro i Klemensker, som Niels Mortensen havde befalet. Margret fortalte at Niels Mortensen udmærket vidste, at Annike Espersdatter skulle rømme til Nexø og hans øg skulle bruges hertil. Margret Espersdatter kørte vognen til huset på Ladegaards grund, hvor Annike boede. De kørte derefter til Nexø. Annike sagde at hun ville drage udenlands.
Sidsel Jens Espers fortalte, at hendes mands søster Margret kom ridende på et øg, som hun fortalte var Niels Mortensens. Derefter hentede hun Jens Espersens øg og vogn. Hun vidste ikke hvad de skulle bruge det til.
Margret Espersdatter fortalte at da hun var i Nykker for at låne en hest, så fik hun en af Niels Mortensen lejet hest som stod på udmarken. Niels havde sagt, at han gerne ville have lånt hende en af sine egne, men den var for let genkendelig, Han vidste ikke om hoppen kunne klare turen til Nexø og tilbage igen.. Niels Mortensen spurgte Sidsele Gammelsdatter som har Jens Espersen til ægte om hun ikke bar sin mands søsters barn til dåben og om hun ikke hørte, hvem han angav at være barnefader til sit barn. Hun fortalte, at hun kun havde fortalt præsten, hvem der var barnefaderen. Amtskriverens fuldmægt ønske hele sagen beskrevet inden sagen gik videre.
Kaptajn Niels Nielsen på amtskriverens vegne havde stævnet Hans Wefstsen for indgrøftning af udmarken. Der var valgt otte mand til at syne udmarken og Hans Wefstesen marker, således at der kunne ske en vurdering af marken. Der blev indkaldt følgende vidner til at beskrive udmarken og specielt grænserne mellem den 13. gård og fiskerlejet Vang. Det var Mads Pedersen Finne, Jørgen Hansen, Karl Aagesen. endvidere efterlystes gamle breve, der kunne oplyse noget om udmarken og ejerforhold.De otte mand fik ordre på at møde på åstedet den 26. august klokken 10 – de skulle se og høre om udmarkens grænser og de skal eftersøge gamle udmarksgærder. De otte mand skulle efterse hvor langt fra stranden det nye gærde var og beregne hvor mange tønder land Hans Wefstsen havde indtaget. De skal også se om der også findes udhus på det indgrøftede udmarksområde, samt om der var ageveje, som var blevet nedlagte. De skulle også se på andre gærder i Vester og ned til stranden og gærder i øst og synden for stengærdet. Samt gærdet mod nord og nordøst som adskiller udmarken til slottet Hammershus udmark, samt nordøst over mod Borregaard, hvor den til sidst grænser mod Olsker sogn. Der blev valgt otte mand til at undersøge udmarksjorder uden for den 13. gård op til Olsker sogn. De blev pålagt at møde på åstedet den 2. september kl. 10.
Anders Frandsen af Rønne ønskede at høre om Mikkel Monsen havde noget at sige mod kald og varslet, hvorefter Mons Høg af Hasle på hans vegne irettelagde hans skriftlige indlæg. Desuden ville Mons Høg på Mikkel MOnsens vegne have beviser på gældsforpligtelsen, for eksempel hvis ved at fremvise den salige mand Jens Hendrichsens regnskabsbog. Mikkel Monsen tilbød at afgive benægtelses ed.
Anders Monsen i rettelagde sit skriftlige indlæg i sagen med Niels Michelsen Møller. Niels Michelsen var ikke mød. Det blev pålagt ham at møde næste gang inden domsafgivelsen.
Lorens Pettersen af Sandvig mødte i retten og fremviste en skriftlig memoreal udstedt af Laurids Nielsen på Bækkegaard i Olsker, samt en ordre fra amtmanden, at Lorens Pettersen måtte gå i retten for Lourids Nielsen Beck i sagen om hans søn Niels Larsen Becks død, af dato 7. august 1715. Lorens Pettersen stævnede derefter Lave Andersen og hans hustru Karne Larsdatter på Bækkegaardden i anledningen af Niels Larsen Becks drab den 28. juli 1715. Petter Tisen af Svaneke fremlagde Lave Andersens skriftlige memoreal til amtmanden og den deraf følgende ordre om at Tisen kunne være Lave Andersens fuldmægtig i sagen. De indkaldte vidner blev separerede, som loven tilskriver. Lorents Pettersen indkaldte sandemand Lars Nielsen, Habedam og fire synsmænd, Anders Larsen smed, Anders Hansen, Hans Espersen og Hans Monsen. Endvidere indstævnedes Peder Andersen, Bente Hans Espers, Bente Steeners, Kersten Hans Mons, alle til at vidne deres sandhed om den stie som de så den 31. juli på sanden (?). Endvidere var stævnet Peder Jensen, Jens mIkkelsen og Anne Anders Hans alle af Olsker. Yderligere var stævnet Hagen Pedersen, som tjener på Habedams gaard og Svend Hansen, hvad de havde hørt Lave Andersen havde sagt om Niels Bæk, den 5. og den 6. og tyvende juli. Desuden stævnedes Jørgen Christensen, som boede hos Morten Davidsen i Rutsker. Formanden Anders Hansen på Kjørsegaarden sammen med sine medfølgere i rettelagde deres synsforretning på den 16. gård i Olsker på Niels Becks død den 3. august. Sandemanden tillige med sine 4 mand vedstod deres tidligere afgivne syn og sigtelse på Niels Larsen Beck den 31. juli.
Petter Tisen spurgte sandemanden og de fire mand om de kunne se hvem der havde dræbt Niels Beck ved at syne hans døde legeme. svarede at de ikke kunne se, hvem der var drabsmanden. Petter Tisen opponerede mod at Lars Nielsen var indkaldt som vidne. Han kunne ikke både være sagssøger og vidne i samme sag – endvidere ville Petter Tisen have sagen udsat til næste ting, da de var aften. Herredsfogeden ville ikke udsætte sagen, men lod samtlige vidner afgive deres ed.
Bodil Lars Nielsen bekræftede hvad hun havde sagt for de otte mand på åstedet. Hun havde anvist Lave Andersen og hans hustru som er skyldige i hendes søns død. Hun nævnte at da hendes søn for sidste gang gik ud af gården, havde han sin bøsse med og årsagen til at han gik ud var, at hans søster havde lovet ham brændevin, Hun vidste ikke om der kunne have været flere om mordet.
Lave Andersen og hans hustru Karne (der er Bodil Lars Nielsens svigersøn og datter) ville afgive benægtelsesed på, at de ikke havde truet hverken svogerene/broderen Niels Beck eller de gamle forældre. Lave Andersen sagde, at de gamle var nærmest gået i barndom. Lorents Pettersen nægtede at de måtte afgive ed, da ed kunne ikke gives mod ed og det som Bodil Lars Nielsen havde gjort var at bekræfte hvad hun tidligere havde sagt. Da den dræbte og Lave Andersen og hustru havde boet sammen i længere tid på gården, var de vigtigt at vide om tidligere stridigheder. Lorents Pettersen ville have Petter Tisen til at bekræfte, at Lave Andersen ville indgå forlig med Lars Nielsen om drabssagen. Petter Tisen ville ikke svare, men henviste til, at en fuldmægtig ikke kunne afhøres i sin egen sag.
Peder Andersen af Olsker bekræftede sit udsagn fra ottemands forretningen. Peder Jensen fra Olsker fortalte at samme dag som Niels Beck blev fundet var han kommet til Bækkegaarden, hvor de talte om Niels Becks død. Vidnet så så Karen Lave stå udenfor vinduer sammen med en kvinde fra Rø sogn. Han gik der ud og spurgte om hendes mand var skyld i Niels Becks død, sådan som rygterne ville vide det var. Hun havde svaret om det var ham, så havde han ikke været alene om det. Hun håbede på, at hun kunne forblive “løs og ledig” medens sagen kørte, hvilket vidnet mente, at hun ikke kunne være. Hun mente at det var bedst “hun så gik i skoven” sålænge sagen stod på. Karen Lave Andersen nægtede at samtalen var således mellem hende og Peder Jensen. Lorens Pettersen og Petter Tisen ville begge undersøge dette vidnesbyrd på næste ting.
Dernæst blev Trud Hansen afhørt og fortalte en historie om en snak han havde med Lave Andersen, medens han gik og mejede på sandemand Lars Nielsens eng. Her havde Lave Andersen fortalt om Niels Beck at han havde solgt hans eneste ko, han var så vred på Niels at han “gifue et lif fuldt afhug” ([=ville dræbe ham om det kostede hans liv]. Petter Tisen ville have alt hvad det var sket på tinget beskrevet, samt de otte mands forretning som havde fundet sted den 3. august på den 16. gård. Lorents Pettersen ville have at Lave Andersen og hans hustru skulle stille borgen. Dommeren tog det til betænkning. Den tidligere sag mellem Lars Nielsen og Lave andersen om rugsæden blev oplæst, hvorfor det konstateredes, at sagen blev forliget med, at Lave Andersen skulle betale Lars Nielsen 2 stakke rug. Sagen skal fortsætte på næste ting.
30. august 1715 – pag. 232a
Lars Gomløs af Hasle kom for retten og læste et pantebrev udgivet af Lars Torsen i Rutsker på 80 slettedaler.
Anders Frensen af Rønne læste en kaldsseddel på Mikkel Monsen på Simlegaard i Klemensker – sagen udsat til Lorens Pettersen fik amtandens tilladelse til at gå i retten for (? Mikkel Monsen)
Fuldmægtig Lorens Pettersen på Lars Nielsens vegne opponerede over, at Lave Andersens fuldmægtig Petter Tisen, som vel er i familie med Laves hustru, bruger udflugter og trækker sagen i langdrag, kroglover, forhanger etcx (lovens pag. 90, 10. kapitel). efter en længere disputs om de to fuldmægtiges lovlighed og deres handlinger. Dommeren afviste påstandene og pålagde to fuldmægtige at fortsætte afhøringerne.
Løfving Gieversen af Allinge fortalte at den søndag som Niels Beck blev jordet, talte han med Karen Lave Andersens. Han havde sagt til hende, at det var en “gruselig gerning er giort”. Hun svarede” Ja, det er saa”. Vidnet fortlate at rygtet gik, at det var hendes mand og hende, der havde dræbt Niels og at de heller måtte rømme fra øen. Karen Lave Andersens havde sagt, at hendes mand er ikke søvant, så de ville de ikke gøre. Karen havde sagt, at hvis det var hendes mand, der havde gjort det, så havde han ikke været alene. Karen Lave Andersen ville gå til Trud Hansen og Hagen Pedersen for at tale med dem om deres møde med hendes mand på Habedams enge.
Dernæst Anne Lofvings fortalet at hun tirsdagen efter at Niels Beck var jordet var hun på Bækkegaard for at tale med Lars Nielsen og hans hustru. De var ikke hjemme. I stedet gik hun ned til Lave Andersens. Han var ikke hjemme, men det var Karen Lavens. Anne Løfvings sagde at det var hendes mand, der havde slået hendes bror ihjel og det var bedst hun bragte noget af deres midler i sikkerhed. Hun svarede: “Bliver mine børn faderløse saa bliver de faderløse, men om min mand skal svinge (?) saa skal flere svinge (Hænges?). Men hvis det kommer så vidt kanhan hytte sig på Skoven (?). Så gik vidnet ud af stuen sammen med Karen Laves, imedens kom Karens Laves moder gående. Karen Laves sagde: “Der kommer den gamle djævel, som gaaer og Lyver paa os, hun skulle have tunget skaaret ud af sin hals” Hendes moder havde været hos Jens Pedersen for at tale om drabet. Han var var ikke bedre værd, end at blive slået på panden. Men hun var fortræstningsfuld, da der ingen vidner havde været. “Om hendes mand havde slaget 10 ihjel, så ville han ikke blive dømt, hvis der ingen vidner havde været til det.
Kirsten Hans Monsen i Olsker fortalte at en times tid efter at Niels Beck blev fundet ved stranden, så hun, sammen med andre, at der var både mandfolke og kvindfolke fjed, såvel som heste fjed (=fodtryk på stranden).
Dernæst Hans Espersen på egne og på sin hustrus vegne, at de havde set det samme som Kirsten Hans Mons havde vidnet. Og det var på samme sted, hvor Niels Beck var blevet fundet.
Jørgen Christensen af Rutsker fortalte at mandagen efter at Niels Beck var blevet jordet om søndagen, gik han mod Bækkegaard. Han talte på vejen med Anders Hansen. Han havde fortalt at hans hustru havde hørt fra Bente Steener, der havde set en mand og en kvinde på stranden. De havde en hest med sig, hvorpå det lå noget på. Kvinden havde henvendt sig til Bente Steener Engelbretsen, at hun skulle passe sig selv. Steener Engelbretsen sagde, at hans hustru aldrig havde berettet den historie for ham.
Haagen Pedersen af Olsker fortalte at han lørdagen før Niels Beck forsvandt gik han sammen med Trud Hansen og mejede på Tors engen. På marken op til gik Lave Andersen. Lave Andersen fortalte at Niels Beck havde solgt en ko til (kun) 10 mark til Mogens Clausen i Sandvig. Han var et skarn og alle vidste det om Niels Beck. Om en brav karl ville slå ham ihjel, så skulle han ikke høre ilde om det, havde Lave Andersen sagt. Lave Andersen benægtede at han havde sagt endsige tænkt slige ting om Niels Beck.
Der var ikke flere vidner til afhøring – de udeblevne vidner blev pålagt at møde på næste ting. De to mistænkte blev arresterede og deres bo blev pålagt at blive registreret og vurderet [Se Skifteprotokol nr. 16 for Landdistrikterne pag. 479b og 480a for den 16. september 1715 [værdi af deres bo var 26 daler]) Lave Andersen oplyste, at han havde solgt 5 tønder land. Han ejede derfor intet som kunne beskattes . Herredsfogeden ville have de to arresteret indtil sagens dom blev afsagt. Petter Tisen pointerede at Lars Nielsen var ganske uvederhæftig og kunne næppe betale for arrestationen. Herredsfogeden forlagt kaution for de to, hvis de skulle kunne slippe for arresten.
Anders Fransen fra Rønne angav de skiftebreve efter Jens Hendrichsen, som angav hvad Mikkel Monsen på Simlegaard skyldte ( 2td. rug, 6 tønder havre og klingende mønt i alt 4 sld. – alt i alt 18 daler 3 mark. I egen person var Inger Andres Fransen mødt og forklarede at da hendes afdøde mand Jens Hendrichsen og Mikkel Monsen blev der udført regnskab, men efter hans død, havde Mikkel Monsen ikke betalt noget som helst. Mikkel Monsen var ikke mødt, hvilket han blev pålagt at gøre til næste ting. Mons Høg, på Mikkel Monsens vegne, bad om at få sagen beskrevet.
Herredsfogeden efterlyste herredets bønder om noget havde betalt skatterne i flg. sidste tings restanceliste. Ingen var mødt, hvorfor Herredsfogeden lod sagen gå til doms.
Niels Mikkelsen vil svare på ? på næste ting.
6. september 1715 – pag. 237a
På amtskriverens vegne kom kaptajn Niels Nielsen og stævnede en ungkarl Jacob Pedersen i Østerlars på Bobbegaard for at have begået lejermål med Gertrud Jensdatter i Rø. Hun havde angivet ham som barnefader på tinget den 16. august. Gertrud Jensdatter var ikke mødt, men Jacob Pedersen var derimod mødt. Han vedkendte, at han var den rette barnefader til Gertruds uøgte barn, men da han var soldat ved det 2. nationale kompagni under Claus Kofoeds kommando og havde været på Christiansø i alt henved otte år, så mente han var fritaget for lejermålsbøde og kirkens disciplin for første gangs lejermål. Niels Nielsen ønskede herrredsfogeden afsagde dom i sagen.
Kaptajn Niels Nielsen havde stævnet tre vidner til at vidne om den jord, som Hans Wefsten (13. gård Kjølleregård i Rutsker) havde indhegnet. Første vidne var Mads Finne, der bekræftede hvad han havde sagt på åstedet for de seks synsmænd. Hans Wefstsen vidnede at den gamle dybe hulvej der lå ovenfor vang nu var stengærde og dyrket på begge sider. Jørgen Hansen og Carl Aagesen vedstod, hvad han havde sagt på aastedet for de seks mand. Aagesen bekræftede at vejen ned til Vang var brugelig og der var stengærde på begge sider. Amtskriverens fuldmægtig fik derefter et tingsvidne på de de sekd tilsynsmænds forretning. Det sidste punkt om den fælles græsgang måtte afvente herredsfogedens opkendelse. Peder Christensen vidnede om at han i sommer havde kørt på den vej, der førte til Vang og som ligger ved Peder Nielsens hus – dette bekræftede Jørgen Larsen. Den lægger tæt ved Skjøtte Vold (?), Hans Wefstsen ville føre Knud Nielsen fra Løsebæk, Hans Jørgensen og Løvind Giversen som vidner på næste ting.
Lorens Pettersen ville føre flere vidner i mordsagen bl.a. Bente Steeners, men beklagede sig over at vidnerne havde sagt, at de intet vidste om sagen,selv om det ikke kunne være rigtigt. Han måtte finde sig i denne fornægtelse eller udeblivelse. Men ud fra de få vidner stod det klart, mente Lorens Petersen, at mordet var blevet begået af Lave Andersen og hans hustru. Lave Andersens fuldmægtig Petter Tisen anklagede Lorens Petersen at at have lagt ordene i munden på vidnerne. Lorens mente at det var Petter Tisen opgave, at de bevise, at de havde vidnet fask. Et vidne Mons Pedersen fra Løsebæk var en af dem, der havde “glemt” at møde, men som nu var mødt på tinget.
Mons Pedersen af Løsebæk fortæller (pag. 239b): ”at Søndagen til forn som Niels Beck blef borte om Søndagen, var Mons Pedersen tillige med Niels Beck, om bedxxx af Rasmus Lars quinde i Allinge, at de ville tage op til Lave Andersen oc ansee dend Skade som var giort paa hendes havre, som hun hafde saaet paa Beckegaardsgrunden. Da Mons Pedersen oc Niels Beck kom saa nær, at de saa Lafue Andersen, da sagde Niels Beck til Mons Pedersen, at hand vilde gifue hannem 2 mark om hand vilde tage hen til Lafue Andersen, huor til Vidnet suarede Nei, hand iche kunde det eene ud rette – Mens hand skulle tage med, oc dersom hand iche havde villet, kunde hand hafye sagt ham det før, saa kunde quinden taget en anden der til. Og sagde Vidnet at han skulle tage med oc høre hvad hand sagde til Lafue, da sagde Niels Beck: Ieg ved iche huilke xxxx (han havde ladet Lave Andersen stævne for manglende betaling for gården) Da kom vidnet til Lave, oc hand hafde udret sit erinde hos Lave Andersen, sad vidnet tvert paa Hesten, oc hafde en stryge spun i Haanden, da tog vidnet stryge spaanen i Veiret oc Vidnet falt af Hester, der hand vilde slaget Hesten med Stryge spaanen. Saa sagde Lave Andersen til Vidnet, haver ieg saa ondt paa dig som paa Niels Beck, da skulle ieg gifue dig saa meget som du hafde behof, O skarn sagde Vidnet, du est iche Karl der til, jo sagde Lave, ieg er iche saa Vag som du halder mig for. Saa bad vidnet Tafue, at hand skulle tage op til Vandale [skovklædt dal syd for Sjælegaard i Olsker], der ved Nor Rasmus Lars Quinde, oc huged brende som Niels Beck hafde viist hende, da sagde Lave Ney, Gud gifve fanden tage der op, Lader ichun Niels høste, hand skal iche lenge have det Korn, som hand haver nu. Da sagde Vidnet til Lave, du faar Vel andet at Vidne, Naar du kommer med hannem til Tinge, om gaarden. Ja, jo, sagde Lave til Vidnet: Hand kom der iche endnu, hand skal faa Skam paa Panden førsten Evig ulykke, vidnet sagde, at hand sig videre i den sag ei kunde erindre.
Lave Andersen gandske benegtede aldrig at have sagt, det som Mons Pedersen nu har foregifuet oc udsagt, Men ere Lave Andersen usandfærdig paa sagt, oc herom videre refererer Lave Andersen sig til Lovens Pag. 111 – 21 Art: Det som Mons Peders eller ei foregifue, at Niels Beck skal have udvist Rasmus Lars Quinde brendsel udi eller ved Vandalle, Siger Lave Andersen, at der ingen ejendom til d. 16. gaard Bechegaarden i Storedale, saa dette kand sees, at det er usandfærdigt, tillige med det andet som Mons Pedersen nu har udsagt, Saa kand ij fornemmes af Mons Peders egen udsagn, at hand ere Lave Andersen antagonist, oc arvinds Mand, saa som hand self foregifuer at have Løfftet sin strye spaan for at vilde slaget Lave med den saa som Mons Peders, da var ganske drucken, saa hand falt af Heste. Petter Tissen begierer Paa Lafue Andersens Vegne, at hand maatte faa udtag, af huis i dag saa velsom i dag 8te dage er ført eller nu bliver ført, saa vel hand føre sit endelig Suar, naar sagsøgeren høyt faar fat huis hand have Lorentz Pettersen formeenner ji fuld kommelig, at alle udi denne drabsag faat Vidnesbuird som edlig deres Sandhed haver Vundet, oc fuldkommelig ved Magt staar i allemaader; intil de af Petter Tissen, eller Lave Andersen blifuer ofuerbevist at deres Vidnes Buird er usandt, oc Lave Andersen oc hans Hustrus benegtelse, ellers eed aftagelse iche maa eller kand gielde mod de førte Vidnesbyrd og de om Lovens klare Punkter, oc det Petter Tissen her ved Retten har sig tit Mons Pedersen i Løsbæk som en afvids Mand imod Lave Andersen, oc beskylder vidnet at da vere drucken, bestaar af ganske usandferdighed, oc icke i ald hed enten Petter Tissen eller hans principal Lave Andersen skal kunde sin andførsel oc paastand sant at være. Mens er usant paa det som vidnet Mons Pedersen udi sit aflagde vidnesbyrd kaldt om Vandale, bestaae saaledes, at vidnet icke vxxx Mark bekient, enten det kaldes Vandale eller Krobbedale kunde vidnet sig icke erindre, men et af de var det, er som Petter Tissen ej hafuer villet fuldlxxx Larus Peters paastand, efter lofuens pag. 90 10 art. Samme Laurs Pettersen, at det ey en uretfærdig sag hand sig……”
herefter disputs om lovens ord om sagens afvikling.
Lorens Pettersen krævede dom på næste ting, da sagen så havde kørt i 6 uger. Petter Tisen ville have sagen udsat i otte dage, således at han kunne få tid til at føre flere vidner. Lave Andersen var i arrest og kunne ikke selv forsvare sig. Lorens Pettersen bad om afskrift af sagen.
Sagen mellem Anders Fransen i Rønne og Mikkel Monsen på Simlegaard er forliget og sagen blev ophævet.
Herredsfogeden efterlyste Niels Mikkelsen, men forgæves. Hvis ikke han kom til næste ting, ville dommen blive afsagt.
13. september 1715 – pag. 242a
Dom afsagt mellem amtskriveren og kvindepersoner, der har begået lejermål
Sagen om udmarksjorden og Hans Wefstsen på den 13. gård i Rutsker fortsatte med vidner, som Hans Wfstsen fremførte. Først Knud Nielsen, der fortalte at den udmarksjord, som ligger udenfor Habedamsgærdet. Dernæst Hans Jørgensen fra Allinge, der ikke havde noget kendskab til den 13. gårds gærde, blot at han mente, at der måtte være fælles græsning, da han altid havde set meget kvæg i udmarken. Næste vidne var Løvind Giversen af Olsker, som havde boet på den 13. gård. Og Søren Giversen, som boede på den 7. vornedgaard mente at både den 13. 14., 15, 16 gård, samt den 5., 6. og 7. vornedgård betragtede de to udmarker som deres fortov. Han fortalte bla. at der var stengærde (slotsgærde) mellem slotsvangen og de to udmarker. Søren Gifversen havde boet i et udhus, der stod ved Habedams engs udmark, som hører til Hammershus. Da han boede der betalte han sin skat til kongen (amtskriveren), men han havde ingen ret til at noget brændsel uden han havde tilladelse fra sine naboer. [detaljer om retteigheder mv er svært tilgængelige og ikke helt forstået!] Sandemand Laurits Nielsen i rettelagde en otte mands skønning til sagen oplysning. Den stammede fra 13. marts 1711. Formanden Peder Bendsen afgav sin seks mands forretning om sagen.
(Drabssagen i Sandkås fortsat:) Petter Tisen læste en skrivelse til de otte mænd, dat 11. september.
“De otte mand som var tilsagt til at dømme i Niels Bechs drabssag spurgte sandemanden Lars Nielsen tillige med de 4 skiønnings Mænd, som hafde taget af Stranden den døde Niels Beck, og hannem Synet, om de iche tilstaar deres aflagde vidne om Niels Beck. Sandemanden Lars Nielsen tillige med de 4 syningsmænd vedstod i alle maader deres forhen endelige aflagde om den syn og sigtelse, Iligemaade blev tilspurgt Vidnesbyrdene som enhver udi drabssagen sig omvundet haver, om de icke jo vedstaar deres aflagde endeliges vidne udi denne drabsag i allemaader. Lars Nielsen paa egen og hans hustrues vegne deres forhen aflagde vidne, sandt at være i alle maader og ikke paaskyndet af andre mennisker, alle har giort ved eds og ved kyndighed. Og paa det bevis som Peder Andersen haver fundet paa Lave Andersens fyrsted. Og tilstaar Lars Nielsen at der er det samme brxx som findes paa (pag. 244b) hans bøsses ladestock, som hans søn Niels Beck med ud gick dend Søndag Morgen (da) hand blef borte. Peder Jensen i Olsker Sogn tilstaar sit vidnesbyrd i alle maade, og det som Petter Tissen ham sigtet for, at hand skulle strele sor sit ret sindige Vidne, huor for Peder Jensen formeener at Peder Tissen for slig ubevislig paa sagen bør at strafes og agtes,- Lofvind Gifversen paa egne og hans hustrus vegne vedstaar deres forhen aflagte aflagte Vidne sandt at være i allermaade og det Peter Tissen har beskyldt udi sit Indlæg Løvind Giversen og hans hustru for, at de skulle have vidnet usandt og løyenagtigt, formeener Løfvind Giversen for sig og sin hustru, at hvem som drest. Saadan paasage, tillige skal være dend samme indtil de det loulig beviser som staaer Lave Anders Indlæg,- Mons Peders af Løsbæk var tilstede, og vedstod sit forhen aflagte vidnesbyrd angaaende den drebte Niels beck og de ord og talle som Vidnet hørt af Lave Andersen. Det som staae i Lave Andersens Indlæg, at Mons Pedersen Lave Andersen Avinds Mand bestaar icke i Sandhed oc det xx at bevise, …
De ottemand afsagde deres forretning og Dom, efter deres op restelse tilfuld I mellem Lars Nielsen oc lave Andersen og hans hustru angaaende den dræbte Niels Beck, hvilke sluttelig af formanden lefverte Skrefven. Lorents Pettersen som fuldmegtig for sin principals vegne begierede de otte Mænds Dom oc afsagt beskrefven for at ret appellere til anden thing afsige til Concepanten ?- Lave Andersen bad oc Dommen beskrefven begierede.
Lars Nielsen af Beckegaarden fremviste et Bøsseløb som hand fant i Lave Anders Dam som lige lidt sønder for gaarden den i vest(?) endt vigt Mandag, som kand bevises .. fornødent giøres. Hvilket Bøsseløb nu dem self samme Bøsse som hans Søn, med udgick den Søndag Morgen hand blev borte, og begierede i Dommens agt maa indføres, hvilket løb var med sin fulde ladning.”
Anders Monsen ønskede dom over Niels Mikkelsen. Da han ikke var mødt blev sagen taget til doms.
Jens Jensen af Klemensker (den 29. gård Bjergegaard) stævnede sin nabo Jens Hansen til otte mands opkrævelse ang, Stor Engen, som er udrettet to steder og avlet på engen uden tilladelse. Hans Bendsen blev formand for de otte synsmænd, der skulle møde på aastedet den 23. september og syne eng og jord ud for den 28. og 29. gård i Klemensker.
20. september 1715 – pag. 245bLæst kgl. forordning om strandede skibe, dat. 21. marts 1705.
DOM (pag. 245b) over de bønder, vorneder og fiskere som skyldte skat den 1/1 1715 til amtskriveren.
DOM (pag. 246a) over Giertrud Jensdatter i Rø sogn for begået lejermål med Jacob Pedersen i Østerlars sogn. Hun idømmes bøde på 12 lod sølv. Hvis hun ikke kan betale. så skal hun være dømmes til Spindehuset, hvor hun skal forblive indtil bøden er betalt.
DOM (pag. 246a) over Lisbet Larsdatter i Rutsker for begået lejermål med en bådsmand, som ikke er navngiven eller navn på det skib han farer med.
DOM (pag. 246a) over Annika Espersdatter i Klemensker for begået lejermål. Hun var mømt fra landet, men straks kommet tilbage. Hun havde angivet Niels Mortensen af Nyker sogn – hun idømmes alm. bøde på 12 lod sølv (eller 6 rd). Hvis hun ikke kan betale skal hun i Spindehuset, så længe hun ikke har betalt bøden.
27. september 1715 – pag. 246b
Amtskriverens fuldmægtig kaptajn Niels Nielsen stævnede den 31. gård Lars Hansen i Rutsker til kontravidner til vidnerne den 19. juli 1715 vedr. Krummemark og det fællesskab som de havde sammen med den 33, gård og dets beboere i Rutsker. Jens Hansen fra Østerlars vidnede, at han for over 50 år siden var hjemme hos sin stedfader Hans Larsen, som boede på den 31. gård, hvor nu Lars Hansen bor. Han fortalte, at hans stedfader havde fortalte, at han havde pløjet et stykke jord ved spangen (bækken) vestud med et gl. dige. Han brugte det til lin. Nu hvor han havde pløjet det, kunne han beholde jorden, bare den 33. gård kunne beholde den frie udfart til Krummemark. Deres vej til udmarken gik over Spanden. Den del af Udmarken som dengang tilhørte den 33. gård, gik fra Hans Larsens vester ladestolpe og vesten til Mikkel Tyskes udgærde. Mikkel Tysk boede dengang på den 7. vornedgaard i Rutsker. Der var tre stene som markerede markskellet fra den 7. vorned til den 33. gard, og den (kaldtes) 33. gårds udmarksgærde. Han fortalte om den enighed der var imellem den 31. gård, 33. gård og 7. vornedgård om fædriften ind på Krumme udmark. Der omtaltes en mand ved navn Laus Simmensen (30. gård) der havde ret til fædrift fra den 31. gård, hvor spannet lå og derfra var adgang til udmarken. Hans Hansen kunne huske 60 år tilbage og at der på Bakkegaard, som er den 33. gård i Rutsker (idag kaldes den Risegaard – Bakkegaard er den 34. gaard), havde fri udfart til Krumme udmark. Han vidste ikke om der dengang var ret til at skære tørv og hugge ene. Claus Clausen huskede også 60 år tilbage i tiden, hvor den 33. gård kaldtes Bakkegaarden og Peder Ibsen boede der. Han havde fri uddrift af sit kvæg på udmarken, men blev nægtet det af Hans Jørgensen, som boede på Rosendale. Peder Ibsen klagede til tingfogeden, som arrangerede et gærdesvide. Tingfogeden sørgede for at den 33. gård fik uhindret adgang til udmarken. Han forklarede at den 31. gård delte udgærde med den 7. vornedgaard. De brugte ikke udfarten ved Spange (de vovede det ikke?). Hans Nielsen fortalte at han for 9 år siden tjente Anders Hansen på den 33. gård i Rutsker. Gårdens svin og får gik da på Krummemark, da der var ingen andre steder at lade dem gå. Han mente ikke, at der var nogle naboer der var modstander heraf. På den tid var der ingen udgærde til gården. Mikkel Hansen fortalte, at da han kom til at bo ved Krumme Udmark, havde Anders Hansen (33. gård) haft sit kvæg, får og svin på Krummemark af og til på sommeren – han havde drevet dem ud om morgenen og ind om aftenen. Mikkel Hansen havde forleden år fået besked af sin husbonde Hans Jensen, at han skulle “opgrøfte” det gamle sædvanlige udmarks jorddige. Han mente ikke at Lars Hansen brugte spandet, men havde fri udfart via det vester gærdes (led). Jens Ibsen erklærede, at han intet vidste om Krumme Udmark. Ole Jensen fortalte at han havde boet på den 7. vornedgaard i 5 år. Anders Hansen havde i den tid drevet sine får ud på udmarken via Spandet, medens hans naboer Lars Hansen og Hans Jensen brugte det vester gærde til at drive deres kvæg ud på udmarken og dermed over Ole Jensens grund og hen til Hans Jensens udmarksled. Kaptajn Niels Nielsen udbad sig herefet et tingsvidne.
Formanden Peder Bendsen med sine 5 medfølgere aflagde sin beretning om udmarken mellem Vang fiskerleje og Hans Wefstsen. Han fremlagde også en dom fra Nørre Herredsting fra 11. juni 1680, Samt et 8 mands dom fra 13. marts 1711, samt en 13 mands attest fra den 10. august 1715.
Mads Clemmen Engel lod læse et pantebrev på 100 sld udstedt til ham af Peder Hansen på den 26. gård i Rutsker
11. oktober 1715 – pag. 249a
Læst kgl. forbud mod handel med Hamborg og Altona så længe sygdomme raser.
Dom afsagt mellem Anders Monsen og Niels Mikkelsen. Skal senere indføres i protokollen.
Amtskriverens fuldmægtig kaptajn Niels Nielsen ønskede at fremlægge oplyninger for formanden og de otte mand, som var valgt til at dømme i skelsag mellem den 29. selvejergård og den 28. kgl. vornedgaard i Klemensker. De skulle atter møde på aastedet 23. oktober 1715 og afhøre kontravidner vedr. markskellet.
Holtsførsten Hans Christensen anmodede i flg skovforordningens 13. kapitel herredsfogeden om at vælge 8 forstandige mænd til at besigtige skovene i Nørre Herred – såvel selvejere som vorneder. Det skulle synes om skovene var vel indhegnede og om der var fældet træer, som ikke var anviste eller stemplede. Endvidere skulle egetræerne opserves nogen agern derpå findes og om olden kunne beregnes. De otte blev valgte og fik pålagt at møde hos Anders Kastens i Klemensker den 21. oktober ved solens opgang. Tingbudene blev pålagt at underrette samtlige beboere på de respektive kirkestævner, således at ingen kunne være i tvivl om synsforretningen.
Mons Jensen af Rutsker stævnede korporal Lars Torsen på den 36. gård i Rutsker for gæld til Mons Jensen, Hans Jensen og Peder Jensen. Lars Torsen var ikke mødt, hvilket han blev pålagt at gøre på næste ting.
Korporal Hans Torsen af Nyker sogn stævnede Lars Torsen 1. gård i Rutsker for gæld. Lars Torsen var ikke mødt. Hans Torsen fremlagde en obligation på 30 sld. af dato 28. februar 1703.
19. oktober 1715 – pag. 251a
Læst kgl. forordning om udførsel af heste til Rsotock og kongens arme var tilladt. dat. 3. september 1715.
Transskript:)”For retten fremkom Lorens Pettersen som fuldmegtig at tale paa dend drebte Niels Becks dødsfald, og beviste med kaldsmændene Peder Diecksen af Olsker sogn, og Veidick Haagensen af Rydsker sogn, at have for Lars Nielsen i Beckegaarden i Olsker Sogn til i dag indstefnet Lave Andersen og hans hustru af Olsker Sogn saa velsom deres fuldmegtiget Petter Tisen boende i Svanniche til Nørre Herreds Ting med 8te dages Kald og Varsel at møde, vidnesbyrd at ansøre, angaaende dend drag sag som Lave Andersen og hans hustrue er sigted og sag gifven for, til spørgsmaal at svare, med vidre da kand fore falde.
Som vidnensbyrd indkaldtes Lars Pedersen Bødker, Peder Andersen, Jacob Pedersen og Rasmus Jensen, Hans Espersen, og Jep Markussen. Men som Jep Markussen, for svagheds skyld, iche til Tinget i dag kand komme, saa haver toe anførte Peder Andersen i stedet for Jep Mortensen hørt forn. Ord som Jep Markussen skulle vidnet tillige med Hans Espersen, at vidne deres sandhed, saa velsom Mons Jensen af Olsker saa vidt som dennem kand vere bevist udi obenmelte Sag, oc suare til huad spørgsmaal dennem kand blifue tilspurt om, saa vel som og kaldsmendene have efter fuldmegtigen paa sin principals vegne vor et tingsvied herefter begieredes. Hvilke stævnemaal kalds mendene ved Eed afhielede at de saa ledes haver stefnet, som indført er oplest er. Saa efter Edens lydelig oplæsning fremstoed Lars Pedersen Bødker, og vant ved Eed med opragt finere efter Loven, saa ledes, at nu i arest sat denne sommer 1715. Sad vidnet til Peder Arreds i Olsker sogn, kom Niels Larsen Beck tillige med Claus Finde til Peder Arredsen og da var forn. Personer ved en half Ruus, og da bad Vidnet Lars Pedersen, Niels Beck at sede hos sig med de andre som da var forsamlede, og mendene han sad hos vidnet N.L. sad hos Vidnet, da bejamrede hand sig oc sagde, hand skulle gaa hiem i aften, mens iche tord, fordi hand frygtede sig for dend trussel og undsigelse som hans svoger Lave Andersen og hans hustru Karen Laves have trued oc undsagt hannem paa hans Lif, og iche torde gaa hiem enten nat eller dag, uden hand hafde noget menneske at følge med sig, Og da det led noget ud paa aftenen begierte Niels Beck af for vidne, at hand vilde følge ham hiem, hvor til vidnet det bejaede, Mens da Niels Beck fornam at vidnet vel noget beskienket, saa torde hand iche tage vidnet hiem med sig, og sagde Ney. Vi tør iche gaa Hiem, nu er det Nat, kommer vi nu saa er det til fare, min svoger Lave, og min søster Karen de slaar os begge i hiell, og da vidnet det hørte af Niels Beck, da forskaffede Vidnet Niels Beck Logement til Peder Arres dend Nat, og siden Niels Beck var dreft, kom Vidnet Lars Pedersen til Lave Anders snoger Hans Nielsen, og da de kom i tale sammen om dend nu drebte Niels Beck imidlertid, at tallen dennem i mellem folk, svarede Hans Nielsen oc sagde Vil ichun Lave Andersen oc Hans Hustru tage deres børn med dem oc tage deres Vey.-
Der nest fremstoed Hans Espersen som iligemaade vant ved eed efter Loven, at dend Søndag som var den 28. juli, at Niels Beck blef borte, og da dend dag Lave Andersen elste børn, en pige ved 11 aar, og en dreng 9 aar unge berettede for vidnet nu for en kort tid siden, at fornævnte børn fornævnte søndag kom hjem med deres qvæg af Marken, som de havde vogtet, da kom deres lille søster til dem og sagde, Moder, Jeppe og Fader slog morbroder Niels i hjel ved bager ofnen, da hand skulle tage en pibe tobak an, og da børnene ind kom til moderen, spurgte de moderen hvor morbroder Niels var, da sagde Moderen, hvad kommer det dig ved, Hug ey etc. Og samme søndag gick deres forældre Lave og hans Hustru ned udi en Ellebeck, som var noget neden for Gaarden oc forbød børnene at de iche skulle talle der om. Videre bekiente Børnene, at det var en aftenstund eller 2 førend Niels Beck blef funden i stranden, saa gick faderen Lave Andersen og hente deres heste og stillede dem udfor gaarden i en lycke, og da Lave Andersen og hans hustru havde faaet Mad silde om aftenen, sagde Karen Laves til lave, vi skulle have staall paa os i aften, da tog Lave sin Knif paa sig oc Karen Laves en sy Naal, oc som oc en Suøbe i Haanden, da gick de ud af Stuen, steget forstuedørren til, oc forbød børnene at de nogen skulle luche ind, enten fader eller moder, eller hvem der kom oc bancke paa, ej heller suare om nogen Raabte, oc da forældrene var udgaaede, hørt de en tummult udi Ny stue huus, og syntes der med paa Maallet at Hans Nielsen, som er Laves Svoger, der med skulle voren, men iche saae hannem formedelst de maatte iche komme ud, og ungefær en 8te dage tilforn førend Niels Beck blef drebt, gick hand udfor Beckegaarden, sagde Karen Laves om Niels Beck, dit Pandebeen skal snart blive krysset, kand vi ichun faa leilighed der til, siden skal vi faa gode Raad med de gamle. Videre sagde drengen, ja Fader oc Moder haver sagt, at de vil slaa dem alle 3 paa panden baade Morfader, Morbroder og Mormoder, og videre sagde børnene lidet efter N.B. blef funden bejamrede Lave Andersen oc hans hustru sig oc sagde det blifuer vel intet andet en Vi, som var deres forældre, kommer vel til at dø for Niels Beck igien fordi har faaet vist lige som gierningen til gaaet. Skam faa den gl. Præst der som hand ligers hand maatte læse Velsignelsen ofver os, da for han ald ulycke hengt ofver os.-
Dernest fremstod Peder Andersen, og Vant efter lige svorn Eed efter Loven, ord efter andet som Hans Espersen forham omvundet haver, hvilket i alle maade blef vedstod af Peder Andersen. Ydermere Vant bemelte vidne Peder Andersen at hand Saae da Lars Nielsen i Beckegaarden optog et Bøsseløb med en tornskiære udi en Dam som var lige uden for Lave Anders Forstuedør, da sagde Lars Nielsen da hand fick bemeldte bøsseløb at see, det er mit bøsseløb som min Søn Niels Beck udgick med dend Søndag Morgen hand blef borte, oc Ladningen var i samme bøsseløb, da saa til forn. Nock fremstod Jacob Pedersen som og vant sin eed med op ragte finger efter Loven, saa leedes, at det var en Søndag Morgen efter at Løvind Giversen havde vunde det under Nørre Herreds Ting, kom fornd. Løving Ind i Lave Anders Stufue, da Vidnet tillige med andre hafde Vagt for Lave oc hans Hustru. Imidlertid kom Løving, og Karen Laves i talle sammen om det Vidnesbyrd, som Løving hafde aflagt, da sagde Karen Laves til Løving huorfore du dig Fanden i Vold, Nej, saa men giorde ieg iche, fordi du sagde saadant for mig. Da sagde Karen Laves, en deel, kand vere sandt, oc en deel iche, huilket Karen Laves oc self ved stoed;
Dernest fremstoed Rasmus Jensen som vant ved Eed med opragte Fingre efter Loven, og vedstoed samme forhen anførte ved som Jacob Pedersen forhen om vundet have, som i alle maade bestaae i Sandhed, Endnu fremstoed Mons Jensen som iligemaade ved eed opragte fingre efter Loven, at da dette formeldte Bøsseløb af Lars Nielsen blef funden i en Dam ud for Lave Anders dør, da hafde Vidnet Mons Jensen vagt der, og saae at Lars Nielsen stoed i bemelte Dam op paa sine Laar i Dynd oc Vand og Lette, og fant saa et Bøsseløb, som Lars Nielsen sig vedkiente, og sagde det var det samme Bøsseløb som Var paa hans Bøsse, da hans Søn Niels Beck med udgieck dend Søndag Morgen da hand blef Borte og Ladningen var i samme Bøsseløb,-
Dernest fremstod Peder Dirchsen og vant ved Eed med opragte Fingere efter Loven, at i dag aatte dage, da hand hafde Vaaren der stævnede, da vidnet skulle legge Sadelen paa sin Hest, da sagde Karen Laves, om sin Moder: Defuelen for i Hendde oc beseste hendi hun aldrig gav got mere ondt, og sam Lave Andersen og hans hustru af har benegtet de for hen anført Vidnesbyrds ord, saa begier Lorents Pettersen paa sin Principals Veige at uvilligt Tingsvidne begierede og vil besvaare vidre ved poster ved skriftlig Indleg til Lands Tings Retten.”
Laurits Torsen kom på Hans Torsen og Mons Per? vegne og udbad sig sagen beskrvet.
25. oktober 1715 – pag. 253a
De otte mænd, der havde opgaven at syne skovene i Nørre Herreds aflagde deres forretning.
Hans Jensen på den 60. gård i Klemensker stævnede amtskriver Hans Henrk Skaar til otte mands opkrævelse vedr. jord mellem den 59. gård – kongens gård (Claus Hjort, ) og den 52. gård (Mogens Ibsen) i Klemensker. Denne jord bruges af den 52. gård, som er kongens gård, men som retteligt tilhører den 60. gård, mener Hans Jensen. Claus Hjort og Mogens Ibsen var stævnet til at at høre og blive afhørt om sagen. Hans Jensen vill have skellet fastlagt mellem den 60. gård og den 59. og 52. gård. Striden er opstået ved at det udhus, som er opsat af den 60. gård, tilsyneladende har kålhave på den 59. gårds område. Synsforretningen fik til opgave at fastlægge skellet omkring dette udhus. De otte mand blev pålagt at møde på åstedet den 5. november og efterse den gl. dige, grøfter og markstene. Naboer og folk, der har kkendskab til gamle tider, skulle bliver indstævnet. Samtidigt blev breve og dokumenter efterlyst, hvis de kunne give oplysninger om skellet mellem disse tre gårde. Som formand for de otte synsmænd valgtes Lars Thorsen fra Rutsker.
Lars Thorsen lod ved sin søn Thor Larsen læse et skriftligt indlæg i sagen mod Mogens Jensen og mod Hans Thorsen i Nyker. Mogens Jensen ville fører vidner i sagen på næste ting
8. november 1715 – pag. 254a
Kaptajn Niels Nielsen mødte på amtskriverens vegne i sagen om markskellet mellem den 60. selvejergård og 59. gård, der er kongens gård i Klemensker. Otte mandsforretningen blev aflagt. På åstedet var markskellet påpeget og vidnerne skulle nu bekræfte deres vidnesbyrd på tinget og svare på spørgsmål. Hans Jørgensen af Hasle, Lars Nielsen, Ole Jensen, Niels Jørgensen på sin hustrus vegne, Anders Pedersen, Mads Hansen og Hans Larsen aflagde ed på, at deres udsagn på åstedet var sandt. Følgende var ikke mødte: Rasmus Eriksen, Hans Jensen, Peder Bendsen, Mons Pedersen og Johan Holst af Rønne – de skulle møde på næste ting og vedstå deres vidnesbyrd.
Imarkskelsagen mellem den 28. og 29 gård i Klemensker ønskedes udsat, hvilket formanden Peder Bendsen tillod.
Peder Jensen irettelade sit skriftlige indlæg mod Lars Thorsen i Rutsker, som blev læst. Dernæst Mons Jensen fremlagde et vidnesbyrdsseddel af 7. november. Korporal Hans Thorsen i Nyker fermlagde sit skriftlige indlæg mod Lars Thorsen. Herredsfogeden efterlyste Lars Thorsen, som ikke var mødt. Herredsfogeden måtte herefter tage sagen til doms.
22. november 1715 – pag. 256a
På amtskriverens vegne kom kaptajn Niels Nielsen fremstillede vidnet Peder Olsen af Nyker ang. markskelsagem mellem den 28. og 29. gård i Klemensker. Han fortalte at han for 11 år siden lejede Peder Olsen en eng af Jesper Jensens enke i Klemensker. Samme eng, kaldet Pelledalen, havde Peder Olsen lejet og høstet i 3 år. Engen lå lige ovenfor Højen og norden for ageren til to stene … ? uden nogen forbydelse. Jens Jensen lovede at svare på forskellige spørgsmål på næste ting.
Aastedsforretningen ang. markskellet mellem den 59. og 60. gård i Klemensker skulle bekræftes på tinget. Vidnerne Rasmus Eriksen og Hans Jensen vedstod sine vidnesbyrd sagt på aastedet. Hans Jensen (60.gård) bad vidnerne bekræfte at den sten som Lars Nielsen havde udpeget vitterligt var markskelstenen. De to vidste det ikke. Derefter var det Peder Bendsen, Johan Dickrick Holst og Mons Pedersen der vedstod deres vidnesbyrd fra aastedsforretningen. Kaptajn Niels Nielsen ville have deres vidnesbyrd underkendt og prøve at påstå, at de tre havde været berusede af øl og brændevin hos Haagen Hjort i Rønne., hvilket de benægtede. Niels Nielsen ville have Mikkel Pedersens udsagn om markstenene kendt utroværdigt, også fordi han mente, at Mikkel var dømt fra sin ære. Peder Bendsen ville mene at man kunne spørge Mikkel Monsen og Anders Ercksen i Risby, der kunne bekræfte Mikkel Pedersens udsagn (?).
Lars Thorsen i Runtsker aflagde sit skriftlige indlæg mod Hans Thorsen i Nyker og et skriftligt indlæg mod Mons Jensen. Mons Jensen ville svare på næste ting.
Peder Madsen i Bodilsker sogn lod ved Johan Holst af Rønne opbyde sin myndling Marta Hansdatters arvepart efter hendes salige fader Hans Mortensen i Klemensker, som boede og døde på den 48. gård den 18. juli 1715 – bla. en kobberkedel på 9 skålpund, faderens ifareklæder i kraft af en grå kjole med grønt underfor af valmel, jordepenge 12 sld. samt meget andet.
6. december 1715 – pag. 258a
Jens Jensen i rette lagde et skriftligt indlæg mod Jens Hansen. Amtskriverens fuldmægtig udbad sig en “Tydelig oc Renskrift” af sit indlæg ang. skellet mellem den 29. og 28. gård, således at retten betjente såvel som de otte mand kunne læse det. Det der var “ganske Maculert” saa ingen kand det læse.
Hans Jensen, der bor på den 60. gård i Klemensker, ønskde dilation (udsættelse) i markskelsagen.
Jens Bendixsen af Hasle stævnede Hans Mortensens enke Anne på den 48. gård i Klemensker for en fjerding saltet torsk til 1 sld., samt restbetaling for Jens Bendixsens hustrus vævning, hvor der skyldes 2½ mark. Anne sal. Hans Mortensen var ikke mødt.
Peder Madsen fra Bodilsker opbød sin myndling Marta Hans Mortensens arvelod for anden gang.
Korporal Hans Thorsen af Nyker til rettelagde et skriftligt indlæg mod sin broder Lars Thorsen i Rutsker.
Jens Wefstsen i Olsker efterlyste tre galt svin, alle tre havde det højre øre halvt afskåret tæt ved hovedet. Een er rød med hvid bælte og en anden er hvid med sorte pletter.
13. december 1715 – pag. 259a
Laurids Monsen (på den 1. gård i Klemensker) læste et skøde og købebrev på den 16. gård i Olsker, udstedt af Lars Nielsen den 10. december 1715. Lars Nielsen, hustru og arvinger sogte hermed gården for 550 slettedaler.
Lave Andersen som “var fangen” som var tilstede i retten, erklærede, at hans hustrus fader Lars Nielsens skøde på den 16. gård ikke bør og kan stå ved magt. Lars Nielsen kunne ikke modtage penge, førend der var faldet dom i sagen ved Landstinget. Lave Andersen ville bevise, at han havde flere penge stående i den 16. gård. Lave Andersens fuldmægtig Petter Thisen ville gøre krav på gården. Lars Nielsens fuldmægtig Lars Pettersen mente ikke at skødet kunne underkendes, da gården havde været tilbudt frænde Jens Pedersen. Derimod var det Lave Andersen der skyldte Lars Nielsen penge, hvilket snart skulle blive afklaret ved nøjagtigt regnskab. Salget blev godkendt.
Fangen Lave Andersen og hans hustru Karen blev repræsenteret af Petter Tisen af Svaneke. Petter Tisen stævnede Lars Nielsen og hustru på den 16. gård til spørgsmål og senere et tingsvidne at udfærdige. Desuden var Jens Pedersen på den 17. gård (Bakkegaard) i Olsker, samt Jørgen Christensen fra Rutsker. Anders Hansen på Hallene, Nicolai Pettersen, Lars Olsen tjenende på Dalegaarden og Jørgen Nielsen, Rasmus Olsen alle fra Olsker, Hans Olsen og Hermand Andersen af Klemensker. Laurids Pettersen forlangte vidnerne adskilt.
Det første vidne var Lars Olsen, der fortalte at han den søndag morgen da man eftersøgte Niels Beck, var han, før solen stod op, ude for at flytte sin husbonds heste. Derefter lagde han sig til at sove i Krobbedal. Men da der kom lidt regn stod han op og gik ned for at se til sin husbonds korn. Nedenfor Robbedale så han Laves vogte sit kvæg. Det var omkring 4½ time efter solens opgang. Han gik til sin husbonds gård og opdagde, at han havde miste sin nøgle. Han tog en hest og red tilbage for at finde sin nøgle, og en times tid efter, var Lave ikke ved sit kvæg. Laurids Pettersen mente ikke at det var bevis for Laves uskyld, da Niels Beck skulle være dræbt en ½ time efter solens opgang.
Jørgen Nielsen fra Olsker fortalte at han om søndagen før Niels Beck blev dræbt om onsdagen. Hans Olsen fra Klemensker kom til Jørgen Nielsens hus lidt over middag om søndagen. Han spurgte om han havde set hans øg på Tejns udmark. De ledte efter det og da de kom nord for Sandkås var det hen imod aften og de vendte om. På vej tilbage mødte de Niels Beck med bøssen på ærmet, har på hovedet, skindvest, hvide lærredbukser bunden om bærmen, et par hvide hoser og “lærsko” på. Da de spurgte hvor han var på vej hen, svarede han, at han var på vej til Allinge og Sandvig. Lorents Pettersen fortalte at Jørgen Nielsen var broder til Gotfred Nielsen, der stillede borgen for Karen Lave Andersen. Og at gotfred Nielsen var blevet afhørt om sagen på Hammershus Birketing. Lorents Pettersen mente at Jørgen Nielsen vidnede dette for at frelse Karen for sigtelsen for drabet. Han var altså et villigt vidne. Hans Olsen blev derefter afhørt og han bekræftede Jørgen Nielsens vidnesbyrd.
De øvrige indkaldte vidner (Anders Hansen fra Hallerne, Nicolai Pettersen, Rasmus Olsen og Hermand Andersen) var ikke mødte. Petter Tisen pålagde vidnerne til at møde på næste ting under straf for udeblivelse. Lorents Pettersen mente at da Petter Tisenhavde ført vidner til Hammershus birketing, så burde sagen stoppe og betragtes som færdig.
Formanden Lars Torsen forelagde for Hans Jensen og Claus Hjort, at de nu skulle fremlægge deres sidste indlæg i sagen inden de otte mand ville afgive deres dom., Hans Jensen fra den 60. gård i Klemensker fremkom at meldte, at han var venligt kommet overens med Claus Hjort på den 59. gård. Forliget var indgået i overværelse af amtskriverens fuldmægtigt kaptajn Niels Nielsen. Markskellet skulle gå fra Mads Hansens dige og tæt med den søndre ende af en ager, som Claus Hjort tilhører. Derfra går skellet midt igennem en kålhave mellem Hans Jensens udhus og Claus Hjorts udhus mod øst til det gamle dige, som altid har været betragtet som korrekt markskel. Jorden nord for hører til den 59. gård og jorden sydfor til den 60. gård. De otte mands dom er derved unødig.
Lars Torsen af Rutsker stævnede Jens Pedersen på Kyndegaard, korporal Hans Torsen i Nyker og Hans Svendsen i Rutsker til at høre indstævnte vidnesbyrd. Det var Hans Jensen på Rosendalegård, Tor Jensen, Hans Jensen, Peder Jensen på den 12. gård i Klemensker, sandemand og kvartermester Lars Nielsen i Olsker. Dernæst blev et vidnesbyrd oplæst af Peder Torsen på Gadebygaard i Østermarie . ?
Jens Jensen leverede en rigtig kopi af sit indlæg på sidste ting (nu læsbar kopi). Den blev leveret til de otte mands formand Hans Bendsen.
Peder Madsen fra Bodilsker sogn opbød for tredje gang sin myndlings arvelod. Da ingen ville modtage den, fik han udfærdiget et tingsvidne.
20. december 1715 – pag. 262b
Hans Svendsen af Rutsker med flere vedstod en attest der udloddede 10 sld. til hver af hans stedsønner til deres søstres sønner efter hans hustrus død. En skriftlig kontrakt blev oplæst og konfirmeret [ulæselige linjer…
Lars Torsen forsøgte at føre sin sag videre, men da herredsfogeden havde nægtet dette, da de alle havde indgivet deres skriftlige vidnesbyrd. Vidnerne kunne møde på næste ting og bekræfte deres udsagn.
Jens Bendixsen af Hasle mødte og tilkendegav, at han var blevet venligt forenet med Hans Mortensens enke i Klemensker. De bad om at sagen ophævedes.
- januar 1716 – pag. 263a
Landstingskriver Jens Lesler vedstod en af ham underskrevet attest og tilbød at afgive sin ed på rigtigheden. Landstingsskriveren undrede sig over Lars Thorsen tvivl om den oprettede skiftekontrakt mellem Hans Svendsen og hans afdøde hustrus arvinger. Lesler fremlagde udtog af Landstingsprotokollen, som var bevidnet af to mand. Lesler fik et tingsvidne og ville ellers ikke foretage sig noget mod Lars Thorsen, andet end at han ville forlange penge for rejse og tæring.
Anders Larsen og Carl Aagesen vedstod deres underskrift på det stemplede papir. Dernæst fremstod Lars Thorsens søn Tor Larsen, som var 21 år gammel, vedkendte sig en vidneseddel som Mons Høg og Hans Larsen skulle have udgivet. Peder Jensen ville nu have dom over Lars Thorsen og den sadel, som han havde modtaget og ikke betalt. Tor Larsen fortalte at hans fader Lars Thorsen var syg og ikke kunne komme på tinget. Lars Thorsen blev pålagt at møde på næste ting.
Hans Thorsen af Nyker erklærede at stadig ingen betaling havde fået af sin broder Lars Thorsen i Rutsker. Herrredsfogden optog denne sag til doms
24. januar 1716 – pag. 264a
Formand Hans Bendsen med følgere afsagde dom mellem den 28. gård (Jens Hansen) og den 29. gård (Jens ?). 5 dokumenter blev leveret tilbage.
Mons Høg af Hasle og Hans Larsen af Rutsker vedstod deres vidneattest fra 9. november 1715.
Hans Jensen fremlagde et skriftligt indlæg af indlæg af 24. januar 1716. Lars Thorsen var tilstede på tinget. En kopi af skiftekontrakten mellem Hans Svendsen og hans afdøde hustrus arvinger blev oplæst, samt attesten mellem Hans Svendsen og Hans Thorsen fra Nyker. Lars Thorsen fik fremlagt et skriftlige indlæg, dateret 24. januar. Herredsfogeden pålagde alle at møde på næste ting, fordi sagen skal afsluttes nu.
31.januar 1716 – 264b
Landstingsskriveren Jens Lesler mødte tilkendegav, at det annoncerede landsting ikke blev afholdt på grund af Landsdommerens svaghed.
Landstingsskriveren Jens Lesler mødte og angav, at der i Lars Thorsen, korporal ved kavaleriet og boende på den 36. gård, sidste skriftlige indlæg den 24. januar indeholdt adskillige uforskammede angreb på ham og hans attest, selv om at attesten er bevidne af to ærlige mænd Lars Thorsens sted fader Hans Svendsen og Lars Thorsens broder Hans Thorsen. Lars Thorsens påstand om at kontrakten ikke skulle være sand, skyldtes, at han ikke mente det var muligt, at udfærdige et renskrevet dokument samme dag som den var dateret. Lars Thorsens egen søn og stokkemændene havde været tilstede og set, at landstingsskriveren havde købt 2 ark 12 skillingspapir. Lars Thorsen havde forkyndt for landstingsskriveren en højesteretsstævning og ville for øvrigt ikke svare på Leslers anklage, med mindre han først blev stævnet i en sag. Lars Thorsen ønskede udtog af alt, hvad der var blevet noteret i protokollen om den sag.
Mons Jensen (Lars Thorsens søstersøn) ønskede at der skulle afgives dom I den gældssag, som var mellem Lars Thorsen og Mons Jensen og hans brødre. Lars Thorsen ville svare på alle beskyldninger om gældssagen på næste ting.
Formanden korporal Lars Thorsen fremlagde de otte mands dom om markskellet mellem den 60. og den 59. gård i Klemensker, dateret den 31. januar 1716.
7. februar 1716 – pag. 266a
Lars Thorsen fremviste en seddel fra broderen Hans Thorsen i Nyker af dato 5. februar som fortalte, at de var blevet enige og bad om at få retssagen ophævet.
Dernæst fremstod Lars Thorsen og fremlagde sit skriftlige indlæg mod landstingsskriver Jens Lesler, samt breve af dato 26. juni 1715 og et stokkevidne af dato 22. januar 1715. Desuden bad han de to stævningsmænd bekræfte deres stævning på næste ting. Jens Lesler var tilstede på tinget og klagede over, at Thorsen ikke benyttede kongens love for retssager. Landstingsskriveren mente at det brev, som blev kaldt et stokkevidne, ingen retsgyldighed havde. Han kaldte Lars Thorsens påstande for ”utidige vitløftighed” og ulovlig. Sagen mellem Mons Jensen og Lars Thorsen blev af herredsfogeden optaget til doms.
Lars Thorsen fra Rutsker stævnede Mons Jensen i Rutsker angående ubekvæmme ord da der Mons Jensen blev stævnet til højesteret den 24. januar for et Lars Thorsens faders gårdsædes værdi. Mons Jensen blev også stævnet for at angive Lars Thorsens søster Ellen sal. Jens Monsens vederlag. Lars Thorsen fremlagde en vidnesattest af Anders Larsen og Hans Wefstsen har udgivet af dato 24. januar 1716, dersuden fremlagde han et attest udgivet af Peder Thorsen og Anders Hansen den 17. januar 1716, Samt en attest udstedt af sandemand i Klemensker Lars Hansen og hans søn Lars Hansen i Rutsker. Mons Jensen var til stede og ønskede afskriift af de fremlagte attester og ville så svare på næste ting.
Mons Jensen på den 29. gård i Rutsker stævnede korporal Lars Thorsen på den 36. gård i Rutsker angående samme 36. gårds vedligeholdelsestand siden Lars Thorsen kom til at bo der. Til belysning af gårdens stand var indstævnet en række vidner. Også om skovens tilstand. Lars Thorsen fremlagde en attest udstedt af 6 dannermænd om den 36. gård udstedt den 7. februar 1716. Det første vidne var Jens Hansen fra Rutsker, der fortalte at han ikke vidste om gården var blevet forbedret, da den østre del af gården er borte. Peder Poulsen af Rutsker fortalte, at der var store ege og asketræer i gårdens skov, da Lars Thorsen flyttede ind på gården. Der var en fin underskov af ask og elletræer. En længe østen i gården, hvor folk kunne bo, er borte. Det samme er skoven. Mons Jensen fik derefter sit tingsvidne
21.februar 1716 – pag. 267b
Anders Hansen fra den 43. gård i Klemensker lod læse et pantebrev udgivet til ham af Mons Madsen, som boede på den 43. gårds grund lydende på 264 sld. 12 sk. Af dato 20. februar 1716.
Lars Thorsen i rette lagde et skriftligt indlæg mod Mons Jensen og landstingsskriveren, samt en attest underskrevet af løjtnant Rolet (?) Conet (?) og Johan Holst den 10/2 1716.
Lars Thorsen af Rutsker stævnede Jens Hansen og Peder Pouelsen begge fra Rustsker til vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at besvare. Sagen drejede sig om det de havde sagt på tinget den 7. februar 1716. Lars Thorsen fremlagde attest fra Hans Larsen Øster i Rutsker og Rasmus Jensen på den 2. gård i Olsker af deres afhøring af Morten Jensen. Attesten var bekræftet af Boe Ambrusen, Hans Larsen og Thor Aagesen, Jens Hansen og Lasse Jogensen af Rutsker. Peder Pouelsen ønskede af føre sit svar på næste ting. Jens Hansen var ikke mødt og blev pålagt at møde på næste ting. Mons Jensen var tilstede og ønskede at føre sit svar på næste ting.
Trøgels Pedersen fra Klemensker fremlagde et tingsvidne angående den ulykkelige ildebrand som var fundet sted fire uger før julehelligdagen i 1715. Desuden fremlagde han sit memoreal til amtmanden, samt en attest fra sognepræsten Jørgen Sandby. Han femviste dernæst amtmandens bevilling af 19. februar 1716. Desuden fremlagde han to vidnesbyrd fra sine (”næst-”) naboer Oluf Madsen på den 38. gård og Lars Pedersen på den 36. gård i Klemensker, der viste, at Trøgel Pedersens hus, sæd og midler blev ganske opbrændt. Trøgel Pedersen fik herefter udsted et tingsvidne.
28.februar 1716 – pag. 268b
Mons Jensen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Lars Thorsen. Lars Hansen mødte og fortalte, at Lars Thorsen ville svare på tinget om 14 dage.
6.marts 1716 – pag. 269a
Mons Jensen af Rutsker stævnede korporal Lars Thorsen på den 36. gård i Rutsker for at ”u-villige Dannermend bliver opmeldt” til at besigtige den 36. gårds huse, skov og ejendom. Lars Thorsen forsøgte at så tvivl om stævningen var gyldig, da den tredje stævningsmand Svend Engelbretsen ikke var mødt. Mons Jensen havde tilsyneladende bedt tre mand stævne trods to var nok. Herredsfogeden godkendte stævningen og sagen kunne føres. Herredsfogeden valgte fire uvillige mænd. Formanden blev Anders Monsen (Krashave) fra Klemensker. Huse, bygninger, have, gærde, skov alt som hører til gården – intet undtagen. Endvidere skulle undersøges om Lars Thorsen tidligere har haft synsforretninger på gården siden han overtog gården. Mons Jensen bad Hans Svendsen Vester at møde på åstedsforretningen, da det var ham der tidligere (før korporalen) havde haft gården i ”forsvar” og dens tilstand bekendt. Lars Thorsen bad om at alle tidligere attester, som han havde fremlagte i retten, måtte komme synsmændene til kendskab.
13.marts 1716 – pag. 270a
Morten Davidsen fra Rutsker læste et pantebrev udgivet af Hans Jensen, der boede på den 34. gård i Rutsker, der havde lånt 240 slettedaler i klingende mynt, hvilke penge er brugt 100 sld. til at betale Jørgen Monsen Høg i Hasle og 79 sld 2 mk 3 sk. Til Hans Jensens søster i Pedersker sogn som Hans Jensen værger for. Hans Jensen som er svag og sengeliggende havde pantsat sin gård i 18 år til Morten Davidsen.
Formanden Anders Monsen i Krashave i Klemensker leverede deres synsforretning af den 36. gård i Rutsker. Desuden blev Hans Svendsens vidnesbyrd fremlagt. Både Mpns Jensen og Lars Thorsen bad udskrift af synsforretningen.
20.marts 1716 – pag. 270b
Dom afsagt mellem Lars Thorsen på den ene side og Mons Jensen på den anden side. Dommen er beskrevet. Det drejede sig om 3 tønder byg og to tønder havre, som Mons Jensen havde lån Lars Thorsen Da han ikke havde leveret det tilbage krævede Mons Jensen betaling efter de priser som man sædvanligvis betalte ved landkøb, nemlig 2 sld for hver tønde byg og 3 mark pr tønde havre. Mons Jensens krav var ført efter arvenberegninger efter Hans Svendsens afdøde hustru Karen. Hans Thorsen blev dømt til at betale 16 sld. I penge samt sagens omkostninger.
3.april 1716 – pag. 271b
Anders Hansen fra Kiørsegaard i Klemensker kom som lauværge for Anne sal. Hans Mortensen lod læse et af hende udgivet pantebrev 100 sld. Til Carl Olsen af Rønne med pant i den 48. gård i Klemensker.
For retten kom sognepræst til Rø Oluf Togsvær stævnede den afdøde præst Christen Linds enke Martha og lavværge til 8 mands skønning af præstegaarden i alle måder. Til formand valgtes Henning Kjøller fra Olsker, som sammen med sine 7 andre mænd, blev pålagt at møde i præstegaarden den 6. aptril kl. 8 slet.. De skulle vurdere og fastsætte i penge hvor meget gården var forfaldet.
Lars Thorsen mødte i retten og fremlagde sit skriftlige indlæg mod Mons Jensen.
17.april 1716 – pag. 272a
Læst kgl. Patent på højesterets afholdelse i 1716.
Læst kgl. Forordning angående ”danske og norske fangers ranconnering af Tyrkiet”, hvortil noget betales af skippernes, styrmændenes og bådsmændenes hyrer i sø-stederne i Danmark og Norge.
Formand Henning Kiøller og de otte mænd afsagde deres forretning vedr. præstegaarden i Rø.
For retten mødte korporal Johan Frees af Rønne stævnede Anders Larsen i Rutsker, der boede på en gård tæt nord for Rutsker kirke. Kun den ene stævningsmand var mødt og sagen blev derfor udsat til næste ting.
1.maj 1716 – pag. 272b
Kaptajn Greger Christensen af Aakirkeby stævnede Casper Pedersen fra Olsker for gæld til sin formand Tønnes Pedersens søskende efter en Landstingsdom fra den 19. juli 1713. Foruden de summer som kan ses af dommen, skal der tillægges renter. Processen omkostninger og kaptajnens kost og tæring beløber sig til 3 rigsdaler. Esper Pedersen ville svare på næste ting, men tilbød at betale hvad landstingsdommen viste han skulle. Kaptajnen ville ikke indgå kompromiser, men ønskede at herredsfogeden straks skulle afsige dom. Herredsfogeden tillod Esper Pedersen at svare på næste ting.
Peder Christensen ”afhiemlede det kald og varsel, som han sammen med Svend Engelbretsen havde stævnet Anders Larsen i en sag mellem korporal Johan Fras. Herredsfogeden bad om at Svend Engelbretsen skulle være tilstede på tinget for at bekræfte stævningen.
15.maj 1716 – pag. 273a
Kaptajn Gregers Christensen af Aakirkeby mødte i sagen mod Esper Pedersen fra Olsker. Esper Pedersen til rettelagde sit skriftlige indlæg mod kaptajnens stævnemål og samtidigt fremlagde Esper Pedersen 36 daler – halvt i mønt og halvt i autoriserede sedler (læs om de ældste penge sedler fra 1713 her: http://www.danskmoent.dk/sedler/dop/dopl.htm ). Kaptajnen mente at Esper Pedersen skulle betale i rede penge og Esper Pedersen måtte tage pengene til sig igen. Herredsfogeden optog sagen til doms.
Herredsfogeden efterlyste korporal Johan Fras – han blev pålagt at møde på næste ting.
29.maj 1716 – pag. 274a
Læst generalmajoren og amtmand Voldemar Reedz ordre angående galene hundes bexxx (?) og om veje og broers forfærdigelse, dat. 26. maj 1716.
Kaptajn Gregers Christensen udbad sig dommen mellem ham og Esper Pedersen beskrevet (Den var tilsyneladende afsagt)
Pouel Ibsen af Aaker sogn stævnede Esper Jørgensen, der boede på den 41. gård i Klemensker, til opsigelse og fraflytning inden midfaste 1717. Esper Jørgensen skulle modtage sine penge og fremvise den 12 mandsdom på tinget. Desuden stævnedes han til en otte mands synsforretning (opkrævelse) på den 41. gård. Pouel Ibsen mente at hans hustru var nærmeste arving til gården. Arvingerne stævnes desuden til at fremlægge deres eventuelle krav. Peder Holgersen af Knudsker mødte på sin søster Karen Holgersdatters vegne, at eftersom hun var gift med Esper Jørgensen, så mente hun, at de var den nærmeste til gården, da hendes sal. Mand Lars Andersen havde indløst og indfriet den 41. gård fra samme søskende og medarvinger. Og så var der ingen gæld. Herredsfogeden sagde at der via et skiftebrev efter Lars Andersen af dato 14. november 1715 var lovet at afholde en 8te mands opkrævelse, således at det kunne bevise hvem der havde adgangsret til gården. Pouel Ibsens stævning skulle således opretholdes.
DOM (pag. 275a) Gregers Pedersen var fuldmægtig på Tammes Pedersens søskendes vegne sagsøgte Esper Pedersen af Olsker, som ikke havde betalt søskendes, hvad de var blevet tildømt af en Landstingsdom fra 19. juli 1713. Når en gældspost var over et år gammel, så betragtedes gælden som en obligation. Herredsfogeden sammenregnede gældsposterne til 44 sld i rede penge, som Esper Pedersens skulle betale inden 15 dage. At noget af pengene blev tilbud betalt i sedler, blev ikke accepteret.
5. juni 1716 – pag. 275b
For retten kom Lorents Pettersen af Sandvig, der havde fået amtmandens tilladelse at være fuldmægtig for Poul Hendrichsen og Anders Pedersen af Svaneke, der sagsøgte Johan Dich i Svaneke for fordring efter skifte efter Mads Knudsen i Svaneke. Petter Tisen var tilstede som modpartens fuldmægtig og ønskede at besigtigede tilladelsen. Han mente at dokumenterne var ”ugyldige” da det ikke var Poul Hendrichsen egen underskrift. Lorents Pettersen afviste klagen og henviste til at amtmanden havde givet tilladelse og dermed var hans udnævnelse retsgyldig, hvilket blev sanktioneret af herredsfogeden. Lorent Pettersen stævnede herefter Johan Dick, Sander Dich, Petter Tisen og Peder Andersen Muur alle af Svaneke til at møde på Nørre herredsting for at høre vidnesbyrd. Johan Dick havde fordret 137 sld efter sal. Mads Knudsen. Mikkel Monsen af Simlegaard og hans kæreste Chatrine Jochumsdatter blev stævnet til at fortælle hvad der skete den 3. pinsedag 1715 (11. juni) mellem Mads Knudsen og Johan Dick. Endvidere stævnedes Kirsten Jensdatter til at fortælle hvad der skete mellem Mikkel Monsen og Sander Johansen Dick og Petter Tisen da de var på Simlegaard. Desuden stævnedes Jens Andersen til at fortælle om hændelsen i Mikkel Monsens hus (Simlegaard). Mikkel Monsen fortalte at han og hans kæreste var hos Johan Dicks i Svaneke for at sælge hus og jord i Svaneke til den nu afdøde Mads Knudsen. Mads knudsen betalte 137 sld. I klingende mønt og resten i sedler. Men der manglede noget på den sidste daler. I stedet for at Mads Knudsen skulle gå hjem og hente de resterende penge, så tilbød Johan Dicks hustru at låne ham pengene. Men Johans Dick, som var Mikkel Monsens hustrus fader, benægtede at han ville låne Mads Knudsen nogle penge. Mikkel Monsen fortalte at Johan Dicks søn Sander dick kom til Simlegaard med en missive, dat. 23. februar 1716 skrevet at Petter Tisen til hans svoger (Mikkel Monsen) og hans søster (Catrine) om at skrive en attest, der skulle bevidne Johan Dicks lån til Mads Knudsen. (Missive er indskrevet i tingbogen) Med Sander Dick fulgte et udkast til en attest, som de skulle underskrive. Mikkel Monsen ville ikke skrive under, da han ikke så hvor mange penge at de lånte Mads Knudsen, de hørte kun” tre kast eller 4 penge”. Sander Dich fortalte at hans fader Johan Dick ville betale dem for at skrive under. 14 dage efter kom Petter Tisen til Simlegaard og bad om samme attests underskrift og lagde 1 rigsdaler på bordet. Det nægtede Mikkel Monsen og hustru – end ikke for 10 daler ville de gøre det. Petter Tisen nægtede, at han skulle have prøvet at bestikke Mikkel Monsen og hans hustru og at de ikke burde findes. Kirsten Jensdatter fortalte at sidste fastelavns mandag kom Sander Dick til Simlegaard. Han havde en missive med. Hun hørte at Mikkel Monsen og hans hustru nægtede at udfærdige en erklæring om at Johan Dick have lånt Mons Knudsen penge. Hun havde også set Petter Tisen, der kom 14 dage efter i samme ærinde. Hun fortalte om den enen rigsdaler på bordet. Petter Tisen mente at Kirsten Jensdatter var et villigt vidne, da hun var tjenestepige hos Mikkel Monsen. Petter Tisen påstod at han ikke havde været på Simlegård i dette ærinde og at det strid i mod loven, at føre vidnesbyrd på denne måde. Lorents Pettersen gjorde opmærksom på, at Petter Tisen kun var stævnet til påhør og ikke til sagsanlæg. Lorents Pettersen påpegede, at Petter Tisen havde været Anders Pedersens efterlevende hustru Annas lauværge og derfor ikke kunne bruge argumenter for partiskhed mod Mikkel Monsen, når han selv var forbundet med sagsøgerne via værgemål. Hernæst blev Jens Andersen afhørt. Han fortalte at noget efter fastelavn kom Jens Andersen til Simlegaard, netop da Petter Tisen forlod gården. Han havde spurgt Mikkel Monsen om Petter Tisens ærinde og om han havde overnattet på SImlegaard. Mikkel Monsen svarede at han ikke havde overnattet, men at hans ærinde var at få ham til at skrive under på en attest om lån. Her efter fik Lorents Pettersen et tingsvidne udstedt til sine principaler.
For retten kom Peder Hansen, Rosendale i Rutsker sogn stævnede Margrete sal. Jens Monsen til 4 mands opkrævelse på den 29. gård i Rutsker. Peder Hansen har gården i pant og ville undersøge om den er faldet i værdi og om den var tilstrækkelig vedligeholdt og at skoven ikke var forhuggen – både mht gamle træer og som frugttræer. Som formand valgtes Holger Hansen Bistrup.
For retten kom Peder Hansen, boende på den 28. gård i Klemensker (?) der beviste at han havde opsagt Lars Hansen boende i Kaasby på den 5. gård i Rutsker til fraflytning senest midfaste 1717. Lars Hansen var ikke mødt.
For retten fremkom Peder Hansen fra den 28. gård i Klemensker. Han var værge for Gertrud Jensdatter, hvis arvelod på 65 sld 1 mk 2 sk., som han nu opbød for rede penge.
Anders Monsen i Klemensker opsagde Holger Hansen Bistrup til fraflytning af den 19. gård i Rutsker inden midfaste 1717. Holger Bistrup ville svare på næste ting.
Sandemand Hans Svendsen i Rutsker mødte og stævnede Hans Jensen til fraflyttelse af den 17. gård i Rutsker inden midfatse 1717. Hans Jensen var ikke mødt.
12.juni 1716 – pag. 283b
Læst kgl. Forordning rettet mod skippere, færgemænd eller andre, der bor ved søkanten, om transportforbud af betlere fra et sted til et andet.
DOM (pag. 283b) mellem sandemand Hans Svendsen i Rutsker og den 17. gårds beboer. Endvidere Peder Hansens opsigelse af Lars Hansens lejemål af den 5. gård i Kaasby i Rutsker.
For retten kom Peder Hansen i Klemensker og opbød sin myndling Giertrud Jensdatters arvelod. Herredsfogeden bad de otte stokkemænd om at viderebringe arveloddens opbud på deres respektive sognestævne.
Formand Holger Hansen Bistrup fremlagde de otte mands forretning angående den 29. gård i Rutsker.
Herredsfogeden optog Anders Monsens udsigelse som er gjort på den 19. gård i Rutsker til doms.
DOM (pag. 284a) Hans Svendsens opsigelse af Hans Jensen på den 17. gård i Rutsker blev godkendt af herredsfogeden.
DOM. Lars Hansen dømmes til fraflytning af den 5. gård i Kaasby i Rutsker.
19.juni 1716 – pag. 284b
Dom afsagt mellem Anders Monsen i Klemensker og Holger Bistrup i Rutsker.
Kay Ancher af Hasle læste et pantebrev på 350 sld. Klingende møntudgivet af Erik Pedersen boende på den 41. gård i Rutsker. Dateret 15. juni 1716.
Esper Jørgensen i Klemensker stævnede Hans Larsen ”til nærværelse på den 41. gård i Klemensker, hvor Esper Jørgensen bor”, samt Pouel Ibsen fra Aaker sogn. Esper Jørgensen stævnede umyndige sal. Lars Andersens børns værger, nemlig: Lars Olsen og Rasmus Olsen, begge fra Vestermarie sogn, så og Niels Olsen fra Knudsker. Alle til otte mands opkrævelse på den 41. gård. Der skal sættes værdi på den forringelse på alt fra huse, skov til stengærde. Desuden skulle de finde ud af hvem der har adgang til gården. Anders Kure fra Klemensker valgtes til formand for de otte mand.
Ungkarl Peder Hansen, der bor hos sin mor på den 48. gård i Klemensker tilbød i dag for tredje gang arvegodset tilhørende Giertrud Jensdatter. Det bestod af både løsøre og jordepenge og kunne overtages mod penge (kaution). Stokkemændene havde annonceret tilbuddet på deres sognestævner. Ingen havde givet bud på det og derfor kunne Peder Hansen modtage et tingsvidne herom.
For retten kom Markus Markussen i Rø sogn stævnede Hans Kjøller på den 2. gård i Rø til mænds opkrævelse på den 4. gård, hvor Markus Markussen nu bor. Han ville have, at gården bliver synet og vurderet for eventuelle brøstfældighed og forbedringer, som kunne sættes i penge. Desuden ville han have undersøgt om Hans Kjøller havde bortført værdier fra gården uretvist – det gjaldt i særdeleshed om afgrøder og træer i skoven. Desuden ville Markus Markussen have placeret det rigtige markskel til naboerne. Naboen Peder Espersen blev stævnet om markskel, samt om hvem der ejer ”den store ass norden Bobelund”. Desuden stævnedes Lars Jensen på Myregaard i Olsker til granskning op i krogen nord for Svinemyre. Markus Markussen fik 8 uvildige mænd. Hans Kjøller var til stede og bød, at Markus Markussen skulle fremlægge overdragelseskontrakten af 10. april 1715.
DOM (pag. 286b) i sagen mellem Anders Monsen og Holger Bistrup i Rutsker. Holger Bistrup blev dømt til at fraflytte den 19. gård inden midfaste 1717.
3.juli 1716 – pag. 287a
De to tingbude Peder Bendsen og Rasmus Ericksen fra Klemensker mødte ikke og blev derfor pålagt bøder. Tinget kunne derfor ikke holdes.
10.juni 1716 – pag. 287a
Peder Bendsen forklarede, at der var alarm og at han derfor ikke kune møde. Rasmus Erichsen var svag, hvilket han stadig var på indeværende tingdag.
Amtmand Reedtz fik læst en advarsel dat. 25. juni 1716.
Veidik Haagensen af Olsker lod læse et pantebrev og obligation på 100 sld. Udgivet til ham af Lars Ødbersen fra Tejn mod pant i hans hus, løkke og skov af dato 10. juli 1716.
Hans Kjøller af Rø sogn lod ved sin slægtning Petter Tisen af Svaneke Markus Markussen stævne til at fremvise kontrakten mellem ham og Markussen dat. 10. april 1715. Markus Markussen mente at da Hans Kjøller både kunne læse og skrive, så burde han selv møde på tinget og stille sit krav og ikke lade sin slægtning Petter Tisen føre ordet. Petter Tisen var Hans Kjøllers søstendebarn. Herredsfogeden tillod Petter Tisen at repræsentere Hans Kjøller. Petter Tisen fremlagde en vidimeret kopi af kontrakten, da Markussen ikke ville fremlægge den. Den blev oplæst og attesteret. Petter Tisen ville have at herredsfogeden skulle dømme Markussen ikke til at sætte værdi på brøstfældigheden. Hans Kjøller ville lade kontrakten tilgå de otte mand i en rigtig kopi. Markus Markussen ville have udsættelse i 14 dage inden han svarede på stævnemålet. Markus Markussens hustru fader Wefst Pedersen fra Olsker ville tage sagen til nøjere betænkning eftersom Hans Kjøller har været Markus Markussens værge. Markus Markussen har været umyndig til nu og Hans Kjøller har boet på hans arvegård. Formanden Anders Larsen beklagede sig over at Hans Kjøller ikke ville tillade de otte mand adgang til at syne gården. Endvidere beklagede han sig over at to af hans mænd ikke mødte op på åstedet den 30. juni. De to mænd Lars Jensen på Myre og Peder Espersen fra Rø sogn blev pålagt at møde på herredstinget og afgive deres vidnesbyrd om markskel og forklare deres vægring at møde.
Esper Monsen af Rutsker stævnede Holger Bistrup for en gæld på 4 sld. for en hoppe han havde købt. Holger Bistrup var ikke mødt.
Wefst Pedersen på Markus Markussen vegne stævnede Hans Kjøller for at nægte deltagelse i synsforretningerne den 29.og 30. juni vedr. markskellene mellem den 4. gård og naboerne. Wefst Pedersen stævnede Hans Kjøllers dreng Peder Hansen til at fortælle om den høstede afgrøde i 1715 fra den 4. gård, som han kørte til den 2. gård, hvor Hans Kjøller nu bor. Desuden ville han afhøre Hans Kjøllers steddatter Bodil Hansdatter i samme sag. Petter Tisen på Hans Kjøllers vegne svarede, at det var gammel ret og sædvane at høsten var tilhørende den der såede den. Og desuden henviste han til aftalekontrakten fra 1715. Hans Kjøller havde intet imod at deltage i markskelforretningen. Formanden mente at markskelforretningen var blevet forhindret ved at Hans Kjøller havde overtalt de to mand til ikke at møde på aastedet. Tjenestedrengen Peder Hansen vidnede, at han intet vidste om høsten i 1715, da han mestendels var syg i sin arm og derfor kun havde vogtet kvæg for sin husbonde. Under pres fortalte Peder hansen at der nok var blevet kørt tre læs hø fra den 4. til den 2. gård, samt den havre som Mons Olsen havde sået på den 4. gård. Desuden var 2 læs rug flyttet fra den 4. gård til den 2. gård. Han kendte intet til langhalm, der skulle være flyttet med.
For retten kom Esper Jørgensen på den 41. gård i Klemensker efterlyste Pouel Ibsen eller hans fuldmægtig at komme med oplysninger om gården til de otte mand, der skulle dømme i sagen. Lorent Pettersen bad Esper Jørgensen at fremlægge eventuelle breve og dokumenter om den 41. gård. Pouel Ibsens hustrus fader var Esper Jørgensens formand sal. Lars Andersen yngste broder. Pouel Ibsens hustrus fader var blevet tilkendt gården i en 12 mands dom.
Laurits Gomløse i Hasle læste en obligation på 50 sld med underpant i den 2. gård i Rutsker med dato 6. juni 1716.
24.juli 1716 – pag. 291
Petter Tisen fra Svaneke på Hans Kjøllers vegne forlangte af Markus Markussen, at han fremlagde kontrakten mellem ham og Hans Kjøller. Petter Tisen anmodede herredfogeden om at sammenligne kontraktkopien med Markussens original. Wefst Pedersen på Markus Markussen vegne svarede at Markus Markussen nok skulle fremlægge kontrakten så snart at han fik lov til at afhøre dem af ham indstævnede personer. Herredsfogeden tilkendegav at konceptkontrakten, der var skrevet på stemplet papir, skulle stå ved magt. Herredsfogeden kunne ikke vente på, at Markus Markussen ville fremlægge den originale kontrakt. De otte mand skulle tage kontrakten med i deres overvejelser. Formanden Anders Larsen ville ikke modtage flere dokumenter, kontrakter eller hvad det skulle være, da de otte mand havde afgivet dom og kendelse var afgivet. Herredsfogeden besluttede at kontrakten skulle indskrives i den endelige dom.
Markus Markussen stævnede Hans Kjøller til vidnesbyrd at høre og spørgsmål at svare angående en kontrakt og et regnskab angående Markus Markussens arv og gods. Desuden stævnede Johan Dirick Holst af Rønne. Petter Tisen mente ikke at stævningen var lovlig, da stævningsmanden Søren Gifversen ikke havde oplæst stævningen, men havde afleveret den skriftligt. Herredsfogeden dømte stævningen som gyldig. Øvrige vidner var Mons Høg i Hasle, Gotfried Nielsen af Rø og Anders Nielsen fra Nyker. Meningen var at drage kontrakten fra 1715, som var blevet formuleret og skrevet af Petter Tisen for Hans Kjøller i Frederiks Slags (Slagters?) hus, samt hvad der skete på den 4. gård, da Hans Kjøller modtog pengene, var der intet tale om afgrøders afhøstning eller træer i skoven. Petter Tisen formodede, at da der var gået ”år og dag” siden dette var passeret, så kunne stævningen ikke stå ved magt. Herredfogeden erkendte regler om tidsbegrænsningen, men kunne ikke nægte at sagen førtes, da det havde betydning for sagens opklaring. Wefst Pedersen ville afhøre Svend Olsen om afgrødens afhøstning. Formanden for de otte mand førte nu følgende personer fra aastedsforretningen til bekræftelse af deres vidnesbyrd: Morten Hansen af Aaker sogn, Weidick Haagensen af Rø, Poul Lassen fra Rø, Mons Hansen i Sandvig, Gotfried Nielsen i Rø, Peder Hansen fra Østerlars. En række andre vidner blev tilsagt til at møde på næste ting, for at bekræfte deres udtalelser.
Christen Hansen Rømer på den 42. gård i Klemensker stævnede Esper Madsen og Anders Hansen boende på Ole Madsens grund i Klemensker til at påhøre 4 mands opkrævelse på den 42. gårds huse og herligheder. Den 1. august ville de fire mand syne gårdens brøstfældighed med henblik på, at kræve de to mænd for forsømmelser. Anders Hansen på Kørsegaard blev valgt som formand og de otte mænd blev pålagt at møde den 1. august kl. 8 slet på den 42. gård.
Lorens Pettersen på Povel Ibs vegne stævnede Esper Jørgensen på den 41. gård i Klemensker for at høre om Pouel Ibs hustrus fader sal. Hans Andersens slægtslinje. Esper Jørgensen skulle fremvise breve og dokumenter og i særdeleshed den 12mandsdom, som skulle være afsagt efter sal. Hans Andersens fader, da han boede på den 41. gård. Esper Jørgensen svarede, at Hans Andersens skiftebrev skulle fremlægges og for øvrigt mente at hans opsigelse var ulovlig. Sagen blev udsat i 14 dage.
Holger Bistrup ville have at Esper Monsen beviste sine påstande, først derefter ville han svare.
Niels Jensen af Klemensker stævnede Claus Christensen på den 51. gård i Klemensker for 5 rigsdaler kendelsespenge, som Niels Jensen havde betalt til amtskriveren den 26. juni 1711. Claus Christensen var ikke mødt.
7.august 1716 – pag. 295b
Læst kgl. Majestæts forordning om højesterets afholdelse den 11 marts i dette år (?) af dato 14. februar 1716. Læst kongelig forbud mod transport af betlere rundt i landet, dat. 18. dec. 1715.
Læst kgl. Forordning om autoriserede pengesedler til veksling og nystempling, dat. 23. marts 1716.
Læst amtmandens ordre til Laurits Hansen af Rutsker og hans otte medfølgere 1. august tilsagt at syne, besigtige og dømme om Ole Jensen på den 33. gård i Olsker havde dræbt sig selv med bøsseskud i sin kålhave den 31. juli eller om der lå en forbrydelse bag.
Formanden Anders Larsen bad herredsfogeden fremkalde vidnesbyrdene på den 4. gård i Rø sogn, således at de kunne bevidne deres udtalelser på åstedsforretningen. Flere nægtede at have sagt, at de vidste at Hans Kjøller havde afhøstet marken og kørt afgrøden til den 2. gård. Markus Markussen spurgte Mons Olsen om han ikke selv havde være med til at læsse 2 læs havre på en vogn på den ager der kaldtes Røepelle ager, desuden hjalp han med til at afhøjste Rug på strå. Mons Olsen svarede, at havre var hans egen for en tønde sild og hans løn (?). Mons Olsen fortalte at Hans Kjøllers steddatter Boel (?) Hansdatter havde været med til at bese havren. Wefst Pedersen mente at Hans Kjøllers fuldmægtig Petter Tisen havde forhindret at Mons Olsens vidnesbyrd blev indført i tingbogen. Jens Hansen af Østerlars sogn vedstod sit vidnesbyrd. Pouel Hansen fortalte at Markus Markussen ikke havde indkaldt ham til opkrævelse. Flere vidner blev afhørt om bla. Bubbelund, hvor flere personer havde avlsretten – Pedeer Espersen i Stenby (svært læselig, da skriften på begge sider generer)
Laurits Pettersen på Pouel Ibs vegne stævnede Peder Hansen i Skinderby og Mons Madsen begge fra Klemensker om at vidne at sal. Hans Andersen var Lars Andersens yngste broder, som boede på den 41. gård og havde adkomstretten til gården. Det bevidnede Mons Madsen og han sagde, at den 41. gård var Hans og Lars Andersens fædrene gård. Lars Andersen havde boet på gården i henved 46 år og Hans Andersen havde overdraget gården til sin broder efter nogle år. Han huskede ikke hvornår. Esper Jørgensen blev pålagt for anden gang at fremlægge skiftebrevet efter Hans Andersen.
Peder Bendsen og Rasmus Erichsen stævnedes af Amtskriverens og Hans Nielsen boende på Hollegaarden såvel som Hans Ib..(?) på samme gårds grund for nogle ?. Da amtskriveren ikke var mødt udsattes sagen til næste ting.
Claus Christensen på den 51. gård i Klemensker blev pålagt at møde på næste ting.
De otte mands syns- og domsforretning på Ole Jensens i Olskers drab. Synsmændene fandt bøssen liggen med piben tæt ved hans fødder og da de så at krudtet havde sat stort mærke på hans skjorte, mente de at bøssen var affyret på klods hold. Kuglen var gået ind tæt under brøstvorten og igennem og ud under den venstre skulder. De mente, at man ved hjælp af den snor de også fandt ved liget, kunne have affyret bøssen med foden. Mons Jensen havde set krudtrøgen stige op fra den nørre kålhave. Han havde også hørt skuddet denne 31. juli kl. ungefær 5 eftermiddag. Hans Olsen havde også hørt skuddet og kunne bekræfte Mons Jensens vidnesbyrd. Ingen havde set noget andet menneske gå til eller fra stedet. Deres hustruer fortalte at Ole Jensen tit havde befundet sig som i raseri siden skiftet efter han hustru var fundet sted. Han havde gået som i vildfarelse. I samstemmighed dømte de efter lovens pag. 897, 21 artikel at Ole Jensens lig må tilstedes at begraves i kristen jord. (kan få en kristen begravelse, da selvmordet er sket i raseri)
21.august 1716 – pag. 299b
Markus Markussen af Rø sogn stævnede Hans Kjøller for at fortælle hvad der var sket da Markus Markussen forhandlede kontrakten med sin værge (Hans Kjøller) sammen med Petter Tisen i Frederik Slags hus i Rønne. Som vidner var indkaldt Johan Diderich Holst og Mons Høg i Hasle, Anders Nielsen i Nyker, Gotfrid Nielsen i Rø. (Siden er svært læselig, men sagen drejer sig om den indgåede kontrakt fra 10. april 1715). Der skulle betales 180 sld. til Hans Kjøller, som senere blev forhandlet ned til 176 sld. Der blev udfærdiget et koncept, hvorefter at det egentlige kontrakt skulle skrives og udleveres når pengene blev leveret. Samtidigt skulle Markus Markussen få udleveret samtlige dokumenter og breve der tilhørte gården. Petter Tisen protesterede uden succes hos herredsfogeden, som tillod vidnernes afhøring. Johan Diderich Holst talte de 176 sld. i klingende mønt den 26. juni, som skulle betales Hans Kjøller. Under denne overdragelse blev det forbudt Hans Kjøller nogen form for ”afførsel” fra den 4. gård. Flere folk blev afhørte – historier om at der allerede i ½7½3 var blevet ført stolper fra den 4. gård over på den 2. gård, medens Jep Kjøller boede på gården. De otte mand blev tilsagt af herredsfogeden atter at møde på den 4. gård og senere på den 2. gård på datoen 12. september for muligt at forhandle forlig mellem parterne.
Anders Monsen i Klemensker stævnede Peder Andersen, der boede på Krashave i Klemensker for hug og slag mod Anders Monsens søn Mons Andersen på marken medens han gik og vogtede faderen Anders Monsens kvæg den 4. august. Anders Monsen stævnede vidnerne Peder Hansen, Haagen …? Og Jørgen Pedersen alle af Klemensker. Anders Monsen fremviste sin søn Mons på 14 år, der fremførte sin klage over Peder Andersen. Mons Andersen gik den 3. august på diget og renden mellem sin faders gård og Peder Andersens gård, så kom Peder Andersen ridende med en ”stor Prygl” og ville slå ham, medens han ”shilde oc bandede”. Han løb tilbage til sin faders gård og Peder Andersen opgav at følge efter ham ind på gården. Dagen efter den 4. august var han tilbage på eng stubben og vogtede kvæg. Da to kalve kom for tæt på Peder Andersens grund, gænnede ham dem tilbage., men blev indhentet af Peder Andersen, som tog ham i håret med den ene hånd og med den anden hånd slog ham i jorden. Derefter slog ham med et stykke træ eller strygespån. Hvor mange gange han havde stået , vidst Mons ikke. Vidnet Peder Hansen fra Klemensker gik og mejede ikke langt fra engen, hvor Mons Andersen vogtede kvæget. Han hørte og så Peder Andersen slå Mons. Det samme gjorde Haagen Aagesen. Jørgen Pedersen havde også set og hørt det. Han kunne fortælle at der lød ti slag. De to havde hørt Peder Andersen sige til Mons ”vis mig nu røfuen”. Jens Andersen af Olsker havde lånt Peder Andersen en hest den 3. august, så han kunne ride efter Mons Andersenen. Dagen efter havde han set Peder Andersen gemme sig bag en høstak for at Mons Andersen ikke så ham før han kom tæt ved høstakken med sit kvæg. Da Mons var tæt nok på, sprang han ud og slog drengen med en strygespaan til den gik i stykker – 10 eller 12 slag.
Lorents Pettersen kom i retten på vegne af Pouel Ibsen og stævnede Hermand Andersen, G ?Anders? og Hans Olsen alle af Klemensker til at udsige deres kendskab til Pouel Ibsens hustru fader sal. Hans Andersen og om ikke at han var yngste broder til sal. Lars Andersen, samt om ikke deres salige fader ikke var ejer at den 41. gård i Klemensker. Desuden skulle de vidne om Hans Andersen havde haft adgang og sæderet il gårdene. Hermand Anderen af Klemensker fortalte at for ungefær 5 år siden var han kommet til Lars Andersen – Hans Andersens broder, da der var tale om hvem der havde adgangsretten. Da havde Lars Andersen at da det var deres faders selvejergaard, så måtte det være hans bror Hans, der havde retten. (Gården blev kaldt ”Aasballegaarden”) Dernæst “Gamell” Andersen af Klemensker, der fortalte at for 25 eller 26 år siden opsagde Hans Andersen sin broder Lars fra gården, da Hans Andersen havde adgangsretten til gården. (Gammel Andersen var storebror til Hans og Lars ?) Jep Hansen af Rø sogn fortalte at Hans Andersen ”fik Peder Trøgelsens kvinde” og de avlede 3 børn, nemlig to pigebørn, hvor den ældste datter var hende som Pouel Ibsen har til ægte. Derfor måtte det være Pouel Ibsen der måtte have retten til gården. Vidnerne Hans Olsen og Mons Madsen blev pålagt at møde på næste ting.
4.september 1716 – pag. 304b
Anders Hansen i Kiørsegaarden i Klemensker kom som formand for de fire mand, der var valgt til at syne den 42. gård i Klemensker. De afsagde deres forretning.
Claus Christensen svarede på Mons (?) Jensens krav om betaling af kendelsespenge 5 rdl. som nævntes i pantebrevet, som er udgivet af Niels Jensen til Claus Christensen, Heri stod, at Claus Christensen skulle holdes skadesløs. Claus ville fremlægge pantebrevet på næste ting.
Wefst Pedersen kom i retten på sin dattermand Markus Markussens vegne og afhørte Gotfrid Nielsen af Rø. Gotfrid Nielsen ønskede at Johan Holst og Mons Høgs vidnesbyrd blev oplæst, således at han kunne samtykke eller fragår sig det der blev sagt om hvad der var foregået i Rønne (i ”originistens” dvs Organistens hus) da kontrakten blev underskrevet. Petter Tisen protesterede, at Gotfrid Nielsen, som er Markus Markussens fastermand, skulle høre vidnesbyrd, men at han selv skulle fremlægge sit vidnesbyrd. Gotfrid kunne ikke regnes for et uvildigt vidne. Gotfrid Nielsen havde nægtet at underskrive (som vitterlighedsvidne) og Petter Tisen havde truet ham med forfølgelse, så længe han levede. Petter Tisen sagde, at ingen havde nævnt, at Markus havde bedt Hans Kjøller om boskabsvarer, samtidigt med at han afleverede pengene. Mogens Clausen havde også været tilstede i Rønne, men ønskede ikke at svare, da han ikke var stævnet.
Peder Christensen af Rutsker kom på den beordrede vicelandsdommer Morten Jensens vegne og bad om afskrift af en herredstingsdom om Mads Findes hus og jord – en dom som afgangne herredsfoged Daniel Barck havde dømt. Desuden ville han have udleveret dokumenter som findes i den sag.
Lorents Pettersen kom på Pouel Ibs vegne og fremstillede Hans Olsen fra Klemensker fortalte at han kom agenes i Aaker sogn. På vejen til Rønne gik hjulet i stykker. Han red derfor til Aasballgaarden hvor Lars Andersen boede og lånte et hjul. Dagen efter leverede han det tilbage og de kom i snak om hvorfor han lod den østre længe forfalde. Lars havde sagt, at det var hans yngre broder Hans, der havde ansvaret, da det var ham der havde adkomst til gården. Esper Jørgensen fortalte vidnet, at man ikke kunne vidne en død mands udtalelse. Esper Jørgensen bad om at Hans Andersens skiftebrev blev fremvist på tinget, da han mente, at der i dette skifte burde være omtalt Aasballgaardens brøstfældighed. Endvidere burde den 12 mands forretning fremvises, for at se om der var sket køb elleranden forretning mellem brødrene Hans og Lars. Alt materiale skulle fremlægges for de otte mand inden de kunne afsige deres dom og forretning. Mons Madsen var ikke mødt til vidnesbyrd, som han var blevet pålagt.
Herredsfogeden efterlyste Peder Andersen i den voldssag, som Anders Monsens førte mod ham. Han var ikke mødt. Anders Monsen gennemgik sagen, som han mente var bevist gennem vidnesbyrd og påstod at Peder Andersen skulle dømmes efter lovens 6 bog, 9 kap. 24. art og bøde trende 40 lods sølv, samt dømmes for ran, da Peder Andersen havde taget drengens vogtestav. Herredsfogeden ville ikke dømme før end Peder Andersen fik en chance for at forsvare sig på næste ting.
18.september 1716 – pag. 309a
Claus Ibsen på 61. gård og Rasmus Eriksen på den 64. gård i Klemensker erklærede at de var blev enige om markskel og at de havde udført et mageskifte. Rasmus Eriksen skulle have et stykke skovbund og Claus Ibsen skulle have et stykke havrejord. Begge jordstykker er lokalitetsbeskrevet.
Peder Andersen kom for retten og undskyldte, at han tidligere ikke var kommet, men han var optaget af mønstring.
Petter Tisen på Hans Kjøllers vegne meddelte at han svar vil fremlægges ”udi tilbørlig tid”.
2.oktober 1716 – pag. 309b
Læst kgl. Forordning vedr. strandede skibe, dat. 21. marts 1705.
På amtskriveren Schaars vegne kom kaptajn Niels Nielsen stævnede en række selvejere, vorneder og fiskere for manglende landgilde-restancer til 1. januar 1716,
Klemensker
- Lars Hansen – 12 rd 4 mark 7½ skilling – stævnet til at miste sin selvejerrettighed
- Anders Pedersen – 7-1-8
- Anders Larsen – 13-2-13 og sin selvejerrettigheds fortabelse
- Ole Andersen – 3-4-11
- Niels Monsen – 5-4-9½ og selvejerrettigheds fortabelse
- Hans Vallentinsen – 24-2-2 og selvejerrettigheds fortabelse
- Peder Monsen – 4-4-10
- Jacob Hansen – 8-3-0 og sit fæstes fortabelse.
- Niels Madsen – 4-4-6½ og sit fæstes fortabelse
- Ole Madsen – 3-5-3 og sit fæstes fortabelse
- Dirick Pedersen – 15-0-8 og selvejerrettigheds fortabelse
- Claus Christensen – 6-0-12
- Anders Erichsen – 7-3-13
- Jørgen Jørgensen – 14-0-1 og selvejerrettigheds fortabelse
Vorneder
- Mons Svendsen – 2-3-9
- Jørgen Pedersen – 3-3-10 og stævnes for sit fæstes fortabelse¨
- Mads Hansen – 10-5-12 Og sit fæstes fortabelse
Rutsker sogn
1.og 2. Hans Svendsen – 13-1-14
- Peder Ødbersen – 12-3-9 og stævnet til sit selvejets fortabelse
- Jacob Ibsen – 15-5-2 og stævnet til sit selvejets fortabelse
- Peder Hansen – 6.0-9
- Peder Povelsen – 7-4-8½
- Lars Hansen – 14-0-5 og stævnet til sit selvejets fortabelse
- Hans Jensen – 8-5-2½
- Lars Hansen – 5-5-9
- Bent Jørgensen – 5-5-14
- Jacob Hansen – 10-2-9½
- Carl Aagesen – 15-2-15½ og stævnet til sit selvejets fortabelse
- Jep Jørgensen – 4-2-3½ og stævnet for sit fæstes fortabelse
- Hans Larsen – 5-5-11 og stævnet for sit fæstes fortabelse
- Mons Pedersen – 13-0-8½ og stævnet til sit fæstes fortabelse
- Jørgen Andersen – 6-4-3½
Vorneder
- Lars Larsens enke – 10-1-6½ og stævnet til sit fæstes fortabelse
- Niels Larsen – 4-2-12½
Fiskerlejet Vang
1.Ennert Engelbretsen – 2-5-0
- Gudmand Pedersen – 6-2-4
- Mikkel Olsen – 6-4-0
- Morten Hansen – 6-3-0
- Daniel Hansen – 3-3-0
- Jens Johansen – 2-½-0
Olsker Sogn
1.Jens Hansen – 15-4-13 og stævnet til at miste sit fæste på gården
- Lars Nielsen – 13-2-7½ og stævnet til at miste sin selvejerrettighed
- Hendrick Dircksen – 6-3-14
Vorneder
- Hans Espersen – 3-3-10 og stævnet til at miste sit fæste på gården
Tejn
2.Morten Giversen – 6-0-0
- Jørgen Kieldsen – 15-4-13
- Svend Troelsen – 2-3-4
- Lars Ødbersen – 0-4-6
- Hans Madsen – 6-1-0
Rø Sogn
- Ole Andersen – 9-4-½
- Powel Hansen – 5-1-8
Dernæst stævnede amtskriverens fuldmægtig Bente Madsdatter af Vang for lejermål, som hun havde begået med en bådsmand i 1715 og Ellen Pedersdatter fra Rø sogn. Ingen af dem var mødt på tinget.
Holsførsten Hans Christensen bad om at få 8 forstandige mænd til at syne herredets skove såvel dem i selvejer såvel som vorneder. Skovenes tilstand skulle beskrives og der skulle ses efter træer, der ikke var lovligt fældet og derfor ikke stemplet. De otte blev valgt: Som formand 18. Niels Monsen, 19. Bent Simonsen fra Klemensker og fra Rutsker 43 Jep Jørgensen og 44. Hans Larsen, fra Olsker 12. Peder Powelsen og 13. Anders Larsen smed og fra Rø 6. vorned Jens Sivertsen og 7. vorned Mons Andersen. De skulle møde den 16. oktober Anders Carstensen i Klemensker ved solens opgang.
Formanden Anders Larsen, som var valgt sammen med de otte mand til at syne den 4. gård, afsagde deres forretning. Wefst Pedersen bad om at få dommen beskreven. Petter Tisen på Hans Kjøllers vegne vill også have dommen beskrevet tillige med alle sagens akter. Hans Kjøller var fornærmet over de otte mands kendelse og derfor måtte han anke sagen til højesteret til underkendelse. Wefst Pedersen førte et skriftligt indlæg mpd Hans Kjøller, hvilket Peter Tisen straks ville have beskrevet og protesterede over stokkemand Gotfrid Nielsens ulyd, buldren, skjælden og skraalden. Petter Tisen bad herredsfogeden sætte Gotfrid Nielsen til rette for de blammeriske ord selskab. Herredsfogeden spurgte stokkemændene om Gotfrid Nielsen havde brugt skældsord mod Petter Tisen eller Hans Kjøller. Stokkemændene sagde, at Gotfrid Nielsen havde sagt at Petter Tisen stod som ”i en tønde smør slagen i bund”(?) Gotfrid Nielsen havde tidligere beskyldt Petter Tisen for det samme. Wefst Pedersen fremlagde en memorial af data 26. marts og 6 april 1715 og et regnskab af dato 10. april 1715 og skiftebrev af 12. 1697, samt kvittering på modtagelse af 176 sld. den 26. juni 1716 og en kvittering af Jep Mortensen i Olsker den 28. april 1715 på 40 daler 3 mark 12 sk. Wefst Pedersen fremlagde nu den originale kontrakt dat. 10. april 1715.
Esper Jørgensens fuldmægtig kvartermester Lars Nielsen i rettelagde et skriftligt indlæg for de otte mand, samt skiftebrevet efter sal. Lars Andersens første hustru dat. 11. og 12. september 1691. Her kan det ses, at gården tilhørte Lars Andersen. Han fremlagde et afkald dat 1699, 4. oktober. Lorents Pettersen på Poul Ibs vegne mente, at dette skiftebrev hverken vedkom Hans Andersen eller hans datter Sidsel Hansdatter, der nu er gift med Poul Ibsen. Hans Andersen havde adkomst til gården. Lorents Pettersen henviste til generalfiscalens fuldmægtig Mogens Clausen og bad om at sagen udsattes i tre uger.
Peder Andersen i rette lagde sit skriftlige indlæg af 2 okt 1716 imod Anders Monsen. Anders Monsen ville svare på næste ting.
Hans Nielsen var stævnet af Christopher Jensen i Klemensker, men da kun en af stævningsmændene var mødt måtte han stævnes på ny.
9.oktober 1716 – pag. 313a
Amt skriverens fuldmægtig kaptajn Niels Nielsen og herredsfogeden Jens Nielsen satte sagen om den kgl. Skatterestance i rette. Skyldnerne fik en sidste chance for at betale ellers ville de blive dømt dertil, samt at betale sagens omkostninger.
Desuden sattes sagen ”om de to løse koners” lejermaalssager – netop Bente Madsdatter af Rutsker og Ellen Pedersdatter af Rø sogn. Ingen var mødt og sagen blev optaget til doms.
Petter Tisen, på Hans Kjøllers vegne, leverede stemplet papir til at kopiere ottemandsdommen over den 4. gård i Rø sogn.
Petter Tisen, på Hans Kjøllers vegne, i rette lagde et skriftligt indlæg af 9. oktober mod Wefst Pedersen, der repræsenterede sin dattermand Markus Markussen. Wefst Pedersen ville svare så snart han kunne få ottemandsdommen udskrevet.
Gorfrid Nielsen ville have udskrift af Petter Tisen udsagn på sidste ting.
Herredsfogeden efterlyste Anders Monsen, men han var ikke mødt. Anders Monsen fik udsættelse i 14 dage.
Mogens Høj nedsatte sig i dommersædet, således at herredsfogeden kunne læse en obligation og pantebrev på 100 slettedaler udgivet af Carl Aagesen på den 42. gård i Rutsker til herredsfogeden Jens Nielsen.
23.oktober 1716 – pag. 315b
Generalmajor og amtmand havde beordret herredsfogeden at vælge otte nye stokkemænd til at dømme i en sag som Petter Tisen ville føre mod Gotfrid Nielsen fra Rø for ærekrænkende udtalelser. Otte mand blev valgt. Petter Tisen af Svaneke stævnede Gotfrid Nielsen fra Rø for ”grove ærrørige, utilbørlige og ubeqvemme skieldsord! Mod Petter Tisen på tinget den 2. oktober. Som vidner indkaldte han kvartermester Lars Nielsen fra Olsker, Anders Monsen fra Krashavegaard, Peder Andrisen og Jørgen Jørgensen fra Klemensker og så Hans Kjøller i Rø og alle tingbudene, der havde været tilstede den 2. oktober. Petter Tisen bad om at vidnerne separeredes. Rasmus Eriksen fortalte at Gotfrid Nielsen stod på gulvet den 2. oktober og ikke sad på sit stokkemandssæde, hvilket Petter Tisen ville have forhindret (her følger noget om at være fuld og at Petter Tisen ”var en tønde smør, der var blevet slået i bånd”) Rasmus Eriksen mente ikke at Gotfrid Nielsen var fuld. Petter Tisen ville have at birkefoged og generalfiskalens fuldmægtig Mogens Clausen ikke havde været tilstede den 2. oktober, men det blev tilbagevist af stokkemændene. Petter Tisen mente bestemt, at Gotfrid havde beskyldt ham ”som en fitte, hund og at han spyttede ad ham og sagde, at han var gal og forstørret”. Rasmus Eriksen mente ikke, at have hørt eller set det. Tingbuddet fra Rutsker Peder Christensen fortalte at den 2. oktober, da Petter Tisen agerede ved retten, så stod Gotfrid Nielsen ved tingborden ved siden af skriveren, der sad på sin stol. Petter Tisen tog Gotfrid i klæderne ved brøstet og spurgte om han var drukken eller er fuld. Tisen mente, at Gotfrid var fuld og at han sagde uforskammede ting om en smørtønde mv. Vidnet afslog at bekræfte Petter Tisen beskrivelse, ved at sige, at han ikke havde hørt noget. Dernæst Svend Engelbretsen. Han havde hørt Gotfrid Nielsen sige, at nogen havde stjålet godt smør og at han kendte en moder, der havde skørtet, som hun havde købt for de penge, som smørret blev solgt for (?), Dirich Dirichsen, Anders Diricksen; anders Hansen og de sidste af de syv stokkemænd blev afhørte. Kvartermester Lars Nielsen fortalte, at Petter Tisen bad Gotfrid Nielsen sætte sig på stokkemandssædet. Gotfrid Nielsen havde da sagde, at Petter Tisen løj som en skælm. Petter Tisen bad om fred, men Gotfrid fortsatte med at skælde nogle gange og sagde ”om du stod udi en tønde smør, så skal du dog have løjet paa mig som en skielm, og da begierede Petter Tisen at fred” men Gotfrid fortsatte: ”Jeg kende dend quinde som endnu bar skørtet, som gafuers for smørtønden” Anders Monsen smed bekræftede denne udlægning. [sagen fylder adskillige sider] Petter Tisen ville have Gotfrid Nielsen dømt efter loven pag. 998 og 999 2. og 7. artikel. Gotfrid Nielsen bad om at få lov at svare om tre uger.
Klokken var nu ungefør ti om natten så retten ophævedes og der indkaldtes til ting igen om otte dage.
DOM (pag. 321a) Da ingen af de stævnede selvejerbønder , vorneder eller fiskere fra Vang og Tejn var kommet på tinget for at svare på stævningen blev alle dømt til at betale restancerne og omkostninger inden 15 dage.
DOM (pag. 321a) Bente Madsdatter fra Vang blev dømt for begået lejermål i 1715.
DOM (pag. 321b) Ellene Pedersdatter af Rø sogn blev dømt for begået lejermål i 1715
30.oktober 1716 – pag. 321b
David Beck kom på vegne af Anders Frandsen i Rønne og stævnede Mikkel Monsen på Simlegaard for gæld. Beck fremlagde et gældsbevis på 22 sld. fra 6. september 1715 underskrevet af Mikkel Monsen. Mikkel Monsen mødte og sagde, at de var blevet betalt med varer til sal. Jens Hendrichsen i 1713 og 1714. Han fremlagde et regnskab på leverede varer inklusiv mellem regnskab for tidligere beboer på Simlegaards mølle Laurs Nielsen. Mikkel Monsen leverede regnskabet til herredsfogeden til ”likvidation” og han lovede straks at betale, hvis regnskabet viste, at han skyldte penge – og mente derfor, at han ikke burde betale sagsomkostninger.
Anders Monsen fra Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg mod Peder Andersen. Anders Monsen ville svare på indlægget på næste ting.
Wefst Pedersen på Markus Markussens vegne lod Mons Høg i Hasle læse et skriftligt indlæg fra den 23. oktober 1716, samt de otte mands forretning fra den 19. juni 1716 og 2. oktober 1716 ang. den 4. gård i Rø sogn. Herredsfogeden efterlyste om Hans Kjøller eller nogen på hans vegne ville svare på Wefst Pedersens indlæg. – ingen var til stede.
Hans Ibsen fra Østerlars kom på vegne af sognepræsten Jørgen Ancher stævnede Gotfrid Nielsen fra Rø sogn for gæld. Gotfrid Nielsen mente, at stævningen var ugyldig, da amtmandens tilladelse ikke var udstedt på den rette sorts papir.
Lorents Pettersen, på sin principal Pouel Ibs vegne, mødte i sagen mod Esper Jørgensen vedr. Aarsballegaard, 41. gård i Klemensker. Ham mente, at i følge den på Bornholms gældende og efter gammel skik førte arveregler, var det hans principal Pouel Ibsens hustru Sidsel Hansdatter (datter efter Hans Andersen, der havde adkomstretten til gården) havde indløsningsretten til gården. Modparten Esper Jørgensen og hans hustru Karen Holgersdatter, der boede på den 41. gård, skulle have en 12mandsdom, som Lars Andersen havde som dokument. Denne dom ville Lorents Pettersen have fremlagt, som bevis på at det var Hans Andersen, der havde adkomst til gården. Esper Jørgensen mødte på tinget og oplyste, at han hverken havde set eller hørt om en 12mandsdom. Hans hustru Karen havde heller ikke hørt noget om den. Fuldmægtigen mente at Esper Jørgensen, som hverken kunne læse eller skrive, kunne have hørt enten selv eller sin hustru, om 12mandsdommen. Esper Jørgensen afgav benægtelsesed på, at han intet kendte til dommen. Esper Jørgensen mente at dommen, hvis den eksisterede, måtte findes hos Lars Andersen, som ægtede Hans Andersens hustru, efter han døde. Men adkomstretten skulle være at finde i Hans Andersens skiftebrev og hvis ikke, så var det ikke Hans Andersens børn, der kunne arve retten. Lars Andersen var død for 14 år siden og man vidste fra Peder Hansen i Skindeby, at Hans havde fået 2 stude og 1 ko af broderen Lars for 27 eller 28 år siden, da Hans havde fået en gård i samme ”nabolaug”. Esper Jørgensen mente derfor, at Hans havde frasigt sig kravet på den 41. gård, da han ellers ville have gjort krav derpå. Lorents Pettersen på Pouel Ibs vegne mente at det sagtens kunne forklares med, at Hans var umyndig, da faderen døde og Lars derfor overtog den 41. gård, netop fordi han var myndig. Uanset var der Hans, der havde indløsningsretten og da han havde var det den ældste af hans to døtre, der havde retten – Det var denne datter, der var gift med Pouel Ibsen. Endvidere mente han, at Hans opsagde (”udsagde”) Lars fra gården for 26 eller 27 år siden, hvilket ikke blev ført ud i levet, da Lars blev boende. Der må eksistere en kontrakt på gården, mente Lorents Pettersen. Hans Larsen (Lars Hansens søn) fortalte, at han ikke kendt noget til en 12mands dom og at den efter hans vidende ikke fandt i Lars Andersens gemmer. Vidnerne blev pålagt at møde igen på tinget om 14 dage.
Christopher Jensen af Klemensker stævnede Claus Christensen på den 51. gård i Klemensker for et udgive et pantebrev på gården mod Christopher Jensens vilje. Claus Christensen kom i retten og forklarede, at han havde overdraget gården til Hans Nielsen i Aaker sogn og hans hustru. Christopher Jensen mente ikke at Claus Christensen kunne bortpante gården. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
6.november 1716 – pag. 325b
For retten kom kaptajn Niels Nielsen stævnede Karen Andersdatter i Klemensker for lejermålssag fra 1712 og for 1713 Margrete Mortensdatter, Jørgen Hansen Skrub, Margrete Larsdatter, Karen Nielsdatter, Jens Hansen alle fra Klemensker. Af Rutsker for lejermål 1713 Ellene Per Tengelsdatter og fra Olsker Giertrud Michel Jens. På grund af fattigdom har ingen kunnet betale, hvilket bevidnedes af sandemændene. Jørgen Hansen Stub var soldat ved det 3. National Kompagni og Jens Hansen var helt forsvundet.
Anders Frandsen aflagde et skriftligt indlæg i sagen mellem Mikkel Monsen og sal. Jens Hendrichsen, Rønne.
Løjtnant Lars Nielsen Gomløs fra Hasle stævnede Jens Jørgensen i Dalegaarden i Olsker for overlast mod løjtnantens folk, der var ved at rive ene på kongens udmark – langt fra Dalegaard den 17. okotber 1716. Jens Jørgensen havde beordret dem til at kasse ene af vognen. Som vidne var indkaldt sognedegnen i Olsker Christen Hansen Piil. Stævningerne blev dømt lovlig og sagen kunne føres.
Claus Christensen af Klemensker ønskede delation (udsættelse), hvorefter han ville fremlægge pantebrevet.
Peder Andersen i Klemensker blev efterlyst af herredsfogeden men ikke mødt. Sagen blev optaget til doms.
13.november 1716 – pag. 326b
Der var indkaldt nye stokkemænd i stedet for de valgte, som også var mødt.
Svend Hansen af Rutsker lod læse et købe og skødebrev på den 19. gård i Rutsker på 400 sld. udgivet af hans hustrufader Anders Monsen boende i Klemensker den 13. november 1716.
Petter Tisen meddelte at at han ville afhøre Peder Bendtsen i sagen mellem ham og Gotfred Nielsen. Peder Bendtsen (65. gård i Klemensker) havde haft lovligt forfald på sidste ting, da hans hustru afgik ved døden. Peder Bendtsen fortalte, at Petter Tisen bad Gotfred Nielsen sætte sig på stokkemandsstolene og antydede, at han var fuld. Gotfred sagde, at han vel kunne stå på gulvet og at kun en skælm kunne påstå, at han var fuld eller drukken. Petter Tisen anklagede Peder Bendsen at han, sammen med Rasmus Eriksen, forlod tinget og gået ud i det vestre kammer. Peder Bendsen erkender modstræbende, at han havde hørt Gotfred Nielsen bruge skældsord mod Petter Tisen. Petter Tisen påberåber sig retten til at arrestere Gotfred Nielsen så længe sagen varer, (ifl. Lovens pag. 142, 16 artikel.
Gotfred Nielsen stævnede Petter Tisen af Svaneke til afhøring af kontravidner. Petter Tisen forsøgte at forhindre Gotfred Nielsen af føre kontravidner, men herredsfogeden gav ham lov i flg. Lov 1-5-9. Tisen bad igen vidnerne blive separerede. Første vidne var Christopher Jensen, der ikke ville eller kunde bekræfte ordvekslingen mellem de to mænd Gotfred Nielsen og Petter Tisen den 2. oktober. Claus Christensen fortalte, at da han kom ind, stod Gotfred Nielsen ved siden af skriverens stol. Petter Tisen ville have Gotfred til at sætte sig på stokkemandsbænken, men Gotfred afviste og mente, at han kunne godt blive stående. Petter Tisen tog ham i ærmet og sagde, at han var fuld. Derefter gik vidnet ud af stuen. Derefter fulgte Jens Hansen Bistrup, Johan Holst, Johan Jørgen af Rønne, Anders Larsen af Rutsker, Lorents Pettersen af Sandvig og Pouel Ibsen af Aacher sogn. Fælles for disses vidnesbyrd er at de beskriver, hvordan Petter Tisen beskyldte Gotfred Nielsen for at være fuld (drucken) og at han blev taget i tøjet og ført mod stokkemandsbænken. Beskyldningerne om at være fuld eller halv drukken, var årsagen til, at Gotfred havde sagt at Petter var en skælm, hvis han påstod, at han var fuld. Gotfred formål at bytte om på bevisbyrden. Trods vidnernes renden ud og ind af rets stuen, så blev Petter Tisens sag svækket, da det synes at Gotfred var blevet behandlet uretfærdigt. Sagen blev udsat til næste ting.
De sædvanlige sokkemænd satte sig nu i deres sæde og Petter Tisen på Hans Kjøllers vegne i sagen mellem Hans Kjøller og Markus Markussen. Petter Tisen ville ikke svare på Wefst Pedersens indlæg og ønskede at sagen gik til doms.
Lorents Petersen på sin principal Pouel Ibs vegne var fortørnet over, at hans stævnede vidnesbyrd ikke ville parere kongens ret. Men han ville ikke føre sagen videre, men ønskede nu, at herredsfogeden skulle afgive dom og at de otte mand afsagde deres kendelse. Esper Jørgensen bad også om at sagen blev optaget til doms.
Hans Nielsen fra Aaker sogn boende på lille Myregaards grund på Claus Christensens ønske, i rettelagde et pantebrev udgivet til Claus Christensen på 31. selvejergaard i Klemensker, dateret 15. juli 1711.
Christopher Jensen i sagen mod Mikkel Monsen på Simlegaard (sidste side i tingbøgen er meget ødelagt og er svært læselig)
(protokol slutter med siden 333b)