Nørre Herreds Tingbog 1697-1703

I starten af perioden betjentes tinget af den beordrede dommer Sander Andersen fra Hasle. Den 8. juni 1697 blev der udsted et bestallingsbrev til Eskild Nielsen, at være byfoged for hasle og herredsfoged for Nørre Herred

Tingmøder (om fredagen)
Se de originale sider:

1697-1703 Nørre Herred Tingbog_Del1 — pag. 1-131b

1697-1703 Nørre Herred Tingbog_Del2 — pag. 132a-261a

1697-1703 Nørre Herred Tingbog_Del3 — pag. 261b-388b

Referat:
Protokollen blev udstedt af amtmand Bøefcke, 1697.

Protokollen er angrebet af mus, der har ædt en bid af de første 100 blade.
9. juli 1697

Pag. 002a

By- og herredsfoged Eskild Nielsen læste et bestallingsbrev udstedt i København dem 8. juni 1697.

Dom afsagt mellem Amtsskriveren og Karen Peder Larsen i Rø sogn. Ligeledes afgaves dom over Hans Lylov i Rø . Hans Lylou bad om at få en udskrift af dommen.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort opbød den 20. gård i Rø sogn for tredje gang. Svend Tuesen havde boet på gården og var nu død. Hans Svendsen mente, at han, som søn af Svend Tuesen, var den nærmeste til at overtage gården. Han ville også betale de kongelige restancer. Hans Hjort ville have rede penge inden næste ting, før han ville acceptere Hans Svendsen, som ny ejer af gården.

Hans Hjort kunne ikke acceptere, at Haagen Hansen i Klemensker havde opsagt Jep Jørgensen på den 5. vornedegård i Klemensker. Hans Hjort ville vide, hvilken adkomst han havde til gården. Haagen Hansen var ikke mødt, men amtsskriverens fuldmægtig nedlagde forbud mod at blander sig i administrationen af denne 5. vornedgård.

Berild Clausen af Sandvig, som var beordret fuldmægtig for Gertrud Lauridsdatter, angav, at Gertrud var gift med Hans Lauridsen og at de boede i Stubberup by i (Ny)sted sogn på Falster. Bent Hansen i Klemensker fremlagde breve og dokumenter, såvel som Jens Sadelmager fra Rø sogns forklaring af børnepengene. Berild Clausen udbad sig dom til næste ting.

Hans Clausen på Morten Bohns vegne forklarede om Anders Jørgensens udsættelse af den 31. gård, at Morten Bohn kunne så byg, samt at han havde magt til at kræve Anders Jørgensen ud af gården til næste “faredag”.

Laurids Jensen i Allinge ønskede dom i sagen. Niels Jensen i Klemensker fremlagde Sidsel sal. Jens Olufsen skriftlige indlæg imod Laurids Jensens (Vævers ?) udsættelse af hendes gård. Laurids Jensen tvivlede på Niels Jensen havde fuldmagt som enkens lavværge.

Anders Hansen i Rutsker læste et pantebrev på 50 sdr., som han havde udgivet til Joen Pedersen i Rutsker, med brugspant på den 6. gård i Rutsker i alt 18 år. Pantebrevet er dateret 9. juli 1697.

Niels Hansen i Rutsker spurgte  ? Hansen i Klemensker om udsættelse af ? (vanskeligt at læse)

DOM (pag. 003a) Historien om tyverierne er fortalt af Laurids Aagesen og hans søn Peder Lauridsen/Larsen. Historien bliver ikke mere sand ved at Niels, Peder og Rasmus Hansen fortæller historien videre. Sammen havde de fået Karen Peder Larsen til at gå til præsten og bekræfte historien, som hun så senere frafalder. Der var ingen beviser mod Hans Lylau og ej hellere at Karen skulle være vidende om sin mands begåede tyverier. Dommeren frikendte Hans Lylou og Karen Peder Larsen. Sagen burde havde været anmeldt til herredsfogeden og ikke præsten. Eventuel sag mod præsten skulle Hans Lylou først føre i den gejstlige ret, før den eventuelt kunne føre i den verdslige ret.

23. juli 1697

Pag. 003a

Amtsskriverens fuldmægtíg Hans Hjorth havde stævnet Christensen degn til St. Olufs kirke for gæld.

Skel og ejendomssag mellem Peder Andersen, Anders Arridsen og Anders Kure. Striden  omfatter jorden mellem Hans Hansen og Jørgen Pedersen på den 4. vornedgaard i Olsker

[en tredjedel af siden er revet af og borte]

Kvartermester Laurids Jensen i Rø sogn lod læse et til ham udstedt ? på den 64. gård i Aaker sogn.

Hans Hjort meddelte at der skulle holdes auktion den 17. august kl. 10 slet formiddag på forrige amtsskriver August Dechners gård. Der skal sælges en del tømmer, boskabsvarer, købstads ejendom, samt begravelsessted i Kirken.

Jens Pedersen Sadelmager i Rø sogn aflagde et skriftligt indlæg mod Berild Clausen af Sandvig ang. værgemål. Berild Clausen ønskede dom i sagen.

Bendt Hansen blev spurgt om han havde mere at sige i sin sag. Sagen ville blive optaget til doms på næste ting.

Dom afsagt mellem Morten Bohn og Anders Jørgensen i Olsker.

Dom afsagt mellem sognepræst Chresten Lind i Rø og Poul Hansen samt Svend Tuesens enke.

Dom afsagt mellem amtsskriveren  og flere, som havde begået lejermål.

Derefter kom Peder Espersen i Rø sogn, som af øvrigheden var pålagt at være værge for en enke i Olsker ved navn Kirstin Ibsdatter, som havde fået sædet tilkendt på den 24. gård i Olsker. På gården havde sal. Jens Olsen boet, men han havde blot haft gården i brugspant. Lars Jensen Væver havde nu opsat enken. Peder Espersen ville have at uvildige mænd skulle syne gården for at vurdere, om Jens Olsen havde holdt gården ved magt, eller forbedret eller forringet gården.

Rasmus Eriksen i Klemensker stævnede Jens Andersen i Klemensker fordi han skulle have slået hans ko ihjel. Som vidner havde Rasmus eriksen indkaldt Anders Persen og hans ? Valborg Clemmindsdatter. Anders Pedersen var ved at grave på sin jord den 12. juli, da han så Rasmus Eriksens kvinde gik på Jens Andersens jord med sit kvæg. Straks efter kom Jens Andersen løbende og slog ud efter kvæget. Rasmus Eriksen kom umiddelbar efter over til Anders Pedersen og fortalte, at hans ko nu lå på hans grund op til Jens Andersens grund. Rasmus påstod, at det var Jens Andersen havde slået den ihjel. Han havde ikke set noget.

Valborg Clemmindsdatter havde set at Rasmus Eriksens kvæg var kommet over på jens Andersens jord og at Jens Andersen havde kastet sten mod dem. En halv time senere så hun at en ko lå død på Jens Andersens jord.

Peder Bendsen og Mons Pedersen mødte som uvillige vidner, der efter Rasmus ønske, havde synet koen, der lå død. Efter deres mening var den død af slag. Sammen med Rasmus havde de været hos Jens Andersen for at få ham til at erstatte koen. Hvilket han ikke ville, da kvæget havde været inde i hans rug. Da de skar koen op så de at milten var i stykker.

DOM (pag. 003b) Dommeren gav Morten Bohn ret i at Anders Jørgensen skulle flytte fra den 31. gård inden midfaste 1698, samt at betale sin gæld.

DOM (pag. 003b) Sognepræsten Chresten Lind i Rø sogn havde sagsøgt Poul Hansen for præstetiende. Hvilket han fik medhold i.

DOM (pag. 003b) præsten havde tillige sagsøgt Svend Tuesens enke for samme gæld. Dommen lød, at enken skulle betale inden 15 dage.

DOM (Pag. 003b) Lejermålsdomme: Niels Stefansen i Rø sogn og en kvinde, som han havde med sig “her til landet”. Han blev dømt til at betale 24 lod sølv eller 12 rd.

DOM (pag. 004a) Lejermålsdom til Hans Madsen i Olsker forøvet og besvangret Karen Bohns datter

DOM (pag. 004a) Lejermålsdom Marte Rasmusdatter af Vang med Rasmus Larsen.

DOM (pag. 004a) Lejermålsdom Sidsele Andersdatter af Rutsker med Svend Engelbret i Rutsker.

6. august 1697

Pag. 004a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort angav på sidste ting, at Olskers degn Christen Christensen skyldte 11 sdr “som rejser sig efter en lodseddel, som amtsskriveren af mons. Svartz fra Straalsund haver bekommet efter hans udgivne transport på skiftet efter afgangne Jørgen Bonne, som boede i Rønne”

Dom afsat over degnen Christen Christensen i Olsker, som indførtes.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede  samtlige arvinger efter sal. Kirstine Jørgen Ibsens på 1. vornedegaard Frigården i Rutsker til fire uvillige mænds dom, således at gårdens værdier kunne fastsættes og forsømmelserne kunne blive vurderet. Som formand valgtes Erich Pedersen. De fire skulle møde på åstedet den 10. august.

Rasmus Erichsen aflagde sit skriftlige indlæg mod Jens Andersen.

Anders Kure i Klemensker fremkom og lyste sagen mellem ham og Jep Jørgensen in Sequesto.

Den beordrede dommer afsagde dom i sagen mellem ? Andersen og Rasmus Erichsen i Klemensker.

Dom (fol. 4b) mellem Hans Hjort og den tidligere degn i Olsker Christen Christensen. Sagen drejede sig om en gæld i stervboet efter Jørgen Bonne i Rønne, hvilket skyldes en gældspost til velb. Johanni Friderich von Svartz, der var blevet transporteret til amtsskriveren. Da Christian Christiansen intet havde at sige til sit forsvar, dømtes han til at betale amtsskriveren de 11 mark inden 15 dage.

DOM i sagen mellem Laurids Andersen i Klemensker og Rasmus Erichsen på 64. gård i Klemensker. Laurids Andersen fik herredsfogedens dom for, at hans opsigelse af Rasmus Erichsen vor lovligt. Rasmus Erichsen skulle fraflytte gården i 1697 (?- det må være 98, der menes).

20. august 1697

Pag. 4b

Amtsskriver Hans Henrich Schors fuldmægtig Hans Hjort spurgte samtlige herredets mænd om de vidste om der var uvisse indtægter, så som bøder ved slagsmål, tyveri, mord eller andet i perioden 1. maj 1696 til 1. maj 1697, som tilhørte kongen. Tingbudene svarede, at de ingen kendskab havde til bøder, der tilfaldt kongens kasse, andet en to tyverisager. Den ene mod en person havde stjålet penge fra Jørgen Madsen og som var dømt ved landstinget og den anden var med en udbygger Hans Monsen, som havde stjålet en tønde mel fra Hans Knudsen. Hans bekendelse …. hængt i galgen (En del af siden er ædt af mus)[Landstingsdom over udbygger Hans Mogensen i Klemensker, 14. april 1697, pag. 183b]

Formand Erich Pedersen og hans medfølgere havde synet den 1. vornedgaard i Rutsker sogn, hvilket forretning som de nu fremlagde.

Jens Andersen i Klemensker var ikke mødt. Blev indkaldt til næste tingdag.

Peder Poulsen og Jens Clausen begge fra Rutsker stævnede Laurids Lauridsen på 4. vornedgaard i Rutsker ang. tyveri af to hopper. Laurids Lauridsen var mødt og havde intet at sige i mod stævningen. Som vidner var indkaldt Anders Olsen, Peder Erichsen og Oluf Andersen og Laurids Hansen, Erich Pedersen, Jens Monsen alle fra Rutsker. Anders Olsen fortalte, at mandag den 19. juli, før solen gik op, så han Laurids Lauritsens søn Rasmus Larsen kom ridende til sin faders gård med to hopper med tømme, som tilhørte Peder Poulsen og Jens Clausen. Han vidste ikke, hvor han havde taget dem. De øvrige vidner bekræftede dette vidnesbyrd. Rasmus Lauridsen erkendte sig lovlig indstævnet. Laurids Lauridsen havde bedt Erich Pedersen og Laurids Hansen om at vurdere skaden som de to hopper havde tilført hans afgrøder. De to vidner svarede at de havde skønnet skaderne til 2 skp. (?) men de kunne ikke sige hvornår det var sket og hvem der havde forårsaget det. Laurids Lauridsen og hans søn blev spurgt om hvilken adkomst de havde til at tage de to hopper. Laurids Lauridsen ville svare på næste ting.

DOM. (pag. 6b) Fire mands syn og skøn af den den 10. august 1697af 1. vornedgaard kaldet Frigaarden i Rutsker. Gården var tidligere beboet af sal. Kierstine Jørgen Ibsen og hvor hun døde. Brøstfældige huse skulle vurderes og sættes i penge.

Stuelængene vestre ende findes 2 stolperum, som “til dets brøst” blev sat til 4 daler 2 mark. Krubhuset 2 stolperum, brøst på en dør nord til brøst 1 mark 8 sk. Stuen 3 stolperum, som er ved magt på tille, vinduer og døre – har ingen brøst. Forstuen næst op til et halvt stolperum med tvende halvdøre, som er ved magt og gamle flager brøst 1 daler 1 mark 8 sk.. 3 Stolperum steerhus med bagerovn og kiælder – flage over halvparten er brøstfældig 2 daler. Døren hertil er ved magt. En Hode på denne på nordre side ved stuen i brøst 1 mark 8 sk.

Den søndre længe 6 stolperum med 4 døre, hvoraf de to hænger i jern og et portrum til brøst 6 daler. Den nørre ladelænge er 18 stolperum sat til brøst 8 daler. Den østre længe op på 7 stolperum er sat til brøst for 2 daler. Summe 24 daler 2 mark 8 sk.

27. august 1697

Pag. 006b

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Erich Andersen Skomager, som boede på Jørgen Jonsens gård i Riisby i Klemensker. Anklagen lød på vold og overlast mod Trud Nielsens hustru Marne Hansdatter på Hullegaards grund i Klemensker sogn. Trud Nielsen fremstod og fortalte, at hans hustru Marne var uskyldigt overfaldet da hun var på vej fra Peder Monsen gennem Rugløkken og kirkestien. Mod hende sprang Erich Andersen med  ” ? pryll” i hver hånd. Han slog hende over skuldrene som bevirkede at hun faldt mod jorden, sparkede hende med fødderne og trykket i hendes hår. Håret som var revet af, blev fremvist i retten.  Efter denne episode havde Erich Andersen truet hende til at tie, at han havde slået hende. Han havde været uforskammet og havde trådt i hendes mælk ?) Trud Nielsen bad om, at føre sag mod Erich Andersen uden omkostninger, da han var fattig.

Som vidne fremstod Anna Peder Pedersen, som var en gammel jordemoder, fortalte at hun “forleden torsdag en maaned siden” kom gående på Rugløkken ad kirkestien og Engelke Erich Andersen og fortalte, at det var gået den kvinde, der blev slået ned meget ilde, ti hun var frugtsommelig og havde mistet sit forster.  Engelske svarede, “Saa er der djævle nok alligevel” og havde fortalt Anna, at hendes mand skulle have slået Marne, fordi hun havde plukket rugaks på deres mark. Erich Andersen blev pålagt at svare på beskyldningerne på næste ting.

Rasmus Erichsen af Klemensker ønskede svar af Jens Andersen, men han var ikke mødt.

Laurids Lauridsen i Rutsker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Peder Poulsen og Jens Clausen i Rutsker. Peder Poulsen og Jens Clausen mente at Laurids Lauridsen og hans søn Rasmus, skulle bevise sine påstande. Modsat bad Laurids Lauridsen de to Poulsen og Clausen vedstå, hvad Berild Clausen havde skrevet for dem i deres navne. Poulsen og Clausen henviste til loven pag. 965 – 21 art. De bad om at fremskaffe de omtalte Tøj og hulle (?) til tinget. Dommeren bad om at afslutte sagen og at de til næste ting ville komme med de sidste oplysninger.

Den beordrede dommer Sander Andersen afsagde dom mellem løjtnant Jørgen Jonsen og Niels Hansen.

Dom afsagt mellem Berild Clausen og Jens Sadelmager.

Dom afsagt mellem Laurids Jensen i Allinge og sal. Jens Olsens arvinger i Olsker.

Jens Hansen på enkens vegne ønskede dommen beskrevet.

DOM (pag. 008a) Løjtnant Jørgen Joensen havde opsagt Niels Hansen som fæster på den 7. vornede gård i Rutsker. Niels Hansen havde vist sin kvittering for stedmål til Albert Hartvigsen, men ikke til løjtnanten. Sættedommeren dømte opsigelsen for lovlig.

DOM (pag. 008a) Haagen Hansen af Klemensker havde stævnet Jep Jørgensen fordi han var blevet fra den 5. vornedgaard i Klemensker. Da Jep Jørgensen ikke kunne fremlægge nogle beviser, fæstebrev eller kvitteringer. Opsigelsen kunne ikke betragtes som gyldig.

DOM (pag. 008a) Berild Clausen som fuldmægtig for Giertrud Lauridsdatter, Stubberup Sogn på Falster havde stævnet Bendt Hansen af Klemenker, som havde været hendes beordrede værge under Augustus Dechner tid. Sagen drejede sig om Giertruds arv efter Sidsele Bent Hansen, der døde 22. febr. 1688. Jens Pedersen Sadelmager i Rø sogn blev dømt til at betale 21 daler, 3 mark og 1 sk. til Giertrud på Falster.

DOM (pag. 008b) Laurids Jensen i Allinge havde opsagt Sidsele Sal. Jens Olsens på den 24. gård (Olsker?). Sidseles værge havde ønsket, at Laurids Jensen skulle fremvise Kirstine Ibsdatters og hendes arvingers ret til gården. Kirstine Ibsdatters værge var Peder Espersen i Rø sogn. Dommeren dømte Laurids Jensens opsigelse død og magtesløs.

10. september 1697

Pag. 008b

Jens Andersen i Klemensker mødte på tinget og aflagde et skriftligt indlæg i sagen mod Rasmus Erichsen.

Berild Clausen på Peder Poulsen og Jens Clausens vegne tilrettelagde et skriftlig indlæg mod Laurids Lauridsen i Rutsker.

Laurids Trudsen og hans søn Rasmus Larsen ønskede dom – hvilket skete.

Amtsskriver Schor ved sin fuldmægtig Hans Hjort stævnede major Westerwald for gæld til den afdøde August Dechners stervbo i alt 90 rd 14 sk. efter Gregorius Clausens skrivelse, samt assessor Mathias Rosenvinge havde dokumenteret i Collegie …? den 6. juli 1696.  Westerwalt lovede at svare på næste ting.

Hans Hjort indstævnede Mons Ibsen af Klemensker til at vidne i sagen, hvor Erich Skomager var stævnet for vold mod Trud Nielsens hustru.  Medens han gik og mejede ved sin gård kom Trud Nielsen og hans hustru til ham og viste, at hun var slået blå to steder på den ene arm

Hans Hjort havde også stævnet Jens Svendsen af Klemensker til at vidne i samme voldsag. Men han var ikke mødt. Det blev han bedt om til næste ting. Erich Andersen, som var til stede, svarede, at han ville komme med sit skriftlige indlæg efter at vidnerne var blevet afhørt.

Berild Clausen læste på Morten Bonnes vegne et pantebrev på 68 d 2 mk 4 sk. udstedt den 3. juni 1694 af Jørgen Nielsen i Olsker.

Hans Qoursten (?) kom på borgmester Morten Bonns vegne og stævnede afg. sal Jørgen Nielsen af Olsker sogns hustru og børn, nemlig Sidselle sal. Jørgen Nielsen med hendes lavværge, Hans Hansen og Niels Nielsen til otte mands synsforretning af den 31. gård i Olsker. De otte mand blev Peder Hansen på Tyndekulle, Lars Hansen i Boesgaard i Klemensker, Hans Persen og Anders Olsen i Rytsker, Morten Dirichsen og Peder Arridsen af Olsker sogn, Hans Ibsen og Friderich Hansen af Rø sogn. Synsforretningen skulle finde sted den 20. september på åstedet.

17. september 1697

Pag. 010a

Jens Hansen fra Olsker på Sidsele sal. Jens Olsens vegne stævnede Laurids Jensen Væver af Allinge. Sagen skulle føres på hendes to myndlinges vegne og sine brødres børn … Niels Hansen og den anden broderbarn i Tejn Jens Hansen [siden er ødelagt], Oluf Jensen værende på den 24. gård i Olsker på sin myndlings vegne Mette Hansdatter, Jens Pedersen af ..? på sin myndling Ellene Hansdatter, Morten Dirchsens på Marie Hansdatters vegne, Peder Madsen af samme sogn på sin myndling Boel Hansdatters vegne og Peder Espersen af Rø sogn på sinmyndling Kirsten Ibsdatters alle til “ottemands opkrævelse” på den 24. gård i Olsker sogn. De otte mænd skulle vurdere gården og dens jord, samt finde ud af hvordan gården var kommet i sal. Jens Olsen og hans hustru Sidsele Andersdatter. Opgaven var at finde ud af hvor meget Jens Olsens børn og børnebørn skal have af gården, og dermed finde ud af hvor meget enken skulle betale for at kunne indløse gården.

Johan Absalon på Morten Jensens vegne i Rønne stævnede Major Westerwalt på Simblegaard I Klemensker for gæld på 7 daler 1 mark 4 sk. efter specificeret regnskab. Majoren vil svare på næste ting.

Major Westerwalt ville ligeledes svare på amtsskriverens beskyldninger på næste ting.

Jens Svendsen i Klemensker blev efterlyst, men var ikke mødt på tinget, men havde ved bud sendt en meddelelse om, at han ville komme må det næste tingmøde.

24. september 1697

Pag. 010b

Ritmester Walt blev efterlyst om han ville svare på anklagen fra Morten Jensen i Rønne eller de øvrige sager mod ham. Han var ikke mødt. Johan Absalon krævede dom afsagt.

8. oktober 1697

Pag. 011a

Peder Michelsen fremlagde på major Westerwalts vegne et indlæg mod Morten Jensen i Rønne. Sagen blev optaget til doms.

Borgm. Morten Bonne i rette lagde sit skriftlige indlæg i sagen ang. den 31. gård i Olsker sogn. Indlægget blev overdraget, formanden for de otte mænd, Peder Hansen. Peder Hansen ville have alle indlæg i sagen senest næste ting.

Peder Michelsen, på Westerwalts vegne, bad om at måtte læse et skrift op angående fordring på August Dechners bo.. Så vidt han kunne bedømme, optrådte ikke de fordrede 90 daler og 14 skilling, som skulle stamme fra den 33. gård i Pedersker sogn og en vejrmøllen kaldet Bjørn Mølle.

Ottemands forretningen, på den 24. gård i Olsker, ønskede de sidste oplysninger inden de afgav dom. Laurids Jensen Væver fremlagde skiftet efter Jens Olsen.

Jens ? i Olsker stævnede ? Lauridsen af Allinge på sin myndling Sidsel Dirch datters vegne og Niels Hansen af Sandvig på sin hustrus …,Dirchsdatters vegne, Laurids ? på sin hustru Boel ? Dirchsdatter vegne, Hans Dirchsen, Peder Dirchsen, Niels Dirchsen og Jørgen Dirchsen alle på egne vegne og værende i Olsker sogn, Jens Haagensen i Olskers på vegne af Margret Dirchsdatter, Niels Nielsen i Olsker på sine to myndlinge nemlig Dirch Dirchsen og Kirstine Andersdatter, Hans Hansen i Olsker på sin myndling Ellene Andersdatters vegne, Mons Svendsen i Olsker på sin hustru  Karen Andersdatters vegne, Peder Andersen af Rutsker på sin myndling Jørn ? Andersen vegne. Alle stævnes til “otte mands opkrævelse” angående den 15. gård i Olsker hvor Laurids Dirchsen boede og døde. Gården skulle vurderes og arvingerne skulle havde deres inden enken kunne indløse gården (ved et nyt ægteskab).

Erich Andersen Skomager fra Klemensker ville imødegå vidnerne til sagen om vold mod Trued Nielsens hustru. Herredsfogeden pålagde begge parter, at næste gang var sidst mulighed for at komme med indlæg inden han afgav dom.

DOM (Pag. 012a) mellem Peder Poulsen og Jens Clausen i Rutsker i sag mod Laurids Lauridsen og hans søn Rasmus Lauridsen, der havde hjemtaget to hopper med tøjret og hilde (?). Men de to hopper havde været inde på Laurids Lauridsens mark og ædt for 2 skæpper havre.  Hopperne var nu igen tilbage til ejermændene, og der var ikke bevis for at Laurids Lauridsen havde begået noget ulovligt, men blot havde sørget for at de to hopper blev fjernet fra marken. Han kunne ikke drages til ansvar på manglende tøjr. Dommeren dømte de to sagsøgere Peder Poulsen og Jens Clausen til at betale for skaden på to skp. havre og sagens omkostninger.

DOM (pag. 012b) Rasmus Erichsen havde stævnet Jens Andersen for at have dræbt en ko den 12. juli. Jens Andersen nægtede alt, da han havde måttet drive en hel flok kvæg ud af sine marken. Vidner havde set at han havde kastet sten efter dem. Dommeren frikendte Jens Andersen for at have dræbt koen i disse omstændigheder, men han mistede sin ret til erstatning på afgrøden fordi han havde kastet stem mod dyrene.

22. oktober 1697

Pag. 012b

Dom afsagt mellem major Westerwalt og Morten Bonne. Johan Absalon bad om at få dommen beskrevet.

Amtsskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort læse sit skriftlige indlæg mod major Westerwalt. Westerwalt selv var ikke mødt.

På ordre fra amtmanden Christian Tuxen skulle Berild Clausen være forsvarer for Erich Andersen Skomager i Klemensker for anklagerne fra Trud Nielsens hustru om vold. Trud Nielsens sag førtes af amtsskrivers tjener Hans Hjort. Hjort satte spørgsmål om Berild Clausens udnævnelse som fuldmægtig for Erich Skomager, således at han måtte vise sin udnævnelse. Berild fremviste et dokument fra 15. oktober på slet papir, udgivet af amtmanden, om at han i civile sager måtte, på kongens vegne, være prokurator for fattige folk, sådan som Erich Skomager var. Hans Hjort påstod at sådan en udnævnelse ikke kunne være gyldig, hvis det var på slet papir, men at den skulle være på autoriseret stemplet papir. Dommeren måtte acceptere udnævnelsen som prokurator.

Berild Clausen stævnede på Erich Skomagers vegne Trud Nielsen og kontravidner i voldssagen. Dommeren ville ikke godkende denne kontrastævning.

Formand Peder Hansen og hans øvrige syv mand store synsforretning ønskede alle dokumenter og indlæg vedr. den 24. gård i Rutsker på mæste ting.

Ligeledes ønskedes oplysninger om den 15 . gaard i Olsker.

Hans Svendsen i Rutsker fremlagde for Peder Hansen en skriftlig redegørelse ang. den på den 31. gård liggende vandmølle, som han havde pant i jfr. obligation af 4. november 1696.

Peder Esbersen fra Rø sogn kom på vegne af Kirsten Ibsdatter, som han var lavværger for. Han ville afgive skriftligt erklæring om, at Laurids Jensen i Allinge ikke er dern retmæssig besidder af den 24. gård i Olsker, fordi at der engang var blevet udstedt et pantebrev til Jens Olsen.

Hans Jensen i Klemensker stævnede ritmester Westerwalt på Simblegaard for fire tønder havre som majoren, som han havde fået  af Hans Jensen, men ikke havde betalt for. Endvidere stævnede Hans Jensen ham for en tyr, som ritmesteren skulle have købt for 8 sdr. i sidste høst. Som vidne førtes Anders Lassen, der fortalte at majorens bæster havde været inde på Hans Jensen havremark og ædt 3-4 tønder havre. Majoren skulle betale kornet inden han kunne få sine bæster igen med mindre han betalte for havren og for tyren, som nu var død. Der var forsøgt forlig i sagen, men Hans Jensen ville ikke lade sig nøje med 5 daler. (..?)

Mons Andersen fra Rø sogn oplyste at han havde fået sin arv af Mons Monsen i Klemensker. Arven var dels fra hans fader Anders Pedersen der boede og døde i Rø sogn og dels fra hans afdøde bror Hans Andersen.

Peder Jacobsen, degn i Olsker havde stævnet Laurids Olsen, men stævningsmændene. Udsættes til næste ting.

Anders Gregersen fra Klemensker stævnede Esper Madsen fra Klemensker, for ulovlig skovhugst mv på den 17. gård, som Esper Madsen flyttede fra i 1696.

DOM (pag. 015b) i sagen mellem Morten Bonne i Rønne og major Westerwalt på Simblegaard for gæld. Sagen førtes af Morten Bonnes svoger Johan Absalon. Dommeren kunne ikke dømme i sagen, da begge parter havde fremlagt regnskab for deres påstande. Han henstillede derfor parterne inden 14 dage at sammenføre regnskaberne. Westerwalt blev pålagt at føre beviserne og det var hans lod, at betale sagens omkostninger.

29. oktober 1697

Pag. 015b

Peder Kofoed læste et brev udgivet af ritmester Casper Hendrich Westerwalt til vicelandsdommer Ancher Müller  vedrørende overdragelse af den 36. gård i Rutsker “Innemars Gaard” (Ingemars gård), dateret 23. oktober 1697 som pantebogen viser [skøde og panteprotokollen pag. 81a]

Anders Gregersen, i sagen mod Esper Madsen i Klemensker, førte to vidner, nemlig Aage Bendsen (Anders Gregersens dattermand) og Hermand Andersen. De to havde hjulpet Esper Madsen med at flytte fra den 32. gård til den 17. gård i Klemensker. De fortalte, at Esper Madsen havde 50 unge asketræer på sin slæde. De havde fået fortalt, at nogle asketræer havde Esper Madsen fået af sin svigerfar Peder ?, de øvrige træer ville han ikke oplyse, hvor han havde fra. Hermand Andersen (Anders Gregersens søn) fortalte at han så 50 “riis aske” som han var ved at flytte fra den 17. til den 32. gård bekræftede Aage Bendsens historie. Esper Madsen mente ikke, at Anders Gregersen kunne føre de to vidner i sagen, da de var nært beslægtede. Esper Madsen ville svare på beskyldningerne på næste ting.

Jens Hansen på sin hustru og sin hustrus brødres vegne fremlagde skriftligt deres mening til de otte mænd om forholdene på den 31. gård i Olsker. Desuden fremlagde Jens Jensen et skiftebrev efter sal. Jørgen Nielsen som boede og døde på 1. vornedgaard i Olsker dat. 14. juli 1693.  Peder Hansen blev efterlyst om han eller en af hans nærmeste havde noget i sagen at tilføje. Hans Svendsen på ? ? Jørgensen i Allinge på egne og samtlige arvinger aflagde deres skriftlige beskrivelse ? af den 24. gård i Olsker. Dernæst fremlagde Laurids Jensen ? og Andre Hansen en dom udstedt af Nørre Nerreds ting 22. november 1650. Vedr. den 24. gård en otte mands syn den 4. juli 1651. Laurids Jensen på samtlige arvinger og værgers vegne ville nu havde de otte mænd til at afgive deres dom.

Formanden på den 15. gård i Olsker efterlyste de andre gårdmænds stillingtagen til gårdens tilhørsforhold. Formanden henviste til loven (5. bog, 2. kap. 19. og 20. artikel), som sagde, at det var enken, der var nærmest til at bebo gården.

Hans Jensen fra Klemensker mødte på tinget i sagen mellem ham og major Westerwalt. Majoren havde lovet 4 tønder havre i stedet for de 8 daler, som han skyldte ham. Hverken Westerwalt eller nogen på hans vegne, var mødt. Dommeren optog sagen til doms.

5. november 1697

Pag. 017a

Formanden for synet af den 15. gård i Olsker efterlyste oplysninger om sagen. Bent Andersen fremlagde et skriftligt indlæg i sagen. Ligeledes fremlagde Anders Dirichsen ligeså sit skriftlige indlæg samt en ottemands dom fra 30. september 1687.

Jens Jensen mente ikke, at Laurids Væver kunne forsinke sagen om den 24. gård længere. Jens Hansen på enken Sidsele Jens Olsens  fremlagde et skriftligt indlæg mod Laurids Væver…. (Noget med) at Anne Peder Madsens ville ægte sal. Jens Olsens søn ? Enkens lavværge Jens Hansen …. (?)

Anders Jørgensen i Olsker på den 31. gård aflagde sit skriftlige indlæg mod Morten Bonne i Rønne ang. et pant som skulle stå i gården. ? (Hans) Svendsen på Dÿnnegaarden i Rutsker fremlagde en kvittering på 80 sdr., som Hans Andersen havde på den 63, gård i Klemensker …(stadig museskade på siderne!)

12. november 1697

Pag. 017b

Jess Phillipsen i Rønne stævnede Peder Hansen boende på den 5. ? for en fiering sild til værdi af 7 mark. Peder Hansen var ikke mødt på tinget.

Christen Andersen, på sin svoger Esper Madsens vegne, mødte og påviste, at Anders Gregersen aldrig kan bevise, at der var taget træer fra hans gård. Vidnerne kunne næppe dømmes til at være sandfærdige.

Hans Kiøllere i Klemensker sogn læste afkald og kvittering udgivet af Hans Svendsen i Rutsker og Jørgen Svendsen i Nyker sogn. Hans Kjøller vedstod og bekræftede kvitteringen.

Formanden Anders Hansen på den 24. gårds ottemands forsamling fremlagde, på Peder Espersen i Rø sogns vegne, det skriftlige indlæg i sagen.

Laurids Jensen Væver i Allinge mødte som værge for sin brodersøn Niels Hansen, på sin egne og de øvrige tilforordnedes vegne. Han stævnede enken Sidsele sal. Jens Olsen for fejl på hendes stedsønners jordepenge på mødrene side. Desuden stævnede han Anne Peder Madsen til at vidne om hendes sal. mands moders jordepenge. Laurids Væver fremlagde sin faders “tegnebog” der fortalte “at huis min Søn var mig skyldig dend tid, at han døde, der er alt sammen af quitteret og udslet” Anna Peder Madsen bekræftede dette. Tegnebogen blev overdraget formanden for de otte mand. Laurids Væver fremlagde en befaling fra 12. september 1650 af ridefoged for Bornholm  Anders Olsen Glob i samme sag.

Peder Andersen i Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg på sin myndlings vegne vedr. den 15. gård. Det samme gjorde Jens Jørgensen. De otte mænd ville tage sagen til doms, da der ikke var flere, der ville afgive forklaringer.

Trud Nielsen, udbygger på Mons Ibsens grund i Klemensker og Erich Andersen i Riisby kom i retten og forklarede at de venligt var blevet forenede i et forlig.

19. november 1697

Pag. 019a

Laurids Jensen Væver i Allinge afgav et skriftligt indlæg ang. den 24. gård i Olsker. Lavværgen til enken ville komme med et nyt skriftligt indlæg på næste ting.

Dom afsagt mellem amtsskriveren og major Westerwalt.

Hr. Henning Bonne stævnede Gotfred Nielsen i Rø sogn for gæld på 4 sdr. 6 sk.. Gotfred Nielsen var ikke mødt på tinget.

DOM (pag. 019a) afsagt mellem Jes Philisen i Rønne og Peder Hansen på det 5. Kirke (?) boe i Rutsker ang. gæld på en fjerding sild – 7 mark. Da Peder Hansen havde forsømt at møde på tinget for at  argumentere imod beskyldningerne, blev han imiddelbart dømt til at betale de 7 mark samt sagens omkostninger.

DOM (pag. 019a) mellem amtsskriveren og major Westerwalt. Sagen drejede sig om Westerwalts gæld til August Dechners bo efter opgørelse fra renteskriveren Gregorius Clausen, København 6. juli 1696 i alt 90 sdr. 14 sk. Dommeren dømte Westerwalt til at betale.

3. december 1697

Pag. 019b

Læst højesterets patent for 1698

Læst kgl. forordning om udførselsforbud for alle slags kornvarer.

Peder Michelsen lod læse et skøde og købebrev på Bolby den 16. gård i Klemensker på 350 sdr. udgivet af ritmester Casper Westerwalt til amtsskriver Hans Henrich Schor, dat. Rønne 6. oktober 1697. Samt en obligation på 146 sdr. 4 mark til amtsskriveren , dat. 6. november 1697.

Jens Møller fra Klemensker stævnede Peder Andersen på den 21. gård i Klemensker ang. 8 daler 3 mark og 9 sk. med påløbne renter fra skiftebrevets dato. Sagen omfattede en arvepart, som var tilfaldet nogle af hans børn, men som næppe ville komme til udbetaling, da han intet havde hørt fra dem i 15 eller 16 år. Jens Møller ville have at pengene skulle udbetale ham, da han var børnenes rette værge. Peder Andersen ønskede at pengene skulle vedblive at stå i gården (21. gård), hvor han boede.  Dommeren ville have at Peder Andersen skulle medbringe 12mands dommen fra september 1694.

Berild Clausen producerede en memorial udgivet af Hans Jensen, København om at Berild Clausen på viceamtmand Tuxen foranledning, skulle føre sag for ham på tinget. Berild Clausen stævnede sandemand Peder Hansen i Klemensker for sin sal. brodersøn Hans Jensen i København ang. hans salige fader Jens Hansens fædrene og mødrene arv som bestod i to gårde, som sandemand Peder Hansen boede i og havde i brug. Berild Clausen præsenterede skiftebrevene efter Hans Jensen og moderen Anne Herlufsdatter, som levede og døde på Tyndekullegaarden i Klemensker. Hans Jensens farbror Peder Hansen boede nu på gården. Berild Clausens mening var af sandemand Peder Hansen skulle betale den skyldige arv, som blev dokumenteret i skiftet. Hans Jensen var på rejse og bemyndiger Berild Clausen i Sandvig til at føre sagen der omfattede værdier af 200 sdr.. Peder Hansen svarede, at Berild Clausen måtte bevise, at han skyldte sin brodersøn så mange penge. Peder Hansen ville svare på næste ting. Berild Clausen ønskede en gæsteretsdom, da Hans Jensen var på rejse.

Formanden Peder Hansen i Klemensker vedr. den 31. gård i Olsker og hosliggende Vandmølle afsagde dom.

Formand Anders Hansen vedr. den 15. gård i Olsker afsagde dom, dernæst leverede han til enkens fæstemand Anders Dirchsen en otte samfrænders dom mm retur.

Jens Hansen fremlagde enkens skriftlige indlæg i sagen vedr. den 24. gård i Olsker. Desuden fremlagde Peder Espersens sit skriftlige indlæg. Herefter erklærede formanden, at sagen nu gik til doms.

For retten kom Poul Arridsen og erklærede, at han havde stævnet Jep Madsen på Langegaarden i Rutsker for gæld på 6 skp. byg 5 td. havre.En skade som Jep Madsens kvæg og heste havde begået på Poul Arridsens marker. Jep Madsen var ikke mødt.

Peder Hansen på Christen Snurres (?) vegne efterlyste en sort blisset hoppe på omtrent 2 år.

Otte samfrænders Taxering oc dom Paa den 31. gård i Olsker den 20. september 1697 (pag. 21a). Anledningen er, at Morten Bonne, der havde penge til gode i gården, mente, at han kunne overtage den for de skyldige penge..

Enestelænge: Fra den vestre ende et laahus på 5 stolperum med døre á 1 daler er 5 daler. Dernæst stuen på 3 stolperum med paneler og 2 vinduer og to døre a 2 daler er 6 daler. Østen for styen 7 stolperum med 4 halvdøre som hænger i jern med en bageovn, hver stolperum er sat til 1 daler er tilsammen 7 daler.

Sædesjorden til byg og ryg: den vester løkke 2 tønder land bygjord a td. 1 daler er 2 daler. Steges Ageren 2½ td land er 2 daler 2 mark. Damageren 2 td. er 2 daler. Kirkevej ageren 2½ td er 2 daler 2 mark. Tuer støkket 1 td. land er 1 daler. Haurejord have de granske og vurderet til 20 td. land er 20 daler, Til samme gård er der engebund 20 læs enges er 20 daler.

Gårdens herlighed er en vandmølleplads med behøring damsted, samt brønd og brøndsted, kløvergang og fægang med træer, kålhave beregnes til en værdi af 16 daler.

Sum 84 daler.

Morten Bonne i Hasle fremlagde et pantebrev udgivet af sal. Jørgen Nielsen (?) på 68 sdr 2 mark 4 sk. med dato 3. juni 1684.

Eftersynet af Møllehuset, kværn, damkiste og rende samt alt anden tilbehør resulterede i en vurdering på i alt 40 slettedaler.

Altså værdi af i alt 124 slettedaler og da Morten Bonnes værdier kun udgør godt halvdelen af værdierne, så kan han ikke overtage gården til ejendom. Skiftet efter sal. Jørgen Nielsen er fra ? 1693. Morten Bonne krævede renter for fire år i alt 13 daler 2 mark 4 sk. Beløbet skulle betales “inden år og dag” af enken og Jørgen Nielsens arvinger.

Gården kaldtes for Birkegården (og ikke Hyldegård)

Samfrændedoms forretning på den 15. gård i Olsker (pag. 022a) den 16. oktober 1697:

Stuelængen i den vestre ende: et stolperum Laahus for 2 mark, et stolperum krobhus med gamle flagetille 1 daler, stuen 2 stolperum med 5 vinduer og to døre og en gl. kakkelovn og bænk er sat til 2 daler 2 mark. Forstuen og stegershus med en krum (?) ovn og kælder som bestpr at fire stolperum er 4 daler. Endnu 2 stolperum herbergshus med tille og to gl. sengesteder er 2 daler 2 mark.

Den østre ladelænge 5 stolperum a 31 mark er 4 daler 8 sk.

Den søndre ladelænge er 13 stolperum. I øst er porten, de 10 stolperum er er nyrepareret 10 daler, Ved siden af proten et stolperum 3 mark 8 sk og 2 stolperum vest for porten er 1 daler 2 mark.

Sædesjorden til rug og byg blev sat som i en tidligere samfrændedom (1687) med visse reguleringer til 23 daler 2 mark. Engen med 14 læs i alt 14 daler, i alt 66 daler. Al gårdens herlighed skov, damsted og fiskevand og fægang i alt 10 daler,  sum i alt 76 sld.

Anders Laugesen og Lauge ? som sfitet efter sin stedfar sal. Laurids Dirichsen. I følge skiftebrevet tildeles kvinden (Enken?) og arvingerne 45 daler 1 mark 4 sk,. “tilkommer fæstequinden Ellene Andersdatter den halve del 22 daler 2 mark 10 sk. Den anden halvdel deles mellem sal. laurids Dirchsens 2 fuldbrødre, 3 fuldsøstre og 3 halvbrødre og 2 halvsøstre.  Den arvepart som Ellene Andersdatter skulle have stående i Klingegaarden i Rutsker er for de otte mand ikke bevist. Gården blev ikke tilkendt enken, men Laurids Dirchsens efterladte enke med sin fæstemand Anders Dirichsen på livstid.

17. december 1697

Pag. 023a

Poul Arridsen i Rutsker ønskede at Jep Madsen ville møde op på hans stævning. Da han ikke var mødt blev sagen taget til doms.

Peder Andersen mødte i retten og svarede, at han var optaget af andre forretninger, derfor kunne han ikke svare i sagen med Jens Møller. Han lovede at svare på næste ting.

Berild Clausen af Sandvig fremvise sin fuldmagt i sagen mod peder Hansen sandemand om hans broders fædrenearv. Peder Hansen ville svare på næste ting. Til sagens oplysning fremviste Berild Clausen sct. Clemens kirkes tegnebog og sognepræsten Ole Jensen Aalborgs attest af 10. dec. 1697. Efter Berild Clausens mening var der Peder Hansen, der havde brugt Jens Hansens børns arv og derved frataget Jens Hansens arvepart, der skulle være på 200 sdr. Jens Hansen var bortrejst til København i “sin herres tjeneste”  inden hans fars død.

Laurids Hansen i Klemensker kom i retten på Jacob Skrædder i Rønnes vegne og stævnede Jep Jørgensen for gæld på 6 daler 2 mark 8 sk. Jep Jørgensen var ikke mødt.

Dom afsagt mellem Henning Bonne i Rønne og Gotfred Nielsen

DOM (Pag. 023b) afsagt mellem Anders Gregersen og Esper Madsen   Sagen ang. beskyldninger om,  at han ulovligt skulle have fældet træer medens han boede på den 17. gård i Klemensker. Da de to vidner var i nær familie til Anders Gregersen (søn og svoger), var der intet lovligt bevis, der kunne bruges. Dommeren frikendte Esper Madsen for ulovlig skovhugst.

DOM (Pag. 023b) i sagen mellem Henning Bonne i Rønne og Gotfred Nielsen om gæld på 4 sdr. 6 sk. Hverken Gotfred Nielsen eller andre på hans vegne kom og udtalte sig mod anklagen, derfor måtte dommeren dømme Gotfred Nielsen til at betale gælden og sagens omkostninger.

7. januar 1698

Pag. 023b

Læst kgl forordninger om straf af grove mordere, dat. 16. okt. 1697. Læst kgl. forordning om fremmede studenters ikke må undervise danske og norske ungdommer, dat. 23. november 1697.

Hans Bendsen i Klemensker sogn på Henning Bonnes vegne stævnede Anders Hansen i Nørregaard for gæld 3 sdr. Hans Bendsen stævnede desuden på Henning Bonnes vegne Anders Gregersen for gæld (?) Ingen af de to var mødt.

Berild Clausen på sin principal Hans Jensen i København efterlyste nogle skifter og dokumenter om arverettighederne. Peder Hansen var født værge og som sådan skulle han forvalte sin brors arv. Berild Clausen fordrede 200 sdr. til sin principal, samt forlangte, at Peder Hansen betalte sagens omkostninger. Peder Hansen var ikke mødt.

Mons Andersen i Rø læste en kvittering og afkald udgivet til sin broder Peder Andersen på den 7. gård i Rø sogn, som viste at han havde fået arv og jordepenge.

Peder Andersen i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg imod Jens Møller. Jens Møller ville svare på næste ting.

For retten kom Henning Kiøller af Olsker sogn og beviste, at han havde stævnet Jens Hansen Drejer i Rø sogn for gæld på 5 mark og 2 skilling. Jens Hansen var ikke mødt.

Niels Nielsen af Bredsensgaard i Olsker lod læse en missive udstedt af ?? i Udby på Møen d. 20. oktober 1697. Niels Nielsen stævnede kaptajn Jørgen Pedersen ang. en arvepart og adgang til Brogaard i Olsker sogn. Ligeledes blev Jørgen Pedersen indstævnet med 12 samfrænders dom, som tidligere er foretaget efter Niels Nielsens salige formoder Bente Peder Nielsens, som boede og døde på Brogaard. I denne dom skulle det fremgå, hvem der arver og hvor meget. Jørgen Pedersens søn Hans Jørgensen lovede at svare på næste ting på sin faders vegne.

For retten kom Anders Hansen som formand for synsforretningen på den 24. gård i Olsker og “fremlagde deres skriftlige dom og afsigt”. Dernæst fremlagde han følgende dokumenter: En tolvmands forretning fra den ?. november 1649 og en herredsdom udsted den 22. november 1650, En ottemands forretning af dato 4. april 51, en kvittering af dato 22.. sept, ?? som Jens Hansen i Olsker fik retur. Og et skifte fra Olsker den 18. maj 1697 efter Jens Olsen, der havde overtaget gården efter en kvittering dat. 8. september 1684 udstedt af Christen Jensen, som var Jens Olsens søn.

Peder Espersen ville se befalingen om at Anders Hansen var værge for Kirstine Ibsdatter.

8te Mandsforretning og dom på den 24. gård (pag. 025a). Gårdens huse sat til 73 sdr. 8 sk. og gårdens sædejord til 66 sdr. engene til 32 daler, sum i alt 172 sdr. 8 sk. Dernæst gårdens herlighed og skov 80 daler..

En 12 samfrænders dom fra 14. december 1649 satte herligheden og skoven til 60 daler, altså 20 daler mindre. “Vi tilkender Kirstine Ibsdatter efter lovbogen 17 kap. 26 artikel, der siger at værgen skal sørge for sin myndlings bedste og såsom at sal. Jens Olsen var Kirstine Ibsdatters værge, og hendes jordegods havde haft i brug, da bør hun nyde det eftersom derpå ingen bekostning er gjort.

Når udgifterne  blev fratrukket var der tilbage 226 daler 8 sk. som skal deles mellem Jens Olsens efterlevende børn og børnebørn, samt sal. Sidsele Jens Olsens børn. Enken Sidsele  arvede halvdelen 113 daler 4 sk. og den anden halvdel deles mellem afdøde Jens Olsens børn og børnebørn, som er fire brødre Ole Jensen, Laurids Jensen, Christian Jensen som er død i Stetin i Tyskland. efter ham er der børn som Laurids værger for. Den sidste søn var Hans Jensen, som også var død og efterlod sig en søn. Efter afdøde  Jens Olsen var hver broderpart på 28 daler 1 mark 1 sk. De to efterlevende sønner argumenterede for at der også skulle være en arvepart efter deres moder. Men dommeren mente, at dette ikke var tilfældet, da der ifølge kontrakten ikke skulle arves og desuden var hun død for over 20 år siden. De to sønne havde været nærværende ved skiftet efter hende og må have vidst at denne arv var fordelt.

I samfrændedommen fra 1649 fremgik det, at gården var tilkendt Kirstine Ibsdatter, som Peder Espersen værgede for i Rø sogn. De otte mænd kunne derfor ikke fravige, at de påhvilede gården, at bekostes af gårdens forsyninger.

14. januar 1698

Pag. 026a

Jens Madsen fra Rutsker erklærede at han var blevet forliget med Poul Arridtsen i navngivne vidners påsyn.

Peder Hansen, sandemand i Klemensker, erklærede, at han var blevet enig med sin sal. brodersøn Hans Jensen i København. Han ville komme til at arve ligesom sin broders andre arvinger. Peder Hansen ville sørge for at de øvrige arvinger ville fraskrive sig en del af arven.

Jens Møller i Klemensker blev efterlyst om han havde nogle supplerende oplysninger i sagen. Ellers ville der blive afsagt dom.

Peder Andersen fremlagde en ottemands dom fra 25. maj 1694, hvorefter han ville have dom i sagen.

Niels Nielsen fra Olsker ønskede, at kaptajn Jørgen Pedersen fremlagde breve og dokumenter, der kunne oplyse hvilke arv fra Brogaards jordepenge, der tilkom sal. Peder Nielsens arvinger på Møn. Niels Nielsen tilbød rede penge i arvekapital, hvis “gode mens sigelse” kom til det resultat. Kaptajn Jørgen Pedersen ville svare skriftligt på næste ting og han ville forsøge at komme til forlig med Niels Nielsen inden da.

Jens Drejer blev efterlyst på tinget, men han var ikke mødt. Sagen gik til doms.

Herredsfogeden forelagde for Anders Gregersen og Anders Hansen, at det var aktuelt at svare i sagen mellem dem og Henning Bonne. De var dog ikke mødt. De fik en frist til næste ting, hvorefter sagen ville gå til doms.

21. januar 1698

Pag. 026b

På opfordring af fuldmægtig Berild Clausen – på Hans Jensens fra Københavns vegne – fortalte Peder Hansen fra Klemensker om hans og hans søskendes arvepart efter deres forældre af den 14. og 15.  gårde i Klemensker, samt af det tilhørende løsøregods. Deres salige fader hed Hans Jensen der boede og døde på den 15. gård (Tyndekullegaard), netop den gård hvor Peder Hansen nu boede. Hver broder havde af 15. gård fået 30 sdr. og af den 14. gård 13 sld. hver. Søtreparterne var det halve. Peder Hansen mente, at alle burde betale til hans brodersøn Hans Jensen. Peder Hansen angav at hans bror Laurids Hansen, som boede på Bjørnegaard i Klemensker,  havde det originale skiftebrev.

Berild Clausen fordrede at alle som en, burde betale for den manglende arv til brodersønnen Hans Jensen, samt at betale sagens omkostninger. Sagen blev ført til doms.

Jens Møller af Klemensker fremviste en skrivelse fra amtmand Tuxen om at Hans Hjort måtte fremlægge en skriftlig redegørelse for ham. Peder Andersen i Klemensker var ikke mødt. Sagen blev optaget til doms.

Albert Hartvig på Vellensgaard I Nyker stævnede Jørgen Hermandsen på Baggaard i Klemensker. Formålet var, at se hans lejebrev på gården og bedømme om han vedligeholdt gården, som han skulle. Hartvig mente, at dette ikke var tilfældet og at han derfor skulle dømmes til at betale for forsømmelserne og derved holde gårdens arvinger skadesløse. Hartvig ville have, at gården skulle synes og vurderes for at bevise, at den var blevet forsømt siden Claus Hartvig døde. Desuden skulle de to små vorneder, der hørte til gården, også efterses. Jørgen Hermandsens svoger Claus Terkelsen mødte og fortalte, at Jørgen Hermandsen var syg og kunne ikke møde på tinget. Herredsfogeden ville give ham frist til næste ting. Han skulle møde eller i det mindste sende en fuldmægtig for ham og som kunne komme med lejebrevet.

Jens Drejer i Rø sogn var mødt og svarede på Henning Kiøllers anklage. Han nægtede sig skyldig i nogen form for gæld.

Claus Terkelsen i Nyker sogn stævnede sergent Mons Madsen i Olsker for gæld for årene 94 og 95 for den 30. gård, som han boede på. Gælden var angivet i den assignation fra 1. januar 1689, som Terkelsen havde modtaget af kaptajn Westerwalt. Terkelsen beviste, at Mons Madsen havde betalt for 93. Mons Madsen blev pålagt at svare på næste ting.

Kaptajn Jørgen Pedersen og sergent Niels Nielsen læste et foreningsbrev af 21. jan. om arven til Niels Pedersens familie på Møn. Jørgen Pedersen skulle senest fastelauns onsdag betale 75 sdr.. Til gengæld skulle Niels Nielsen give fuld afkald og kvittering for sarven til Jørgen Pedersen og hans arvinger.

Dommeren optog sagen mellem Anders Hansen på Nørregaard i Klemensker og Henning Bonne i Rønne.

28. januar 1698

Pag. 028a

Albert Hartvig på Vellensgaard i Nyker på egen og andre interessenter efterlyste Jørgen Hermandsen på Baggaard i Klemensker, at han nu skulle fremvise sit lejebrev på gården og/eller kvitteringer på reparationer af gården siden han flyttede til gården. Jørgen Hermandsen var stadig for svag til at møde i retten, hvilket blev meddelt af Hermandsens svoger Claus Terkelsen, der desuden ønskede oplyst, hvilke fordringer, som arvingerne til Claus Hartvig måtte have.

Claus Terkelsen fremlagde sit skriftlige indlæg, Aaby dat. 28. januar 1698.  Heri gengives Westerwalt assignation af dato 1689. Endvidere fremlagde Terkelsen en anden assignation på den 18. gård i Rutsker af amtmand Bendix von Hatten dat. 15. januar 1685. Sergent Mons Madsen fremlagde en assignation dat. 16. maj 1694, der viste, at han kunne nyde den 30. gårds skatter for sin sergenttjeneste. Dommeren lod sagen gå til doms.

DOM (pag. 029a) mellem Jens Møller, 69. gård i Klemensker og Peder Andersen i samme sogn. Sagen skyldes påstand om at Peder Andersen skyldte 8 daler 3 mark 9 sk. til Jens Møllers børn efter en 8te ,mands samfrænders dom af 28. september 1694 for den 21. gård i Klemensker. Jens Møller mente at han var værge for sine børn, selv om de havde været borte fra landet i 15 år. Dommeren dømte Peder Andersen til at udrede disse penge af gården.

Dom (pag. 029b)afsagt mellem Anders Hansen på Nørregaard i Klemensker og Henning Bonne. Sagen var ang. gæld på 3 sdr. Anders Hansen var ikke mødt på tinget, så dommeren kunne ikke andet end at dømme ham til at betale inden 14 dage.

Dom (Pag. 029b) afsagt mellem Jacob Skrædder i Rønne og Jep Jørgensen i Klemensker for en gæld på 6 daler 2 mark 8 sk.. Jep Jørgensen var heller ikke mødt på tinget og måtte derfor se sig dømt til at betale inden 15 dage.

12. februar 1698

Pag. 029b

Amtsskriver Hans Hendrich Schor med sin fuldmægtig Hans Hjort bekendtgjorde offentlig auktion i Rønne Rådhus over en del købstadsejendom og andet løsøregods tilhørt tidligere amtsskriver August Dechner og Hans Markman, som boede i Rønne.

Hans Hjort, på amtsskriverens vegne, stævnede Casper Hendrich Westerwalt på Simblegaard for gæld til afdøde Hans Markmans bo i Rønne.

Albert Hartvig på Vellensgaard ønskede Jørgen Hermandsens svar på tiltale. Jørgen Hermandsen havde givet Berild Clausen fuldmagt til at svare i sagen. Albert Hartvig protesterede, da Berild Clausen var en “uden Herredsmand”, der ikke kunne repræsentere Hermandsen. Berild Clausen var ikke en “edsvoren prokurator” og burde skaffe sig øvrighedens tilladelse før han kunne agere på Jørgen Hermandsens vegne.

25. februar 1698

Pag. 030a

På amtsskriverens vegne mødte fuldmægtig Hans Hjort og krævede 35 sdr. 2 mark af Casper Westerwalt, som han skyldte boet efter Hans Markmand. Westerwalt nægtede gældsforpligtelsen, og viste derimod et specificeret regnskab fra 1691 fra Markmand, der skulle vise, at han intet skyldte. Endvidere viste Westerwalt et kontraregnskab. Westerwalt mente, at hvis der var nogen, der skyldte kongen, måtte det være arvingerne selv. Hans Hjort ville svare på næste ting.

Hans Hjort på amtsskriverens vegne stævnede Boedel sal. Lars Jensens i Rø sogn med hendes lavværge. Hendes sal. mand skyldte penge til amtsskriveren.

Poul Kofoed i Rønne stævnede Anders Gregersen i Klemensker for ikke at have betalt 3 tønder rug.

Endvidere fordrede Poul Kofoed 2 tønder havre på skiftet efter afdøde Karen sal. Jens Jacobsen i Klemensker.

For retten kom Jens Kieldsen i Hasle på Hans Sivertsens vegne i Rønne. Han stævnede Esper Espersen i Skarpeshou i Klemensker for 11 mark 8 sk., som han skyldte Rønne Kirke. Hans Sivertsen var kirkeværge.

Ingen af de tre anklagede i ovennævnte sager var mødt på tinget.

Berild Clausen fremlagde amtmand Tuxens memorium, der viste, at han måtte være  Jørgen Bonne Hermandsen på Baggaards fuldmægtig i sagen, som formynderen Alberts Hartvig på Vellensgaard i Nyker havde startet. Berild Clausen fremførte, at man i tingbogen ikke kunne læse noget om at Albert Hartvigs myndlinge, men han tilbød penge i et forlig. Albert Hartvig påpegede, at det strid imod, at Berild Clausen påstand om, at Jørgen Bonne ikke skyldte penge. Albert Hartvig havde stævnet Jørgen Bonne for at se hans breve og dokumenter og som han stadig ikke havde leveret til retten. Berild Clausen mente ikke at man kunne pålægge Jørgen Hermendsen at bevise sin adkomst til Baggaarden, som var et frigods. Derimod accepterede han at betale for løsøregodset. Hartvig ville til næste ting svare og komme med sit bud på, hvor mange penge det drejede sig om.

Michel Lauridsen i Klemensker og Anders Hansen i Kørsegaarden i Klemensker vedstod, at de havde solgt den 44. gård i Klemensker til deres svoger Abraham Rasmussen.

Dom afsagt mellem Henning Kjøller i Olsker og Jens Hansen drejer i Rø sogn.

Berild Clausen i Sandvig efterlyste en brun hest med sadel, bidsel og grimme, som forsvandt fra ham i Rønne “i går”. Hesten tilhørte Laurids Jensen i Olsker.

DOM (pag. 032b) afsagt mellem Claus Terkelsen i Nyker og Mons Madsen i Olsker. Sagen drejede sig om gæld på ca. 10 daler 3 mark for den 30. gård i Olsker i følge Regiments jordebogen for 94 og 95. og et brev (Assignation) fra Westerwalt. Mons Madsen derimod, fremviste et brev fra Leensgaard, om at han skulle nyde den 30. gård som sin sergentgage. Dommeren mente, at Terkelsen skulle nyde af den 8te gård i Rutsker. Mons Madsen frikendes for Claus Terkelsens krav på skatterne og hvis han ikke er tilfreds, så skal han søge “regres” hos Westerwalt.

4. marts 1698

Pag. 032b

Amtsskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede afdøde kvartermester Laurids Jensens hustru for resterende jordebogsafgift og rædsler. Laurids Jensen havde den 29. marts 1697 transporteret gældsforpligtelse til Peder Lauridsen på den 61. gård i Klemensker , samt til Moren Lauridsen på 9. vornedgaard i Rø sogn. Desuden “caverede” Laurids Jensen for Anders Jensen på den 14. gård i Rø sogn . Eftersom Laurids Jensen havde fået afgifter fra sine underliggende huse/gården, så måtte der afregnes inden den nye kvartermester blev valgt til “at nyde tjenesten”. Enken ville svare på næste ting.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort fremlagde en skriftlig redegørelse mod major Casper Henrich Westerwalt. Der blev fremlagt en kvittering udstedt af afdøde Hans Markmand, der skulle underbygge Westerwalts gæld. Majoren ville svare på næste ting.

Anders Gregersen i Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mod Poul Kofoed i Rønne. Poul Kofoed ville svare på næste ting.

Poul Kofoed ønskede dom over Laurids Olsen, men han var ikke til stede i retten, så man måtte vente til næste ting.

BM (borgmester ?) Morten Bonne i Hasle læste et pantebrev dat. 19/2 1698 på 40 slettedaler udgivet af Peder Jørgensen i Rutsker med pant i sin gård (46. gård i Rutsker)

Laurids Andersen i Rutsker læste et skøde dat. 23. januar 1698 udgivet af David Mortensen i Rutsker på den 14. gård. David Mortensens dattermand var Laurids Andersen.

Esper Espersen i Klemensker var ikke mødt og kunne derfor ikke svare på stævningen for gæld på 11 mark 8 sk. til Rønne Kirke. Dommeren dømte Esper Espersen til at betale pengene til kirkeværgen Hans Sivertsen inden 15 dage.

Berild Clausen på Jørgen Hermandsens vegne erklærede, at som han indstævnede var ved ved at blive afgjort i “forening”. Erklæring vil blive fremlagt på næste ting.

DOM (pag. 034a) afsagt mellem Peder Hansen på Dynnekulde i Klemensker og Hans Jensen fra København. Sagen drejede sig om arv efter sandemand Peder Hansens forældre, sandemand Hans Jensen og hustru, der begge døde i Klemensker. Hans Jensen er Peder Hansens sal. broder Jens Hansens søn og han er derfor den retmæssige arving i sin faders sted. Dommeren kunne ikke se af skiftet, at sandemand Peder Hansen var værge for sin brodersøn Hans Jensen. Derfor kunne han ikke dømmes til at betale hele arveparten samt en påløbne rente, men blot den del af arven, som skulle have tilgået hans broder og som han han uretmæssigt havde modtaget.

11. marts 1698

Pag. 034a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over sal. Laurids Jensens enke i Rø sogn, af hvem han forlagte 4 tønder havre af. Berild Clausen aflagde sit skriftlige indlæg på Laurids Jensens enkes vegne og fremlagde Laurids Jensens skiftebrev af dato 25. oktober 1697. Enken havde leveret de tønder korn, som skiftet omtalte, det være sig landgilderestancer og for lånekorn.

Albert Hartuig på Vellensgaard i Nyker angav og vedstod at arvesagen  mod Jørgen Hermandsen på Baggaard var levet forliget, hvilket blev bekræftet af Hermandsens fuldmægtig Berild Clausen.

Poul Kofoed i Rønne fremlagde et indlæg mod Anders Gregersen og krævede dom i sagen.

Hans Hjort ønskede at der skulle afsiges dom over major Westerwalt. Zander Andersen ville afgive en skriftlig redegørelse i sagen.

Sognepræst mag. Søfren Skade i Olsker Allinge menigheder stævnede Hans Jørgensen på den 6, grd i Olsker for gæld 95, 96 og 97 1 tønde 1 skæppe Rug = 7 sd. 1 td 1 skp. byg= 6 daler. 1 td. havre er 1 sdl 2 mark. Påskerettighed for 3 år er 3 mark 12 sk. I alt er det 15 daler 1 mark 12 sk.. Jørgen Pedersen kom og fortalte at Hans Jørgensen var syg og kunne ikke møde, men havde meddelt, at han ville søge præsten om et forlig.

Hans Hansen på den 7. gård i Olsker læste et afkald på en arv som hans værge Niels Nielsen den ældre i Olsker havde udbetalt ham i kapital og rente.

Sergent Niels Nielsen på Bredsensgaard i Olsker læste et afkald på vegne af Peder Nielsens arvinger på Møen vedrørende en broderpart, som havde stået i Brogaard i Olsker hos kaptajn Jørgen Pedersen.

Peder Hansen på Blykoppegaard i Nyker læste et pantebrev udgivet af kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker dat. 8. marts 1698 på 240 sdr. med pant i Brogaard.

DOM (pag. 035a) i sagen mellem Poul Kofoed og Laurids Olsen i Klemensker. Laurids Olsne blev dømt til at betale for de 2 tønder haure og hvad der var skyldig efter afdøde Karen Jens H? 1 daler 2 mark 6 sk.

18. marts 1698

Pag. 035b

Sander Andersen mødte på Caspar Hendrich Westerwalts vegne og læste et skiftligt indlæg mod amtsskriveren. Herredsfogeden optag sagen til doms.

Berild Clausen på Boel sal. Laurids Jensens vegne i Rø sogn læste op fra regnskabsbogen mellem kvartermesteren Laurids Jensen og Amtsskriveren vedr. den 6. og 7. vornedgaard i Rø sogn vedr. Jordebogskat og ægter for årene 93-96, samt regnskab for lånesæden (byg). Hans Hjort var ikke mødt pgra lovligt forfald.

Mons Andersen i Rø sogn stævnede degnen Claus Pettersen i Rø sogn. Som vidne var indkaldt Hans Hendrichsen i Rø, som fortalte hvad han havde hørt, da han begravede hans hustru fastelavns søndag. En samtale i Hans Hendrichsens stue om, at der nu er blevet fredeligt i sognet efter at Laurids Jensen var død (Kvartermesteren). Niels Larsen mente jo nok, at der var enkelte, der ville savne Laurids Jensen. Claus Degn havde sagt, at de eneste, der savnede Laurids Jensen, var horerne og tyvene. Mons Andersen spurgte Hans Hendrichsen om det ikke var  normalt, at Claus talte “så ærrørige og ubequems ord”. Det ville vidnet ikke svare på. Hans Svendsen og Hans Rasmussen fra Rø sogn bekræftede Hans Hendrichsens forklaring. Hartvig Lauridsen fortalte, da Mons Andersens kvinde kom i kirken efter sin barnefødsel, at han hørte fra Claus Degns hustru Marie en historie om Mons Andersens offer, som ? [siden er iturevet], Offeret blev båret op på alteret sammen med ??. Da Claus Degn efter prædikenen var steget ud af sin stol, havde han offentligt sagt “Skam faa de Kieltringere, som saa mange de vaarre”. Mons Andersen ville føre flere vidner på næste ting. Claus Pettersen Degn var ikke mødt på tinget.

Dom (pag. 036b) afsagt mellem Poul Kofoed i Rønne og Anders Gregersen i Klemensker om gæld på tre tønder rug, en tønde havre og et lam. Der var tidligere indgået forlig, men Anders Gregersen havde ikke indfriet sin aftale. Dommeren var enig med Poul Kofoed og dømte Anders Gregersen til at betale inden 15 dage.

1. april 1698

Pag. 037a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjorth modbeviste at Laurids Jensens enke havde betalt for lånekornet. Laurids Jensens sviger Mons Andersen var mødt sammen med Oluf Awin ? på enkens vegne og ønskede udsættelse, således at Berild Clausen kunne gå i forlig med amtsskriveren

I sagen mellem Claus Pettersen Degn og Mons Andersen og deres hustruer blev det meddelt, at sagen var ophævet. Der var sket en forening i Rø kirke den 21. maj 1698 ved mæglerne Jørgen Jensen af Østerlars sogn, præsten Chresten Lind og Jørgen Axelsen. “Forlingningen saaledes indholder: Eftersom dend tuistighed som hafuer veret i mellem Laurids Jensens arfuinger, og mig Claus Pettersen baade huad sig inden oc uden Kirken angaaendes er ganske forligt oc ophæfuet, med saadan vilkaar, at Claus Pettersen til Neste Nørre Herreds ting lader Indføre i Tingbogen, at ieg intet andet veed end ærligt oc gaatt om dene sal. Mand Laurids Jensen, ei heller ved Claus Pettersen eller hans Hustru, med de quinder som i denne Sag var indstævnet til denne sidste geistlige Ret andet end ærligt og gaat, og der hos indføre denne forliggelse maal i Tingbogen, huor ved omrørte sagger erre ophæfvede. Huor efter Mans Andersen var et uvilligt tingsvidne begieredes”

Sognepræst Ole Jensen Aalborg stævnede Laurids Hansen smed på Muure i Klemensker for gæld i år 96 1 td byg a 4 daler 2 mark og en tønde haure som er 1 daler 2 mark i skp. byg og for 97 1 skp. rug som skal ydes hvert andet år som er 1 daler, en tønde byg 3 daler1 td. haure 5 mark Paaskerettighed for 96 20 sk.

For retten kom Hans Svendsen af Dynnegaard i Rutsker stævnede Mons Nielsen i Rutsker til “fire mands opkrævelse” vedr. den 19. gård. Mons Nielsen havde boet på gården, men var flyttet fra gården. Herefter er Hans Jensen flyttet ind. Hans Svendsen ville have tømmer, tag, døre, vinduer og vægge synede for manglende vedligeholdelse i de 2 (to ?) års tid, som han havde lejet gården af Hans Svendsen. Skoven skulle også synes for friske stubbe.

Amtsskriveren udbød fæstemål på den 29. gård i Olsker sogn til fuld skat og landgilde og ægtepenge.

8. april 1698

pag. 038b

Kongens forordning om den nye vægt og maals indretning, dat. 10. januar 1698

Hans Hjort udbød for anden gang den 29. gård i Olsker

Laurids Hansen Smed i Klemensker blev efterlyst – ingen tog til genmæle. Han blev pålagt at møde på næste ting, eller at lade sagen gå til doms.

DOM (pag. 038b) afsagt mellem amtsskriveren og major Casper Hendrich Westerwalt om hans gæld på 35 daler 2 mark til afdøde Hans Markmans stervbo. Dommeren dømte Westerwalt til at betale.

15. april 1698

Pag. 039a

De fire mands syns- og skønsforretning vedr. den 19. gård  oplæstes. Indføres senere.

Jens Kieldsen fra Hasle stævnede Peder Pedersen på den 1. vornedgaard i Klemensker for 1 mark 8 skilling. Peder Pedersen var ikke mødt.

For tredje gang blev den 29. gård udbudt til fæste. Da ingen ville antage gården, fik Hans Hjort på amtsskriverens egne et tingsvidne herpå.

Herredsfogeden optog sagen mellem Hr. Oluf sognepræst i Klemensker og Laurids Hansen Smed på Mure i Klemensker til doms.

4. mands dom på den 19. gård i Rutsker. Det oplystes at ingen af parterne havde synet gården ved lejemålets indgåelse den 27. september 1695. Synsforretningen lyder således : Stuelængen på 14 stolperum. I den østre ende 2 stolperum krobhus med en gl. deelle avl og et vindue norden til – “til brøst” 8 skilling, “Tillet som er gammelt og for drøbbet brøst” 1 daler 1 mark. Norden til er taget fint, men til syd er det vurderet til 3 mark. Stuen næst op til på 3 stolperum med to døre, den ene brøstfældigt til 1 mark, en gammel teglkakkelovn og 5 vinduer, brøst på de fire til 2 daler, med temmelig godt tille. Taget på begge sider til brøst 1 daler 2 mark. der fandtes ingen bænke eller panel eller sengehulsdøre i stuen. Der synes at mange to sengehulsdøre, men da de var væk kunne de ikke syne og vurderes. Mons Nielsen havde erkendt, at han havde taget de to sengehulsdøre med sig, da han flyttede. Forstuen et stolperum med et gammelt ildsted og en gammel trappe og to halvdøre, brøst 3 mark. Taget på begge sider brøst 2 mark. Steggershuset 2 stolperum med en lille kammer, og en dør for som hænger i jern – brøst 1 mark 8 sk. Brøst paa flagerne for 2 mark. Brøst på taget 2 daler. Endnu tvende stolperum næst op til med bagerovn og kieler for uden tille, og ingen døre for kælderen, ikke heller fiele for som flagerne skulle ligge paa, Brøst på taget og røgovnen til for 1 mark 8 skilling. Endnu et stolperum derefter, brøst på tillet 2 mark – brøst på taget 2 mark. 2 stolperum herbergshus med et “gammelt for drøbbet tille”, tvende halvdøre som hænger i jern og 3de vinduer, og 3 vindueshuller, men ingen vinduer fandtes. Brøst på taget 3 daler og tillet 1 daler. Hans Svendsen angav at der skulle findes “en stag laas” for herberghuset som nu var væk. Mons Nielsen mente at låsen var hans søn Laurids Monsens. Brøst 1 mark 8 sk. Der fandtes ingen seng eller sengesteder. Endnu et stolperum vest til i stuelængen med en dellegavl – brøst på væggene 1 mark. En dør som hænger i jernhaspe, brøst på “taget som intet ej heller noget Redstell der under”. 2 daler. Endnu fandtes en laage som hænger i jern medens klinken var aftaget.

Den nørre længe: 3 stolperum vest til  brøst på taget 3 daler. Nok 2 stolperum fæhus med en løs dør brøst 2 daler, brøst på taget på begge sider 1 daler 1 mark. Brøst på væggene 8 sk.. Loen 2 stolperum med en dør som hænger i jern, 3 stolperum korngulv, nsæt op til brøst på taget 3 daler. Næst der op til et stolperum portrum med port for som hænger i jern med en låge i porten, findes brøst på jernet 14 sk. Nok 2 stolperum med en dør der hænger i jern – brøst på gavlen 12 sk. brøst på taget 1 daler

Den østre længe 10 stolperum – ud i den nordre ende 2 stolperum – brøst på gavlen 1 mark, brøst på taget af tvende stolperum 3 mark. De andre otte stolperum brøst på taget og vægge 2 daler. >Den søndre gavl sat i røst 1 mark. Der findes en dør i samme længe som hænger i jern.

Brøstfældighed i alt 32 daler 2 mark 2 sk.

Efterset “torn reener” og fandtes en del stubbe – en del små andre i “plov aase størrelse” samt een, der var set i vinters .- brøst i alt 6 daler.

Da der ikke var var sket en synsforretning, da Mons Nielsen lejede gården for 2 år siden, så kan synsmændene ikke se om brøstfældigheden stammer fra disse to sidste år.

29. april 1697

Pag.  040a

Amtsskriverens tjener Hans Hjort ophævede amtsskriverens sag mod Laurids Jensens enke. Begge parter var blevet venligt forligte.

Jens Kielsen fremkom i retten og oplyste, at sagen mellem ham og Peder Høy i Klemensker var blevet ophævet da de var blevet forliget.

Dom (040b) afsagt i sagen mellem præsten i Klemensker Ole Jensen Aalborg og Laurids Hansen på Muure. Da Laurids Hansen ikke var mødt at forsvare sig, så kunne dommeren ikke andet en at Laurids skulle betale præsten den skyldige beløb.

13. maj 1698

Pag. 040b

Niels Nielsen på Bredsensgaard læste et pantebrev på den halve del af Sjælegaard 10 gård i Olsker. Pantebrevet var udstedt af Mogens Clausen i Sandvig – dat. 8. april 1698.

Anders Christensen i Klemensker læste et pantebrev udsted af Anders Hansen, dat. 28. april 1698

27. maj 1698

Pag. 040a

Læst kgl. privilegier til mandskabet ved hesteregimenterne der afgår fra tjenesten, dat. 23 april 1698.

Intet at for rette

3. juni 1698

Pag. 041a

Erik Andersen i Klemensker læste et pantebrev på 50 sdr. udgivet af løjtnant Jørgen Hansen. Erik Andersen skal nyde sikkerhed i den 54. gård i Klemensker.

Amtsskriverens tjener Hans Hjort stævnede Gotfried Nielsen i Rø sogn til 4 mands opkrævelse på den 2. vornedgaard i Rø, hvor han boede.

Hans Ibsen i Rø sogn opsagde Morten Hansen på den 4. gaard i Rø sogn til fraflytning førstkommende midfaste. Sammen gårds bygninger og marker skulle synes af otte mand (samfrændedom). Morten Hansen var ikke mødt.

Hans Rasmussen i Rø sogn stævnede Niels Hartvig i Rø sogn for at opsige ham til fraflytning af den 25. gård til næste midfaste.

17. juni 1698

Pag. 041b

Formanden Niels Lauridsen med følge afgav synsforretning vedr. 2 vornedgaard i Rø sogn. Skal senere indføjes i tingbogen.

Amtsskriveren stævnede afdøde kvartermester Laurids Jensens enken ang. den 20. gård i Rø sogn hvor afdøde Svend Thorsen engang boede. Skatterne var ikke betalt og amtsskriveren forbød enken at bruge gården som sin egen.

Hans Rasmussen af Rø opsagde stævningen af Niels Hartvig, som boede på den 25. gård i Rø

Hans Ibsen i Rø sogn ønskede dom over udsættelse af Morten Hansen. Morten Hansen var ikke mødt.

Mons Olufsen (Mogens Olsen), der boede på den 12. gård i Olsker sogn, stævnede Peder Aagesen, der boede på den 12. gårds grund. Mogens Olsen ville have, at Peder Aagensen skulle møde med sit adkomstbrev og Mons Olufsen krævede en ottemands “opkrævelse” af gården. Hans Hansen i Rutsker mødte på egne og tillige med børnenes værger og på sin hustru Barbra Hansdatters vegne, Anders Lauridsen mødte på hustru Karen Hansdatters vegne og for Laurids Hansen af Klemensker. Der blev nedsat otte mand til at syne gården.

Hans Clausen mødte på Morten Bonnes vegne og stævnede Anders Jørgensen på den 31. gård i Olsker. Hans Clausen beviste, at han tre gange havde opsagt Anders Jørgensen til fraflytning af gården. Samtidigt ville han have en samfrændedom med otte mænd efter en synsforretning. Anders Jørgensen var ikke mødt.

Anders Hansen, borger i Hasle stævnede Peder Hansen i Kirkeboet (5. vornedgaard) i Rutsker for gæld på 3 mark og 4 skilling. Peder Hansen var ikke mødt.

DOM (pag. 043a)  Fire mands skønning af den 2. vornedgaard [Spællingegård] i Rø sogn dat. 6. juni 1698. Formålet var at vurdere forringelsen eller som det hed “brøst som skulle pengesettes”. Gården Lohus såvel som to stolperum forstue var meget gammelt og forraadnet, så det ej kunne værdisættes. Stuen som er på tre stolperum med 5 små vinduer, kan, selvom de er gamle, repareres. Øst for stuen findes 3 stolperum saa vel som den østre laalænge som også synes at have været 3 stolperum og ligemåde er ganske gammel og forrådnet, så de er intet værd. Gårdens huse er meget gamle og udygtige, så de behøver hjælp med nyt tømmer inden bonde kunne bruge bygningerne til korn og dyr. Reparationerne kunne ikke værdisættes og øvrigheden måtte selv træffe beslutningen om værdien.

25. juni 1698

Pag. 043b

Morten Hansen i Rø lod læse et pantebrev på 200 sld.udsted af Mons Monsen, der boede på den 10. gård [Vestre Bedegadegaard 9] i Klemensker.

Amtsskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig Hans Hjort lovbød for anden gang Svend Thorsens 20. gård i Rø til hvem der ville indfri og betale kgl. Majst. restancer.

Bodil sal. Laurids Jensen og hendes lavværge blev efterlyst tre gange ved opråb, men ingen var mødt.

Hans Hjort stævnede Laurids Hendricks enke på den 23. gård i Rutsker sogn i hensigt at opsige hendes lejemål på gården til fraflytning inden kommende midfaste i 1699. Laurids Lauridsen på sin mors vegne læste et skriftligt indlæg. Anne Laurids Hendricksen blev bedt om at fremlægge sin afdøde mands lejebrev på næste ting.

Albert Hartvig på Vellensgaard i Nyker stævnede Laurids Hansen boende på Heslegaarden i Olsker sogn. Albert Hartvig mente, at lejemålet var misligholdt og at fraflytningen skulle ske øjeblikkelig til næste “faredag”. Han ville have at uvillige dannermænd synede gården og skovene.

Laurids Andersen i Klemensker stævnede Rasmus Erichsen på den 64. gård i Klemensker til fraflytning inden midfaste 1699.

Laurids Jensen (Væver) fra Allinge stævnede Niels Jensen, som havde antaget den 24. gård i Olsker, til fraflytning snarest. Laurids Jensen ville have Niels Jensen ud af gården, som han ikke havde adkomst til. Niels Jensen, derimod, mente at hans hustru ikke havde modtaget den rette arvepart og at hans hustru havde den 24. gård i arv. Han ville først flytte fra gården når han var blevet betalt ud. Han henh. sig til loven 3-13-3 hvor husbonden (Laurids Jensen) bør betale fæsteren (Niels Jensen) for de forbedringer han havde udført. Dommeren optog sagen til doms, da ingen af parterne havde mere at tilføje.

Sagen mellem Morten Bonne og Anders Jørgensen optages til doms.

Formanden for de otte mand samfrænder på den 12. gård ville afgive deres kendelse og angive den på næste ting.

1. juli 1698

Pag. 044b

Mons Olsen og Peder Aagesen fra Olsker læste et forlig mellem dem. Det drejede sig om stridighede om en jordløkke og en vej. Peder Aagesen, som boede på jorden, lovede at give den 12. gårds ejermand en årlig leje på 1 slettedaler, en mejedags- og en rivedagsværk hver høst.

Ottemandsforretningen vedr. den 12. gård i Olsker blev oplæst, samt et skøde på gården fra den 24. juni 1695

Hans Hjort på amtsskriverens vegne lovbød den 20. gård i Rø sogn.

Hans Hjort på amtsskriverens vegne ønskede dom over Laurids xxx enke i Rutsker sogn om at hun skulle fraflytte gården  på grund af restancer i alt 16 rd 5 mark 12 sk, som opgjort i skiftet efter hendes mand. Sagen blev optaget til doms.

Hans Hjort på amtsskriverens vegne beviste at han tre gange havde opsagt Jens Andersen på den 15. vornedgaard i Klemensker til først kommende midfaste 1699. Årsagen var en restance på i alt 64 rd 2 mark 9 sk.

Hans Hjort på amtsskriverens vegne stævnede samtlige bønder i Klemensker, Rutsker, Olsker og Rø sogne, der skyldte landgilde, ægter og knægtepenge, samt for lånekorn 1. maj 1698

I Klemensker:

3. Laurids Hansen indtil 1. maj 1698 32 rd 1 mk 12 sk. og for 97 8 rd 1 mk 13 sk

4. Laurids Olsen, som har gården for halv skat. til 1/5 97 18-5-1 og for 97 7-4-7

5. Aage Bendsen til 1 maj 97 12-2-12 og for 97 9-0-11

6. Peder Hansen, til 1 Maj 97 27-4-7 og for 97 7-1-14

7. Bent Aagesen, til 1 maj 97 52-5-15- og for 97 rester Hermand Andersen 6-3-7. Hermand havde gården til halv skat

8. Niels Bendtsen på halv skat, rester til 1. maj 97 11-5-12 og for 97 3-1-5

10. Mons Monsen for 97 7-0-15

12. Laurids Rasmussen til 1. maj 97 18-1-11 og for 97 10-2-3

14. og 15. Peder Hansen for år 96 4-1-3 og for 97 18-5-6

16. Anders Bek, for 96 2-3-2 og for 97 8-1-1. Desuden rester ritmester Westerwalt for 94 17-3-9

17. Anders Gregersen til 1 maj 97 43-3-5 og for 97 20-2-7

18. Niels Monsen for 96 ?-3-10 for 97 9-5-12

19. Anders Hansen til 1 maj 97 5-5-14 og for 97 11-2-13

21. Peder Andersen for 96 10-4-6 og for 97 8-5-4

23. Hans Valentinsen til 1. maj 97 18-0-11 og for 97 7-4-6

24. Oluf Andersen for 97 7-1-3

26. Peder Hansen til maj 97 14-3-15 og for 97 10-5-13

27. Hans Larsen for 97 6-2-12

28. Esper Jensens enke til 1. maj 97 22-1-3 og for 97 10-2-1

30. Hans Madsen for 96 4-0-12 og for 97 10-2-6, desuden rester han for

31. Hans Madsen, som han havde i fæste til 1. maj 97 9-0-8 og for 97 4-1-6

32. Esper Madsen rester til 1. maj 97, som af Anders Gregersen er pådragen 33-0-14 og 97 rester Esper Madsen 10-5-5

33- Morten Jensen i Rønne for 96, som laurids Jensen har pådraget knægtepenge 0-2-12 og for lånekorn 5-2-0 og for 97 3-5-3

34. Som Anders Pedersen påboede rester til 1. maj 97 35-4-8

36. Hans Andersen rester for 96 som Hans Munck skulle tilkomme at svare for 96 10-3-9 og for 97 0-2-7

37. Hans Monsen på den halve landgilde for 96 5-3-3 og for 97 4 -2-0

38. Oluf Madsen for 96 på den halve landgilde 6-0-4 og for 97 5-2-0

40. Peder Hansen. 1. maj 97 10-2-12 og for 97 0-4-1

41 Laurids Andersen til 1. maj 97 17-3-11 og for 97 8-3-7

43. Laurids Madsen til 1. maj 97 43-5-2 og for 97 17-2-1

45. Lars Gaard Laurids Hansen for 96 5-3-1 og for 97 Jacob Hansen 4-2-11

46. Bemelte Laurids Hansen rester for 96 10-1-0 og for 97 6-3-6

47 Mads Nielsen for 96 11-3-4 og for 97 6-2-10

48. Hans Mortensen for 97 7-5-4

49. Hans Hansen til 1. maj 97 13-4-8 og for 97 10-0-15

51. Jens Svendsen til 1. maj 97 33-5-8 og for 97 19-5-13

52. Mons Ibsen, som har fæstegaarden til halv landgilde til 1. maj 97 14-4-11 og for 97 11-3-0

54. Erich Andersen for 97 7-0-10

55. Hans Rasmussen, for 96  12-3-8 og for 97 1-1-2

56. Peder Monsen for 96 11-4-5 og for 97 6-2-10

57. Jørgen Jørensen til 1. maj 20-3-2 og for 97 10-3-10

59. Jens Thorsen for 96 6-1-14 og for 97 4-3-9 og til 96  19-5-8 som Peder Michelsen tilkommer

63. Hans Andersen for 96 2-1-0 og for lånekorn, og for år 93 7-0-15 og for 97 1-0-7

64. Rasmus Erichsen for 96 8-2-3 og for 97 8-0-11

Vaarneder

1. Peder Pedersen til 1. maj 97 15-0-4 for 97 5-5-8

2. Peder Jørgensen 4-1-14

4. Anders Kuure for 96 13-0-14 for 97 7-5-9

5. Jep Jørgensen til maj 97 28-0-1 for 97 7-5-3

6. Esper Espersen til 1. maj 97 23-1-5 og for 97 12-4-7

7. Jørgen Pedersen til 1. maj 97 11-3-15 og for 97 3-3-10

8. Anders Hansen til 1. maj 97 23-5-8 og for 97 5-2-1

9. Arist Lauridsen for 96 4-0-8 og for 97 2-2-11

10. Laurids Hansen for 96 12-4-0 og for 97 10-4-8

11. Niels Jensen for 96 6-5-11- og for 97 4-4-15

12. Anders Charstensen for 97 3-4-4

14. Anders Pedersen for 97 4-3-11

15. Jens Andersen til 1. maj 97 45-5-14 og for 97 18-2-11

Rutsker

1. og 2. Hans Svendsen for 97 22-2-3

3. Mons Nielsen for 97 0-2-15

4. Anders Pedersen til 1. maj 97 18-5-8 og 97 11-4-6

5. Niels Lauridsen for 96 5-3-12 og for 97 11-2-10

6. Jon Pedersen for 96 6-3-5 og for 97 4-0-0

7. Niels Madsen for 96 4-3-0 og for 97 10-1-8

9. Chresten Rasmussen for 96 14-3-12 og 97  11-4-14

10. Laurids Monsen    til 1. maj 97 19-0-8 og 97 11-2-11

11. Morten Søfrensen for 96 7-3-0 og 97 21-4-4

12. Morten Davidsen for 97 5-0-5

13. Christen Pedersen til 1. maj 97 15-5-9 og for 97 9-5-0

14. David Mortensen for 96 9-1-9 og for 97 13-5-11

15. Jørgen Hansen til 1. maj 97 23-5-11 for 97 15-5-2

16. Halvor Engelbretsen for 96 2-3-21 og for 97 8-0-9

17. og 18. Hans Svendsen for 96 19-1-15 og for 97 ?2-3-12

19. Mogens Nielsen for 96 21-4-10 og for 97 17-2-3

20. Peder hansen for 96 6-4-0 og 97 10-2-3

23. Laurids Hendrichsen til 1. maj 97 8-5-11 og for 97 8-0-1

24. Laurids Monsen for 96 5-5-12 og for 97 5-0-0

26. Mons Ollufsen for 96 12-5-4 og for 97 10-5-2

30. Peder Poulsen til 1. maj 97 15-5-1 og for 97 8-5-2

31. Laurids hasen for 96 14-1-7 og for 97 14-1-7

33. Anders Hansen for 96 9-5-2 og for 97 10-3-1

34. Hans Jensen for 96 12-3-12 og for 97 12-0-12

35 Hans Pedersen til 1. maj 97 20-0-10 og for 97 12-2-1

36. Lars Torsen for 97 2-0-11

38. Niels Hansen for 97 7-3-15

40. Jacob Hansen for 97 10-1-11

41. Peder Andersen til 1. maj 97 21-3-15 og for 97 12-3-1

42. Laurids Svendsen til 1. maj 97 21-5-2 og for 97 7-5-10

43. Jep Jørgensen til 1. maj 97 2-1-10 og for 97 8-1-2

45. Jens Andersen for 96 8-3-3 og for 97 9-5-12

46. Peder Jørgensen for 96 4-1-7 og for 97 10-4-11

47. Pouel Arridsen for 96 11-0-8 og for 97 9-3-11

48. Jep Madsen for 96 12-0-2 og for 97 14-5-1

vorneder

2. Hans Jacobsen for 97 6-4-8

3. Erich Pedersen for 96 7-2-0 og for 97 10-1-15

4. Laurids Lauridsen til 1. maj 97 18-3-0 og for 97 13-3-11

5. Peder Hansen til 1. maj 97 17-0-6 og for 97 7-1-4

6. Hans Jensen for 97 3-5-15 og til 1. maj 97 7-0-7

7. Niels Hansen til 1. maj 97 11-0-11 og for 97 3-5-7

8. Berild Hansen til 1. maj 97 8-0-2 og for 97 7-3-11

Vangebo – deres restancer gengives på næste ting

Hellig Peder

Peder Jørgensen for 96 4 mk og for 97 4 mk

Olsker

1. Niels Jensen 4-2-11

2. Simon Hansen for 96 3-0-4 og for 97 5-2-13

6. Hans Jørgensen til 1. maj 97 9-04

7. Hans Hansen for 97 6-3-10

9. Niels Nielsen for 96 2-4-7 og for 97 14-1-9

10. Niels Jørgensens enke til 1. maj 97 20-5-5 og for 97 16-0-7

11. Hans Andersen for 96 13-3-3 og for 97 9-0-13

12. Hans Hansen for 97 8-0-14

14. Jens Monsen til 1. maj 97 18-2-3 og for 97 7-3-2

15. Laurids Diricksen for 97 9-1-0

16. Laurids Nielsen for 96 9-1-2 og for 97 6-1-11

17. Jens Pedersen for 96 2-4-3 og for 97 6-3-8

19. Rasmus Jensen for 96 4-4-2 og for 97 7-1-13

20. Morten Diricksen for 96 4-3-3 og for 97 9-0-13

21. Henrich Erichsen for 96 5-5-1 og for 97 7-2-8

22. Mons Jensen for 97 6-2-7

23. Peder Aridsen for 97 6-3-2

24. Jens Olsen for 96 8-1-1 og for 97 8-3-5

25. Jacob Pedersen for 97 7-2-1

26. Henning Kiøller for 96 5-5-7 og for 97 9-0-14

27. Laurids Ibsen for 97 3-5-9

28. Jens Hansen til 1. maj 97 26-3-12 og for 97 7-1-3

29. Hans Dirichsen for 96 12-0-0 og for 97 9-1-10

31. Anders Jørgensen til 1. maj 97 48-4-6 og for 97 20-2-10

32. Peder Madsen for 97 3-1-11

33. Olle Jensen for 96 0-8-4 og for 97 3-1-6

34. Morten Jensen for 96 6-4-3 og for 97 8-3-0

Vorneder

2. Laurids Hansen for 97 foruden ægtepenge for det og andre år 0-4-11

3. Niels Hansen til 1. maj 97 6-4-2 og for 97 3-2-10

4. Jørgen Pedersen til 1. maj 97 6-0-8 og for 97 3-4-3

6. Jens Mortensen for 97 1-5-3 og Jens Hansen til 1. maj 97 6-5-3

Teineboes restancer angives på næste ting.

Rø sogn

1. Hans Pedersen for 97 0-11-2

3. Frederich hansen til 1. maj 97 25-3-4 og for 97 18-5-0

4. Morten Hansen for 97 0-1-11

5. Peder Olsen for 97 5-3-5

8. Hans Hansen til 1. maj 97 30-4-14 og for 97 10-1-2

9. Hans jensen for 96 4-4-15 og for 97 4-4-15

10. Hans Karstensen for 96 9-1-5 og for 97 5-3-6

11. Niels Hansen for 96 7-2-10 og 97 7-3-3

12. Lars Hansen for 97 1-0-0

13. Mons Andersen for 96 som Niels Hansen har pådraget 12-4-10

14. Anders Jensen for 96 4-2-9 og for 97 3-0-3

16. Rasmus Jørgensens enke for 96 9-0-5 og for 97 11-3-10

18. Esper Andersen for 96 8-3-14 og for 97 15-1-0

20. Svend Tuesen til 1. maj 97 13-2-14 og for 97  15-1-0

23 Hans Ibsen for 96 2-2-9 og for 98 8-1-4

24. Hartvig Andersen for 96 8-2-0 og for 97 4-4-12

25. Niels Hartvig for 96 8-1-3 og for 97 6-4-3

26. Hans Rasmussen til 1. maj 96 14-?-10 og for 97 8-4-6

27. Pouel Hansen til 1. maj 97 36-+-10 og 97 20-2-3

Vorneder

2. Gotfred Nielsen til 1. maj 97  som Jep Andersen har paadraget 6-4-9 og for 97 12-0-6

3. Joen Monsen til 1. maj 97 7-3-18 og for 97 2-0-0

5. Jens Sadelmager til 1. maj 97 7-3-10 og for 97 7-1-13

8. Hans Hendrichsen til 1. maj 97 20-5-1

9. Morten Lauridsen til 1. maj 96 6-1-12 og for 97 7-1-13

DOM (pag.  48a) mellem Laurids Jensen fra Allinge og Niels Jensen på boede på den 24. gård i Olsker. Laurids Jensen havde opsagt Niels Jensen til fraflytning inden midfaste næste år. Niels Jensen ville ikke flytte med mindre at han blev betalt for de penge, som han påstod hans hustru havde i gården på grund af en arvepart. Dommeren bød, at opsigelsen var lovfast, men også at Laurids Jensen skulle udrede den arvepart som Niels Jensens hustru havde stående i gården.

DOM (Pag. 048a). Mellem Morten Bonne  og Anders Jørgensen, der boede på den 31. gård i Olsker. Anders Jørgensen var blevet opsat til fraflytning af den af ham iboende gård. Dommeren dømte opsigelsen som lovlig

8. juli 1698

Pag. 048b

Albert Hartvig på Vellensgaard i Nyker stævnede Laurids Hansen på 2. vornedgård – Hæslegaarden i Olsker til firemands opkrævelse. Albert Hartvig påstod at gården var forsømt. Synsforretningen skulle værdisætte forfaldet. Både gård og skov skulle vurderes. Albert Hartvig ønskede, at Lars Hansen skulle fremvise sit fæstebrev, betale for reparationer og sørge for at betale skyldig landgilde. Wefst Pedersen blev valgt til formand for de fire vurderingsmænd.

Mogens Andersen af Rø sogn opponerede mod amtsskriverens krav på 12 rd. 5 mark 10 sk for året 1696. Han havde ikke boet på den 13. gård i Rø sogn i året 1696, men det havde Niels Hansen derimod gjort. Han var først flyttet til gården i 1697, men han var ikke ejeren, da det var adskillige børns gods. Det var arvingerne han lejede gården af.

Hans Andersen Torup i Hasle meldte, at Jens Andersen på Duebjerg, 15. vornedgård havde lovligt forfald og kunne derfor ikke svare amtsskriveren  om sin gældsforpligtelse.

Laurids Andersen i Klemensker ville på næste ting føre vidner mod Rasmus Erichsen.

Efter formanden Hans Svendsens ønske fremlagde arvingerne deres krav på den 12. gård i Olsker. Herefter blev sagen optaget til doms.

DOM afsagt (pag. 49b) mellem Anders Hansen og Peder Hansen i Rutsker. Anders Hansen havde beskyldt Peder Hansen for ikke at have betalt sin gæld til ham. Da Peder Hansen ikke var mødt på tinget for at forsvare sig, dømte dommeren Peder Hansen til at betale inden 15 dage de skyldige 3 mark og ? sk. samt sagens omkostninger.

15. juli 1698

(pag. 049b)

På grund af herredsfogedens lovlige “absents” var Sander Andersen  udnævt til dommer i flg. skrivelse af 29. juli 1697.

Amtsskriver Hans Henrick Schors tjener Hans Hjort angav skyldnerne i Vang:

1. Rasmus Pedersen Finde rester til kongen jordebogsskat for 96 5 mark for 97 3 mark

2. Niels Korts for 94, 95, 96 og 97 2-4-0

3. Peder Hansen Serbo for 96 og 97  8 mark

4. Hans Mangelsen til 1. maj 98 2-4-0

5 Michel Olsen for 97 4 mark

6. Peder Larsen til 1. maj 98 2-2-0

7. Peder Monsen for 96 og 97 8 mark

8. Peder Andersen for 97 4 sk.

9. Merte Haagens til 1. maj 98 2-4-0

10. Mads Gunnesen ligesaa 2-4-0

Tejn:

1. Laurids Nielsen og Jens Isachsen 97 8 mark 12 sk.

3. Hans Hansen til maj 98 5-5-0

4. Laurids Pedersen ligesaa 5-5-0

5. Suend Trusen ogsaa 5-5-0

6. Ødber Larsen ligesaa 5-5-0

Hans Hjort ønskede dom i restancesagen.

Helligpeder ligger øde hen og ingen bruger dens jorde

Jens Andersen irettelagde sit indlæg mod skatten, men Hans Hjort imødegik hans indlæg og sagde, at hans indlæg var “uden fundament” og at han ikke opførte sig som en retskaffen bonde. Han havde adskillige år ikke betalt for sin bolig og han stod til at miste sin gård til først kommende midfaste 1699.

Hans Hjort lovbød for tredje gang 20. selvejergård i Rø sogn mod gårdens restancer. Da ingen ville antage gården tilfaldt gården kongen.

Laurids Andersen i Klemensker stævnede Rasmus Erichsen for at påhøre ordlyden i forlig om den 64. gård på hvilken gård Rasmus boede. Anders Christensen og Hans Andersen var blevet forliget  og Rasmus Erichsen skulle fremover være lejer af gården mod at betale leje af den 64. gård i Klemensker. Rasmus skulle betale 2 rigsdaler straks og bruge en ager og eng som han tidligere havde avlet.

DOM (pag. 050b) Amtsskriveren havde stævnet Laurids Henrichsens enke i Rutsker ang. den 23. gård. Dommeren dømte opsigelse fra gården som lovlig til fraflyttelse senest midfaste 1699.

29. juli 1698

Pag. 050b

Berild Clausen fra Sandvig havde stævnet Søfren Giskiersen i Rutsker for Abraham Nielsen. Søfren var ikke mødt og kunne ikke forklare om sine forseelser. Dommeren godkendte at stævningen stod ved magt til næste ting.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over Nørre Herreds restanter.

Laurids Jensen i Olsker, som er en ud af fire udmarksmænd på den anden vornedgaard i Olsker, fremlagde et forlig af 16. juli mellem ham og Hr. Albert paa Vellinsgaard (i Nyker).

DOM (pag. 051a) Amtsskriveren havde opsagt Johanne Laurids Hendriks til fraflytning af den 23. gård i Rutsker sogn på grund af stor gæld til amtsskriveren. Den store gæld og at hun ikke heller har afdraget på gælden efter hendes mand var død, fik dommeren til at stadfæste opsigelse inden midfaste næste år.

12. august 1698

Pag. 051b

Hans Hjort på amtsskriverens vegne stævnede Mons Nielsens enke med hendes lavværge  til Lovbydelse af den 19. selvejergård i Rutsker om nogen ville gøre krav på gården. Hans Svendsen erklærede, at han ville gøre krav på gården på næste ting.

Ottemændenes formand Hans Svendsen på den 12. gård i Olsker fremlagde et skøde på gården dat. 24. juni 1695, samt Mons Olsens indlæg.  Udvalget tog sagen til doms.

Dom (pag 051b) mellem amtsskriveren og samtlige nørre herreds bønder ang. restancer. Dommeren dømte samtlige restante skattebønder, fæstebønder, frivaarneder og kirkeboliger i de fire sogne, samt dem der bor i fiskerlejerne, til at betale amtsskriveren, som han på kongens vegne, havde stævnet. Ang. den gamle gæld for 1696 for 13. gård i Rø sogn på i alt  12 rd 5 mk og 10 sk. stammede fra  Niels Hansen, da han boede på gården. Da det er en selvejergård og ikke kongens, så bør den nuværende husbond (ejer) Mons Andersen betale den gamle gæld.

Dom afsagt (pag. 52a) Herredsfoged to sagen mellem Lars Andersen i Klemensker og Rasmus Erichsen (?)

DOM (pag. 052a) amtsskriveren havde opsagt Jens Andersens fæste af den 15. vornedgaard i Klemensker på grund af den store restance på 64 rd. 2 mk 9 sk.. Dommeren stadfæstede udsættelsen af fæstegården.

Otte samfrænders forretning (pag. 052b) af den 12. gård i Olsker, dat. 22. juni 1698: Formanden Hans Svendsen vester i Rutsker læste vurderingen af husene og anden ejendom og herligheder:

Stuelængen. Den østre ende et stolperum med et gammelt dellegavl, en bageovn og kælder med flage over. Den ene sparre var i stykker, sat til 2rd. Dernæst 2 stolperum i stegerhuset, som ikke har flage over uden en ringe del sønden til og som ikke dækker det halve af stolperummet 2 daler og 2 mark tillige  med to halvdøre som hænger i jern mod syd i samme stolperum. Endnu et stolperum der op til, som er forstue med fyrsted og flager udi med to halvdøre som hænger i jern. 2 slttedaler. Stuen på 3 stolperum med fire vinduer temmelig tille og et stykke panel for bordenden, gammelt og bødt (?) tømmer som stolper og bjælker med to døre som hænger i jern 7 daler 2 mark. Krubhuset næst op til stuen med gammelt tille, 2 små gamle vinduer og et lille kammer med en dør for, som hænger i jern. Sat til 1 daler 2 mark. Dernæst tre stolperum, hvor det ene er portrum, dog uden prot for, de to andre stolperum var laahus, og en gammelt halvt opråddent tømmer og “intet tag eller tagredsel at sige”. De to stolperum blev sat til 1 daler 2 mark.

Den vester lolænge med gammelt dellegavl i den nørre ende og nogle deller fandtes i den vestre ende. Dernæst 7 stolperum korngulv og lo med 2 halvdøre, som hænger i jern 7 daler. Staldene næst op til er på 3 stolperum med to halvdøre på gavlen nord til, hvor der er en gammel dellegavl, som mangler 4-5 brædder 4 daler 2 mark.

Den nørre ladelænge er på 10 stolperum med tre døre med en gammel halv port med en dør i. Porten hænger i jern. De otte stolperum er korngulv og to er lo. 10 daler.

Nok en lille hodde nord til med en dør.

Den østre længe lohus. Først 4 stolperum i nørre ende med en dør i jern. I alt 5 daler 2 mark. 2 stolperum op til et nyt delle tille og to halvdøre i jern 5 sdr. og en dør på tillet. Den ene halvdør i huset med en Slauglås. Næst op til 2 stolperum som er herberghus med et godt delle tille og 2 halvdøre som hænger i jern og en slaglaas for den ene dør, to vinduer og et brøstfældigt vindue. Med to sendesteder i samme hus, en temmelig god dellegavl i den søndre ende. Disse til stolperum er sat til 7 sdr.

Summa for bygninger og huse 56 daler.

Ingen tidligere samfrændedomme eller breve på gården blev fremvist for de otte mænd. Margrete Mons Olsen tillige med Hans Jensen i Nylars, som er barnefødt på gården, samt de øvrige arvinger blev opremset.

Brug og avl: Først et lille lykke 3 td. land 3 daler, Bakken 7 td. land, Askelykken 5 td. 5 daler. Ved Højen 3 td. land 3 daler. Havrejord til sammen 51 td. land er 51 daler, Engebånd beregnede til 25 læs er 25 daler.

Af tømmer: 16 stolper vurderet til 3 daler 2 mark., 4 bjælker til 1 daler 3 mark og 4 sparre til 3 mark 8 skilling.

Gårdens herligheder med gårdsplads, have, dam og damsted, skov, skovbund, brønd og brøndsted som i alt blev sat til 33-3-8.

Summa for  gården beløber sig til 200 slettedaler.

DOM (pag. 053a)  på den 12 gård i Olsker. De otte mand vurderede gården til i alt 200 slettedaler og fradraget 60 sdr som Hans Jensen i Nylarsker sogn havde i gården, samt 6 daler til samfrændernes dom og 6 daler stempelpapir. Tilbage er der 128 daler som skal deles i to lige dele. 64 daler til  Margrete Mons Olsen og 64 daler til hendes 5 børn. Broderen får 21 d. 1 mk 5 sk og søstrene hver 10 d. 2 mk 10 sk.  Dernæst måtte de otte mand tage stilling til striden om en løkke og en vej mellem Mons Olsen og Peder Aagesen, som boede på den 12. gårds fortov. Sagen var blevet forliget mellem Peder Aagesen og arvingerne. Mht. adgangs og sæderet til den 12. gård, så kan dette ses at sal. Hans Hansens skøde på gården fra 24. juni 1695. Det var klart Hans Hansens enke Margrete, der bor på gården og som nu er i ægteskab med Mons Olsen.

26. august 1698

Pag. 053b

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede den 3. vornedgård i Klemensker Oluf Pedersen for restance af ægtepenge for årene 93, 94, 95, 96 og 97 i alt 5 rdr.. Ligeledes 7. vorned i Rutsker Niels Hansen for 5 års ægtepenge, samt i Olsker 2 vorned Lars Hansen for ægter fra 93 til 97 i alt 6 rdr. og i Rø 1. vorned Peder Espersen for 5 års ægter og 6. vorned Laurids Jensens enke for 5 års ægter.

Bodil sal. Laurids Jensen ville svare via Berild Clausen på næste ting.

Sognepræst Christen Lind i Rø stævnede Boell (Bodil) sal. Lars (Laurids) Jensen i Rø sogn for at hendes kvæg den 17. august en dag og en nat havde ?. Ingen på hendes vegne var mødt, så sagen blev udsat til næste ting.

Hæderlige mand Jørgen Sandbye stævnede Boell sal. Laurids Jensen i Rø, lavværge, samt hendes dreng Hartvig fordi hun i lang tid forsætlig havde tøjret sin hoppe med to store løse føl ved Hr. Jørgens havreager ved Svinebæk [I følge Stednavneudvalg ligger det i Østerlars]. Som vidner indkaldtes Ole Bone og Hans Rasmussen. Synsmændene Niels Hansen og Hans Karstensen var også indkaldt og kunne desuden fortælle, at det var føllene, der havde forvoldt skaden. Ole Bonne havde set hoppen og føllene på Svine bækkens ager. Hoppen og de to føl tilhørte Boel Lars Jensens og et tredje føl tilhørte Rasmus Jørgensen. Vidnet Hans Rasmussen fortalte, at han den 9. august om aftenen mødte Hr. Jørgen Sandbye, der så på sin ager, hvor havren var ødelagt af føllene. Den 10. august var Sandby og de to vurderingsmænd på marken for at syne skaderne. De havde bedt Boel Lars Jensen om at komme med ud på ageren. Hun sendte sin tjenestekarl i stedet for. De vurderede at der var sket skade på to tønder havejord. De havde konstateret hestemøg i havren. Berild Clausen meddelte at Boel Laurids Jensen ville svare på næste ting.

9. september 1698

Pag. 055a

Sognepræst Chresten Lind i Rø sogn og Mons Madsen på Boel sal. Laurids Jensen fremlagde deres skriftlige indlæg. Sagen gik til doms.

Hr. Jørgen Sandbye krævede 3 mark 12 sk. og en tønde havre af Laurids Jensens enke Boel, hvis heste har forvoldt skade. Lavværgen Mogens Madsen bekræftede, at enken ville betale den krævede erstatning., samt sagens omkostninger.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jørgen Hermandsen på Baggård i Klemensker for ægtepenge i alt 3 rdl. af hans 3. fri-vornedgård for 93,94 og 95, hvilke år var da Oluf Pedersen boede på gården. 5rdl krævede han af den 7. gård i Rutsker for årene 83-97 i alt .

Hans Jensen i Klemensker stævnede Jacob Andersen i Klemensker ang. 4 skæpper haure til værdi på 2½ mark som han for fire år siden havde fået af Hans Jensen. Jacob Andersen var ikke mødt.

Jørgen Hansen i Rutsker lod læse et købebrev på den 27. gård, som han havde udgivet til Peder Aagesen. Gården kaldtes for Spannergaard og købebrevet dato er 9. september 1698.

Den beordrede dommer Bendix Andersen nedsatte sig i dommersædet i sagen mellem Byfoged Eskil Nielsen og Jep Jørgensen i Rutsker for 3 sld. Jep Jørgensen var ikke mødt.

DOM (pag. 056a) Laurids Andersen i Klemensker havde opsagt Rasmus Erichsen på den 64. slg. i Klemensker til fraflytning inden næste midfaste, samt at betale lejen for sidste år på 1 rigsdaler. Dommeren dømte opsigelse og kravet på husleje som lovlig.

23. september 1698

Pag. 56b

Herredsfogeden Eskil Nielsen og skriveren Hans Poulsen Busk.

Amtsskriveren Hans Hendrik Schor ved sin fuldmægtig Hans Hjort stævnede Laurids Espersen med sin kvinde Anna Esper Larsens som boede på Hans Kjøllers grund i Klemensker. De skulle forklare hvordan de var kommet i besiddelse af to lam, som stammede fra Peder Jensen i Vestermarie. Kødet og skindene var ved ransagning blevet fundet i Esper Larsens hus. Som vidner var indkaldt Hans Mortensen og Laurids Pedersen i Klemensker. Det var de to som den 8. september havde ransaget hos Esper Larsen. I retten var kødet og skindene i en forseglet bøtte. Esper Larsen blev fremstillet “løs og ledig” og han nægtede at kende noget at hans kvinde skulle have stjålet lammene, som nu var slagtede. Esper Larsen havde ikke været hjemme den dag, hvor tyveriet skulle være sket. Han hjalp Hans Kjøller med at skove den dag. Han nægtede at havde skind og køb i sine gemmer, den dag hvor det blev fundet. Esper Larsen aflagde sin corporlige ed på, at han hverken havde talt med sin hustru om skind og kød eller haft andet vidende om de stjålne lam. Dernæst fremstod Anne Esper Larsens og fortalte, at hun samme dag da manden skulle til hans Kjøller, var hun gået ud på udmarken, hvor hun havde mødt “en hob får og lam”. De to lam havde hun ført ud af gadeledet og ind under deres Lyng Røse. Sammen med sin mor havde de slagtet lammene. Kødet parterede de inden hun satte det op på tillet efter det var nedsaltet. Anna fortalte “at nøden og trangen hafde taget saa sterk ofuer haand hos dennem, at hun for aarsagedes til at giøre denne ugerning”.

Da Anna Esper Larsen tilstod tyveriet kunne der afgives dom straks. Hun blev dømt til at miste sin hud på kagen, og betale igæld og tvegæld, og efter at have betalt sagens omkostninger, miste sin hovedlod. Manden blev ikke dømt for deltagelse i tyveriet eftersom han havde afgivet sin korporlige ed.

Amtsskriverens fuldmægtig hans Hjort stævnede Hartvig Larsen i Rø sogn for at have begået lejermål med hans nuværende hustru før de var blevet viet.

Oluf Haagensen sammen med Madts Andersen i Tejn stævnede Inger Andersdatter med hendes nuværende mand Jens Isacksen som boede i Tejn. Sagen drejede sig om noget gods som tilhørte Oluf Haagensen.

Jacob Andersen i Klemensker var atter udeblevet på tinget, derfor blev han dømt til straks at betale 2 mark 8 sk. til Hans Jensen for lånehavren.

Peder Hansen i Rutsker lod læse et skøde, som han havde modtaget af Jens Hansen i Rønne, lydende på den 26. gård  Rutsker

7. oktober 1698

Pag. 058a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort fremlagde rentekammerets ordre af 2. juli 1698 ang. ægtepenge af frivornedgårde som tidligere i bøgen var blevet indført.

Jørgen Hermendsen på Bagegaard fremførte sit indlæg mod amtsskriverens pålæg om ægters betalingen. Han mente, at han besad sin gård som en lejer besidder sin gård. Til bevis for dette fremlagde han en lejekontrakt, dat. 12. februar 1692 under Eske Hartvig og Albert Hartvig hænder. Niels Hansen i Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg mod amtsskriveren, hvorefter sagen gik til doms.

Jens Hansen i Rutsker fremlagde et til ham udstedt skøde og købebrev. Skødet, dat. 24/9 1698, var udstedt af Poul Kofoed i Rønne og omfattede den 32. gård i Klemensker.

Poul Kofoed fremlagde et pantebrev udgivet af Jens Hansen i Rutsker på 180 sdr. med pant i den 32. gård. dat. 24. september 1698. Jens Hansen vedkendte sig pantebrevet “ord for ord”.

12. oktober 1698

Pag. 058b

Amtsskriver og ridefoged Hans Henrik Schor (i egen person) stævnede sandemændene Albert Hartvig i Klemensker, kaptajn Jørgen Pedersen i Rutsker og [intet navn nævn] i Olsker og Jep Kjøller for Rø sogn. Disse skal sammen med fire mænd i hvert sogn sige deres sandhed om ødegårde og forarmede bønder, der ikke kunne betale jordebogsrestancer, knægte og ægtepenge. Et tingsvidne udsted af at viceamtmand Christian Tuxen.

Sandemand Albert Hartvig med 4 mand Hans Mortensen, Hans Larsen (?), Lars Hansen og Hans Hansen fra Klemensker fremførte således:

3. Laurids Hansen, er geraadet i største armod, fordi han havde lidt stor ulykke på sit kvæg, som er døde. Kornet har i nogle år været i misvækst og han er kommet i stor restance, som til 1. maj 96 beløb sig til 20 rd 4 mark 4 sk.

4. Lars Olsen havde gården for halv landgilde, fordi gården var nærmest øde og jorden i flere år ikke var blevet dyrket. hans kvæg var døde og han kan umuligt betale gælden, som pr. 1. maj 97 var 12 rd 2 mak 12 sk.

7. Bendts Aagensen har forladt gården i største armod. Han går rundt i landet og betler for sit brød. Da hans gæld var 52 rd 4 mark 15 sk. havde han overladt sin selvejergård til kongen. Hermand Andersen var blevet fæster på gården.

8. Niels Bendsen som havde haft gården på halv landgilde, da ejendommen var megert ringe. Formedelst misvækst på sit korn kan han ikke udrede hele den halve landgilde og bør hjælpes med 2 rd.

12. Laurids Rasmussen har også lidt misvækst på sit korn og behøver at hjælpes med ægtepengene 2 rdl.

13. Bruges af Jens Madsen og er et øde stel, som kun kan kræves halv landgilde.

14. er et øde stel uden hus og bygninger og bruges af Peder Hansen. Jorden er ganske ringe og er ikke anvendelig til sæd og haure. På grund af misvækst på kornet behøver han at hjælpes med restancen 10 rdl.

16. Rester for 94 17-3-9 som major WV skulle betale, men formedelst fattigdom. Anders Beck som nu bor på gården havde stor misvækst på sit korn, så han kan ikke betale restancen for 96 på 2-3-12

17. Anders Gregersen er en gammel forarmet mand og kan ikke betale. Dels det som ham selv skylder i 97 for lånekorn og haure? 14-2-0. Og det til 96, hvor Lars Andersen havde gården og som han i armod forlod og tog tjeneste som soldat, som beløber sig til 32-0-6, Samt for 96 som Esper Madsen skulle svare for 11-1-15. I alt bliver Anders Gregersens gæld 53-4-5, som han umuligt kunne betale. Amtsskriveren havde erklæret at gælden stod som 1. prioritet i selvejergården.

18. Niels Madsen havde gården for halv landgilde i følge fæstebrevet. Gårdens ringhed og at havren var slået “i hjel” i nogle år. Han ville hjælpes med sin restance på 5 rdl.

19. Anders Hansen havde også gården på halv landgilde, men ligesom den forrige havde haft misvækst og at hans kvæg var dødt. Han kunne ikke betale sin gæld til 1. maj 97 5-5-13.

21. Peder Andersen bor på en ganske ringe gård og jorden var udygtig til sæd. Han havde haft “en lidt stor misvækst paa hans korn, derforuden haver han ogsaa haft stor skader paa queget som for hannem er bortdød” Han kan ikke betale sin restance på 6 rdl.

22. Anders Arridsen er bevilget gården til halv afgift på grund af ejendommens “ringhed”

25. Hans Eriksen bor på en grund som er for højt sat og gården er meget brøstfældig. På grund af misvækst bør han hjælpes med sin restance på 10 rdl.

23. Hans Valentinsen bor i en ganske ringe bolig og havde haft en stor misvækst på kornet og kvæget døde. Han kan ikke betale og søger om at blive hjulpet med 10 rdl.

26. Peder Hansen havde haft en stor ulykke på sit kvæg som døde og misvækst på sit sæd og ønsker at blive hjulpet med 4 rdl

28. Esper Jensens enke bor på en ganske ringe gård og har ikke kunne dyrke korn i nogle år og hende kvæg er bortdøde. denne enke lever i største armod og kan derfor ikke betale for 96 10-2-1 og 97 22-1-3. Da gården ikke er mere værd er denne selvejergård overgået til kongens ejendom.

31. er bevilget Hans Madsen for halv landgilde efter fæstebrevet. Kan heller ikke betale mere end det.

34. Anders Pedersen er død i armod og har ikke efterladt sig så meget, at landgildet på 10 rdl. kunne blive betalt. Han havde haft misvækst og hans kvæg og bæster var døde.

37. Hans Monsen har fæstet gården for halv landgilde og kunne ikke betale mere.

38. Oluf Madsen har også sin gård for halv landgilde og kan ikke svare mere på grund af gården ringe værdi.

39. Ganske øde og intet landgilde

40. Peder Hansen har antaget gården til halv landgilde, men formedelst sæden var ødelagt, kan han ikke betale sin gamle restance til 1. maj 97 på 11-3-12.

42.  Laurids Madsen. Gården brændte nu forleden år med alt indhøstet korn, indbo og midler. Bonden er i armod og kan ikke betale sin restance til 1. maj 97 i alt 43-5-2

45. Carlsgaarden bevilget Lars Hansen for halv landgilde, men har lidt stor misvækst og hans kvæg er dødt. Kan ikke betale sin gæld til 96 på 5-2-0

49. Hans Hansen. Hans kvæg og bæster er døde og har haft misvækst, således at han ikke kan betale sin restance på 6 rdl

51. Jens Svendsen rester til 1. maj 97 33-5-8, som han er blevet dømt til at betale, men som han ikke formår formedelst armod og misvækst, samt at hans kvæg er dødt. Kongen har fået 1. prioritet i selvejergården.

52. Mons Ibsen har gården for halv landgilde eftersom det er en ringe gård han har overtaget, men på grund af misvækst i nogle år kan han ikke betale restancen pr. 1. maj 97 på 14-4-11

53. Kaldes Smedegaard er ganske øde og intet kan betale.

55. Hans Rasmussen er kommet i stor fattigdom fordi det indhøstede korn er meget ringe og hans kvæg er dødt fra ham. restance 6 rdl.

56. Peder Monsen er i samme beskaffenhed som 55.

57. Jørgen Jørgensen har en ganske ringe gård og kan ikke betale den gamle restance på 8 rdl til 1. maj 97

58. Hans Jørgensen er i samme vilkår som 56 og kan ikke betale de 8 rdl fra 96.

59. Jens Torsen er fæstet for halv landgilde. Han kan ikke betale da manden er “betagen med stor svaghed” og formedelst stor misvækst. Han skylder for 96 19-5-8

64. Rasmus Erichsen har også haft stor misvækst og på gården har han ingen sædes jord at avle. Han kan ikke betale restancer på 6 rdl for året 96

Vorneder:

1. Peder Pedersen er et kirkebo, som giver ægter til kirken og kan ikke betale ægtepenge for 94-97 a 2 rdl er 8 rdl.

2. Peder Jørgensen er fæstet for totredjedel af landgildepengene, en tredjedel af landgildet og 2 pund (?) smør som skulle svares af 16 vornedgrd. Peder Jørgensen kan ikke betale mere.

4. Vorned Anders Kure har mistet sit kvæg på grund af en ulykkelig hændelse: kvæget er dødt og misvækst på sit korn. Kan ikke betale 13-0-14

5. Jep Jørgensen er i samme beskaffenhed og kan ikke betale 29 rd.1 mark

6. Esper Espersen har antaget gården for halv landgilde efter fæstebrevet. Han har haft misvækst og hans kvæg er døde – kan ikke betale restancen på 23-1-15

7. Jørgen Pedersen er kirkebonde betaler ægter til kirken og kan ikke betale ægter for årene 94 til 97 8 rd.

8. Anders Hansen har mistet sit kvæg og haft misvækst på kornet, kan ikke betale 8 rdl.

9. Arist Larsen som bor på en ringe gård behøver at hjælpes med ægtepengene 2 rdl.

10. Som Berild Clausen boede på og er nu derfra flyttet “formedelst han ikke var mægtig gaarden at forsvare”. Han har pådraget sig gammel restance til 1. maj 96 på 34-4-6, hvilket han ikke kan betale fordi han er i slet tilstand og at han havde ringe midler”. Lars Hansen, som har antaget samme gård, har mistet sit kvæg og sine bæster, som er døde. Hans korn har lidt under misvækst. Han kan ikke betale pgra armod og fattigdom 12-3-9

11. Niels Jensen har haft stor misvækst og kan ikke betale 4 rd.

14. Anders Pedersen har også haft stor misvækst og kan ikke betale sin restance på 1 rdl.

15. Jens Andersen har haft stor misvækst på hans sæd, at han ikke kan betale sin store restance på 45-5-14 til 1. maj 97. Han er fradømt gården på grund af restancen.

17. Peder Nielsen og 18. Lars Hansen er begge huse som ikke er at finde. Derfor ingen landgilde var at inddrive.

Kaptajn Jørgen Pedersen og de fire mænd: Hans Svendsen vester i sognet, Hans Svendsen Dynnegaarden, Thor Pedersen go Jacob Hansen alle fra Rutsker bekræftede efterfølgende:

4. Anders Pedersen hvis kvæget var døde ulykkeligt efter hinanden. Han var forleden år blevet ramt af en ildebrand, samt hjemsøgt af misvækst. Han kan ikke betale sin gæld pr. 1. maj 97 på 18-5-8

5. Niels Lauridsen er blevet forarmet da hans kvæg var døde og han har en lille gård med ringe sædesjord, der har lidt misvækst. Han kan ikke betale sin restance på 6 rdl.

6. Jørgen Pedersen har en ganske ringe gård og haft misvækst. Han kan ikke betale sin gamle restance på 6-3-5

10. Lars Monsen har haft en misvækst og er kommet i armod, så han ikke kan betale sin restance på 6 rdl.

11. Morten Søfrensen er kommet i armod efter hans kvæg og bæster er døde fra ham og sæden er “slagen fejl”. Kan ikke betale sin gl. restance på 7 rd 3 mk

12. Morten Davidsen har haft gården på halv landgilde

13. Chr. Pedersen er vanfør og høsten har nu i mange år været ringe. han er nu i fattigdom og kan ikke betale 4 rdl.

14. David Mortensen har en ringe gård og har haft stor misvækst. Manden er tillige vanfør og det er årsagen til armod, så han ikke kan betale 4 rd.

15. Jørgen Hansen er forarmet og har forladt gården formedelst dens ringhed. Han kan ikke betale de resterende 20 rd.

16. Halvor Engelbert har gården for halv landgilde

17. Hans Svendsen har ligeledes gården til halv landgilde

19. Mons Nielsen er død i armod og har intet efterladt sig til betaling. Enken sidder tilbage med mange umyndige børn, som har intet tilover at betale de 10 rd, som skyldes.

23. Lars Hendrichsen er død i armod og har intet efterladt til at betale restancen for.

24. Laurids Monsen er fæstet for halv landgilde

25. øde

26. Mons Olsen har en ganske ringe bolig og sæde-jorden er ganske “udygtig”. Han er kommet i armod og kan ikke betale de 6 skyldige rigsdaler.

30. Klaus Klausen er i fattigdom på gr.a. misvækst og at hans kvæg døde fra ham. han kan ikke betale restancen for 1. maj 97 på 15-5-1

31. Lars Hansen som har en ganske ringe gård. Marken og sæden var ødelagt af vand. Han kan ikke betale 6 rd. som han skylder.

32. er et øde stel, som er bevilget provsten Poul Ancher – han rester for 1. maj 97 40 rd.. Gælden er pålagt boet efter Poul Anker, men som blev tilgiver enken.

33. Anders Hansen har haft stor misvækst på hans sæd og hans kvæg døde, hvilket bevirkede at han er kommet i armod og kan ikke  betale de skyldige 4 rd.

34. Hans Jensen, som har haft misvækst og hans kvæg var bortdøde, således at han nu er i fattigdom og kan ikke betale de skyldige 6 rd

35 Hans Pedersen er kommet i armod på grund af kornets misvækst. kan ikke betale 10 rd.

41. Peder Andersen har også lidt misvækst på sit korn, kvæg og bæster. Han kan ikke betale de 10 rd. til 1. maj 97 uden han bliver helt ruineret.

42. Lars Svendsen er flyttet fra gården i største armod formidelst sygdom og svaghed og misvækst på korn og hans kvæg er døde fra ham. Han kan ikke betale de 11 rd 2 mark 9 sk. som han skylder til 1. maj 97.

43. Jep Jørgensen er fæstet til halv landgilde og kan heller ikke betale mere.

44. Jens Kieldsen har fæstet gården årligt for en otting smør og kan ikke betale mere.

47. Poul Aridsen har måttet forlade gården formedelst “hans forarmelige tilstand” da han ikke bruge og dyrke gården.  Han gæld fra 96 på 11 rd 8 sk. kan han ikke betale.

48. Jep Madsen er afgået ved døden. Ved skiftet var han pålagt nogle heste og hopper som er døde. restancen er for 96 12 rd 2 sk.

Vorneder

3. Erik Pedersen er kommet i armod formedelst misvækst og kvæget dødt og kan derfor ikke betale restancen på 6 rd.

4. Lars Larsen som er død i armod, Kvinden og børnene er i elendig tilstand efter misvækst på korn og kvæget er dødt. Kan ikke betale restancen pr. 1. maj 1697 18 rd.

5. Peder Hansen er kirkebonde er ganske forarmet har ingen værdier at betale med. Han ejer hverken ko eller so, hvorfor han har måtte gå fra gården. Hans restance pr. 1. maj 96 var 17 rd. 6 sk. og for 97 7-1-1

6. Hans Jensen og

8. Berild Hansen er begge kirkeboe og giver ægter til kirken og kan ikke betale ægtepenge for 94,95 96 og 97 som er 16 rd.

Vangebo som der er fire par folk som er nogle fattige fiskere og giver årlig hundrede tørrede torsk, som de kommer til at reste til 1. maj 98.

Hellig Peder et hus som er ganske øde i 96 og 97

Sandemand Jørgen Pedersen, Wefst Pedersen, Laurids Ibsen, Peder Ibsen og Mons Olsen angav derefter de forarmede i Olsker sogn:

6. Hans Jørgensen. Gården er afbrændt og lagt i aske. Mande er kommet i armod og kan ikke betale hverken landgilde, ægter og knægtepenge for 97.

10. er et øde stel og bruges af Mons Clausen, der ikke kan betale mere end den halve landgilde og halv knægtepenge for 97 eftersom ejendommen er ganske ringe.

14. Jens Monsen havde stor misvækst og kvæget er bortdøde, kan ikke betale restancen 10 rd.

20. Morten Didrichsen er kommet i fattigdom formedelst stor misvækst på kornet og kan ikke betale restancen for 96 på 4-3-3

26. Henning Kjøller bor på en ganske ringe bo og har haft misvækst på kornet og kan ikke betale restance 4 rd.

29. Hans Dirchsen er ganske forarmet pgra misvækst på korn og kvæget er bortdød. kan ikke betale for 96 i alt 12 rd.

31. Anders Jørgensen er kommet i ganske stor restance, som pr. 1. maj 97 er 69 rd.. “Bonden har ikke været gården mægtig og hans kvæg og bæster er bort døde. Gården er i selveje og værdien kan ikke stække til at dække gælden.

32. Peder Madsen er sat til halv landgilde i fæstebrevet. Den anden halvdel kan ikke betales pgra gården ringe stand.

33. Ole Jensen har gården til 2/3-del landgilde og ingen ægter.

34. Morten Jensen har en ringe avl (?) som han har overtaget øde og ejendommen er med klippe og sten, hvorfor han er kommet i armod eftersom han intet kvæg havde. Skal hjælpes med 4 rd.

Vorneder

3. Niels Hansen og

4. Jørgen Pedersen begge kirkeboliger, som giver ægter til kirken og kan ikke give ægtepenge for 94-97 i alt 16 rd.

6. Jens Hansen er kommet i armod og har intet til at betale gælden til 1. maj 97 i alt 6-5-3. Jens Mortensen som har gården til halv landgilde formedelst han har en ringe bolig. kan ikke betale mere for 97.

Tejnboerne er fire par folk som rester til 1. maj 98. De kan ikke  betale på gr.a. armod. Deres erhverv er kun fiskeriet, som i nogle Aar har været mislykket.

Sandemand Jep Kjøller, Peder Andersen, Hans Jensen, Niels Hansen og Peder Olsen afgav deres ed og angav bønderne i Rø, som er forarmede.

1. Hans Pedersen fæstede gården for halv landgilde, kan ikke betale mere.

3. Fridrick Hansen er kommet i armod fordi hans kvæg er bortdøde og sæden er slaget fejl, så han kan ikke betale gælden på 16 rd.

10. Hans Karstensen bor på en meget ringe gård og har lidt stor skade på sit kvæg, som er dødt og haft misvækst på sæden. Kan ikke betale gælden på 4 rd.

11. Niels Hansen er af samme beskaffenhed og kan ikke betale 4 rd.

13. Niels Hansen er kommet i armod pgra misvækst og kan ikke betale 4 rd. saa som han i armod har forladt gården

14. Anders Jensen har fæstet gården for halv landgilde og kan ikke betale mere.

16. Rasmus Jørgensens enke sidder i armod formelest misvækst. Kvæget er dødt og kan ikke betale de 4 rd.

19. øde og fæstet for 1 fr. smør. Den øvrige landgilde kan ikke inddrives.

22. Skierpinge som Sønne Pedersen er forundt for kvartalsskatten. Ejendommen er ganske “udygtig”.

24. Hartvig Andersen er en hel ældre mand som har haft misvækst på sæden og kan ikke betale 4 rd. for 96.

25. Niels Hartvig har haft stor skade på sit kvæg som er døde og haft en ringe høst. Og det  der var er blevet opædt af dyrene. kan ikke betale 6 rd. for 96.

26. Mons Olsen rester for 96 14-1-10, som han ikke kan betale. Han har måttet afstå gården til kongen på grund af ældre restancer. Hans Rasmussen, som har modtaget gården, er kommet i armod formedelst misvækst. Også han må gå fra gården og kan ikke betale de resterende 4 rd.

27. Poul Hansen bor på en ganske ringe bolig ved lyngsiden. Han har lidt stor skade på sit kvæg, som er dødt. Han har ikke kunnet høste korn nogle år, da det der var er blevet ædt af dyrene. Han er i største armod og kan ikke betale de 4 rd.

Vorneder.

2. Jep Andersen er død i armod og kan ikke betale gælden pr. 1. maj 97 på 6-4-9. Gotfried Nielsen, som har overtaget gården er også forarmet på grund af den ringe bolig og misvæksten på kornet. Han kan ikke betale for indlånet af korn 12 rd 6 sk. Af lånekornet har han ikke kunnet høste mere end det samme som han såede.

3. Joen Monsen

4. Ole Pedersen

5. Jens Sadelmager og

9 Morten Larsen er alle kirkeboliger, som giver ægter til kirken og kan ikke betale ægter for 94-97 i alt 32 rd.

8. Hans Hendricksen har en ganske ringe bolig og sædesjorden er udygtig. Han kan ikke betale 20 rd 5 mk 1 sk som er gælden til 1 maj 97. Gården er bevilget for en otting smør, da ingen andre ville antage denne gård.

21. oktober 1698

pag. 064b

Hans Andersen i Olsker sogn læste et forlig mellem hans børn og svoger angående den 11. gård i Olsker.

DOM afsagt mellem amtsskriverens fuldmægtig og de frivorneder, som ikke havde betalt ægtepengene. Særligt Oluf Pedersen på den 3. vornedgaard i Klemensker, der skyldte ægtepenge for årene 93, 94, 95, 96 og 97 i alt 5 rd. . Desuden afsagdes dom over den 7. vornedgaard i Rutsker, 2. vornegaard i Olsker, Peder Espersen af 11. vornedgaard i Rø sogn, Laurids Jensens Enke 6. vorned i Rø sogn, 7 vorned i Rø sogn. Fæsterne af gårdene blev dømt til at betale. Beboere, der var lejere af vornedgårde, frikendtes.

4. november 1698

Pag. 065b

Rasmus Eriksen i Klemensker læste en afkaldskvittering, som han havde modtaget af Laurids Olufsens, dat. 4. nov. 1698. Laurids Olufsen havde modtaget jordepenge 83 sdr. af den 64. gård. Til gengæld havde Rasmus Eriksen udstedt et pantebrev.

Amtsskriverens tjener Hans Hjort opbød den 26. gård i Rø sogn, hvor Hans Rasmussen boede, til  nogen, der var villig til at betale fuld landgilde og ægtepenge. Hans Hjort bad om at dette tilbud skulle annonceres på herredstinget.

Hans Hjort stævnede på amtsskriverens vegne Simen Hansen i Vedby i Olsker for resterende jordebogsrestancer, som amtsskriveren af Christopher Olsen på Myregaard i Aaker Sogn. For 96 skylder han 15 rd. 1 mark 15 sk. og for 97 14-5-6. I alt 30 rd. 1 mark 15 sk.

11. november 1698

pag. 66a

Hr. Christen Lind mødte og lod opbyde en del jord i Hasle byvang, samt hus og plads som Sander Andersen bebor. Han (Sander Andersen) havde solgt hus og grund til Lisbet Claus Bonne den 19/10 1698, som derefter havde solgt til Christen Lind. Christen Lind ville nu sælge til det samme som han havde givet til Lisbet Bonnes.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort havde stævnet Anders Jensen i Rø sogn, fordi han havde tilladt fremmede at så korn på hans iboende gårds mark uden at have øvrighedens tilladelse hertil. Gården er kgl. fæstegård nr. 14 SG i Rø sogn. Følgende vidner fra sognet blev indkaldte: Jørgen Henricksen (?); Niels Henricksen, Mogens Hansen, Hans Nielsen, Hartvig Larsen, Peder Larsen, Oluf Krog, Peder Andersen og Hans Svendsen. Hans Nielsen bekendte at han havde fået 2 Stigefuld Hø som Anders Jensen med sin egen vogn havde agtet til Hans Nielsen, hvorfor han havde betalt 12 skilling. De øvrige afhørte havde fået lov til at så på marken mod at betale til Anders Jensen. Alle vedstod forholdet.

18. november 1698

Pag. 67a

Læst kgl. Patent om højesterets afholdelse for året 1699.

Jens Hansen af Olsker stævnede Anders Jørgensen for gæld på 4 sdr. for gårds leje og for 2 td. byg  2 daler 2 mark, leje af bygget årlig  2 mark pr. skæppe. I alt er gælden på 11 sdr. Anders Jørgensen var ikke mødt.

Jens Svendsen i Klemensker stævnede en del herredsmænd for rejsepenge, som skulle dække hans udgifter og “besværing”. Han havde på “samtlige almuens vegne” rejst til kongen for at bede om “restancernes forlindring”. Nærmere på næste ting.

DOM (pag. 67a)  afsagt imellem amtsskriveren og Simen Hansen i Olsker. Striden gælder restance til Christen Olsen på Myregaarden i Aaker sogn. Gælden var overdraget til amtsskriveren i alt 30 rd 1 mk 15 sk. Simen Hansen havde ikke forsvaret sig eller mødt i retten, så dommeren kunne ikke andet end at dømme Simen Hansen til at betale amtsskriveren gælden, samt sagen omkostninger.

2. december 1698

Pag. 67b

Jens Svendsens angav hvem “han fornam” burde betale for hans rejse til København: Det var 3. Lars Hansen, 4. Lars Olsen, 5 Aage Bendsen, 7. Bendt Aagesen, 12. Lars Rasmussen, 16. Anders Beck, 18. Niels Monsen, 19. Anders Hansen, 21. Peder Andersen, 29. Peder Hansen, 42. Lars Madsen, 49. Hans Hansen. Og fra Rutsker: 4. Anders Pedersen, 5. Niels Larsen, 6. Jørgen Pedersen, 10. Lars Monsen, 11. Morten Søfrensen, 30. Claus Clausen, 19. Mons Nielsens enke, 23. Lars Hendriksen, 24. Lars Monsen, 34. Hans Jensen, 41 Peder Andersen, 43. Lars Jensen, 47. Poul Aridsen, 48. Jep Mads enke, 3. vornede Erich Pedersen 4, Lars Lars Enke. Jens Svendsen vil på næste ting fremføre sine anklager.

Jens Hansen ville have sin sag mod Anders Jørgensen til doms.

9. december 1698

Pag. 067b

Hans Svendsen på Dynegaard i Rutsker læste et pantebrev på 60 sdr., der var udgivet til ham af Hendrich Dirchsen i Olsker mod pant i den 21. gård.

Anders Hansen Beck i Klemensker lod læse et skødebrev udstedt af Anders Gregersen på den 17. sg. dat. 8. december 1698.

Anders Dirchsen af Olsker lod læse et afkaldskvittering for en del arvelodder der havde stået i den 15. gård i Olsker.

Jens Svendsen i Klemensker fortsatte sin opremsning af folk, som han mente, skyldte ham penge for en rejse til København. 5. Jep Jørgensen, 6. Esper Espersen, 8. Andersen Hansen. I Olsker sogn: 6. Hans Jørgensen, 14. Jens Monsen, 29 Lars Nielsen (?), 31. Anders Jørgensen og vorneder 6. Jens ? . I Rø sogn: 26. Mons Olsen vorneder 2. Gotfried Nielsen, ? Hans Lychou. Siden han havde startet denne sag, havde flere indbetalt penge til Jens Svendsen. Svendsen ville på næste ting lade sagen gå til doms.

16. december 1698

pag. 68 a,

Holstførster Hans Christensen havde stævnet Jørgen Hansen i Rutsker sogn, som boede på Hans Svendsens vandmølle. Sagen drejede sig om et stort egetræ, fire bjælker stort, som lå ved vandmøllen. Holtsførstens påstand var at egetræet var fældet uden tilladelse i lfg. forordningen af 18. december 1688. Jørgen Hansen svarede at træet havde han købt af Mons Nielsen i Kaasby i Rutsker sogn. Han mente at træet var lovligt og at han i fald ville stævne Mons Nielsen herfor.

Johan Basillius i Rønne stævnede Pouel Hansen i Rø sogn for gæld 3 mark 14 sk.. Pouel Hansen mødte på tinget og betalte pengene til Jens Kieldsen, som ville afregne til Jahan Basillius. Stævningen blev ophævet.

Jens Svendsen mødte i retten og angav, at enhver af de stævnede skulle betale ham 4 skilling af hver af rigsdaler, som rejsen kostede, samt udgifterne til sagen. Jens Svendsen leverede en liste over skyldnerne til herredsfogeden.

Anders Hansen fra den 8. vornedgaard i Klemensker mødte på tinget og angav, at han aldrig havde bedt Jens Svendsen om at rejse til København på hans vegne. Han mente ikke, at Jens Svendsen havde modtaget en fuldmagt på kirkestævnet eller ved nogen herredssamling. Han ville stævne Jens Svendsen til at bevise sine påstande ved at fremlægge en underskrevet fuldmagt. Herredsfogeden forlagte, at Anders Hansen skulle foretage lovligt stævning inden næste herredsting.

Laurids Lauridsen af Rutsker efterlyste et brunblisset føl.

DOM (69a) Dom afsagt mellem Anders Jørgensen og Jens Hansen i Olsker for gårdleje, byg og lejebyg. Til sammen 11 sdr. skylde Anders Jørgensen til Jens Hansen, hvilken sum han blev dømt til at betale, da han end ikke var mødt for at forsvare sig.

7. januar 1699

Pag. 69a.

Maurids Markmand af Rønne stævnede holstførster Hans Christensen i Klemensker for gæld til Karen sal. Jens Jacobsens stervbo. Viceamtmanden havde godkendt Berild Clausen at føre sagen mod Holtsførsten på Markmands vegne. Berild Clausen ville på næste ting angive fordringerne og argumentere for det.

Hans Christensen ville ikke acceptere udnævnelsen af Berild Clausen til Markmands fuldmægtig, da Tuxens ordre herom ikke var angivet på stemplet papir. Herredsfogeden angav, at han ikke kunne underkende Holtsførstens angivelse af manglende stemplede papir og afviste dermed Berild Clausen som fuldmægtig i sagen.

Johan Jørgensen, Jacob Madsen af Allinge og Berild Clausen af Sandvig stævnede Jacob Mathiasens og hans søn Mathias Jacobsen af Rutsker sogn, som sad i kælderarresten i Rønne anklaget for tyveri. Personen var til stede i retten “løs og ledig” sammen med tyvekosterne. Ligeledes fortalte Laurids Monsen af Rutsker og Rasmus Finne af Vang at de havde stævnet Jacob Matthiasen, hans hustru Kirstine og deres søn Mathias Jacobsen på Jacob Mathiasens bolig. Forældrene skulle svare på spørgsmål i anledning af sønnens tyverianklage. Jacob Mathiasen fortalt at han for fem uger siden havde ladet sine sønners børn hende fårene hjem fra marken. Deriblandt havde der været en del fremmede får. Han vedstod at seks får var stjålet fra sagsøgerne. Kød og skind var blevet fremlagt på tinget. Berild Clausen ønskede på sin og de to andre sagsøgere, at fårene ville bliver vurderet. Han ønskede at vide, hvem der havde været med til slagtningen og lavet pølser af kødet. Jacob Mathiasen svarede at først havde han selv slagtet to hvide får. 3-4 dage derefter slagtede han andre fire hvide får. Han fortalte at han havde beordret sin søn Mathias Jacobsen til at holde fårene medens han stak dem. Hans sønnekvinde Maren tog blodet og hans sønnedatter Karen holdt lyset medens de slagtede fårene. Dernæst blev Jacob Mathiasen spurgt om hvem der skar ørene af skindene? Jacob sagde, at han selv skar ørene af og kastede dem ud af forstuedøren til hundene. Det var sønnens kvinde Maren der gjorde pølsen og bar den ene ind på bordet og de andre bar sønnen Mathias op på loftet og hængte dem op under taget. Pølserne blev fremvist i retten. Det var også hans sønnekvinde Maren, der – på hans befaling – hakkede kødet og lagde det i karret. Det var faderens befaling at sønnen Mathias havde taget klokken eller bjælde af det får, som sad på Hans Jørgens får. Klokken var blevet fundet ved ransagningen den 15. december 98 i en hodde til huset. Jacob fortalte, at det var ham selv, der havde hugget kødet i stykker, hvilket han havde benægtet ved ransagningen. Jacob Mathiasen benægtede, at han tidligere havde begået tyveri.

Mathias Jacobsen fortalte, at de siden mikkelsdag havde stjålet ni får på hans faders befaling og med hans egen moder Kirstens vidende. Han fortalte, at det var hans mor, der havde taget blodet af fårene. De tre første får havde faderen taget ved Hammershus slot – to sorte og et hvidt. Anden gang truede faderen ham med trussel og hug til at gå med og hjælpe ham med at drive sine egne får og en del fremmede får hjem. De fire bedste blev valgt og slagtet, medens de øvrige blev sluppet fri. De blev slagtet om aftenen. Faderen stak fårene og moderen tog blodet, medens sønnen holdt fårene. De to sidste får blev blev hentet af faderen samme sted og slagter nogle dage før ransagningen. To af fårene havde klokke på. Da han kom hjem med fårene lukkede moderen Kirstine den nordre forstuedør op og sagde “drifue fort paa at kand faa dem ind” da de var kommet ind, valgte hans fader og moder de to fedeste og de øvrige blev ledt ud igen. Faderen bød sønnen Mathias, at bryde klokken af. Faderen fik den og det var den som blev fundet under ransagningen. Johan Jørgensen genkendte bjælden som sin og angav, at han havde mistet tre får, nogle var grå. Berild Clausen havde mistet 2 “gaalde faar”, som var i flok og følge med Johan Jørgensens og Jacob Madsens får af Allinge. Desuden havde Berild Clausen mistet fire får siden mikkels dag og Jacob Monsen tre får. (Altså i alt 12 får) Matthias Jacobsen nægtede at have stålet flere end det han havde angivet.

Derefter blev Maren Ibsdatter, Mathis Jacobsens hustru, fremstillet. Hun erkendte sin deltagelse, men på de “to gamles befaling”. Hun bekræftede alle forhold. Men hun fortalte, at det var hende – på Jacob Mathiasens og Kirsten Jacobs befaling – havde hun klippet skindene til ukendelighed på nær de to sidste, som Jacob havde taget til sig og som var blevet fundet ved ransagningen.

Dernæst Kirsten Jacob Mathiasens, som intet vidste om tyveriet, som blev beskrevet. “Hun kunne ikke sanse eller Erindre”. Efter anmodning blev hun ført til Rønne “til forvaring” efter rettens afholdelse.

Tyvekosterne blev vurderet. De 9 skind skønnedes at have en værdi af 5 mark 8 sk. og kødet, som stammede fra ca. 5 får, vurderedes til 4 sdr. En hel fårefjerding  blev sat til 3 mark. Derudover var der i en sæk i alt 1 lyspund 3 skålpund forarbejdet kød til 2 daler 1 mark 8 sk. Derudover 10 pølser der er kogt, 3 lever, 1 stegt fåre ?, samt et stykke af en bringe der er rådt, foruden fede tarme og en rå fåre knaag (?), alt sat til 1 sdr. En fåre bjælde og et jerngreb sat til 2 mark.

Berild Clausen, Johan Jørgensen og Jacob Madsen ville næste fredag afgive deres i rettesættelse.

Herredsfogeden efterlyste Anders Hansen fra Klemensker i sagen, som han ville føre mod Jens Svendsen, således som han sagde, han ville på sidste tingmøde. Han var ikke mødt, hvorfor Jens Svendsen ønskede dom i rejsepengesagen.

13. januar 1699

Pag. 72b

Da ingen stokkemænd fra Rø eller Klemensker sogn var kommet og klokken var over middag, aflyste herredsfogeden tingmødet og udsatte alle sager til næste fredag. [Ingen oplysninger om hvorfor, men formodentlig pgra vejret]

20. januar 1699

Pag. 72b

Jacob Pedersen i Olsker sogn lod læse en transport og overdragelse af den 25. gård i Olsker. Erklæringen er udstedt af Erik Pedersen i Rutsker, hvilket han bekræftede.

Mauridts Markmand i Rønne lod læse en lodseddel udstedt af Karen sal. Willum Clausen dat. 10. marts 1685. Lodsedlen var på 31 sdr.. Markmand fordrede desuden 9 daler af Tor Jørgensen af Allinge samt en for Maren  (?) Markmands søstersøn Hermand Bonne Clausen for 28 daler 3 mark 4 sk.  Alle fordringer til Hans Christensen. Han ville svare på næste ting.

Markmand stævnede Anders Gregersen i Klemensker for leje og rettigheder i den 32. gård i Klemensker, efter lodseddel af 21. december 1694, der var udstedt på Gregersens hustrus skifte.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hartvig Carstensen i Rø sogn for lejermål, hvilken beskyldning skal irettesættes på næste ting.

Gotfrid Nielsen i Rø sogn stævnede Laurids Jensen i Rø sogn på sin hustru Hedvig Hansdatters vegne. Sagen skal føres på næste ting.

Hans Pedersen havde oplyst tingbudene og han ikke kunne møde før næste ting.

Morten Hansen i Rø sogn stævnede Hans Ibsen i Rø for nogle penge, som han havde stående i den 4. gård i Rø sogn. Sagen skal føres på næste ting.

Johan Jørgensen og Jacob Madsen i Allinge og Berild Clausen i Sandvig fremstillede de tre arrestanter, samt Mathias Jacobs hustru Marne. Referatet fra sidste tingmøde blev oplæst for arrestanterne. Laurids Andersen, som havde været med til at registrere og vurdere Jacob Mathias stervbo ved arrestationen, fortalte, at han i denne aktion havde fundet 30 faune line, som var blevet stjålet fra ham i søen. Jacob Mattisen sagde, at det var hans søn Mathias Jacobsen, der havde fundet den ved stranden. Linen blev vurderet ti 1 mark 14 sk.

Jacob Mathisen havde intet mere til sit forsvar at sige, men bad om nåde. Hans Hustru ville hverken sige ja eller nej til beskyldningerne, og til sin øvrige families bekendelser. Mathias Jacobsen og hustru erkendte sig skyldige, men henholdte sig til at det skete på forældrenes opfordring. De bad om nåde ikke for deres egen skyld men for deres små børn skyld.

Sagvolderne mente at de skulle dømmes på kroppen og landsforvises efter at de havde betalet i- og tvegæld og sagens omkostninger. De mente at Jacob Mathiesens hustru Kirsten var strafskyldig og burde dømmes på lige for som ægtemanden. Herredsfogeden ville afgive dom på næste ting.

27. januar 1699

Pag. 74a

Dom afsagt i tyverisagen. [Sagen gennemgås på pag. 74a og 74b] De alle fire dømt efter loven 6-17-32 (1. gangs tyveri at miste sin hud) og betale igæld og tvigæld  for de koster, som  var blevet fremvist i retten til de tre sagvoldere Berild Clausen, Jacob Madsen og Johan Jørgensen. Det bestod i de fire hovedlodder efter at sagens omkostningerne var trukket fra.

Hartvig Larsen i Rø sogn var mødt i anklagen om lejermål med sin nuværende hustru. De havde avlet børn inden de havde indgået ægteskab i den forløbne sommer. Dommen vil blive kundgjort på næste ting.

Morten Hansen i Rø sogn i rettelagde sin anklage mod Hans Ibsen i Rø sogn. Han fremlagde et skiftebrev efter hans sal. hustru Anne Ibsdatter, som boede og døde på den 4. selvejergaard i Rø sogn, hvor den omtvistede post er angivet. Godtfred Nielsen i Rø sogn i sagen mod korporal Hans Pedersen i Rø sogn vedr. hans hustrus arvepart efter hendes afdøde fader Hans Andersen som boede i Rø sogn. Det drejede sig om en arvepart på 19 daler, som Hans Pedersens formand (hans hustrus afdøde mand) Lars Jensen var værge for. I følge skiftebrevet havde Godtfred Nielsen modtaget hustruens arvepart.  Hans Ibsen lovede at svar på næste ting [Det er som om to sager er blandet sammen?]

Hans Ibsen fra Rø kom på sin myndlings vegne stævnede Morten Hansen til otte mands opkrævelse af den 4. gård i Rø sogn, gården hvor Morten Hansen bor og hvorfra han er blevet opsagt til fraflytning inden midfaste. Hus, ager og skov samt faste installationer skal vurderes og hvad værdi høsten har, samt værdier i kålhave mv. Alt skal måles med den vurdering der findes da Morten Hansen overtog gården. Målet var at angive værdien af gårdens forsømmelser og evt. fjernelse af ting. Endvidere skal der angives en årlig gårdleje for fremtiden.

Niels Madsen og Mads Madsen fra Rutsker gav deres bror Mons Madsen kvittering for den pengearv som havde stået i den 30. gård i Rutsker. Arven stammede fra deres mor Kirsten Jensdatter og hver broderlod var på 25 daler 2 mark. Der stod stadig arvemidler i gården, nemlig Jørgen Madsens.

Holstførster Hans Christensen irettelagde sit skriftlige indlæg mod Mons Markmands beskyldninger. Berild Clausen, som var Maurids Markmands fuldmægt ville svare på næste ting.

Berild Clausen på Maurids Markmands vegne ville have Anders Gregersens svar på tiltale. Anders Gregersen ville svare skriftligt på næste ting.

3. februar 1699

Pag. 76a

Hans Andersen fra Aaker sogn lod læse et skøde, dat. 16/12 1698, udgivet til ham af kaptajn Morten Bone i Hasle på den 46. gård i Klemensker. Skødet blev tillige underskrevet af Laurids Hansen på den bemeldte gård.

Hans Torsen i Nylars sogn læse et pantebrev til ham udgivet af Laurids Madsen i Klemensker på den 42. gård for en kapital på 80 slettedaler mod pant i gården, dat. 15. juni 1697.

Formand Laurids Monsen med sine medfølgere på synsforretningen på den 4. gård i Rø sogn annoncerede at de ville aflægge sin forretning på næste ting.

Herredsfogeden efterlyste Anders Gregersen om han have noget at indvende i sagen mellem ham og Mons Mortensen i Rønne. Han var ikke tilstede – dom skulle afgives på næste ting.

Berild Clausen ville afgive svar i sagen på vegne af Morids Markmann i Rønne på næste ting.

DOM (pag. 76b) afsagt mellem  Jens Svendsen og en del bønder i herredet angående rejsepenge til København, efter skriftlig fuldmagt af 28. august 1697, for at “søge allerunderdanigst paa behørige steder om Restancernes forlindring”. Alle der havde fået lettelse i deres skatter skulle betale for Jens Svendsens rejse, beregnet til 4 skilling for hver brugt rigsdaler. Da ingen af de anklagede var mødt på tinget for at bevise andet, måtte herredsfogeden dømme hver enkelt til at betale denne 4 skilling af hver rigsdaler, der var brugt, inden 15 dage. derudover skulle de betale sagens omkostninger.

10. februar 1699

Pag. 77a

Hans Hjort ønskede dom over Hartvig Larsen i Rø sogn og da han ikke var mødt i retten, afgav herredsfogeden dommen umiddelbart. For sit lejermål blev han dømt efter lovens 6-13-1 til at betale 4½ lod sølv eller 3 daler 1 mark 8 sk. inden 15 dage.

Niels Elbing, støkjunker, stævnede Laurids Monsen på  Borre i Rutsker for  to tønder byg og to får, som Laurids havde lovet Elbing for dele  af jordebogsskatten, som han som støkjunker skulle nyde.  Elbing krævede dom øjeblikkeligt, men Laurids Monsen, der kendte loven, sagde, at man ikke kunne kræve dom med det samme. han havde ment, at han havde betalt med penge. De to parten blev enige om et forlig ved at Laurids Monsen betalte 11 mark til Elbing.

Morids Markmand havde sendt herredsfogeden Eskil Nielsen en seddel, hvor han ophævede, ved egen hånd, hans sag mod Holtsførsten Hans Christensen, da de var blevet venligt forliget.

Willem Jacobsen af Rønne stævnede Laurids Olsen i Klemensker for gæld på 1 sdr. for en saks (Sais) Laurids Olsen var ikke mødt.

Willen Jacobsen stævnede Peder Pedersen Høj på 1. vorned i Klemensker for 2 sdr. 8 sk. Penge som Pedersen skyldte Willems fader Jacob Mickelsen. Peder Pedersen var ikke mødt.

DOM (pag. 78a)afsagt mellem Morten Hansen og Hans Ibsen i Rø sogn. Sagen drejede sig om jordepenge (34 sdr.1 mk 2 sk), der stod i den 4. gård i Rø sogn, således som det var nævnt i skiftet efter Morten Hansens hustru dat. 12. august 1697. Ibsen havde opsagt Morten Hansen til at flytte fra den 4. gård og det var derfor Morten Hansen nu krævede pengene udbetalt. I flg. dommeren havde Ibsen ikke kunne bevise, at jordepengene var blevet udbetalt, så før han kunne opsige Morten Hansen, måtte han betale den skyldige kapital.

17. februar 1699

Pag. 78b

Amtsskriver Hans Henrik Schor ved sin fuldmægtig Hans Hjort stævnede Mikkel Clausen Møller på Simblegaards møllen i Klemensker. Sagen drejede sig om gammel gæld på 2 td. told-mel, som han skyldte, til mikkels dag 1698, amtsskriveren. Mikkel Clausen var møller på amtsskriverens vejrmølle . I stedet for 2 tønder toldmel, kunne han betale 6 sdr. for hver tønde. Mølleren var ikke mødt.

Albert Hartvig på Wellingsgaard i Nyker stævnede Peder Pedersen Høj på Kirkeboet i Klemensker for 2 mark rejsepenge og 6 skæpper havre, som han og de andre kirkebønder og frivorneder skulle betale til de to bønder: Bendix Jacobsen Rottensteen af Østerlars sogn og Jens Buk af Aaker sogn, som på alle deres vegne efter fuldmagt og aftale i Aakirkebye den 22. oktober 1696 skulle rejse til København “med en allerunderdanigst Supplikation, underskrevet af samtlige de frivorneder og kirkeboliger, som allerunderdanigst af bemeldte tvende Mænd til vores Allernaadigste Arfue Herre Konge skulle ofuerlefueres, om skaansell for de af forrige Amtsskriver Augustus Dechner ny paalagde og affordrede 2 rds arbejdspenge”. Albert Hartvig havde udlagt penge til de to for hele to ganges rejse til København.

Albert Hartvig stævnede tillige Peder Pedersen for gæld på “12 daler og nogle mark og skillinger” som han skyldte til Albert Hartvigs myndling Johan Kofod efter anvisning fra vicelandsdommer Anker Müller. Skal forklares på næste ting.

Albert Hartvig stævnede kirkebønderne Berild Hansen, Hans Jensen og Peder Hansen i Rutsker for rejsepenge til de to sendebude, som er nævnt ovenfor.

Tillige stævnedes Morten Larsen, Jens Pedersen Sadelmager, Jan Monsen, Oluf Pers enke i Rø sogn for ovennævnte rejsepenge.

Alle anklagede i Rutsker og i Rø sogne svarede, at de ikke havde bedt de to sendebude at rejse til København og at de derfor ikke mente at være skyldig i rejseudgifterne. De ville have Hartvig til at bevise, at de ville have en supplik overført til København om muligt at blive skånet for de bemeldte ægtepenge.

Laurids Olsen og Peder Pedersen fra Klemensker var ikke mødt op for at klage over Willen Jacobsen fra Rønnes anklage. Sagen blev derfor optaget til doms.

Anders Gregersen af Klemensker stævnede Esper Madsen i Klemensker vedr. den påførte restance som er blevet påført den 17. gård i Klemensker. Esper Madsen boede på denne 17. gård indtil 1696. Esper Madsen skyldte desuden 1 skæppe strø rug og nogle pengeudgifter til stævningsbudene. Videre på næste ting. Esper Madsen var ikke til stede i retten.

3. marts 1699

Pag. 80a

Rasmus Hansen i Rø sogn lod læse et købe og skødebrev på den 18. gård i Rø sogn til i alt 200 sdr., udgivet af Lars Hansen og hans medslægtninge, som sammen havde underskrevet dokumentet, dat. 1. marts 1699.

Amtsskriver Hans Hendrich Schor ved sin fuldmægtig Hans Hjort ønskede dom over Mikkel Clausen Møller i Klemensker. Mikkel Clausen ønskede udsættelse (delation) i sagen.

Hans Hjort bekendtgjorde at der var offentlig auktion i Sandvig førstkommende mandag over en del jernvarer fra en stranding. Salg kun mod rede penge.

Formand Laurids Monsen af Rutsker på vegne af de otte mænd, der havde synet den 4. gård i Rø sogn, fremlagde deres dom.

Anders Jensen og Berild Clausen af Sandvig var blevet kontrastævnet til landstinget af Jørgen Tuulle i Listed. [Landstinget 22. februar 1699] og i den anledning ville Berild Clausen afhøre vidner. Sagen drejede sig om Anders Jensens arvegods. Som indstævnede i landstingssagen var Anders Larsen Normand, Anders Reikersen med hans hustru Arrine, Jens Pedersen alle fra Listed. Vidner fra Nørre herred, som var indkaldt til dette ting, var Jørgen Pedersen i Klemensker og Mogens Hansen i Nyker sogn, Rasmus Pedersen og Peder Hansen af Vang.

Jørgen Pedersen i Klemensker fortalte, at han havde hørt at Anders Jensen og Jørgen Tulle ville blive forenet i Anders Jensens arv, men at Berild Clausen havde frarådet Anders Jensen at modtage godset.

Mons Hansen bekræftede ovenstående.

Rasmus Pedersen Finde fra Vang fortalte, at Ole Larsen fra Skillinge i Skåne havde omkring den 25. januar 1699  sagt til ham, at Jørgen Tulle, som tidligere havde boet i samme havn i Skåne, frarøvede ham og andre deres klæder i kiste og senge ved fredslutningstiden, derefter havde Jørgen Tulle rejst til Bornholm. Samtidigt rejste Oluf Larsen og Rasmus Nielsen også til Bornholm og bad amtmand Christian Geede på Hammershus om hjælp. De ønskede deres gods udleveret. En officer med to soldater opsøgte Jørgen Tuulle og hans medfølgere og hentede klæderne, som de så fik udleveret igen. De havde ikke ønsket at Jørgen Tulle skulle straffes, selv om at de havde fået lovning herom. De var glade for, at de kunne rejse hjem igen med deres gods. Rasmus Pedersen havde også spurgt den anden skånske mand Lars Olsen om han kendte noget til historien. Ja, havde han sagt og han kunne endda skaffe et sognevidne, om det ønskedes.

Peder Hansen af Vang bekræftede, hvad der var sket og sagt i Rasmus Pedersens hus i Vang omkring den 25. januar.

De øvrige vidner var ikke mødt. Berild Clausen og Anders Jensen bad om et uvilligt tingsvidne af afhøringerne.

Peder Aagesen af Rutsker lovbød for første gang sin gård d. 14. i Rutsker – om nogen i slægt og byrd skulle have adgangsret til gården før han solgte den til anden side.

Peder Hansen i Rutsker sogn lovbød den 20. selvejergård i Rutsker om nogen i slægt og byrd ville købe gården før den blev solgt til anden side.

Dom (pag. 82a) afsagt mellem Morids Markmann i Rønne og Anders Gregersen i Klemensker. Morids Markman ville have at Anders Gegersen skal betale leje og rettighed af den 32. gaard i Klemensker i følge en lodseddel af dato 21. december 1694 efter Gregersens afdøde hustru. Gælden var på 9 sdr.. Anders Gregersen angav, at han havde betalt med nogle gæs og noget hø, så restgælden var kun på 4 sdr. 3 mark. Gregersen blev dømt til at betale restbeløbet, samt sagens omkostninger.

Dom (pag.82a) afsagt mellem Willem Jacobsen i Rønne og Lars Olsen i Klemensker. Lars Olsen skyldte Willem Jacobsen 1 slettedaler. Da Lars Olsen ikke var mødt på tinget blev han dømt til at betale den 1 sdr. og sagens omkostninger.

Dom (pag. 82a) over Peder Pedersen Høj, som skyldte Willem Jacobsen 2 sdr. Da Peder Pedersen ikke var mødt på tinget, blev han dømt at betale gælden og omkostningerne.

(Pag. 82b) [tilrettet transskribering:]

Otte mænds syn og granskning paa dend 4. gaard i Rø sogn som er af følgende indhold lydende:

Anno d. 30. januar 1699 ere vi underskrevne

Aatte mend, Nemlig formand Laurids Monsen og Morten Davidsen af Rutsker sogn, Hans Jensen og Anders Hansen af Klemensker Sogn og Peder Espersen af Rø Sogn mødt paa den 4. gaards bopell ifor. Røe Sogn, dens brøstfældighed skjønnet og udi syn taget som følger. Først Hus og Bygning.

Stuelængen som er 9. stolperum med tægt tag over den søndre side. og den østre ende 2 stolperum loft med otte vinduer, to sengesteder, en dør der hænger i jern med et jernstenge for, en list østen til over vinduerne, næst op til et stolperum som er afdelt til en Madkammer, hvor for er en dør, som hænger i jern med slag lås for, og et vindue udi samme kammer hvilket findes med plankeværk af delt. Loftet og udi ermelte Cammer er en kiælder, hvor for ligger en lem med Jern hængsler. Næst op til et stolperum krubhus afdelt, hvor udi er et sengested norden til, og et lille kammer sønden til med en dør for som hænger i jern med en hylle i ded, og et vindue sønden til. Stuen på 2 stolperum hvor udi er 4 vinduer, en kakkelovn, begge dele ved magt, 1 kistebænk, og 1 panel for bordenden, en bænk under vinduerne og en dito norden stuedøren, tillige med en kurveseng og en list over stuedøren med en liden imellem vinduer synden til tillige med 2 døre der hænger i jern. Nok op til et stolperum forstue med tvende døre til gården som hænger i jern. Samt og en mellemdør til køkkenet som hænger i jern, Nest op til 3 stolperum stegers hus, hvorudi finde en kælder med en liden dør for og delle flage, samt en bager ovn og findes udi samme stegers hus er et kammer med en dør, der hænger i jern og låsfast. Næst op til 2 stolperum gammel herbergshus hvor ud findes en gammel kakkel ovn og to gamle vinduer Sønden til som er fra delt et kammer udi Dør i J.  Der foruden 2 stolperum næst op til med flage tille over ½ delen og et lille vindue med 2 halvdøre med lås for og et lille vindue med 4 ruder. Nest op til et stolperum med en dør for som hænger i jern, med en røde gaul. Vesten for er en gammel Røste med 4 tøtter, og er samme 5 stolperom temmelig ved magt med tag, End nu paa Teigeltaget udi ermelte Stufuelenge fates paa dend Sønder side ofuer 9 stolperoms 3 rader teigl og paa dend Nordre side Paa samme Stufuelenge ofuer der otte Stolperom fates og saa 3 rader Teyl, og det 9. er tækt med Roriis (?)tag”

Den Østre lade længe Loehuus er 5 stolperom med 3 gl. døre og en port som er gl. hænger i Jern og ladelængen har et gammelt tag på.

Den vestre ladelænge 5 stolperum fantes en dør som hænger i jern og har et temmelig godt tag på.

På gården grund findes 2 udhuse. Den ene 5 sloplerum med to vinduer og tre gamle døre. det andet 2 stolperum med et vindue og to døre.

Skoven var blevet efterset for at se om den var blevet forhuggen i Morten Hansens tid. Besigtigelsesmændene synes ikke at der er hugget anden en til gærdsel og til brændsel.”

Mht kløvergang og tørveskæring. Tørveskæring synes, at have været en del opskæringer.

Frugthaven med træer og kålhave har et stengærde omkring pæle og torn.

De otte mand satte den årlige leje til fire slettedaler, hvilket Hans Ibsen var tilfreds med.

De otte mænds synsforretning er dateret 3. marts 1699.

17. marts 1699

Pag. 83a

Peder Aagesen lovbød for anden gang sin 47. gård i Rutsker sogn og nogen i hans slægt og byrd, ville overtage gården for den sum, som gården var udbudt til salg for.

Ligeledes lovbød Peder Hansen den 20. gård i Rutsker.

Karen sal. Laurids Ibsen i Rønne stævnede Mads Finne i Vang Kaas for 7 maek 8 sk., samt Mikkel Olsen i Vang for 3 slettedaler 2 mark 8 skilling. Ingen af de anklagede var mødt.

Ole Larsen af Allinge lod læse en afkaldskvittering udgivet af Niels Jensen i Klemensker til Lars Jensen Væver i Allinge, “hvor udi Niels Jensen (?) hustru Karen Espersdatters vegne kvitterer bemeldte Lars Jensen for hans hustrus arv, stående i den 24. gård i Olsker”

Sander Andersen af Hasle på Albert Hartvigs vegne kom i retten for at kræve penge af de 4 eller 5 kirkebønder. Disse bønder mente han ikke skulle være mere fri end andre bønder som havde betalt for rejsepengene. De skulle betale deres 2 mark og desuden for den udlevrede havre. “disse trættekære kirkebønder skulle betale” selv om de ikke havde underskrevet fuldmagt til de to sendebude.

Kirkebønderne Jens Pedersen, Morten Larsen og Jens Monsen fra Rø Sogn Berild Jensen, Hans Jensen og Peder Hansen fra Rutsker lod læse deres skriftlige indlæg af dato 17. marts 1699 mod kravet om rejsepengebetaling til Albert Hartvig. Kirkebønderne ville nu have dom afsagt.

Herredsfogeden læste en missive fra amtsskriver Hans Henrik Schar om omtvistede rejsepengesag. Hans anbefalede at der blev afgivet dom i sagen.

Mons Andersen i Dalby i Rø Sogn havde hidkaldet korporal Hans Pedersen fra den 7. frivorned i Rø sogn for ulovlig skovhugst på den 6. vornedgård samt i skoven som Mons Andersens formand (hustrus tidligere mand) havde rettigheder til. Hans Pedersen var ikke mødt i retten.

Anders Pedersen fra Rutsker stævnede Niels Hansen i Rutsker for en tønde byg i leje i tre år enten in natura eller 5 mark pr. tønden.

Jens Olsen Skov på den 18. gård i Rø sogn frasagde sig den 19. ødegård som hans formand Hans Hansen og Anders Pedersen i mange år af øvrigheden havde for en årlig kontribution. Hans Olsens enke havde indvilget i at betale “en fierding”, samt kvartalskatten. Grunden var ringe og udygtig og man kan ikke betale mere end kvartalskatten.

Amtsskriver og ridefoged Hans Henrik Schor opbød den 19. gårds grund i Rø sogn og betale hel skat eller fjerdeparten skat, samt den fulde kvartals skat.

Hans Svendsen på Dynegaard i Rutsker lod læse en obligation på 120 sdr. udgivet af Lars Jensen væver i Allinge mod pant i den 24. gård og dens tilliggender i Olsker sogn, dat. 28. februar 1699.

24. marts 1699

Pag. 84b

Kong. forordning om forbud mod udførelse af korn fra Danmark og Norge. Samt takst på rug, byg og havde. København 15. november 1698

Læst forordning om manufakturers privilegier i Danmark og Norge.

Læst forordning om studieskats betaling, dat. 24. januar 1699.

Berild Clausen stævnede i Olsker Hans Torsen og Hans Jensen fra Nylars for at have gjort “en sær paastand” på landstinget mod Mons Olsen på den 12. gård (Hullegaard men, der kan også stå Hallegaard) i Olsker. Påstanden skulle være sagt ved en otte mands forretning på den 12. gård i Olsker. Lars Jensen væver, der tidligere havde  boet på Hullegård. Da han flyttede fra gården var den næsten øde og forfalden, samt ingen skov. Hans Jensen var ejermanden af gården og fik en høj leje af gården, der sammen med de kongelige skatter bevirkede at gården blev øde i 1676. Jensen væver flyttede derfor fra gården. Derefter kom Mons Olsens formand Hans Hansen til gården. Hans Hansen havde repareret 3 stolperum  og opsat et nyt stolperum i stuelænge, samt isat nye vinduer, døre og andet. Den østre længe blev også opbygget af Mons Olsens formand Hans Hansen og repareret. I samme længe blev fire stolperum lagt med loft, fire vinduer og ny dør med behør. Den vestre længe opbyggede Hans Hansen fire stolperum. Den nørre længe blev tilsat fire stolperum og er nu ved vel magt.

Dernæst blev sergent Niels Nielsen i Olsen afhørt. Han bekræftede forrige vidnes udsagn. Han fortalte at Hans Hansen havde købt Hallegaarden og derefter udførte store reparationer.

Derefter Anders Torsen i Olsker sogn bekræftede Lars Vævers og Niels Nielsens beretning. Laurids Nielsen i Bækkegaarden  i Olsker ligeledes.

Hans Torsen fra Nylars erkender, at hans hustrus fader, som endnu lever, ikke var “mægtig at sælge den 12. gård” (?) Hans Torsen ville på næste ting komme med yderligere forklaringer.

Mons Andersen af Rø sogn ønskede svar fra korporal Hans Pedersen, hvorefter Hans Pedersen fremlagde sit skriftlige svar. Mons Andersen svarede “mod hans hustrus stedfader Hans Pedersen” i henseende til sin fædrene arv.

Jacob Pedersen i Olsker stævnede Erich Pedersen til “4 mænds opkrævelse” vedr. den 25. gård i Olsker, altså syne den eventuelle forsømmelse af gården  og den tilliggende skov.

Den 47. gård i Rutsker lovbødes for tredje ang. til slægten.

Peder Hansen i Rutsker lov bød den 20. gård i Rutsker for tredje gang. Da ingen gjorde krav på gården, kunne Peder Hansen bede om et tingsvidne og sælge til hvem han ville.

Anders Pedersen af Rutsker ønskede dom i sagen med Niels Hansen. Niels Hansen, derimod, fremlagde skriftligt indlæg mod Anders Pedersen. Efter gensidige tiltale gik sagen til doms.

Karen sal. Lars Ibsen af Rønne havde tilsendt en missive til herredsfogeden vedr. det stævnemål som hun havde ført mod Mads Finne i Rutsker og Mikkel Olsen i Vang. De havde begge betalt og hun ophævede nu sagen.

Barbra sal. Christopher Hansen af Rønne stævnede Christen Olsen i Vang for gæld på 10 sdr. 3 sk.. Christen Olsen var ikke mødt.

31. marts 1699

Pag. 87a

Holtsførster Hans Christensen kom på den højgrevelige excellence jægermesterens vegne og ville have otte uvillige dannermænd til at møde førstkommende onsdag i Simblegaardsskoven, samt i Frigårdens skovparter i Rutsker. Opgaven var at skønne og syne skovene om de var blevet forhuggede. Simblegaard er fæstet af kaptajn Westerwalt og Frigården af Mons Monsen.

Christen Olsen fra Vang mødte og erklærede, at han intet skyldteBarbro Christophers i Rønne. Hun bør bevise sine påstande.

Hans Hjort på amtsskriverens vegne ønskede dom over Mikkel Møllers i Major Westerwalts vandmølle i Klemensker. Da mølleren ikke var mødt lod herredsfogeden sagen gå til doms.

Korporal Hans Pedersen af Rø sogn stævnede Mons Andersen i Rø sogn for leje af den 6. frivorned gård kaldet Lindholms gård i Rø sogn. Som vidner var indkaldt Hartvig Larsen, hans Svendsen og Niels Rasmussen alle fra Rø sogn. Berild Clausen spurgte vidnerne på Mons Andersens vegne om ikke de kunne bekræfte, at Mons Andersens hustru Karen Larsdatter, var Hans Pedersens formand Laurids Jensens enestebarn. Hartvig Larsen svarede at han ikke kunne svare på dette, men at han havde fået besked af korporalen, at han kun måtte svare på det de vidste. Alle tre havde,  på vegne af Hans Pedersen, været hos Mons Andersen og tilbudt ham 30 sdr. som svarede til de penge som Mons Andersen havde stående i gården. Mons Andersen ville ikke modtage pengene, da han mente, at han havde rettigheden til gården. Hans Pedersen havde anklaget Mons Andersen for ulovligt skovhugst. Hans Pedersen meldte, at fordi han havde ægtet Mons Andersens hustrus moder, så var han berettiget (“Prioriteret”) til sin formand Lars Jensens Lindholm som er den 6. vornedgård tillige med den 7. vornedgård. Berild Clausen ville se Hans Pedersens adkomstbrev og dokumenter i retten.  Hans Pedersen oplyste at han for 4 dage siden havde set Mons Andersens tjenestedreng hugge gærdsel i Lindholms skoven, men han ikke vidste om det havde været til Mons Andersen eller ej.

Forman Wefst Pedersen med sine medfølgere aflagde deres forretning på den 25. gård i Olsker sogn. Den skal indføres i denne bog.

Mons Olsen i Olsker ved Berild Clausen afgav en skriftlig redegørelse vedr. den 12. gård i Olsker, hvor Mons Olsen boede. redegørelsen blev afgivet til de otte mænd, der skulle syne gården foranlediget af Hans Torsen i Nylars. Formanden Hans Svendsen ville afhøre Jens Andersen i Klemensker om den 12 gård. Jens Andersen fortalte, at han for 17 – 18 år siden var hos Laurids Gumløs i Hasle, hvor Nørre Herredsting blev afholdt, havde hørt Mons Olsens formand sal. Hans Hansen, der dengang boede på den 12. gård, fortalte, lovbød Hallegaarden 12. gård til slægt og byrd, sådan som man skulle gøre inden salg. Det blev indført i den gamle tingbog. Jens Pedersen ville have denne indførsel bekræftet, da han ikke troede på det.

Peder Aagesen i Rutsker erklærede sig lovig stævnet af Mons Olsen i Olsker. Han fremviste et købe og skødebrev, udgivet af Hans Jensen i Nylars, på et udbyggerhus på den 12. gårds grund. Skødet var udgivet af Hans Jensen i Nylars, dateret 20. juli 1661. Formanden Hans Svendsen tog skødet til sig og det ville nu indgå i deres forretning. Berild Clausen fremlagde på Mons Olsens vegne otte mands dommen dat. 12. august 1698 til nærmere oplysning, samt et skøde Hans Jensens udgivne købe og skødebrev på den 12. gård i Olsker dateret 9. marts 1677. Desuden fremlagdes et skøde udgivet af Hans Jensen i Nylars til Hans Hansen, som tidligere havde boet på 12. gård, dat. den 24. juni 1695. Hans Jensen havde vedstået dette skøde på Nørre Herredsting den 12. juli 1695. Formanden vil desuden leveret en kvittering udgivet af August Dechner af 17. febr. 1688  på den 12. gårds kendelsespenge, der beviste af Hans Hansen var blevet antaget af øvrigheden som den rette ejer af gården. Desuden fremlagde Peder Aagesen anden bevis om samme 12. gårds udbyggerhus og grund udgivet af Hans Jensens sal. fader Jens Andersen af dato d. 9. november 1642.

Dom (89b) afsagt mellem Anders Pedersen og Niels Hansen i Rutsker. Sagen drejede sig om en tønde byg, som Niels Hansen skulle afdrage med en skæppe om året. Sagen gik 6 år tilbage. Da Niels Hansen sandsynligvis havde betalt afdrag i 3 år, blev han dømt til at betale 5 mark og sagens omkostninger.

Synsforretning (Pag. 90a) på den 25. gård i Olsker:

Stuelængen er på 15 stolperum. I den østre ende 2 stolperum “herreberre Hus” Herbergshus med gammels brøstfældigt tille og en gammel risgavl, en gl. dør med en slaglås, et lille gammelt vindue i samme kammer, der mangler vindske sønden til, og taget noget fordærvet, er alt sammen brøstfalden. Et stolperum næst op til med et kammer og tvende gamle døre som hænger i jern med en del løse fielle som Jacob Pedersen havde lagt der på, taget brøstfældig på den nørre side, nok 2 stolperum som kaldes lille stue, med en bagerovn, et gammelt vindue, og 2 gamle døre i jern, og gammelt vagt (?) tille, Stegers huset 2 stolperum med en “kiøler” med gl. flage tag på begge sider er ganske udygtig. 1 stolperum som er forstue med en fyrsted og gamle flage over fyrstedet, men over forstuen findes ej noget tille, og tvende halvdøre som hænger i jern. Stuens tre stolperum med to gamle døre, 5 vinduer, en gammel bænk, og et gammelt panel for borenden, den ene bænk i stuen er brøsten og et stykke under taget over stuen på begge sider er ganske udygtig. Tille over stuen er temmelig ved magt dog ganske gammelt. Krubhuset 2 stolperum foruden tille, er afdelt til en kammer sønden til og en gammel dør foruden laas, som intet dyr, taget er ganske udygtig. Nok tvende stolperum som synes at have været tille over, som dur slet og aldeles intet foruden nogen dør. Gavlen er af gamle fielle, som duer slet intet, og gammel tag foruden vindsker som duer.

Den vestre længe 9 stolperum, den søndre ende 4 stolperum til hauregulv, med lyng over som intet duer og star paa støtter på den østre side. Tømmeret er ganske vagt. Næst op til 2 stolperum  til lo, stråtag på den vester side og lyng på den østre. 3 Stolperum næst til stald og straatag på begge sider, som er fordærvet.

Den nørre længe som er 9 stolperum. Fra den vester side 5 stolperum, som er korngulv. Nyt tømmer og temmelig tag på begge sider. Nok 2 stolperum til lo, temmelig gammelt, dog findes et godt tag begge sider, nok 2 stolperum til fæhus er ganske gammelt og vagt og står på hæld. Gavlene på begge ender er med ris og lyng og to gamle døre.

Skovene havde de flittigt efterset og havde fundet 23 ny og gamle egestubbe. Underskoven er temmelig ved magt uden “alleniste noget som er hugget til giersel”, som Jacob Pedersen selv havde brugt.

Erik Pedersen berettede at han havde repareret gården med nyt tømmer i den nørre længe. Den vestre længe er repareret med bjælker, stolper og sparre.

Jacob Pedersen havde spurgt Erik Pedersen om han havde noget at klage over, siden Jacob Pedersen kom til den 25. gård. Hvilket han ikke havde.

14. april 1699

Pag. 90b

Berild Clausen på Mons Olsens vegne i rettelagde et skriftligt indlæg vedr. den 12. gård i Olsker, hvilken skrivelse formanden Hans Svendsen modtog. Berild Clausen fremlagde en “lovbydelses dom” af dato 16. juni 1683. Sagen gik til doms.

Korporal Hans Pedersen i Rø sogn fremviste ved Hans Hjort af Rønne, et skifte efter sal. Laurids Hansen 25. oktober 1697, hvori det var vedgået af samtlige arvinger, at arven var takseret til 360 slettedaler. Heraf var 6 frivorned sat til 60 sdr. dels mellem enken og en datter, der til ægte havde Mons Andersen. Enken blev gift med korporal Hans Pedersen, men at enken skulle nyde prioriteten i hovedgården den 7. vornedgård. Den 6. vorned var en lille gård, der efter Hans Pedersen ikke kunne skilles fra hovedgården den 7, vornedgård.  til sin død. Hans Pedersen argumenterede for at Mons Andersen burde modtage de penge, der stod i gården og som tilhørte hans hustru.

Barbro Christopher Hansens af Rønne ophævede sagen mod Christen Olsen i Vang for tiltale om 10 sdr.

Dom  (pag. 91a) afsagt mellem Albert Hartvig i Nyker og en del kirkebønder ang. rejsepenge. De sagsøgte var Peder Pedersen Høj i Klemensker, Berild Hansen, Peder Hansen og Hans Jensen i Rutsker, Morten Hansen, Jens Pedersen sadelmager  og Oluf Pedersens enke i Rø sogn alle kirkeboliger besiddende. Rejsepengene var 2 mark 6 skæpper haure. Albert Hartvig havde “gået i løfte” om at dække de to rejsesvende Bendix Jacobsen i Østerlars og Jens Buck af Aakierkes rejseudgifter. De to havde været i København og “supplikere” på samtlige af øens frivorneder og kirkebønders vegne. Ønsket var at få “skaansel” for de 2 rd, som årligt skulle betales som ægter. Herredsfogeden påpegede, at efter denne ansøgning, havde kirkebønderne sluppet for at betale ægter, hvis de ikke kunne, så kunne det være rimeligt, at de også betalte rejsesvendenes udgifter. Men da der ingen beviser var på aftalen blev frikendtes kirkebønderne og slap for at betale til Albert Hartvig.

Dom (91b) afsagt mellem amtsskriver Hans Henrick Schor i Rønne og Mikkel Clausen Møller af Klemensker ang to tønder toldmel, som han skulle have betalt inden michaeli dag 1698 da han var møller på amtsskriverens vejrmølle. Mølleren kunne ikke bevise at han havde betalt ved en kvittering, derfor blev han dømt til at betale i alt 12 sdr.

28. april 1699

Pag. 92a

Jens Isachsen fra Tejn i Olsker sogn stævnede Svend Trøyelsen også fra Tejn “for skields Maal”, samt om uenighed om den fælles båd der har.  Svend Trøgelsen var ikke mødt.

Mons Andersen bad om udsættelse af sin sag, da han var “i strengeste vaaren” og havde ikke nået, at svare skriftligt i sin sag.

Hans hjort på korporal Hans Pedersens vegne bad om at der blev afgivet dom i hans sag. Mons Andersen derimod, vllle have udsættelse til næste ting, hvor han vil føre nye vidner.

Peder Dircksen af Rutsker lod læse et skøde udgivet af Peder Hansen på den 20. gård i Rutsker, dat. 27. april 1699.

12. maj 1699

Pag. 92b

Hans Andersen i Dalby i Rø sogn ved Berild Clausen foregav: “at eftersom Hans Pedersen nu har til ægte sal. Laurids Jensen Kvartermesters efterlevende Boel Hansdatter og da de paa dend 7. Vaarnede Gaard i Rø Sogn som forn. Hans Pedersen nu paabor, huilken 7. fri Vaarnede saa velsom og dend 6. Fri Vaarnede Gaard Laurids Jensen efter sin sal. fader og Moder hafuer arvet og som forn, Hans Pedersen hafuer her til tinget noget forhen ladet Indstefne Mons Andersen imod dom at lide, om hand icke af hans Pedersen bør at annammer 30 sdr. af de 6. frivaarnede gaard kaldes Lindholm huor imod Hans Pedersen vilde sig faa til  holde. Mons Andersen der havde Laurids Jensens datter til ægte mente sig berettiget til den 6. frivornedgaard på sin hustrus vegne, samt tillige adgang til den 7. frivornedgaard. Mons Andersen protesterede mod sagens udvikling og ville derfor, før herredstingsdommen var afsagt, føre sagen til Landstinget ved landstingsdommer Mathias Rasch. Herredsfogeden ville svare på  anklagen om procedurefejl på næste ting.

Korporal Hans Pedersen af Rø sogn stævnede Laurids Hansen på Bjørnegaard i Klemensker ang. en forsvunden ko. Vidnet Albert Henricksen fortalte at nogle søndage efter nytårsdag 1698 var han udsendt af Boel Laurids Jensen i Rø sammen med Peder Hansen til Bjørnegaard for at hente en ko, men fik den aldrig udleveret, da Laurids Hansen ikke var hjemme. Peder Hansen bekræftede Alberts vidnesbyrd og fortalte at da de var på gården kom Hartvig Larsen kørende fordi sammen med Boel Laurids Jensen fra Rø sogn. Hun blev budt ind på gården og de forhandlede om hvem der skulle have koen. I følge skifte var koen tillagt Kirstine Willem Jacobsen. Det endte med at koen blev på Bjørnegaard selv om den ikke ejedes af Laurids Hansen. Den var vurderet til 5 sdr. Laurids Hansen ville føre vidner på næste ting.

Hans Svendsen Vester i Rutsker som formand på den 12. gård i Olskers synsforretning aflagde dom, samtidig fremlagdes en ottemands dom af 17. juni 1698 og en lovbydelse dat. 12. april 1699 og en landstingsstævning af 28. januar 1699 og landsdommeren befalingsdom af 8. febr. 1699 og et skødebrev af9. marts 1677 og et skøde udgivet af Hans Jensen til Hans Hansen den 24. juni 1695 og August Dechners kvittering af 17. febr. 1688 og et skøde udgivet af Jens Andersen til Aage Pedersen den 29. november 1642. Samt et skøde og bevillingsbrev udgivet af Hans Jensen d. 20. juli 1661, et indlæg af Hans Torsen udgivet den 2. marts 1699 og et indlæg af Mons Olsen af 14. april 1699.

Formanden Peder Hansen med sine synsmænd på Simblegaards skov og frigårdens skov aflagde deres forretning, som senere skal indføres.

Jens Isachsen og Svend Troyelsen fra Tejn ophævede deres sag og erklærede at de var blevet venligt enige om forlig.

DOM (pag. 94a) En taxation af den 12. gård Hollegaarden i Olsker blev iværksat den 17. juni 1698. Endvidere skulle bestemmes, hvem der havde adgangsret til gården. Denne forretning blev afsluttet den 12. august 1698. Hans Torsen fra Nylars havde indstævnet denne dom til Landstinget på sin hustrus vegne. Landstinget befalede en ny kendelse mellem den nuværende beboer Mons Olsen og Hans Torsen. Hans Torsen havde påstået, at gården aldrig havde været lovbudt. Mons Olsen modbeviste dette og fremlagde en dom af 16. juni 1682, samt kvittering for 5 slettedaler, som hans formand Hans Hansen havde betalt for Hollegård i kendelsespenge den 17. febr. 1688. Hans Jensens krav på 60 sdr. mente Mons Olsen ikke kunne have sin rigtighed, da der ikke kunne fremvises en obligation. Da der blev fremvist rigtige skøder på den 12. gård er gården rigtig solgt af Hans Jensen i Nylars til Hans Hansen og han shustru Margreta Mons datter, som nu er i ægteskab med Mons Olsen, samt at gården var tilbud slægten i flg. tingbogen den 16. juni 1682, er det korrekt, at gården tilhører Mons Olsen Margreta Monsdatter i hendes livstid. Synsmændene blev ved deres tidligere kendelse om at Hans Jensen havde 60 sld. stående i gården. Ang. vej og jord som var tilskødet Aage Pedersen den 29. november 1642 og bekræftet i 1661 skulle stå ved magt uanset at det ikke er nævnt i skødet til Hans Hansen i 1682. Mons Andersen måtte søge erstatning af Hans Torsen ved særskilt retsag.

Otte mands skønning (pag. 95a) af Simblegaards skovene i Klemensker. En skovpart kaldes “Torpe Elle” bestod af en “temmelig del” af gamle egetræer og der blev fundet 7 træstubbe, der var blevet hugget i forløbne vinter. En anden skov kaldes Askeskoven, som bestod af en del unge asketræer – en del sparrestore og en del mindre. Her var fundet 88  afhuggede stubbe, der var fældet uden tilladelse. Desuden var der en lille skov kaldet Smede Ellet, som bestod af få store asketræer, så store som “vogn dretter” (?) Nogle stykker var huggede i sidste vinter. Underskovene var ganske forhuggede, selv om Westerwalt havde fået forbud mod at skove, Westerwalt havde nægtet at det var ham der havde gjort det.

Desuden lev skovene til Fri vornede i Rutsker besigtiget. Skoven bestod at en del gamle egetræer, samt en bæk med nogle gamle og unge asketræer og nogle få egetræer Underskove af hassel og torn. Underskoven var forhugne, men kun tvende askestubbe blev fundet

26. maj 1699

Pag. 95b

Læst kgl ordre om søgedragt mm reglementet, dat. København 15. april 1699. Læst forordning om hvem der må bære “Skammerede og Abldyrede” (?) klæder, Kbh. 22. april 1699.

Laurids Hansen på Bjørnegaard i KLEMENSKER stævnede korporal Hans Pedersen i Rø sogn vedr. en lejeko, som var død under en kalvefødsel. Første vidne var Giertrud Laurids Pedersen, der var blevet tilkaldt kort efter at den rødbrune ko havde kalvet. Giertrud så straks at koen var “upasselig” og stod ikke til at redde. Det sket lidt før påske 1698. Dernæst Hanne Mons Ibsen bekræftede historien om koen. Begge vidner bedømte koen i “god “Huld”. Dernæst Arrist Lauridsen i Klemensker, der bekræftede at Laurids Hansen havde meddelt Kirsten Willum Jacobsen at hendes ko var syg efter en kalvning og at hun måtte afhente den, da han frygtede at den ville dø. Kirstin befalede at han beholdt koen og pleje den med flid. Koen døde af kalvefødslen. Korporal Hans Pedersen var tilstede og ville svare på næste ting.

I sagen mellem Mons Andersen og korporal Hans Pedersen af Rø sogn afgav herredsfogeden en kendelse, der lagde sagen i ro, medens den var til behandling på Landstinget.

9. juni 1699

Pag. 96a

Hans Ibsen af Rø sogn stævnede Morten Hansen i Klemensker angående afkald på penge som Morten Hansen havde fået lovning at måtte få efter sin salige afdøde hustru Anne Ibsdatter.

Arkelimester Peder Michelsen læste et købe- og skødebrev på et hus [Finnedalshuset], der ligger i Rutsker, som havde tilhørt afdøde fisker Jacob Mathiesen og som var tillagt amtsskriveren ved skiftet. Skødet var dateret den 1. maj 1699. Salget blev vedstået af fuldmægtig Hans Hjort. For retten kom Mads Pedersen Finne af Rutsker og lod læse et skøde dateret den 9. juni 1699 og udgivet af arkelimester Peder Michelsen på samme hus.

Hans Hjort stævnede på amtsskriverens vegne følgende bønder i Klemensker sog for resterende landgilde, ægter og knægtepenge:

3. Lars Jensen skyldig jordebogsrestance til 1. maj 1698 20 rd1 mark 9 sk og for 98 10-5-1

4. Laurids Olsen til 1. maj 98 18-1-11 og for 98 8-2-10

5. Aage Bendsen til 1. maj 98 6-0-15 og for 98  ??

6. Peder Hansen til 98 35-1-5 og for 98 11-0-8

7. Hermand Andersen til 1. maj 98 3-4-7 og for 98 5-2-1

8. Niels Bendsen til 1. maj 98 o for 98 4-4-8

12. Laurids Rasmussen til 999 11-4-11

14 og 15 Jens Hansen til 98 5-1-9 og for 98 13-4-12

16. Anders Bek til 1. maj 98 3-1-15 og for 98 7-1-10

17. Anders Gregersen rester for det gamle til 98 13-4-11

18. Niels Monsen til 1. maj 98 7-1-6 og for 98 9-5-10

19. Anders Hansen til 98 8-3-2

21. Peder Andersen til 98 6-3-4 og for 98 7-1-3

23. Hans Valentinsen til 1. maj 98 16-1-0 og for 98 9-0-6

24. Arist Pedersen for 98 1-1-3

26. Peder Hansen til 1. maj 98 8-2-12 og for 98 9-2-5

28. Esper Jensen til maj 98 22-2-3 og for 9813-5-5

30. Hans Madsen til 98 10-2-8 og for den 31. gård til 1. maj 98 4-2-14 og for 98 4-5-13

32. Esper Madsen til 1. maj 98 44-1-3 og for 98 12-1-0

33. Esper Hansen for 97 3-0-15 og for 98 0-2-15

34. Anders Pedersen til 1. maj 98 25-4-8 og for 98 7-1-4

36. Hans Andersen til maj 986-3-9 for 98 7-3-0

38. Oluf Madsen til maj 98 12-0-8 og for 98 5-3-0

40. Peder Hansen til 1. maj 98 9-0-5 og for 98  6-1-7

41. Laurids Andersen til 1. maj 98 2-3-0 og for 98 22-3-10

42. Laurids Madsen for 97 17-3-1 og for 98 22-3-10

43. Anders Hansen til 1. maj 98 12-0-4 og for 98 0-1-15

45. Jacob Hansen for 97 4-4-2 og for 98 4-3-2

46. Laurids Hansen til 1. maj 98 9-2-10 og for 98 6-2-12

47. Mads Nielsen til 1. maj 98 18-1-1 og for 98 6-1-12

48. Hans Monsen for 98 4-0-0

49. Hans Hansen til 1. maj 98 12-0-0 og for 98 10-2-14

50. Hans Larsen for 98 0-1-5

51. Jens Svendsen til 1. maj 98 34-0-8 og for 98 10-0-10

52. Mons Ibsen til 1. maj 1698 12-0-4 for 98 7-0-7 [Et navn mangler]

55. Hans Rasmussen 97: 1-5-10 for 98  8-4-9

56. Peder Monsen for 98 6-2-12

57. Jørgen Jørgensen til 1. maj 17-3-9 og for 98 8-4-7

58. Hans Jørgensen til 98 6-2-12 for 98 9-5-7

59. Jens Torsen for 97 4-5-10 for 98 3-4-2

64. Rasmus Erichsen til 1. maj 98 10-4-14 og 98: 10-0-10

Vorneder

1. Peder Pedersen til 1. maj 98 9-3-8 for 98 9-5-9

2. Peder Jørgensen for 98 4-0-14

3. Mons Svendsen til 1. maj 98  8-1-8 for 98 3-4-0

4. Anders Kuure for 98 10-5-0

5 Jep Jørgensen for 98 3-3-12

6. Esper Espersen til 1. maj 98 10-5-12 og 98 10-2-7

7. Jørgen Pedersen 3-2-14

8. Anders Hansen til 1. maj 98 14-4-9 og for 98 8-0-7

9. Arist Larsen til 1. maj 98 0-8-3 og for 98 4-1-1

10. Laurids Hansen 97: 4-4-7 for 98 10-2-11

11. Niels  Jensen 4-4-9

15. Jens Andersen til 1. maj 98 21-5-11 og for 98 7-5-13

Rutsker

4. Anders Pedersen til 1. maj 98 11-5-6 og for 98 14-5-0

5. Niels Lauridsen til 1. maj 98 7-5-6 og for 98. 7-5-4

6. Jens Pedersen for 98 6-0-1

7. Niels Madsen for 97 9-1-4 for 98  10-1-8

9. Christen Rasmussen 14-3-10 og 98 10-1-9

10. Laurids Monsen til 1. maj 98 12-4-2 og for 98 8-1-3

11. Morten Søfrensen til 1. maj 98 21-5-4 og 98 18-1-7

13. Christen Pedersen til 1- maj 98 9-5-0

14. David Mortensen til 1. maj 98 19-3-4 og for 98 10-4-4

16. Halvor Engelbrechtsen til 1. maj 98 7-2-0 og for 98 5-2-9

17. og 18.  Hans Svendsen for 98 22-4-12 og for 98 19-3-14

19. Mons Nielsens enke til 1. maj 98 16-1-13

20. Peder Hansen til 1. maj 98 16 1-11 og for 98 6-2-10

22. Claus Hansen for 97 0-3-11 og for 98 0-2-11

23. Laurids Lauridsen for 98 5-2-8

24 Laurids Monsen til 1. maj 98 5-2-0 og for 98 4-5-8

26. Mons Olsen for 97  10 mark 6 sk. for 98 10-5-9

30. Claus Clausen for 98 8-1-13, som Peder Poulsen også skal stævnes for

31. Laurids Hansen til 1. maj 98 5-1-4 og for 98 7-0-11

33. Anders Hansen til 1. maj 98 16-3-3 for 98 10-1-1

34. Hans Jensen 3-1-0 for 97 16-3-3 for 98

35 Hans Pedersen til 1. maj 98 17-3-11 for 98 11-2-4

38. Niels Hansen for 98 5-1-0

40. Jacob Hansen for 98 10-1-14

41. Peder Andersen til 1. maj 96-98 16-5-4 for 98 16-2-3

42. Laurids Svendsen til 1. maj 98 12-4-6 for 98 7-5-12

43. Jep Jørgensen til 1. maj 98 10-3-12 for 98 3-1-5

45. Jens Andersen til 1. maj 98 18-3-15 for 98 10-3-5

46. Peder Jørgensen for 98 12-2-1 for 97 4-3-14

47. Pouel Aridsen og Jørgen Hansen til 1. maj 98 9-5-11 for 98 16-5-13

48. Hans (?) Hansen til 1. maj 98 15-1-5 for 98 10-4-3

Vorneder

1. Ole Jørgensen 2-0-0 for 98

2. Hans Jacobsen for 98 3-4-12

3. Erich Pedersen for 97 7-1-15 for 98 12-0-6

4. Laurids Lauridsen til 1. maj 98 10-3-0 for 98 11-3-15

5. Peder Hansen 3-5-8

6. Hans Jensen til 1. maj 98 3-4-?

7. Niels Lauridsen for 98 2-0-11 og Niels Hansen 10-2-7

8. Berild Hansen for 98 3-3-11

Vangebo

2. Niels Hansen for 98 45 mark

4. Hans Mangels enke for 98 4 mark

5. Michel Olsen for 98 4 mark

6. Per Larsen øde og huset afbrændt

7. Per Monsen for 98 4 mark

9. Marta haagens for 98 4 mark

10. Mads Gonnesens enke for 98 4 mark

Kaas

Mikkel Madsen (?) for 98 4 mark.

Hellig Peder et ganske øde hus for 98 4 mark

Olsker Sogn

2. Simon Hansen for 98 5-3-13 for 98 4-2-11 herforuden aparte til amtsskriveren til 1 maj 98 29-2-3 og for 98 13-3-0

4. Niels Nielsen til 1 maj 98 17-1-0 for 98 8-0-11

10. Mons Clausen til 1. maj 98 29–0-9 for 98 8-0-11

12. Hans Hansen for 98 7-1-12

14. Jens Monsen til 1. maj 98 16-5-0 for 98 7-4-3

15. Laurids Dircksen til 1. maj 98 9-0-10 for 98 8-5-0

16. Laurids Nielsen for 98 7-0-0

19. Rasmus Jensen for 97 4-0-13 og for 98 7-5-0

20. Morten Dircksen for 98  5-4-5

21. Hendrick Dircksen for 97 3-3-8 for 98 9-3-5

22. Mons Jensen for 98 6-5-2

25. Jacob Pedersen for 98 7-1-12

26 Henning Kiøller til 1. maj 98 11-1-5 for 98 10-1-12

28. Jens Hansen til 1. maj 98 34-0-9 for 98 7-1-13

29. Hans Dirksen til 1. maj 98 9-2-10 for 98 8-4-0

31. Anders Jørgensen til 1. maj 98 59-2-0

32. Peder Madsen for 98 4-3-13

34. Morten Jensen for 98 9-5-13

vorneder

2. Lars Hansen til 1. maj 98 6-0-0 for 98 3-2-0

3. Niels Hansen rester for en tønde lånekorn 1-1-7 for uden ægtepenge

4. Jørgen Pedersen beroer (?)

6. Jens Mortensen ligeså

Tejn:

1. Lars Nielsen for 98 8 mark 12 sk.

3. Hans Hansen 8 mark 12 sk

4. Lars Pedersen  8 mark 12 sk

5. Svend Krøjer  8 mark 12 sk

6. Ødber Larsen  8 mark 12 sk

Rø sogn

3. Frederich Hansen til 1. maj 98 22-4-0 og for 98 15-0-13

4. Morten Hansen for 97 0-2-11 og for 98 0-1-11

5. Peder Olsen for 98 2-0-0

8. Rasmus Hansen 4-3-2

10. Anders Karstensen for 98 5-3-6

11. Niels Hansen for 98 5-5-11

13. Mons Andersen til 1. maj 98  rester gammel 8-4-10 for 98 7-2-14

14. Anders Jensen til 1. maj 98 3-2-12 for 98 2-3-0

16. Jørgen Rasmussen til 1. maj 98 11-4-7 for 98 9–1-10

18. Esper Andersen til 1. maj 98 13-5-13 for 98 7-3-10

20. Niels Pedersen til 1. maj 98 28-4-14 for 98 13 mark 2 skilling

22. Sønne Pedersem for 98 1 tønde lånekorn  ig ?

24. Hartvig Andersen til 1. maj 98 7-1-8 og for 98 8-4-9

25 Niels Hartvig til 1. maj 98 3-1-7 for 98 8-1-4

26. Hans Rasmus for år 98 4-1-14

27. Poul Hansen til 1. maj 98 53 -2-10 for 98 19-3-15

Vorneder

2. Mons Jørgensen for 98 7-0-11

4. Oluf Pedersen for 97 0-2-11 og for 98 0-2-6

5. Jens Sadelmager for 98 3-4-9

6. Som Mons Andersen til kongen at betale 10 mark 14 sk.

9. Morten Lauridsen til 1. maj 98 5-4-9

Hans Hjort pålagde ovennævnte at betale inden 15 dage ellers ville de blive dømt dertil.

Hans Hjort stævnede på amtsskriverens vegne Jens Isacksen i Olsker for slagsmål og skældsord på sidste ting.

Hans Hjort opsagde for tredje gang Anders Jensen på den 14. gård i Rø sogn til fraflytning senest midfaste i 1700 fordi han havde tilsidesat sit fæstebrev og ikke at have betalt sine jordebogsafgifter. Mere på næste ting.

Korporal Hans Pedersen i Rø sogn i sagen mod Laurids Hansen på Bjørnegaard i Klemensker fremførte forskellige påstande om svigt. Han skulle have underrettet Hans Pedersen straks efter at koen var død. Laurids Hansen ville svare på næste ting.

Poul Rasmussen i Nyker opsagde Anders Pedersen på den 4. gaard i Rutsker til fraflytning inden midfaste 1700. Anders Pedersen var ikke mødt på tinget.

Mons Olsen fra Olsker stævnede Anders Pedersen på den 26. gård i Rutsker til fraflytning inden midfaste 1700.

16. juni 1699

Pag. 99b

Holtsførster Hans Christensen ville angive kongens fæster Laurids Monsen. den 24. gård i Rutsker for at have hugget træer uden anvisning og tilladelse. Laurids Monsen havde gjort det både til eget brug og til andres, hvilket er imod kongens skovforordning. På oberjægermesterens vegne ville Hans Christensen føre sag mod Laurids Monsen. Med Hans Bendsen som formand for de otte mand skulle skoven synes og beskrives den først kommende mandag den 19. juni.

Hans Hjort ville have dom over herredets bønder, der ikke havde betalt de. Herredsfogeden efterlyste anklagedes modsvar. Mons Clausen af Sandvig mente, at hans formand (Henrik Nielsen) havde gården til halv skat og påstod, at der i mands minde var betalt halv skat.

Anders Jensen fra den 14. gård i Rø sogn som var blevet opsagt til fraflytning af amtsskriverens fuldmagt mødte i retten og ville føre vidner på gården var forfalden og ødelagt, da han var flyttet dertil. Han havde repareret på stuelængens 8 af 9 stolperum og den fire stolperum store ladelænge havde han købt nyt tømmer til. Han mente, at det var uretfærdigt at han skulle udsættes og han bad om at han måtte betale sine restancer, sådan som sidste ting var blevet pålagt ham og at han måtte blive boende. Desuden ville han bønfalde amtsskriveren så snart at amtsskriveren var kommet hjem fra sin rejse til København.

Laurids Hansen på Bjørnegaard fremlag et skriftligt indlæg mod korporal Hans Pedersen. Herredsfogeden optog sagen til doms.

Hans Clausen, på velfornemme mand kaptajn morten Bonnes vegne, stævnede den 34. gård Johan Dirichsen i Klemensker sogn. Han boede på en af kaptajn Morten Bonnes gårde og var blevet udsat to gange til fraflytning senest til midfaste 1700. Jphan Dirichsen accepterede opsigelsen.

Anders Hansen Greger af Klemensker stævnede Villem Nielsen som bor på den 32. gårds grund for 7 års græsgangpenge a 1 sdr. årligt, samt for en tækning af den ene side af et hus i 5 år. Han har ud over sit eget kvæg også ladet andres kvæg græsse på marken, hvilket Anders Gregersen ikke kunne acceptere. Villem Nielsen ville svare på næste ting.

Claus Christensen fra Aaker sogn opsagde Jep Jørgensen på den 5. vornede gård i Klemensker til først kommende faredag eller midfaste 1700.

Hans Ibsen i Rø sogn lod læse et afkaldsbrev udgivet af Morten Hansen i Klemensker. Morten Hansen vedstod indholdet af kvitteringen. Midlerne stammede fra Morten Hansens afdøde hustru Anne Ibsdatter, skiftebrev 12. Aug. 1697.

Jep Hansen fra Østerlars sogn fremviste hr. amtmand Christian Tuxens brev dat. 3. juni 1699 at gå i rette for Mikkel Hansen i Rutsker sogn i en sag med Mons Andersen i Rø sogn angående den 13. gård i Rø. Jep Hansen stævnede Mons Andersen til fraflytning af deres fædrene gård, som har nummer 13. i Rø sogn. Tingbudene aflagde ed på at de havde varslet opsigelsen af Mons Andersen for fjorten dage siden. Foruden Mons Andersen var stævnet Mons Andersens hustrus moder og hendes nuværende mand korporal Hans Pedersen. Mons Andersen blev bedt om at fremvise sin magt og myndighed til at bebo den 13. gård, Mons Andersen mente at hverken Mikkel eller mons Hansen havde adgang til gården. Jep Hansen mente ikke, at hverken kendelsespenge eller samfrændedommen kunne bevise noget som helst [sagen handler om hvem der har adgangsret til den 13. gård i Rø. Jep og Mons Hansen var brødre der gjorde krav gældende – Mons Andersen, som boede på Gården en anden part. Hans Pedersen var gift med enken til den tidligere gårdmand og derfor mente han at hans hustru var nærmest. Der er flere ejendomme i samme arvesag.]

23. juni 1699

Pag. 102a

Formanden Hans Bendsen afgav ottemands synsforretningen over skoven på den 24. gård i Rutsker.

Laurids Hansen af Knudsker sogn kom på vegne af sine to brødre Mikkel Hansen af ? sogn og Mons Hansen af Rø sogn i sagen mod Mons Andersen. Herredsfogeden bad om at det originale skiftebrev, som var i Hans Pedersens eje, skulle fremlægges på tinget.

Anders Gregersen i Klemensker stævnede Willem Nielsen i Klemensker sogn vedr. kløvgangen og eftertrækning (?). Vidner Peder Jørgensen og Hermand Andersen fortalte at da Willem Pedersen første gang lejede et udhus  på den 32. gårds grund, lovede han at tække et stolperum tag om året og holde huset ved magt. Samtidigt lejede han en løkke, som han kunne lade sit eget kvæg græsse. Ingen af vidnerne kendte noget til at også fremmed kvæg græssede der.

Claus Christensen af Klemensker sogn ønskede dom i opsigelsessagen med Jep Jørgensen på den 5. vornedgaard

Dom (pag. 103b) afsagt over bønderne, som ikke havde betalt sine restancer til kongen. Da ingen havde kunnet modsige kravet, blev samtlige restanter dømt til at betale deres skyld inden 15 dage.

Dom (pag. 103b) mellem Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort og Anders Jensen på den 14. gård i Rø sogn. Han blev dømt til at fraflytte gården inden midfaste 1700

Dom afsagt (pag. 103b) mellem korporal Hans Pedersen og Laurids Hansen på Bjørnegård i Klemensker. Koen død kunne ikke bebrejdes Laurids Hansen og efter lovens 5. bog 8. kapitel 10 artikel frikendte han for Hans Pedersens anklage.

30. juni 1699

Pag. 104a

Hans Hjort på amtsskriver Hans Henrich Schors vegne opsagde Laurids Monsen på den 24. gård i Rutsker  sogn til fraflytning inden midfatse 1700.

Hans Svendsen i Rutsker opsagde Claus Hansen på den 22. gård i Rutsker til fraflytning inden midfaste 1700. De midler som Claus Hansens hustru, i følge arv havde stående i gården, tilbød Hans Svendsen at udbetale. Hans Svendsens hustru var nærmest i slægt og dermed berettiget til gården. Claus Hansen fremlagde et købe og skødebrev dat. 19. febr. 1691, som var blevet læst på nørre herredsting den 20. februar og derved mente han, at han havde lovlig adkomst til gården. Claus Hansen vedgik, at der ikke havde været nogen lovbydelse på gården inden han købte den. Begge parter begærede dom.

Hans Svendsen boende på degnegården kom sammen med unge Peder Andersen i Rø sogn og opbød deres myndling Ole Andersens fædrene arv til forrentning. Ole Andersens stedfader mødte og gjorde krav på arven. (?)

Mons Hansen i Rø sogn og Mikkel Hansen af Vestermarie sogn havde stævnet Mons Andersen i Rø til opkrævelse af den 13. gård i Rø sogn, således at bygninger og ager kunne blive synet og vurderet i penge, samt kende hvem der havde berettiget adgang til gården. Otte mænd blev valgt til opgaven, hvoraf Mons Olsen af Olsker blev valgt som formand.

Claus Christensen fra Aaker sogn fremviste et fæstebrev på det 5. vornede i Klemensker udgivet af forrige amtsskriver August Dechner til Jep Jørgensen som nu bor på 5 vornede. Senere havde Jep Jørgensen overdraget gården til Claus Christensen, hvilket fremgik af fæstebrevet (?) – sagen optages til doms.

Anders Gregersen i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Willem Nielsen i Klemensker. Willen Nielsen fremviste sit lejebrev udgivet af Anders Gregersen til Haagens Aagesen på det hus som ligger på den 32. gårds grund. Dette lejebrev skulle bevise, hvordan han kunne bo i huset mod at forbedrede det. Forøvrigt ville han på næste ting komme med en nøjere forklaring.

7. juli 1699

pag. 105b

Peder Andersen i Rø sogn lovede at svare på sagen om sin broder Oluf Andersens arv, som han og Hans Svendsen i Degnegården i Rutsker værger for.

Kongens holtsførster Hans Christensen i Klemensker kom i sagen mod Laurids Monsen om hans skovhugst på den 24. gårds grund, som han havde i fæste. Laurids Monsen havde erkendt at han havde hugget brændsel og han tillige havde solgt træ til Hans Ibsen i Rutsker. Selv om det var småt brændsel var dette forbudt i følge skovforordningen og efter Holtsførstens mening burde han dømmes herfor. Laurids Monsen undskyldte sig med at det var hans hustru , der havde solgt to læs brænde til Hans Ibsen, medens han selv lå syg.

Mons Hansen i Rø sogn fremlagde et skriftligt indlæg mod Mons Andersen. Brødrene Mons Hansen og Lars Hansen i Knudsker fremlagde amtmandens værge udvælgelse, der stammede fra skiftet efter Peder Hansens på den 13. gård i Rø sogn, dat. 6. maj 1696. Heri bliver Esper (?) Andersen beordret til at være værge for den sal. mands datter Inger Pedersdatter og Peder Andersen skulle være værge for den anden datter Karne Pedersdatter. Afdøde Peder Hansens brødre Mons og Lars Hansen mente, at adgangsretten til den 13. gård var deres (?) Mons Andersen ville have hele indlægget i kopi og ville svare på næste ting, hvorefter han ville have sagen til doms.

Amtsskriver Hans Hendrich Schor med sin tjener Hans Hjort tilkendegav at den 13. gård i Østermark Sogn [Østermarie] , hvor Hans Jensen tidligere boede var ledig om nogen ville antage den og betale fuld skat. Tingbudene blev pålagt at annoncere dette i deres sogne.

Willem Nielsen i Klemensker fremlagde sit skriftlige indlæg mod Anders Gregersen i Klemensker. Ang. lejebrevet til Haagen Aagesen, så blev det ikke fuldbyrdet (?) hverken af ham eller hans stedfader. Fævagten blev betalt af Haagen. Andrers Gregersen ville derimod gerne vide hvilken fuldmagt han havde til at betale fævagten på hans gårds grund. Anders Gregersen vil ikke svare mere på Willems indlæg. Willem ville heller ikke mere svare på Gregersens “udflugter” og ønskede sagen til doms.

Hans Svendsen på Dynneregaarden i Rutsker oplyste i retten at et par sølv slagne knive med elfenbens skæfte i foderal, som lå på Rønne gade ud for Mons Markmanns, havde Hans Svendsen taget til sig.

Dom (pag. 107a) afsagt mellem Jep Jørgensen på den 5. vornedegård i Klemensker og Claus Christensen i Aaker sogn. Trods Jep Jørgensen kunne fremvise et fæstebrev fra August Dechners tid. Har Claus Christensen senere betalt 30 sdr. i stedsmål for gården og dermed måtte hans udsættelse af Jep Jørgensen, stå ved magt. Han bør fraflytte den 5. vornedgård senest midfaste 1700.

Otte mands syn (pag 107a) og granskning på den 24. gårds skov i Rutsker den 19. juni, der hvor Laurids Monsen bor. De mente ikke, at der hørte en egentlig skov til gården og de fandt kun nogle små buske af torn og gammelt tørt hassel. Det kan kun bruges til “bagebrænde” og til småt gærdsel, men ikke til pæle. Det skønnes, at der var blevet hugget nogle læs småt brændsel. Laurids Monsen erkendte at han havde afhændet to læs brændsel til Hans Ibsen i sognet

21. juli 1699

Pag. 107a

Dom afsagt mellem Hans Svendsen i Rutsker og Claus Hansen i Rutsker.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjorts stævnemål kunne ikke accepteres, da den ene kaldsmand ikke var mødt

Mons Hansen i Rø sogn afgav en skriftlig redegørelse ved. den 13. gård i Rø sogn. Desuden fremlagde Mons Hansen en udskrift af skiftebrevet efter sal. Peder Hansen, som havde  boet på den 13. gård. Nok fremlagdes et pergamentskøde af 13. januar 1517 ang. den 17. gård i Rø sogn. Formanden Mons Olsen bød arvingerne at føre vidner nu, elelrs ville han afgive dom på næste ting, som en samfrændedom.

Hans Svendsen på Dynnegaarden i Rutsker som værge for Ole Andersen fremlagde en attest udfærdiget af sognepræsten Christen Lind og af sognedegnen Claus Persen i Rø sogn. Oluf Andersens stedfader  Hans Olsen vedblev at holde sig til sin tidligere udtalelser. Hans Svendsen bevidnede at pengene var lovligt opbudt (udbudt til forretning) og at han derfor ikke behøvede at forrente dem.

Jørgen Svendsen i Nyker læste et pantebrev på 120 sdr. af dato 21. august 1698 udgivet af Jørgen Hermandsen Bonne på Baggegaard i Klemensker.

Herredsfogeden tog sagen mellem Mons Andersen og Mons Hansen i Rø sogn ang. den 13. gård op til doms.

Dom  (pag. 108a) Hans Svendsen havde stævnet Claus Hansen til opsigelse og fraflytning fra den 22. gård, mod at betale de penge, som han har stående i gården. Hans Svendsens hustru mente at havde rettigheden til gården og Hans Svendsen opstod, at den aldrig havde været lovbudt slægtninge. Claus Hansen fremlagde et skøde dat. 19. febr. 1691 og påstod, at man ikke så længe efter kunne gøre krav på gården. Herredsfogeden mente ikke at Hans Svendsen havde beviser på sine påstande. Endvidere var skødet tinglyst på Nørre Herredsting i 1691 og at Hans Svendsen dengang kunne havde gjort protester. Claus Hansen kunne blive boende og Hans Svendsens påstande blev dømt som død og magtesløse.

28. juli 1699

Pag. 108a

Mikkel Hansen i Vestermarie sogn fremlagde et skriftligt indlæg for ottemands forretningen på den 13. gård i Rø sogn. Formanden Mons Olsen ville aflægge den endelige forretning, eftersom arvingerne ikke havde videre at indvende i sagen.

Dom afsagt i sagen mellem holtsførsten Hans Christensen og Laurids Monsen i Rutsker på den anden side.

Dom afsagt  mellem Anders Gregersen i Klemensker og Willum Nielsen.

Corporal Hans Pedersen i Rø angav, på sin hustru Boel Hansdatters vegne, et redegørelse for de otte mænd vedr. den 13. gård i Rø sogn. Det drejede sig om skiftet fra 25. oktober 1697 efter hans formand Kvartermester Laurids Jensens (Boels første mand).Det viste, at der var indestående penge i den 13. gård i alt 48 sdr. 2 mark 3 sk. Han gig ud fra af de otte mand ville tillægge renter hver år for 9 mark 11 1/5 sk. i alt efter to år 4 daler 3 mark 6 2/5 sk.

DOM (pag. 108b) Holtsførsten havde stævnet Laurids Monsen på den 24. gård i Rutsker sogn for ulovlig skovhugst til sig selv og for at sælge 2 læs til Hans Ibsen. De otte mand mente ikke at der var hugget så meget i skoven,  at Laurids Monsen skulle dømmes derfor. Han bliver derfor frikendt for at have hugget på en ulovlig måde. Derfor blev han frikendt.

DOM (Pag. 108b) Anders Gregersen stævnede Willum Nielsen på den 32. gårds grund i Klemensker

4. august 1699

Pag. 109a

Amtsskriverens fuldmægtig stævnede Mons Møller i Baggegaards møllen. Sagen sluttes umiddelbart efter stævnemålet.

Hans Hjort stævnede Margrethe Rasmusdatter i Vang for begået lejermål. Hun havde bekendt lejermålet for præsten og angivet en fremmed skibskarl. Hun skulle nu bekende hvem der var faderen. Sagen udsattes til næste ting, da hun ikke var mødt i retten.

Hans Hjort stævnede Karen Pedersdatter, der opholdte sig hos Marne Ole Krags i Røstad for begået lejermaal sammen med Pouel Ifuersen. Hun var heller ikke mødt og blev derfor pålagt at møde i egen person på næste ting.

Hans Hjort stævnede Mons Andersen på den 13. gård i Rø sogn for vold og overlast, samt hug og slag den 12. juli mod korporal Hans Peders søn Hans Hansen. Som vidner var stævnet Niels Hendrichsen og Jens Ibsen i Rø sogn. De havde begge synet Hans Hansen for hans skader. En klage skrevet af Hans Pedersen den 13. juli blev læst op. Niels Hendrichsen vidnede, at han gik og mejede på sin fader Hendrich Albretsens eng sammen med sin broder Peder Hendrichsen. De så korporal Hans Pedersen og hans søn Hans Hansen komme. Hans Hansen var meget blodig i hovedet. En skade som Mons Andersen havde givet ham.

Niels Hendrichsen og Jens Ibsen gik ned til Mons Andersen i Dalby, hvor han boede. Niels Hendrichsen fandt aldrig ud af hvilke motiv Mons Andersen havde til at slå Hans Hansen. Jens Ibsen havde synet Hans Hansens skade. Blodet flød fra hans hoved ned på hans kjole. Mons Andersen var gået fra sin gård, da han og Niels Hendrichsen var kommet for at høre hvorfor volden opstod. Mons Andersen derimod mente, at Hans Hansen var en “braf Karll”.

Vidnet Jens Ibsen mente, at Mons Andersen havde slået Hans Hansen på Hans Pedersens jord ved “hans” korn. Hans Hansen havde gået og vogtet sin fars kvæg.

Peder Hansen fortalte, at han gik og mejede på sin fader Hans Pedersens eng. Ikke langt derfra gik Hans Hansen og vogtede kvæget på engen, der tilhørte deres fader Hans Pedersen. Hans Pedersen selv var ikke så langt derfra. Han var ved en skov og “harede sin Sejs”. Jens Ibsen kunne ikke forklare hvorfor Mons Andersen slog Hans Hansen. Peder Hansen fortalte, at Hans Hansen havde gået tæt ved Højen på hans fars mark.

Mons Andersen på den 13. gård i Rø sogn stævnede korporal Hans Pedersen, der boede på den 7. frivornedgård i Rø sogn, for 7 slettedaler, som Hans Pedersens hustru Boel  Hansdatter skulle have lånt, medens hun var enke eller kort tid efter skiftet efter hendes forrige mand Laurids Jensen. Dernæst anklagede Mons Andersen Hans Pedersen for at hans kvæg og bæster havde ødelagt en del af sin eng og græsarealer. Hans Pedersen vedgik, at hans hustru havde lånt 7 sdr. kort efter Laurids Jensens død, men at hendes broder Anders Hansen havde udlagt en hoppe for de 7 sdr. Mons Andersen ville svare på næste ting.

Fendrik Jørgen Kofoed ved Christian Østers frikompagniet stævnede Mandrup Vinter som skal være korporal under regiment  Mariner i Ki?? og hans fader cornet Jens Winter (i Klemensker) hvor Mandrup Vinter skal have haft sit logement her på Bornholm. Et af vidnerne Mons Pedersen på 68. gård i Klemensker fortalte at han fjerde fredag efter påske i 1699 var til aftensang i Hasle Kirke. Her kom Jens Kieldsdatter i Hasle og fortalte ham, at de havde haft en tyv i huset, som havde stjålet en del lærred. Jens Kieldsens anden datter Bente fortalte, at Mandrup Winter var gået under prædiken ved højmessen og at hun havde mistanke om, at det var ham, der havde stjålet. Mons Pedersen og Peder Bendsen blev enige om, at de ville søge efter tyven. De red først til Mandrup Vinters far. Faderen sagde, at Mandrup ikke havde været hjemme i lang tid. Derefter søgte de ham ved Ny kirke, hvor de fandt ham på kro hos smed Anders. Han sad og røg tobak. Mandrup havde sagt, at han kom fra Rønne. Værtinden bekendte for dem, at Mandrup Winter havde sagt, at han var kommet fra sin far Jens Vinter. Mandrup nægtede at have noget med tyveriet hos Mons Pedersen i Hasle at gøre. Derefter kom Hans Bendsen fra Klemensker ind i samme krohus. Han kunne fortælle, at en mand ved navn Hans Rasmussen, havde været i Hasle samme dag for at søge efter nogle heste. Han havde set Mandrup gå med noget lærred under armen. Hans Rasmussen ville have talt med Mandrup, men han var drejet af og var gået mod skoven. Herefter bekendte Mandrup Vinter, at havde stjålet 33 alen blaa lærred, som han havde gemt i Mons Hansens hus i Kirkeby i Nyker sogn. Mons Pedersen, Hans og Peder Bendsen havde fulgt Mandrup til huset i Nyker, gemt bag en bænk. Mandrup ville bære det på skuldrene tilbage til Mons Pedersen i Hasle, men da de var nået til Kyndegaardskoven, ville Mandrup slippe for at bære det længere. Hans og Peder Bendsen bekræftede hele historien og at de lod ham slippe for hans fader kornettens skyld. De bød ham, at han skulle flygte til udlandet, således at han aldrig kunne stjæle fra dem mere. Mandrup lovede at flygte.

Kornetten Jens Vinter (Mandrups far) var også indstævnet men ikke mødt. Han havde fortalt stævningsmændene, at han ikke ville være ansvarlig for sin søns gerninger. Fenrik Jørgen Kofoed synes ikke om kornettens holdning og påpegede at faderen Jens Vinter tidligere havde sat sin søn i arresten i Rønne, fordi sønnen havde stjålet et skrin med linklæder. Jørgen Kofoed fortalte at Mandrup Vinter havde begået adskillige tyverier sidste gang han havde været hjemme (“her på landet”). Jørgen Kofoed fik et tingsvidne på forhørene.

18. august 1699

Pag. 112a

Amtsskriver Hans Henrik  Schor ville have  Margrete Rasmusdatter af Vang til at fortælle, hvem der var faderen til hendes uægte barn. Margrethe Rasmusdatter blev nu tilsagt af amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort. Margrethe var anklaget for lejermål for tredje gang og stod til at blive kagstrøget. Sagen gik til doms.

Hans Hjort anklagede desuden Karen Pedersdatter for lejermål. Sagen optages til doms.

Amtsskriverens tjener Hans Hjort fortsatte med sagen mod Mons Andersen i Rø sogn for slagsmål mod korporal Hans Peders søn. Følgende vidne blev afhørt: Anders Jensen i Rø sogn, som fortalte at han for cirke 5 uger siden i forhøstens tid havde set Hans Hansen, som er korporal Hans Pedersens søn, komme blodig og forslået. Mons Andersen havde erkendt, at det var ham der havde slået. Argumentet var at Mons Andersen havde bedømt Hans Hansen som er “bra Karl”.

Mons Andersen af Rø sogn stævnede korporal Hans Pedersen i Rø sogn sammen med hans søn Hans Hansen og Jens Ibsen, der boede hos Jens Sadelmager i Rø sogn. Mons Andersen ville have Hans Hansen til at vise den skade han havde fået i hovedet og bevise, at det ikke var så slemt. Mons Andersen ville også bevise hvilken skade korporalens kvæg og bæster havde forøvet på hans græs og eng i det der blev kaldt Hegnet Busken. Mons Andersen ville også bestride, at han havde brug de ord, som var blevet sagt på tingmødet den 4. august. Hverken Hans Hansen eller Jens Ibsen var mødt. I stedet var Hans Hjort mødt på vegne af korporalen Hans Pedersen og hans søn Hans Hansen. Mons Andersen protesterede og ville have Herredsfogeden ville forlange at de indstævnte mødte i egen person, sådan som stævnemålet var formuleret.

Niels Hansen i Rø sogn havde ægtet afgangne Peder Hansens efterleverske Sejne Hansdatter ville indlevere sin skriftlige mening til de 8 mand, der skulle vurdere og træffe afgørelse evt. 13. gård i Rø sogn. Mons Andersen ville på sin hustru Karen Larsdatters vegne gøre krav på 79 sdr. 2 mark 12 sk. efter afgangne Laurids Jensen den 25. oktober 1697. Formanden for de otte mænd bad igen om at korporal Hans Pedersen fremlagde det originale skiftebrev efter sin formand kvartermester Laurids Jensen.

Dom afsagt (pag. 113a) mellem Mons Andersen og Mons Hansen af Rø sogn. Mons Hansen havde opsagt Mons Andersen til fraflyttelse af den 13. gård i Rø. Mons Hansen og hans bror Mikkel Hansen mente sig berettiget til deres fædrene gård den 13. gård. Mons og Mikkel Hansens brødrebørn Inger og Karen Pedersdatter, som de er værger for, har adgang til gården, hvilket Mons Andersen ikke havde. Herredsfogeden sluttede dog, at Mons Hansens udgivne kvittering på det indestående han havde haft i gården, var bevis nok, til at underkende opsigelsen af Mons Andersen.

1. september 1699

Pag. 113b

Dom afsagt mellem Amtsskriver Hans Henrik Schor og Karen Pedersdatter i Rø sogn, samt dom over Margrete Rasmus i Vang. Bliver senere indskrevet i protokollen.

Dom afsagt mellem byfoged i Svaneke og korporal Hans Pedersen i Rø sogn.

Hans Hjort ophævedes på korporal Hans Pedersens vegne sagen mellem ham og Mons Andersen i Rø sogn vedr. slagsmålet. Mons Andersen ville modtage de 7 sdr. af Hans Pedersen. (Det var penge som Mons Andersen havde lånt Hans Pedersens hustru, medens hun var enke efter Laurids Nielsen) Derved var deres stridigheders årsag borte. Øvrige stævnemål, såsom skade på Mons Andersens ager af Hans Pedersen kvæg, skulle også ophæves. Sagen hvor amtsskriveren var indblandet skulle ligeledes ophæves.

Hans Clausen kom på hæderlige og velædle mand Hans Ankerbyes vegne og beviste stævnemål af kaptajn Jørgen Pedersen på Brogård i Olsker for 20 sld.. Jørgen Pedersen vedkendte sig gælden til Hans Ankersby (også omtalt som “Anker”). Hans Clausen ville lade det op til Hans Anker om han var fornøjet med det 20 sld. – ellers ville han fortsætte sagen og forlange dom.

DOM (pag. 114a) Karne Pedersdatter der boede hos Marne Olluf Krags i Rø sogn havde begået lejermål med en person ved navn Pouel Ifversen. Hun dømtes til at betale lejermålsbøder i alt 6 rd., hvis hun ikke kunne betale, skulle hun straffes med fængsel “på Kroppen”.

DOM (114a) Margrete Rasmusdatter af Vang, havde bekendt sin skyld i lejermål for præsten i Rutsker med en fremmed skibskarl. Hun var anklaget (som det skete i de sager) af amtsskriver Hans Henrik Schor og blev ligeledes idømt en bøde på 6 rdl. eller at lide straf på kroppen.

DOM  (pag. 114a) Sagen mellem byfoged Anders Pedersen fra Svaneke og korporal Hans Pedersen i Rø sogn for 11 mark, som Anders Pedersen havde lånt sal. kvartermester Laurids Jensen, hvilken gæld, han havde fordret på skiftet. Anders Pedersen havde fået lovning af fordringen i en gældspost fra Pouel Hansens enke i Melsted. Hans Pedersen som havde ægtet Laurids Jensens enke, havde nu forpligtelsen i at betale enkens gæld. Herredsfogeden afviste sagen og frikendte Hans Pedersen. Anders Pedersen havde pengene stående i Poul Hansens bo i Melsted og det var der Anders Pedersen skulle kræve sine penge.

8. september 1699

Pag. 114a

Holtsførsten Hans Christensen stævnede Anders Jensen på den 14. gård i Rø sogn “til otte mands opkrævelse”, som skulle syne den tilliggende skov for ulovlig skovhugst i de sidste 3 – 4 års tid. Både træer og underskov skulle efterses. Hans Jensen Vester i Klemensker blev formand for synsforretningen.

Hans Clausen på Hans Ankers vegne udtalte sin mistro til kaptajn Jørgen Pedersens løfte om at betale til st. michaeli. Da kaptajnen ikke var til stede, bekendtgjorde herredsfogeden, at Jørgen Pedersen skulle betale de 20 sdr. og sagens omkostninger inden 15 dage.

22. september 1699

Pag. 114b

Læst kgl. forordning om den nye kirkesalmebog brug i kirkerne i Danmark og Norge.

Læst kgl. forordning om sørgeklæder i anledning af Christian den femtes død. Læst anordning am ringen med klokkerne i samme anledning, samt forbud på spil og lej i kirkerne.

Johan Absalon kom på sin svoger Morten Jensen i Rønnes vegne og stævnede Laurids Jensen, der boede hos Jep Jørgensen i Skarpeskov i Klemensker, til domsfornyelse. Herredsfogeden efterlyste Laurids Jensen, men da han ikke var mødt, besluttede han uden vidre, at Laurids skulle betale 12 sld. 1 mk. 15½ sk. til Morten Jensen straks sammen med dommens omkostninger. Denne dom var pålagt ham allerede den 28. april 1698, hvor gælden var opgjort til 15 sdr. 3 mk 15½ sk.

Jens Kieldsen af Hasle kom for retten på Henning Bonnes vegne og stævnede Anders Gregersen i Klemensker for gæld på 5 sdr. 6 sk. Anders Gregersen var ikke mødt.

Formanden Mogens Olsen og synsmændene på den 13. gård i Rø sogn aflagde deres dom, samt fremlagde andre relevante dokumenter, nemlig Mons Hansens indlæg dat. 18. juli 1699, Mikkel Hansens indlæg, Niels Hansens, Mogens Andersen, Amtmandens tjenstlige ordre til Mons Hansen om at være Karen Pedersdatters værge. Desuden blev fremlagt et skøde på pergament dateret 15. januar 1517. Mogens Hansen bad om at få synsforretningen beskrevet.

Hans Sivertsen af Rønne stævnede Hans Olsen i Rø sogn for gæld på 12 daler 2 mark, som han skyldte Rønne Kirke. Hans Olsen påstod, at han havde betalt. Hans Sivertsen ville have dom i sagen straks.

Anders Hansen i Kørsegaard i Klemensker lod læse et af Abraham Nielsen i Hasle udgivne afkaldskvittering af dato 22/9 1699. Abraham Nielsen kvitterer for at have modtaget hans hustru Ellen Larsdatters arvepart.

6. oktober 1699

Pag. 115b

Mogens Svendsen i Klemensker vedstod, at han havde givet afkald og kvittering på arvepart, som han havde modtaget af Tor Pedersen i Rutsker sogn

[pag. 116a-116b er sprunget over og mangler i protokollen]

Synsforretningen af 13. gård i Rø sogn på de oversprungne sider

Ottemands forretningen dat. 25. september 1699 af den 14. fæstegårds skovtilliggender. Gårdens rette tilliggende skov består af en lille dal med en del elle og aske, samt en del renner der består af en askeunderskov. Uden lovlig tilladelse er fældet 4 store asketræer, 55 andre asketræer på “sparre” og en del på “dretters” størrelse. Disse blev skønnet til at være hugget indenfor de sidste 4 a 5 års tid. Der fandtes også en del ældre stubbe. Af “gårdstræer” fandtes to store askestubbe, hvoraf det ene endnu lå tilbage på jorden. Underskoven bestod mest af bøg, torn og hassel. En del af dette ses afhugget.

20. oktober 1699

Pag. 117a

Jacob Pedersen fra Olsker sogn lod læse et skøde dat. 19. okt. 1699 , som var udgivet til ham af Hans Jensen, der er soldat under kaptajn Trolles kompagni i København. Skødet omfatter den 25. gård og dens tilliggende i Olsker sogn.

Holtsførster Hans Christensen stævnede den 14. gårds ejer Anders Jensen for i nogle års tid, havde ulovligt hugget store og små asketræer, samt småt til “gersel” og andet, alt sammen bevidnet i ottemands synsforretningen. Han burde dømmes efter den kongelige skovforordning. Anders Jensen ville svare skriftligt på næste ting.

Sander Andersen kom på Hans Sivartsen fra Rønnes vegne og ønskede dom over Hans Olsen i Rø sogn. Hans Olsen var ikke mødt og sagen gik til doms.

Sagen mellem Henning Bonne af Rønne og Anders Gregersen i Klemensker blev optaget til dom selv om ingen af parterne var mødt.

3. november 1699

Pag. 117b

Amtsskriver Hans Henrik Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede Anders Arristsen fra den 22. gård i Klemensker, der sammen med sin hustru Else Mattiasdatter havde begået vold mod Inger Oluf Larsens i Klemensker sogn på den 23. gårds grund. Som vidner var indkaldt Peder Jensen på den 24. gårds grund, Haagen Aagesen på den 22. gård, Hans Vallentinsen på den 23. gård alle fra Klemensker.

Peder Jensen fortalte som den første, at lidt efter mikkels dag, medens han var på vej hjemmefra til sin nabo Hans Andersen hørte han Anders Arists kvinde og Inger Olufs Lars havde “ord imod hinanden”. Derefter kom Inger gående mod vidnet “ganske blodig på hænderrne”. Hun sagde, at sådan får jeg for min gode gerning. Anders Arristens hund havde bidt hende i benet. Hun bad vidnet om at gå med ned til Anders Aristsen og hans kvinde. Med sig havde Inger taget en jern tyv og mødte Anders Aristsen var ved at age møg fra møddingen. Anders hustru Else gik bagerst. Inger slog ud med jerntyven, men Else blev ikke ramt. I stedet slog Else Inger med en greb i hovedet. Derefter tog Inger Else i brystet og slog hende til jorden og de greb begge fadt i håret på hinanden. Anders Aristen skilte de to kvinder ad. Inger Oluf Larsen havde været hos Haagen Aagesen for at få ham til at forbyde Anders Aristsen at tage mere møg fra møddingen. Inger Oluf Larsen mente, at Anders Aristen tog hende møg, men Anders havde sagt, at han kunne tage mindst 10 læs. [det var åbenbart det der var stridsmålet]

Haagen Aagesen vidnede at han havde set Inger og Else stå på møddingen og trættes. herefter var Inger kommet over til ham. Han så at hun var blodig på det ene ben efter hundebid. Han gik derefter med hende og Peder Jensen over til møddingen for at høre om Anders Aristen havde taget Ingers møg. Anders svarede, at han skam hellere ville give Inger 10 læs møg mere end hun skulle have end selv at tage mere end der tilkom ham.

Hans Valentinsen fortalte hvordan Inger Oluf Larsen var kommet over til ham for at klage over at hun var blevet bidt af Anders Aristsens hund. Mere vidste han ikke om sagen.

Hans Hjort ville fortsætte sagen på næste ting.

Anders Jensen fremlagde sit skriftlige indlæg mod holtsførsten.

Jens Madsen af Rønne stævnede kaptajn Casper Henrik Westerwalt for gæld på 38 sdr. 3 mark. Kaptajnen var ikke tilstede i retten.

Jens Madsen stævnede tillige Anders Gregersen i Klemensker for 3 mark og 14 skilling.

Hans Sivertsen af Rønne stævnede kaptajnen på Simblegaard Westerwalt for en rigsdaler for kirkens lys, da hans salige moder skulle begraves i sct. Klemens kirke, samt for 9 stykker lam som Sivertsen havde betalt kaptajnen den 14. april 99. Pr. stk 3 mark . Kaptajnen var ikke mødt på tinget.

Dom (pag, 119a) afsagt mellem Hans Sivertsen i Rønne og Hans Olsen i Rø sogn. Gælden på 12 slettedaler og 2 mark kunne ikke bevises betalt, da Hans Olsen ikke kunne fremlægge en kvittering, hvorfor herredsfogeden dømte Hans Olsen til at betale inden 15 dage.

Dom afsagt mellem Henning Bonne af Rønne og Anders Gregersen i Klemensker. Da Anders Gregersen ikke mødte i retten for at forsvare sig mod anklagen om at han skyldte Henning Bonne i alt 5 sdr. 6 sk., kunne herredsfogeden ikke gøre andet end at dømme Anders Gregersen til at betale.

17. november 1699

Pag. 119b

Læst forordning om stempelpapir, dat. 11 oktober 1699.

Amtsskriveren ved sin tjener Hans Hjort stævnede Anders Pedersen på den 6. gård i Klemensker til lovbydelse 1., 2. og 3. ting af denne selvejergård. I alt skyldtes 46 rd. 2 mk og 13 sk til amtsskriveren og lovbydelsen var henvendt til slægtninge, som kunne betale gælden og dermed overtage gården. Anders Pedersen var ikke mødt.

Ligeledes stævnedes Hans Hjort Mogens Pedersen på den 69. gård i Klemensker for manglende betaling af landgilde og ægter. Gården gæld havde Lisbeth sal. Claus Bonne i Rønne overdraget til amtsskriveren, som nu ville overtage gården, hvis ikke Mogens Pedersen eller hans arvinger ikke betalte. Mogens Pedersen var mødt og fortalte, at han havde ydet landgilde til Claus Bonnes søn Hermand Bonne. På næst ting ville han føre bevist herfor.

Anders Aridsen af Klemensker mødte og bad om udskrift fra tingbogen i sagen mellem ham og amtsskriveren ang. voldssagen. han ville til næste tingsvare skriftligt i sagen.

Jens Madsen af Rønne stævnede Jens Pedersen i Rø sogn for at han havde ? ham. Sagen skulle føres på næste ting.

Morits Markmand af Rønne stævnede Anders Gregersen i Klemensker for gæld. han ville bevise sagen på næste ting.

Jens Madsen ønskede dom i de to sager med henh. kaptajn W: Walt og Anders Gregersen af Klemensker.

Hans Diricksen af Olsker stævnede Henning Kiøller i Olsker for en vogn, som han havde taget og brugt til at udføre ægter uden tilladelse. Henning Kiøller mødte i retten og tilbød at betale for leje af vognen, men han mente ikke, at han havde taget vognen uden forlov, hvilket han ville bevise på næste ting.

Holtsførsten Hans Christensen aflagde sin skriftlige indlæg mod Anders Jensen i Rø sogn. Anders Jensen var heller ikke denne gang mødt og derfor blev sagen optaget til doms.

1. december 1699

pag. 120b

Kun tingbudene fra Rutsker og Olsker var mødt. Ingen fra Klemensker og Rø. Da heller ikke bønderne i sagerne var mødte turde herredsfogeden ikke at sætte retten. Stævningerne og varslerne blev derfor udsat til næste ting otte dage.

7. december 1699

Pag. 120b

Dom afsagt mellem kaptajn Westerwalt og Hans Sivertsen i rønne.

Dom afsagt mellem Jens Madsen i Rønne og Anders Gregersen i Klemensker. Begge dommer skal senere indføres.

Hans Svendsen i Dynnegaarden i Rutsker stævnede følgende sognemænd i Rutsker, der skyldte kirken:

23. Laurids Larsen rester 2 mark kirkeskat som er pålagt til kirkens reparation, samt kirketiende for 98 og 99 a årlig 2 mark. Laurids Larsen lovede på sin moders vegne at betale de 6 mark som skyldtes.

4. vornedgaard gård Laurids Laursens enke i Kiergaarden skyldte 2 mark 4 sk.

30. gaard Peder Pouelsen skyldte kirkeskat 3 mark

Nok er stævnet Laurids Torsen for kirkeskat 1 sdr. og kirketiende for 98 og 99 årlig 1 mark 12 sk. Til sammen er det 1 daler 3 mark 8 sk.

Dernæst er følgende udbyggere for deres årlige 8 sk. efter loven:

Jens Hansen for to år er 1 mark

Anders Mogensen for 2 år er 1 mark

Søren Pouelsen for 2 år er 1 mark

Peder Pedersen i gildeshuset for 2 år er 1 mark

Niels Jensen til hjem hos Lars Mogensen for 2 år er 1 mark

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort fremsagde anden lovbydelse af den 6. gård i Klemensker.

Mons Pedersen i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg underskrevet af kaptajn Phillip Rask i Rønne i sagen mellem amtsskriveren og Mogens Pedersen. Hans Hjort svarede på sin husbonds vegne, at i følge et kgl. brev fra 1689 måtte Lisbet sal. Claus Bonne nyde rente, at hendes søn Hermand Bonnes Clausens kapital. Dette brev at tiltrådt af samtlige borgmestre og råd i Rønne.

Anders Arridsen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige  indlæg mod amtsskriveren. Hans Hjort på amtsskriverens vegne svarede at der klart var begået uret mod Inger Oluf Larsen af Anders Arridsen og hans hustru. Hun havde med to dannemænd forbud dem at tage gødningen og at hun havde blevet bidt af deres hund. Slagsmålet var et udelukkende foranlediget af den uretfærdige sag. Herredsfogeden optog sagen til doms.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Jørgensen i Marevad i Klemensker for silketøj, som han havde bemægtiget sig fra et skibsvrag fra Hasle. Hans Jørgensen ville svare på næste ting.

“Maarids” Markmann fra Rønne angav sin fordring af Anders Gregersen i Klemensker  til 91 pund smør á 4 sk. pundet i alt 2 mark 6 sk. Desuden skyldte han at betale en dom fra Nørre Herreds ting den 3. marts 99 på 6 mark 4 sk. – til sammen 8 mark 10 sk. Anders Gregersen ville svare skriftligt på næste ting.

Hans Dircksen af Olsker blev opråbt på tinget for at han kunne svare på beskyldningerne fra Henning Kiøller. Han var ikke mødt og fik en chance at svare på næste ting, hvorefter sagen ville gå til doms.

DOM (pag. 122a) i sagen mellem Jens Madsen af Rønne der stævnede kaptajn Casper Hendrick Westerwalt for gæld på i alt 38 sdr. 3 mark. Da kaptajnen ikke svarede på beskyldningerne kunne herredsfogeden ikke andet end at dømme ham til at betale inden 15 dage.

DOM (pag. 122a)  mellem Hans Sivertsen i Rønne havde stævnet Casper Westerwalt for gæld til Rønne Kirke for Lys til 1 rigsdaler, som blev brugt over “kaptajnens sal. Fru Moders Liig”. Derudover krævede Sivertsen for 9 stk lam, som Sivertsen havde købt og betalt d. 14. april 1699. Westerwalt mødte ikke på tinget, så herredsfogeden dømt kaptajnen til at betale.

.
22. december 1699

Pag 122b

Læst kongelig forordning om “de rettelige Almanakker” som skal bruges i de riger og lande, udgivet den 28. november 1699.

Læst rentekammerets skriftlige missive til oberst og amtmand Valdemar Rids af dato 7. november 1699 om en trykfejl, der havde indsniges sig i den seneste udgivne forordning om stempelpapir (En streg som gik fra orden Suplicationer gik ned over næste linje)

Hans Olsen Skov, forrige byfoged i Rønne, lod protokollere en kongelig beslutning fra 4. juli 1689, som han havde fået overdraget af Lisbet sal. Claus Bonne. Den kongelige bevilling lød, at renter af børnenes arvemidler kunne udbetale enken til børnenes underholdning og opdragelse. [hvorfor denne protokollering skete, melder historien intet om]

Amtsskriverens fuldmægtig Jukum Struk efterlyste oplysninger om sagen mod Mogens Pedersen i Klemensker, samt afgav tredje lovbydelse af den 6. gård i Klemensker til “slægt og byrd”. Arvingerne til denne 6. gaard Mads Pedersen Høj af Rønne og Peder Pedersen Høj af Klemensker på egne og de andre arvingers vegne ønskede at holde en ottemands forretning for at give en rigtig udregning. Derefter vil de betale, således at kongen bliver skadesløs.

Hans Jørgensen fra Marevad i Klemensker havde lovet at give sin skriftlige forklaring på silkevarerne, som stammede fra et forlis ved Hasle. Han svarede dog mundtligt, at han havde fundet “tvende bundt silke” på havbunden, som han ikke havde afleveret. han ville skriftligt svare på næste ting.

Hans Svendsen i Rutsker på kirkens vegne ønskede dom over restanterne. herredsfogeden efterlyste om nogen af de stævnede ville forsvare sig. Ingen var mødt, så sagen blev optaget til doms.

Berild Clausen på Knud Larsen Skrædders vegne af Svaneke stævnede Steffen Nielsen i Rø sogn for en manglende betaling af en foret hue til en pris af 1 slettedaler. Steffen Nielsen var ikke mødt.

Hans Diricksen ønskede svar af Henning Kiøller i Olsker og at Henning Kiøller skulle skaffe beviser for hans påstand ang. vognen. Han ville have to uvildige mænd til at syne vognen og den skade som vognen havde lidt. Henning Kiøller meddelte via tingbuddet, at han ville svare på næste ting.

Anders Gregersen i Klemensker svarede på Mogens Markmans fordring på en gammel dom på 15 mark 4 sk.. Gregersen mente at have betalt 1 sdr. og de 9½ pund smør til i alt 2 mark 6 sk. og et læs hø. Derfor mente Gregersen ikke at skylde mere.

12. januar 1700

Pag. 124a

Mogens Markman af Rønne fremlagde bevis i sagen mod Anders Gregersen i Klemensker. Han havde attest på at den leverede læs hø ikke var mere end en halvt læs. Og af smør blev der kun leveret et halvt (?) lispund. Markman ville have sagen til doms.

Berild Clausen på Knud Larsens vegne ønskede svar fra Steffen Nielsen ang. den 1 slettedaler han skyldte. Steffen Nielsen var ikke mødt. Herredsfogeden dømte Steffen Nielsen til at betale inden 15 dage.

Rasmus Hansen i Rø sogn stævnede korporal Hans Pedersen i Rø sogn for et par nye flinte pistoler som hans sal. formand kvartermester Lars (Laurids) Nielsen havde lånt af ham. Rasmus Hansen havde gjort krav på pistolerne, men var blevet afvist. Den nu sal. kommandant Befhagn[Boefke] havde fået pistolerne tillige med kvartermesterens hest og messing. Korporal Hans Pedersen vil svare på næste ting.

Berild Clausen af Sandvig efterlyste et stykke sort presset formtøj som lå i en sæk, der blev tabt mellem Hallegaard i Allinge om natten før juleaften. Finderen ville få findeløn, når det blev leveret tilbage.

Henning Kiøller af Olsker gav besked via tingbuddene, at han på grund af mønstringen ikke kunne komme på tinget i dag. Men han bedt tingbuddet meddele, at han ingen skyld havde i vognens skade. Og at han i mands minde havde haft vognen til rådighed uden hindring. Hans Dircksen mente at han havde taget vognen uden forlov og at vognen hemmeligt var bragt tilbage om natten, da den blev skadet. Dircksen ville have sagen til doms.

Herredsfogeden optog sagen mellem amtsskriveren og Mons Pedersen i Klemensker til doms.

Herredsfogeden gav Hans Jørgensen en mulighed for at udtale sig i sin sag, men han var ikke tilstede og sagen gik derefter til doms.

Dom (125a) afsagt mellem amtsskriveren og Anders Arristsen og hans hustru Else Mattisdatter i Klemensker. Sagen drejede sig om slagsmål og vold mod Inger Ole Larsen, da hun ville forhindre Anders Arristsen at køre gødning bort, som hun havde del i. Herredsfogeden fandt ikke bevis for at Anders Arristsen hund havde bidt Inger. Det kunne lige såvel være hendes engen tyv (møggrebs) skyld. Herredsfogeden lagde vægt på, at det var Inger der i første omgang havde slået ud efter Else med tyven og derefter startede slagsmålet. Da en del af gødningen blev tilbage, kunne herredsfogeden heller ikke dømme Arristsen for at have taget Ingers møg. Sagen kunne derfor ikke bevises og Anders Arristsen og hans hustru blev frikendt.

Dom (125b) afsagt mellem holtsførsten Hans Christensen og Anders Jensen på den 14. gård i Rø sogn. Efter otte mands kendelse fandt det bevist at 4 store asketræer og 55 mindre træer var blevet fældede i de sidste 3-4 års tid. Anders Jensen mente at en del træer var stjålet og resten havde han selv fældet til brug for reparationer på gården, hvorfor han ikke behøvede at spørge om forlov. Herredsfogeden påpegede, at Anders Jensen skulle have holtsførsten tilladelse til at fælde træer selv om det var til bygningstømmer. Hun dømtes efter skovforordningens 29. punkt 3 marksbøde og at miste sin boeslod. Men da Anders Jensen ingen boeslod havde, dømtes han til ar arbejde på Bremerholm i “aar og dag”

Dom (126a) afsagt mellem Hans Svendsen i Rutsker og en del skyldnere til kirken.  Da ingen af skyldnerne var mødt på tinget blev alle dømt til at betale det skyldige beløb, samt sagen omkostninger.

Dom (126a) I sagen mellem Jens Madsen af Rønne og Anders gregersen i Klemensker. Herredsfogeden dømte Anders Gregersen til at betale 3 mark 14 sk. til Jens Madsen inden 15 dage.

26. januar 1700

Pag. 126b

Dom afsagt mellem amtsskriveren og Mogens Pedersen på den 68. gård i Klemensker.

Dom afsagt mellem Hans Dirchsen og Henning Kiøller. Hans Dirch bad om udskrift af dommen.

By- og herredsfoged Anders Pedersen Fyn annoncerede at der var offentlig auktion først kommende torsdag d. 1. februar i Hasle hos Anders Hansen. Det der ville blive solgt, var et par maste (skibsmaster?) som Anders Fyn ville sælge for rede penge.

Johan Bastillius af Rønne stævnede Kaptajn Jørgen Pedersen af Olsker for gæld på 8 sdr. 1 mark 5 sk. På Jørgen Pedersens vegne havde Hans Kiøller fra Klemensker betalt en tønde havre. Resten 7 daler 2 mark 5 sk. mente Bastillius at Jørgen Pedersen skulle betale. Jørgen Pedersen var ikke til stede på tinget.

Mads Pedersen Høj af Rønne stævnede hans stedfader Peder Andersen, Peder Høj for sig selv og hans tvende myndlinge Hans Hansen og Anne Hansdatter samt også for Morten Pedersen Høj alle fra Klemensker for en otte mands opkrævelse på den 6. gård i Klemensker, med brug, ager og eng og alt andet tilliggende og hvem af arvingerne, der er nærmest til at indfri gården, samt hvor meget der er at arve til hver enkelt. Hans Mortensen blev formand for otte mands forretningen og at besigtigelsen og taxeringen skulle finde sted den 31. januar.

Korporal Jens Pedersen i Rø sogn svarede ved tingbuddet Peder Espersen i sagen mellem ham og Rasmus Hansen ang. pistolerne. Jens Pedersen skulle have leveret en tønde byg for 11 år siden, hvilket burde kunne frikende ham for tiltale.

DOM (pag. 127a) i sag efter at Hans Henrik Schor og indstævnet Mogens Pedersen på den 68. gård i Klemensker. Amtsskriverens krævede landgilde og ægtepenge for 1699, som  Elisabeth sal. Claus Bonne havde overdraget til ham. Mogens Pedersen påstod, at han havde ydet landgilde til Elisabeths søn Hermand Bonne. Tidligere havde Elisabeth kunne nyde renter af børnenens kapitaler i flg. en kgl. bevilling fra 1689. Herredsfogeden dømte Mogens Pedersen til at betale til amtsskriveren og søge regres hos Herman Bonne.

DOM (pag. 127b) i sagen mellem Hans Dirchsen i Olsker og Henning Kiøller samme sted. Sagen drejede sig om en vogn, som Kiøller havde taget af Dircksen uden tilladelse. Kiøller forsvarede sig med, at han havde udført ægter, som ellers Dircksen skulle have gjort. Han krævede derfor penge for dette ærinde. Herredsfogeden kunne ikke se, at Dircksen kunne have en sag og derfor frikendte han Kiøller for at have begået et tyveri.

9. februar 1700

Pag. 128a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Simon Hansen i Olsker for en voksende gæld/restancer for 52 rd. 5 mark 11 sk. på den 2. selvejergård. Gården blev “lovbudt” til Simon Hansen eller slægt og byrd mod indfrielse af gælden. Simon Hansen mødte og lovede at betale restancerne.

Rasmus Erichsen i Klemensker lod læse et pantebrev udgivet af Esper Hansen i Listed i Ibsker sogn, som panter den 64. gård i Klemensker for 178 sdr. 1 mark til Rasmus Erichsen. Erichsen boede på gården og har altså nu gården i brugspant.

Hans Lauridsen Trompeter af Klemensker læste en kontrakt mellem hans hustrus moder Marina (?) sal. Hans Kofod Olsens, dat. 4. sept. 1699.

Rasmus Erichsen af Klemensker, som nu har den 64. gård i pant af Esper Hansen i Ibsker sogn, bad retten om at vælge fire mand, der kunne syne og besigtige den 64. gårds huses brøstfældigheder og syne skoven til lå til gården. Fire mand blev valgt med Peder Bendsen som formand og som blev pålagt at møde på gården den 15. februar.

Anders Hansen Beck af Klemensker lod lovbyde den 17. selvejergård til slægt og byrd. Betingelsen for at overtage gården var at betale ham de samme penge, som han havde givet Anders Gregersen.

Formand Hans Mortensen efterlyste oplysninger og krav til den 6. gård senest på næste ting, hvorefter dom vil blive afgivet. Anders Pedersen på den 6. gård lovede at indlevere en skriftlig redegørelse vedr. gården.

DOM mellem amtsskriveren og Hans Jørgensen i Klemensker afsagt.

Dom afsagt mellem Moens Markmand og Anders Gregersen i Klemensker.

Herredsfogeden optog sagen Johan Basiliens i Rønne og kaptajn Jørgen Pedersen i Olsker til doms.

Ligeledes gik sagen mellem Rasmus Hansen i Rø sogn og korporal Hans Pedersen til doms.

DOM (128b) mellem Moens Markmann af Rønne og Anders Gregersen for restance fra tidligere dom (3/2 1699). Herredsfogeden mente, at det var bevist at han kun havde leveret et halvt læs hø, hvorfor han burde betale det krævede og sagens omkostninger.

DOM (129a) mellem amtsskriveren og Hans Jørgensen i Maravad i Klemensker, som havde fundet 2 stykker silke ved stranden nær Hasle. Silken stammede fra sidste stranding. Hans Jørgensen påstand om , at han ikke havde tiet fundet og ikke havde været klar over, at han havde begået en ulovlighed. Herredsfogeden dømte ham til at aflevere silkevarene, men frikendte ham for tiltale om at ville “dølge sine handlinger”.

5. marts 1700

Pag. 129a

Anders Pedersen af Klemensker fremlagde for formanden Anders Mortensen sit skriftlige indlæg vedr. den 6. gård. Peder Høj anmodede om en udskrift af skriftet.

Peder Ibsen af Olsker læste en panteobligation på 42. sdr. udgivet af Morten Dichsen i Olsker.

Anders Beck i Klemensker stævnede Anders Gregersen på den 17. gård, hans søn Hermand Andersen, hans dattermand Peder Jørgensen, Aage Bendsen og hans nærmeste slægt alle i Klemensker. Anders Beck havde købt gården af Anders Gregersen for 127 sld. den 8. december 1698 og da gården ikke var lovbudt slægt og byrd, ville Anders Beck acceptere, at gården kunne frikøbes for de betalte penge. Han ville betragte gården som sin, indtil tilbagebetaling skete både af købsummen og de resterende landgildeydelser. Denne stævning var første af tre lovpligtige “lovbydelser”

12. marts 1700

Pag. 129b

Dom afsagt mellem Johans Bestillius af Rønne og kaptajn Jørgen Pedersen i
Olsker
Dom afsagt mellem korporal Hans Pedersen og Rasmus Hansen i Rø sogn.

Anders Pedersen Beck af Klemensker lovbød den 17. gård i Klemensker for anden gang.

Peder Pedersen Høj af Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg  for de otte mand, der skulle syne den 6. gård  formanden annoncerede at dommen ville blive afsagt på næste ting.

Mons Pedersen af Klemensker på egne og sine medsynsmænds vegne afsagde deres forretning på den 64. gård i Klemensker.

DOM (pag. 130a) mellem Johan Bassinius af Rønne og kaptajn Jørgen Pedersen i Olsker. Da kaptajnen ikke mødte for at forsvare sig på tinget, kunne herredsfogeden ikke andet end at dømme Jørgen Pedersen at betale sin gæld på 7 daler 2 mark 5 skilling samt sagens omkostninger.

DOM (pag. 130a) mellem Rasmus Jensen i Rø sogn og korporal Hans Pedersen i Rø sogn. Sagen drejede sin op to pistoler som Rasmus Jensen ikke havde fået betaling for, da han leverede dem til korporalens formand kvartermester Laurids Jensen. Hans Pedersen mente, at de var betalt med en tønde byg for 11 år siden. Herredsfogeden mente ikke dette var bevist og dømte derfor Hans Pedersen til at betale 11 års leje af pistolerne á ½ skæppe korn pr. år i lat 5½ skæppe korn. Beløbet skulle betales  med dagsprisen for korn.

26. marts 1700

Pag. 130b

Peder Jacobsen Veier, sognedegn i Klemensker meddelt, at han havde stævnet Peder Pedersen Høj for tiende, men da stævningsmændene ikke havde stævnet korrekt blev sagen udsat til næste ting.

Anders Hansen Beck af Klemensker lovbød for tredje gang den 17. gård til slægt og byrd. Da ingen ville betale salgssummen og de resterende landgildeydelser, kunne Anders Hansen Beck få et tingsvidne udstedt.

Kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker ønskede at sælge den 18. gård i Olsker og lovbød derfor gården til slægt og byrd.

Wefst Pedersen i Olsker kom, på amtmand og oberst Valdemar Reedtses ordre og befaling af dato 12. marts, som fuldmægtig for Simon Hansen i Vedby og Anders Hansen i Hasle. Sagen er foranlediget skiftet efter sal. Simon Hansen [ungkarl og onkel til de to ovennævnte], som boede og døde på den 2. gård i Vedby i Olsker sogn. Wefst Pedersens erklæring pointerede at efter boet registreringen af den afdødes midler, var af ganske ringe værdi, som ikke dækkede den anførte gælds betaling. Wefst Pedersen anmodede herredsfogeden Eskil Nielsen om at vælge otte dannemænd til at syne den 2. selvejergårds huse, bygninger, ager og eng samt skovbund samt at taxere det for penge. Hans Monsen Skrubbe blev valgt som formand.

Formand Hans Mortensen som skal syne den 6. gård i Klemensker, efterlyste indlæg vedr. gården. Mads Pedersen Høj ville levere et skriftligt indlæg til formanden. Da der ikke var flere indlæg, optog formanden sagen til doms.

2. april 1700

Pag. 131b

Læst kongelig moderation i taxten (?) på den ny kirkesalmebog.

Kongelig forordning om forbud for danske undersåtter at handle med fremmede skibe.

Hans Monsen og sine medsynsmænd blev valgt til at syne denanden gård i Olsker.

Niels Hartvig fra Rutsker stævnede et løst kvindfolk i Rø sogn ved navn Kirsten Espersdatter for at have beskyldt ham for ? ved sit skriftemål. Niels Hartvig ville føre sagen på næste ting. Kristen Espersdatter blev pålagt at møde på næste ting.

Kaptajn Jørgen Pedersen fra Brogaard i Olsker, som ville sælge sin gård, lovbød gården til slæg og byrd for anden gang. Hans børn anmodede om at al gæld i gården blev oplyst, samt gjorde opmærksom på, at en del af deres mødrene arv stod i gården. Arvingerne kunne derfor ikke acceptere, at gården blev solgt udenom slægten og de accepterede ikke lovbydelsen. Herredsfogeden kunne ikke afvise lovbydelsen som ulovlig, da kaptajnens to sønner Niels og Hans (?) Jørgensen var blevet stævnet.

DOM (pag 132b) Ottemandsforretningen af 2. selvejergaard i Olsker beskriver stuehuset. Fra den østre ende 4 stolperum herbergshus med 2 gamle døre er sat til 5 sdr. fordi taget er dårlig på “bagsiden”, dernæst 2 stolperum foruden spende (?). Spendene ligger på skrå, med gamle flage, 2 halvdøre til gården og en dito sønden til som alle hænger i jern er sat tilsammen 1 daler 2 mark. Nok 2 stolperum til stue med et kammer norden til og en gl. dør, 2 gl. vinduer, en stuedør der hænger i jern sat, en gl. tegl kakkelovn, 7  nye fyrre brædder lagt løse over til tillet  3 slettedaler. Endnu et stolperum  for 3 mark. Dernæst et Stolperum med flager til tillet, med en dør, der hænger i jern sat til 3 mark. To stolperum med en kælder under, som er ganske nedfaldet. Dellegulvet fordærvet, et løs tille af egebrædder som er ved magt, 2 gl. vinduer og en dør, samt en gl. delle gavl, og 2 gl. bænke sat tilsammen for 5 sdr. med et gammelt panel og bænk i samme hus norden til iberegnet.

Så fandtes noget tømmer synden til 4 bundter, som tidligere havde været et tvær stegershus, med en gammel bagerovn i samme tømmer. Hvert bundt sat til 3½ mark er 3 daler 2 mark.

Den vester længe på 6 stolperum, noget vagt og gammelt tømmer, sim ikke meget duer. Taget på begge sider er udygtige, og intet er tjenligt, en gl. dør med træ hængesteder, sat tilsammen til 2 daler og 2 mark.

Den nørre længe, først tre stolperum i vestre ende, som har været hø gulv. Det hele vurderedes til 3 daler. Nok op til 2 stolperum fæhus med gl. tag og brøstfældighed sat for 1 daler 2 mark. En dør for sat til 1 mark, en lo som er af 2 stolperum med gl. tag som er sat til 1 daler 2 mark, en dør sat til 1 mark, Så findes i samme længe 4 bundter tømmer sat til 3 daler, en løs bjælke 2 mark og en løs sparre 8 sk.

Summa 31 daler 2 mark 8 sk.

Sædesjorden til rug og byg: Nørre løkke 2 tønder er 3 skp.land, vestre mark 3 skp.l. Inden for gadeleddet 1 husager 3 tønde land, et skpl. øster for gården, 6 skpl. øster højen, asketoft 4 skpl.  Norden for gadeleddet et husjord til havre og rug 3 td.l., neden for kirkestetten (?) 6 spl. – er tilsammen 12 tønder 4 skæpper land, som er i penge 12 daler 3 mark 4 sk.

Havrejord i Østre løkke 3 td.l., østen for kalveløkken ½ tdl., norden højen 4 tønder, Sandager 1 tøndeland, 2. ager på sletten 2 tdl.l., asketoften N. og W. 4 td.l., en ager kaldes Armedal, som er ubrugelig 1 td.l. Krach ager 1 td.l.. krabe siøe ½ td.l. Kalveager 1 td.l., vesten for gadeleddet 2 td.l., nordøst for gadeleddet lyngjord 3 td.l.  er 38 tønder land som er 38 daler.

Engebund: Manen 9 læs, Kalvelykken 2 læs, Sand og vester kilde 8 læs, vest asketofte 4 læs, Rum (?) eng 1 læs, Sletterne 2 læs, lille tue eng 1½ læs, tvende enge som kaldes de søndre enge , den nordligste 4 læs, mod vest 3 læs, kalvedams-eng 2 læs, Langengen 1 læs, Rydsmyre 1 læs, den nørre ende i samme myr 1 læs, søhullet ½ læs, sønder husager ½ læs. I alt 51 læs , som er i penge 51 daler.

Til gårdens herligheder høre 2 trægaarde, 2 kaalhaver med gavntræer, damsted, fiskevand og kvæggang, lyng og lyngslet, med tørveskær inden og udenfor gærdet. Herligheden blev takseret til 40 slettedaler.

I alt takseredes gården til 173 daler 2 mark 12 sk. Dertil kommer skovtilliggender som i året blev opgjort til 30 læs torn a 1 mark stykket er 7 daler 2 mark.

16. april 1700

pag. 133a

Kaptajn Jørgen Pedersen af Olsker sogn ophævedes sin lovbydelse af den 8. gård. Han havde besluttet ikke at sælge gården alligevel.

Niels Hansen i Rutsker sogn lod læse et pantebrev udgivet til ham af kaptajn Jørgen Pedersen af Olsker på 600 sdr. med pant i Brogaard, dat. 14. april 1700.

Holtsførsten Hans Christensen kom på oberjægermester Reventlows vegne og bad om at få opmeldt otte mænd til at syne skovene i Nørre herred. Dels skulle de se om der var fælles træer ulovligt, dels for at se hvordan den unge skov klarede sig. Formand blev Hans Svendsen, Dynegaarden i Rutsker. De skulle møde den 21. april hos Anders Carstensen i Klemensker sogn.

Willem Jacobsen i Rønne stævnede korporal Hans Pedersen i Rø sogn for gæld på 38 sdr 8 sk., hvor af Hans Pedersen havde betalt med en stud af værdi 10 daler.

Hans Hendrichsen af Rø sogn stævnede Mogens Hansen i Rø sogn ang. nogle “blameriske usandfærdige ord”, som han havde brugt mod Hans Hendrichsen. Som vidner havde han indkaldt Hans Svendsen fra Rø sogn og Zander Nielsen, som boede ved Brømme [Bromme] i Østerlars. Hans Svendsen fortalte at Mogens Hansen havde fortalt ham, at Hans Hendrichsen i Brømme havde stjålet hans stud, hvilket han havde hørt fra en kvinde i Østerlars. Sander Nielsen havde hørt det samme af Mogens Hansen. Mogens Hansen var ikke mødt på tinget.

Niels Hartvig i Rutsker sogn meddelte lovligt forfald på grund af sygdom men bad om at sigtelsen mod Kirsten Espersdatter måtte stå ved magt til næste ting.

30. april 1700

Pag. 134a

Margrete sal. Claus Krøgers af Rønne stævnede kaptajn Casper Hendrck Westerwalt på Simblegaard i Klemensker for  gæld. Hans Jensen i Rønne stævnede ligeledes Westerwalt  for gæld. Sagerne skulle føres på næste ting.

Christen Lind kom på sin fader sognepræsten Chresten Lind i Rø stævnede Hartvig Larsen for manglende betaling af tiende af den 19. gård i Rø sogn i alt en skæppe rug og 1 td, i skp. byg, 1 td havre, 1 lam, 1 gaas og påskerettighed.

Niels Nielsen på den 4. gård i Olsker stævnede kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard til at møde på Nørre Herredsting medbringende kongelige brev, skøder, domme og andre dokumenter hvormed han kunne bevise sine rettigheder til gården i forhold til sine søskende og medarvinger. Sagen var at han havde bortpantet gården og dermed givet afkald på sin fædrene gård uden sine medarvingers medvirken og tilladelse. Målet med stævnemålet var at gøre det udstedte pantebrev til Niels Hansen “død og af ingen kraft”. Jørgen Pedersen burde betale sin gæld til Hans Nielsen i sit løsøre og ikke i den faste ejendom (“I VORT JORDEGODS”) Arvingerne tilbød nu at indløse brogaard, således at gården ikke kom på fremmede hænder. Om fornødent skulle Brogaard synes og vurderes. Stævningen var underskrevet af Niels Nielsen og Peder Torsen. Kaptajn Jørgen Pedersen meddelte via Morten Jacobsen i Klemensker, at han var til mønstring og ej kunne komme på tinget.

Hans Mortensen og sine medfølgere afsagde dom over den 6. gård i Klemensker, som senere skal indføres i protokollen. Hans Mortensen indleverede  dokumenterne: Skiftebrevet af 24. marts 1698 efter Peder Hansen, et købebrev af Ole Larsen til Hans Høj af dato 14. marts 1645 mm.

Willum Jacobsen af Rønne aflagde sin skriftlige redegørelse mod Hans Pedersen i Rø sogn. Da hans Pedersen ikke var mødt optog herredsfogeden sagen til doms.

Mads Birk af Gudhjem stævnede Ole Hansen af Gudhjem. Som vidner indkaldtes Niels Glasere i Rø sogn, der havde solgt det langhalm, som skulle bruges til huset i Gudhjem. Desuden var Hans Ryman og hans hustru i Gudhjem og Peder Mortensen i Østerlars tilsagt som vidner til Niels Glaseres udsagn. Øvige vidner var Hans Buck og Jens Ibsen, I Gudhjem og Johan Dabert af Nexø.

Niels Pedersen Glaser af Rø sogn fortalte at han i februar 1699 var i Gudhjem og havde sagt til Ole Hansen, at det hus han havde i Gudhjem skulle rives ned, da det var umuligt at leje ud. Ole Hansen bad derefter Niels Larsen om at få det gl. ler fra huset. Ole Hansen bad Niels Pedersen om han måtte få det gamle tag fra det nedbrudte hus. Dette havde Niels Pedersen bekræftet. Ole Hansen havde fået taget af de fem af husets syv stolperum. Mads Birk skulle have taget af de sidste to stolperum, men Niels Pedersen erkendte, at han havde solgt taget til Pouel Monsen i Gudhjem. Niels Pedersen Glasere vidste ikke om de to fag tag var taget af Ole Hansen. Mads Birk fik derefter et uvilligt tingsvidne af vidneforklaringen.

Niels Hartvig af Rutsker efterlyste Kirstine Espersdatters skriftlige indlæg i sagen. Kirstine var mødt og sagde, at hun ikke havde noget skriftligt, men ønskede sagen i udskrift inkl. det skriftlige udlæg, som Niels Hartvig fremlagde. Herredsfogeden ønskede at afgive dom efter næste tingdag, så det var sidste chance for at afgive forklaring.

Thor Pedersens (?) dattermand Hans Svendsens vegne i Dynegaarden (?) som formand for de otte mænd, der havde synet skovene fremlagde dommen, som senere skal indføres i protokollen.

Jens Mortensen af Olsker sogn med amtsskriverens tilladelse stævnede Peder Aridsen og hans kvinde Karen i Olsker. Sagen drejede sig om ærekrænkende udtalelser fra Karen Peder Aridsens den 18. april mod Jens Mortensen. Som vidner var følgende indkaldt: Hans Dircksen, Mons Svendsen, Peder Pedersen, Ole Hauby og Ole Ødbersen alle i Olsker sogn. Da vidnerne ikke var mødt bad Jens Mortensen at stævnemålet kunne opretholdes til næste ting.

Ottemands synsforretningen (pag. 136b) af Nørre herreds skove:

Den 12. vornedegårds skov, som bruges fa Anders Castensen. Skoven består af nogle gamke afstynede egetræer, underskov af hassel og torn. I samme skov findes mangfoldige små risege og asketræer. Alt i god vækst. Der fandtes ingen stubbe uden dem som er udvist og stemplede.

Den 14. vornedegård hvor Anders Pedersen bor. Nær ved gården findes en lille skov med gamle egetræer og to gamle almetræer (elm?) med underskov af hassel. Til gården findes en bæk med små elletræer som er “dretter” store.

Den 59. gård som er hjemfalden til kongen og hvor Jens Torsen bor. En skov kaldet “Ude” (?) som bestå af unge og nye ophegnede asketræer så store som “rafte” og med underskov af småt elle, hassel og torn.

Simblegaard, som kaptajn Casper Hendrick WW bebor, har de otte mand med flid gennemset. Først en skov kaldet Torp Elle, som består af en temmelig del af gl. egetræer, hvoraf nogle træer har – for lang tid siden – har fået overskårne grene. Underskoven består af en liden del småt hassel. I skoven fandtes 7 stubbe, som ej var udvist. Kaptajnen fortalte at det var hans fader, der havde fældet dem til brug for reparationers fornødenhed. Han havde søgt om tilladelse hos oberjægermesteren til af fælde 7 træer i 1699. Til Simblegaarden hørte også en skovpart kaldet Hasleskoven, som har en del gl. egetræer med en underskov af meget småt hassel. Her findes nogle stubbe, som i gammel tid skal være blevet udvist. To nye stubbe, hvor træet endnu ligger på jorden ved stubben. Træerne skulle være fældet af hans fader ritmesteren og skulle have været brugt til reparation af vandmøllen, som hører til gården og som nu er øde. Dernæst hører en skov til gården som kaldes Askehaven, som består af en del unge vel ophegnede asketræer af “sparre” størrelse og en del mindre. Her finde en lille underskov af torn. I denne skov finde 11 nyhuggede stubbe. Kaptajnen erkendte at han havde hugget dem til brug for husenes reparation, men ikke alle. Nogle var blevet stjålet i forrige vinter. Nogle af de unge var af sparre-størrelse og nogle i drette-størrelse.

Præstegårdens tilliggende skov har en del gamle egetræer, som for mange år siden var blevet afstynede. Underskoven bestod af hassel. Ingen stubbe fandtes.

10. gård, som kaldes Bjørnegaard og beboes af Lars Hansen. Den tilliggende skov kaldes Bolleriis. Her fandtes en del gamle egetræer af bjælke og sparre størrelse. En anden tilliggende skov fandtes unge egetræer – nogle sparrestørrelse og en del mindre. Underskov af hassel. Stubbe fandtes ingen som ikke var stemplet.

Rutsker sogn 1. vorned, som kaldes frigaarden og hvor Mons Monsen bor. I den tilliggende skov fandtes en del gamle egetræer og nogle gamle og unge asketræer. der findes også en bæk med torn. 10 nye stubbe der er krone-stynede forleden år til brændsel.

Der findes også i Rutsker en lille skov kaldet Hestehaven, der har fem gl. afstynede egestubbe og noget småt hassel óg birk.

Hammershus tilliggende skov havde 13 stubbe som er af afstynede egetræer. Underskoven af småt hassel. Der fandtes også en hel del gamle fyrrestubbe, som af amtmand Christian Gede og oberstL. Blinck skal være huggede.

Nok eksisterede en skov kaldet Koløkken, som tilhører fæstningen, som bestod af vel ophegnede aske og som står godt i vækst. Underskov af hassel og torn. Desuden fandtes her nogle få gl. stynede egetræer.

I Olsker sogn var der en skov ved den 2. vornedgaard, der kaldes Myregaard, hvor Lars Jensen boede, og som havde en del gl. egetræer, samt en del  vel ophegnede små ege og asketræer af dritte eller mindre størrelse. Samt en del ophegnede birketræer på drittestørrelse eller mindre. Underskov af hassel, riis og torn.

I Rø sogn den 4. vornedgaard som Mons Jørgensen bor på. I skoven finde nogle store gamle asketræer og nogle elletræer.

den 5. vornedgaard, hvor Jens Sadelmager bor og tilhører kirken har en skov med store egetræer, men også af ask og bøg. Underskoven bestod af hassel og skoven er vel ophegnet og ved magt. Der er ikke fundet stubbe.

Præstegaardens skov som Hr. Christen Lind tilhører består af en stor del eg og asketræer af bjælke og sparre-størrelse og med underskov af hassel og torn. Skoven er vel ophegnet og ved magt. Der fandtes ingen stubbe, der ikke var stemplet som lovligt fældet.

Ottemands taksering (pag. 137b) af den 6. gård i Klemensker fra 31. januar 1700, der havde til formål at værdisætte gård og herligheder for arvingerne, samt at bestemme, hvem der har ret til at indløse gården. Stuelængen: I den vester ende et herberghus på 2 stolperum med to gamle vinduer og 2 døre som hænger i jern og et gammelt flage tille over, og to gamle sengesteder. Hver stolperum sat til 5 mark som er 2 daler 2 mark. Østen op til samme herberghus er 2 stolperum stegershus med en liden forstue, og tre døre som hænger i jern samt en kælder, a 1 daler er 2 daler. Dernæst 3 stolpehus stuehus med to døre som hænger i jern og seks “dygtige” vinduer og en kakkelovn, to bænke, et vraa spind  (slags kakkelovnsrør ?) og en liste for bordenden (?). Hvert fag sat til 3 daler 2 mark er 10 daler 2 mark. Dernæst et stolperum Krubhus med et kammer i og en dør som hænger i jern samt et vindue og et “flage tilde” over er sat til 2 daler 1 mark. Næst op til to stolperum til lo a 1 mark 8 sk. er 3 mark og dernæst to stolperum fæhus med en dør som hænger i jern hvert  4 mark er 2 daler. Næst op til findes to stolperum hus a 4 mark er 2 daler.

I den vestre længe som er på seks stolperum med et porthus a 13 sk. er 4 daler 2 mark.

Derefter blev Anders Pedersen som er gården beboer og arvingerne spurgt om de havde dokumentation på hvor mange tønder land der hørte til gården. Et købebrev udstedt af Ole Larsen i Klemensker til Hans Høj og hans hustru Kirsten Madsdatter på denne 6. gård dat. 14. marts 1645, Desuden blev fremlagt en lovbydelse afgivet på Nørre Herredsting den 9. januar 1646 og en landsting lovbydelse af dato 16. dec. 1646. Af disse dokumenter fremgik at gården havde 12 tønder land rug og bygjord og sat til 12 daler. 24 tønder land havrejord til 24 daler, samt  20 læs engesjord til 20 daler.

På samme gårds grund findes et udhus på 5 stolperum som er sat til 5 daler.

Til gårdens herlighed er et gårdsrum og haverum samt dam og damsted, kløvgang, skov til i alt 11 daler. Summa for 6. gård beløber sig til 100 sld. 3 mark

Fradraget restancerne på i alt 69 sdr. 2 mark 13 sk. Tilbage er 52 daler 2 mark 5 sk..

Af restancen skal Anders Pedersen og hans hustru Boell Hansdatter betale de 17 daler 8 sk. som er restance fra hans tid på gården, samt 6 daler for ottemands forretningen. Tilbage er 36 daler 11 sk.til deling mellem sal. Peder Hansens efterladte arvinger, som var Peder Høj, Mads Høj, Morten Høj og den sal. mand Peder Højs 2 børn Hans Hansen og Anne Hansdatter som var gift med Anders Pedersen, der skulle arve halvdelen af de 36 daler 11 sk. som er 18 sdr. resten skal deles blandt de 5 andre arvinger. til Peder, mads og Morten Høj en broderlod på 4-2-1 og en broderpart skal deles til Hans Høj på 2-3-1 og til datteren Anne Hansdatter 1-1-5.

I flg. købebrev fra 14. marts 1645 oplyses at fornævnte kvinde Boel Hansdatters fader Hans Høj havde købt den 6. gård af Ole Larsen. Det må derfor være hende og hendes mand Anders Pedersen der må nyde og bruge den 6. gård, mod inden to måneder at betale restancer og arvedele for i alt 96 daler 2 mark 13 sk. Hvis ikke de vil indløse gården skal den ældste søn Peder Pedersen Høj have muligheden mod at betale 69 daler 2 mark 13 sk.

14. maj 1700

Pag. 138a

Læst kongelig åbent brev om at undersåtterne igen må handle med deres skibe på fremmede steder.

Dom afsagt mellem Willem Jacobsen i Rønne og korporal Hans Pedersen i Rø sogn.

Kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker sogn lod læse et afkald udgivet af Jørgen Jørgensen i Rutsker ang. hans arvepart efter sin sal. moder Karen Jørgensdatter, dat. 24. april 1694. Ligeledes læste han et afkald af Peder Madsen i Olsker på vegne af sin hustru Karen Jørgensdatters arvepart efter sin mor, dat. 13. maj 1700.

Christen Lind af Rø sogn på sin fader Christen Linds vegne læste efterlyste svar fra Hartvig Larsen. Da han ikke var mødt på tinget gik sagen til doms.

Mons Hansen i Rø sogn afgav sin skriftlige indlæg mod Hans Hendrichsen i Rø sogn. Hans Hendrichsen derimod mente, at sagen burde sluttes og at Mons Hansen skulle dømmes efter lovens 6-21-3 (æressag)

Herredsfogeden efterlyste Jens Mortensen af Olsker, der ikke var mødt. Herredsfogeden ville have at han skulle stævnes på ny.

Peder Torsen i Østermarie sogn og Niels Nielsen i Olsker ville have kaptajn Jørgen Pedersen fra Brogaards svar. Jørgen Pedersen hustru Karen Christensdatter kom for retten og erklærede, at hendes mand var syg og at han derfor ikke kunne møde i retten. Niels Hansen i Rutsker mødte og erklærede, at han ville fremlægge et rigtigt regnskab over de 600 daler som havde i pant på gården. Karen Christensdatter ønskede afskrift af tingbogen i sagen behandling på denne dag på tinget.

Kirstine Espersdatter af Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem hende og Niels Hartvig i Rutsker. Niels Hartvig ønskde kopi af dette indlæg. Sagen udsat til næste ting.

DOM (pag 139a) mellem Villem Jacobsen og korporal Hans Pedersen i Rø sogn. Willem Jacobsen havde fremlagt et regnskab da. 6. nov. 1699. Hans Pedersen havde ikke leveret modbeviser, der kunne fjerne kravene, så dommeren dømte ham til at betale de resterende gæld på 28 daler 8 sk. samt sagens omkostninger

21. maj 1700

Pag. 139a

Dom afsagt mellem præsten Christen Lind i Rø sogn og Hartvig Larsen.

Hans Jensen i Rønne mødte på sin hustrus moders Margrete sal. Claus Krøgers vegne som lavværge i sag mod kaptajn Westerwalt for gæld på 8 sdr. 3 sk.. Hans Jensen sagsøgte Westerwalt for en personlig gæld på 15 sdr.

Kaptajn Jørgen Pedersens hustru Karen Christensdatter i Olsker lod læse et afkald udgivet til Jørgen Pedersen af hans søn Niels Jørgensen af Sandvig. Heri kvitterer han for at have modtaget sin mødrene løsørearv dateret 19. maj 1700. Endvidere fremlagdes en lignende kvittering fra Hans Jørgensen i Olsker for at have modtaget sin mødrene arv – af samme dato.

Niels Hansen fra Rutsker indleverede en skriftlig redegørelse vedr. Niels Nielsen på Skovgaard og Peder Torsen fra Østerlars sogns stævning af til at fremlægge regnskab mellem ham og kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard. Hele redegørelsen er afskrevet i tingbogen. Han ville have rettens ord for ulovligheden i stævningen, da pantebrevet oplyser alt, hvad han mente var relevant i sagen. Han omtaler kaptajn Jørgen Pedersen om en gammel og forstandig mand, som han tidligere havde haft pant hos og både køb og solgt uden noget regnskab eller regnskabsværge. Derfor mente han ikke at kaptajnen på nogen måde var umyndig i transaktionen. Han mente at stævningen var baseret på trættekærhed og at det var pengespild, at føre sag herom.

Kaptajn Jørgen Peder Hansen i Olsker mødte på den syge Jørgen Pedersens vegne og aflagde en skriftlig redegørelse mod Niels Nielsen og Peder Torsen. Ingen af de to var mødt frem i retten.

A.. (?) Hansen af hasle på vegne af Hr. Christen af Rø sogn begærede dom over Hartvig Larsen.

Hans Hendrichsen af Rø sogn i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Mogens Hansen. Mogens Hansen var tilstede og nægtede at han havde brugt de omtvistede ord om Hans Hendrichsen, som var omtalt af to vidner. Mogens Hansen bad om udskrift af vidnernes udtalelser.

Mogens Andersen og Mons Hansen af Rø sogn meddelte, at de var blevet enige og der var indgået en kontrakt om den 13. gård i Rø sogn, hvor Mons Andersen bor.

Niels Hartvig blev efterspurgt af herredsfogeden for at han ville føre sin sag mod Kirsten Espersdatter af Rø sogn. Da ingen var mødt blev sagen udsat til næste ting, hvor der var en sidste mulighed for at agere sagen inden den gik til doms.

DOM (pag. 140a) imellem sognepræst Chresten Lind i Rø sogn og Hartvig Larsen i Rø sogn for tiende af den 19. gård. Da Hartvig Larsen ikke mødte og forsvarede sig mod anklagen, dømte herredsfogeden ham til at betale det som præsten krævede.

25. maj 1700

Pag. 140a

Wefst Pedersen fra Olsker stævnede Mons Bendsen og Peder Michelsen af Olsker sogn til at udføre en lovlig lovbydelse af den 2. gård i Olsker sogn. Des skulle de sørge for at der blev erlagt penge som skiftet efter afdøde Simen Hansen den 19. marts 1700 påbød, samt at få undersøgt om der er andre slægtninge, der ikke var blevet tilgodeset. Morten Hansen i Vedby var indkaldt, da han var i slægt med den afdøde. Endvidere var Simon Hansen i Vedby indstævnet om han ville indløse gården og “udløse” Wefst Pedersen med flere. Desuden var Anders Hansen i Hasle indkaldt. Herefter lovbød Wefst Pedersen den 2. gård til slægt og byrd. Hver i sær kunne nu indløse gården ved forhandling med Wefst Pedersen, der ville have sine penge i gården refunderet. Rasmus Jensen fra Vestermarie sogn stod frem i retten og angav, at han var i nærmeste slægt til den afdøde Simon Hansen. Han tilbød at indløse gården i rede penge. Wefst Pedersen bad Rasmus Jensen at bevise, at han vitterligt var i nær slægt til den afdøde på næste ting.

Peder Torsen irettelagde et skriftligt indlæg mod kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard. Jørgen Pedersens hustru bad om kopi af indlægget og ville svare skriftligt til næste ting.

Mogens Hansen i Rø sogn afgav skriftlig indlæg mod amtsskriveren. Amtsskriveren mente at Mogens Hansen måtte afgive benægtelsesed, hvis han skulle imødegår de lovfaste vidner. Ellers ønskede han sagen til doms.

Niels Hartvig i Rutsker fremlagde et skriftligt indlæg mod Kirsten Espersdatter i Rø sogn. Niels Hartvig tilbød at gøre sin saligheds ed om at han aldrig havde haft “omgængelse” med hende og derfor ikke heller var far til hendes barn. Sagen til til doms.

Sagen mellem Claus Krøger i Rønne og kaptajn Casper Hendrik Westerwalt gik til doms, ligeså sagen mellem Hans Jensen i Rønne og Westerwalt, samt sagen mellem amtsskriveren og Westerwalt.

11. juni 1700

Pag. 141a

Læst kongens forordning om Landeværn, dat. 8. maj 1700

Jens Kielsen af Hasle på vegne af amtsskriver Hans Henrik Schor stævnede følgende selvejerbønder i Klemensker:

23. Hans Vallentinsen

28. Esper Jens enke

32. Jens Hansen

42. Lars Madsen

51. Jens Svendsen

57. Jørgen Jørgensen

til at føre lovlig lovbydelse til slægt og byrd på deres gårde, således at nogen kunne indløse gården mod at betale de kongelige restancer. Nr. 51 Jens Svendsen foregav, at han ville tale med amtsskriveren om sagen.
I Rutsker sogn skulle følgende gårde også lovbydes til slægt og byrd da deres restancer til kongen også var meget høje:

14. smed Mortensen

17. Hans Svendsen

33. Anders Hansen

35. Hans Pedersen

41. Peder Andersen

David Mortensen mødte og lovede at betale amtsskriveren.

I Rø sogn blev følgende skyldnere stillet samme betingelser:

3. selvejer Friderick Hansen

27. Poul Hansen

Oluf Hansen af Gudhjem havde stævnet Mads Beck og hans hustru Anne Abel af Gudhjem. Sagen drejede sig om deres forlig indgået i Hasle. Som vidner var indkaldt Laurids Nielsen Gomløs af Hasle, Anders Hansen, Anders Jensen smed og Jens Kielsen alle af Hasle. Lars Nielsen Gomløs fortalte om “forligelsen” den 1. maj: Ole Hansen skulle beholde jorden, som blev kaldt Abelstykket, som han allerede havde i brug. Mads Beck skulle på hans vegne betale Jacob Kofoed i Svaneke en tønde sild. De øvrige vidner bekræftede dette. Mads Beck blev bedt om bekræfte aftalen og at forliget skulle skrives på slet papir. En andet indkaldt vidne var Ole Jensen Serup (?), men han var ikke mødt. Mads Beck mente ikke, at han havde indgået et fuldstændigt forlig og at han havde været drukken.

Laurids Andersen på egne og sin ? Anne Peder Ibsens vegne i Klemensker stævnede Karen Hans Andersens af den 63. gård i Klemensker til fraflytning senest midfaste 1701. Karen sal. Hans Andersen mødte på tinget og påstod, at Laurids Andersen ikke havde lovlig adgang til gården. Lars (Laurids) Andersen ville bevise sin ret til gården på næste ting.

Wefst Pedersen lovbød 2. selvejergård for anden gang til slægt og byrd. Rasmus Jensen fra Vestermarie tilkendegav, at han var i familie med afdøde Simon Hansen og at han gerne ville indfri gården.

Dom (pag. 143a) mellem Niels Hartvig i Rutsker og Kirstine Espersdatter  i Rø sogn. Efter han havde afgivet sig ed på, at han ikke havde hjaft legemlig omgængelse med Kirstine, så frikendes han for at være barnefader til hendes uægte barn. Niels Hartvig udbad sig, at dommen blev beskrevet.

Dom afsagt mellem Hans Henriksen (Lylou)  og Mons Hansen i Rø sogn. Sagen drejede sig om ærekrænkende ord ved salg af en stu (? Uskarp affotografering!))

Dom (pag. 143b) afsagt mellem Margrete sal. Hans Krøger og W. Walt i Klemensker. Wester Walt blev dømt til at betale.

Dom afsagt mellem Kaptajn W. Walt og Hans Jensen i Rønne. Westerwalt blev dømt til at betale. [

18. juni 1700

Pag. 143b

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede herredets selvejere og vorneder for landgilderestancer for året 1699, som var forfaldet til betaling 1. maj 1700.

Klemensker sogn:

3. Lars Hansen – til 1. maj 1699 24 rd 3 mark 10 sk og for året 1699 9 rd 5 mark 1 sk

4. Lars Olsen, gammel restance 26-2-0 og for 99 7-0-0

5. Aage Bendsen til 1. maj 99 10-2-15 og for 99 6-4-2

6. Anders Pedersen til 1. maj 99 48-4-7 og for 99 7-1-7

7. Hermand Andersen for 99 7-3-14

8. Niels Bendsen gammel gæld 14-4-5 og for 99 8-2-3

12. Laurids Rasmussen  for 99 11-4-14

14. og 15. Peder Hansen til 1. maj 99 6-1-5 og for 99 15-4-0

16. Anders Beck for 98 og 99 11-1-15

17. Anders Gregersen gl. restancer 15-0-0 og for 99 14-5-5

18. Niels Monsen til 1. maj 99 13-1-0 og for 99 8-1-10

19. Anders Hansen til 1,. maj 99 19-5-15 og for 99 10-5-13

21. Peder Andersen til 1. maj 99 9-1-6

for 99 7-1-3

23. Hans Valentinsen til 1. maj 99 25-1-7 og for 99 7-1-4

26. Peder Hansen gl. rest. 0-5-15 og for 99 15-4-8

28. Esper Jensen til maj 99 30-2-8 og for 99 15-0-15

30. Hans Madsen for 99 5-2-0

32. Jens Hansen for 99 10-4-1 samt restance for samme gård efter hans formænd Anders Gregersen og Esper Madsen  i alt 56-3-8

33. Esper Hansen – restancen vil blive oplyst på næste ting.

34. Johan Diricksen til 1. maj 99 29-3-2 og fot 99 3-3-10

36. Laurids Pedersen rester gammel restance for Hans Munk 7-3-11

40. Peder Hansen til 1. maj 99 15-2-12 og for 99 6-2-3

41. Laurids Anders  for 98 5-2-3 og for 99 3-1-1

42. Laurids Madsen til 1. maj 99 40-0-11 og 99 18-2-13

43. Anders Hansen rester ægtepenge for forrige arvinger 12 rd

45. Jacob Hansen til 1. maj 99 9-2-14 og for 99  4-3-5

46. Lars Hansen til 1. maj 99 12-4-12 og for 99 6-1-13

49. Hans Hansen til 1. maj 99 16-4-5 og 99 7-1-5

51. Jens Svendsen til 1. maj 99 44-1-4 og for 99 10-0-10

52. Mons Ibsen til 1. maj 99 19-1-12 og for 99 5-5-0

55. Hans Rasmussen for 98 3-0-1 for 99 10-3-9

57. Jørgen Jørgensen til 1. maj 99 19-3-0 og for 99 10-2-15

58. Hans Jørgensen for gl. rest. 1700 22-1-8 samt en gl. restance fra Lars Hansens tid 1-5-9

59. Jens Torsen for 99 6-0-1

64. Rasmus Eriksen til maj 99 21-0-8 for 99 9-8-11

Vorneder

2. Peder Jørgensen for 99 3-2-11

3. Mons Svendsen er ej skyldig

4. Anders Kure for 99 7-1-3

5. Jep Jørgensen for 98 13-2-8 og for 99 14-4-12

6. Esper Espersen til 1. maj 99 21-3-3 og 99 7-0-15

7. Jørgen Pedersen for 95 ægtepenge 2 rd for 99 3 -3-10

8. Anders Hansen med hans børn (?)

11. Niels Jensen for 98 4-5-9 og for 99 4-4-8

15. Jens Andersen rester gammel og ny restance til 1. maj 44-1-4

Rutsker:

1.og 2. Hans Svendsen for 99 18-2-5

3. Mons Nielsen rester for 97, 98 og 99 12 mark 14 sk. Restancer skal angives videre på næste ting

4. Anders Pedersen til 1. maj 99 26-0-11 og for 99 14-2-15. Peder Pedersen Høj, som nu bor på gården, skylder for den 1. vornedgaard i Klemensker for 1. maj 99 20-0-0 og for 99 6-0-11

5. Ole Jørgensen for 99 7-1-5 og for 97 skal han betale hvad Niels Larsen skyldte 7-1-5

6. Jens Pedersen for 98 4-2-15 og for 99 4-1-15

7. Niels Madsen for 98 2-4-12 og for 99 11-4-12

9. Christen Rasmussen til 1. maj 99 og for 99 31-1-4

10. Laurids Monsen til 1. maj 99 10-5-5 og 99 13-4-13

11. Morten Sørensen til 1. maj 99 40-1-11 og for 99 20-1-7

12. Morten Davidsen for 99 8-1-12

14. David Mortensen til 1. maj 99 25-0-8 for 99 13-1-4

16. Halvor Engelbrechtsen 99 5-5-6

17. og 18. Hans Svendsen til 1. maj 99 39-0-10

19. Niels Hartvig for 99 10-1-4, desuden hæfter han for gammel gæld fra Mons Nielsen og Hans Hansen 27-5-2

20. Peder Hansen til 1. maj 17-0-5 for 99 6-2-10

21. Jørn Pedersen for 99 8-1-15

23. Laurids Lauridsen for gl. restance til maj 99 5-3-8 og 99 5-0-6

24. Laurids Monsen for 98 3-0-0 for 99 3-2-6

25. Jens Davidsen for 99 8-1-8

26. Anders Pedersen for 98 3-0-10 99 7-2-1

30. Peder Poulsen for 98 8-2-3

31. Laurids hansen til 1. maj 99 8-2-15 og for 99 12-2-11

32. Niels Hansen rester for denne gård såvel som for 38. gård 5-3-15 som er for 99

33. Anders Hansen gl. og ny restance 31-5-15

34 Hans Jensenfor 98 7-4-0 og for 99 7-1-10

35 Hans Pedersen til 1. maj 99 25-4-15 og for 99 9-5-0

36. Laurids Torsen for 99 0-2-11

40. Jacob Hansen for 99 10-1-8

41. Peder Andersen til 1. maj 99 33-4-1 for 99 11-5-2

42. Laurids Svendsen til 1. maj 99 20-5-3 og for 99 9-0-5

43. Jep Jørgensen til 1. maj 99 15-0-4 og for 99 7-4-12

47. Peder Aagesen for 99 6-2-0 nok for gammel restance til 1. maj 99 9-3-1 som Jørgen havde svarer

48. Hans hansen for 98 og 99 8-5-7. Nok til 1. maj 98 som Jep Madsen skylder  15-1-5

Vorneder

2. Esper Madsen for 99 4-0-10

3. Erik Pedersen til 1. maj 99 11-3-5 for 98 14-0-15

4. Laurids Lauridsens enke til 1. maj 98 18-2-1 for 99 11-1-15

5. Mons Nielsens enke for gl. og ny gæld 5-5-12

7. Niels Torsen for 99 3-5-14 ok rester han til 1. maj 99 1-0-0. Af samme gård skylder han til 1. maj 98 10-2-7 som Niels Hansen oprindelig skyldte.

8. Berild Hansen for år 98 ægtepenge 2 rd og for 99 3-3-11

Vangebo vil blive oplyst på næste ting

Olsker

1. Niels Jensen for 99 3-2-6

5. Mons Jensen for knægtepenge 99 0-1-11

6. Hans Jørgensen til 1. maj 99 10-2-3 og 99 8-2-5

9. Niels Nielsen

til 1. maj 99 12-3-4 og for 99 8-5-1

10. Mons Clausen skylder for 95, 96 20-3-1 og for 97, 98 og 99 16-0-7 er 48 -1-5. Nok for slotsavlingen 20rd. Rester lånekorn 6 rd. er tilsammen 94 rd 4 mk 6 sk.

12. Mons Olsen for 99 6-2-14

14. Jens Monsen og Hans Hansen til 1. maj 99 16-1-8 og for 99 9-1-8

15. Anders Diriksen til 1. maj 99 18-1-15 og for 98 10-0-12

16. Laurids Nielsen for 98 1-1-0 for 99 7-1-11

17. Jens Pedersen for 99 6-2-15

19. Rasmus Jensen for 99 9-1-1

20. Morten Dircksen for 99 7-1-10

21. Henrik Ericksen for 99 7-2-2

22. Mons Jensen for 99 2-2-5

24. Anders Torsen (? Larsen) for 99 6-3-11

26. Henning Kiøller for maj 99 21-1-1 og for 99 10-0-12

28. Jens Hansen for 99 10-3-1

29. Hans Dircksen for 98 5-1-6

31. Laurids Hansen for 99 9-1-1 og for gammel restance til 1. maj 98 51-0-2 som Anders Jørgensen skylder

32. Peder Madsen for 99 2-3-0

33. Ole Jensen for 99 3-1-3

Vorneder:

3. Niels Hansen til 1. maj 99 3-4-3 for 99 3-3-11

4. Jørgen Pedersen, ægtepenge for 98 og 99 4 rd

6. Jens Mortensen for 99 2-5-6

Tejn vil blive angivet på næste ting

[45a) Amtsskriverens fuldmægtig krævede at den 15. vornedgård skulle synes, da den var meget brøstfældig. Fire mand blev valgt til at syne gården.

Amtsskriverens fuldmægtig havde stævnet den 4. gård i Klemenskers beboer Lars Olsen til  4 mands opkrævelse og gården til syn og værdisættelse. Lars Olsen blev opsat til fraflyttelse senest midfaste 1701.

Desuden blev den 6 vornedgård beboer Esper Espersen i Klemensker stævnet til “opkrævelse” og syn, samt fraflytning senest midfaste 1701

Morten Sørensen fra den 11. gård i Rutsker blev ligeledes stævnet og hans gård skulle ligesom de andre synes af fire mand og han blev opsagt til fraflyttelse senest midfaste 1701.

Hans Hjort lovbød den 27. gård i Rø sogn til slægten, som skulle betale i alt 91 rd 2 mark 2 sk for at indfrie den. Gården beboer Poul Hansen blev pålagt at møde på næste ting.

Dernæst blev den 3. gård i Rø sogn hvor Frederik Hansen boede lovbudt til indfrielse enten af beboeren eller til hans slægt og byrd. Frederik Hansen var mødt og erklærede, at han ville betale.

Hans Hjort stævnede den 29. gårds Hans Valentinsen fra Klemensker. Hans gård skulle lovbydes for en gæld på 32 rd 2 mark 11 sk. Det samme med den 28. gård Esper Jensen, 42. Lars Madsen.. Den 51. jens Svendsen. 57. Jørgen Jørgensen

I Rutsker blev følgende gårde lovbudt på grund af gæld til kongen: 14. David Mortensen, den 33. gård Anders Hansen, 41. gård Peder Andersen

[146b er uskarp og svært læseligt]

Kaptajn Jørgen Pedersen aflagde et skriftligt indlæg i sagen mod Peder Torsen og Niels Nielsen i Olsker – Jørgen Pedersen fremlagde en 12 mands dom fra 24. august 1683. Desuden fremviste Jørgen Pedersen afkaldskvitteringer. Endvidere et pantebrev udgivet af Peder Hansen på Blykoppe i Nyker dat. 22. november 1685. ….

Wefst Pedersen fremlagde for tredje gang 2. gård i Olsker sogn til indløsning for slægt og byrd. Rasmus Jensen i Vestermarie sogn var repræsenteret af sin svoger Anders Hansen i Klemensker. Flere andre slægtninge protesterede over hans slægtskab. Wefst Pedersen ville komme med en skriftligt redegørelse på næste ting. Simon Hansen (slægtning af samme navn som afdøde, som boede på gården) protesterede og ville afgive sit skriftlige indlæg på næste ting.

Lars Andersen fra Klemensker stævnede Karen Monsdatter, der boede på den 63. gård med sin lavværge, for at få hende til at fremlægge en tolvmandsdom. (?)

25. juni 1700

Pag. 147b

Petter Tisen i Svaneke kom på  vegne af Hans Kofoed Poulsen i Svaneke stævnede kaptajn Casper Hendrick Westerwalt for gæld til Hans Kofoed på i alt 74 slettedaler 3 mark 11 skilling. Westerwalt mødte ikke på tinget.

Amtsskriver Hans Hendrik Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede følgende bønder og vorneder i Rø sogn for restance af landgilde:

1. Hans Pedersen for 99 1-5-2

3. Fridrick Hansen til 1. maj 1700 27-5-12

10. Hans Kastensen for 99 5-3-6

11. Niels Hansen 3-1-7

13. Mons Andersen til 1. maj 1700 11-4-0

14. Anders Jensen for 99 0-2-4

16. Niels Rasmusen til 1 maj 1700 23-3-6

23. Peder Hansen for 99 8-0-11

24. Hartvig Andersen for 99 4-4-12, nok for en gammel restance af samme år 4-3-15

25. Hans Rasmussen for 99 4-4-12 nok hvad Niels Hartvig skulle have svaret for gl. gæld 6-4-8

27. Poul Hansen til 1. maj 700 91-2-3

Vorneder

2. Mons Jørgensen til 1. maj 1700 1-4-11

3. Joen Monsen for 98 og 99 ægtepenge 4 rd

4. Jens Torsen for 98 ægtepenge 2 rd dernæst skyldte han gl restance til 1. maj 0-2-10 og for 99 2-2-6

5. Jens Pedersen rester ægtepenge for 98 og 99 4 rd.

6. Mons Andersen til 1. maj 1700 4-5-13

7. Hans Pedersen til 1. maj 1700 7-1-0

9. Morten Torsen for 98 og 99 ægtepenge 4 rd.

Hans Hjort angav herefter skyldige Vangeboere:

2. Niels Kortsen for 98 100 tørre torsk 4 mark og for 99 ligeså 4 mark

4. Hans Mangelsen enke for 98 4 mark og for 99 4 mark

5. Mikel Olsen for 98- 99 1 rd 2 ma

6. Peder Larsen er bortdød og huset nedbrudt for 98 og 99 1 rd 2 mark

7. Peder Monsen for 98 4 mar

8. Peder Andersen for 99 4 mk

9. Marta Haagens for 98 og 99 1-2-0

10. Mads Gunnersens enke for 98 og 99 1-2-0

Og for Tejn

1. Lars Nielsen for 98 1-2-12 og for 99 1-2-12

2. Jens Isachsen (?) skomager for 98 og 99 2-8-0

3. Hans Hansen for 98 og 99 2-5-0

4. Lars Pedersen betaler nu Jørgen Kieldsen for 98 og 99 2-5-0

5. Svend Trøÿelsen for 98 og 99 2-5-8

6. Ødber Larsen for 98 og 99 2-5-8

Hans Hjort lovbød for tredje gang i Klemensker følgende gårde: den 23. gård Hans Wallentinsen, 28. Esper Jensens enke, 51. Hans Svendsen, 42. Laurids Madsen, 57 Jørgen Jørgensen.

og i Rutsker: 14. gård David Mortensen, 33. Anders Hansen, 41. Peder Andersen

og i Rø sogn:

3. Friderik hansen

27. Pouell Hansen

Jens Svendsen lovede at svare inden næste ting.

Den 15. vornedgård i Klemensker havde en gæld på 44 rd 1 mk 4 sk og husenen var sat “i brøst” for 9 sd 2 mk af fire vurderingsmænd og Hans Hjort meddelte, at han ville opsige Jens Andersen til fraflytning inden kommende midfaste. Jens Andersen ville svare på næste ting.

De fire mænd, der havde synet den 4 gård havde fundet “brøst” for 6-2-0 og han skyldte landgilde for 33-5-15. Hans Hjort blev herefter opsagt til fraflytning senest midfaste 1701.

Peder Aagesen af Rutsker stævnede Anders Monsen i Rutsker for en “Musquite”, som han lånte ham sidst “fisket” [september] og som han ikke ville levere tilbage trods utallige anmodninger. Musketen [flintebøsse] havde en værdi af 11 mark. Anders Monsen var ikke mødt i retten.

Jens Andersen i Klemensker beviste at han havde opsagt Peder Andersen på den 41 gård i Rutsker til fraflytning senest midfaste 1701. Årsagen var at han havde forringet gården skov og herligheder, samt var i stor restance. Peder Andersen lovede at svare på næste ting. Peder Andersen ønskede at vide hvilken sum, som Jens Andersen påstod at hav skyldte ham. Endvidere ville Peder Andersen have Jens Andersens bevise sin lovlige adkomst til gården.

Laurids Andersen fordrede 12 mands samfrændedom fremvist i retten af Karen Monsdatter. Hans Andersen mødte på Karen Monsdatters vegne og meddelte, at Karen ikke havde kunne nå at svare i sagen mod Lars Andersen. På næste ting ville hun svare og forklare sagen på hendes side.

Fire mands “granskning og Syn” på den 15. vornedgaard i Klemensker (pag. 149a). Stuelængen i den vestre ende 2 stolperum som er godt tømmer men brøst på taget for 1 daler. Dernæst 2 stolperum krobhus med godt tømmer, tag og vægge er dog gamle, flage tille. Stuen er på 2 stolperum, godt tømmer og vel ved magt med tag og vægge. Forstuen et stolperum med gl. flagetille med godt tømmer, tag og vægge, Endnu et stolperum som er vedligeholdt med tag og vægge. Endnu et af den østre ende 2 stolperum som er med ny tømmer ej rejst uden tag og vægge heraf brøst 4 daler 2 mark.

Et tværstens hus 3 stolperum som er ved magt på tømmer og flage.

Den østre ladelænge 6 stolperum. I den nørre ende 4 stolperum med godt tømmer og vel ved magt. De to andre stolperum også godt tømmer men i brøst 1 daler.

Den søndre længe består af 9 stolperum hvortil behøves 5 stolper og en bjælke. Med en leider over. 4. stolperum, og 1 sparre at lade reparere. I alt brøst for 3 daler

I alt bedømmes brøstfældigheden til i alt 9 daler 2 mark.

underskrevet Hans Bendtsen, Rasmus RES Erichsen, Per PLS Larsen og APS

Synsforretning (pag. 149b) 23. juni 1700 mødte 4 mand på den 4. gård, hvor Lars Olsen boede i Klemensker. Denne gård består kun af en længe. I den østre ende 8 stolperum med godt tømmer og langhalm på taget på begge sider, vægge er også ved magt, Dernæst 5 stolperum med lyng tag på begge sider. Denne er sat i “brøst” for 6 daler, hvilken længe Lars Olsen selv havde opbygget. Samme længe har godt nyt tømmer.

3. juli 1700

Pag. 149b

Sognepræst Oluf Jensen Aalborg stævnede Anders Gregersen i Klemensker for tiende, som skal angives ved næste ting.

Peder Aagesen ønskede dom over Anders Monsen i Rutsker, som ikke var mødt og ingen på hans vegne. Han havde ingen lovlig grund til udeblivelse i sagen om den forsvundne muskette, derfor kunne herredsfogeden dømme Anders Monsen til at betale Peder Aagesen 11 mark, samt sagen omkostninger.

Wefst Pedersen fremlagde et skifte fra 5. maj 1681, der viste at Laurids Andersen var den retmæssige ejer af Samsingsgaard  nr. 63. gård i Klemensker. Han er værge og retsmyndig at svare for sin moder Anne sal. Anders Nielsen. Med amtmandens tilladelse er Lars Andersen bemyndiget til at være lavværge for sin egen mor. Laurids Andersen viste med en kvittering, at han havde betalt Hermand Bonne Clausen fra ? 1699 et pantebrev på i alt 154 sdr. Laurids Andersen beviste desuden at han havde betalt Hans Svendsen i Rutsker de 12 daler og 2 mark i rente, som var blevet tillagt han på skiftet den 3. februar 1699, Samt betalt 2 sdr. 2 mark og rente 1 mark til St. Klemens kirkes værge Hans Erichsen. Wefst Pedersen efterlyste Karen Monsdatter, der skulle fremlægge bl. 12mands dommen, var ikke mødt og ej hellere fik fremlagt sit svar i sagen. Hun fik endnu en chance på næste ting. Hvis det ikke skete ville sagen gå til doms.

Rasmus Jensen i Vestermarie lod læse en kvittering udgivet af Wefst Pedersen på 183 daler 1 mark 8 sk. af dato 25. juni 1700. Hermed havde han indløst den 2. gård i Vedby i Olsker.

Anders Hansen med sine medfølgende synsmænd afsagde deres vurdering af 6. vornede gård i Klemensker.

Dom afsagt mellem Niels Nielsen og Peder Torsen på den ene side og kaptajn Jørgen Pedersen og Niels Hansen på den anden side.

Herredsfogeden optog sagen mellem Hans Kofod Poulsen i Svaneke og kaptajn Casper Hendrik Westerwalt på Simblegaard.

Anders Hansen af Klemensker på sin svoger Rasmus Jensens vegne af Vestermarie spurgte stokkemændene om ikke at Wefst Pedersen havde opbudt den 2. gård i Vedby i Olsker. Stokkemændene mente at Wefst Pedersen havde lovbudt den 2. gård som han skulle tre gange Hermed fik Anders Hansen lovning på et tingsvidne på sagen, [Således at andre i slægten kunne påstå, at han ulovligt var kommet til gården].

Dom (pag. 150b) afsagt mellem over Nørre Herreds “almue” som er i restance til 1. maj 1700. Samtlige indstævnte “skattebønder, fæstebønder, frivorneder og kirkebønder for bor i Klemensker, Rutsker, Olsker og Rø sogne, såvel som dem der bor i fiskelejerne til at betale til amtsskriveren de extraherede restancer inden 15 dage.

Dom (pag. 150b) Niels Nielsen i Skovgård i Olsker sammen med Peder Torsen af Østermarie på sin hustru moder vegne havde stævnet kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker for at lade Brogård bortpantet til en “vildt” fremmed  mand ved navn Niels Hansen og dermed forhindre søskende og arvinger at overtage gården. Derfor ville sagsøgerne have pantebreve lyst død og magtesløs. Kaptajnen forsøgte at bevise at samtlige arvinger var betalt udfriet fra gårdens kapital. Jørgen Pedersen fremlagde en 12 mands forretning fra 24. august 1683, som viste at han havde udfriet sine søskende. Pantebreve udstedt til Peder Hansen på Blykoppegaard 22/11 1685 og 27/3 1698  beviste, at han havde betalt Peder Hansen på sin halvbror Niels Nielsens vegne i alt 57 sdr. 2 sk. Endvidere havde Niels Jensen underskrevet en kvittering for modtagelse af sin hustru Karen Pedersdatters arvepart af løsøre og jordegods efter hendes salige fader Peder Nielsen og Moder Bente Jørgensdatter fra Brogaard. Endvidere havde Niels Nielsen på Bredsensgaard modtaget en afkaldskvittering fra Peder Nielsens enke og børn på Møen vedr. deres arv. Herefter sluttede Jørgen Pedersens sit skriftlige indlæg ved at påstå, at han havde betalt sine søskende deres arveparter og at han derfor ejede gården og måtte sætte den i pant om han manglede penge.

Niels Hansen, som også var mødt i denne sag, havde afgivet sit skriftlige og mundtlig indlæg. Han havde hjulpet Jørgen Pedersen og var derfor nødsaget til at tage pant i ejendommen. Jørgen Pedersen havde forelagt en 12 mandsforretning fra 24/8 1687, hvor han som yngste broder havde retten til Brogaard, mod at betale sine søskende deres arvepart. Og da denne dom ikke siden var blevet draget i tvivl, havde Niels Hansen set sin pant i gården som lovlig.
Dommeren frikendte Jørgen Pedersen og Niels Hansen for at have gjort noget ulovligt. Dermed var Niels Nielsen og Peder Torsens anklage grundløs.

Fire mands syn på den 6. vornedgård i Klemensker (pag. 151b) hvor Esper Espersen bor. Stuenlængen i den vestre ende : 3 stolperum, som er vel ved magt på tømmer, tag og vægge. Næst op til 2 stolperum stue og et til forstue, og to stolperum  sterhus, der har forsømmelse på 1 daler pr. stolperum, er 5 daler

Ladelængen er i den østre ende 3 stolperom som er nyligt repareret, men på taget er der mangler for 2 mark. Dernæst fire stolperum som er brøstfældig for i alt 1 daler, da tømmeret er gammelt.

9. juli 1700

Pag. 152a

Hans Hjort mødte på amtsskriverens vegne og opsagde Esper Espersen på den 6. vornedgaard i Klemensker til først kommende midfaste 1701 for brøstfældighed for i alt 6 daler og 2 mark, samt restance for 28 daler 4 mark 2 skilling i Landgilde.

Morten Sørensen (?) i Rutsker på den 11. gård blev ligeledes opsagt til fraflytning af Hans Hjort på amtsskriverens vegne. Morten Sørensen mødte og fremlagde et skønningsbrev fra 5. maj 1698.

Jens Andersen fra Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg mod amtsskriveren, som svarede, at den havde været Jens Andersens egen ansvar, at han ikke havde betalt rettidigt. Herefter gik sagen til doms.

Jens Svendsen af Klemensker sogn fremlagde sit skriftlige indlæg mod amtsskriverens krav på den 51. gård

Laurids Madsen i Klemensker afgav sit skriftlige svar imod amtsskriverens lovbydelse af den 42. gård i Klemensker.

Karen Monsdatter i Klemensker afgiv sit skriftlige indlæg mod Lars Andersen, samt et skiftedokument fra den 16. juni 1690 og hendes sal. mand Hans Andersens skifte fra 3. febr. 99. Desuden fremvistes en kvittering udgivet af amtsskriveren ang. den omtvistede rug af 6. okt. 99. Berild Clausen havde tidligere været Karen Monsdatters lavværge, men han ville ikke fremlægge en tolvmandsdom fra ? vedr. den 63. gård i Klemensker fordi ? – sagen blev optaget til doms.

Mons Hansen fra Rø sogn læste en kvittering udgivet af Mons Andersen fra Rø lydende på 77 sld, 2 mk 12½ sk. for modtagelse af sin hustru Karen Lauridsdatters arvepart, som havde strået i den 13. gård.

Ødber Hansen i Nyker sogn læste et pantebrev på den 2. gård i Vedby i Olsker udgivet til ham af Rasmus Jensen i Vestermarie sogn af dato 9. juli 1700.

Mons Olsen vedstod en transport (?) til Peder Hansen lydende på 110 sd. 2 mk 10 sk af dato 9. juli 1700.

Dom (pag. 153a) afsagt mellem amtsskriveren og Jens Andersen, Duebjerg i Klemensker sogn. Jens Andersen havde to gange opsagt Peder Andersen på den 41. gård i Rutsker til fraflytning næst kommende midfaste. Amtsskriveren havde sagsøgt Jens Andersen for ikke at have myndighed over den 41. gård i Rutsker og derfor ikke kunne opsige Peder Andersen. Eskil Nielsen dømte, at Jens Andersens opsigelse skulle være “død og magtesløs”.

Amtsskriveren havde indstævnet Esper Espersen, som boede på den 6. kongelige vornedgaard i Klemensker til lovlig opsigelse og til fraflytning senest midfaste 1701. Fire mand havde synet gården for skader og brøstfældighed til 6 daler 2 mark, samt til skyldig landgilde i alt 28 rd 4 mark 2 sk.

4 mænds forretning på den 11. skattebo hvor Morten Sørensen bor: Stuelængen i den vestre ende to stolperum – det ene er lohus og det andet krobhus, brøst på taget 4 mark. Stuen 2 stolperum som er ved magt, brøst på taget mod nord 8 sk. Steenhuset tre stolperum – brøst på hovedtømmeret 2 mark. brøst på begge sider af taget 3 mark. I samme længe 9 stolperum med brøst på begge sider af taget 4 mark.

Dem østre længe 7 stolperum lohus brøst på tømmer og tag 10 mark er tilasammen 5 daler 3 mark 8 sk.

23. juli 1700

Pag. 153b

Anders Pedersen, byfoged i Svaneke kom for retten og stævnede major Casper Hendrick Westerwalt  for en udgivet obligation af dato 6. november 1697 på i alt 146 sdl. Obligation. Majoren var ikke mødt.

Laurids Madsen i Klemensker på den 42. gård i Klemensker mødte på egne og sin moder Birte  sal. Mads Vævers vegne stævnede amtsskriveren Hans Henrik Schor ang. ildebranden som ødelagde gården  den 20. og 21. november 1697. Branden opstod da de alle var faldet i søvn. I 1697 i november måned brændte den 42. gård i Klemensker kaldet Strangegaards brand. Beboeren var enken Birte sal. Mads Væver og hendes børn. Flere vidner blev afhørt. Følgende afbrændtes: utorsket og torsket korn, som lå i laden og på loftet, Lyng og kvist som til brænde var indhøstet, samt et havrelæs, som stod udenfor gården. Således havde enken og hendes børn intet tilbage efter branden. Dette blev bekræftet af af Tor Hansen, Esber Espersen og Jacob Hansen, Hans Mortensen alle fra Klemensker. Hans Mortensen fortalte at en husmand ved navn Hendrich Bertelsen havde vækket ham om natten over midnat  for omkring 3 år siden. Han red hen til Strangegaarden, som stod i lys lue. Da han kom derhen lagde han mærke til at et havrelæs, der stod bed kålhaven, brændte. Kvæg og bæster gik uden på marken. Sengeklæder og andet skrammel havde enken reddet fra ilden. Hans Mortensen var behjælpelig med at få kvæget, der gik på marken, flyttet hen til en gård i Vestermarie sogn kaldet Kantedam. Lars Hansen bekræftede Hans Mortensens vidnesbyrd. Esper Espersen fortalte at det var en dag i november for tre år siden at gården brændte og at han havde set at der på en ager ved gården lå sengeklæder og adskillige nedre boskabsvarer, som tilhørte Bente Mads Væver og hendes sønner. En hel del boskabsvarer var opbrændte.  Med flid havde enken og sønnerne opbygget 2 længer på henh. 15 og 9 stolperum. Materialerne havde de købt, da der intet fandtes på grunden, som de kunne bruge til bygningsmaterialer. I følge forordningen skulle de være forskånede for skatter i 3 års tid, hvilket rettighed de påkaldte sig. Endvidere blev fremvist et kirkestævne, som skulle indføres i dette tingsvidne.

DOM (pag. 155a) vedr. amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort opsigelse af Jens Andersen på den 15. vornedgaard i Klemensker. Der var store restancer og gårdens bygninger var ikke var vedligeholdt. Jens Andersen påstod, at han havde overtaget gården, som var næsten øde og uden hjælp fra kongens skove, havde han repareret gården. Dette, samt at hans kvæg var døde på grund af misvækst, var årsagen til hans restance. Herredsfogeden havde ikke fået beviser fra Jens Andersen, at gården var i så slet stand, som han påstod, da han flyttede ind, derfor dømte han Jens Andersen til at få sit fæstebrev ophævet og at han skulle være fraflyttet gården inden midfaste 1701.

DOM (pag. 155b) Sag mellem amtsskriveren og Laurids Olsen, der var beboer på den 4. kongelige fæstegård i Klemensker. I følge fire mands syn på gårdens bygninger og den voksende restance ville amtsskriveren have Laurids Olsen sat ud af gården. Herredsfogeden dømte ham til at fraflytte gården inden midfaste 1701.

DOM (pag. 155b) Amtsskriveren ville have Morten Srensen i Rutsker på den 11. fæstegaard opsagt på grund af misligholdelse og voksende restance. Morten Sørensen fremviste en synsforretning fra 5. maj 1690, der viste af gården var brøstfældig da han overtog den og at han havde forbedret den.  Herredsfogeden sanktionerede Amtsskriverens ønske, da der var en betydelig restance (60 rb 3 mark 2 sk), men Morten Sørensen frikendes for at betale den opgjorte “brøstfældighed” på 5-3-8.

Dom (PAG. 155b) Hans Kofoed Pouelsen af Svaneke havde stævnet kaptajn Casper Hendrick Westerwalt for gæld på 74 daler 3 mark 11 sk. Westerwalt eller nogen på hans vegne undlod at møde op på tinget og herredsfogeden dømte ham derfor til at betale.

6. august 1700

Pag. 155b

Hans Hendrick Schor meddelte at kongen havde overdraget ham den 27. selvejergård Frigården i Pedersker sogn for han krav til den afdøde August Dechner. Henrik Hansen boede på gården, som du amtsskriveren overtager ved et skøde dateret først kommende 19. august.

En skriftlig ordre fra amtmand Woldemar Reedts om at amtsskriveren skulle undersøge Esper Hendricksen død. Han boede på den 16 gård Rasmus Jørgensens? grund i Rø sogn og havde ligge syg og svag i sit hus. Fredag den 30. juli havde Hans Olsen Skov fra den 18. gård og hans stedsøn Mons Andersen på den 13. gård kaldet Dalby, havde ført Esper Hendricksen til Mons Andersens gård. Senere på dagen kom Esper Hendricksens kvinde Karen Olsdatter for at søge efter sin mand. Hun havde tæt ved Mons Andersens gård fundet mandens blodige halsklud og hans stok, samt fundet to stder med meget blod i græsset. Man må nu formode, at Esper Hendricksen er dræbt. I følge første bog 16 kapitel 6 artikel valgtes otte dannermænd til at undersøge det formodede mord. Formand Wefst Pedersen og Mons Olsen fra Olsker, Hartvig Andersen og Hendrich Albertsen af Rø sogn, Anders Hansen Kirsegaard og Peder Monsen i Ladegården i Klemensker, Thor Pedersen og ? Hansen i Rutsker. De otte mænd skulle mødes på den 13. gård i Rø først kommende 9. august og undersøge det formodede drabssted og om muligt at finde den formodede drbsmand.

Kaptajn Westerwalt mødte og ville have tingbudene til at fortælle, at han ikke havde været på Simblegaard hos major Westerwalt, da han blev stævnet af Anders Pedersen [Fyen]. Han havde nemlig været i København. Stævningsmændene forklarede, at kaptajn Westerwalt var lige rejst til København, da de mødte op på Simblegaard. I følge et kongeligt afståelsesbrev fra 24. maj 1698 havde han fået overdraget Simlegard efter sin fader Majoren.

Hans Svendsen på Dynegaard i Rutsker stævnede Morten Sørensen og Morten Davidsen fra Rutsker fordi de havde ladet deres kvæg græsse på to af hans enge. de to var ikke mødt.

13. august 1700

Pag. 157a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort efter ordre fra amtmanden i følge en klage fra Karen Olsdatter i Rø sogn, stævnede Hans Olsen Skov på den 18. gård og hans stedsøn Mons Andersen på den 13. gård til i alt seks tings vidnesbyrd at påhøre og spørgsmål at svare ved Esper Hendrichsens død fredag den 30. juli om eftermiddagen, netop, da Esper blev afhentet i sit hus og bragt til Mons Andersens gård. Følgende vidner blev indkaldte: Hans Jensen, Hans Rasmussen, Rasmus Hansen, Peder Hansen, Jens Pedersen Sadelmager, Mons Hansen, Niels Pedersen Glaser, Hartvig Larsen alle folk, der havde været med til ransagningen efter Esper Hendrichsen den 1. august. De havde fundet hans blodige halsklud i nogle ellebuske øst for Mons Andersens gård og nogle blodige pletter på græsset. Men de havde ikke kunnet finde Esper Hendrichsen.

Dernæst blev Karen Olsdatter afhørt. Hun bekræftede at den blodige halsklud havde hendes mand haft om halsen, da han blev hentet af Hans Olsen og Mons Andersen. Endvidere bekræftede hun, at den hue, som fandtes under ransagningen den 9. august nær ved nogle høje klipper ved stranden, var hendes mands og at han havde haft den på, den dag den 30. juli, da han forlod sit hus.

Hans Olsen ville ikke svare mundtlig på spørgsmålene, men kun skriftligt, selv om herredsfogeden pålagde ham det. Hans Hjort ville bringe denne opsætsighed på et højere sted. Hans Hjort havde intet at gøre, end at forholde sig til sagen som om det var et mord. Esper Hendrichsen havde været fæstet under hans Olsen og Mons Andersen og at han følte sig som en fangen mand. Hans Hjort mente at han nemt bevise, at det måtte være dem, der havde ombragt Espe Hendrichsen, da de jo selv havde indrømmet, at de havde hentet Esper Hendrichsen i hans hus den 30. juli. Hans Hjort ville hermed holde Hans Olsen og Mons Andersen under arrest indtil sagen er afsluttet i flg. kongens forordning af 21. sept. 1695. Hans Olsen ville appellere denne dom om forvaring. Hans Hjort ville også have stedsønnen Mons Andersen arresteret, da han som medvider var ligeså god som Hans Olsen.

Morten Sørensen og Morten Davidsen fra Rutsker blev efterspurgt, men var ikke mødt. Derfor lod herredsfogeden sagen gå til doms.

Dom afsagt (pag. 159a) Laurids Andersen i Klemensker havde på egne og sin moder Anna Peder Ibs vegne stævnet Karen sal. Hans Andersens som boede på den 63. gård i Klemensker til opsigelse. Laurids Andersen havde påvist at han og hans mor havde 245 sdr. stående i gården. Sagen var omfattende og der var flere panthavere. Dommeren kunne ikke give Laurids Andersen tilladelse til at udsætte Karen sal. Hans Andersen. Karen sal. hans Andersen skulle for at beholde gården udfrie sine parthavere inden seks uger. Hvis hun ikke kunne betale, så måtte hun fraflytte gården inden midfaste 1701.

20. august 1700

Pag. 160a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort begyndte på afhøringen af Hans Olsen Skov og hans stedsøn Mons Andersen. Denne gang ville Hans Olsen svare på spørgsmål og “bekende fra det første til der sidste”.  På spørgsmålet hvad der skete den 30. juli svarede Hans Olsen, at de var begge mødt op i den dræbte Esper Hendrichsens hus. De fandt ham liggende “ovenpå sengen” iført sine klæder, strømper på benene og i træsko og en gl. sort hue på hovedet. Tidspunktet var ungefær middagstid. Tirsdagen den 27. juli kom Mons Andersen fra Dalby til Hans Olsen og fortalte at Esper Hendrichsen og hans hustru havde bekendt, at have stjålet korn fra Mons Andersen sidste vinter ved at lokke Mons Andersens tjenestedreng Rasmus. Esper Hendrichsen ville nu forliges med Mons Andersen ved at give ham nogen af han får eller lam. Mons Andersen ville acceptere forliget, men ville have Espers bekendelse skriftligt, således at han kunne give det til øvrigheden. Torsdagen derefter (29.) gik Hans Olsen til Esper Hendrichsens hus. Han var ikke hjemme, da han var på vagt. hans kvinde fortalte, at det var ikke ret meget korn de havde stjålet og at de nu ville forliges med Mons Andersen. De havde indgået aftale om at en mand i sogne ved navn Oluf Hoby for 3 sdr. skulle indgå forliget. De havde allerede betalt ham den ene daler, men hun tvivlede på, at han ville sørge for forligets indgåelse. Nu tilbød hun Hans Olsen to daler for at hjælpe dem med forliget. Dette ville hun tale med sin mand om, når han kom tilbage. Fredag den 30. juli gik Hans Olsen og Mons Andersen ned til Esper Hendrichsen, hvor de fandt ham liggende med tøjet på i sengen. Han erkendte, at han havde stjålet korn to gange fra loen og fået 1 skæppe korn. Om det var en skæppe pr gang eller i alt, kunne Hans Olsen ikke huske. Tyveriet skete om natten efter jul og han tog kornet i sit eget sejl. For at drengen Rasmus skulle “dølge” det, havde han lovet ham 2 mark og en kalv. Så kom Rasmus Jørgensens søn Jørgen Rasmussen og for ham bekendte Esper Hendrichsen samme historie. derefter kom udbyggerens kvinde Karen, der havde været ude og malke. Og for hende fortalte Hans Olsen om mandens bekendelser. Derefter rejste Esper Hendrichsen sig op i sengen. Herefter bad Hans Olsen og Mons Andersen Esper om at gå med op til Mons Andersens hus, hvor der var papir og blæk. Mons Andersen ønskede at få det skriftligt. Esper indvilgede. Hans Olsen og Mons Andersen bød han kvinde om at følge med. Sammen med Jørgen Rasmussen gik de alle fra huset noget hen ad vejen op mod Dalby. Jørgen Rasmussen gik fra dem og lidt efter gik Espers kvinde tilbage til sit hus.. Esper Hendrichsen, Mons Andersen og Hans Olsen gik ind i stuen på Dalby, hvor Esper satte sig på en lav stol og Hans Olsen satte sig ved bordet. Mons Andersen havde kun et lille stykke papir på størrelse af en hånd. Det var ikke stort nok, så Hans Olsen ville ride hjem og hente et større stykke.  Mons Andersen gik med ud i gården, hvor Hans Olsen hest stod. Da Hans Olsen kom tilbage itil gården kom Mons Andersens hustru og fortalte, at Esper Hendrichsen havde “sneget sig bort fra dem”. Hun fortalte at hun, Esper Hendrichsen kvinde, deres nabo Hans Hendricshen og Jørgen Rasmussen havde ledt efter ham i skoven. Hans Olsen havde spurgt Jørgen Rasmussen om han havde fundet Esper, hvilket han svarede nej til, men de havde fundet en busk med en pøl blod, en kæp og en klud. Hans Olsen red med dem til stedet. Herefter ledte Hans Olsen efter Esper Hendrichsen, men forgæves. Hans Olsen “bød” at Mons Andersen og hans hustru Karen Lauridsdatter skulle fortælle sandheden og Esper Hendrichsen Jyde, der boede på Rasmus Jørgensens gårds grund [Tyskegård 16 sg.]. og bekræfte, at Esper H. sad på en lille lav stol i stuen, da Hans Olsen rejste sig for at hente papir og blæk hos ham selv. Dette bekræftede Mons Andersen. Videre fortalte han, at Esper Hendrichsen var kommet ud på “brøgen” og spurgt, hvor Hans Olsen skulle hen. Derefter bød Mons Andersen Esper at følge med, men han var gået ad “stenbrøgen” hen bag den vestre gavl på stuelængen. Siden havde de ikke set Esper Hendrichsen. Mons Andersen ville ikke svarer på flere spørgsmål, men ønskede at vente til næste ting, således at hans fuldmægtig kunne svare for ham. Efter en diskussion om lovligheden af at ikke svare, valgte herredsfogeden at udskyde afhøringerne til næste ting.

27. august 1700

Pag. 162a

Hans Hjort fortsatte sagen mod Hans Olsen Skov og hans stedsøn Mons Andersen. Følgende vidner var indkaldte: Jørgen Rasmussen på den 16. gård i Rø sogn, Hans Hendrichsen på den 14. gård, Bodil Lars Jensen, som nu har korporal Hans Pedersen til ægte. Da hverken Hans Olsen eller Mons Andersen var mødte – ej heller nogen på deres vegne – så udsatte herredsfogeden sagen til næste ting.

Dom (pag. 162b) afsagt mellem Hans Svendsen og Mort. Sørensen, Morten Davidsen i Rutsker. De tiltalte var ikke mødt og herredsfogeden dømte dem hermed, at betale hver 2 mark for at deres kvæg hvde afgræsset Hans Svendsens enge, samt betale sagens omkostninger.

3. september 1700

Pag. 162b

Amtsskriverens fuldmægtig hans Hjort fortsatte sagen mod Hans Olsen og Mons Andersen med afhøring af vidnet Jørgen Rasmussen. Jørgen kom fra hans mor Margrete afg. Rasmus Jørgensen, der boede på den 16. gård i Rø, og gik ned til Esper Hendrichsens hus fredag den 30. juli. Da han kom derned sad Hans Olsen i forstuen og Mons Andersen inde i stuen, hvor Esper Hendrichsen sad på sin seng iført sine klæder. Espers kvinde var i marken og malkede. Esper Hendrichsen fortalte, at han havde taget en skæppe sæd med avner. Hans Olsen bad Esper gå med til Dalby. Da Esper Hendrichsen kvinde Karen Olsdatter kom hjem bad Esper hende at gå med til Dalby. Da kvinden ikke ville med, dbør Hans Olsen hende at gøre det. Da de nåede Tyskedalen gik vidnet Jørgen Rasmussen hjem for at hente en hest, så han kunne ride til Dalby. Da han kom ridende til Dalby var Esper Hendrichsen væk tillige med Hans Olsen, som han fik at vide, var redet hjem efter papir og blæk. Medens han sad i stuen på en kiste, kom Esper Hendrichsens kvinde Karen Olsdatter gående ind i stuen og spurgte efter sin mand. Efter Mons Andersen svarede at han var gået sin vej. Hun gik ud “en liden tid” og havde råbt i skoven efter sin mand. Da han ikke svarede kom hun tilbage. derefter gik Mons Andersen og vidnet ud i “Ellet” for at lede efter Esper. Da de kom op til Hans Hendrichsen oven for Dalby. Hans Hendrichsen gik og mejede og han blev bedt om at lede med i “Ellet”. Hans Hendrichsen fandt ved en ellebusk to blodpøle og en blodig klud, samt en kæp, som Jørgen Rasmussen genkendte som Esper Hendrichsens.

Jørgen Rasmussen kunne ikke bekræfte Hans Hjorts udsagn om at Esper var kendt som en svag og meget skrøbelig mand, som ikke kunne gå uden sin kæp i hånden. Han mente, at der var gået en time fra han havde forladt de gående på ved til Dalby til at han kom ridende til gården. Jørgen Rasmussen hverken så eller hørt “slag eller drag” mod Esper Hendrichsen. Han ville ikke udtale sig om at der blev brugt ukvemsord. Hans Olsen ville havde spurgt ham om andet, men det ville der ikke være tid til. Derfor ville han sørge for at Jørgen Rasmussen skulle stævnes senere.  Mons Andersen ville havde Jørgen Rasmussen til at forklare hvordan han mente, at Esper Hendrichsen var slået ihjel. Jørgen Rasmussen kunne ikke svare andet end at græsset var høj og umejet der, hvor blodet og kæppen var fundet og kunne ikke svare mere på dette.

Hans Hendrichsen fortalte, at han ikke havde set Esper Hendrichsen gå forbi medens han gik og mejede. Hans Hendrichsen berettede at Mons Andersen havde fortalt ham  om hændelsesforløbet på Dalby og at Esper Hendrichsens kvinde var kommet op til Dalby og efterlyste sin mand. Hun fortalte, at hun var bange for at hendes mand var gået ud for at tage ende ende på sit liv, som han havde truet med. Han var gået med Mons Andersen, hans hustru, Jørgen Rasmussen og Espers hustru Karen for at lede efter den forsvundne. Et stenkast sydøst for Dalbygården fandt han blod tre steder. Der var lidt mere blod de to steder end det tredje. Ved en af blodpølene lå den blodige halsklud. Der var blod på to steder op mod halsen, som om det var “knydt”. Kæppen blev genkendt som Esper Hendrichsens. Jørgen Rasmussen red hjem, men Hans Hendrichsen blev ved med at søge efter Esper H.. En tid efter gik de tilbage til Dalby, hvorefter Hans Olsen kom ridende tilbage. De gik tilbage til stedet med blod for at vise hans Olsen det. Her kom Bodil Lars Jensen til dem og spurgte Karen Olsdatter og hendes mand havde sagt at han “ville omkomme sig”. Hvilket hun svarede “siden dette kom paa”. Altså det bekræftede hun var sket efter at han havde begået tyveriet hos Mons Andersen. Hun svarede også at siden da var hendes mand også “synderlig bange”. Han ville også tage en båd og flygte i. Hans Hendrichsen fortalte at Esper Hendrichsens hustru Karen havde fortalt, at hun havde taget en stor kniv med sig, da han gik fra huset. den havde hun taget fra ham, men han havde en mindre kniv på sig, som hans kvinde havde frygtet han ville bruge mod sig selv. Hun havde håbet at hendes mand kunne have været blevet hjemme og at hun havde mistænkt Hans Olsen og at hun havde råbt hævn over ham.

Boel Hans Pedersen i Rø sogn fortalte, at hun den 30. havde båret Mons Andersens lille søn hjem til Dalby. Hans Olsen kom ridende fra vest, da hun var nået forstuedøren. Mons Andersen, hans hustru, Hans Hendrichsen, Ellen Svendsdatter var tilstede. Mons Andersen fortalte hende at Esper Hendrichsen var borte. Anders Pedersen kom til dem og derefter gik de ud for at se blodpletterne, der var så store som tallerkener. Hun fortalte, at Karen Esper Hendrichsen fortalte hende, at engang havde hendes mand ikke sovet hjemme, men i en høstak. Hun havde gået ud til ham og taget en stor kniv fra ham. Bodil havde forstået det sådan, at Esper ville tage livet af sig. Episoden havde gentaget sig flere gange. Esper havde også opfordret sin hustru at tage med i en båd og forsvinde fra øen. Bodil havde også fået at vide, at kornet havde de fået af Mons Andersens dreng.

Hans Olsen spurgte Karen Esper Hendrichsen om hun mente at hendes mand kunne have taget livet af sig selv. Hvilket hun bekræftede, og knyttede det sammen med, at hun og hendes mand havde søgt guds bord søndagen før det skete.

Til Bodil havde Karen berettet, at Mons Andersens dreng Rasmus Jensen havde fået penge for kornet, men nu ville han have en kalv for ikke at fortælle det til sin husbond. Derefter havde Ole Hoby kommet og ville have 3 daler for at røbe Esper Hendrichsens forehavende. Ole Hoby havde fået 1 daler.

Hans Olsen og Mons Andersen stævnede amtsskriver Hans Hendrich Schor og Karen Esper Hendrichsen og hendes fuldmægtig, samt havde stævningsmændenen Pouel Hansen og Mons Jørgensen indkaldt vidnerne: Karen Mickelsdatter, som tjener Hartvig Larsen på Lindholm, Ole Hansen Hoby, Anders Pedersen Hoby og Ellen Peder Rasmussen, jens Ibsen, Morten Laursen, Hans Sørensen. Hans Hjort mente ikke, at man kunne stævne amtsskriveren til Nørre Herred, men at den sag skulle føres på Rønne Byting. Hans Hjort afviste stævningen som ulovlig

10. september 1700

Pag. 167b

Hans Hjort stævnede Karen Pedersdatter og Kirstine Michelsdatter som begge tjente Mons Andersen i Dalby, samt udbygger Hans Nielsen og hustru Karen.

Først Karen Pedersdatter, der skulle fortælle om den dag den 30 juli, hvor blodpletterne og halskluden blev fundet. Hun og Kirstine havde fra kl. 10 formiddag været i Stenby for at udbrede noget hø i en eng kaldet Elle-engen. Kl. 3 red de hjem, hvor hendes husbond var ude og lede efter Esper Hendrichsen i Ellet sammen med Jørgen Rasmussen, Hans Hendrichsen og Ellen Svensdatter. Mons Andersens kvinde gik udenfor gården med sin lille barn på armen og fortalte dem om hvor de var og hvorfor de ledte. Årsagen til Espers forsvinden var at han skulle have skåret sig ihjel fordi de havde fundet blod, halsklud og kæp. De malkede og Karen gik ind med mælken, medens Kirstine gik ud for at lede. Kirstine kom tilbage og fortalte at hun havde fundet blod på en ellebusk, men ikke hvor det var. Hun havde ikke mødt en “falsk” mand, der prøvede at forkleine blod og halsklud, som ikke havde været dødskrævende. Senere på dagen var hun nede hos en kvinde, der hed Birte for at aftale børnepasning på et senere tidspunkt. Hun var gået sammen med den anden tjenestepige Kirsten Michelsdatter og Mons Andersens lille fæpog Lorens. Hun kunne ikke erindre at have hør nogen gisne om, hvor Esper Hendrichsen kunne have blevet af.

Dernæst blev Kirstine Michelsdatter, der fortalte at hun i højmiddagen var sammen med sin medtjener at vende hø på Ashes Engen. Over middag “til silde fætid”  red de hjem til Dalby og gik begge ud for at malke. Derefter gik hun efter befaling af Mons Andersen ud for at lede efter Esper Hendrichsen. Hun fik at vide, at der var fundet blod ved en ellebusk og man mente at Esper Jyde havde skåret sig i hjel der. Da hun kom derhen så hun blod to steder. Hen mod aften blev hun blev af Mons Andersen bedt om, sammen med Karen og fæpogen Lorentz, at gå til Birte Finde. Hun havde ikke se Esper Jyde og ikke hørt noget om hvor han kunne have blevet af.

Karen Hans Nielsen i Rø sogn fortalte at hun havde set de to tjenestepiger og fædrengen ved Birte Findes hus på Rasmus Jørgensens gårds grund i Rø sogn om aftenen lige før det var ved at blive mørkt.

Hans Hjort oplyste at Hans Olsen og Mons Andersen havde bragt deres sag på landstinget den 8. september og måtte derfor lade videre afhøring ligge til landstingets afgørelse.

Amtsskriverens fuldmægtig havde stævnet Aida Truesdatter i Rutsker for begået lejermål. Aida var ikke mødt.

Fuldmægtigen havde endvidere stævnet Claus Kofod Madsen, som tjener hos Lars Jensen for begået lejermål med Birte, som også er stævnet til tinget. Desuden var Karen Albertsdatter  stævnet for lejermål. Og i Rø sogn var Kirsten Espersdatter stævnet for lejermål. Ingen af de indstævnede var mødt på tinget.

17. september 1700

Pag. 169a

For retten kom Mads Kofoed Pouelsen af Svaneke og lod læse et pantebrev på 359 sld. udgivet af trompeter Hans larsen af Klemensker.

Byfogeden i Svaneke Anders Pedersen Fyn stævnede major Casper Hendrick Westerwalt til Simblegaard til indfrielse af en obligation og pantebrev på 146 sdl. udgivet til amtsskriveren, dat. 6. november 1697. Obligationen var transporteret til Anders Pedersen den 1. juni 1700.  Ud over obligationens pålydende forlangtes renter. Majoren var ikke mødt.

Hans Pedersen  læste et pantebrev på 80 sdl. udgivet til ham af Mons Hansen i Rø sogn, der havde sat den 13. gård kaldet Dalby i Rø sogn. Mons Hansen vedstod i alle måder dette pantebrev.

Sagen mod Hans Olsen og Mons Andersen genoptages. Herredsfogeden ville have de otte sandemænd med Wefst Pedersen som formand til snart at afgive deres dom. Hans Olsen og Mons Andersen havde ageret sagen på Landstinget og fået medhold i deres krav om afhøring af vidner. De anmodede om, at dette blev taget til efterretning. de havde ikke fået landstingets dom fra den 15. september beskrevet, men det ville de have inden næste ting, hvor de formodede at afhøre deres vidner. Wefst Pedersen mente, at landstingets afgørelse måtte fristille sandemændene i sagen og at de herefter kunne fratræde sagen. Hans Hjort bad denne indgivne slutning at blive beskrevet.

Jens Madsen fra Rønne stævnede kaptajn Westerwalt, men mødte ikke selv.

Hans Hjort ville høre om dem på sidste ting indstævnte lejermålssager kunne føres ved det, at sagens parter var mødte. Men ingen var mødte og sagen kunne derfor uden videre optages til doms.

Otte mands afsigelsesdom (pag. 170b) vedr. Esper Hendrichsens drabssag. De afslå heri at tage stilling til sigtelsen  mod Hans Olsen og Mons Andersen, da der ikke findes afgørende beviser på drabet og at der ikke blev fundet et lig. Ved besigtigelsen den 9. august så de intet der kunne indikere et drab og den huen som blev fundet ved stranden tilhørte ikke Esper Hendrichsen.  I flg. lovens 1. bog 16 kap. 8 art skal der afgives en dom inden 6 uger og hvis dette skulle holdes skulle de afgive denne dom, som afslår at afgive nogen dom, men overlader det til herredsfogeden af dømme selv.

24. september 1700

Pag. 171a

Amtsskriverens fuldmægtig havde appelleret ottemændenes afgørelse om ikke t dømme i drabssagen og han ville derfor lade sagen stille i bero til efter den 6. oktober, hvor landsdommeren havde afgivet sin kendelse.

Dom afsagt mellem major Casper Hendrick Westerwalt og byfoged Anders Pedersen Fyn. Endvidere blev der afsagt domme i lejermålssagerne.

Anders Gregersen i Klemensker stævnede Peder Jacobsen degn for skadesgæld efter at degnens kvæg havde ødelagt Gregersens korn. Anders Beck og Niels Jørgensen havde vurderet havreageren til 4 tønder land, men de kunne ikke med bestemthed vidne at det var degnens kvæg, der havde været inde og ødelægge kornet.. Der skulle føres flere vidner på næste ting.

Peder Jacobsen i Klemensker stævnede Anders Gregersen for at høre hvilken hjemmel han havde i at drive sig kvæg igennem degnens gadeled ad fællesmarken, samt at Anders Gregersen havde lade et par svin gå, hvor de ville og som havde gjort skade på hans rug. Han ville på næste ting føre vidner på, at der var sket skade på 1½ skæppe byg i året 98. Anders Gregersen mente ikke at degnen havde eneret på gadeleddet og at han skam havde betalt skaden for 3 år siden.

Laurids Madsen af Klemensker stævnede Mickel Larsen som var hos sin svoger Anders Hansen, Kyrsegaard i Klemensker, for en “kaarde”, som han havde sat i pant for 1 sdl. Laurids Madsen havde betalt sin gæld, men ikke fået sin kårde tilbage. Mickel Larsen var ikke mødt.

DOM (pag. 172a)  mellem byfoged Anders Pedersen Fyn og major Casper Hendrich Westerwalt til Simblegaard i Klemensker ang. en obligation på 146 sdl. Da majoren ikke mødte afsagde herredsfogeden dom over majoren, der pålagde ham at betale tillige med renter og sagsomkostninger.

Dom i lejermålessagen Aida Truesdatter af Rutsker 12 lod sølv eller 6 rd. penge inden 15 dage. Hvis hun ikke kunne betale skulle hun straffes på kroppen med fængsel.

Ligeledes dom over Claus Kofod Madsen af Klemensker for lejermål med et kvindemenneske ved navn Birte. “4 lod sølv eller 12 rigsdaler inden 15 dage.

Dom over et kvindemenneske ved navn Birgete i Klemensker for lejermål med Claus Kofoed Madsen.

Dom over Karen Albertsdatter af Klemensker for lejermål

Dom over Kierstene Espersdatter af Rø sogn for lejermål.

1. oktober 1700

pag. 172b

Michel Lauridsen i Klemensker mødte i sagen hvor han blev beskyldt for at have taget en kårde i pant for 1 sdl. af Laurids Madsen. Michel Lauridsen ville næste gang bevise, at han havde leveret kårde tilbage til Laurids Madsen.

Ellers ingen sager at behandle.

8. oktober 1700

pag. 172b

Laurids Andersen i Klemensker stævnede Karen sal. Hans Andersen boende på den 63. gård i Klemensker “til fire mands opkrævelse”, dvs syn og vurdering af hus, bygning og skov for at se hvilke forsømmelse, der var sket og hvad dette kunne vurderes til i penge. Karen Monsdatter var mødt og erkendte sig lovligt stævnet.

15. oktober 1700

Pag. 173a

Læst kongelig plakat om Told-konsumptionen.

Amtsskriveren ved sin fuldmægtig Hans Hjort mødte i sagen mod Hans oLsen Skov og Mons Andersen. Fuldmægtigen stævnede Peder Espersen i Rø sogn, som af landsdommer Mathias Rash den 6. oktober blev valgt som formand  i drabssagen, samt de andre syv sandemænd. Den tidligere formand Wfst Pedersen afgav alle dokumenter til den nye formand og de syv sandemænd, der er gengangere fra sidste otte mands sandemænd. Der var syv dokumenter samt tingsvidner fra herredstinget den 13., 20., og 27. august, Den 3., 10., 17. og 24. september og landstingsvidnet den 15. september. De syv lovede at efterkomme landsdommerens dom og afgive deres toug, så snart at de fik en formand, der kunne efterfølge Wefst Pedersen. Hans Hjort protesterede mod valget af Peder Espersen fra Rø sogn (sandsynligvis fordi han troede, at de sagsøgte kunne have en fordel af en “indensognsk” formand) Herredsfogeden Eskild Nielsen ville ikke modsige landsdommerens valgt og befaling.

Jens Madsen af Rønne stævnede Steffen Nielsen i Rø sogn for gæld.

Formand Anders Hansen på Skindermyre gård i Klemensker og hans følgere fremlagde deres syn af 63. gårds huse og skov.

Lars Madsen af Klemensker havde nu på to af hinanden følgende tingmøder modsagt Michel Larsen påstand om at han havde betalt. Madsen var ikke mødt denne gang. Sagen ville nu gå til doms.

Christen Herlufsen af Rutsker kom i retten på sin søn Hans Christensens vegne og stævnede Laurids Thorsen for 10 mark, en skæppe byg, en rød forskjorte (?) 6 mark. Det skyldige var for tjenesteløn. Lars Thorsen var ikke mødt.

4 Mænds syn af den 63. gård i Klemensker den 11. oktober 1700: Stuelængen 17 stolperum. Fra den vestre ende: tre stolperum laahus med et gl. vagt lyngtag på den søndre side og et vagt bregne tag på den nørre side, en gl. vag Riis gavl og en dør – sat til “brøst” 2 sdl.. Næst op til 2 stolperum krubhus med et gl. fiell tille, taget på begge sider er ganske dygtig, og i samme krubhus findes en gl. fielle til tillets opgang og et gammelt vindue – Brøst 3 daler. Et gl. vag og udygtig dør foruden lås og klonke – Brøst 2 mark. Stuen 3 stolperum med 6 gl. vinduer og Kar (?) 1 bænk for bordenden og et panel, også et panel sønden til og en gl. bænk, et panel norden til, som er over to stolpern lang, en gl. Rateglkackel ovn. Endnu fandtes en gl. stykke panel ved stuedøren, Tillet over stuuen finde ganske brøstfældig og forregnet, en gl. stuedør som hænger i jern, Taget på begge sider er med tag og tagredsel ganske vagt, sædeles mod nord er gammelt. Taget sat til brøst 6 daler. Næst op til stuen finden 2 stolperum forstue med et ildsted nord til, 2 halvdøre mod syd, som hænger i jern, der er ved magt, men taget herover er meget vagt og sættes til brøst  2 mark. Næst op til forstuen findes tre stolperum stegers hus med en vag bageovn, en gl. “kiøler” foruden flage, en meget vag dør nord til og en dito sønder til som ikke duer. Norden til er der et kammer med en gl. dør, sat til brøst 2 daler 1 mark. Taget findes ganske vagt på begge sider og duer intet. Dernæst 2 stolperum øst til kaldes en kielder, en kammer med dør for. der er ingen dør mellem kielder og stegeret. taget brøstfældigt på begge sider sat til 2 daler. Dernæst 2 stolperum Herberghus med to døre, den ene med låsfast i jern og en gl. dellegavl. Tag er på begge sider er brøstfældige sat til 3 daler 2 mark.

Den østre længe er 6 stolperum, heraf 2 stolperum herbergshus med to vinduer, 2 halvdøre med en slålås, en liden stue i den nørre ende og to vinduer, en dør i jern – brøst 2 daler 2 mark.

Den søndre længe som er 13 stolperum. I den østre ende 4 stolperum med gammelt lyngtag på begge sider – brøst 3 daler. Dernæst 9 stolperum som blev fremvist af Lars Andersen, som han havde været med til at reparere. her er ingen brøst. I mellem samme længe og ? findes en port der havde en brøst på 1 daler.

Den vestre længe synes at have været på otte stolperum. der findes stolper og bjælker med intet tag. Kan repareres for 2 daler pr. fag – i alt 16 daler.

Skoven består af få elmetræer og nogle små hasseltøj (?). der var intet der kunne bruges til tømmer. Skoven bedømmes til brøst på 20 daler.

Enken Karen Monsdatter og Lars Andersen oplyste på åstedet, at de ikke kunne anke over denne vurdering.

22. oktober 1700

Pag. 175 b

For retten kom Hans Svendsen vester i Rutsker og læste en obligation på 144 sdl. udgivet af Peder Andersen i Rutsker.

Lars Thorsen af Rutsker havde meddelt, at han ikke kunne møde i sagen om manglende betaling af tjenesteløn. Han ville møde på næste ting.

Herredsfogeden lod sagen mellem Lars Madsen og Michel Larsen til  doms.

29. oktober 1700

Pag. 175b

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort – i sagen mellem Karen afg. Esper Hendrichsen Jyde contra Hans Olsen og Mons Andersen i Rø sogn – havde fået landsdommerens afgørelse om, at der skulle vælges en anden upartisk dannemand til formand i stedet for Peder Espersen. Herredsfogeden valgte derfor Hans Mortensen fra Klemensker sogn som formand og bød, at han skulle møde på tinget den 5. november. De otte sandemand skulle møde på næste ting og gøre sig umage for at finde Esper Hendrichsens banemand.

Laurids Torsen af Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og Hans Christensen. Hans Christensen ville svare på Lars Torsens indlæg på næste ting.

DOM (pag. 176a) Laurids Madsen i Klemensker havde stævnet Michel Lauridsen for en kårde, som lå i pant for 1 sdl. Laurids Madsen havde betalt den ene slettedaler og havde sin kårde igen, men at den ikke var i samme stand som før. Herredsfogeden kunne ikke tage stilling til sagen, da der ikke var bevist nogen forringelse af kården.

5. november 1700

Pag. 176b

Hans Mortensen fra Klemensker var mødt som formand for de otte mænd, der skulle dømme i mordsagen fra Rø. De syv andre var Peder Monsen og Anders Hansen af Klemensker, og fra Rutsker Thor Pedersen og af Olsker Mons Olsen og fra Rø sogn Hendrich Albertsen. Formanden modtog samtlige dokumenter og tingsvidner og det blev besluttet, at Hans Hjort om otte dage skulle indkalde samtlige vidner på åstedet i Rø sogn. Hans Mortensen modtog otte dokumenter og tingsvidnerne i sagen, således at han og de syv andre kunne forberede sig til mødet med vidnerne på åstedet.

[Hans Mortensen var gårdmand på 48 sg. Tornegaard]

Jens Svendsen af Klemensker stævnede amtsskriver Schor, samt vidnerne Johan Absalon og Johan Bendixsen begge fra Rønne. Johan Absalon udtalte sig som den der “bestrid” restancernes inddrivelse i Nørre og Østre herreder for 1658, 1659 og 1660. Han mente ikke at huske andet end at den 51, gård i Klemensker skulle betale et læs hø til amtsskriveren. Øvrige restancer burde kunne findes i skatkammerets regnskaber. Johan Bendixsen arbejdede for sal. Hans Christensen, som var ridefoged for Bornholm fra 1674 og Johan Bendixsen indkrævede skatter for 74, 75, 76, 77 og 78. Og så vidt han huskede var det kun et læs hø, som han måtte pante for i de år. Han henviste til jordebogen, som måtte vise eventuelle andre restancer end de årlige to læs hø. De 2 dalers ægtepenge mente Jens Svendsen at være fri for efter kommissionens beslutning af 1691.

Hans Hjort stævnede for amtsskriveren Marie Esper Jensens med hendes lavværge til otte mands “opkrævelse” på den 28. gård i Klemensker. Ønsket var at få vurderet gård for at se om der var værdier til betalingen af restancerne. Formand blev Peder Monsen i Riisby.

19. november 1700

Pag. 178a

De otte mænds vurdering af den 28. gård blev afgivet og skal senere indskrives i tingbogen.

Formanden Hans Mortensen af Klemensker afgav deres forretningen på det formodede åsted ved den 13. gård Dalby i Rø sogn. Den skal senere indføjes. Hans Mortensen afhørte derefter de 7 “granskningsmænd”, der havde været på stedet den 1. august. De havde ledt efter Esper Hendrichsen Jyde i humlehaven og kålhaven. Peder Hansen gik over kålhavegærdet og ledte der, samt i “kullerne og stellerne” (?) ved Dalby. Alle – dvs Jørgen Rasmussen, Karen Michelsdatter, Hans Svendsen, Anders Hoby, Ellen Svensdatter alle fra Rø og Laurids Hansen fra Østerlars sogn – var blevet afhørt på landstinget. Deres udsagn bekræftede de på åstedet den 13. november og de havde intet mere at tilføje. Karen Olufdatter afgangne Esper Hendrichsen Jyde vedstod sit klagemål til amtmand Woldemar Reedz og tilbød endvidere at afgive sin ed. Hun gentog sin anklage mod Hans Olsen og Mons Andersen, da det var dem der havde hentet hendes mand i huset, selvom han var svag, hvorefter hun ikke siden havde set ham.

Hans Olsen og Mons Andersen modsagde Karen Olufsdatters beskyldning og bad om at måtte afgive ed på, at de aldrig havde rørt Esper Hendrich Jyde med “hånd, eller noget gevær eller hvad navn det være kan”. Amtsskriverens fuldmægtig fremlagde sit skriftlige indlæg fra den 5. november 1700, samt de to domme fra øster herreds ting dateret 20. jni 1698 og den andet fra samme ting den 27. juni 1698. Alle tre dokumenter blev overdraget formanden Hans Mortensen.

Formanden og hans følge ville have alt, der havde betydning for sagen, oplyst på næste ting om 8te dage. Herefter ville de afgive dom.

Hans Olsen og Mons Andersen ville have alt beskrevet, samt de ønskede at stille Karen Esper Hendrichsen nogle spørgsmål. Karen ville forlade retten uden at svare på spørgsmål. Derfor agtede Hans Olsen at stævne hende til spørgsmål. Hans Hjort ville svare på Karens vegne og ville ikke acceptere at de anklagede “prolongerede” mere i sagen, da den allerede havde varet alt for længe. Tidligere formænd Wefst Pedersen og Peder Espersen havde behandlet sagen og nu var den tredje formand i gang med undersøgelserne. Sagen kunne ikke længere udskydes.

Laurids Hansen af Rønne på Anders Jacobsens vegne stævnede Lars Rasmussen, som boede på den 12. gård i Klemensker for 2 stude, som han havde sat i pant til Anders Jacobsen. Sagen drejede sig om at Anders Jacosen ville have studene for de penge som Lars Rasmussen.  Han forsøgte at få første prioritet i studene nu hvor amtsskriveren havde gjort krav på de restancer som tilhørte kongen. Lars Rasmussen mente at han havde tilbudt de to stude for 16 daler, men at Anders Jacobsen ville have de 17 daler i stedet for.

Hans Christensen aflagde sin skriftlige redegørelse mod Lars Torsen. Lars Torsen påstod at han havde lejet Hans Christensen fra den helligste tid (Påske?) til årsdagen, men at Hans Christensen ikke havde opfyldt dette på grund af skab (+) på sine hænder. Han havde forsømt 6 uger af sin tjeneste og derfor burde have aflagt regning herfor. Herredsfogeden ville have vished for påstandene før end han afgav dom i sagen.

Otte sandemænds kendelse (pag. 180b) ved formand Hans Mortensen. Da der var skiftet formand to gange blev det besluttet at alle vidner mødte den nye formand og de øvrige 7 mand på åstedet for at gennemgå vidnesbyrdene. De første der blev afhørt var de otte synsmænd, der den 1. august synede det blod, der fandtes ved en ellebusk ved Dalby gaard. En af synsmændenen havde målt 58 skridt fra gårdens østre længe – stuelængens inderste hjørne. Karen Esper Jydes hustru fortalte at årsagen til, at hun forlod sin mand, Hans Olsen, Mons Andersen og Jørgen Rasmussen den 30. juli, da de gik fra deres hus var, at Ellen Peder Rasmussen havde bedt hende hjælpe hende med at få sin ko til vandet. Jørgen Rasmussen havde forladt følget senere end hende og taget til 16. gård. Da Karen så senere kom til Dalby, så hun Hans Olsen ride bort. Hun var kommet ind i stuen, hvor Mons Andersen sad. Mons Andersen fortalte, at sidst han havde set Esper, var da han stod omme ved stuelængens vestre gavl. Karen havde så gået ud for at lede efter ham.

Laurids Hansen fra Østerlars sogn havde tidligere vidnet og han gentog sit vidnesbyrd. Han havde set Esper Hendrichsen ved stuelængen, hvorefter han havde sat sig ned ved lolængens portstolpe og ligesom nikkede med hovedet, hvorfor han var gået til den østre ladelænge at sat sig ned igen og nikkede med hovedet. Gik så østen om Dalbygården ned i Ellet. Umiddelbart efter havde han set Karen komme gående til Dalbygården. De to tjenestepiger havde også set Esper Hendrichsen sætte sig ned et par gange indtil han var gået mod ellet. Dette vidnesudsagn var ekstraordinært og ikke tidligere forklaret i retten. For at de to tjenestepigers udsagn skulle være vidnesfast, attesterede præsten Chr. Lind, at de to  piger havde været til alters den 17. oktober.

Otte mands taxering (pag. 181b) af den 28. selvejergård i Klemensker: Stuelængen fra den vestre ende  Stuelænge 3 bont (?) med godt nyt tømmer og lyngtag på begge sider sat til tre daler og to døre sat for 8 sk. Stuen er to stolperum med vagt tille og to vinduer, en gammel stuedør som hænger i jern, et stykke panel for bordenden, I stuen findes et kammer med dør, og en tegl kakkelovn, sat til 3 daler. Næst op til stuen et stolperum en forstue med et fyrsted som har en flage over, en stuedør i jern sat til 3 mark. 6 stolperum i samme længe til laahus med to døre og lyngtag for 3 daler.  Fire bundt (?) ny tømmer foruden tag sat for 4 daler.

Sædesjord til rug og byg øst for gården 3 td. 3 daler, samt jord syd for gården 3 td land 1½ skp. ved gildeshuset 1 daler 2 mark. Vest for gården to td. land 2 daler. Damløkken 6 sk. land 1 daler 12 sk. Havrejord: Øst for gården og nord for vejen 3 td.l 3 daler. Syd for vejen op til udgærdet to td.l – 2 daler. Endnu to td.l. 2 daler. En løkke øst for gården 3 td.l. 3 daler. Vest for gården som kaldes Asper ager 3 td. l. 3 daler. Endnu næst op til, sønder og østen for 4 td. er 4 daler. Vest oppe i skoven 4 td.l. kaldet husengen 5 læs 5 daler. Langengen 2 daler. Endnu 2 læs 2 daler. Store buskeløkken 2 t.l. er 2 daler. Buskengen 1 læs er 1 daler. Lille engen og halvengen 2 daler. endnu en eng kaldet halvengen 1 daler. Vieengen 1 daler. Røvengen (?) 1 læs 1 daler. Asper engen, torpe- og smedeengen 1 læs 1 daler.

Sum 82 daler 1 mark 4 skilling

Til samme gård findes en lille skov som består af en del små krat. Herligheden til samme gård, det være sig kløvgang, fiskevand, lyng og lyngslet, brønd og kålhave sat til hobe for 8 daler.

26. november 1700

Pag. 182a

Læst kongen patent på kommende højesteretssamlinger. Læst forordning om vocation til Predite (?) embedet.

Læst forordning om nye stempler til stempelpapir.

Laurids Hansen af Rønne på Anders Jacobsens vegne afgav sit skriftlige indlæg i sagen mod Laurids Rasmussen i Klemensker. Laurids Hansen fremlagde en attest på, at han for Laurids Rasmussen havde betalt 33 rd til Amtsskriveren. Laurids Rasmussen beklagede at han ikke kunne fremlægge regnskab, men lovede at svare skriftligt på næste ting.

Formanden Hans Mortensen og de syv andre sandemænd i mordsagen fremførte ønske om at afslutte sagen. Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort på enken Karen Olsdatter afg. Esper Hendrich Jyde. Laurids Hansen (Ridder?) fra Østerlars foregav at han om otte dage ville fremlægge et skriftlig redegørelse om mordsagen. Hans Hjort havde intet ekstra at tilføje og ville have at de otte sandemænd afgav deres dom. Hans Olsen og Mons Andersen ville om otte dage indgive nyt materiale ikke mindst på de to dokumenter der vedrører Laurids Hansen Ridder. Det var nogle synsforretninger fra 26. juni 1698 og 18. juli 1698, som blev inddraget i sagen den 13. november. Formanden Hans Mortensen pålagde de øvrige sandemænd om at møde på tinget om otte dage.

Laurids Torsen aflagde en skriftlige redegørelse. Christen Herlufsen svarede på sin søn Hans Christensens vegne, at Laurids Torsens redegørelse  førte intet bevis på sine påstande. Han ville nu have dom i sagen. Herredsfogeden ville afgive dom.

3. december 1700

Pag. 183a

Sandemændene mødte i drabssagen. Jens Ibsen og Boel Hans Pedersen mødte i retten og vedstod det de tidligere har sagt. Laurids Hansen fra Østerlars mødte og fremlagde landstingsdommen af 26. april 1699, som frikender ham for hjemtingsdommen den 28. juli 1698, som dømte ham til at være en løgner. En sag mellem ham og Jep Hansen og hans søn Hans Ibsen. I den anden sag mellem Laurids Hansen og den hæderlige mand Jørgen Sode vedr. den 14 ødestel op til Østerlars kirkes præstegård og den 18 frivornedgård, ville han oplyse at der i sagen var indgået et forlig. De otte sandemand ville optage sagen til dom på næste ting.

Hans Olsen og Mons Andersen fremlagde deres skriftlige indlæg, som blev imødegået af Hans Hjort. Hovedpåstanden var, at Karen Olsdatter ikke stod til troende. De otte sandemænd ville afgive dommen på næste ting.

10. december 1700

Pag. 184a

Jep Kiøller fra Rø læste et afkald og kvittering udgivet af Esper Madsen og Giertrud Nielsdatter for modtagelse af hendes fædrene arv, som havde stået i den 2. gård i Rø sogn.

Formanden Hans Mortensen og hans medfølgende sandemænd i drabssagen. Jørgen Rasmussen mødte og vedgik alt, hvad han tidligere havde vidnet. En række andre vidner mødte og vedgik deres vidnesbyrd, som de tidligere havde afgivet.

I følge vidnerne og i særdeleshed Jens Ibsens vidneforklaring dømte sandemændene at hverken hans Olsen, Mons Andersen og nogen anden havde slået Esber Hendirchsen Jyde ihjel, men at han havde været sin egen banemand. Esper Hendrichsens tyveri af kornet synes ikke at have været motiv til et drab og selv om blodet, der var fundet 58 skridt fra Mons Andersens gård, var dette ikke bevis på at han havde været drabsmanden. [Muligheden at Esper Hendrichsen havde kastet sig i havet, synes ikke at være nævnt i sandemændenens kendelse] Både amtsskriveren og de to sigtede udbad sig sagen beskrevet med de fuldstændige vidneafhøringer, som opremses i sagen.

Esper Hansen fra Klemensker stævnede Peder Jørgensen for at tage et føl. Peder Jørgensen var ikke mødt.

Peder Hansen og Peder Andersen fra Klemensker stævnede deres myndlingers moder Marie Esper Jensen ang. deres arveparter. Myndlingene var Lars Espersen, Calrine (?) Espersdatter og Marta Espersdatter. De forlagte originale skiftebrev blev forelagt efter hendes sal. mand Esper Jensen. Marie mødte og erkendte sig lovligt stævnet. Hun ville svare på næste ting.

Wefst Pedersen i Olsker efterlyste en brunrød stud, samt en brunrød tyrekalv. De var mærket med en lille ?

17. december 1700

pag. 186a

Marie Esper Jensen mødte, men havde ikke sit skiftebrev med. Det ville hun have med på næste ting.

Peder Jørgensen lovede at svare skriftligt på næste ting på anklagen om at have taget et føl fra Esper Hansen i Klemensker.

Dom (pag. 186a) afsagt imellem Laurids Torsen og Hans Christensen. Herredsfogeden kunne ikke se beviser for at han havde ret til at at inddrage Hans Christensens tjenesteløn. Han havde ikke ført vidner, der kunne bekræfte, at tjenestedrengen havde været syg i fem uger, hvorfor han måtte leje en arbejdsmand til arbejdet i stedet for. Laurids Torsen skulle betale lønnen 5 sdl. 3 mark inden 15 dage.

7. januar 1701

Pag.186b

Amtsskriver Hans Hnerik Schor stævnede den 28. selvejergårds beboer i Klemensker Esber Jensens enke, ved navn Marie Esper Jensens, til ejendomsdom. Nærmere på næste ting. Marie var mødt sammen med sin lavværge.

Endvidere stævnedes den 1. vornedgaards beboer i Klemensker Laurs Jensen for restancen, som han skyldte for den 33. selvejergård, hvor han tidligere havde boet.

Marie Esper Jensen forelagde en skriftlig redegørelse vedr. skftebrevet efter hendes afdøde mand i 1697.

Peder Hansen lovede at levere en skriftlig redegørelse på næste ting på vegne af sine myndlige.

14. januar 1701

Pag. 187a

Anders Lauridsen i Olsker lod læse et pantebrev på 100 sdl. udgivet af Mons Jensen i Olsker mod pant i den 34. ejendom i Olsker.

Peder Andersen og Peder Hansen fra Klemensker afgav deres skriftlige indlæg mod Marie sal. Esper Jensen. Hverken Marie eller hendes lavværge var mødt. Sagen optages til doms.

Esper Hansen af Klemensker og Peder Jørgensen  fra Klemensker mødte og erklærede at de havde indgået forlig og at de nu kunne give hinanden hånden derpå. Sagen skulle hermed være som død og magtesløs.

28. januar 1701

Pag. 187a

På grund af vejret kom kun de to stokkemænd fra Rutsker og en fra Olsker. Ingen andre kunne tilforordnes i deres sted. Da klokken var to, aflystes tinget.

4. februar 1701

Pag. 187a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort førte tiltalen mod Laurids Jensen på den 1. vornedgaard i Klemensker for restancer for årene 1692-97 da han boede på den 33. gård. Da han ikke var mødt, blev han dømt til straks at betale de skyldige 9 rd 4 sk. til amtsskriveren samt omkostningerne inden 15 dage.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Esper Jensen på den 28. gård i Klemensker for en jordebogsrestance på 45 rd  til 1 maj 1700.

Dom (pag. 187b) afsagt mellem Peder Hansen og Peder Andersen i Klemensker og Marie Esper Jensen. Peder Hansen og Peder Andersen førte sagen på deres myndlinges vegne, som er Lauritz Espersen, Arrine Espersdatter og Grete Espersdatter, der havde del i 28. gårds pantepenge efter deres sal. far Esper Jensen. Laurids Espersen tildømmes af have tillagt 5 daler 2 mark 8 sk. og hver af pigerne 2 daler 3 mark 4 sk. samt renter fra 1697.

12. februar 1701

Pag. 188a

Hans Hjort på amtsskriverens vegne fremførte tiltalen mod den 28. gård Esper Jensens enke i Klemensker for jordebogsrestance til 1700 – smør-rug, havre, gaas, høns, læs ved og læs hø i alt 14 rd. 11 3/3 skilling. Hans Hjort ville have betaling nu eller “opspørges efter loven”. Sagen gik til doms.

Pouell Kofod af Rønne stævnede Jep Jørgensen i Rutsker for 2 sdl. efter skiftet efter afg. sal. Karen Willem Claus i Rønne. Beløbet var tillagt Pouell Kofods hustru. Der var betalt 1 sdl. og nu fordrede Pouell Kofods de resterende 2 sdl. Jep Jørgensen var ikke mødt.

Arkelimester Peder Mikkelsen lod læse en ordre fra landsdommer Ancher Müller, i amtmand Reedses fraværelse, om at gå i rette på vegne af Niels Nielsen i Olsker mod hans stedmoder Kirstine sal. Niels Nielsen. Peder Mikkelsen havde stævnet Kirstine sal. Niels Nielsen på den 4. gård i Olsker og hendes lavværge Wefst Pedersen til otte mands opkrævelse, således at arvingerne kunne vide, hvad der tilkom dem i arv og hvem der har adgang (rettighed) til at overtage gården. Indkaldt var også den salige børns værger: Hans Svendsen i Rutsker og morbroderen Samsing Samsingsen i Aakirkeby. Kirstine sal. Niels Nielsen den ældre var gravid og endnu en arving efter Niels Nielsen var på vej. Wefst Pedersen mente, at der ikke kunne vælges mænd til denne forretning førend barnet var født. Det var vigtigt at vide om det blev en dreng eller pige alt efter 5 bog 2 kapitel 12 artikel. Kirstine klagede over sin stedsøn Niels Nielsen – det var pengespilde. Endvidere mente hun at de 23 slettedaler, som hendes mands udfart kostede, skulle betales af boet. Enken påberåbte sig retten til at sidde i uskiftet bo indtil hun havde født. I skiftet havde der ikke været tvivl om, at det var den afdøde, der var barnefader. Enken Kirsten sal. Niels Nielsen ville også søge amtmanden om en anden fuldmægtig ende Wefst Pedersen, som hun mente var en gammel mand og tunghørende. Der var mange ting som Wefst ikke forstår. Herredsfogeden kunne ikke frasige enkens lavværge Wefst Pedersen sin opgave. Herredsfogeden var klar over, at der ikke kunne foretages rigtig arv før end man vidste om den frugtsommelige enke ville føde en søn eller datter. Begge parter udbad sig et tingsvidne.

18. februar 1701

Pag. 189b

om afsagt mellem amtsskriveren og Marie sal. Esper Jensen i Klemensker. Bliver indskrevet senere.

Anders Monsen fra Klemensker mødte på vegne af sal. Laurids Ibsens enke [Valborg i flg. skifte af 2/12 1700] og hans myndling Jep Larsen. Anders Monsen stævnede korporal Esper Ibsen af Nyker sogn. Endvidere stævnedes Hans Ibsen i Rø for arven til myndlingen Kirstine Lauridsdatter, samt Peder Ibsen i Olsker for arven til myndlingen Anne Marie Larsdatter. Arvesagerne krævede at den 27. gård i Olsker skal vurderes i penge og samtlige dokumenter og breve skal efterses på åstedet, således at værdierne kunne deles mellem enken og de implicerede arvinger. De otte uvildige dannermænd valgtes og som blev tilsagt at møde på den 27. gård i Olsker den 23. februar. Foruden at vurdere gårdens go tilliggende (inkl. vandmøllen) værdi skulle disse otte også beslutte, hvem der var nærmest til at indfri gården.

DOM (pag. 190b) amtsskriveren havde stævnet Marie sal. Esper Jensen på den 28. selvejergård i Klemensker for restance på i alt 59 rb 4 mark 2½ skilling. Amtsskriveren havde lovbudt gården til slægt og byrd og havde nu krævet, at gården overgår til kongens ejendom. Herredsfogeden fulgte amtsskriverens påstand og gården overgår til kongens evige ejendom. Hvis ikke restancerne og sagens omkostninger kunne blive dækket af værdierne, så må Enken betale af ud af sin egne midler.

4. marts 1701

Pag. 190b

Peder Mikkelsen lod læse landsdommer Anker Müllers – på amtmandens vegne – ordre til, at han skulle være fuldmægtig for arvingerne efter den 27. gård i Olsker i sagen mod Valborg Monsdatter. I dette ærinde havde han indstævnet en række arvinger.

Jacob Pedersen fra Olsker fortalte, at Laurids Ibsen lå syg ca. tre uger før han døde. Fra hans sygeleje havde han hørt at Laurids brødre Hans og Peder Ibsen havde spurgt om Laurids havde fremmede midler stående i gården eller om han selv havde betalt af egne midler, da han købte gården. Laurids havde sagt, at det udelukkende var egne midler, han havde brugt, på nær 45 sld. som han havde lånt af Mons Monsen “på Mure” i Klemensker. Laurids havde sat 30 rigsdaler i Specie [Speciedaler, der var lig 2 rd.] i pant. Endvidere havde Laurids bedt sine brødre om ikke at inddrage et engstykke, der lå op til gårdens kær mellem den 27. gård og Henning Kjøllers gårds grund. Det var en gammel aftale, som han havde lovet deres far Jep Monsen. [hvorfor ?]

Jens Pedersen af Rø sogn bekræftede Jacob Pedersens vidnesbyrd. Lavværgen spurgte til Laurids Ibsens sygdom, hvilket vidnerne måtte erkende, at han havde været så syg, at han ikke kunne stå ud af sengen og at han havde ligget syg i lang tid. Vidnerne bekræftede at det havde været tidligt på en søndag formiddag, at de havde hørt Laurids berette om dette til sine brødre, men at de havde hørt det fra Laurids flere gange tidligere. Laurids hustru havde de ikke se. Om hun var i kirken eller ej, vidste de ikke. Jens Pedersen var blevet bedt om at komme tidlige søndag morgen både af Laurids og hans hustru. For hans umage, skulle han få en skæppe korn. Vidnerne blev spurgt om de ikke tidligere, da Laurids var frisk, havde hørt ham sige, at han havde fået så mange penge af sin hustrus fader Mons Monsen, at han kunne udfri sine brødres midler i gården og overtage den som fri ejendom? Jens Pedersen havde intet at svare på dette spørgsmål, men Jacob Pedersen kunne bekræfte, at han havde hørt om svigerfaderen Mons Monsens penge, men at de ikke oversteg de 45 sdr. Jacob Pedersen fortalte at han var blevet opsøgt af Anders Monsen og Mikkel Monsen om han var blevet stævnet, hvorefter han bekræftede og at han havde fortalt dem, at han kun ville svare sandhed!. Begge parter udbad sig et tingsvidne på afhøringerne.

Villum Jacobsen af Rønne stævnede Stefen Nielsen i Rø sogn for 2 sko a 28 sk. er 3 mark 8 sk. og bly for 14 sk.  Desuden havde Villum Jacobsen stævnet Gotfrid Nielsen, som boede på Hans Ibsens grund i Rø sogn for 1 sld. for en “Seys” som han havde fået.

18. marts 1701

Pag. 191b

Læst kgl. forordning om pas-sedlerne ved toldstederne, dat. 31. dec. 1700.

Læst kgl. forordning om en bondes dødsbo og om hvor meget gæld, der skal udredes før det må overtages af andre. Dat 15. jan. 1701 (?)

Jens Espersen på egne og søster og myndling Anike Espersdatter, Laurs Pedersen på sin myndling Martha Espersdatter begge af Klemensker stævnede Marie sal. Esper Jensen for 5 sld. 2 mk 8 sk.. De nævnte penge var pantepenge, der stod i den 28. gård. Lars Pedersen på sin myndling Marite Espersdatter krævede 2 daler 3 mk 4 sk. Det frygtes desuden at enken havde forsømt at betale skat og at myndlingene skulle lide skade.  Arvingerne burde være sikret alt efter skiftebrevets indhold fra 10. februar 1697.

Formanden for den 27. gård i Olsker Hans Svendsen  blev pålagt at underrette enken Valborg Monsdatter, såvel som de umyndiges værger, at de skulle fremlægge alle betydende dokumenter og breve i sagen inden næste tingdag. Anders Monsen, som var sin søster Valborg sal. Laurids Jensens værge, fremlagde en kontrakt, som han mente var adkomst nok til den omtalte 27. gård i Olsker. Peder Mikkelsen bad om en kopi af omtalte kontrakt. Enkens værge mente at enken havde lovig adgang til gård og dens mølle.

Jens Madsen af Rønne stævnede kaptajn Westerwalt på Simlegaard for pantebrevsgæld på 56 sdl. Kaptajnen var ikke mødt.

Tingbud Jens Hansen i Klemensker efterlyste fire lam, der var blevet væk fra flokken.

Dom (pag. 193b) afsagt mellem Stefen Nielsen i Rø sogn og Willem Jacobsen i Rønne. Stefen Nielsen skyldt for to “shoe glas” og for bly og for stævningspenge for i alt 4 mark 14 sk. Da han ikke var mødt på tinget dømte herredsfogeden ham umiddelbart til at betale. Willem Jacobsen havde desuden stævnet Gotfried Nielsen for gæld på 1 daler. Hvilken sum han blev dømt til at betale + sagens omkostninger.

1. april 1701

Pag. 193b

Marie Esper Jensen af Klemensker mødte og erklærede, at hun til næste ting ville føre vidner mod sin søn Jens Espersen vedr. den 28. gård i Klemensker.

Laurids Andersen af Klemensker stævnede Karen Hans Andersen på den 63. gård. Laurids Andersen fremførte sit skriftlige indlæg i sagen. Wefst Pedersen på Lau Anders vegne fremlagde landstingsdom fra 23. februar 1701 der fastslog gården brøst, såvel som om på rugsæden. En firemandsforretning fra 8. oktober 1700 viste skovens tilstand. laurids Andersen fremlagde en kvittering fra ritmester Rasmus xxx på Kannikegård i Bodilsker af dato 15. juli 1700, der bevist at han havde betalt skatten for gården for året 1699. Han fremlagde tillige en “venlig forening” med enken Karen Monsdatter fra den 14. maj 1700. Karen sal. Hans Andersen var ikke mødt.

Jens Madsen Trelborg af Rønne meddelte at Westerwalt havde tilbudt ham kompensation for de skyldige 56 sdr., som han skyldte. Han havde til Jens Madsen tilbudt jord i Rønne bys frihed. (?)

Peder Mikkelsen ønskede at se skøde eller købebrev på den 27. gård i Olsker som nu enken Valborg Ibs var i besiddelse af og som var afdøde Jep Monsens jordegods. Han havde også været ejer af den 23 (?) gård i Rø sogn. Laurids Ibsen havde beboet den 27. gård. Enken lavværgen Anders Monsen af Klemensker lovede at lægge alt frem på næste ting.

15. april 1701

Pag. 194b

Der var indgået venligt forlig mellem Jens Espersen, som var mødt som sin egen værge, og Lars Pedersen på sin myndlings vegne – alle fra Klemensker – sammen med Marie sal. Esper Jensen. Arvingerne skal have alt det som tilkommer dem og derfor var sagen ophævet.

Peder Mikkelsen på Esper Ipsens og hans broders vegne fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen om den 27. gård i Olsker for de otte mænd. Herredsfogeden måtte indskærpe sagens parter, at de kun skulle afslutte sagen, således at ottemands forretningen på næste ting kaunne afgive dom i sagen. Mikkel Monsen fortalte at enkens værge Anders Monsen havde lovligt forfald, men han ville inden næste ting have indgivet sit svar for de otte mænd.

For retten fremkom Karen Monsdatter sal. Hans Andersen fra Klemensker og svarede mod Laurids Andersen og hans hustru fader Wefst Pedersen. Hun påpegede at hendes lavværge Berild Clausen ikke var stævnet, så han kunne svare for hende. Hun beder om henstand til næste ting. Herredsfogeden pålagde enken, at hun til næste ting ville fremlægge sin mening og svare. Hvis ikke ville sagen umiddelbart gå til doms.

Michel Monsen fra Klemensker lod læse et pantebrev udgivet af Anders Pedersen i Klemensker til Mons Monsen lydende på 35 sdl. 2 mark 7 sk. mod pant i Anders Pedersens 6. gård i Klemensker sogn.

23. april 1701

Pag. 195b

Amtsskriver Hans Henrik Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede Halvor Engelbrethsen i Rutsker, Peder Bugge på Slottes grund og Rasmus Finde i Vang for vold og overlast begået den 8. april mod Anne Hansdatter og hendes gamle bedagede mor Karen sal. Hans Mangelsen. De skulle have røvet og plyndret hendes bo. Hun havde klaget skriftligt herover til amtmand Reedts den 13. april 1701. Som vidner var indkaldt Peder Særbo i Vang og hans hustru Else, som kunne fortælle at Anne Hansdatter var fundet blå og blodig. Endvidere var stævnet Laurids Rasmussen på den 12. gård i Klemensker. Rasmus Finde ønskede at stille kautionsmænd for at blive fri i denne alvorlige anklage. Hans Hjort ønskede at separere de anklagede under afhøringerne.

Hans Hjort afhørte Halvor Engelbrechtsen om hvor han befandt sig da Anne Hansdatters gods blev stjålet. Halvor ønskede først at svare på næste ting om hvor han var den 8. april om aftenen, samt at aflægge ed derpå. Hans Hjort spurgte endvidere om han kunne påstå, at han denne aften og hele natten befandt sig i sit eget hus. Halvor fastholdt ikke at svare. Hans Hjort fortalte, at Halvor Engelbrechtsen havde været til selskab hos David Mortensen i Rutsker. Her havde han modtaget bud fra Peder Bugge. Om han ville fortælle hvad dette bud bestod i. Halvor ville ikke fortælle det.

Peder Bugge blev spurgt, hvor han var den nævnte aften den 8. april. Peder Bugge svarede, at han var hjemme og lå i sin seng. Der lå han til næste morgen. Hans Hjort spurgte ham om han vidste noget om pigen Anne Hansdatter ifareklæder som blev stjålet den 8. april og som blev fundet mellem Vang og Hammershus den 20. april et sted som kaldes for Nøgle Ovnhullet [Bornholms stednavne: side 253 Klippehule nedenfor Finnedalen]. Peder Bugge kendte intet til det.

Dernæst var det Rasmus Finnes tur. Han var ingen andre steder end i sit hus den aften og nat.

Laurids Rasmussen af Klemensker var også i sit eget hus, hvilket han kunne bevise.

Peder Sæbo af Vang fortalte at Anne Hansdatter to eller tre dage efter at hendes gods var blevet stjålet, så kom hun ned til ham en sen aften da han lå i sin seng. Hendes øje var ganske blåt og opsvuldent og den venstre arm og hænder var blodig. Hun fortalte at Rasmus Finne Skomager havde slået hende, da hun var mellem Rasmus Finne og Peder Monsens huse i Vang. Ydermere fortalte Peder Sæbo at i onsdags, som var den 20. april kom Daniel Hansen til ham og sagde, at han ville lede efter sin søster Anne Hansdatters gods. Det var Peder Bugge, der havde sagt til ham, at han skulle lede i Roekulen eller i Nøgleovnshullet. Peder Sæbo havde gået med Daniel Hansen. I nøgleovnshullet fandt de Anne Hansdatters tøj, som lå dels udenfor og dels inden i hullet. En af Peder Andersen småpiger i Vang var kommet for at spørge efter Daniel Hansen, da der var en fremmed mand der ville tale med Daniel om disse klæder.

Daniel Hansen bekræftede at han var gået ned til Peder Sæbo og fået ham med til at lede efter godset den 20. april. Han bekræftede at Peder Bugge havde fortalt ham om mulige findesteder, og at han skam ville have fulgt med på ransagningen, hvis ikke at han var anklaget for tyveriet. Daniel Hansen havde foruden Peder Sæbo, Jørgen Jørgensen og Niels Hansen fra Sandvig med på randsagningen. Sammen fandt de kosterne i Nøgleovnshullet.

Hans Hjort ville fortsætte afhøringerne på næste ting.

Anders Monsen var værge for sin søster Valborg sal. Laurids Ibsen og nu ville han fralægge sig værgemålet for Laurids Ibsens søn, samt fremlægge skiftebrevet efter Kirstine Jep Monsen, samt skiftebrevet efter Laurs Ibsen af dato 2. december 1700. Anders Monsen fremlagde derefter sit skriftlige indlæg til de otte mænd til fordel for enken. Peder Mikkelsen der var fuldmægtig for korporal Esper Ibsen og hans brødre. De otte mand, som var valgt til at syne den 27. gård i Olsker, ville desuden have skiftebrevet efter Kirstine sal. Jep Mons fra den 16. maj 1698. Sagen gik herefter til doms.

Berild Clausen fremlagde Karen Monsdatters skriftlige indlæg. Lars Andersen bad om udskrift heraf og ville svare på næste ting.

6. maj 1701

Pag. 197a

Amtskriverens fuldmægtig hans Hjort havde stævnet Søren Gifuersen af Rutsker, Laurids Andersen, Peder Christensen, Jens Christensen af Rutsker og Peder Andersen af Vang til at vidne i sagen hvad Anne Hansdatter var blevet frastjålet sine ting den 8. april og dernæst blevet slået.

Søren Givertsen fortalte at han den 8. april havde hjælp til at rette sit  udgærde til udmarken. Hjælperne var Laurids Andersen, Peder Christensen, Jens Christensen, Pouel Christensen, Halvor Engelbretsen,  Peder Pedersen, Anders Davidsen, David Mortensen, Peder Hansen Særbo og Mads Madsen. For arbejdet gav han dem en halv tønde øl. Da de sad og drak spurgte Halvor Engelsbrechsen vidnet om de ikke skulle have nogle kvindfolk til deres laug. Søren Givertsen svarede nej, men vidste ikke hvad almuefolk skulle med dem. Halvor Engelbrechtsen derimod sagde jo, at de skulle sende bud efter Hans Mulgesen (?) datter, Anne Hansdatter og Margrete Hansdatter af Vang. Søren Givertsen sendte derefter bud efter dem. de kom i deres lag. Noget efter at de havde tændt lys om aftenen kom Peder Bugges søn Mons Pedersen og bad Halvor Engelbretsen om at komme hjem til sin kvinde, da der lå en Ko i “Meen før imellem Senge-hullet og Bølken” (?). Halvor Engelbretsen tog starks bort, men lovede at komme igen inden en halv time. Han kom ikke. I stedet kom der bud efter en halv time, til Søren Givertsen og hans laugbrødre, at der var begået røveri af Anne Hansdatters gods og midler, sølv og penge. De havde savet og skåret i hendes kiste tre steder før de kunne komme i kisten. Anne Hansdatter beklagede sig og de besluttede at de straks ville ransage samme nat efter tyvekosterne. De ransagede i Vang og hos Halvor Engelbretsen. Han var ikke hjemme og hans kvinde Maren Rasmusdatter ville ikke oplyse hvor han var. Da de fortalte hende, at hun sel havde sendt bud efter ham, da det var om en ko. Da svarede hun “måske”. De ransagede også hos Halvors far Engelbret Gundersen, der boede i et hus næst op til Halvors. Faderen vidste ikke hvor sønnen var. Dagen efter var de atter hos faderen og da fortalte han, at sønnen var kommet en time eller halvanden efter, at de havde været hos ham om aftenen. Sønnen var “våd og skiden” midt på hans ben. Hans hustru vidste intet om, hvor han var.

Laurids Andersen bekræftede hvad Søren Givertsen havde sagt. Peder Christensen ligeledes.

Jens Christensen fortalte, at da de om morgenen var anden gang hos Halvors fader, gik han og Pouel Christensen ind i hans stue, hvor de fandt Halvor liggende i sin faders seng med tøjet på. Han var våd og skiden på begge ben. de spurgte Halvor om Anders Laurids hest var blevet af. Halvor vidste det ikke. Han havde taget hesten, da han skulle tilbage om aftenen. Han havde sluppet heste så snart han var kommet i huset.  Ellers fortalte Jens Christensen de samme som de andre.

Pouel Christensen bekræftede de øvrige vidnesbyrd.

Efter at de intet havde fundet hos Halvor Engelbretsen, så havde de meddelt Halvor at de heller intet havde fundet hos andre. Halvor havde sagt “pine og død det var ærgeligt”

Derefter Karen Hans Mengelsens, der fortalte at det var ved aftenstide, endnu før hun havde tændt lys i “blaamørket” så lå hun i sin seng. Hun hørte at døren til gaden blev stødt op ved “at stenget, som var for døren blev afbrødt” og lå på gulvet. Det var Halvor Engelbretsen, som kom ind til holdt hende fast i sengen, svøbte hendes hoved ind i dynen og holdt hende fast. Hun bad om at få luft. Medens hun lå der, hørte hun en der savede i hendes datters kiste. Halvor som stadig holdt hende fast under dynen sagde “Mach fort du skam faa”. Hun hørte at hjælperen tre gange var borte med godset. Første gang hun havde set Halvor komme ind i stuen, havde hun set Peder Bugge. Hun mente ikke at der var flere.

Halvor Engelbretsen beskyldte Karen for at være en løgner.

Peder Andersen blev pålagt at møde på næste ting.

Rasmus Finne af Vang, Halvor Engelbretsen, Peder Bugge på sin hustru Maren Peder Bugges og Laurids Rasmussen af Klemensker vegne stævnede Karen Hans Mangelsen af vang med sin værge og Anne Hansdatter med sin værge og Daniel Hansen for at have angivet falsk anklage. Deres vidne var Rasmus Finne fra Vang og hans hustru Karen Lauridsdatter og hans datter Bente Rasmusdatter.

Karen Lauridsdatter fortalte at under ransagningen den 8 april om natten derefter lå hun sammen med sin mand Rasmus Finne indtil ransagerne bankede dem op. Først efter at de havde givet sig til kende lod han dem komme ind og lede efter kosterne. Ransagerne fandt intet, hvor efter Rasmus Finne igen gik og lagde sig, Bente Rasmusdatter vidnede det samme.

Peder Bugges hustru Maren Monsdatter, der boede på slottets grund, var hjemme i sit hus, og Peder Bugge havde lagt sig i sengen i to timers mørkningen da ransagerne kom. Karen Monsdatter havde siddet og “knyttet på en hose” i stuen og i den tid havde Peder Bugge været ude af sin seng. Derefter havde Maren gået hjem til sin faders hus. Peder Bugges kvinde Anne bekræftede dette og fortalte at Peder Bugge havde været i sin seng indtil Ransagningen ankom.

Jørgen Jørgensen og Niels Hansen fra Sandvig fortalte, da de kom gående syd for Vang sammen med Berild Clausen den 20. april på vej hjem til Sandvig, så de Peder Særbo og Daniel Hansen af Vang, der gik ude ved stranden. Berild Clausen gik fra dem i Vang, da han skulle tale med Rasmus Finne. Da de kom til Slotslyngen mødte de tæt ved vejen Peder Særbo og Daniel Hansen. De fulgtes ad tii Nøgle Ovns hullet, hvor de så to små stykker lindklæder udenfor hullet. Daniel Hansen krøb ind i hullet og trak to blå randede sengepudevår og to blaarandede dynevår, to lagner, en dug, et broget forklæde, 3 skjorter og en fodsig (?) kjole, en broget kvindfolkehue, et knippe linned blaargarn og nogle lindklæder, som vidnerne ikke havde tal på. Så hjalp vidnerne med at pakke klæderne ind i et dynevår og i en dug. De to Peder Særbo og Daniel Hansen tog hver sin bylt og gik tilbage til Vang. Vidnerne fortsatte til Sandvig.

Laurids Rasmussen af Klemensker havde indkaldt vidner til at bevise hans uskyld i tyverisagen. Først Hans Hansen, der fortalte at Laurids Rasmussen gik i seng ved mørkningen den 8. om aftenen og lå der hele natten. Hans Hansen lå og sov i samme stue fra solens nedgang til solens opgang. Karen Jensdatter, som bor hos Laurids Rasmussen, kunne også vidne, at Laurids Rasmussen var hjemme den nat, hvor røveriet skete. Vidnet blev siddende i stuen en 1½ time efter solens nedgang. Derefter gik hun selv i seng i et andet kammer. Da det blev lyst stod hun op og gik ind i stuen, hvor Laurids Rasmussen stadig lå i sin seng. Kirsten Olesdatter bekræftede Karen Jensdatters vidnesbyrd.

Maren Rasmusdatter, som er Halvor Engelbretsens hustru, fortalte at den aften som Anne Hansdatter blev røvet, sendte hun bud efter sin mand hos David Mortensen, fordi der var kommet en ko i klemme mellem et sengehul og en Bjælke?. Halvor havde redet hjem, hvortil han ankom før buddet kom tilbage. han hjalp koen op og satte sig ind i sin stue og røg tobak og drak et glas brændevin. Maren ville have Halvor med i seng, men Halvor sagde, at han ville ride tilbage til David Mortensen. Hvilken han så gjorde. Hun fik ikke sin mand hjem igen før næste dag. Hvor han havde været hende vidste hun ikke.

Engelbret Gundersen fortalte at han var blevet vækket af sin søn, der bankede på hans dør midt om natten. Martha Engelbretsdatter stod op bød Halvor ind i Stuen. Engelbret så at hans søn var skiden midt på benene og meget kold. Sønne lagde sig i sin fars seng med klæderne på. Han havde sagt til ham, at han ville hjælpe Mads Finne at pløje den næste dag og at han ville låne sine faders øg til at pløje hele den næste dag. Halvor fortalte at han var faldet af hesten samme nat ned i nogle vie kugler (?) i B.. Vang.

Marta Engelbretsdatter og Bente Laursdatter som begge boede hos Engelbret Gundersen bekræftede Gundersens vidnesbyrd.

Hans Hjort spurgte Halvor Engelbretsen, hvor han var, da han red fra sit eget hjem til han ankom til Engelbrets Gundersens hus. Han ville ride til David Mortensen til det LAUG, som Søren Giversen bekostede, men da han kom til Kulgleue (?) blev hesten urolig og smed ham af. Han forsøgte at holde hesten, men grimen gik af og hesten løb sin vej.

De fire beskyldte mænd ville afgive deres ed på at de er fri for beskyldningerne og derved beskylde anklageren som løgner. Dommeren ville tage dette i betænkning indtil videre.

Laurids Andersen af Klemensker ønskede at Karen sal. Hans Andersen skulle fremlægge sin salige mands skiftebrev i retten. Berild Clausen mødte på enkens vegne og lovede dette til næste ting. Dommeren angav en frist til næste ting at afgive forklaringer inden han afgav sin dom.

13. maj 1701

Pag. 200b

Jørgen Jensen bøssemager i Rønne stævnede Hendrick Albretsen boende på Smedegaard den 15. i tallet (i Rutsker). Sagen drejede sig om det pantebrev, som Jørgen Jensen havde i gården. Han ville sikre sig gården og om nødvendigt udsætte Hendrick Albretsen til først kommende faredag og midfaste i 1702. Hendrick Albretsen var ikke mødt.

Laurids Nielsen Gumløse og Anders Hansen begge fra Hasle stævnede Jens Andersen Væbo i Rutsker for en køl, som stammede fra et strandet skib. Jens Væbo havde bemægtiget sig denne kjole, selv om den skulle tilgå de to sagsøgere. Jens Væbo var ikke mødt og sagen udsattes til næste ting.

Rasmus Finne fra Vang og fremlagde sin skriftlige indlæg i anklagerne fra Anne Hansdatter. Laurids Rasmussen af Klemensker aflagde sint skriftlige indlæg i samme sag. Hans Hjort konstaterede at Anne Hansdatters kiste var blevet opskåret og røvet. Det var der ingen tvivl om dette. Rasmus Finne svarede, at han intet havde med den sag at gøre.

Peder Andersen fortalte, at han den 20. april fik besøg af Peder Bugge, der boede på Slottets grund. De talte om den stranding, der var sket natten forinden. Peder Bugge spurgte ham om han havde snakket med Daniel Hansen, da han gerne ville snakke med ham. Peder Andersen sendte sin lille datter Malene Pedersdatter til Daniel Hansen, hvorefter Daniel kom til Peder Andersen. Peder Bugge, Peder Andersen og Daniel Hansen røg de pibe tobak. Peder Bugge foreslog Daniel Hansen, at han skal ransage i roekuglen og i Nøgle Ovns hullet. Peder Bugge sagde: “For Bandet være dend Gud, der enten haver været der, eller sedt eller end ved huor Nøgle ofns Hullet er”.

Halvor Engelbretsen af Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg i mod Anne Hansdatter. Halvor ville ord og ord stå inde for det skriftlige indlæg, som blev læst op. Hans Hjort bad om vidimeret kopi af indlægget. Det indeholde oplysninger, der er vigtige i sagen.

Peder Bugge fremlagde sit skriftlige indlæg, som blev oplæst og på skrevet.

Karen Hans Andersen af Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg. Berild Clausen fremlagde skiftebrevet fra 3. febr. 1699. Wefst pedersen bad om udskrift af indlægget fra Karen Hans Andersen.

Hans Svendsen af Rutsker og sine medfølgende otte mænd, fremlagde deres dom og forretning på den 27. gård i Olsker. (Pag. 201b) Forretningen skete den 23. febr. 1701. På åstedet mødte enken og hendes lavværge, samt værgerne Esper Ibsen, Hans Ibsen og Peder Ibsen. Alle fremlagde dokumenter og skiftebreve. Lavværgen Anders Monsen fremlagde en kontrakt dat. 1. juni 1695, af samt. Jep Monsens sønner og en datter.

Stuelængen i den østre ende 2 stolperum lohus, hvert stolperum for 3½ mark er 1 daler 3 mark. Nok 1 stolperum lo er en lille “Hode” med nogle gamle portbredder på den ene side er sat til 1 daler. Nok 4 stolperum laahus, hver stolperum 4½ mark, med to gamle døre i samme stolperum er i alt 4 daler 2 mark. 2 Stolperum krubhus med gl. flagetill, er tvende døre, noget låsfast og et vindue, hver stolperum for 6 mark er 3 daler. Stuen som er 3 stolperum med et gl. tille 5 vinduer, tvende døre i jern, 3 gl. bænke og en skammel  sat til overhovedet, med stengulv, en hylde for bordenden for 9 daler. Til forstuen et stolperum med to halvdøre og et ildsted i den halve del med et gl. flage tille, en skorstens ofn og kiøler, 2 døre der hænger i jern, hver stolperum 6 mark 8 sk. er 3 daler 1 mark. Nok et stolperum Quern og trappehus med en låsfast dør sat for 1 daler 3 mark Næst op til3 stolprum drengehus med et gl. tille, tvende gl. vinduer og en gl. Laasfast dør, og en delle gavl 2 7 mark er 5 daler 1 mark En gl. laage for 1 mark.

Den vestre længe i den søndre ende en portrum med en temmelig Port, sat for 2 daler. Nok to stolperum huggehus med en dør i jern sat for 2 daler 2 mark. Næst op til tvende stolperum herbergshus, 2 senge, 1 skamel, godt tille, tvende vinduer. det ene brøstfældigt, 1 hylde der er ganske fint malet, Senge og alt, en dør hænger i jern med en lås for, hver stolperum sat til 4 daler er 8 daler. Endnu et stolperum, som kaldes Meelhus, med ? som hænger i jern sat for 1 daler 2 mark. Nok 2 stolperum med en dørsom hænger i jern 1 daler 5 mark er 2 daler 2 mark.

Den nørre længe korngulvet  á 4½ mark er  5 daler 2 mark (altså 4 stolperum), dernæst 2 stolperum lo med en dør, som hænger i jern 2 daler, næst op til 3 stolperum fæhus med tvende døre i jern a stolperum 5 mark er 3 daler 3 mark, Næst op til 3 stolperum høgulv for 5 daler 3 mark.

Den østre længes nørre ende 1 stolperum kaldes faarhus med en dør for i jerg sat for 3 daler 3 mark, Nok 3 stolperum lohus, hvert stolperum for 3 mark 8 sk. er 2 daler 2 mark 8 sk., 2 stolperum lo med en dør i jern for 1 daler er 2 daler.

Sædesjord. Først til rug og byg. Den østre vang på begge sider af vejen til byg og rug 6½ td. er 6 daler 2 mark. Nyløkke vester hus løkke er 3 td. er 3 daler, Den Vestre vang 7 tdl er 7 daler. Mølle løkken 3 td. er 3 daler. Haurejord: Den vestre vang begge sider vejen med Kær Ageren 19 tdl endnu 2 tdl. Vestre Mølle Løkken er tilsammen havrejord på 21 tdl. er 21 daler.Melløkken og Øster Vang tilsammen 9 tdl. er 9 daler. Husløkken 9 skpl. er 1 daler 2 mark. Bøge Høj Ager 4 tdl. er 4 daler. Fachelunds og Stierne Sajs Ager er 7 skpl er 1 daler 2 mark. Faare Tofts ager som er 4 tdl. er 4 daler. Søndre Faare toft 3 spk. 2 mark. Humle dals aager 2 tdl. 2 daler. 1 tdl havrejord som er i tre parter 1 daler. 1 tdl. Fuglekærs engen 6 læs er 6 daler, Lille Skov Lunds Engen 1 læs er 1 daler, Myreengen midt i Myren 3 læs 3 daler. Under Kaalhaven 1 læs 1 daler. Inden for kaalhaven 1 læs 1 daler. Kajhus engen 5 læs 5 daler. Skaatte brues Engen og inden for Fachelunds eng 2 læs 2 daler. I Kiølen, Bagerengen og fiskerengen 3 læs 3 daler, Jullands engen og Under skov 1 læs 1 daler. Under Ager skov og Humledal 1 læs 1 daler. Rage ? og Storetoft 1 læs 1 daler. Enge Platte ½ læs 2 mark.

Bemeldte sædes rug, byg og havre jord tillige med eng engebaand  er som værgerne havde berettet.

Vandmøllens hus og bygning tilhørende 27. gårds grund er på 3 stolperum med tilhørende møllekværn, som synes at være i støkker og sammenføjet med jernbånd og gjorde tillige med døre og rende er tilsammen sat til 12 slettedaler.

Gårdens skov og skovparter og skovbund findes i lunden sydvest for gården og de skovparter der ligge omkring Kiølen, og en del der ligger ved Faaretoften, en der kaldes Raagelundsskoven, en part der kaldes Kaalhavelund, Facherlundsskov, en del der kaldes kiersebær plads (?), endvidere fandtes noget skov ved møllen og norden i Mølleløkken, samt en skovdel, der strækker sig ned mod udgærdet. Skoven i den sydvestre lund var temmelig ved magt med gode træer, aske, bøge, elme og nigle få fyrretræer. de andre skavparter vest for gården fandtes unge små risege, risaske og risbøge, risbirke og småt brændsel. ellers fandtes en del skov at være noget forhuggede.

Gårdens skove, dam, damsted og fiskevand, vådt og tørt inden og uden gærdet , gårdsrum, kålhave frugttræer  blev taxeret til 110 sld, sum med gårdens sætning 282 daler 1 mark.

Hvem der var nærmest til at indfrie gården, skulle søges i Jep Monsens skifte efter 1. juni 1695. samtlige børn var myndige. Anne Ibsdatter, korporal Esper Ibsen, der som lavværge kan læse og skrive. Laurids Ibsen, som den yngste søn, skulle nyde gården efter sin moders død, når han betaler til sine søskende (86 sdl 2 mark 10 sk. til Niels Ibsen og Peder Ibsen) Esper Ibsen og Anne Ibsdatter havde fået deres arvedel. Broderen Laurids Ibsen var død, så det måtte være hans enke Valborg Monsdatter og hendes tre børn – en søn Jep Lauridsen og to døtre Kirsten Lauridsdatter og Marie Lauridsdatter – der arvede gården og som engang skal overtage gården. Børnene var endnu meget unge og enken kunne blive på gården og have børnenes arvepart stående, mod hun forrentede dem.

20. maj 1701

Pag. 203a

Jens Kieldsen fra Hasle stævnede på Anne Hansdatters vegne Engelbrets hustru Bente Larsdatter, Løfring Gifversen, Daniel Hansen, Laurids Monsen og Peder Særbo af Rutsker og Margrethe Lauridsdatter af Olsker alle til at vidne i sagen om røveri mod Anne Hansdatter.

Først Bente Lauridsdatter, der ikke kunne oplyse mere end hun allerede havde vidnet.

Margrethe Lauridsdatter af Olsker fortalte, at hun den 20. april kom fra Allinge sammen med Bente Stennes (?) af Rutsker ad kirkevejen, hvor da ved østre  ? gærde mødte Løfring Gifversen af Rutsker. Margrethe spurgte Løfrid Gifversen om Anne Hansdatter i Vang havde fået noget af sit gods tilbage. Hvilket Løfring svarede nej. Margrethe spurgte Bente St… hvornår på natten Halvor Engelbret kom ind til sin fader Engelbret Gundersen. Bente svarede at det var omtrent halvanden time før dag. Han bad sin søster Marte og Bente Stenners forklare at han havde været der “i tre timer eller noget”, hvis nogen skulle komme og spørge om det, da han nu ikke kom hjem til sig selv. Han havde regnet med, at der blev spurgt efter ham.

Dernæst Løfrind Gifversen af Rutsker, der fortalte at han den 20. april mødte Bente Lauridsdatter og Margret Laursdatter ret øst for Brogaard. De spurgte ham om Anne Hansdatter havde fundet noget af sig gods igen. Han svarede nej. Han spurgte dem hvornår Halvor var kommet ind til sin fader. De sagde 1½ time før dag. Det var hans søster Marte, der tog bjælken fra døren og lukkede ham ind. Halvor bad sin søster om at gå op til sin hustru og fortælle, at han havde været hos sin fader i tre timer. Bente Lauridsdatter gik med Marte fordi hun ikke ville gå ud alene.

Daniel Hansen var hos Peder Andersen i Vang, da han blev hentet af Peder Haagesen Bugges datter Johanne Pedersdatter, der fortalte at hendes fader ville tale med ham. De fulgtes hen til Peder Bugges, hvor han mødte Bugges hustru Maren, som spurgte ham om han ville gå et ærinde til Amtsskriveren i Rønne og fortælle, at de havde fundet en del af Anne Hansdatters gods.  Peder Bugge fortalte at de havde fundet godset i roekulen og i Nøgle Ovn-hullet. Daniel Hansen ville gerne gå til amtsskriveren i Rønne og fortælle den historie. Dagen efter gik han mod Rønne og Peder Bugges datter Johanne ville med. Johanne fortalte Daniel, at det var Halvor Engelbretsen, der havde holdt hans og Anne Hansdatters moder i sengen og det var hendes fader, der skar kisten op. Og det var Laurids Rasmussen, der tog imod godset uden på gaden. Rasmus Finne gik på gaden og holdt vagt. Godset tog de i to bylter, som Halvor Engelbretsen og Laurids Rasmussen tog op på sin hest og red op til Laurids Rasmussen hus i Klemensker.

Laurids Rasmussen svarede på denne angivelse, at han fortsat holdt sig til sin tidligere udtalelse om at han var hjemme hele aftenen.

Peder Bugge agtede at føre Marte Rasmusdatter til vidneskranken.

Laurids Monsen i Rutsker fortalte, at den dag Anne Hansdatter blev fundet, gik han og Peder Bugge ind til Karen Hans Mangelsen i Vang. Daniel Hansen og Peder Særbo var der, sammen med med Peder Bugge. Peder Bugge havde fortalt, at rygtet ville sige, at det var Peder Bugges hustru, der havde fortalte, hvor man skulle finde Anne Hansdatters gods. Peder Bugge fortale, at de måtte være en skælm, der havde sagt sådan (?). Peder Særbo bekræftede historien.

Laurids Hansen på Jørgen Jensens vegne af Rønne lyste sagen mod Hendrich Albretsen in ceqvitro i 14 dage.

Berild Clausen af Sandvig stævnede Søren Gifversen i Rutsker sogn for den trussel, som han begik på Nørre Herreds ting den 13. maj og den 6. maj. Søren Gifversen vidste intet andet at at Berild Clausen var et ærligt og godt menneske.

Laurids Andersen fremlagde et skriftligt indlæg mod Karen Monsdatter i Klemensker, samt udskrift af tingbogen fra den 14. juli 1700 ang. takst som de 12 mænd havde udsagt af dato 16. maj 82 vedr. skoven. Berild Clausen svarede ..?(utydeligt) Sagen optoges til doms.

Anders Hansen fra Hasle havde på sidste ting stævnet Jens Andersen Væbo vedr. hans rettighed over en køl, der stammede fra det hollandske skibsvrag. Jens Andersen bad om beviser på, at han havde bortført dette gods. han havde fået den af skipperen (?). Anders Hansen ville svare på næste ting.

27. maj 1701

Pag. 205a

Læst kgl. forordning om at ingen avls- eller tjenestekarl hos bonden måtte nyde nogen sædemark enten i løn eller af lånte penge [Første lov om stavnsbåndet], dat 19. febr. 1701. Endvidere lov om forbud at bortrømte måtte erhverve fast ejendom.

Læst en forordning om kirker, dat 2. april 1701.

Kgl. forordning stemplet papir og regler om brugen haraf.  d. 12. april 1701.

Kgl. Amtsskrivers fuldmægtig Hans Hjort badom at sagen med røveriet mod Anne Hansdatter, måtte stilles i bero til næste ting.

Hans Olsen i Rø sogn stævnede Hendrich Albretsen, Rø sogn ang. en ejendoms dom på den 15. gård, hvor Albretsen boede. Albretsen ville høre Hans Olsens vidnesbyrd før han svarede.

Hans Jørgensen fra Olsker stævnede Jens Hansen Drejer på ? Nielsens grund i Olsker (Teksten er uklar) Tyveri? Jørgen Hansen af Østerlars sogn lod læse en ordre fra amtmanden at gå i rette for Jens hansen i Olsker. Jørgen Hansen ville have Hans Jørgensen til at bevise sin påstand.

Sander Andersen på Laurids Gumløs og Anders Hansens vegne begærede Jens Andersen Væbo at fremvise den “for lov” han havde til kjolen han havde bemægtiget sig, som de to mænd i Hasle havde købt af skipper Wilbert Jacobsen efter kvitteringen, som de havde med sig i dag. Sander Andersen havde et vidne: Laurs Hansen havde i april gået ved stranden da den hollandske galiot var strandet og ituslaget, da holdt Jens Andersen Væbo ved “Brelle baad haun” med sin vogn og havde læsset et stykke af kølen af det forliste vrag. Anders Hansen og Laurids Gumløs gjorde krav på kølen, men Jens Andersen nægtede at afgive den, da han mente at han havde fået den.  Dernæst fremstod Hans Madsen bekræftede optrinet på stranden.

3. juni 1701

Pag. 206a

Sander Andersen på vegne af Laurids Gumløs og Anders Hansen lod protokollere en kvittering udgivet af den hollandske skipper ved navn Wilbert Jacobsen, der viste at de to mænd havde købt den køl, som Jens Andersen havde taget. Kvitteringen lød:

Jeg skipper Wilbert Jacobsen hafuer solt til Lars Gumløs udi Hasle en Pumpe, et Roer, en Rorpind, en kiøll, en Flagstang for huilket Laurids Gomløs maj reitig betalt hafuer Testi Jeg med Egen Haand, Datum Hasle den 30. April 1701. Wilbert Jacobsen.

Sander Andersen hermed bad om at der blev afsagt dom.

Arkelimester Peder Mikkelsen havde amtmanden og landsdommeren ordre på at gå i rette på sergent Niels Nielsen den yngres vegne i Olsker i sagen mod hans stedmoder Kirstine sal. Niels Nielsen på den 4. gård. Sagen blev ikke ført til ende, da Kirsten sal. Niels Nielsens lavværges “forbringelse” og at enken var frugtsommelig. Enken er nu forløst og sagen kunne føres videre. Hans Hjort havde fået amtmandens ordre og amtsskriverens tilladelse til at gå i rette for enken Kirsten Niels Nielsen. Hans Hjort meddelte at skiftet fra december 1700 var for hastigt afviklet, da der ikke er taget hensyn til arven til det foster, som hun bar efter sin afdøde mand. Enkens klagede endvidere over skiftets angivelse af kornet på strå og for begravelsesomkostningerne i alt ville hun gøre krav på 73 sdl.  Endvidere var der ikke sket en retmæssig deling til hendes 2 levende børn med den afdøde. Herredsfogeden meldte derefter otte mænd til atter at vurdere sagen. Formand blve Peder Bendsen, Anders Hansen af Kiørsegaard i Klemensker, Niels Hartvig og Peder Hansen i Rutsker, Peder Ibsen og Henning Kjøller i Olsker og Peder Espersen og Peder Hansen i Rø. Synsforretningen skulle ske på åstedet den 11. juni. Niels Nielsen havde givet korrekt stævning til Kirsten Samsingsdatter og sagen kunne nu forestå.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort havde stævnet Peder Bugge og Halvor Engelbretsen af Rutsker for røveri mod Anne Hansdatter i Vang. Som vidner var indkaldt Albert Skrædder på Slottets grund, Laurids Andersen af Rutsker, Mikkel Olsen, Marta Hansdatter og Lisbeth Hansdatter alle fra Vang og Karen Monsdatter i Slotsudmarken. Desuden var stævnet Maren Peder Bugge og deres datter Johanne. Desuden var indkaldt magister Søren Skades kæreste Else Catrine Viegens og kaptajn Jørgen Pedersens kæreste Karen Cristensdatter, samt Karen Engelbretsdatter som tjener hos mag. Søren Skade.

Første vidne var Albert Hendrichsen (Skrædder), der fortalte at anden pinsedag (16. maj) imod kl. atten kom han i snak med Peder Bugges datter Johanne på slottets udmark. Hun spurgte ham om han ville komme til hendes fader Peder Bugge hus næste dag. Hun var blevet beskyldt for at fortælle historier om røveriet og hun mente at Albert Skrædder kunne bevidne og modbevise denne snak. Da han kom til Peder Bugges hus, gik han, Peder Bugge og Daniel Hansen ind i fårehuset, som lå op til stuen. Albert gik ud igen, da han mente, at det ikke kunne være lovligt vidnesbyrd [jeg er ikke helt klar over, hvad dette drejede sig om, men det måtte være at Johanne skulle forligets med Daniel Hansen]

Dernæst var det Karen Monsdatter, der skulle høres.  Hun fortalte om samme 3. pinsedag, hvor hun også havde været sammen med Albert i fårehuset. Johanne sad i sit kammer, som havde en dør ud til fårehuset. Daniel Hansen og Johanne havde været i kammeret, men hun hørte ikke hvad de talte om.

Laurids Andersen fortalte, at han om eftermiddagen den 3. pinsedag gik på marken øst for hans grund. Da kom Johanne og spurgte ham om den rødskægede  stir (?)Karl var hos ham [Det må være Daniel Hansen hun betegner sådan]. Skade at hun så ikke var kommet tidligere. Hun fortalte at de samme dag havde ?. Laurids Andersen fortalte, at han havde haft besøg af Daniel Hansen dagen før, hvor han havde fortalt ham om det. Johanne ønskede om nogen kunne få Daniel Hansen til at komme til hende og benægte de skammelige ord, som han (Daniel) havde sagt om hende. Hvis Laurids Andersen kunne arrangere det, så ville hun måske kunne skaffe ham noget tøj derfor. Johanne sagde også, at der gik røgter “i marken” om at hun ville rømme sammen med Daniel Hansen. Johanne sagde: “Skulle jeg rømme, så ville jeg faa en bedre Karl at Rømme med, gid fanden Rømme med dend Røctere”.

Johanne hørte denne afhøring og benægtede ikke, at hun havde talt med Laurids Andersen. Men det var ikke tøj, men noget uld, som hun havde lovet ham som tak for hjælpen.

“Hans Hjort tilspurgte Johanne Pedersdatter, hvad for skammelige ord hende skulle være paasagt at hun dem ville forklare og udsige. Johanne Pedersdatter svarede at hun icke stefnt til noget af det han havde vundet om hende i Tingbogen, som Johanne Pederdatter i dag benægter, aldrig af hende at være talt som hun vider her efter vil forklare”

Dernæst blev Mikkel Olsen af Vang afhørt. Han vidste intet om Anne Hansdatters borstjålne gods.

Marte Rasmusdatter fortalte at natten efter den dag de havde fundet noget af Annes gods i Nøgleovnshullet kom Peder Bugges datter Johanne til Daniel Hansen i Vang medens han lå i sin seng. Johanne bankede på døren flere gange før Daniel hansen kom til døren og lugte Johanne Pedersdatter ind, strax som Daniel Hansen var paa kled fultes hand ud med Johanne Pedersdatter, da hørte vidnet som hun stod udi sin dør og er næst op til Daniel Hansens gade dør som di bor i en længe tilsammen, og som de da gick til sammen hørte vidnet at Daniel Hansen sagde til Johanne Pedersdatter, Jeg ved icke om jeg tør gaa med dig da jeg frygter du har en hob liggende i bakkerne, som slår mig ihjel. Nej, sagde Johanne Pedersdatter, Nej Pine og død, du tør intet.”

Dernæst var det Lisbet Hansdatters tur til at fortælle. Hun bekræftede ovenstående historie, da de bor sammen i huset.

Karen Engelbretsdatter fortalte at hun sammen med sin madmoder på Brogaard (Jørgen Pedersen kæreste), der fortalte hende, at hun troede på tyveriet var begået af Halver Engelbretsen. Karen havde så sagt, at han var blevet forledt dertil at andre mennesker.

Hans Hjort bad om udskrift af alt, hvad der var blevet sagt i sagen på dette ting og ville vende tilbage på næste ting.

Rasmus Finne fra Vang, Halvor Engelbretsen af Rutsker, Peder Bugge på slottets grund og Laurids Rasmussen fra Klemensker stævnede Daniel Hansen i Vang. De ville forhøre Daniel om de bortstjålne gods fra hans søster Anne Hansdatter, som igen blev stjålet den 23. april. Som vidner var indkaldt Peder Bugges hustru Maren og datter Johanne, Søren Gifversen af Rutsker for sin ransagningsvidnesbyrd. Han havde aldrig været med på ransagningen, så han havde vidnet falsk. De øvrige randsagningsfolk var indkaldt (Laurids Andersen, Poul Christensen, Peder Christensen og Jens Christensen) Der var stævnet to gange. Den ene af Lorens Pettersen og Hans Gifversen fra Sandvig og som var uderskrevet af Svend Engelbretsen som tjente for amtmand Reedtz og den anden af Bastian Anchersen. De to underskrivere blev tilsagt til at møde på næste ting.

Rasmus Finne spurgte Johanne Pedersdatter om hun vedstod, at Daniel Hansen skulle have sagt, at Rasmus Finne stod vagt udenfor Anne Hansdatters hus, da røveriet blev gennemført. Johanne svarede, at det vidste hun intet om. Rasmus Finne sagde, at det ikke var sandt, at han stod vagt.

Laurids Rasmussen af Klemensker og Peder Bugge spurgte Johanne Pedersdatter om hun kunne bekræfte Daniel Hansens ord om det bortstjålne gods fra Anne Hansdatter. Johanne svarede, at hun aldeles ikke havde talt de ord som Daniel Hansen påstod.

De anklagede ønskede en udskrift af dagen afhøringer.

Hans Jørgensen og Jens Hansen af Olsker angav, at de var blevet enige med hinanden i den verserende sag.

Laurids Hansen på Jørgen Jensens vegne i Rønne fremstillede et vidne Hans Pedersen af Rutsker og Hans Rasmussen af Rønne. Hans Pedersen vidste ikke at Jørgen Jensens nuværende hustru Anne Pedersdatter var Peder Nielsens datter, som boede på den 15. gård i Rø sogn. Peder Nielsen ejede den 15. gård. Han havde bortpantet gården til Henrich Albertsen, som nu boede på gården. Laurids Hansen ville vende tilbage med dokumenter til næste ting. Jep Hansen og Hans Olsens stevnemål bør være død og magtesløs.

Dom (pag. 210a -211a)afsagt i sag  mellem Laurids Andersen på den 63. gård  Klemensker og Karen Monsdatter sal. Hans Andersen i Klemensker. Sagen drejede sig om ejerskiftet fra Hans Andersens (skifte 3 februar 1699) til Laurids Andersen. Enken skulle erstatte brøstfældighen af gården og skoven I følge en synsforretning fra 16/6 og 20/10 1682 , samt betale resterende skat af gården. Laurids Andersen var desuden værge for Anders Hansen, som var hans brodersøn og arving efter Hans Andersen. Dommen er ret omfattende og Karen Monsdatter blev frikendt for at have forvoldt skader på gården. Men Karen blev dømt til at betale for halvdelen af de korn som de rettelig skule deles om (Indviklet sag) Angående arven efter den afdøde mand, så dømte herredsfogeden at hver part skulle vælge en skøn og vurderingsmand, så de kunne få udlignet værdierne i arvegodset (Gangklæder etc.)

10. juni 1701

Pag. 211a

Hans Hjort aflagde et skriftlig indlæg i sagen om Anne Hansdatters frastjålne sager. Peder Haagensen Bugge fremagde et skriftligt indlæg mod Karen Hansdatter. Halvor Engelbretsen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Anne Hansdatter. Sagen blev herefter optaget til doms.

Amtsskriver Casper Hendrich Westerwalt opsagde kaptajn Westerwalt til fraflytning af Simlegaard i Klemensker inden midfaste 1702.

Jørgen Jensen bøssemager i Rønne var blev forliget med Hendrich Albretsen om den 15. gård i Rø sogn.  Sagen blev aftalt således, at Hendrich Albretsens son Peder Hendrichsen og hans hustru Karen Larsdatter skal beholde adgangen til gården og ikke Jørgen Jensen, som på sin hustru Anne Pedersdatter vegne havde (sagen er ret omfattende og i forliget indgår også rettighederne til den 35. gård i Rutsker)

17. juni 1701

Pag. 212a

Niels Hansen boende på Julegård i Rutsker (38. gård) stævnede kaptajn Jørgen Pedersen på 8. gård Brogaard i Olsker for misligholdelse af hans pant i gården. han bad om fire uvillige mænds vurdering af Brogaards huse og bygninger, samt den tilliggende skov og mark. vandmølle. Som formand for dette vurderingsudvalgt blev Mons Monsen i Frigården, Jacob Hansen og Hans Pedersen på Uglehals alle fra Rutsker og Mons Pedersen af Klemensker.

Hans Jensen i Rønne stævnede kaptajn Jørgen Pedersen i Olsker for gæld på 20 sdr. til amtmand Voldemar Reds.

Hans Jensen stævnede kaptajn Jørgen Pedersen for 2 kør som amtmanden havde placeret på Brogaard til opfødning. Jørgen Pedersen havde angivet at begge kør var døde sidste vinter. Jørgen Pedersen var ikke mødt.

For retten kom kaptajn Caspar Hendrich Westerwalt på Simlegaard i Klemensker og fremlagde en skriftlig kontrakt opretten mellem ham og hans fader major Westerwalt den 25. november 1698 angående Smedegaards afståelse til kaptajn Westerwalt. Kaptajnen ville nu protesterer over hans opsigelse af Simlegaard. Kaptajnen var tilfreds med dette, men ville have dom i sagen.

Peder Bendsen af Klemensker og hans medfølgere til at syne den 4. gård Brogaard i Olsker. Alle der havde krav på gården skal anmelde dette.

Peder Mikkelsen på Niels Nielsens vegne bad om at alle der havde noget i sagen mod enken, skulle det ske nu. Hans Hjort ville også have, at sagen skulle fremmes og at Peder Mikkelsen ville navngive sine vidner inden næste ting.

Amtsskriverens fuldmægtig hans Hjort stævnede alle bønder i herredet for skatterestancer beregnet til 1. maj 1701.

I Klemensker

3. Laurids Hansen, rester gl  gæld 23 rd 13 sk. og for 1700 6 rd. 5 mk.

4. Laurids Olsen, rester i alt 28 rd 5 sk

5. Aage Bendsen rester 15rd 1 mk 1 sk

6. Anders Pedersen, for 1700 7-1-2

7. Hermand Andersen – gl- restance 3-5-14 og for 1700 5-2-3

8. Niels Bendsen gl. restance 12-4-8 for 1700 2-0-7

16. Anders Beck gl. rest 6-4-15 for 1700 6-3-2

17. Hendricj Aredsen gl. restance 30-0-5 og for 1700 7-0-12

18. Niels Madsen gl. restance 8-3-10 for 1700 3-3-15

19. Anders Hansen gl. restance 26-0-12 for 1700 5-5-0

21. Peder Andersen – gl. restance 9-1-9 for 1700 16-4-1

23. Hans Vallentinsen – g. rest. 32-3-11 for 1701 7-0-2

31 Hans Madsen for 1700 4-1-5

32. jens hansen – gl. gæld som Anders Gregersen svarer 33-0-13 nok som Esper Madsen svarer 23-2-11 for 1700 10-5-4

33. Esper Hansen, gl. restance 1 td. byg 1-3-0 for 1700 0-2-15

34. Laurids Jensen, rester gammel restance som Anders Pedersen skyldte 25-4-8

40. Peder Hansen, gl. restance og ny tilsammen 21-3-1

41. Laurids Andersen, gl. restance 6-4-4 for 1700 7-1-11

42. Laurids Madsen, gl. restance 58-3-8 for 1700 21-3-2

45. Jacob Hansen for 1700 4-2-15

47. Mads Nielsen, gl. restance 2-5-0 for 1700 6-2-10

49. Hans Hansen, rester gammel restance 23-4-10 for 1700 7-1-7

51. Jens Svendsen, gl. restance 47-2-4 for 1700 5-2-8

52. Mogens Ibsen, gl. restance 11-1-12 for 1700 3-3-2

55. Hans Rasmussen, for 1700 7-1-6

56. Peder Monsen for 1700 6-2-12

57. Jørgen Jørgensen, rester gl. og ny gæld 41-0-0

58. Hans Jørgensen, gl. restance 3-0-8 for 1700 5-2-10

59. Jens Torsen, gl. restance 2-1-1 for 1700 6-0-5

63. Laurids Andersen for 1700 1-5-8

67. Hans Bendsen for 1700 0-1-15

Vorneder

1. Laurids Jensen rester gammel restance fra Per Persen 21-4-3 for 1700 3-5-11

2. Peder Jørgensen, for 1700 4-0-10

3. Mons Svendsen, gl.. restance 9-1-10 for 1700 2-0-4

5. Adolph Espersen, gl. restance som Jep Jørgensen havde for 98 28-0-8 og gl. restance for 99 4-0-8 for 1700 7-3-8

6. Esper Espersen for 1700 10-1-2

7. Jørgen Pedersen, gl. restance 4-0-0 for 1700 3-3-14

11. Niels Jensen for 1700 5-1-15

15. Jens Andersen for 1700 8-0-15

Rutsker

4. Anders Pedersen, gl. restance 30-1-10 for 1700 10-4-13

5. Ole Jørgensen for 1700 7-1-1

6. Jon Pedersen for 1700 4-0-8

7. Niels Madsen, gl. restance 2-4-8 for 1799 10-2-7

9. Christen Rasmussen, gl. restance 31-1-4 for 1700 10-2-0

10. Laurids Monsen, g. restance 18-1-7 for 1700 10-0-0

11. Morten Sørensen, gl. restance 52-3-2 for 1700 19-4-1

12. Morten Davidsen for 1700 3-1-5

13. Christen Pedersen for 1700 9-5-0

14. David Mortensen, gl. restance 4-2-12 for 1700 8-5-14

15. Peder Mikkelsen, gl. restance 45-1-9 for 1700 13–4-12

16. Halvor Engelbretsen for 1700 5-1-10

17. Hans Svendsen for 1700 4-4-0

18. Hans Svendsen, gl. restance 21-5-10 for 700 12-0204

19. Niels Hartvig, gl. restance som Hans Hansen og Mons Nielsen har pådraget 27-5-2 for 1700 9-4-10

20. Peder Dirchsen, gl. restance som Per Hansen har pådraget 7-5-15 for 1700 6-2-10

24. Laurids Monsen for 1700 3-2-3

25. Jens Davidsen, gl. restance 5-3-8 for 1700 4-5-2

26. Peder Hansen for 1700 7-1-2

30. Peder Pouelsen for 1700 6-3-0

31. Laurids Hansen, gl. restance 20-5-10 for 1700 7-1-1

33. Anders Hansen, gl. restance 32-0-15 for 1700 6-2-9

34. Hans Jensen, gl. og ny restance 17-3-15

35. Hans Pedersen, gl. gæld 25-0-15 for 1700 6-3-3

36. Laurs Torsen, gl. restance 0-2-11 for 1700 2-0-13

40. Jacob Hansen for 1700 10-1-11

41. Peder Andersen, gl. restance 46-3-9 for 1700 13-5-11

42. Laurs Svendsen, gl. og ny restance 21-5-9

43. Jep Jørgensen, gl. restance og ny 21-5-9

46. Mons Pedersen gl. og ny restance 18-2-15

47. Peder Aagesen, gl. restance som Jørgen Hansen har pådraget sig 14-4-12 for 1700 5-2-1

48. Peder Hansen, 7-1-4

Vorneder

2. Esper Monsen for 1700 3-4-15

3. Erich Pedersen, gl. restance 15-1-4 for 1700 15-2-8

4. Lars Lars enke, gl. restance 21-5-12 og for 1700 11-0-13

5. Mons Nielsens enke, gl. ægtepenge 4 rd. for 1700 4-0-15

6. Hans Jensen, gl. restance som er ægtepenge 6 rd.

7. Niels Hansen, gl. restance 10-2-7, som Niels Hansen haver for 5 rd, for 1700 2-3-11

8. Berild Hansen, gl. og ny restance  6 rd.

Olsker

2. Simon Hansen for 1700 0-1-15

6. Hans Jørgensen, restance agives på næste ting

10. Mons Clausen, gl. restance 94-2–6 for 1700 16-0-7

11. Anders Hansen for 1700 7-1-10

12. Mons Olsen for 1700 7-1-10

14. Jens Monsen, gl. restance 16-3-0 for 1700 7-1-10

15. Anders Dirch, gl. restance 9-4-12 for 1700 7-0-15

16. Lars Nielsen for 1700 7-1-11

17. Jens Pedersen for 1700 6-3-2

19. Rasmus Jensen for 1700 7-1-1

20. Morten Dirchsen for 1700 7-1-13

21. Hendrich Dirchsen, gl. og ny restance 7-3-11

24. Anders Larsen for 1700 7-2-3

25. Jacob Pedersen for 1700 7-1-12

26. Henning Kiøller, gl. restance 25-3-11 for 1700 9-2-15

29. Hans Dirchsen, gl. restance 9-4-15 for 1700 6-2-3

31. Lars hansen, gl. restance som svares for Anders Jørgensen 51-1-2 for 99 9-1-0 for 1700 7-2-9

33. Ole Jensen, gl. restance 3-2-2 for 1700 3-1-3

34. Morten Jensen i alt 13-0-6

Vorneder

2. Hans Hansen for gl. restance som Lars Hansen har pådraget sig 10-4-6 for 1700 1-5-0. Nok rester af den 14 vornedegård i Nyker for 94, 95, 96 og 97 8-1-4

3. Niels Hansen, gl. restance som er ægtepenge 4 rd for 1700 3-3-10

4. Jørgen Pedersen, gl. restance som er ægtepenge 4 rd for 1700 3-3-13

6. Jens Mortensen for 1700 1-1-2

Rø sogn

1. Hans Pedersen for 1700 2-0-5

3. Frederich Hansen for 1700 7-5-3

13. Mons Andersen, gl. restancer 11-4-0 for 1700 0-2-14

16. Niels rasmussen, gl. restance 4-4-6 fror 1700 9-0-5

23. Peder Hansen for 1700 8-0-1

25. Hans Rasmussen, for gl. restance for Niels Hartvig svarer 4-4-8

26. Anders Rasmussen for 1700 1-2-13

27. Poel Hansen, gl. restance 91-2-3 for 1700 8-5-12, er tilsammen 100-1-15

VORNEDER

3. Jon Monsen, gl. og ny restance som er ægtepenge 6 RD

4. Jens Larsen, gl. restance ægtepenge 4 rd. for 1700 2 rd er tilsammen 6 rd.

5. Jens Salmager som er gl. ægtepenge 6 rd.

6. Mons Andersen, som er gl. restance efter 97 3-4-13 fror 1700 2-5-3

9. Morten Larsen, gl. restance 4 rd for 1700 2-3-15

Hans Hjort stævnede endvidere nr 4 Lars Olsen i Klemensker for gæld til Jørgen Bonnes stervbo 10-1-4 og Esper Hansen på 33. gård i Klemensker for gæld fra 1699 på 8-1-12 og for 1700 4-5-12. Lars Jensen på den 1. vornedegaard skylder for den 33. selvejergaard  5-2-4. Ligeledes stævnes 3. gaard i Rutsker Mons Nielsen for restance.

Laurids Hansen af Rønne lovbød den 15 gård i Rø sogn for anden gang til slægt og byrd om at de kunne overtage gården for pantepengene og restancerne.

Herredsfogeden optog sagen mellem Major Westerwalt og hans søn kaptajn Westerwalt på Simlegaard.

25. juni 1701

Pag. 215a

Rasmus Hansen af Rø sogn fremviste et skødebrev af 22. juni 1701udgivet til ham af Simon Munck og Rasmus Nielsen begge fra Pedersker sogn lydende på den 8. gård i Rø.

Niels Hansen på Julegaard i Rutsker læste et pantebrev af dato 25. juni 1701 på 30 sdl. som kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard havde udstedt til Niels Hansen. Esper Monsen på Dalegaard i Rutsker vedstod pantebrevet på kaptajn Jørgen Pedersens vegne.

På amtmand Reedts vegne mødte Hans Jensen af Rønne i sagen mod kaptajn Jørgen Pedersen på Brogaard i Olsker vedr. de to køer. Hans Jensen aflagde sin anklage mod kaptajnen og påstod at de to køer var døde på grund af manglende foder. For køerne forlangte Hans Jensen 12 sdl. Jørgen Pedersen var ikke mødt og ej nogen på hans vegne. Herredsfogeden to de to sager mod ham til doms.

Jørgen Jensen Bøssemager lovbød den 15. gård i Rø sogn for tredje gang. Esper Hansen af Klemensker mødte og og argumenterede at han var den nærmeste på mødrene side, til at overtage gården. Jørgen Jensen mente at Peder Nielsen endnu var den rette arving til gården og Jørgen Jensens hustru fædrene gård og derfor kan ingen frakende ham myndigheden til af. Fredrik Albretsen i rette lagde landsdommer Matthias Exteens dom fra 1. april 1674, der efter hans mening gjorde ham til at være den nærmeste til at overtage gården.

Niels Frost fra Rønne stævnede kaptajn Jørgen Pedersen i Olsker for en gæld på 18 daler 1 mk 1 sk. samt for 2 tønder rug, som han skyldte Jacob Andersen af Stege. Jørgen Pedersen var ikke mødt.

Niels Hansen på Julegaard stævnede kaptajn Jørgen Pedersen af Olsker for reaktion på den “udsigelse” til først kommende midfaste. Herredsfogeden ville lade Jørgen Pedersen svare på næste ting.

Peder Hendricksen af Rø sogn læste et købs og skødebrev på den 15. gård i Rø sogn udgivet af Jørgen Jensen bøssemager i Rønne og hans hustru Anne Pedersdatter. Peder Hendricksen lovede at holde Jørgen Jensen skadesløs på alle måder.

Peder Nielsen fra Østerlars sogn kom på vegne af Niels Nielsen af Olsker i sagen mod hans stedmoder Kirsten Niels Nielsen på den 4. gård i Olsker sogn. Han fremstillede Laurids Monsen på Borregaard, som var 64 år gammel. han fortalt at i år 1689  om fisked (september) brændte den 4. gård. Han vidste ikke hvorfor den brændte, men det var umiddelbart efter af Niels Nielsens hustru  Marta Rasmusdatter afgik ved døden. Samme kvinde havde en bror Hans Rasmussen, som hun arvede gården sammen med. Da Hans Rasmussen døde udløste Marta Niels Nielsen gården og den løsøre, som var efter ham. Endvidere udløste de den 9. gård Bredselsgaard). Laurids Monsen mente at det var sergiant Niels Nielsen og Marta Rasmusdatter, der var den retmæssige ejer af gården. Efter branden blev gården opbygget igen, men Laurids Monsen vidste ikke om det var træ fra gården skov, men han kunne dog oplyse, at skoven var blevet forhugget i de sidste 12 års tid. På Bredsensgaard boede sergent Niels Nielsen og Marta inden de flyttede til den 4. gård. Niels Nielsen den yngre overtog Bredsensgaard. Laurids Monsen kunne ikke oplyse om hvad der fandtes af gods og midler, da Niels Nielsen giftede sig med Kirsten Samsingsen.

Mons Jensen i Habedam i Olsker var 50 år gammel og han fortalte at den 4. gård brændte for 11 eller 12 år siden. Han bekræftede Laurids Monsens beretning og tilføjede at han ikke kendte nogen kontrakt mellem Niels Nielsen den ældre og den yngre. Han vidste at Kirsten Samsingsdatter bekostede opbyggelsen af den vestre længes bygning og den søndre længe. Sergent Niels Nielsen overlod en fuldfærdig 9. gård Bredsensgaard til sin søn Niels Nielsen, som han mente var enearving efter Niels Nielsen og Marta, som dengang var myndig og sin egen værge. Mons Jensen var overbevist om at tømmeret var hugget i gården egen skovtilliggender. Sergent Niels Nielsens moder var friarving efter sin broder Hans Rasmussen.

Hans Hjort på enken Kirsten Samsingsdatters vegne lovede at færdiggøre sine indlæg i sagen, således at sagen kunne gå til doms.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort fordrede dom over nørre herreds bønder der var i restance til kongen. Herefter stævnedes de gårde, som havde den største restance og derfor blev opsagt til fraflyttelse inden midfaste 1702.

Anders Hansen  Bech af Klemensker stævnede Henrik Avidsen som bor på den 17. gård i Klemensker til fraflytning inden midfaste 1702

1. juli 1701

Pag. 218a

Sognepræsten Christen Lind til Rø Kirke stævnede Hans Olsen Skov for restance af den 19. gård for årene 92, 93 og 94 i naturalier, som værdisattes til i alt 9-1-10.

Christen Lind stævnede Hans Olufsen af den 18. gård for år 1699 og 1700 samt for 1691, hvor præsten havde forstrakt Hans Olsen med 24 sdl.. Her til renter i 10 år. For lånet havde præsten fået et perlebaand og 7 små sølvskeer i pant.. Præsten krævede pantet og 15 daler oveni.

Thor Pedersen af Rutsker læste en kontrakt og forening dat. 30. juni 1701 imellem ham og hans dattermand Hans Svendsen i Dynnegaarden i Rutsker ang. arven som Hans Svendsens hustru Margrethe Torsdatter  havde modtaget efter sin sal. moder Giertrud Thor Pedersen. Thor Pedersen læste endvidere en til ham udgivet kvittering fra Hans Svendsen ang. hans hustrus mødrene arv.

Amtsskriverens fuldmægtig fortsatte anklagerne om bøndernes restancer: Gård 6 Hans Jørgensen i Olsker rester tilsammen 28-3-9.

Dom afsagt over restanterne blandt bønderne i herredet.

Formanden for synsforretningen over den 4. gård i Olsker ville have Morten Bonnes pantebrev i gården til gennemsyn.

Kongens holstførster Hans Christensen stævnede Jep Jørgensen og Jens Væboe i Rutsker ang en del gærdsel og torn som de ulovligt havde hugget på den 44. gårds grund, som Jens Kieldsen har i fæste. Som vidne i sagen fortalte Niels Hansen i Rutsker at han for 14 dage siden havde set Jep Jørgensen havde skåret og skar med en tornskær noget torn på den 44. gårds grund. Med sig havde Jep Jørgensen sin søn og datter, der hjalp med at læsse torn på en vogn. Jep Jørgensen boede på den 43 gård, hvor tornen blev ført til.  Holstførstens  ville føre flere vidner på næste ting.

Hans Gregersen af Klemensker og Jørgen Pedersen af Olsker lovede at svar Niels Frost af Rønne på næste ting.

Dom afsagt mellem Hans Jensen på amtmandens vegne og Jørgen Pedersen i Olsker.

Dom afsagt mellem Laurids Gomløs og Anders Hansen af Hasle og Jens Væbo i Rutsker.

DOM (pag. 219b) eftersom ingen af herredets bønder har kunnet modbevise de kongelige krav til 1. maj 1701, dømtes alle til at betale inden 15 dage.

Dom (pag. 220a) mellem Hans Jensen i Rønne på amtmand Reeds vegne og Jørgen Pedersen i Olsker. Jørgen Pedersen dømtes til at betale de skyldige 20 sdl.  Endvidere dømtes kaptajn Jørgen Pedersen til at erstatte de to køer med 12 sdl., som døde og som han var forpligtet til at fede op for amtmanden. Til ingen af sagerne var Jørgen Pedersen mødt til forsvar.

DOM (pag. 220b) mellem Laurids Gomløs og Anders Hansen fra Hasle og Jens Andersen Væboe ang. en køl fra et strandet hollandsk skib med skipper Wilbert Jacobsen. aurids Gomløs og anders Hansen havde kvittering på købet, så Jens Væbo blev dømt til at erstatte træet med 4 mark. Det var et stykke af en køl, som han havde bortført.

Dom (pag. 220b) mellem Major Caspar Hendrik Westerwalt på Simblegaard og hans søn kaptajn Westerwalt. Faderen havde opsagt sønnen til at fraflytte inden midfaste 1702. En kontrakt fra 5. november 1698 havde forpligtet sønnen til at flytte fra gården, hvis faderen majoren ville gifte sig igen. Herredsfogeden stadfæstede denne kontrakt og sønnen accepterede at flytte fra Simblegaard.

8. juli 1701

Pag. 220b

Hans Olufsen Skov af Rø sogn og bad om udskrift af sognepræst Christen Linds anklage på sidste ting.

Hans Svendsen på sin yngling Samsing Nielsens vegne i rette lagde sit skriftlige indlæg overfor de otte mænd, der skulle afsige dom over den 4. gård i Olsker.

Dom afsagt mellem amtsskriveren og Laurids Olsen i Klemensker.

Dom afsagt mellem amtsskriveren og Aage Bendsen.

Dom afsagt mellem amtsskriveren, Anders Hansen og Peder Hansen i Klemensker.

Dom afsagt mellem amtsskriveren og Morten Sørensen, Jep Jensen og Lars Larsens enke i Rutsker.

Dom afsagt mellem Anders Beck og Hendrik Aredsen i Klemensker

Dom afsagt mellem amtsskriveren på Anne Hansdatters vegne og Halvor Engelbretsen, Peder Bugge, Rasmus Finne og Lars Rasmussen. Hans Hjort bad om udskrift af dommen.

Anders Christensen, korporal under Hans Kofoeds Compagni kom på tinget og bekendte, at hans broder holtsførster Hans Christensen havde været hans værge i arven efter deres far Christen Pedersens jordegods og løsøre som stod i den 69. gård i Klemensker, således som 12mandsdommen udviste. Herfor takkede Anders sin storebrod Hans for god og redelig betaling.

Da det af Jens Væbo og Jep Jørgensen huggede torn var at lille værdi ophævede Hans Christensen anklagen mod dem.

Dom (221b) i røverisagen ført af amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort efter Matthias Rashs ordre på amtmandens vegne. De sigtede Halvor Engelbretsen, Peder Bugge, Rasmus Finne og Laurids Rasmussen skulle have stjålet Anne Hansdatters klæder, sølv og penge, som efter hendes egen angivelse beløb sig til omtrent 100 rd. Tyveriet fandt sted om aftenen den 8. april 1701. Volden mod Annes moder Karen Hans Mangelsen blev beskrevet i dommen, men ikke taget for givet, da hun var et villigt vidne for Anne Hansdatter. Herredsfogeden havde tage alle otte stokkemænd som meddomsmænd. Der var enighed om at frikende de fire mænd, da der ikke var beviser, der fældede dem. Peder Bugges datter Johannes udsagn om tyveriet til Annes broder Daniel Hansen, var kun løs snak, som Johanne selv havde trukket tilbage. Annes klage til amtmanden den 13. april blev derfor underkendt og de fire mænd blev fri for mistanke.

Dom (pag. 222a) afsagt mellem amtsskriveren og Laurids Olsen der bor på den 4. fæstegaard i Klemensker. På grund af en gæld på 28 rd ville amtsskriveren opsige fæstet og kræve at han fraflyttede gården senest midfaste 1702. Herredsfogeden dømte udsættelsen korrekt efter lovens 3 bog 13 kapitel 1. og 2. artikel.

Dom (pag. 222b) afsagt mellem amtsskriveren og Aage Bendsen på den 5. gård i Klemensker. Amtsskriveren ville have ham opsagt som kgl. fæster for en gæld på 15 rd 1 mk 1 sk.. Herredsfogeden sanktionerede opsigelse til fraflytning senest midfaste 1702.

Dom (pag. 222b) mellem amtsskriveren og Niels Bendsen på den 8. gård (gæld 14-4-15), Anders Hansen på den 19. gård (gæld 31-5-12) og Peder Hansen på den 40. gård (gæld 21-3-1), som alle er kongelige fæstegaarde i Klemensker. Endvidere Laurids Jensen på 1. vornedegaard, der ikke kunne fremvise noget fæstebrev, men at han påviselig skyld til amtsskriveren. Alle blev dømt fra deres gård.

Dom afsagt mellem amtsskriveren og Morten Sørensen på den 11. gård (71-1-3), Jep Jørgensen  på 43. gård (gæld på 15-0-12)og Lars Larsens enke på den 4. vornedegaard (33-0-9) alle i Rutsker. Da ingen kunne bevise, at de havde betalt deres gæld, som dømtes alle til at miste deres fæste.

Dom (pag. 223a) afsagt mellem Anders Hansen Beck, der havde opsagt Hendrik Aredsen boede på den 17. gård i Klemensker. Herredsfogeden dømte opsigelse af Henrik Aredsen for lovlig.

15. juli 1701

Pag. 223a

Sognepræst Christen Lind fra Rø sogn meddelte herredsfogeden, at Hans Olsen Skov havde betalt Christen Lind det skyldige beløb. Præsten brev til “sin gode ven” herredsfogeden Eskil Nielsen er gengivet.

Peder Monsen i Bedegade i Klemensker lod læse afkald og kvittering, som han havde fået af Esper Andersen boende i Østerlars sogn. Esper Andersen giver afkald og takker sin værge for betaling af hans arvepart.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort meddelte at amtmandens ved en skriftlig ordre af 7. juli 1701 skulle syne samtlige kongelige fæstegaarde på Bornholm. Der skulle vælges 4 dannermænd til opgaven: Hans Bendsen i Klemensker, Niels Hansen på Julegaard i Rutsker, Jens Hansen i Olsker og Peder Andersen i Rø sogn. Deres synsforretninger skulle starte mandag morgen 18. juli kl. 8 hos Anders Christensen i Klemensker.

Amtsskriveren ved sin fuldmægtig Hans Hjort stævnede den 27. gård Pouel Hansen i Rø sogn til vurdering. Den gæld, som gården skyldte kongen, var høj (92 rd) og kongen ville beslaglæge selvejergården og fremtidig drive den som en anden fæstegård. Formand blev Hans Jensen, Rasmus Hansen, Lars Hansen og Peder Hendrichsen alle fra Rø sogn.

Hans Hjort på Kirsten sal. Niels Nielsen vegne stævnede Niels Nielsen på Bredsensgaard. Formålet var at både den 4. og den 9. gård skulle inddrages i sagen. der skulle undersøges hvilken gæld, der var blevet afdraget af enken og af andre Der blev indkaldt flere vidner: Mons Pouelsen og Mons Svendsen i Olsker, Hans Svendsen i Rutsker, Hans Larsen i Allinge. Endvidere var vurderingsmændene ved Niels Nielsen skifteforretning, da der var tvivl om hvor meget korn, der havde været. Niels Nielsen den yngre fortalte, at kontrakten med gårdene var udfærdiget ca. 1½ år forinden faderen Niels Nielsen blev gift igen med Kirsten Samsingsdatter.

Hans Svendsen på den 2. gård i Rutsker fortalte at branden på den 4. gård skete i 1689 og kort tid derefter kom Niels Nielsen til Hans Svendsen “og jamrede sig ynkeligt” og bad Hans Svendsen om at betale arbejdsfolkene og med at give den sæd. Hans Svendsen forstrakte ham med en del penge, brød og sulvarer, samt sæd og korn. Niels Nielsen satte noget kobber i pant for dette, nemlig en bryggerkedel, en brændevinspande. Pantet blev ført til Hans Svendsen. Da Niels Nielsen kom i ægteskab med Kirsten indløste de brændevinspanden for 17 sld. Hustruen var med til at betale. den anden bryggerkedel blev afhentet noget senere – måske for 4 á 5 år siden.

Dernæst Mons Pouelsen fortalte at efter Niels Nielsen var kommet i ægteskab med Kirsten havde han opsat den vestre længe på Skovgården, som var på 11 stolperum. Tømmeret havde han været med til at skære og han var blevet betalt. Han havde han sammenhugget tømmeret til tre stolperum, som blev sat på den østre ende af stuehuset med loft og kælder under. For dette hugge og skærearbejde fik han betalt 4 sdl. Mons Pouelsen havde også savet 5 tylter brænde og bla gjort bænke, døre, vinduer heraf, samt lavet loft over de tre nye stolperum. For dette arbejde fik han 7 sdl.. Han modtog betaling i rede penge, stude og klæder. den sidste betaling “siden Niels Nielsen afgik ved døden”. Det sidste arbejde på gården skete for omkring 2 år siden. Tømmeret blev hugget i den 4. gårds skov. Vidnet kunne ikke bekræfte forlydender om at der blev solgt træ fra skoven, for at få penge til byggeriet. Niels Nielsen den yngre mente ikke at Kirsten Samsingsdatter ikke havde ført flere penge ind i ægteskabet end 16 daler. Vidnet vidste intet om dette.

Mons Svendsen fortalte at han havde hjulpet med tømmeret, som Mons Pouelsen havde berettet om. Han havde været med til at fælde træer i den 4. gårds skov. Han havde været til at opsætte tømmeret til den 11 stolperums vestre længe og loftet i den østre ende af stuehusets 3 stolperum lofthus. For arbejdet fik han af Niels Nielsen 6 sld. i vare og penge. Mons Svendsen var bevidst om, at Niels Nielsen havde solgt nogle læs brændsel og nogle stykker træ til andre.

Hans Larsen Smed fra Allinge fortalte at Kirsten sal. Niels Nielsen havde betalt ham for beslag til hendes afdøde mands ligkiste med i alt 3 daler, hvilket beløb han skulle modtage 2 td. havre, 1 læs brænde og 6 mark i penge. Han havde ladet enken stævne  til Nørre Herredsting for denne betaling.

Peder Pedersen i Rutsker fortalte at han var tærskemand på skiftet efter Niels Nielsen. Efter tærskningen blev der opmålt16 tønder byg og 16 tønder havre i Kirsten Samsingsdatters lo. Tærskelønnen blev udmålt pr. tønde havre eller anden korn.

Ole Andersen arbejdede sammen med Peder Pedersen med at tærske byggen og havren og han kunne bekræfte at der var 16 tønder af hver.

Hans Hjort fremlagde et attest udgivet af Brabro sal. Christopher Hansen i Rønne af dato 14. juli 1701 lydende på 25 daler 1 mark 12 sk. Endvidere fremlagde Hans Hjort en obligation på 40 daler som Niels Nielsen den 21. juli 1689 udgav til Mons Monsen den ældre i Klemensker. Obligationen var betalt og indfriet. Hans Mikkelsen indrømmede at han havde modtaget 2 daler i form af smør for en gæld på samme beløb dat. 6. juni 1699.

De øvrige vidner var ikke mødt på tinget.

Læst amtmand oberst Reedtz skriftlige missive om at toldembedet ville blive udloddet til den højestbydende i amtmandsgården i Rønne den 18. juli.

‘Niels Hansen på Julegården i i Rutsker ophævede stævnemålet med kaptajn Jørgen Pedersen i Olsker. Niels Hansen er lovet forrentning af sin kapital. Jørgen Pedersen var mødt i retten og bekræftede forliget og at han lovede at holde gården ved lige. Hvis ikke dette skete så kunne panthaveren Niels Hansen lovbyde gården og tage gården i brug.

Formanden for synet af den 4. gård i Olsker Peder Bendsen ville agere sagen på næste ting for derefter at tage sagen til doms.

29. juli 1701

Pag. 226a

Albert Hartvig på Wellingegaard i Nyker stævnede Elsebet sal. Hans Knuds i Klemensker med sin lavværge Hans Svendsen af Rutsker til at komme og vise sin kvittering på jordebogsskat fra 1693 og frem, som hun måtte have fået af Albert Hartvig. Hendes salige mand Hans Knudsen blev af amtsskriveren assigneret til at betale landgildet til Albert Hartvig for sandemandstjeneste. Det beløb sig til 14 daler nogle mark og skillinger. Lavværgen mente at Albert Hartvig selv måtte være klar over hvilke kvitteringer han havde udstedt. Hans Svendsen fremviste et skiftebrev fra 14. juni 1701 efter Hans Knudsen og mente at han skulle bliver erstattet for rejseudgifter til hest, vogn og tjenestekarl. Albert Hartvig erkendte, at han havde modtaget et par stude som delvis betaling, men han havde været i København, medens han havde modtaget dem. Begge parter bad om at dommen blev afsagt.

Hans Bendsen af Klemensker havde som formand besigtiget kongens gårde og vorneder i herredet. Han afgav sin forretning, som senere skulle blive indført i tingbogen.

Wefst Pedersen i rette lagde et indlæg mod Niels Nielsen i Olsker og et tingsvidne fra 6. april og 15 juni 1701. Wefst Pedersen bad om at Niels Nielsen fremlagde sine forældres skiftekontrakter for at se hvad der fandtes på den 9. gård. Peder Bendsen på egne og sine medfølgeres vegne bad om at tilsvarende blev fremlagt for at undersøge værdierne på den 4. gård.

Fire Mands syn og granskning af de kongelige festegårde (pag. 227a): Den 12. gård i Klemensker hvor Anders Rasmussen bor: Stuelænge 14 stolperum som er vel ved magt og ingen brøst på. den vestre ladelænge er 10 stolperum, hvoraf der er brøst på de tre fag på hovedtømmeret og fattes stolpe, leider, bjælker og sparre. På den nørre længe 9 stolperum er vel ved magt og der mangler intet. Den østre længe er på 5 stolperum og vel ved magt.

Den 11. gård i Klemensker, hvor Niels Jensen bor: 13 fag stuelænge vel ved magt og fattes intet, den østre længe er 7 stolperum, hovedtømmeret er gammelt, men vel ved magt, Den søndre længe 13 stolperum, hvor hovedtømmeret også er gammelt, men temmelig vedligeholdt dog er taget noget brøstfældigt på adskillige steder. Med små omkostninger kan det afhjælpes. Den vestre længe 4 stolperum hus med godt tømmer og taget af lyng.

10 vornedgård kaldet Bjørnegaard, hvor Lars Hansen nu bor, har en stuelænge på 19 stolperum, har et gammelt hovedtømmer, men velholdt, men både tag og vægge har nogle brøstfældigheder. Den nørre længe består af 13 stolperum med en del gammelt hovedtømmer, men også med nyt ind i mellem. er for kort tid siden blevet repareret. Den østre længe er på 6 stolperum og er ganske nyt med hovedtømmer og nyt stråtag, som Lars Hansen af egne midler har bekostet i år 1700.

52. gård hvor Mons Ibsen bor og som tidligere har været en selvejergård. Aatte (8 eller 18?) stolperum stuehus som nyligt er opført  en del med elle og en del med ? (eg) tømmer og med “vagt” lyngtag på begge sider. En lille tværlænge mod vest på to stolperum af elle og egetræ, men ingen gavl og med vagt tag af lyng.

9. vornedgård hvor Arist Larsen bor. Stuelængen på 14 stolperum og en tilhørende røsteels (eller Røsteds ?) er ganske gammel og brøstfældig og skal opsættes  påny. Den søndre længe er på 9 stolperum med gl. tømmer og er for kort tid siden blevet repareret, taget er med lyng på begge sider og er noget åbent. Et gammelt Su..de hus vest for gården på to stolperum tømmerværket er gammelt og med lyngtag.

8. vornedgård hvor Anders Hansen i Kirkegaarden. Stuehus som består af 15 stolperum, deraf de 11 “som står op er repareret”, dog er det med gammelt tømmer og de fire er ganske brøstfældige både på stolper, lejder, bjælker og sparre og vel skal opføres på ny. Den østre længe er 12 stolperum med port er temmelig ved magt.

7. vornedgaard Jørgen Pedersen er en kirkebonde. Stuelængen 9 stolperum er gl. og brøstfældigt og nogle bjælker er på stolper i stuen og i stegerset. Ladelænger er på 11 stolperum består af ganske gl. tømmer og er brøstfældig. Taget er tækket med lyng på begge sider.

45. gård  Jacob Hansen. Stuelængen på 7 stolperum med gl. og nyt tømmer, taget er tækket på den søndre side med lyng og halm og på den nordre side med lyng og er ved temmelig god magt.

6. gård Hans Frost. Stuelængen 3 stolperum med et godt hovedtømmer og taget med lyng, ladelænge 9 stolperum hvoraf 5 er ganske gammelt og brøstfældigt. Bjælker og lejder i stykker. Er tækket med lyng. De fire stolperum i samme længe er opsat men endnu uden tag eller redsel.

5. vornedgård Adolf Espersen. Stuelængen på 13 stolperum. Den vestre endes 2 stolperum uden tag og vægge. Tømmer brøstfældigt på de 6 andre stolperum. De sidste fem stolperum er tag og redsel ganske udygtigt. Den østre længe 7 stolperum, hvor to stolperum er meget brøstfældigt. Den søndre længe har 8 stolperum af gammelt tømmer og tag.

4. vornedgaard hvor Anders Andersen Kure bor. Stuelængen 12 stolperum. I midten af længer er tre stolperum med  ganske brøstfældigt hovedtømmer. De andre 11 er vedligeholdt. Den søndre ladelænge 15 stolperum også i gammelt tømmer med stolper og en lejder som er ganske i stykker. På den østre side af samme længe et halvslidt tag og på den vestre side er taget ganske brøstfældigt.

40. Peder Hansen, hvor der findes en længe der er 6 stolperum vesten til som har godt tømmer og tag og vel ved magt, 7 stolperum i samme længer har gammelt hovedtømmer og en bjælke er i stykker. Dernæst 7 stolperum til den ene side og nok et stolperum som er nyt (?).

38. Oluf Madsen. Stuelænge 13 stolperum er af nyt og meget vel ved magt. ladelænge 12 stolperum som består af godt tømmer og er vel ved magt.

39. Er ganske øde uden hus og bygning.

37. Hans Monsen en længe består af 13 stolperum, deraf 8 stolperum som er med nyt tømmer og el ved magt og de 5 stolperum er noget gamle, dog ved magt og ingen brøst findes.

2. vornedgaard. Peder Jørgensen. Stuelænge er 9 stolperum er af nybygning og vel ved ligeholden. Ladelængen nord til er 15 stolperum og er ligeledes vel ved magt.

31. gaard som Hans Madsen havde i fæste hvor på grunden findes et hus på 6 stolperum, som er temmelig ved magt.

28. Jens Hansen. Stuelængen er 13 stolperum er ganske brøstfældig og “forråddent” og skal af ny opbygges. Der findes 4 bundet tømmer syd for, som er gammelt og uden tag og vægge.

22. Haagen Aagesen hvor er en længe bestående af 14 stolperum hus, er meget vagt både på hovedtømmer og tag og behøves at repareres.

19. Anders Hansen, hvor er en længe bestående af 12 stolperum. En del af hovedtømmeret er ved magt og en del er gammelt og brøstfældigt og taget er på begge sider af halvgammelt lyng.

18. Niels Monsen, stuelænge på 10 stolperum er gammelt og brøstfældigt og er med gammelt lyngtag. Ladelænge 6 stolperum med gammelt hovedtømmer og er nyligt repareret og taget er med lyng

8. gård Niels bendsen stuelænge på 13 stolperum, hvoraf de fire østligste er temmelig ved magt og med gl. lyngtag og de andre 9 stolperum har gammelt tømmer og brøstfældig med tag af gl. lyng. Nok øst for 5 stolperum og er med røse og er ganske brøstfældig og duer til intet.

7. Hermand Andersen, som består af en længe af 13 stolperum, de fire stolperum mod øst er vel ved magt og 2 af de vestre stolperum er også vel ved magt. De 7 øvrige har gammelt tømmer og er brøstfældig. Taget på hele længen har en del af Rammer (?), en del med bregner og en del af lyng.

5. Aage Bendsen. Stuelænge bestående af 8 stolperum er af godt hovedtømmer og temmelig ved magt og velholdt med tag og vægge. Den søndre lade længe på 6 stolperum er brøstfældig og duer intet, men taget over de tre stolperum er ved magt. Resten af taget duer intet.

4. Laurids Olsen, er bestående af en længe på 13 stolperum. de 6 østre er af godt hovedtømmer og vel ved magt mht tag og vægge. De andre 7 har gammelt hovedtømmer som er ved magt. de 3 er med lyngtag og de andre er vel vedligeholdte med tag og vægge.

13. Jens Monsen. Stuelængen er på 4 stolperum, hvoraf de tre er temmelig ved magt og det enen er nyt opbygget og er endnu uden tag og redsel samt vægge. den søndre ladelænge 5 stolperum med hovedtømmeret temmelig ved magt, dog med en stolpe, der er brøstfældig. taget over samme længe er udygtigt.

1. vornedgaard Laurs Jensen. Stuelængen på 9 stolperum er ganske brøstfældig på tømmer og tag, som intet duer. Ladelængen på 10 stolperum har samme beskaffenhed og der findes intet som er “dygtigt” hverken stolper, bjælker eller sparre eller tag.

Simlegaard hvor major Casper Hendrick Westerwalt residerer. Den søndre ladelænge er 8 stolperum hus uden fod, er ved magt med tag og vægge og er med to porte og en dellegavl mod vest. Staldlængen øster til er på 8 stolperum med nyt tømmer og som står på fod og begge sider med dellegavl, er ved magt, men de 3 er uden tag, dog temmelig i sig selv ved magt. Dernæst op til stuelængen mod øst 6 stolperum hus, er ganske velholdt med tag og vægge. Det øvrige der hører til stuelængen er med murværk og tagsten, hvilket vi ikke forstår os på og derfor ikke synet, men vil besigtiges af en murmester og en tømmermand.

59.gård Jens Torsen. Stuelænge på 11 stolperum med temmelig godt tømmer og er vel ved magt holden. den søndre ladelænge er 9 stolperum med godt tømmer, men en bjælker er i stykker og en der mangler. de fem stolperum på nordre side er med lyngtag og det andet tag ved magt.

15. vornedgård. Kornet Jens Vinter. Stuelængen 10 stolperum er gl. tømmer og er ilde vedligeholdt, dex to østre stolperum er uden tag og vægge, som er stedse nedfalden. Der er et tværhus med stegers af 2 stolperum er af gammelt råddent tømmer og med lyngtag. Den østre ladelænge 6 stolperum. De 4 er med gl. hovedtømmer er ilde vedligeholdt med lyngtag og de to stolperum er ganske udygtige og brøstfældige. Den søndre ladelænge 9 stolperum, hvor de fire østligste stolperum er ganske brøstfældige, hvorimod de fem har tag og vægge, der er temmelig ved magt.

14 vornedgaard Anders Pedersen. 15 stolperum stuehus er vel vedligeholdt og hovedtømmeret er godt såvel som tag og vægge. Nord op til et lille tværhus på 2 stolperum er også af godt tømmer med tag og vægge. Den østre længe 7 stolperum med gl. hovedtømmer og lyngtag på begge sider men er vel vedligeholdt. Den søndre lenge er 13 stolperum med gl. tømmer dog vel vedligeholdt såvel som tag og vægge er ved magt. den vestre længe er 7 stolperum meget gammelt og brøstfældigt hovedtømmer og to bjælker i stykker. Tag og vægge er vel vedligeholdt.

13. gård Jep Nielsen stuelænge på 14 stolperum med godt hovedtømmer og repareret med nyt tømmer og er vel vedligeholdt. Den østre ladelænge 8 stolperum med gl. hovedtømmer me en bjælke i stykker. Tag og vægge vel vedligeholdt. den vestre ladelænge er 10 stolperum med gl. hovedtømmer, med en lejder over tre stolperum er i styker. tag og vægge ved magt.

53. gård kaldes Smedegaard er uden hus og bygning.

Rutsker sogn:

1. vornedgaard Mons Monsen. Stuelænge er 19 stolperum, deraf er de 6 ombundet og repareret. De 13 er med gl. tømmer, dog temmelig ved magt. Den nørre længe er 19 stolperum, hvoraf de 11 er ganske nyt oprejst med vægge, de 8 stolperum er gammelt tømmer, hvor en del er i stykker, såsom en stolpe., en lejder ellers godt tømmer gode vægge. den østre længe 7 stolperum er ganske brøstfældig og intet duer.

2. vornedgaard Esper Monsen. Stuelængen er 13 stolperum med godt hovedtømmer og vel vedligeholdt med en ny skorsten opmuret fra jorden. Den søndre længe 4 stolperum er også med godt tømmer og vedligeholdt.

3. vornedgaard Peder Ericksen. stuelængen 9 stolperum med gammelt hovedtømmer vel vedligeholdt på tag og vægge. Et lille hus vesten i gården 3 stolperum er gammelt og en sparre og en lejde over et par stolperum og en stolpe i stykker. Taget er vel ved magt. den nørre længe er i 12 stolperum. de 10 er godt hovedtømmer og vel ved magt, men de to stolperum er gammelt og brøstfældigt. Den østre længe 6 stolperum med gl. hovedtømmer og taget temmelig ved magt, så er væggene vel vedligeholden.

4. vornedgaard. Lars Larsens enke. Stuelængen 10 stolperum er ganske gammelt og brøstfældigt. Tømmeret er ganske udygtigt og tægt med rødder og lyng. Ladelængen er 10 stolperum i gammelt tømmer. En bjælke  og en sparre er ganske i stykker. Tægt med rødder og lyng.

5 vornedgaard Mons Nielsens enke. Stuehus 15 stolperum gammelt hovedtømmer, men vel vedligeholdt med tag og vægge. Den østre ladelænge med 11 stolperumer med godt tømmer. En stolpe og en lejder over et stolperum er i stykker. Den søndre ladelænge 13 stolperum er med godt tømmer og vel ved magt med tag og vægge.

6. vornedgaard Hans Jensen. Stuelængen er 14 stolperum i den vestre ende er de fem stolperum y opbunden og repareret. De andre 9 er af gammelt tømmer, dog vel vedligeholdt og med godt halmtag. Ladelængen sønden i gården på 12 stolperum. I den søndre ende 5 stolperum nyopbygt og repareret med egetømmer og lagt med stråtag. De 7 stolperum er med gammelt hovedtømmer og er ved magt. lagt med stråtag på den nordre side og på den søndre side halvslidt tag.

8. vornedgaard Berild Hansen. Stuelænge på 8 stolperum med gammelt vagt tømmer og er ved magt og en del sparre i stykker. Taget på den søndre side er ganske brøstfældigt og på den anden side er det lidt bedre. Et liden stykke hus øst i gården 3 stolperum hvor hovedtømmeret er temmelig ved magt med lyngtag på begge sider. den søndre ladelænge 10 stolperum er ganske brøstfældigt og hænger på støtter både inden og udenfor.

10. gård [det må være 16.] Borregaard Halvor Engelsbretsen, som er 7 stolperum er af gammelt tømmer og nylig repareret og temmelig ved magt. Taget er lagt med lyng og er gammelt. Væggene er gode.

11. gård Morten Sørensen. stuelænge er 17 stolperum. Den østre ende 7 stolperum har temmelig godt hovedtømmer og de 10 er noget vagt og gl. tømmerog taget over hele længen er brøstfældig. Den østre ladelænge 7 stolperum er ganske brøstfældigt. Tag redselen og væggene duer intet.

12. Morten Davidsen. Stuelængen er 7 stolperum som er temmelig ved magt og en nylig opsat ladelænge på 10 stolperum, de tre stolperum er nye og vel ved magt. De andre 7 stolperum er af gl. hovedtømmer står ved støtte. Tag og vægge er ved magt.

17. Hans Svendsen. En længe af 9 stolperum med gl. tømmer, som er nyligt ombygget, taget er af lyng på begge sider.

23. Anders Pedersen stuelængen er på 9 stolperum er gammelt tømmer og to sparre er i stykker. Ladelænge 5 stolperum ganske vagt tømmer og med to bjælker i stykker. Taget er ganske udygtigt.

24. Laurids Monsen en længe på 10 stolperum, godt hovedtømmer. Taget på på de 8 stolperum af lyng og på de 2 stolperum er nye og uden tag.

25. gård Jens Davidsen – en liden længe af 6 stolperum med småt og vagt hovedtømmer på den søndre side, taget med “Ranner og rødder”, på den søndre side ganske udygtig.

43. Jep Jørgensen. Stuelængen er 10 stolperum er af gammelt tømmer og er vel vedligeholdt. en lade længe østen til er 3 stolperum og et bundt tømmer. de tre stolperum er vel ved magt med tag og vægge.

44. gård jens Kieldsen en lille længe på 4 stolperum hus som er nyt tømmer og med godt tag undtagen 1½ stolperum som er uden tag.

32. Niels Hansen har det i fæste og er uden hus og bygning.

Olsker Sogn

1. Niels Jensen. Stuelænge er 9 stolperum med godt hovedtømmer, tag, tagredsel og vægge er ved magt holden. Ladelængen som er nord for stuelængen er på 11 stolperum, som er næste udygtig. Væggene er gode, men taget af lyng er brøstfældigt.

3. [vornedegård] Niels Hansen. Stuelængen 14 stolperum er et med ladehus, som er af gammelt hovedtømme. En bjælker var i stykker. Taget er ganske gammelt og repareret med rødder og et stolperum med lyng.

4. vorned Jørgen Pedersen. Stuelængen er 8 stolperum som er nyligt forbedret og vel vedligeholdt. Ladelængen norden til er 6 stolperum er også nyligt forbedret og vedligeholdt. Tag og vægge er godt og ved magt. Vesten til stierlængen fandtes tre stolper og en bjælke som er gammel og rådden.

5. vorned Laurids Jensen. Stuelængen er af 12 stolperum vel ved magt både på hovedtømmeret og tagredsel. Dn nordre længe 16 stolperum og vel ved magt både for hovedtømmeret, tag og tagredsel og fattes intet. den østre længe 13 stolperum hvor hovedtømmeret er gammelt, men vel vedligeholdt med tag og vægge. I samme længe er en port. Nok fandtes op til stuen 2 stolperum, som er Røsted bygning og taget af lyng. Endnu fandtes et stykke hus sønden ud for stuelængen som er 2 stolperum med godt hovedtømmer og vel ved magt.

6. vorned. Jens Mortensen. Stuelængen 5 stolperum er gammelt tømmer, og de fire sparre og en stolpe som er ganske itu og intet duer. Tag, tagredsel og vægger er ved magt. Ladelænge er 8 stolperum hvor hovedtømmeret er temmelig ved magt undertagen to sperre som er i stykker og 6 stolperum af lyngtag og de to andre af stråtag og er vel ved magt.

29. Hans Dirchsen. En længe bestående af 12 stolperum. De 7 er med nyt tømmer og de 5 med gl. tømmer. Tag og vægge vel vedligeholdt.

32. Peder Madsen. Stuelængen 9 stolperum hvor hovedtømmeret på de 6 fag er godt og med tag og vægge. De tre stolperum har gammelt tømmer et stolpe i stykker og taget og vægge temmelig ved magt. Ladelænge op 3 stolperum med tag og vægge er vel ved magt.

33. Oluf Jensen. Stuelængen er på 10 stolperum med godt tømmer og vel vedligeholdt. En ladelænge på 11 stolperum er af gammelt tømmer, dog vel vedligeholdt med tag, redsel og vægge.

Rø sogn

1. Hans Jensen, Stuelængen er 8 stolperum, de 6 er nyt og vel vedligeholdt og de andre 2 er af gammelt tømmer, dog vedligeholdt med tag og vægge. den vestre længe på 4 stolperum, som er nyt opsat og er endnu uden tag. Den nordre længe 7 stolperum er af godt tømmer vel vedligeholdt såvel også tag og vægge.. Den østre længe er 5 stolperum er gammelt og brøstfældigt tømmer og er ganske vagt på tag, men temmelig ved magt på væggene.

2. vornedgaard Mons Jørgensen. Stuelængen er 8 stolperum, hvoraf de to er nyopsat og står uden tag og redsel. De 6 stolperum er gammelt og brøstfældigt og har et gammelt lyngtag og vage vægge. Ladelængen norden til 6 stolperum er helt brøstfældigt, taget er tægt med lyng og væggene er temmelig ved magt.

3.vornedgaard Jon Monsen. Stuelængen 10 stolperum er meget gammelt og brøstfældigt og de 6 stolperum er ganske i stykker. Taget er dels af lyng og dels af halm er ganske brøstfældigt. Ladelængen sønden til er 7 stolperum, hvoraf de 4  er ganske gammelt både på hovedtømmeret samt tag, tagredsel og vægge. De tre andre er lidt bedre på hovedtømmeret og er med lyngtag.

4. vornedgaard Jens Larsen, har een længe på 12 stolperum og den vestre ende er stue på 3 stolperum har et godt hovedtømmer, ligesom tag og vægge. de 9 andre stolperum er meget brøstfældigte, både tømmer, tag og vægge. Alt hænger på støtter.

5. Vornedgaard Jens Sadelmager. Stuelængen skal have bestået af 13 stolperum, som befandtes ganske udygtigt og ej forventes at kunne sættes både med hensyn til hovedtømmer og hvad navn det ellers kan have. ladelængen er 11 stolperum og er temmelig godt hovedtømmer en lejder over to stolperum som er i stykker. Taget er af lyng og ganske udygtigt, men tagene er temmelig ved magt.

8. vornedgaard Anders Jensen fandtes et hus på 7 stolperum, som var ganske udygtigt både på hovedtømmer, tag og vægge. desuden fandtes en tværlænge på 3 stolperum, som ligeledes var ganske brøstfældigt.

9. Vornedgaard Mons Larsen. Har to længer. Først stuelængen på 9 stolperum, der har gammelt hovedtømmer og meget brøstfældigt. Taget på sydsiden består af lyng og halm er temmelig ved magt. taget mod nord er med gammelt lyng og udygtigt. Ladelængen mod vest er på 7 stolperum, hvis hovedtømmer er meget gammelt og meget brøstfældigt både inden som udenfor. taget af lyng er også gammelt, men ved magt.

14. gård Hans Hendricksen. Stuelængen er 8 stolperum med gammelt o udygtigt hovedtømmer, taget er tækket med lyng og væggene vel ved magt. Ladelængen sønden til er 4 stolperum, hvis hovedtømmer er meget brøstfældigt og hænger til den ene side. Taget er af lyng.

20. gård Esber Nielsen (?) Glaser. Findes en længe som er stue og ladehus i alt 14 stolperum. De 7 stolperum har godt hovedtømmer, medens taget, der er af lyng, samt redsel er gammelt og brøstfældigt. de andre 7 stolperum er hovedtømmeret gammelt og brøstfældigt. Lejden på den nordre side og en stolper er ganske i stykker og duer intet. Taget er ganske udygtigt.

19. gaard er et øde steel uden nogen hus og bygning og bruges under den 18. gård som Hans Olsen beboer.

22. kaldes Skierpinge beboes af Sønne Pedersen fandtes en længe på 9 stolperum med stue og ladehus. Længes hovedtømmer er nyt og vel ved magt. Taget er også vel ved magt.

26. Anders Rasmussen. Stuelængen 13 stolperum, hvor af de 4 stolperum er nyligt opbyggede. De 9 stolperum er gammelt og brøstfældigt. både hvad angår tømmer, tag og vægge.

“Denne forretning haver vi saaledes efter yderste evne fuldbyrdet som os på bedste måde det syntes at være, bekræfter vi med vore hænder og signeter den 21. juli anno 1701. Hans Bendsen, Niels Hansen Jens IHS Hansen, Peder Andersen.”

5. august 1701

Pag. 229b

Formanden Hans Jensen fremlagde synsforretningen over den 27. selvejergård i Rø sogn som Pouel Hansen bor på. Forretningen skal senere skrives ind i tingbogen. Amtsskriveren fik et tingsvidne udfærdiget.

Amtsskriverens fuldmægtig afhørte Hans Jensen, Laurids Hansen og Andreas Jonsen fra Rø om de vidste om Kirsten Espersdatter, som boede hos Esper Madsen, havde midler til at betale lejermålsbøden, som hun var blevet dømt til at betale for et lejermål som hun havde begået. Hun beskyldte Niels Hartvig at være barnefaderen. Alle tre personer aflagde ed på, at Kirsten Espersdatter var meget fattig og arm. Hun ejede intet andet end det tøj hun havde på kroppen.

Peder Michelsen, som var beordret fuldmægtig til sergent Niels Nielsen i sagen mellem ham og hans stedmoder. Peder Michelsen stævnede stedmoderen Kirstine Samsingsdatter, der boede på den 4. gård i Olsker, sammen med sin lavværge Hans Svendsen på Dynnegaard i Rutsker. samt Samsing Samsingsen i Aacher sogn, korporal Jørgen Gødik fra Nylarsker sogn. Afhøringerne var en del af sagen vedr. arveparter og adgangen til den 4. gård, hvor der var valgt 8 mand til opkrævelse. Desuden var følgende vidner indkaldte: Kaptajn Jørgen Pederen, Hans Andersen, Hans Hansen, Hans Jørgensen alle fra Olsker sogn, Hans Jensen og Anne Hendricksen af Rutsker med sin lavværge, samt Mons Monsen på Murer i Klemensker sogn. Hans Hjort, på Kirstine Samsingsdatters vegne, protesterede mod indkaldelsen og mente, at stævningen var ulovlig. Efter en længere diskussion udsattes afhøringer til næste ting.

Wefst Pedersen af Olsker sogn stævnede sergent Niels Nielsen på Bredsensgaard i Olsker for at få ham til offentligt at fortælle, hvad han havde imod Wefst Pedersen. Niels Nielsen havde brugt adskillige gloser mod ham. Niels Nielsen var ikke mødt og Wefst Pedersen ville føre sagen på næste ting.

4 mands dom (pag. 230b) med Hans Jensen som formand over den 27. selvejergaard i Rø sogn, hvor Poul Hansen boede. Synsforretningen blev pålagt af amtsskriveren. Stuehuset var på 14 stolperum, med 6 [? 4 fag] til stue med døre med klinke og klinkefald, samt  hængsler. Hovedtømmer, tag, tagredsel samt tille er gammelt og noget brøstfældigt. Hvert fag 1 daler er 4 sld. (?), Dernæst et stolperum (forstue?) med ovn og kjølne [] er i ligemåde gammelt sat for 1 daler. dernæst et som stegers med nogle flager, to halvdøre som til gården hænger i jern og en heldør, der hænger i jern norden til sat til 3 mark. Dernæst 2 stolperum ved siden af stegerset med en heldør der hænger i jern med klinke og klinkefald men med tømmeret ret brøstfældigt sat tilsammen til 2 mark. Dernæst i den østre enden af stuelængen et stolperum, med en dør, flage, et vindue og en bageovn sat til 2 mark. Krubhuset et stolperum med flager og et vindue sat for 3 mark. dernæst et stolperum som er et kammer, der var en dør, der hænger i jern, noget lille vindue sat for 3 mark.

“Vesten til paa” (? tværlænge) stuelængen er 3 stolperum a 3 mark er 2 sld. 1 mark.

Ladelængen består af 7 stolperum med gammelt tømmer i alt sat til 3 daler 2 mark.

Dernæst hører et lille møllehus på 3 stolperum med er i alt sat til 1 daler, en kværnsten sat til 6 sld., et plaskehjul med jerntappe og pande samt 2 ringe, et kværn sejl sat i alt for 1 daler 2 mark, med vandrende og damkiste for 1 daler 2 mark. [Pande = leje, hvor jerntappen står. Ringe kan være jernringe til træakslen. Plaskemølle er med lodret aksel]

Summe for gårdens huse og vandmølle 24 daler.

Sædesjord: Bygjord 6 td. land a 4 mark 6 daler, havrejord 12 td. land 12 daler, 15 læs engesjord 15 daler. Herlighed som skov og skovbund og brøndsted med kløvgang og tre kålhaver beregnes til ialt 23 sdl.

summa i alt 80 daler

DOM (pag. 231a) Albert Hartvig på Vellingsgaard i Nyker havde stævnet Elsebet sal. Hans Knudsen af Klemensker med hendes lavværge, da han mente, at han ikke havde fået jordebogsskat fra 1693 og i den periode da Albert Hartvig var assigneret som sandemand i Klemensker. Enkens lavværge Hans Svendsen i Rutsker argumenterede mod Hartvigs krav, da der ikke var stillet krav herom ved skiftet efter hendes mand. Herredsfogeden Eskild Nielsen dømte enken til at betale 14 sld. 2 mk 11 sk.

19. august 1701

Pag. 231a

Amtsskriver Hans Hendrick Skaars fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jens Svendsen på den 51. selvejergård i Klemensker til opkrævelse og fire mands syn og taxering. Som formand valgtes Peder Lauridsen fra Huglebjerg og Arrist Lauridsen, Niels Jensen og Mons Ibsen alle fra Klemensker. Synsforretningen skulle finde sted den 24. august.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Poul Hansen på den 27. gård i Rø sogn for hans skyldige restancer til amtsskriveren. Poul Hansen var ikke mødt og blev pålagt at møde på næste ting.

Niels Nielsen mødte på tinget og ville ikke acceptere Wefst Pedersens stævnemål om, at han skulle have brugt ord og vendinger i mod ham. Niels Nielsen mente, at han skulle navngivet ham med upassende gloser. Niels Nielsen mente, at stævningen skulle angives om det er en æressag, en gældssag eller noget andet der er strafbart. Endvidere mente Niels Nielsen, at Wefst Pedersen skulle betale ham erstatning på 2 rigsdaler for rejse og umage ved denne ulovlige stævning. Wefst Pedersen ville indlevere en skriftlig redegørelse for hvilken ordveksling, der var sket på landstinget den 27. juli [intet i landstingbogen]

Sergent Niels Nielsen med sin fuldmægtig Peder Mickelsen fremkom i retten og beviste med kaldsmænd, at have stævnet Mons Pouelsen som havde sit logement hos “capitain des armes” Hans Giødichs i Nyker sogn, Hans Svendsen i Rutsker, Peder Pedersen samme sted, Mons Svendsen og Ole ? af Olsker som den 15. juli havde vidnet i en sag ang. Kirstine sal. Niels Nielsen i den 4. gård i Olsker og hendes stedsøn sergent Niels Nielsen på den 9. gård i Olsker. (herefter en længere disputs om indstævningens lovlighed, sammen holdt med Hans Hjorts tidligere stævnemål).

Hans Jørgensen fra Olsker fortalte, at den nat, hvor den 4. gård stod i flammer, spurgte han og hans fader Jørgen Pedersen, Niels Nielsens tjenestedreng Ole Andersen om der blev reddet noget fra branden. Tjenestedrengen sagde, Ja, alle kreaturerne i den nørre længe, samt fire kalve. Derefter red vidnet og hans fader, samt Hans Hansen på den  7. gård i Olsker til Mons Jensen i Habedam, hvor Niels Nielsen den ældre var. Vidnets fader  kaptajn Jørgen Pedersen spurgte Niels Nielsen om han havde noget med sig. Niels Nielsen havde løftet sine hænder og sagde: Intet andet end det han havde på sig, en skjorte og to bukser. De lovede at ride tilbage og se om de kunne redde hans kiste. Ole Andersen havde reddet hans kiste fra ilden, men der var brændt hul i det ene hjørne. Vidnet og Hans Hansen så at der blev taget nogle “heelle penge og sølf, som var en liden sølfskaal og en sølfske”: men de vidste ikke, hvor mange penge det var. Peder Mickelsen sagde til vidnet, at det var ganske vidst, at der blev reddet 16 køer, 30 stykker får, 2 bryggerkedler, en brændevinskande foruden tre eller fire kobberkar, jernkakkelovn, otte eller ti svin, otte “fioer nød”. Vidnet svarede, at han havde hørt, at der blev reddet 15 køer, som godtfolk tog til sig. Han vidste også, at alle nød blev reddet, tillige med jernkakkelovnen og bryggerkedlen som stod i muren og en der stod i kælderen, hvor der lå kød i blød, en brændevinspande, der blev beskadiget, da den stod i muren. Alle ting lå i skoven om natten. Vidnet bekræftede at tømmeret til gården, som blev bygget efter branden, stammede fra gårdens egen skov. Vidnet bekræftede også, at have hørt, at sal. Marta Rasmusdatter arvede gården kvit og frit efter sin broder Hans Rasmussen og at den således kom i Niels Nielsens ejerskab eftersom han var gift med Marta. Gården var da fuldt udstyret med kvæg. Ved opbygningen af gården blev håndværksfolkene aflønnet med træ fra skoven. Vidnet fortalte, at Niels Nielsen havde sagt til Jørgen Pedersen på Brogaard, at han in ikke havde fået andet i hjemgift end en ko, som han endda gav tilbage til sin hustrus moder. Vidnet Hans Jørgensen fortalte, at før branden var skoven så god, at når man fældede et træ, kunne det ikke falde til jorden på grund af, at træerne stod så tæt. Vidnet kunne ikke andet end sige, at den 4. gård var i høj grad Niels Nielsen den yngres mødrenes gård. Peder Mickelsen mente, at alt hvad vidnet havde berettet var “murmel snak” og at det ikke var sandhed.

Dernæst blev Anne Jørgensdatter, boende på Hans Svendsens 18. gårds grund, afhørt. Hun havde hørt, dengang Hans Rasmussen lå i sin sygeseng, at han havde givet Niels Nielsen den ældre 200 sld., da han giftede sig med hans søster Marta Rasmusdatter og at samme penge skulle udfri den 9. gård Bredsensgaard fra arvingerne, så de kunne bo der. Hun havde også hørt Niels Nielsen takke sin svoger for dette beløb. Det var ikke den eneste gang hun havde hørt den historie. Hans Hjort henviste til gårdens dokumenter, som berettede en anden historie om Bredsensgaard og han mente, at Niels Nielsen den yngre kunne ærligt fortælle, at der forelå en kontrakt på Bredsensgaard og Skovgaarden, der fortæller dette. Anne Jørgensdatter fortalte endvidere, at Kirstine Samsingsdatter ikke havde andet en en hoppe og nogle få klæder, da hun kom til den 4. gård, som hun mente var Marta Rasmusdatters gård, som hun arvede fra sin bror.

Hans Jensen fra Rutsker fortalte, at han tjente på den 4. gård da Niels Nielsen arvede gården efter sin hustrus broder Hans Rasmussen. Niels Nielsen boede dengang på Bredsensgaard og han var i tvivl, hvor de skulle bo. Det var Marta Rasmusdatter, der ønskede at de skulle flytte til den 4. gård, da det var hendes brors gård og at hun ville bo der så længe hun levede. Marta arvede gården med fuld besætning, kvæg, bæster og sæd. Træerne i skoven blev brugt til opbygning af Skovgaarden efter branden, samt håndværkerne fik betaling i træ fra skoven. Flere gange havde Hans Rasmussen fortalt ham, at han havde givet penge til Niels Nielsen, således at han kunne købe Bredsensgaard. Han kunne også melde hvad der blev reddet under branden: 14 eller 15 køer 7 fjordnød, 26 gamle får, 2 kobberkedler, brændevinspande men uden ringe, hat og piber fordi de brændte, samt en jern kakkelovn. Kirsten Samsingsdatter havde en ko, hest og en hoppe med sig i ægteskabet.

Dernæst Boel Andersdatter, som tjente hos Jørgen Jørgensen i Olsker og som fortalte, at Niels Nielsen havde fortalt hende, at Kirsten Samsingsdatter havde en ko, en hest, en hoppe, klæder til en seng en agedyne og en bænkedyne med sig i ægteskabet.

Mons Monsen i Olsker på Murer fortalte, at han havde lånt Niels Nielsen den ældre 20 sld. dengang han førte sag mod Laurids Mons og Christen Peders sønner. Morten Bonne havde andre 20 sdl. stående i Skovgaarden. Hans Svendsen på Dynegaarden i Rutsker fortalte hvad der var blevet indløst og hvor mange penge der stadig skyldtes.

Hans Hjort fremlagde en kongelig supplikation dat. 4. december 1689, hvor Niels Nielsen fortæller om den ulykkelig ildebrand, der fandt sted natten mellem den 14. og 15. november 1689.

Herredsfogeden måtte bede parterne om at afslutte deres afhøring på næste ting, således at de otte mænd kunne afsige deres forretning.

26.august 1701

Pag. 235a

Peder Larsen af Klemensker fremlagde sin og de tre andre mænds forretning vedr. den 51. gård.

Amtskriver Hans Henrick Skaar ved sin fuldmægtig Hans Hjort producerede  en lovbydelse på den 27. gård i Rø sogn Poul Hansen i Rø. De fire mand havde vurderet gården til 80 sdl., men Poul Hansen skylder 100 rigsdaler 1 mark og 15 sk.. Hans Hjort ville have at gården skulle overgå til kongens ejendom og pante ham for den resterende gæld i hans indbo. Poul Hansen havde intet at indvende i sagen og sagen gik til doms.

Henrik Brügmand, skifteskriver over Bornholm, mødte på Christian Christensen Linds vegne (sognepræst Christen Linds søn i Rø sogn) og producerede en sag mod Hans Olsen Madvig – kgl. skovridder på Bornholm – vedrørende en tvistighed (klammeri og slagsmål), der havde fundet sted kongens hus ved landevejen i Almindingen den 27. juni. Som vidne var indkaldt skovrider Hans Erichsen, som boede på Splitsgaard i Klemensker og som var i huset da tvistigheden fandt sted. Petter Thisen i Svaneke havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for Hans Olsen Madvigs vegne. Hans Erichsen fortalte, at han var ankommet med holtsførsten Hans Christensen og skovrider Hans Madvig efter at “udvisning var sket” i skoven blev de indbudt sammen med Christen Lind, hr. Jørgen Sandby og magister Skade i huset. Imidlertid talte Christen Lind, Jørgen Sandby og mag. Skade latin til hinanden. Hans Madvig sagde så “Tal dansk, det kan  vi forstaa”. Christen Lind sagde: “Vi taler ikke om eder, men vi taler latinsk og græsk”. Hans Madvig sagde: “skulle ikke en dansk karl være så god som en græker, da måtte han være en skælm”. Da sagde Christen Lind, at de ord var “det gejstlig ord for omtalte” [= ham]  De rejste sig begge op og greb hinanden i håret og tumlede rundt på gulvet mod en  potter tegl kakkelovn, der revnede og to stene faldt på gulvet. Hans Madvig lå underst på gulvet. Hans Erichsen og Jørgen Sandby forsøgte med al magt at skille de to personer ad. Hans Madvigs næse blødte. Da de kom op på benene greb Hans Madvig en pibekande og slog Christen Lind i hovedet. Hvorefter Christen Lind greb hans Madvig i håret. Derefter måtte Hans Erichsen og Jørgen Sandby igen skille de to parter ad igen. Hans Madvig greb ud efter en stol og ville slå Christen Lind med den, men det forhindrede Hans Erichsen. Da parterne var faldet til ro, red Hans Erichsen ud i skoven. Hans Erichsen så ikke at Hans Madvig slog med et spanskrør, som han havde på sig ej heller havde han grebet til sin hirchfænger. Christen Lind havde heller ikke brugt sin kårde eller kæp mod den anden. Hans Erichsen havde dog hørt, at Hans Madvig havde sagt “at jeg kan ramme dit skallede hoved med noget andet”. Hans Erichsen sagde, at Christen Lind hverken havde brugt gevær, kårde eller kæp mod Hans Madvig, men bare sine hænder. Ej hellere havde Hans Erichsen set Christen Lind brugt fødder, knæ eller albue mod Hans Madvig. Petter Thisen der var fuldmægtig på enken Sophie Hans Madvigs vegne spurgte Hans Erichsen mente, at Christen Lind havde sagt til hans Madvig “du slog ikke som en ærlig karl, men som en S.. hammer, og du haver vel skudt flere danske ihjel end svenske?  Hans Erichsen huskede, at Christen Lind havde sagt det første “som en brav karl” men ikke det sidste. Petter Thiesen ville høre om Erichsen vidste noget om ordvekslingen efter at Hans Madvig var gået ud i køkkenet for at tørre blodet af sin næse. Christen Lind havde sagt at dette måtte være “en liden revanche for den tort han gjorde mod hans fader, da han kradsede jorden af stubben. Da Hans Madvig var kommet ind i stuen igen havde mag. Skade sagt til Madvig, at han skulle forliges med Christen Lind, hvilket Madvig havde nægtet, fordi der intet var at forliges om. Da Madvig stod ved bordet havde Jørgen Sandby spurgt ham om, hvor skindet på næsen var blevet af. Mag. Skade havde så sagt, at det lå på gulvet sammen med noget af Madvigs hår. Christen Lind skulle så have sagt, at han skam også havde et tot af hans hår i lommen. Hans Erichsen havde ikke set eller hørt dette, kun at kvinden i huset havde hentet ham en klud for at tørre blodet væk med. Han havde godt nok hørt noget med hud, der lå på gulvet, men han havde ikke set det.

Fuldmægtig Brügmand læste et tingsvidne dateret den 12. august 1701 udstedt af den gejstlige ret. Begge parter ville have tingsvidne på afhøringen.

Sergent Niels Nielsen i rettelagde et skriftligt indlæg for de 8 mand og samfrænder. Modparten repræsenteret af Hans Hjort fremlagde ligeledes et indlæg. Hans Hjort forlangte af Niels Nielsen, at han skulle udlevere alle breve og dokumenter, der fandtes på gårdene Skovgaard og Bredsensgaard. Han mente at de otte mænd blev holdt uvidende om de faktiske forhold. Navnligt et dokument udstedt den 19 september 1690 blev efterlyst. De skulle være tinglyst på Nørre Herreds ting den 26. september.

Sagen mellem Niels Nielsen og Wefst Pedersen ang. ordveksling på landstinget, da sagen mellem wefst Pedersen og Berild Clausen blev ført. Niels Nielsen gav sin beskrivelse af sagen. Wefst Pedersen mente at det var en forvridning af fakta. Niels Nielsen havde beskyldt ham for en række usandfærdigheder ang. markstene og skelstene. Og i den henseende havde han sagt at Wefst Pedersen havde begået “usømmelige” handlinger. Stævningsmændene havde hørt det, men at de ikke kunne med god samvittighed forklare hvad Niels Nielsen mente med det. Ord som “despyt og skamflech” havde været brugt mod Wefst Pedersen. Wefst pedersen ville have at Niels Nielsen skulle afgive ed på, at han aldrig havde sagt æreskræbkende ord i kongens ret mod ham. Herredsfogeden ville afgive dom på næste ting.

4 Mands forretning (pag. 238b) vedr. den 51. gård i Klemensker, hvor Jens Svendsen boede. De havde prissat husene og den tilliggende grund og ejendom.

Stuelængens østre længe har 5 stolperum ladehus 3 daler 3 mark, dernæst 2 stolperum krubhus 1 daler 2 mark, Stiuen på 2 stolperum med 4 gamle vinduer tende døre som hænger i jern 3 daler, 3 stolperum stegershus med bageovn og gamle flage sat til 2 daler 1 mark.

Den vester lladelænge som er 4 stolperum, ved magt med tak og vægge 4 daler.

Den nørre længe 7 stolperum sat til 6 daler 8 sk.

Den østre længe  5 stolperum er 4 daler 1 mark 8 sk.

Summa 24 daler 3 mark.

Sædesjord til rug og byg, 11 td. land er 11 daler, havrejord 20 td. land er 20 daler,

Engsbaand er 6 læs til 6 daler.

Herligheden består af dam, brønd og kålhave samt gårdens træer er sat til 20 daler.

Summarum 82 daler

2. september 1701

Pag. 238b

Dom afsagt mellem Amtsskriveren og Pouel Hansen i Rø sogn.

Dom afsagt mellem sergent Niels Nielsen og Wefst Pedersen i Olsker sogn.

Petter Thisen af Svaneke, som er fuldmægtig for Sophie Hans Madvig, stævnede Christen Lind i Degn i Olsker sogn, Hr. Jørgen Sandby medtjener til Rø Kirkes menighed, Tobias Dechner i Aakirkeby og skovrider Hans Erichsen i Klemensker til at høre vidners afhøring.

Vidnerne var Birgitte Lars Pedersens og Bente Rasmus Pedersens som bor og er i huset, som er bygget til kongl. Maj. tjeneste i Almindingen. Da “udvisningen” var overstået sad Birte Lars Pedersen i sin stue. Hun hørte at det bulrede i den anden stue, som skovbetjentene var udi. Hun og en anden kvinde, som var hos hende, åbnede stuedøren og så, at Christen Lind Grev Hans Madvig i håret og slog ham til jorden. Straks skilte Hans Erichsen de to fra hinanden. Birte havde sagt at de skulle lade være med at slå den gamle mand ihjel. Derefter så hun ikke at de sloges længere. Dernæst Bente Rasmus Pedersen, der også havde været i stuen ved siden af skovbetjentenes stue. Hun havde også set at Christen Lind havde slået Hans Madvig i jorden. Fuldmægtig Thisen spurgte kvinderne om ikke at de havde hørt Christen Lind sige til Hans Madvig, da han slog med en trudkande “du slag icke som en erlig Karl, mens som en snaphane, og du hafuer vel skudt flere Danske i hiell end Suenske”. De to vidner havde ikke hørt dette. Næste spørgsmål “om de ikke saa, at Christen Lind slog Hans Madvig flere gange mod gulvet, drog hannem i hans haard, støtte og slog hannem, baade i hans hofuet og på hans Krop”. Det så vidnerne ikke. Næste: “Om de ikke hørte efter at de var skilt ad sidste gang, hørte Christen sige, at det var en liden Revance for dend tort Hans Madvig giorde hans fader, da hand krassede Jorden af Stuben”. Det havde de heller ikke hørt. De kunne begge bekræfte at Hans Madvig var meget blodig i hovedet og at Hans madvig havde bedt Bente Laurs Pedersen om at hente vand, så han kunne vaske blodet fra ansigtet. De to vidner mente ikke at have hørt at Hans Madvig havde sagt onde ord til de tre (Hr. Søren, Jørgen Sandbye og Christen Lind) da de forlod huset og red bort. De mente at han havde sagt “red bort i Guds navn”. Han havde ikke givet anledning til at de tre havde taget bøssen fra ham.

Dernæst afhørtes Birte Lars Pedersens mand Lars Pedersen, som var skovfoged og boede i Almindingshuset. Lars Pedersen kom hjem til huset efter at slagsmålet stod på og derfor ville fuldmægtigen høre om Hans Madvig klagede over slagene. Hans Madvig havde sagt “nu skulle Jeg gaa udi skofuen på Kongens ærinde, men de hafuer taget min Bøsse fra mig, derfor maa i bemeldte Laurids Pedersen gaa med mig”. Fuldmægtig Brügmand spurgte Lars Pedersen om der var nogen dødstegn på Hans Madvig eller nogen åbne sår eller skade på Hans Madvigs legeme. Lars Pedersen sagde, at han var kommet hjem i mørkningen og at han havde mødt Hans Madvig i døren, så han havde ikke kunne se hvad skader skovriderens havde fået. Hans Madvig havde fortalt ham om Christen Linds slag, men han nævnet ikke “at han havde fået saa mange hug, at det kunne tage sin død af”. Men han kunne se at huden af hans næse var gået af. På andendagen red han med Hans Madvig til Rønne. Hans Madvig ville klage til obersten (amtmanden)

Laurids Gumløs i Hasle var mødt på skovrider Hans Erichsens vegne, da han var optaget af kongens ærinde. Laurids spurgte de to kvindelige vidner om de havde hørt Hans Erichsen give en forklaring på slagsmålet. Dette havde de ikke hørt. Skovfogeden bekræftede at Hans Madvig havde sagt til ham, at Hans Erichsen havde forhindret videre slagsmål.

Hans Hansen af Aaker sogn, der også kommet med Lars Pedersen og mødt Hans Madvig ved huset efter slagsmålet. Hans Madvig klagede sig over hans nakke, hals og ene side og at han var “meget Vag af de hug hand fik i Almindingshuset”.

Petter Thisen i rette lagde et skriftligt forgør og vidnesbyrd på 2½ skillingspapir udfærdiget af byfoged Anders Pedersen Fyen og to medunderskrivere Jep hansen og Niels Jørgensen dat. den 28. juli. Fuldmægtigen ville have dette tingsvidne indført i protokollen. En attest dat. 1. september af Hr. Jørgen Ancher fra Østerlars Kirke, Jessen Runger (?) og Jep Hansen var medunderskrivere.

Skønningen fra den 28. juli ville Brügmand ikke acceptere som lovlig. De to medunderskriveren Jep Hansen og Niels Jørgensen var tilstede og nægtede at udtale sig om de havde set dødstegn på Hans Madvig ved synet, da de ville afhøres i deres værneting og ikke på Nørre herreds ting.

Petter Thisen førte Laurids Hansen, Berild Olsen, Marie Hansdatter samt Elsebet Tomis Truessen som alle tjente hos sal. Hans Madvig før og siden hans død. Først Berild Olsen, der fortalte at Hans Madsen efter han havde redet og gået i skoven, var kommet hjem med vag og elendig, så han havde måttet hjælpe ham af hesten. Hans Madvig havde sagt at Christen Lind ville blive skyldig i hans død.

Dernæst fremstod Laurids Hansen, Marie Hansdatter der tjente Hans Madvig og Elsebet Tomis Truessen som var på Kobbegaards grund som “endregtelig” og de bekræftede Berild Olsens ord. På Brügmands spørgsmål, måtte vidnerne bekræfte, at han var på adskillige ture i skoven og andre steder, men at der altid måtte stilles en stol frem, så han kunne komme op på hesten. De fortalte at han var “svullen” under “Hul Bruscken paa Højre side, saa og bag paa Halsen”. Hans Madvig fortalte, at han havde fået dem efter klammeriet i Almindingshuset, hvor Christen Lind slog ham. Og kan havde spået, at disse slag ville tage død på ham.

Henrick Brügmand fremlagde en undskyldning fra Tobias Dechner, at han ikke kunne deltage i dagens retsmøde, men han ville fremlægge et vidnesbyrd fra den gejstlige ret den 12. august.

Hans Madvigs klage til oberst og kommandant  og amtmand Voldemar Reeds dagen efter overfaldet blev indskrevet:

For eders velbaarenhed for Aarsages Jeg klagelige Andragende huor ledis Jeg af Christen Lind søn, udi Rø Sogn, Christen C. Lind i gaar er bleuen alfuerfalden, da Jeg med udvisningen i Almindingen, Huilket sig saaledis begaf, at bemelte Christen Christensen sig i blandt andet udi Skouhuset tallede om grecher, huor ieg sagde at en erlig dansk Karl noch var saa god som en grecher, da hand igien sagde til mig. Huad siger du, och strax slog mig udi ansigtet, og da vilde verge mig imod hannem, kom hand og sine medfølgere, som var M. Søfren Skade og Hr. Jørgen Sandbye saa strach om kring mig og for hindrede det, og anstassede bemelte Christen Christensen mig ydermeere, siden da ieg var gaaedt af Huuset, og med gruelt tog bøssen fra mig, idet hand rykkede hart paa dend og haardt kom imod min Haand, huor da Hr. Jørgen Sandbye bad, at Jeg dend vilde slippe at nogen ulykke der med skulle skee, og Reed hand saa bort med bøsse i Kongens Vildbane, Thi om bedes velbaarne Hr. Obersten her ved allerydmygeligst bemeldte Christen Christensen for denne hans utilbørlig forhold, og øfuede Vols gierning ved børligen at maatte straffe. Jeg lifstid forblif Høy Edle og Velbaarne Hr. Oberster og Commandant og Amtmands aller ydmyst og pligtskyldigst tiener, Rønne d. 28. juni 1701. Hans Olsen Madvig.

Både fuldmægtig Petter Thisen og Hendrich Brügmand bad om udskrift af dette tings afhøringer.

DOM (Pag. 242a) Herredsfogeden kunne ikke se at Wefst Pedersen havde bevist at sergent Niels nilesen skulle have brugt uanstændigt ord mod ham, derfor dømmes Niels Nielsen fri for tiltage.

DOM (pag. 242a) Pouel Hansen på den 27. selvejergård i Rø sogn mister sin gård til kongen, da hans jordebogsrestancer på 100 rigsdaler overstiger gården værdi på 80 slettedaler. Herredsfogeden dømte at gården herefter overgik til kongen og hans resterende gæld på 46 rigsdaler 3 mark 15 skilling samt sagens omkostninger skulle udredes af hans øvrige midler inden 15 dage.

9. september 1701

Pag. 242b

Fuldmægtig Petter Thisen på vegne af Hans Madvigs enke erklærede at sagen mod Christen Lind og Jørgen Sandby var indstævnet til Rønne Byting og til den gejstlige ret. Han ville have alle dokumenter og udskrift af alt, hvad der er indført i tingbogen.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede den 51. gård Jens Svendsen i Klemensker til ejendoms dom, da jordebogsrestancerne beløber sig til 82 rigsdaler. Gården er blevet lovbudt slægten lovmæssigt om de ville udfri gårdens gæld og overtage gården. Doms påstand: “ejendommen bør at følge Hans Kongl. Majst. for de restancer som Jens Svendsen skylder”. Jens Svendsen havde ofte været i Rønne hos obersten eller hos amtsskriveren og ville betale sin restance, men ingen havde været hjemme, således, at han kunne få afklaret sit regnskab. Hans Hjort fortalte, at han havde leveret ham et regnskab fra 1689 til 1700, så han vidste nøjagtigt, hvad han skyldte og hvad der var blevet eftergivet. Herredsfogeden gav Jens Svendsen en frist til næste ting, hvorefter der ville blive afgivet dom.

Hans Ibsen, kirkeværge i Rø sogn stævnede Hans Rasmussen i Rø sogn for en eng, der kaldes Humledals engen, som Hans Ibsen havde i pant for kirkens penge. Hans Rasmussen erkendte, at Hans Ibsen havde engen i 4 år og at Hans Rasmussen skulle godtgøre Hans Ibsen en daler hvert år.

23. september 1701

Pag. 243b

Læst kgl. forordning om hvor længe bønderne skulle være pligtige til at opføde præsternes kalve.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort ville have afgørelsen i sagen mod den 51. gård Jens Svendsen. Jens Svendsen ville have udsættelse i 14 dage, hvorefter han ville vise kvitteringer på alle resterende restancer. hans Hjort mente, at der var “udflugter” og han ville have dom i sagen nu.

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Hans Jørgensen på den 6. selvejergaard i Olsker til 1., 2. og 3. lovbydelse mod gårdens restancer på i alt 28 rigsdaler 3 mark 9 sk., ellers ville kong. May. have gården til ejendom.

Formanden for synsforretningen af den 4. gård Skovgaarden i Olsker fremlagde deres forretning, samt afgav følgende dokumenter: En panteobligation af 19. dec. 1690, skiftebrev af 29. dec. 1700, et tingsvidne dat. 5. august 1701 og et tingsvidne fra 15 juli 1701, tingsvidne 12. febr. 1701 Udtog af Nørre herreds ret af 19. sept. 1690, et indlæg 26. aug. 1701, et forbud af dato 6. april 1701, et indlæg af 29. juli 1701, endnu et 26. august 1701, nok 2 indlæg 25. juli og 8. juli 1701.

Begge parter begærede udskrift af dommen.

Wefst Pedersen af Olsker stævnede Niels Nielsen i Bredsensgaard for at få ham til at fremlægge den dom, som Niels Nielsen mente, at kunne referere den 19. august. Hvis det var så grelt, ville Wefst Pedersen søge kongens oprejsning herfor. Niels Nielsen vidste slet ikke hvad Wefst mente, da han ikke kendte til nogen dom, ej hellere at han skulle havde nævnt en dom over Wefst Pedersen. Men det kunne være Berild Clausens sag om Sivertsløkken, som Wefst Pedersen førte mod ham. Det kunne være her at misforståelserne opstod. Det var i landstingsretten den 21. juni (22. juli!) at Berild Clausens skrift havde fornærmet Wefst Pedersen.

Hans Rasmussen fra den 25. gård i Rø sogn stævnede Hans Ibsen i Rø. Hans Ibsen skulle være en fattig mand, der ikke kunne værge for Hans Rasmussens søskendebarn Esper Espersen. Hans Rasmussen kunne ikke godkende aftalen om engen i Humledal… Den omtalte eng tilhørte Esper Espersen, og engen kunne ikke…. (uklart hvad hensígten var)

Hans Jørgensen fra den 6. gård i Olsker lod læse et skøde udgivet til ham af Mons Madsen og Jens Jørgensen samt Abraham Nielsen i Hasle og Mons Jensen den yngre i Olsker, dat. 12. september 1701.

Fire mands Dom (245b) efter besigtigelse den 11. juni 1701 på den 4. gård i Olsker afgives vurdering af hus, bygning, ager og eng, skov og herlighed.

Stuelængen var på 14 stolperum – i den østre ende 3 stolperum loft med tvende sengesteder og fem vinduer og to halvdøre i jern og med kælder under med en låsfast dør som hænger i jern, en dellegavl  på samme loft. Hvert stolperum sat til 8 daler er 24 daler. Næst op til et stolperum med bagerovn og en dør for samme stolperum og endnu en dør til loftstillet, 3 daler. Dernæst 2 stolperum stegershus med en kielder udi og flage tille, en dør som hænger i jern og norden til to halvdøre 6 daler. Et stolperum forstue med tille og tvende halvdøre og en mellem dito, som hænger i jern 3 daler. Og stuen er på tre stolperum med tvende døre, 4 bænke og skamler og seks vinduer i alt 18 daler. 2 stolperum krubhus, hvorudi er et kammer med lås fast dør for med to små vinduer 7 daler.  Næst op til 2 stolperum uden tille med en dellegavl og en dør for i alt 5 daler.

Den vestre længe som er 11 stolperum tre ehle døre og tvende halvdøre på samme længe. To stolperum e sstald med spiltou, to krybber. I alt 16 daler og 2 mark.

Den nørre længe 12 stolperum med tre heldøre og en halvdør som hænger i jern 18 daler

Huse i alt 100 daler 2 mark,

Sædesjord: Bygjord sat for 12 tønder land er 12 daler. Havrejord som enken og naboer mente var på 18 td. land 18 daler og i alt 40 læs enges er 40 daler. herligheden for kålhave plads små fiskedamme, skov og skovbund samt kløvergang sat i alt for 120 daler.

Summa i alt 290 daler 2 mark.

I gæld fragik 140 daler til Morten Bonne i Hasle efter pantebrev af 19. dec. 1690. Synspenge 6  sld., skriverpenge 6 daler. Resten deles mellem enken Kirsten Samsingsdatter, som nu er i ægteskab med Jens Vefstsen og børnene. I alt 138 daler, hvoraf halvdelen går til enken. Den anden halve del deles mellem tvende brødre og tvende søstre.

Dernæst afsagde mændene dom over hvem der havde adgangsretten til gården. Enken Kirsten samsingsdatter måtte beholde gården på livstid., derefter skulle Niels Nielsen den ældres yngste søn Samsing Nielsen overtage gården. Normalt ville det være den ældste søn fra første ægteskab, der skulle overtage gården, men da han havde fået overdraget Bredsensgaard, havde han derefter intet med den 4. gård at bestille.

30. september 1701

pag. 246b

Albert Hartvig på Vellingsgaard i Nyker kom og læste Frederik den 3s privilegier til de bornholmske indbyggere, anno 1658. Privilegierne blev konfirmeret af Frederik den 4. efter ansøgning fra Alberts Hartvig.

Kgl. M. amtsskriver Hans Hendrick Skaar ved sin fuldmægtig Hans Hjort gjorde sin anden lovbydelse af den 6. gård i Olsker, hvor Hans Jørgensen boede.

Hans Hjort havde stævnet Anders Monsen i Krashave i Klemensker for hug og slag, som han havde forøvet på Margrete Mortensdatter. Det var hendes bror Jens Mortensen, der havde klaget til amtmanden. Følgende vidner var indkaldte: Mikkel Monsen, som bor hos sin fader Mons Monsen, Laurs Monsen og tjenestepige Karen Niels datter, samt Hermand Andersen og Aage Bendsen, Dorte Rasmussen og hendes datter Anne Hansdatter.

Jens Mortensen vedkendte sig klagen til amtmanden. Anders Monsen sagde, at det var usandt, at han havde slået Margrete.

Hermand Andersen havde sammen med Aage Bendsen, på amtsskriverens vegne, været ude for at se og bedømme Margrete Mortensdatters skader. Det foregik i et udhus på den 6. gårds grund, som beboes af Dorte Rasmussen (?). Margrete lå i en seng og var ganske blodig i ansigtet, såvel som hendes klæder som hun lå i. Hun var riftet i tindingen (?) og var svullen på hendes bryst og i ansigtet. Hun havde fortalt, at hun samme dag var hos Mons Monsen for at få nogle klæder tilbage, som hun havde lånt den nye tjenestepige. Hun fik ikke tøjet. Anders Monsen var kommet til gården og hanhavde fulgt efter hende da hun gik. Hun spurgte ham om han ikke ville hjælpe hende med tøjet, men i stedet bad han hende om at følge med, hvilket hun ikke turde. Han havde tidligere sagt “at han ville Sænke hende, om hun icke vilde fange fisk i Lyngen “(?). Anders Monson slog hende derefter med en kæp i hovedet og på munden, så hun sank om på jorden. De havde set at blodet gik af næseborene ned i munden. Det havde sket før kl. otte samme dag. Aage Bendsen bekræftede historien, dog havde han ikke hørt om det at drage fisk i lyngen.

Anders Monsen benægtede historien.

Dernæst Dorte Rasmus Hansen som boede på den 6. gårds grund i Klemensker. Hun fortalte at den 11. september havde hun hørt Margrete, der passerede hendes hus. Hun havde hørt, at “hun gav sig” og da hun så at hun var blodig ansigtet. Hun hjalp hende med at tørre blodet af ansigtet. Margrete havde fortalt, at hun havde været hos Mons Monsen i Skrubbe, hvorefter at Anders Monsen havde slået hende på munden. Hun bad Dorte om at hende hendes broder, så han kunne hjælpe hende. Broderen kom sammen med Lars Hansen. Margrete havde blødt hele den næste nat.

Anne Hansdatter, der var Dortes datter, havde hentet Jens Mortensen og havde fortalt at søsteren var hos hendes moder. Broderen havde set at Margrete ikke kunne flyttes hjem, men måtte blive i huset. Margrete havde spurgt efter Mickel Monsen, om at han ville komme og standse blodet, der flød fra hendes næse. Mickel Monsen var kommet og fik blodet til at standse.

Laurids Hansen, der boede på Jens Mortensens grund i Olsker, fortalte, at han var taget med Jens Mortensen hen til huset, hvor Margrete lå. Lars Hansen kunne fortælle, at Margrete ikke ville gå med Anders Monsen, da han havde et udestående med hende om at trække fisk i Lærreds Myre. Dengang havde han også slået hende og havde truet med at svøbe klæde om hendes hoved og sænke hende i søen. Margrete huskede, at hun havde nævnt dette til Anders Monsen og at det var derfor, han havde slået hende så voldsomt.

Dernæst Karen Nielsdatter, som tjente hos Mons Monsen i Skrubbe. Hun havde været ved guds bord med Margrete Mortensdatters tøj på. Tøjet havde hun  lånt. Hun gik fra kirken gennem Nøddeskoven, hvor hun havde været 1 eller 1½ time, inden hun gik hjem. Anders Monsen havde været der og da han gik førte han vogn med to stude. Derefter kom Margrete Mortensdatter i solbjergningen i Mons Monsens gaard og spurgte om Anders Monsen var der, “ti at hun var bange at hand skulle slaa hende, da sagde vidnet til Mergret Mortens datter, det er intet sandt du siger, at Anders Mortensen hafuer slaget dig ved Lerrets Myre”. Margrete var kommet for at få sine klæder tilbage, men Karen havde sagt nej, da Anders Monsen havde dem. Margrete  ville forlange dem tilbage. Karen mente, at klæderne var leveret tilbage fra Anders Monsen til broderen Mons Monsen, således at Margrete kunne hente dem. At hun ikke skulle have dem udleveret, kunne hun ikke forestille sig.

Lars Monsen af Klemensker fortalte at han den 11. september havde været i Nørreskoven en time eller 1½ ved middagstid. Da kom Margrete og spurgte efter Karen Nielsdatter. Han fortalte, at han ikke havde set hende, men at hun var gået hjem. Da han var på vej hjem, så han Anders Monsen ridende med et par stude til Mons Monsens gård. Der var en dreng, de red på studene. Lars Monsen fortalte Karen, at Margrete ville tale med hende. Derefter var Karen gået ud i Nørreskoven 2 eller 3 timer. Hen i mod solnedgang havde han set Karen og Margrete tale sammen i gården. Hanhavde hørt Karen sige til Margrete at det var ikke sandt at Anders Monsen havde slået hende ved lærreds Myre. Han havde set “den onde” komme op i Margrete. Han havde ikke set Margrete forslået.

Dernæst Mickel Monsen, som boede hos sin fader Mons Monsen i Klemensker. Han havde set Margrete i gården ca 2½ time før solnedgang og Anders Monsen havde han også set drage fra gården. Dagen efter blev der sendt bud efter ham dagen efter for at stoppe Margretes næseblod.

Hans Hjort ville fortsætte sagen på næste ting.

Kaptajn Hans Kofoed fra Nylars sogn stævnede Hans Knudsens enke Elsebet i Klemensker med hendes lavværge (Hans Svendsen) for en arvepart på 20 daler 3 mark som Hans Knudsen skulle forvalte. Øvrige værger var Peder Hansen, kirkeværge i Klemensker, som efter Hans Svendsens mening også burde være stævnet i sagen. Herredsfogeden mente desuden, at alle arvinger til Hans Knudsen også burde have været indkaldte.

Hans Ibsen afgav et skriftligt indlæg mod Hans Rasmussen i Rø sogn. Endvidere fremlagde en fuldmagt under Laurids Christensens og Hans Schelart Gaardmands hænder, dat. på Lolland d. 7. oktober 1700. Hans Rasmussen bad om at få fremlagt pantebrevet, som gav Hans Ibsen adgang til Humledal-engen.

7. oktober 1701

Pag. 249a

Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort ville høve om Jens Mortensen i Olsker, havde mere at anklage Anders Monsen i Krashave for. Grete (Margrete) Mortensdatter fortalte, at hun søndag tre uger siden – efter middagen  – gik fra broderen Jens Mortensen i Olsker til gamle Mons Monsen i Klemensker. Hun så at Anders Monsens hest stod i gården. Så blev hun bange og turde ikke gå ind. I stedet gik hun i skoven for at plukke nødder. I skoven mødte hun Laurids Monsen, der sagde, gå ikke derind, da Anders Monsen vil slå dig. Anders Monsen havde taget hendes klæder. Derefter fik hun øje på Karen, som også var i skoven. Margrete sagde til Karen (uden for porten til Mons Monsen), at hun ville have sine klæder, som hun havde lånt hende. Karen fortalte, at hun ikke kunne få dem, da Anders Monsen havde taget dem fra hende. Hun havde grædt fordi hun ikke måtte få sine klæder. I det samme kom Anders Monsen ridende til hende.  Anders steg af hesten og slog hende på mund og næse med sin knyttede hånd. I hånden havde han en kæp, som han slog hende i hendes tindingen med. Hun “styrtede og dånede”. Hun vidste ikke, da hun kom til sinds igen, om det var Anders eller hans hest, der havde trådt på hende. Hun ville have gået til sin broder igen, men hun var for svag. I stedet kom hun tæt til et hus på Højegaards grund, hvor Dorte Rasmus Hansens boede. Dorte havde hørt hende. Hun blev hjulpet ind på en seng, medens Dortes datter hentede Margretes bror Jens Mortensen. Jens kom sammen med en karl Lars Hansen. Om mandagen, straks efter om morgenen, kom Anders Monsens broder Michel Monsen til hende og spurgte hvem der havde slået hende. Hun sagde, at det var hans broder Anders Monsen. Michel Monsen bad hende om ikke at sige det til Anders Monsen, fordi han “ville lide der for siden”(?). men bekend det til en anden, nemlig Aage Bendsen. Lørdag otte dage før hun var blevet slået, stod pigen og tørrede klæder i Kras, og da hun havde tørret klæder var det aften, kom Anders Monsen til hende og sagde “at hun skulle hjælpe ham at drage fisk, og som hun ikke ville, slog Anders Monsen hende med en stigesmulle (?), som han tog af sin ager. Derefter slog han hende i vandet. Margrete sagde, at hun intet udestående havde med Anders Monsen.

Anders Monsen sagde, at Margrete løj om alt og at hun burde dømmes for at tale usandt.

Hans Hjort svarede, at det var bevist, at Margrete var blevet slået, men at der ingen vidner havde været til gerningen. Margrete bad om tilladelse til at afgive sin ed på, at det var Anders Monsen, der havde gjort det.

Anders Monsen ville føre vidner før Margrete Mortensdatter afgav sin ed.

Laurids Monsen benægtede, at Margrete havde sagt det til ham, som hun havde fortalt.

Jens Clausen bosat i Rutsker sogn fortalte, at om mandagen, dagen efter, hvor hun skulle være blevet slået, kom Jens Mortensen til ham og bad ham at følge med til Mons Monsen. Mons Monsen stod udenfor gården og på spørgsmålet om der havde været en fremmed pige, svarede han, at det vidste han ikke. Jens havde spurgt tjenestepigen Karen om, hvorfor hans søster ikke måtte få sine klæder. Hun havde sagt, at Anders Monsen havde taget dem og sagt, at Margrete ikke skulle havde dem. Jens Mortensen havde så sagt, at hans søster var blevet dødelig slået. Dertil havde Karen sagt: Ja, så havde han fået fat i hende alligevel. Derefter red Jens og Jens Clausen videre til Anders Monsen i Krashave. Anders Monsen havde nægtet, at det var ham. Jens havde fået Anders Monsen til at ride med dem ned til huset hvor Margrete lå forslået. Igen havde Margrete sagt, at det var Anders Monsen, der havde slået hende. Han benægtede det og sagde at det måtte have været en anden. Om Margrete kunne beskrive manden der havde slået? Margrete sagde, at det var Anders Monsen og at han havde haft en grøn kjol og sorte hoser og redet på en rødskimlet hest. Jens Mortensen havde så sagt, at han ikke vidste andet, end at give det tilkende for øvrigheden.

Anders Monsen spurgte vidnet Jens Clausen, om han kunne sige, at det var ham, der havde slået Margrete. Jep Clausen kunne ikke sige andet end det som Margrete havde sagt.

Sagen skulle føres videre til næste ting.

Kaptajn Hans Kofoed fra Nylars stævnede Peder Hansen på Tyndekulle, sådan som fogeden sidst havde ønsket. Han kunne nu søge hans kærestes arvepart af Hans Knudsens enke i Klemensker. Herredfogeden bød Elsebe Hans Knudsen med lavværge at møde til næste ting.

Hans Madvigs enkes fuldmægtig Petter Thisen af Svaneke stævnede via kaldsseddel af 28. september Christen Lind af Rø sogn. Henrik Brügmand mødte på Christen Linds vegne og udtrykte forundring over, hvad enken kunne have i sinde på baggrund af undersøgelser på Sønder Herreds ting den 16. august 1701. Brügmand kunne ikke forstå ekstrakten fra Sønder herredsting. Petter Thisen fremstillede Oluf Persen og I.. Hansen af Østerlars sogn vedr. M.S.Holst, barbers vidnesbyrd på Rønne Byting.  Han havde stævnet på grundlag af lovens 1. bog 13. kap. 12 art.. Hvis vidner fortæller nye vigtige oplysninger, så kan man stævne på ny, således at tidligere anklagede kan høre det nye. Herredsfogeden bekræftede at de nye vidner stiller M. Simon Holst vidnesbyrd i nyt lys, men at vidnet (Holst) skulle stævnes på ny. Dagens indstævnede skulle stå ved magt til næste ting. Begge parter accepterede beslutningen og erklærede, at de ville møde på næste ting.

Niels Nielsen af Olsker sogn stævnede Jens Wefstsen på den 4. gård i Olsker vedr. hjemmel og adkomst til den 4. gård. Som vidner var indkaldt Niels Aagesen og Morten Davidsen fra Rutsker sogn om skovhugst. Ligeledes stævnedes i sagen om arvepartens udbetaling (?). Jens Wefstsen i rette lagde en skriftlig redegørelse. Niels Aagesen og Morten Davidsen blev spurgt om hvilket dag de havde været med til at fælde asketræ i skoven. Begge vidner ville mene at det var den 16. september, hvilket efter Niels Nielsen mening havde været før at dommen blev afsagt om den 4. gård. Mons Jensen i Habedam vidnede om et egetræ der var 18 alen lang og et asketræ, der var 5½ alen i omkreds 30 alen i længden, et asketræ sønden for gården med 5½ alen i omkreds og 26 alen i længden. Hans Jørgensen vedstod træernes størrelse. Mons Nielsen vidste at forbuddet for træfældning først havde sket den 14. dagen efter dommens afsigelse. (Altså noget tyder på af Lars Wefstsen ville fælde så mange træer som muligt inden domsafsigelsen for at være sikker på at have træerne uanset udfaldet af dommen.) Der nævntes træer løn, hassel, ask og eg og at der var mange stubbe og som Niels Nielsen mente var skoven temmelig forhugget ……

Dom afsagt (pag. 253a) mellem amtsskriveren og Jens Svendsen på den 51. gård i Klemensker. Sagen er foranlediget af en jordebogsrestance på 52 rigsdaler 5 mark 4 sk.. Gården blev lovbudt tre gange og den 24. august vurderet af 4 mand til 82 slettedaler. Herredsfogeden accepterede ikke Jens Svendsens argumenter om, at han ikke vidste hvor meget han skyldte og hvor meget han var blevet eftergivet. Hans Hjort kunne påvise, at han havde overladt ham regnskaber fra 1689 til år 1700. Herredsfogeden dømte gården til at overgå i kongens ejendom, men også at Jens Svendsen kunne blive på ejendommen, hvis han kunne forsikre amtsskriveren, at han kunne og ville betale de kongelige afgifter i fremtiden.

14. oktober 1701

Pag. 253b

Kongelig forordning om fallenter og hvorledes deres midler skulle håndteres. Forordning f 17. maj 1690 blev hjemkaldt og en ny af 10. sept. 1701 blev sat i stedet.

Kaptajn Hans Kofoed fra Nylars havde stævnet Peder Hansen fra Tyndekule i Klemensker ang. en arvesag mod Kirsten sal. Hans Knudsen. Sagen skulle udføres på næste ting.

Anders Monsen ville høre om Jens Mortensen ville føre flere vidner ang. sin søsters skader. Jens Mortensen sagde, at han var færdig med at føre vidner.

Hendrich Brügmand, fuldmægtig for Christen Lind fremstillede Jørgen Hansen fra Østerlars sogn, der fortalte at han havde været i Aakirkeby onsdagen efter at slagsmålet havde fundet sted om mandagen. Hans Madvig sad hos Anders Smed i Aakirkeby og drak. Han trak et brød op ad lommen, som Anders Smed gik ud og lagde smør på. Det åd Madvig og drak. han var tørstig og glad med de andre, der sad ved ham. Madvig klagede sig slet ikke. Han drak igen og lidt efter gik han ud i gården for at se til sin hest. Jørgen Hansen Rider gik med ham ud og der spurgte han, hvad der var sket med huden på hans næse. Madvig fortalte, at han havde været i klammeri med Christen Lind i Almindingen. Han fortalte også, at han nok havde fået mange hug, men Christen Lind fik lige så mange og han havde vel før fået hug. Havde de ikke taget bøssen fra ham, havde han nok “lagt en ned”. Ca. 14 dage efter var han til Peder Mickelsen i Østerlars sogn for at arbejde på noget tømmer. Hans Madvig kom gående til Peder Mickelsen og havde noget lædder til et bidsel i sin hånd til Peder Michelsens søn. Da de skulle have mad, blev Hans Madvig budt ind for at spise med. Madvig klagede på intet tidspunkt. Da vidnet spurgte direkte til de hug, som han havde fået i Almindingen, havde Hans Madvig sagt, at han havde mere ondt efter de knubs han havde fået forleden dag, da han red drukken rundt på marken og hvor hans hest blev sky og kastede ham af.

Petter Thisen bad om vidner til disse to episoder: Jørgen Rider svarede at de øvrige I Anders Smeds stue var Tobias Dechner, der havde “lagt kort” sammen med Anders Smed, senere kom Ole Hansen Rider.  Da han hverken kunne læse eller skrive havde han ikke almanakken med sig, så han kunne vide hvornår, han havde været hos Peder Michelsen og han ville blive ved sit vidnesbyrd. Petter Thisen forlangte, at han navngav de øvrige deltagere ved maden hos Peder Michelsen. Vidnet svarede: Peder Michelsen Hans Madvig, Peder Michelsens søn Michel og ham selv Jørgen Hansen, men da ordene faldt, var Jørgen Hansen og Hans Madvig alene i Peder Michelsens stue. Petter Thisen mente, at dette vidnesbyrd ikke kunne stå som sandt, såfremt det ikke kunne bevidnes af andre. Brügmand mente, at så længe forklaringen var afgivet under ed, så burde det stå ved magt. Thisen ville havde sagen genoptaget ved øster og sønder herreds ting, men juridisk kunne han ikke stævne Christen Lind til at møde for at påhøre vidnesbyrd. Brügmand ville ikke tillade at hans principal skulle møde og, som han påpegede, det ville være at påføre enken unødige omkostninger. Herredsfogeden bad parterne at gøre op med sig selv om, at de ville føre nye vidnesbyrd, således at han kunne få afsluttet sagen. (De synes usikkert om herredsfogeden mente, at der var nogen sag overhovedet)

Hans Ibsen og Hans Rasmussen fra Rø sogn kom og erklærede at de var venligt forliget i deres tvistigheder. De gav hinanden hånden. der skulle ikke afgives dom i sagen.

21. oktober 1701

Pag. 255a

Læst amtmandens skriftlige missive af 19. oktober 1701 om at gamle heste og hopper, der ikke er tjenlige til kavaleriet her på landet måtte udføres til Tyskland.

Jørgen Jensen bøssemager i Rønne stævnede sin hustru Anne Pedersdatter og hendes søskendes (2 sønner og 3 døtre) formyndere og værger i anledning af skiftebrevet efter deres salige fader Peder Nielsen som døde på den 15. gård i Rø sogn. Sagen skulle føres på næste ting.

Hans Kofoed fra Nylars fremlagde et skriftebrev fra 1698 efter Christen Pedersen som boede og døde på den 69. gård i Klemensker. Efter opremsning forlagte han af Karen Christensdatter afregning af varer for i alt 20 daler. enkens lavværge Hans Svendsen kunne ikke se dokumentation herom og ville have beviser. Hans Svendsen ville til næste ting fremlægge en skriftlig erklæring i sagen på vegne af enken.

Hans Hjort på amtsskriverens vegne annoncerede offentlig auktion på kvæg og bæster, samt boskabsvarer.

Anders Monsen stævnede Jens Mortensen og hans søster Margrete Mortensdatter for at anklage Andreas Monsen for at have begået vold. Anders Monsen ville have Jens Mortensen til at svare om hans søster havde sin rette forstand eller om hun havde en sælsom sygdom. Jens Mortensen svarede, at han ikke vidste andet end, at hans søster var et fornuftigt mennesker og havde intet kendskab til nogen sygdom,. Anders Monsen sagde, at ingen andre end Margrete havde troet på at Anders Monsen var voldsmanden. Anders Monsen sagde, at hans søster skulle tjene Anders Monsen til mikkelsdag, men  havde forladt sin tjenester ved nattetide mellem den 4. og 5. september. Jens Mortensen forsvarede, at han ikke havde leveret hende tilbage i tjenesten, fordi hun ingen penge havde fået for sit arbejde.

Dernæst Hans Jensen som tjente Hans Monsen i Skrubbe. Den 11. september kom vidnet fra mønstring tilbage til sin husbond. Anders Monsen sad der, men tog af sted umiddelbart efter til Vedby for at hentre to stude. Hans Monsen  fulgte med. Lidt efter kom han tilbage med de to stude. En dreng kom med og drev på studene. Derefter red Anders Monsen hjem til sin fader Mons Monsens gård. Han var inde på gården en halv time, medens drengen holdt studene. Derefter kom han ud af gården ridende på sin hest syd på, der var hans hjemvej. Det var muligvis tre timer før aften. Derefter gik vidnet i skoven for at plukke nødder. Der mødte han Margrete Mortensdatter, der spurgte ham om Anders Monsen var på faderens gård. vidnet svarede nej, da han jo så at han var redet bort. Jens Mortensen kunne dog ikke bekræfte om Anders Monsen var redet til sin egen gård eller et andet sted.

Dernæst Simon Hansen boende på Arist Pedersen grund i Klemensker, der fortalte at han havde mødt Anders Monsen ud for Niels Monsen i Bedegade i Klemensker med to stude og en dreng, der drev på med studene. – det var tre timer for solnedgang. Han var på vej til Vedby for at se til sine får. På vej tilbage på en hulvej vest for Bedegade mødte hun Margrete Mortensdatter, der staks havde spurgt om han havde set en mand med to stude. Hvilket han kunne bekræfte. Og han bekræftede også at han havde en grå kjol på. Det var tæt ved solnedgang. Simon Hansen kunne dog ikke udtale sig om at Anders Monsen red hjem til sin egen gård eller ej.

Dernæst Kirstine Pedersdatter, som boede på Hans Monsens grund i Klemensker. Hun var i Hans Monsens skov for at plukke nødder og ved “solbjerringen” mødte hun Margrete i skoven. Hun spurgte hende om om de skulle følges ad på vej til hendes broder i Olsker. Margrete sagde, at hun ville gå til Mons Monsen og ønskede at få hendes følgeskab. Det ville Kirstine ikke. Da Kirstine var på vej væk, kom en mand ridende for at tale med hende. Margrete havde ingen skader, da hun forlod hende, men hun sagde, at Margrete havde haft næseblod før.

Anders Monsen spurgte vidnerne Hans Jensen og Simon Hansen om hun var blodig, medens de talte med hende. Simon Hansen svarede at de havde han ikke bemærket.

Jens Mortensen spurgte Kirsten Pedersdatter, på sin søsters vegne, om Anders Monsen havde været hjemme da hun talte med Margrete. Det vidste hun ikke, blot at Anders Monsen var redet fra sin faders gård med et par stude hjulpet af en dreng.

Dernæst Margrete Hans Andersen på den 21. gårds grund i Klemensker, der, 8te dage før den angivne tid, gik fra sit hjem til Anders Monsen. Da mødte hun Anders Monsen agende på en vogn og havde begge sine drenge med sig. Vidnet spurgte Anders Monsen. om han ville drage fisk i Lærrets Myr. Anders Monsen sagde ja, derefter gik vidnet ind i Anders Monsens gård, medens Anders Monsen selv agede bort. Da hun kom ind i Anders Monsens stue, stod Margrete Mortensdatter og kærnede. Så længe Margrete Hans Andersen var på gården, var Margrete Mortensdatter ikke i lyngen.
Dernæst fremstod Anders Hansen i Klemensker, der lørdag den 11. september hen i mod aften, havde set Anders Monsen og hans to drenge køre mod lyngen. Søndag morgen næst efter kom Margrete Mortensdatter til ham og sagde, at hun havde taget frøet af Anders Monsens lin. Anders Hansen havde ikke set at Margrete Mortensdatter køre med i lyngen den aften, men han kunne ikke vide om hun allerede var der.

Jens Monsen, som boede på den 29. gård i Rutsker, fortalte, at han for 7 år siden havde haft Margrethe Mortensdatter i sin tjeneste. En dag da hun var blevet kommanderet på ??, så skete det om aftenen, medens alle var i den lille stue, at Margrete Mortensdatter lå i gillestuen (?). Jens Monsen havde spurgt hende, hvad der var i vejen, men hun svarede ikke. Jens Monsens hustru kom ind i storstuen, hvor Margrete lå. Hun fortalte, at Margrete var “gallen”. Så tog Jens Monsen hende og lagde hende bag kakkelovnen. Da hun havde ligget der, bevægede hun hænderne og slog med hænderne mod væggen og bænken. Så tog Jens Monsen Margretes hænder og straks holdt hun op og lå stille. Da Jens Monsen ville gå, bad hun ham om at blive. Og han blev der den hele nat til dag. Han havde spurgt Margeret hvad der var i vejen. Så havde hun sagt “Der er en som vil giøre ilde ved mig”. da sendte Jens Monsens bud efter præsten. Og da han kom ind i stuen til Margrete, sagde hun: “nu gick hand bort”.

Ellen Jens Monsen på den 28. gård i Rutsker fortalte, at Margrete Mortensdatter tjente der for 6 år siden samtidigt med Karen Fynbos. Da en 6 skilling borte, havde Margrete sagt, at det havde været hende selv, der havde taget den. Ellen sagde, at hun løj og gav hende et par slag med en lille kæp. Straks faldt Margrete omkuld og fik vredt (?). Hendes folk lod hende ligge på nogle klæder norden i stuen. Der lå hun helt stille fra lørdag morgen til søndag eftermiddag. Jens Mortensen spurgte både Jens Monsen og Ellen om Margrete havde været ved guds bord, medens hun tjente. (?)

Anders Monsen fik Hans Jensen til at sige, at dengang han havde mødt Margrete i Nøddeskoven, var hun skadet og  at hun havde klaget over sit hovedet.

Anders Monsen ville føre flere vidner på næste ting.

28. oktober 1701

Pag. 258a

Amtskriver Hans Hendrik Shaars fuldmægtig Hans Hjort lovbød tredje gang den 6. gård i Olsker, hvor Hans Jørgensen boede. Ingen af slægt eller byrd mødte og ville indløse gården. Hans Hjort fik herefter et tingsvidne.

Kaptajn Hans Kofoed af Nylars ønskede dom over Hans Knudsens enke i Klemensker. Hverken Elsebet Hans Knudsen eller nogen på hendes vegne var mødt.

Jens Mortensen erklærede, at han på næste ting ville føre nye vidner, nemlig kaptajn Jørgen Pedersen og Mons Madsen af Olsker sogn. Margrete Mortensdatter var mødt efter Anders Monsens stævnemålet. Jens Mortensen, Hans Svendsen på Elsebet Hans Knudsens vegne var også mødt.

Kaptajn Hans Kofoed Hansen af Nylars sogn mødte i sagen mod Elsebet Hans Knudsen. Jens Wefstsen af Olsker stævnede Niels Nielsen på Bredsensgaard til fire mand opkrævelse til at syne fire træstubbe, som Mons Jensen i Habedam og Jens Jørgensen havde sagt. Stubbene skulle efterses, måles i alen og i qvarte. Formålet var at skønne værdien af de fire stubbe (to af ask, en af eg og et lindetræ). Niels Nielsen mente ikke at Jens Wefstsen kunne kræve det, da han i følge ottemandsdommen ikke havde noget med gården at gøre – eller i det mindste vente til at landsdommen blev afsagt på sagen. Landstingsdommen af 20. oktober 1701 blev oplæst og herredfogeden konstaterede at Jens Wefstsen kunne føre sagen om de omtvistede træstubbe.

Jørgen Jensen Bøssemager fordrede af Hans Pedersen fra Rutsker, at værgemålet, som han havde til sin hustru og hendes søskende, måtte reguleres (?). Hans hustru var rejst fra landet. Hans Pedersen ville have af Jørgen Jensen angav, hvor mange midler det drejede sig om. Og med hensyn til hendes søskende, mente Hans Pedersen, at han skulle have fuldmagter fra dem, før han blev bemyndiget til at føre deres sag.

4. november 1701

Pag. 259b

Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Anders Jørgensen på den 31. selvejergaard til tredie lovbydelse af hans gård på grund af jordebogsrestancer på i alt 51 rdl. 1 mark 2 sk. Følgende var indkaldte (familie?): Jens Jørgensen i Dalegaarden, Niels Jørgensen på Hellegaarden, Zidsel Jørgen Nielsen med hendes lavværge, Hans Hansen, Jørgen Jørgensen og Niels Nielsen alle fra Olsker. Foruden gården drejede det sig om vandmøllen.

Henrik Brügmand, som var beordret fuldmægtig for Christen Lind, mødte på retten og beviste, at han havde stævnet Hans Madvigs enke og hendes fuldmægtig til tingsvidnes erhvervelse. Enken mødte med sin fuldmægtig Petter Thisen. Vidnet Ole Hansen af Aaker sogn fortalte, at han havde mødt Hans Madvig hos Anders Hansen Smed i Aakirkeby kl. 10 før middag. Hans Madvig sad i stuen og drak og spillede kort og havde det lystigt med de andre gode venner. Han drak øl af et krus på en pots størrelse. Hans Madvig sagde, at han “var hunger” og tog et stykke brød op at sit kjolstykke. Han gav det til værten og bad om at få smør på. Lidt efter var de ude på gaden, hvor de talte om slagsmålet. På spørgsmålet om han havde fået mange hug, havde Hans Madvig svaret: Nok havde han fået mange hug, men han havde givet dobbelt så meget tilbage til Christen Lind. Hvis de ikke havde taget hans bøsse fra ham, så ville han nok have lagt ham ned (?). På den anden uge efter slagsmålet mødte vidnet Ole Hansen Hans Madvig i Almindingsskoven. Vidnet havde sagt til Hans Madvig “Gud ske tak og Lov, du er ved Magt og frisk” Og Hans Madvig havde sagt  “Jeg er temmelig til pas, Men havde nok redet ud for tidligt en dag, da min hest blev sky, så han havde faldet af heste. Jeg har nok mere ondt derefter end efter “clammeriet”!

Ole Hansen nævnte hvem der ellers havde været hos Anders Smed i Aakirkeby. Det var Tobias Dechner, Anders Smed og byfogeden i Rønne. Da de talte sammen på gaden og i Almindingen var der ingen andre og altså ingen andre der hørte det.

Fuldmægtig Brügmand fremstillede endnu et vidner: Johan Steffersen, som boede og bygge på Wallengaards grund i Aaker sogn. Han var ikke blevet afhørt om den 27. juni, selv om han havde været tilstede udenfor Almindingshuset under slagsmålet. Han var efter Brügmands mening ikke blevet afhørt tidligere, da hans vidnesbyrd stred mod de to kvinders vidneudsagn. Kvinderne Birgit Lars Pedersen og Bente Rasmus Pedersen, der boede i Almindingshuset, havde ikke set Hans Madvig lægge bøssen an til skud eller hørt at han havde sagt det.  De to kvinders vidnesbyrd forskellighed. krævede at de blev stævnet på ny. Herredsfogeden ville derfor ikke høre Johan Steffensens vidnesbyrd førend om 14 dage, hvor de to kvinder kunne være lovligt stævnet. Fremtidige vidner skulle være anmeldte, således at en lignende situation kunne undgås. Enken Sophie og hendes fuldmægtig mente ikke at de skulle afhøre flere vidner, andet en at fremlægge dokumenter og en skriftlig redegørelse ved næste ting.

Anders Monsen af Klemensker ville “til overflod” afgive sin ed på, at han ikke havde slået Margrete Mortensdatter den 11. september eller på en anden tid.

11. november 1701

Pag. 261b

Hans Svendsen fra Rutsker sogn mødte på Elsebet sal. Hans Knudsens vegne og stævnede kaptajn Hans Kofod af Nylars sogn for at høre vidners afhøring om arvesagen. Niels Monsen boende på den 18. gård i Klemensker sogn, men han havde tjent Hans Knudsen i 13 år for 20 års tid siden og havde på intet tidspunkt havde set Kofoeds kærestes arvepart (?) Elsebets fader Christen Pedersen havde gården.

Poul Avidsen boende på Cante Dams Gaard i Vestermarie fortalte om dengang Hans Knudsen for sidste gang var i kirken og gik til guds bord, da fulgte han og flere andre, bl.a. holtsførsen Hans Christensen. Hans Knudsen fortalte Hans Christensen at han intet gods havde til sine arvinger.

Hans Hjort på Amtskriverens vegne lovbød for anden gang den 31. selvejergård i Olsker med tilhørende vandmølle om nogen ville indløse gårdens jordebogs restancer. Jens Jørgensen fra Olsker mødte på lovbydelse og annoncerede, at han på ville gøre sin ret gældende (?).

Jens Mortensen af Olsker stævnede Anders Monsen i Kaas på vegne af Margrete Mortensdatter. Som vidner indkaldtes Mikkel Monsen i Klemensker og Jep Jespersen i Bøgegrunden (?) og Mons Madsen i Olsker. Jep Espersen fortalte, at Margrete Mortensdatter lå på en seng i et hus, kaldet Høgegaardshuset, på 6. gårds grund. Hun var blodig i ansigtet og blodet løb af hendes næse ned på hendes tørklæde. Da han var i huset kom Mikkel Monsen og standsede blodet. Han havde sagt, at Margrete havde “den faldende Syge” [epilepsi] og var forstyrret. Mikkel Monsen mente ikke at hun var i stand til at sige hvordan hun havde slået sig. Han bad dem om at komme nærmere inden han spurgte hende. Da han så spurgte sagde hun, at det var Anders Monsen, der havde slået hende. Mikkel sagde, at det havde hun ikke sagt før. På spørgsmålet om hvilken farve hård han havde – sort eller gult, svarede hun “sort håret”. og havde redet på en skimlet hest. Mikkel Monsen sagde, at Anders Monsens bedste hest var hvid. Mikkel Monsen mente, at hun var gået fra Mons Monsens gård forbi Lars Simons, Lars Olsen og Aage Bens. Mikkel mente at det så kunne have været Aage der havde slået hende.

Dernæst Haagen Nielsen fra Leersgaards grund i Østerlars bekræftede Jep  Espersens vidnesbyrd ord for ord. Han havde også hørt Mikkel Monsens beskyldning mod Aage. Mikkel Monsen nægtede at han skulle havde sagt det om Aage Bendsen.

Dernæst Dorte Jens Mortens af Olsker, som fortalte, at da Margrete blev kørt op til hende i Olsker, begyndte hendes næse igen at bløde. Han gave hende eddike, så blodet størknede. Hun lå i otte dage og kunde hverken spise eller drikke. Medens hun lå der, sagde hun at om hun levede eller døde herefter, så var det Anders Monsen, der havde slået hende og at det var hans skyldt hvis hun døde. Medens hun lå der havde Margrete intet ufornuftigt ord sagt.

Mons Madsens vidnesbyrd blev udskudt til næste ting.

18. november 1701

Pag. 263b

Læst kgl. patent for højesterets afholdelse i 1702.

Læst kong. forordning om Politiets administration

Amtmandens ordre til artilleriet på landet skulle anskaffe sig en “fiallen brun Vadmels Kioll med grønne opslag, som skal være iskaaren på den måde som det bruges i dag” men opslagene skal være tillukkede. De skulle også anskaffe sig en sort hat.

Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort lovbød for tredje gang den 31. gård med vandmølle i Olsker sogn. Jens Jørgensen af Olsker mødte og erklærede, at han ville betale Anders Jørgensens restancer for den 31. selvejergaard. Han udbad sig et tingsvidne herom.

På Tue Lauridsen sognepræst til Aakirke efterlyste en stor rød hjelmet hoppe fire år gammel, som i fisket var forsvundet.

Hans Svendsen i Rutsker i rettelagde et skiftebrev efter sal. Hans Knudsen d. 14. juni 1701 for at oplyse hvad kaptajn Kofoed måtte kræve. Derefter læstes en udskrift af skiftet efter kaptajn Kofoeds kærestes moder. Der fremlagde tillige en attest udstedt af hr. Oluf Jensen Aalborg i Klemensker. Hvorefter hans skriftlige i rettesættelse blev læst. Kaptajn Hans Kofoed af Nylars påstod, at godt nok viste det hvilke fordringer som hans hustru havde på boet, men ikke underbygget med afkald og kvitteringer.  Kofoed henviste til skiftet efter Christen Pedersen. Herredsfogeden optog herefter sagen til doms.

Mons Madsen af Olsker mødte på  stævningen og fortalte, at for nogen tid siden på en helligdag red Mons Monsen i marken, hvor han mødte kaptajn Jørgen Pedersen. Kaptajnen bad ham at følge med til Jens Mortensen. I Jens Mortensens stue havde kaptajnen spurgt Grete Mortensdatter om hvem der havde slået hende. Hun sagde: Anders Monsen. Vidnet var ikke bekendt med at Margrete Mortensdatter havde anden sygdom. Da Jens Mortensen var kommet agende med hans søster, havde han set hende ligge blodig i vognen med blod i ansigtet og havde en blodig klud omkring sig. Hun syntes, at være meget hævet på brøstet. Jens Mortensens kvinde havde taget en kniv og sprættet Margeretes særk op i nærværd af Hans Dircksens kvinde i Olsker.

Hans Hjort sagde, at de var bevist at Margrete var blevet slået i tindingen, hvilket var bevidnet af de to synsmænd. Men da ingen har set, at Anders Monsen havde slået hende, så måtte Anders Monsen pålægges at gøre sin ed, og/eller også måtte Margrete Mortensdatter anklages for at have gjort falsk anklage. Anders Monsen tilbød atter at gøre sin ed. Dommeren ville tage sagen i betænkning til næste ting.

Petter Thisen af Svaneke stævnede kaptajn Casper Hendrich Westerwalt på Simblegaard i Klemensker for gæld til Anders Pedersen i Svaneke. Petter Thisen havde fået overdraget fordringen af Anders Pedersen.

Jens Hansen af Klemensker efterlyste en lille sort stud.

25. november 1701

Pag. 264b

Hendrick Brügmand på Christen Linds vegne stævnede Hans Madvigs enke med hendes fuldmægtig, Ole Pedersen af Østerlars, som tidligere har vidnet i sagen på Østre Herredsting den 24. oktober, samt Bente Lars Peder og Bente Rasmus Peder i Almindingshuset, der var blevet afhørt, men som nu blev stævnet for at høre andres vidnesbyrd.

Endvidere var 2 personer: Johan Stafensen, som boede på Vallensgaards grund i Aakirkeby, samt Morten Pedersen af Østerlars sogn, som boede hjemme hos sin fader Peder Mortensen indstævnet, men ingen af dem var mødt. Johan Stafensen sagde ved stævningen, at han havde sagt, hvad han havde at sige, så han ønskede ikke at møde en gang til. Herredsfogeden sagde, at han ikke havde aflagt ed på sit vidnesbyrd, så hans udsagn kunne ikke tages for ret. Johan Stafensen havde senere lovet at komme, men gjorde det altså ikke. Brügmand formodede, at Stafensen ville møde på Christen Linds værneting, for at bekræfte sine udtalelser.

Morten Pedersens fader Peder Mortensen var kommet og forklarede, at hans søn havde forklaret, at han var kommet til Kobbegaard, hvor Hans Madvig sad på knæ og savede på et træ. Andet havde han ikke kunne huske.

Oluf Pedersen havde svaret stævningsmændene, da de kom til hans gård, at hvis han vidste, at han skulle afhøres to gange, så ville han ikke have fortalt så meget. Oluf Pedersen vedstod alt hvad han sagt på øster herreds ting.

Gregers Christensen af Aakirkeby læste en ordre fra Amtmanden at han skulle være fuldmægtig for Hans Madvigs enke i stedet for Peter Thiesen. Han spurgte kaldsmændene til Ole Pedersen, hvor han var stævnet og hvor hans udtalelse faldt. de forklarede at det skete udenfor vandmøllens dør.

Brügmand spurgte Jørgen Hansen om han vidste, at Ole Pedersen havde vidnet til Øster Herreds ting. Jørgen Hansen svarede ja, det vidste han, fordi han havde mødte Ole Pedersen i stuen i Svaneke umiddelbart efter, at han havde vidnet i retten. Ole Pedersen havde da sagt, at hvis han havde vidnet til Nørre Herreds ting, så havde han ikke behøvet at sige halvt så meget. Jørgen Hansen fortalte, at otte dage efter slagsmålet i Almindingshuset havde han set Ole Pedersen og Hans Madvig save et stolpestort træ. Årsagen til denne udtalelse var, at Christen Lind havde været i Østerlars og bedt Ole Pedersen og hans folk til ikke at vidne så “stærkt” mod Christen Lind. Dog ville Ole Pedersen ikke vidne andet end sandheden. Brügmand opponerede mod Gregers Christensen, som han mente lagde ordene i munden på Ole Pedersen. Derfor mente Brügmand, at Ole Pedersen kunne kaldes ustadig vidnesbyrd (1. bog 13. kap. 13 art.) og at han gerne ville vide hvorfor Peter Thiesen to gange havde stævnet på et falsk grundlag. Enkens nye fuldmægtig Gregers Christensen ville ikke svar på dette, andet end at henvise til Peter Thiesen som havde forledt sine vidner til at svare som de gjorde. Gregers Christensen havde så sent som kl. 9 den 24. november fået amtmandens ordre til at gå i retten for Enken i stedet for Peter Thiesen.

Herredsfogeden fordrede at begge fuldmægtige kom med deres endelig påstand på næste ting, således at han kunne afgive sin dom.

Jens Mortensen i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Anders Monsen. Anders Monsen bad om udskrift og ville svare på næste ting. Anders Monsen afgav sin korporlige ed på, at han intet havde med den sag at gøre, som var angivet til øvrigheden. Han havde hverken slået eller stødt Margrete Mortensdatter eller gjort hende den ringeste skade.

For retten kom Jens Jørgensen af Olsker og lod læse et skøde udgivet til ham af hans broder Anders Jørgensen for den 31 gård i Olsker, dat 25. nov. 1701.

9. december 1701

Pag. 266b

Fuldmægtig Gregers Christensen af Aakirkeby på Sophie sal. Hans Madvigs vegne aflagde sit skriftlige påstand dat. 8. december 1701. Dernæst fremførte Gregers Christensen et gejstligt vidnesbyrd fra Østerlars Kirke den 12. august 1701, samt et tingsvidne fra nørre herredsting den 2. september 1701 og et tingsvidne fra Rønne Byting den 2o. september 1701. Desuden et tingsvidne fra Øster Herreds ting d. 24. oktober blev fremlagt tillige med et gejstligt tingsvidne fra Aakirke den 21. september 1701. Desuden fremlagde Gregers Christensen sognepræst Ole Olesen Sonnes vidnesattest af dato 21. september 1701. Gregers Christensen henviste til herredsfogedens hensigtserklæring at Hendrich Brügmand skulle fremlægge sine påstande i dag, således at sagen kunne afsluttes.

Hendrich Brügmand  fremlagde en af stokkemændenes testification fra Øster Herredsting den 5. december om, at han på Christen Linds vegne havde stævnet enken Sophie og Ole Pedersen, vedr. hans udtalelser fra den 24. oktober i samme ting og at enkens fuldmægtig ikke dengang ville afhøre angående Hans Madvigs bøsses håndtering. Derfor ville han med 14 dages varsel stævne Morten Pedersen af Østerlars sogn og Johan Stafensen af Aakirkeby. Enkens fuldmægtig havde forhindret yderlig afhøring af disse to personer, som Brügmand mente kunne bringe nyt i sagens opklaring. Brügmand mente, at uden disse to vidnesbyrd ville Herredsfogeden ikke kunne afgive en retvis dom. Brygman bad om udsættelse således at han kunne føre disse to til vidnesbyrd, samt at få Gregers Christensens skriftlige påstand beskrevet.

Herredsfogeden mente ikke, at han klart havde pålagt parterne med at komme med deres endelige påstande om sagen på dette ting, kunne det ikke tillade Brügmand at føre flere vidner. Det skulle fuldmægtigen have påpeget på sidste ting, men i stedet havde han ført afhøringerne på  vidnernes værneting. Han gav dog Brügmand “utilbørlige” at give sin endelige påstand og irette sættelse på tinget 14 dage.

Anders Monsen i Krashave i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg mod Jens Mortensen i Olsker sogn og sagen optages til doms.

Hans Svendsen fra Dynnegaard i Rutsker lod læste et til ham af Hans Jørgensen i Olsker udgivet pantebrev dat 15. sept. 1701 på 120 sdl. mod pant i den 6. gård i Olsker.

23. december 1701

Pag. 268a

Hendrick Brügmand som fuldmægtig for Christen Linds vegne producerede sine påstande i sagen mellem skovrider Hans Madvig og Christen Lind. Han fremlagde følgende tingsvidner og dokumenter: Nørre herredsting d. 26. august 1701, hvor der er et gejstligt tingsvidne af Østerlars Kirke, dat. 12. august 1701 benævnt lit. A og B. Udtog af Nørre Herreds ting den 2. september 1701 (litr. C), Tingsvidne fra Rønne Byting 20. september (Litr. E). Gejstlig tingsvidne dat. 21. sept. 1701 (litr. F), Udtog af Nørre Herredsting 14. okt. 1701 (Litr. G.) Tingsvidne af Nørre Herredsting 4. nov. 1701 (litr. H), Tingsvidne Nørre Herred 4. nov. 1701 (litr. I) Et tingsvidne f Nørre Herred 25. nov. 1701 (litr. K). Et ekstrakt usted af Øster Herred af rettens betjente dat. 5. dec. 1701 (Litr L) Et tingsvidne fra Øster Herred 19. dec. 1701 (litr. M). Endvidere fremlagdes Christen Linds egen beretning om sagen.

Gregers Christensen kommenterede vidneudsagn fra den 19. december. Madvigs enke havde sagt at Madvig var så svag, at han ikke kunne ligge på knæ og save i træ. Hun benægtede, at han kunne det. Gregers pointerede, at man ikke kunne tage Morten Pedersens vidneudsagn som bevis for Madvigs evner, da vidnet ikke kunne sige hvornår det var sket.  Johan Staffensens vidnesudsagn påpeger ikke, at Madvig havde truet Christen Lind, men den beviser at Christen Lind og Jørgen Sandby havde taget Madvigs bøsse fra ham. Gregers Christensen henviste til sin påstand og indlæg fra 8. december. Enken ville svare på Christen Linds “vitløftige indlæg”, men ellers ville 8. december erklæringen stå ved magt og en retfærdig dom ønskedes afsagt. Herredsfogeden optog sagen til doms.

Poul Kofoed af Rønne stævnede Jens Larsen, Peder Jørgensen, Herman Andersen og Aage Bendsen alle af Klemensker for jordebogsrestancer af den 32. gård i Klemensker, som hans fader (Poul Kofoeds?) Anders Gregersen havde ejet medens han boede på den 17. gårds grund i Klemensker. Som vidne var indkaldt Mons Larsen.  De indstævnte påpegede, at de ikke kunne tage stævningen som retslig korrekt, da de mente, at Anders Gregersens hustrus arvinger også måtte stævnes i sagen.

Jens Vefstsen af Olsker stævnede Niels Nielsen Bredsensgaard for en bøsse, som han uretmæssigt havde taget fra Jens Vefstsens hustrus forrige mand. Niels Nielsen bedyrede at han ikke var kommet ulovligt til den og han ville skaffe vidner på sin påstand til næste ting.

Dom (pag. 269b) afsagt mellem kaptajn Hans Kofoed i Nylars og Elsebeth Hans Knudsens i Klemensker. Hans Kofoeds hustru Karen Christensdatters arvepart på 20 sdl. 3 mk 14 sk.  efter hendes afdøde fader Christen Pedersen. Arven skulle stå i Hans Knudsens ejendom og at denne del og de tilgåede rente ikke var blevet udbetalt eller registeret i skiftet. Enken Elsebeths lavværge Hans Svendsen i Rutsker havde argumenteret for, at pengene var afregning og derfor ikke var registreret ved skifteforretningen. Der var gået 21 år og der skulle meget tidligere have været gjort krav på arven, hvis det skulle have stået til troende. (Christen Pedersens skifte var fra 19. november 1678) Kaptajn Kofoed var blevet trolovet med Karen Christensdatter den 3. oktober 1679 og først året efter den 25. februar 1680 blev  Hans Knudsens begravet. Herredsfogeden mente dog at arveparten var reel nok og dømte derfor Elsebeth Hans Knudsen til at betale de 22 sdl. samt renter fra 1679 til 1701 i alt 44 sdl. inden 15 dage.

13. januar 1702

Pag. 271b

Læst kongens forordning am navigationsskolen, regne og skriveskole i Stege på Møn, dat. 8. nov. 1701.

Amtsskriver Hans Hendrick Shaar ved sin fuldmægtig Hans Hjort stævnede følgende personer til sit fæstes fortabelse på grund af jordebogsrestancer indtil 1. maj 1701. Nemlig i Rutsker: nr. 25 Jens Davidsen (gæld på 9 rd. 3 mk 10 sk.), 5. vornedgaard Mons Nielsens enke (6 rd.), 4. vorned Jørgen Pedersen (6 rd.). I rø sogn: 3. vorned Jørgen Monsen (6 rd,) 4. vorned Jens Larsen (6 rd.) 5 vornede Jens Sadelmager (6 rd). 9 vorned (6 rd). Tidligere var restanterne fra Klemensker blevet stævnet.

Pouel Kofoed af Rønne stævnede Aved Hendrichsen, Anders Beck og Rasmus Pedersen fra Klemensker til spørgsmål om hvad Anders Gregersen ejede og hvad han havde borttaget fra sin ejendom. Anders Hansen havde søgt tilladelse til at gå i rette mod Pouel Kofoed. Amtmandens skrivelse viste at han måtte gå i rette for Hermand Andersen, Aage Bendsen, Peder Jørgensen og Jens Larsen.

Poul Kofoed førte Christen Willemsen af Vestermarie sogn og hans svoger Peder Svendsen i samme sogn. Christen Willemsen fortalte da Anders Gregersens hustru døde havde han både heste, hopper, køer, får, kobber, sengeklæder, ifarekæder. Da Anders Gregersens hustru lå i sin sygeseng havde hun en sort firskaftet hjemmegjort klædning, en rød valmelsklædning og grønt valmels klædning, et skørt, en gl. sort klædestrøje. Da hun døde lå der i et stolperum fyldt med rug og havre, samt en fyrretræskiste med lås, og et gl. halvsengested. Han vidste ikke om det var solgt eller hvor disse ting var blevet af. Anders Bech sagde at da Anders Gregersens hustru døde ejede han 4. køer, en hest, en hoppe.

Niels Nielsen af Olsker stævnede Hans Giødichsen i Nyker sogn. Han var lavværge for sin steddatter Kirstine Samsingsdatter ved registreringen på den 4. gård i Olsker da gl. Niels Nielsen døde. Formålet var at bevise, at Niels Nielsen på Bredsensgaard var kommet lovligt til bøssen. Niels Nielsens påstand var, at bøssen var gl. og rusten, så han ville ikke lade den registrere, men havde sagt, at den skulle den ældste søn have. Niels Nielsen den yngre førte flere vidner, der bekræftede at han havde fået bøssen og det var uden protest fra Kirstine samsingsdatter, der var tilstede, da Niels Nielsen red bort med den da det var lys dag. Wefst Pedersen, som var fuldmægtig for sin søn Jens Wefstsen, anklagde Niels Nielsen for at han førte sag mod Jens Wefstsen som om han var tyv af arvemidlerne.  (sagen fylder fem sider og er fyldt med gensidige beskyldning)

Herredsfogeden læst landsdommer Amcher Müllers erklærede auktion den 16. januar i Arnager vedr. strandingsgods – annonceret tillige på samtlige sognestævner.

Dom afsagt imellem Sophie sal. Hans Madvig i Østerlars sogn på den ene side og Christen Lind med flere på den anden side. Key Pouelsen på sin svoger Christen Linds vegne ønskede dommen beskreven på stemplet papir.

Endvidere dom afsagt mellem  Anders Monsen og Margrete Mortensdatter af Klemensker.

Hr. Christen Lind af Rø sogn lod lyse efter en sortbrunsternet føl .

DOM (pag. 274b) Mellem Sophie sal. Hans Madvig af Østerlars sogn ved sin beordrede fuldmægtig Petter Thisen af Svaneke “her til tinget havde ladet indciteret hæderlige og vellærde Christen Christensen Linds sognedegn til st. Ols og Allinge kirkes menighed anlangende den udførelse hand paa Madvig med hug og slag og vold og ran skal have øvet udi Almindingshuset og udenfor, den 27. juni”. Petter Thiesens første vidner var Birte Lars Peders og Bente Rasmus Peders som bor i Almindingshuset. De havde hørt i den stue de opholdt sig, at det buldrede i den anden stue som skovbetjentene opholdt sig i. Da de kom i stuedøren så de at Christen Lind greb Hans Madvig i håret og slog ham til jorden. Hans Erichsen skilte dem ad. Siden så de ikke at Christen Lind og Hans Madvig sloges mere. De havde råbt til dem, at de ikke måtte slå den gamle mand ihjel. De havde ikke set at Christen Lind havde brugt kæp, korde eller andet mod Madvig. Laurs Pedersen, kom hjem om aftenen efter at klammeriet var over, medens Madvig stadig var i huset. han var den første der talte med Madvig efter optrinet. Madvig havde ikke klaget sig over hug og vold. Dernæst blev der i retten fremlagt en skønning fra den 28. juli iværksat af herredsfogeden i Øster herred Anders Pedersen og to mænd Niels Jørgensen og Jep Hansen. Det skete fem uger efter klammeriet var sket. De konstaterede at Madvig var noget “svolden op ad halsen og blå ned ad det venstre ben”. Sognepræsten Jørgen Anchers i Østerlars med to mænd Jep Hansen og Isser Runges attest fra den 1. september fortæller hvad Madvigs sagde. Han var overbevist  om, at hvis han døde af sine kvæstelser, ville det skyldes de slag han havde fået af Christen Lind  i Almindingshuset. Madvig havde også angivet at Hans Erichsen, Jørgen Sandby også ville være skyldig i hans død. Berild Olsen og Marie Hansdatter, som begge tjente Hans Madvig, samt Madvigs “hus kvinde” Elsebe Tannis Trus fortalte, at Hans Madvig havde klaget sig over smerter og om han døde ville Christen Lind være skyldig i hans død. Isser Runge udtalte sig i et tingsvidne den 24. oktober, at Madvig havde hostet tykt blevret blod op og hans ene fod var hævet og blåt. Anders Andersen af Østerlars fortalte, at Madvig for ham havde berettet om slåskampen i Almindingshuset og at han var kastet mod kakkelovnen som gik i stykker. Han berettede også at Madvig spyttede blod og at han havde fortalt om hvis han døde, ville Christen Lind være den skyldige. I samme tingsvidne anføres vidnet Anne Peder Willems fra Østerlars om Madvigs ord og sygdom som Isser Runge havde fortalt. Sognepræst Ole Olsen Sonnes attest om Madvigs ord om klammeriet.

Den 12. august holdtes en gejstlig ret hvor mag. Søren Skade, Tobias Dechner, Jørgen Sandbye gav sin forklaring på klammeriet mellem Hans Madvig og Christen Lind den 27. juni i Almindingshuset. De var enige om at klammeriet opstod  “af en diskurs om Grækere, og Madvig da havde sagt at en Græker var en skælm, hvorefter flere ord faldt, og i det havde Madvig og Christen Lind rejst sig op mod hver andre”. De var begge faldet mod kakkelovnen og Madvig havde slået Christen Lind med en pibekande og var på vej til at slå Christen Lind med en stol. Jørgen Sandby og Hans Erichsen havde skilt de to ad. Madvig ville igen gå mod Christen Lind, men Christen Lind havde forsvaret sig med sine bare hænder.

Hans Erichsen udtaler sig den 26. august på Nørre Herreds ting. Han havde ikke hørt  Madvig sige, at en græker var en skelm, men han havde hørt at Madvig havde sagt, at han ville slå Christen Lind skaldede hovede med noget andet. Christen Lind havde ikke brugt fødder, knæ eller albue i slagsmålet.

I Rønne Byting den 20. september fortalte barberen M. Simon Holst at dagen efter at klammeriet fandt sted i Almindingen, var Madvig i Rønne hos ham. Der var ikke nogen hud på Madvigs næse og fingre på den venstre hånd. Simon forbandt hans sår. Omtrent en måned efter var Simon Holst hos ham på Kobbegaard i Østerlars hvor Madvig nu lå syg med stærk “durckløb” (=diarré). Han blev hos Madvig i tre dage og derefter måtte han til Rønne for at hente medikamenter. Den 16. august rejste han tilbage til Madvig og derefter havde der tiltrådt en Vattersot. Hans ene ben var blåt og hævet. Det var det han døde af. Simon Holst havde ikke, medens han var hos ham, set at han kaste blod op, eller at der var blod i afføring eller urin. Kun at der var kommet blod fra en åre, som Mester Simon åbnede. I samme tingsvidne afhørendes strandvisitøren Jacob Tammesen og kaptajn Hans Kofoed. De fortalte, at  de havde været sammen med Madvig den 10. juli i Almindingen, hvor han åd og drak adskillige skåle. Han havde ikke på ringeste måde klaget over nogen slag. Ole Hansen af Gudhjem vidnede at omkring fire uger efter Sankt Hans gik han i kornmarken med Madvig, som ikke dengang beklagede sig over smerter. Jens Ibsen Smed i Gudhjem fortalte af Madvig selv havde trukket pusteren og slået med forhammeren, hvilket blev bekræftet af Karen Niels Ibs fra Gudhjem.

Et tingsvidne fra 21. september fra Aakirke læses landsdommer Matthias Rashes vidnesbyrd, der berettede, at Madvig havde sagt, at huggene fra Christen Lind ikke var noget at tale om. Madvig havde fortalt at hverken Jørgen Sandbye eller S. Skade havde rørt ham. I samme gejstlige rets vidnesbyrd stadfæstede Hans Olsen Sonne, Tue Larsen Lysters, Jacob Tommesen og Kaptajn Hans Kofoeds vidnesbyrd at Madvig den 10. juli var i deres selskab i Almindingen, hvor de åd og drak og var lystige sammen. Han havde ikke klaget sig på nogen måde. By- og herredsfoged Daniel Barch fortalte at efter klammeriet i Almindingen havde han mødt Madvig i Aakirkeby. Madvig fortalte, at hans hest stod i Almindingen og at han var gået derfra til Aakirkeby. Han havde ikke klaget sig. I samme tingsvidne fortalte Byskriver Diderich Michelsen havde talt med Madvigs hustru, der berettede at hendes mand vel også havde udgivet hug og at han tidligere havde fået flere hug end i Almindingshuset. Ritmester Rasmus Nielsens kæreste madame Magdalene Sonne samt Hans Sonnes kærestes søster Sidsele Knudsdatter havde også været i Almindingen den 10. juli og de fortalte, at de havde danset med Madvig, der åd og drak. De havde ikke hørt Madvig beklagede sig over en sygdom.

Jørgen Hansen aflagde vidnesbyrd den 14. oktober bekræftede byskriver Diderich Michelsen og Landsdommer Matthias Raschs vidnesbyrd, at Madvig havde sagt at de hug han havde fået af Christen Lind var intet at tale om og at han havde givet Christen Linds ligeså mange hug tilbage. Til Jørgen Hansen havde Madvig sagt, at han var redet i marken og faldet af hesten. Af dette havde han mere ondt end dem han havde fået i Almindingshuset. Om onsdagen derefter var Madvig hos Anders Smeds i Aakirkeby og drak og spillede kort. Jørgen Hansen havde ikke hørt at Madvig beklagede sig.

Ole Hansen af Aakirkeby havde den 4. november bekræftede, at han havde hørt, at Madvig var faldet af hesten og slået sig mere end ved klammeriet. Samme vidne havde otte dage efter klammeriet set Madvig save et stykke træ med Ole Pedersen.

Morten Pedersen fortalte den 19. december på Øster Herreds ting havde også set Madvig og Ole Pedersen save træ på Kobbegården.

Herredsfogeden og hans meddomsmænd afgav følgende kendelse: Af Søren Skades, Tobias Dechner, Jørgen Sandbye og skovrider Hans Erichsens vidnesbyrd, at Hans Olsen Madvig selv havde givet årsagen til klammeriet i Almindingshuset. Hans Madvig havde med adskillige ting søgt at gøre Christen Lind skade, hvilket ikke lykkedes, da Madvig var blevet forhindret heri af de tilstedeværende. Christen Lind havde ikke brugt andet end sine blottede hænder at værge sig med, hvilket de to kvinder bekræftede. Madvig havde ikke klaget over huggene til de citerede vidner. Og at de kostede ham livet.

Klagen til oberst Redz den 28. juni, indført i tingbogen den 2. september, klagede ikke over huggene og fortalte selv, at Søren Skade og Jørgen Sandby forhindrede klammeriet videre forløb.

Fem uger efter den 27. juli gør Madvig en anden bekendelse for byfogeden og to mænd Niels Jørgensen og Jep Hansen. Her fortæller Madvig, at de alle fire var lige gode om overfaldet. Af Jørgen Anchers attest “fornemmes og Madvigs ustadige udsigelser I det han først siger, om han ved døden skulle afgaa, aarsagen at være af for errørte Clammeri og Slagsmål med Christen Lind i Almindingshuset og straks der paa siger, at Hans Erichsen, Christen Lind og Jørgen Sandbye var samtlige skyldige i hans død”

“Saadan Hans Madvigs ustadige beretninger bekiendelse seer vi ikke at være af den kraft udi noget at kand hindre det ommelte de hæderlige Mænd og flere ved deres ed haver aflagt, sædelis som enken Sophie sal. Hans Madvigs, ikke efter hendes stævnings formelding haver bevist Mag. Søren Skade, Hr. Jørgen Sandbye (som begge tillige med Christen Lind venligen melte hus var indbudt) Tobias Dechner eller Hans Erichsen udi ringeste, at have med nogen vred fingres rørt Hans Madvig til onde, Mens enkens fuldmægtig med de vidner han i sagen har ført flere beviser at Hans Erichsen og Jørgen Sandbye havde skilt Madvig og Lind ad og dermed afværge klammeri.

Berild Olsen og Marie Hansdatter som begge tjente Hans Madvig, samt hans huskvinde Elsebet Tommis Trues kan ikke agtes som troværdige vidner, da de daglige havde deres udkomme hos Madvigs. Heller ikke Laurs Hansens vidnesbyrd kan regnes som gyldigt, da der findes en herredstingsdom d. 20. juni 1698, som han ikke havde betalt og derfor ikke kunne bruges som vidne i retten.

Mester Simon Holsts vidnesbyrd om den stærke diaré og den hævede mave, samt at han den 16. august konstaterede vattersot må stå til troende. Han må agtes troværdig og bedre til troende en nogle enfoldige bønders udsagn.

Madvigs egne ord den 28. juli for Anders Pedersen Fyen og de to mænd er ganske stridige og derfor må herredsfogeden mere tro på Simon Holstes forklaring at Madvigs død skyldes durchsløb og vattersot end klammeriet i Almindingshuset.

Flere vidnesbyrd berettede om Madvigs optræden den 10. juli i Almindingen og at han ikke havde berettet om smerter, hans rejser “her og der”, hans optræden hos smeden i Gudhjem beviser, at hans Madvig ikke var noget svagt mennesker. Overfor byskriveren i Aakirkeby havde Madvigs hustru bekendt, at hendes mand tidligere havde forstået at svare igen på hug og at han andre gange havde fået endnu flere hug end dem han havde fået i Almindingshuset. Endvidere havde Jørgen og Ole Hansen fortalt om Madvigs fald fra hesten da han var drukken og at disse slag var værre ned fra klammeriet. Ole Sonnes attest af 21. september talte også imod Madvig.  Ole Pedersen i Raagelundsmøllen byggede i al væsentlighed på Madvigs egne udsagn, men er tvært imod de andres beretning, men da han blev stævnet til Nørre herredsting, havde han udtalt, at han skulle have sparet sig sine udtalelser til Øster herreds ting. Nu skulle “han til at hitte på mere”. Denne udtalelse havde han undskyldt sig med, at han var halvt drukken. Udtalelsen bevirkede, at hans vidnesbyrd ikke kan tages som troværdig. Herredsfogeden syntes, at Ole Pedersen burde staffes herfor, men da det ikke kunne ske i Nørre Herreds ting, ville herredsfogeden lade dette hvile. Gregers Ibsens vidnesbyrd af 28. oktober var ikke “conform” da den blev afgivet uden ed i retten og derfor ingen kraft i denne sag.

“eftersaadan denne Sags beskaffenhed, og vidnesbyrdene for klammeri, kan vi ikke ord finde Christen Lind at være skyldig i Hans Madvigs død eller være Hans Madvigs banemand, helst som er bevist at Madvig siden forberørte Clameri, haver rejst her og der i landet, ladet sig finde i compagni, aadet, drukket og danset med videre, uden at klage sig af nogen slags sygdom i ringeste måder, hvorfor vi Christen Lind aldelis frikender for Enken Sophie sal. Hans Madvigs tiltale og irettesættelse, angaaende dette berørte Clammeri. Belangende Hans Madvigs bøsse, som enken foregiver af hr. Jørgen Sandbye og Christen Lind, skal være taget fra Hans Madvig. Hvorved hun mener, at være begaaet Ran, dets beskaffenhed at bemt. tuinde mænd har bemægtiget dennem bøssen, ses først af Mag. Søren Skades vidnesbyrd d. 12. Aug. 1701, at Madvig ville gøre en ulykke med den, når han siger til præsterne: Jeg skal skyde din hund, du skal faa en ulykke, hvormed Madvig endelig har ment Christen Lind som med hannem havde haft clammeri. Tobias Dechner stedfæster Mag. Sørens udtalelser og at præsterne havde råbt for Guds skyld, at han ikke skulle skyde. Johan Staffensen af Aaker sogn havde fortalt at Madvig var kommet springende ud med bøssen og ville kaste an. Da havde Jørgen Sandby taget om bøssepiben og sagt, at han ikke skulle gøre sådan gerning og at han selv kom til at angre det. Madvig havde selv nævnt bøssen i klagen til amtmanden dagen efter og at Sandbye havde bedt Madvig om at slippe bøssen.  Thi kan vi ikke se at Christen Lind og Jørgen Sandby har gjort uret ved at på denne måde forhindre Madvig at gøre en ulykke, da bøssen var ladt. Christen Lind og Jørgen Sandbye bør aldeles at være fri for denne tiltale.

De pretentioner Enken har ladet giøre til M. Søren Skade, Hans Erichsen, Tobias Dencher og Jørgen Sandby skal ikke være dem til hindring i ringeste måder. underskrevet Eskild Nielsen, Laurids Hansen Peder PPS Poulsen, Anders ALS Larsen, Jens Jørgensen, Hans ILS Larsen, Anders AIS Jonsen,

DOM (pag. 278a) i sagen hvor Anders Mogensen i Krashave i Klemensker er anklaget for vold mod Margrete Mortensdatter. Da ingen vidner havde set Anders Mogensen slå Magrete og da han havde afgivet benægtelsesed, blev han frikendt for at have øvet vold mod hende.

20. januar 1702

pag. 278b

Herredsfogeden havde modtaget en missive fra skifteforvalteren vedr. løjtnant Jørgen Jons bo  [Jørgen Joensen Kloe]. Der skulle vælges uvillige dannermænd til at syne den 54., 55. og 62. gård i Klemensker. Som formand valgtes Anders Castensen og synes skulle finde sted den 23. januar kl. 10 slet. Sæderetten skulle vurderes til 54. og 55. gård, som Hans Rasmussen og Erik Andersen har i pant.
Hans Hjort på amtskriver Schors vegne stævnede følgende til at miste deres fæste på grund af restancer pr. 1. maj 1701: I Klemensker: nr. 31. Hans Madsen for 1700-restance på 4 rd 1 mark 8 sk. og 59. gård Jens Toersen – 6-3-6, den 7. vornedgaard Jørgen Pedersen for ægter 1698, 1699 og 1700 i alt 6 rd.. Amtmand Reedts ordre til amtsskriveren om, at han skulle inddrive samtlige restancer af vorneder og kirkebønder, at hvis de ikke havde betalt deres restance inden 8 dage, så mistede de deres gårde.
Poul Kofoed af Rønne ville have Rasmus Pedersen og Mons Lassen til at udtale sig i hans sag mod Anders Gregersen. Mons Lassen vidnede, at de ikke havde hørt, at Anders Gregersen havde 5 køer, 2 små nød og 6 stk får og 4 øg, da han flyttede fra 17. gård til et udhus på samme grund. Rasmus Pedersen indrømmede det, men han kunne ikke vide om de tilhørte Gregersen eller ej. Anders Gergersen havde fortalt en anden om, at det var en del af børnenes gods, som han havde med sig. Poul Kofoed bad om at få indkaldt nye vidner.
Oluf Hansen Madvig, på sin moder Sophie sal. Hans Madvigs vegne, bad om at få dommen mellem hende og Christen Lind udskrevet.

3. februar 1702

Pag. 279b
Hans Hjort på amtskriverens vegne, læste sigtelse mod kirkebønderne, der ikke havde betalt ægtepenge. Det var Hans Jensen, Berild Hansen, Jens Larsen, Joen Monsen, Anders Monsen, Jens Pedersen, Morten Lauridsen, Niels Hansen og Jørgen Pedersen. De anklagede læste deres indsigelse mod amtsskriveren. Sagen blev opaget til doms.
Poul Kofoed af Rønne stævnede Peder Hansen på Tyndekulle, så han kunne vidne, hvad Anders Gregersen ejede da hans hustru døde. Han havde været hos Gregersen kort efter hans hustru døde. Hans erinde var at kræve kirkens restance, hvilket han ikke havde held med at indkræve. Anders Gregersen lå syg i sin seng. Hans nærmeste familie kom med mad og øl og han overværede familiens diskussion om hvordan de skulle kunne hjælpe den gamle mand. Det endte med at Aage Bendtsen og hustru tog ham med på slæden til deres gård. Med sig tog de en låsfast kiste, en kobberkedel, en hest og en hoppe. Angående de fire køer, har de alle lejede og brændt på hornet HB. De tre køer tog dattermanden Jens Larsen sig af. Den sidste vidste Peder Hansen intet om. Der var også korn i to stolperum, men vidnet kunne ikke svare på, hvor de var blevet af. Peder hansen fortalte at det var Henning Bonne, der betalte Gregersens kirkegæld. Peder Hansen fortalte, at der i Klemensker kirke var blevet lyst for Anders Gregersen og hans hustru, fordi de fattige og svagelige. Der blev samlet en almisse til dem.
Abraham Rasmussen i Klemensker udbød børnegods efter Margret Laursdatter af 10. juli 1685 og 3. august, hvilket bestod af “adskilligt skrammel”, samt hvad der var efterladt ham efter skiftet efter Adser Andersen den 2. december 1689 [44. sg.]

10. februar 1702

fol 280b
Poul Kofoed af Rønne satte i rette, at han klart mente at have bevist, at Anders Gregersens arvinger havde beriget sig ved at sælge Anders Gregersens gods. Han ville have arvingerne dømt til at betale ham 33 rd 14 sk., hvilket var det beløb, som Kofoed måtte betale amtskriveren. Arvingerne var repræsenteret af Anders Hansen af Klemensker annoncerede, at han ville føre nye vidner om 14 dage.
Abraham Rasmussen af Klemensker opbød for anden gang gods fra de børn han var værge for.

24. februar 1702

Pag. 281a
Anders Hansen mødte som fuldmægtig for Aage Bendsen, Hermand Andersen, Peder Jørgensen og Jens Lauridsen – alle arvinger efter Anders Gregersen. Som vidne havde han indkaldt Cristen Villemsen På Tingsted og Peder Svendsen begge fra  i Vestermarie. Flere andre vidner blev ligeledes stævnet til afhøring: Anders Bech, Arred Monsen, Rasmus Pedersen og kirkeværge Peder Hansen. Hans Madsen i Klemensker fortalte, at han og hans kammerat havde været hos Anders Gregersen i 1700 for at kræve en gæld. Anders Gregersen sagde, at han intet ejede. Det hvide vadmel som hang udenfor huset og et øg, ikke tilhørte ham og at han intet havde som de kunne sætte i værdi. Han havde ikke været inde i huset, så han kunne ikke bekræfte Kofoeds oplysninger om, at der var flere boskabsvarer i huset. Anders Bech bekræftede, at han havde afhentet to køer hos Gregersen, som tilhørte Henning Bone i Rønne. Anders Hansen fremlagde en seddel, som præsten Ole Jensen Aalborg havde skrevet som attest. Sagen blev af herredsfogeden udsat i otte dage, hvorefter sagen skulle gå til doms.
Abraham Rasmussen tilbyder for tredje gange et børnegods til andre. Ingen vil overtage arven, hvorefter Abraham Rasmussen udbad sig et tingsvidne derpå.
Anders Sivertsen i Klemensker lyste efter en slet sort hoppe.

3. marts 1702

Pag 281b (o455)
Anders Hansen på sine medarvingers vegne, førte vidnet Morten Jacobsen af Klemensker. Vidnet var blevet afhørt i sin sygeseng med to beskikkede vidners tilstedeværelse. Morten Jacobsen vidnede, at da han, sammen Hans Madsen, besøgte Anders Gregersen med hensigten at indkræve penge, som han skyldte, har der intet af værdi. Endvidere havde han intet ses i stuen, som kunne være af værdi. Det skete ved fisket før Anders Gregersen døde. De to beskikkede vidner sagde, at Morten Jacobsen var, da han blev afhørt meget svag, men ved minde. Han døde “i dag ungefær kl. 10”. Poul Kofoed bad om udsættelse til næste ting.

10. marts 1702

Pag. 283a
Poul Kofoed lod ved Jens Kjeldsen i Hasle læse et skriftligt indlæg i sagen mellem ham og Anders Gregersens arvinger. Arvingernes fuldmægtig svarede ,at så længe Poul Kofoed ikke beviste, at de nævnte ting virkelig tilhørte Anders Gregersen, kunne han ikke kræve udlæg i dem. For øvrigt henholdte de sig til forældelsesfristen, da det var sket for 5-6 år siden. Sagen ville de nu have til doms.
Dom (pag. 283b) mellem amtskriver Schor og bønder i Nørre herred for manglende betaling af skatter og ægter til 1. maj 1701. Efter amtmandens ordre skulle de bønder/kirkebønder der ikke havde/ville betale have miste deres fæste på gården. Da ingen af de anklagede bønder var mødt og ingen havde forsvaret sig i anklagen, turde herredsfogeden ikke andet en at dømme bønderne til at betale – specielt påpeges, at kirkebønderne skal betale deres sidste års restance af ægter – inden 15 dage, eller blev der gjort udlæg i deres bo og de vil miste deres fæstegård.

24. marts 1702

Pag. 284a
Niels Hansen, der boede på Julegård i Rutsker, lod læse et skøde, som han havde fået overdraget på den 8. gård Brogaard, som Niels Hansen havde købt på auktion den 23. marts for 730 slettedaler. Skødebrevets dato var den 23. marts.
Niels Nielsen Bredsensgaard i Olsker stævnede Jens Wefstsen for en bøsse, som han havde påstod, at Niels Nielsen uretmæssig havde tilegnet sig. Desuden stævnede han Jens Wefstsen for ærekrænkende tale mod hans hustrus stedsøn. Det skulle være sket den 23. december. Niels Nielsen havde bøssen fra sin salige fader. Niels Nielsen fik læst sit skriftlige indlæg i sagen. Jens Wefstsen var ikke mødt. Sagen udsat til næste ting.

Laurids Hansen boende på Vallensgaards grund i Nyker stævnede Hans Bendsen i Klemensker. Anledninger var at Laurids Hansen tvivlede på Hans Bendsens lovlige adkomst til den 38. gård i Rutsker sogn, som var Laurids Hansens fædrende gård. Det siges, at Hans Bendsen havde købt gården af Laurids Hansens aldrende og vanføre fader Hans Hansen. På købstidspunktet var Hans Hansen som gået i barndom. Laurids Hansen ville have Hans Bendsens køb lyst ulovlig og have, at han fraflyttede gården inden midfaste 1703. Hans Bendsen var ikke mødt.

Amtskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort mødte i retten og ville – på amtmandens ordre – udrede Simblegaards og den tilliggende Smedesteel, nr. 53, jordtilligender. Formålet var, at man i fremtiden kunne dele de to gårde. Begge fæstegårde var tildelt major Westerwalt, som havde overdraget Smedegaard til sin søn kaptajn Westerwalt. Kaptajn Westerwalt var til stede og accepterede, at to synsmænd, Erik Pedersen fra Rutsker og Mons Monsen på Mure mødte på Simblegaard den 27. marts for at “granske” og udskille Smedegaard fra Simblegaard.
Landsdommer Ancher Müller, ved sin fuldmægtig Hans Hjort, stævnet major Casper Hendrich Westerwalt for 11 daler 1 mark og 12 skilling som majoren, som ikke var mødt. Sagen udsat til næste ting.

Laurids Michelsen fra Vestermarie stævnede Laurids Jensen i Klemensker for jordebogsrestgæld på 5 rd. 14 skilling af den 45. gård i Vestermarie. Gælden stammede fra dengang Laurids Jensen boede på gården i Vestermarie. Laurids Jensen var ikke mødt- sagen udsat til næste ting.

Hans Hendrichsen af Rø sogn stævnede Peder Hansen på  13. gård for gæld på 4 slettedaler. Stævningsmændene fortalte, at Peder Hansen lovede at betale Hans Hendrichsen inden 15 dage. Peder Hansen var ikke mødt på tinget.

31. marts 1702

Pag. 286a
Formanden for de otte mænd, der er sat til at syne sal. Jørgen Jonsens tre gårde i Klemensker, bad arvingerne og værgerne at, senest næste ting, skriftligt at tilkendegive alt hvad der vedkommer arvesagen. Arrist Ibsen fra Vestermaries indlæg blev læst og påskrevet. Bent Jørgensens indlæg blev læst og påskrevet.
Hans Hjort irettelagde forretningen ang. 53. gård – Smedgaards stel – forretningen a 27. marts 1702 blev påskrevet og skal indføres i Tingbogen. Erik Pedersen fra Rutsker vedstod forretningen af Smedegaardsstelen jorde, skov, enge og herlighed.
Mikkel Monsen mødte, på sin fader Mons Monsens vegne, og vedstod samme forretning. Westerwalt ville have bekræftet at to tønder havrejord i Hu…løkken, vest for Simblegaard, tilhørte Smedegaardens stel. Erik Pedersen bekræftede dette fordi hans fader Peder Morgensen havde sagt det til ham. Kaptajn Westerwalt ville bevise at jorden derimod tilhørte Garverhuset, hvilket hus hørte under Major Westerwalt. Endvidere mente Westerwalt, at Smede engen, som lå i sønder Torp elle hørte til Smedegaard.
Erik Pedersens fader havde boet på Smedegaard og dengang havde han fiskeret i Bals Myre. Amtmanden fik herefter tingsvidne udskrevet.
Landsdommerens fuldmægtig Hans Hjort eskede dom over major Westerwalt, som heller ikke denne dag var mødt.
Laurids Hansen fra Nyker ville se Hans Bendsen i Klemenskers adkomstbreve på den 38. gård i Rutsker. Hans Bendsen mødte og ville have beviser på Laurids Hansens kvinde havde adkomstret til gården, som påstået.
Da majoren Westerwalt hverken var mødt eller sendt en anden, dømte herredsfogede ham til at betale sin gæld til landsdommeren 11 slettedaler 1 mark 12 sk.
Hans Hendrichsen i Rø eskede dom over Peder Hansen og da han ikke var mødt, ville herredsfogeden optage sagen til doms.
Jens Wefstsen udbad sig kopi af Niels Nielsens skriftlige indlæg.

Synsforretningen (pag. 287a) over den 53. gård Smedegaard, som er et steel. Den ene af de to synsmænd var Erik Pedersen Smed fra Rutsker berettede, at han for omtrent 60 år siden var hos sin fader Per Mortensen Smed, der da boede på Smedegaard. Til gården hørte 8 td. bygjord, ved den såkaldte stenreen (?) 21 td. bygjord, som kaldes Bregnes ager, 1½ td. agerjord syd for Smedegaard steelen, Vest for stelen mod alvejen, der løber til Rønne,  2 td.land, nok 2 td. syd for sten reen, østen for 2 td, norden for 2 td., 1 lille ager mod Myren 1½ td. Ved Grafuerbakken 5 tf,, en løkke på 1½ td. øst for Grafuerhuset (flere engestykker mm: Onde backen, Haandkledes engen, Lille torp. Ved Grafuerhuset 12 læs enges, skovbund sydøst fra steelen ved Broen findes nogle aske- og elletræer. Der hører et udhus til Smedegaardenn, hvor Mons Lassen bor. Syd og sydøst for steelen findes to kålhaver. Mikkel Monsen var den anden synsmand, der mødte på vegne af sin far Mons Monsen i Klemensker.

7. april 1702

Pag. 287b
Læst kgl. forrdning om vorneders friheder af 21. februar 1702.
Albert Hartvig på Laurids Hansens vegne spurgte Hans Bendtsen om han ikke var klar over, at den 38. gård i Rutsker var Laurids Hansens fædrende gård? Hans fader hed Hans Hansen. Det var han, men han havde fået skøde på det og det var lovligt købt. Nørre Herreds byskriver Hans Poulsen Busk havde udfærdiget skødebrevet. Han havde ikke ladet det lovbyde, måtte Hans Bendtsen indrømme. Han mente ikke, at det var hans opgave, at Hans Hansen skulle lovbyde gården til sine arvinge, før han solgte.

Anders Castensen, som formand for de otte mand, der skulle syne Jørgen Jonsens gårde i Klemensker sogn, konstaterede, at ingen arvinger ville tilføre arvesagen yderligere oplysninger, så han optog sagen til doms.

Jens Wefstsen kom på tinget ot tilbud forlig til Niels Nielsen ang. bøssen, som Niels Nielsen gjorde krav på. Wefsten havde ikke vidst at Niels Nielsen havde fået den foræret. Niels Nielsen ville ikke forliges, men da Jens Wefstsen hvde ønsket udskrift af NNs skriftlige indlæg og at skriveren endnu ikke havd fået udfærdiget den, udskød Herredsfogeden sagen og håbede, at parterne ville kunne forenes inden da.

Major og vicekommandant Gotfried Ludvig Bruun tilkendegav, at han til kongen havde betalt en anseelig sum penge, som hans svigerfader major Westerwalt var skyldig. Amtsskriveren havde ladet meget af godset blive hos Westerwalt, hvilket vicekommandanten ville have herredsfogeden til at meddele på tinget, at intet måtte fjernes uden at det blev godkendt af ham.
Laurids Mikkelsens hustru fra Vestermarie mødte og tillkendegav, at hendes mand var syg og derfor ikke kunne møde på tinge.

21. april 1702

pag. 288b
Albert Harting paa Vellingsgaard undskyldte for hans husmand Laurids Hansen, som ikke kunne møde på sidste ting, da han var syg. Han ønskede sagen udsat til næste ting.

Jens Wefstsen havde stævnet Niels Nielsen på Bredsensgaard i Olsker og forlangte, at han skulle møde med bøssen, som tilhørte Jens Wefstsen. Kirsten Samsingsdatter på den 4. gård var stævnet for at fortælle om sin salig mands bøsse, som nu hendes stedsøn Niels Nielsen havde. Wefst Pedersen repræsenterede sin søn Jens Wefstsen. [Sagen er omfattende og berører andre forhold, bla. papirforordningen. Berild Clausen havde ført en sag til landstinget om deres stridigheder] Niels Nielsen beskyldte Wefst Pedersen for at have begået lovbrud, som generalfiscalen Fenrik Hans Grødich af Nyker fortalte, at han havde været med til registreringen efter afdøde Niels Nielsen på 4. gård. Niels Nielsen havde sagt, at bøssen tilhørte ham, hvilket Hans Giødich vedgik. Men efter diskussion og argumentation fra Samsing Buck, aftale vurderingsmanden, at bøssen igen skulle op på bjælken, således at den kunne blive vurderet. Men der var uenighed blandt vurderingsmændene. Samsing Samsingsen fra Aaker sogn og Jørgen Giødich af Nylars, Peder Ibsen af Olsker, og flere andre vidner blev indkaldte. Flere arvedele blev inddraget i sagen.

Peder Andersen i Rø sogn stævnede Mons Andersen i Sandvig angående obligationer udgivet til Hans Hansen, som tidligere havde boet i Sandvig. Vidnerne er arkelimester Peder Michelsen fra Gudhjem, Hans Svendsen fra Dynegaarden i Rutsker, Peder Bendsen i Klemensker, Niels Nielsen af Rønne. Mons Clausen svarede, at han ikke kunne acceptere vidnerne, da de var i “slægt og byrd” og at de ville skade hans tre stedbørns rettigheder. De var tildømt værdierne efter dommen over morderen Hans Hansen, som udlæg i hans boeslod. Hans stedssønners moder Lisbet Larsdatter havde fået tillagt denne ret..
Mons Clausen nævner: Peder Andersen  er fuldkommen søskende med Hans Svendsen i Rutsker. Peder Bendsen i Klemensker er gift med Peder Andersens søster. Niels Nielsen i Rønne er fuldkommen søskendebarn til Peder Andersens hustru. Peder Michelsen havde hjulpet Hans Hansen med at flygte fra Hammershus.
Peder Andersens bevæggrunde til at stævne Mons Clausen var, at obligationen var en del af et værgemål, som hans broder Ole Andersen  havde hos Hans Svendsen på Dynegaarden. Den ene obligation var på 20 sdl. og den anden 26 daler. De var sat i pant for 2½ td. land bygjord.
Herredsfogeden turde ikke godkende Peder Andersens stævnemål, men havde indstævnet sagen til landstinget, der så ville kende stævningen gyldig eller ugyldig.
Hans Svendsen fra Dynegaarden i Rutsker berettede, at han den 18. og 26. januar 1690 blev værge for Anders Pedersens ene sønner ved navn Ole Andersen. Det var en temmelig stor sum, som amtmanden ved ordre delte den 3, maj 1692, således at Peder Andersen overtog halvdelen af midlerne. Imidlertid var obligationerne blevet pantsat til Hans Hansen i Sandvig, bekræftet på birketinget den 29. juli 1691.
Knud Michelsen fra Sandvig fremlagde på Peder Andersens vegne de to obligationer.
Mons Clausen var indforstået med, at det ene punkt intet havde med Hans Hansen at gøre, men udelukkende vedk. Niels Nielsen i Rønne, der var Peder Andersens svoger. Det øvrige skriftlige materiale som Knud Michelsen fremviste var iturevne papirslapper, som ingen ville tage som gyldigt, mente mons Clausen.
Mons Clausen ville spørge Hans Svendsen om Hans Hansens gæld, på det tidspunkt han blev arresteret for mordet. Hans Svendsen var imidlertid gået hjem.
Peder Andersen fremviste en panteobligation dat. 7. maj 1692 udstedt af Hans Hansen, for et lån på 7 slettedaler. Penge som Peder Hansen havde givet Hans Hansen.
Peder Bendtsen fremlagde et dokument med Hans Hansens underskrift for at bevise at lånedokumentet, der viste at Hans Hansen havde fået 53 sld. af Peder Andersen. Desuden fik han oplæst sin skriftlige vidne-indlæg i sagen. Han ville ikke svare på Mons Clausens spørgsmål om han vidst noget om Hans Hansens gæld på det tidspunkt, hvor han blev arresteret for mordet på Henrik Nielsen. Dog indrømmede han, at han var gift med Peder Andersens søster.
Mons Andersen og Jens Pedersen, Peder Michelsen fra Gudhjem fik afleveret skriftlige vidnesedler af 20. april. Ingen af de tre kunne personligt møde, da de var optaget af “krigsarbejde”. Mons Clausen ville ikke godtage Mons Andersens vidneseddel, da han var Peder Andersens broder.
Mons Clausen producerede en landstingsdm af 22 jan. 1696, som viste, at Peder Michelsen erkendte sin aktive deltagelse i  Hans Hansen mm.
Sagen udsat til næste ting.
Dom (pag. 293b)  Hans Hendrichsen havde sagsøgt Peder Hansen for rentepenge, Da Peder Hansen ej var mødt eller taget til genmæle, så dømte herredsfogeden ham til at betale.
DOM (Pag. 293b) Mellem Poul Kofoed i Rønne og Anders Gregersens arvinger for jordebogsrestance på  i alt 33 slettedaler. [sagen gennemhgåes] Poul Kofoed fik medhold og arvingerne dømtes til at udrede tabet. Arvingerne havde efter herredsfogedens mening fjernet værdier fra Anders Gregersens bo.

28. april 1702

Pag. 294a
Kaptajn Hendrich Westerwalr bad om at få udpeget fire uvildige mænd, der skulle syne fire parter jord, som ved forrige syn ikke var medtaget og som tilhørte Smedegaards steelen. Nemlig et stk jord ved Grafuerhuset, som lå på Smedgaards grund, en del ved Balsemyre og et ved Torp Elle, som kaldes Smedeengen og 2 td. land eng i Hasle Løkken.. De fire udpegede mænd blev Peder Hansen på Dynekulle, Niels Jensen, Hans Jensen og Laurids Hansen alle fra Klemensker.. De skulle mødes på 53, sg. seel den 3. maj.
Generalfiskalen Hieronimus Brugmans fuldmægtig Albert Hartvig på Wellingsgaard i Nyker mødte i anledning af de beskyldninger, som Niels Nielsen i Olsker havde rettet mod Wefst Pedersen, som formand for otte sandemænd, der havde dom i en nabostrid om skellets placering.  De to stridige parter var Jep Kiøller og Peder Espersen i Rø sogn og markskellet omhandlede en eng kaldet 5 Moe Engen, Wefst Pedersen skulle have lagt en skelpæl ned og dermed begunstiget en af parterne. Skelpælen stammede fra Frederik Hansens mark, som intet havde med stridighed at gøre. De otte sandemænd havde afgivet ed på, at de ikke havde begundstiget en af parterne. Peder Espersen havde stævnet sandemændene til landstinget. Han havde forlangt Ridemænd til at afgøre sagen, da hans jord var frigods. Wefst Pedersen havde under landstingsdommens førsel følt, at der var begået uret og havde sammenkaldt de øvrige 7 mand. De havde gravet markskellet op og flyttet det til et andet sted. Landsdommeren havde ikke iværksat en irettesættelse af sandemændenes egenhændige handling, hvorfor  generalfiskalens fuldmægtig ville havde sandemændene dømt for ulivlig adfærd mod kongens love. Alle beskyldninger samt forklaring på, hvorfor de havde truet en fattig mand Sønne Pedersen, til at fravige sit udsagn om sagens rette sammenhæng. De skulle have pålagt ordenen “dette ved jeg ganske aldelis intet af”. Alle skulle dømmes til at miste deres boedlod og formanden i særdeleshed skulle straffes hårdt. De havde forbrudt sig mod lovens 5. bog, 10 kap. 9 artikel og afsagt falsk ed.
De otte mand bad om at få hele sagen udskrevet, hvorefter de ville svare på næste ting.
Laurids Lauridsen af Nyker mødte på sin fader Laurids Hansens vegne, da han var syg og sengeliggende (482). Laurids Lauridsen spurgte Hans Bendsen om ikke at hans far Bent Hansen havde den 38. gård i Rutsker i pant efter sin forfader Hans Hansen inden Hans Bendsen købte og fik skøde på gården (?). Hans Bendsen vedstod det. Laurids Lauridsen fik oplæst sin faders skriftlige indlæg og bad om at måtte få ovennævnte pantebrev fremvist på næste ting.
Wefst Pedersen i Olsker i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Niels Nielsen på sin søns vegne. Desuden fremlagdes et tingsvidne fra 15. juli 1701 fra Nørre Herreds tingbog. Niels Nielsen mente, at det var usandfærdig, hvad Wefst Pedersen havde oplyst om Niels Nielsens faders bøsse. Han bad om domsudsættelse, således at han kunne modgå Wfst Pedersens påstande. Herredsfogeden ville ikke udsætte dommen, da han mente, at den havde varet længe nok.

5. maj 1702

Pag. 296b
Wefst Pedersen, Anders Lauridsen, Mons Olsen af Olsker, Laurids Hansen og Peder Hansen af Klemensker, Mons Jensen af Olsker og Niels Lauridsen af Rø i rettelagde et skriftligt indlæg mod Albert Hartvigs anklage. Dommen udsat til næste ting.

19. maj 1702

Pag. 296b
Oluf Andersen af Knudsker sogn læste et skøde på 16. gård i Klemensker. Gården blev solgt til ham af amtsskriver Hans Hendrich Schor. På Gården (Bolbygaard) boede Anders Bech. Prisen var 410 slettedaler. Oluf Andersens obligation og pantebrev til amtsskriveren blev læst af amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort.
Formand Anders Kastensen sammen med sine medfølgere afgav deres besigtelse af gårdene 62. 54, og 55. gård i Klemensker, som skal indføres senere i tingbogen.
Amtskriver Schor stævnede Jens Andersen på den 45. gård i Rutsker, samt hans moder med sin lauværge ved navn Jep Jørgensen på den 43. gård. Sagen drejede sig om noget jord som Jens Andersen og hans mor havde taget i brug, men som Jens Kieldsen på den 44. gård mente var hans. 4 Dannemænd blev valgt til at besigtige jorden og dømme, hvem jorden tilhørte. Laurs Monsen fra Rutsker blev formand for de fire.
Hans Hendrich Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede et skånsk kvindfolk ved navn Ellene Ibsdatter, som bor hos Hans Dirichsen i Olsker. Anklagen var for begået lejermål med Matthis Arist. Han ville dømme hende lejermålsbøde på 12 lod sølv eller 6 rd. eller hvis hun ikke kunne betale: at lige straf på kroppen med fængsel. Ellen Ibsdatter var ikke mødt.
Hans Bendsen læste et skriftligt indlæg mod Laurids Hansen i Nyker. Hans Bendsen fremlagde et pantebrev udgivet af Hans Hansen den 22. april 1685.
Dom afsagt mellem sergent Niels Nielsen i Olsker og Jens Wefstsen i Olsker (pag. 298b) angående en bøsse, der havde været ejet af afdøde Niels Nielsen, samt Jens Wefstsens ærekrænkende udtalelser herom. Niels Nielsens søn mente, at bøsse skulle kunne bruge bøssen til landtes forsvar.
Herredsfogeden mente, at Jens Wefstens beskyldninger er usaglige og at han bør indrømme, at bøssen tilhørte Niels Nielsen, han blev dømt til at betale sagens omkostninger 4 sdl. inden 15 dage.

Ottemands dommen over 54., 55. og 62. gård i Klemensker (pag. 297a). Da Joen Jørgensen er konstabel i kongens tjeneste og kan blive flyttet til nye tjenestessteder, kan man formode at han ikke vil kunne overtage en sige indløse den 62. gård. Derimod er den 55. mindre kostbar og Joen Jørgensen havde sin mødrende arv stående i gården (41 rd. 1 mk 7 sk), derfor tilkendte synsmændene denne gård til Joen Jørgensen. De otte mænd ville ikke tage stilling til om Joen Jørgensen var blevet blevet behandlet uretfærdigt i sin faders skifte. Det måtte han efterprøve ved særskildt sagsmål. Bendt Jørgensen havde sin mødrende arv stående i den 62. gård, hvor enken Else Clausdatter boede. Bendt jørgensen blev tildømt til at have sæde og adgangsretten til den 62. gård efter enkens død eller ved aftale. Enken var i skiftebrevet blevet lovet at måtte beholde gården i en 12årig periode og skulle derfor udløses af denne rettighed, hvis overtagelse skulle ske tidligere.
Arist Ibsen i Vestermarie havde handlet på sin myndlings vegne Oluf Jørgensen gjort krav på gårdene 55. og 62. gård. Da Oluf Jørgensens mødrende arv stod i den 54. gård blev det denne gård, som de otte mand tildømte ham søde og adgangsret til, men først når han bliver “lov-voksen”.

2. juni 1702

Pag. 297b
Læste lov om tilsvigelse og en lov om manufaktorerne i København. Endvidere blev lov om at fjerde fredag efter påske skulle indføres som ekstraordinær bededag [= store bededag]

Dom mellem Hans Bendsen i Klemensker og Laurids Hansen i Nyker, samt dom i lejermålssagen mod Elene Ibsdatter i Olsker.
De fire mands formand Laurids Monsen aflagde deres synsrapprot over et stykke jord mellem den 43., 44. og 45. gårds jorde.
Så fremstod Jep Nielsen på den 13 w. i Klemensker, Anders Jacobsen på de 13. s.gård i Klemensker og Jens Hansen på den 18. gårds grund i Rutsker. De var mødt på den 44. gårds grund for at syne engen. Hvilken skriftlige beretning blev fremlagt.
Amtskriver Hans Hendrich Schor stævnede Anders Aristsen i Klemensker, som boede på den 22, gårds grund for begået lejermål med Birte, som han nu havde ægtet. Han bør betale 4½ lod sølv og hun 2 1/4 lod sølv. Ingen var mødt.
Mikkel Gorgas af Rønne stævnede korporal Laurids Torsen fra Rutsker for gæld på 5 mark, Sagen udsat til næste ting.

Niels Hansen på den 8. gård i Olsker stævnede Karen sal. Jørgen Pedersen, som boede på Brogaard. Niels Hansen ville have fire uvillige mænd til at syne den 8. gård for mangler og vurdering. endvidere skal den tilliggende vandmøle synes og det samme med den tilliggende skov. De fire mænd blev formand Mons Olsen, Peder Ibsen, unge Mons Jensen og Anders Laursen ved Kirken – alle fra Olsker.
Jens Wefstsen kom i retten og undskyldte hvad han den 23. december havde fået indført af beskyldninger mod Niels Nielsen i sagen om en bøsse. Han bekla, som en ærlig mand osv.gede og sagde, at han inetet andet end godt vidste om Niels Nielsen.

Dom (pag. 297b) mellem Hans Bendsen i Klemensker og laurids Hansen i Nyker. Laurids Hansen havde beskyldt Hans Bendsen for ulovligt at have overtaget den 38. gård i Rutsker. Laurids Hansens aldrende farfar Hans Hansen, “var ligesom gået i barnholm og muligvis ved smigrende eller lokkende tale”, havde givet skødet fra sig. I følge skøde og pantebrev havde Hans Hansen den 28. juli 1692 givet gården fra sig for 385 sdl. Hans Hansen var dengang en forstandig mand, der både kunne læse og skrive. Da det var så lang tid siden og at Hans Hansen havde bosat sig 1 mil fra gården og at ingen arvinger tidligere have anket sagen, så kunne herredsfodgeden kun dømme overdragelsen af den 38. gård for lovlig. Hans Bendsen kunne fortsat nyde gården.

Dom. Ellen Ibsdatter dømtes for lejermål med en mand ved nacn Matthis Nielsen.

16. juni 1702

pag. 300a
Jens Ibsen i Rø lod læse et pantebrev udgivet til ham af korporal Hans Pedersen af Aaker sogn dat. 3. april 1702. Hans Pedersen var mødt og fortalte, at han i 10 år skulle betale 3 daler, hvorefter skal indløses den fulde som på 60 slettedaler.
Amtsskriver Schors fuldmægtig Hans Hjort havde opsagt Anders Beck tre gange, således at han skulle fraflytte Bolbygaard 16 sg. senest til midfaste 1703. Anders Bech var ikke mødt.
Hans Hjort eskede dom over Anders Arestsen i Klemensker, efter at det viste sig, at han ikke var mødt.
Anders Hansen i Klemensker havde lovligt opsagt Laurids Hansen af sin bolig på den 6. gård i Rø sogn inden midfaste 1703, hvilket han ville have rettens ord for. Laurids Hansen var ikke mødt.
Jens Mortensen af Olsker havde stævnet Jens Pedersen på Peder Espersens grund i Rø sogn fordi han anden fredag før pinse have slået Jens Mortensen med en vognkæp. Sagen startede med at Jens Pedersens hustru havde sagt “blamerende ord”, da de var hos Jens Mortensen. Sønnen Peder Jensen og hustru, Hans Hansen og Laurids Hansen af Olsker fortalte at de mandag “for pintse” var med Jens Mortensen, for at stævne Jens Pedersen for ikke at have betalt for en fævagt til at passe kvæget. Medens de stævnede, så nægtede Jens Pedersen alt og sagde derimod, at Jens Mortensen kørte om natten og stjal fra folk med hans vogn og hest. Jens MOrtensen ville høre hvornår han havde lånt hest og vogn fra Jens Pedersen. Det var to år siden, påstod Jens Pedersen, at han havde stålet havre med den. Sagen udsat til næste ting.
Laurids Thorsen kom i retten og benægtede, at han ikke skule have betalt sin gæld til Michel Gregers i Rønne.Herrredsfogeden udbad sig forklaring fra stævningsmændene, der ikke havde stævnet Laurids Thorsen på sin bopæl, hvilket herredsfogeden forlangte inden sagen kunne gå videre.

Peder Øbersen af Nyker sogn lod læse et skøde udgivet til ham af Laurids Pedersen i KLemensker på den 9. gårdssæde i Rutsker. Samme dag læstes en kontrakt udstedt af Peder Øbersen  med Christen Rasmussen og Peder Christensen i Rutsker. (Lejekontrakt på gården)

De fire mænds synsforretning på Brogaard i Olsker  (Pag. 301b) Stuelængen fra vestre ende findes et loft over kælder på 3 fag med tildet over med tag på begge sider. På tildet fandtes en gammel delle og en stak brædder. En dør som hænger i jern og har klinke og lås. Dernæst et stolperum krubhus med tilde over, en gammel dør med lås som hænger i jern over krubhuset i nørre side et gl. tag og på den søndre side “billig ved magt”. Dernæst en stue på rte stolperum med 7 vinduer, som er vel ved magt med kar og bur (?), et panel for bordenden med en bænk og en gl. bærnk til syd over bænken. To dører mellem stuehuste og krubhuset, begge hænger i jern med klinke og håndfang. En gl. bænk øst i stuen. Tildet over stuen på den nordre siden har et tag, der er udygtigt på nær nogle letter, hvorpå stråtaget hænger. Den søndre side er temmelig ved magt. Dernæst et stolperum forstue med to gamle halvdøre, som hænger i jern, derover et gammelt tilde som er brøstfældigt. Dernæst 4 stolperum stegershus med bage ovn og kælder, 2 halvdøre nord til, som hænger i jern, gl. flagetille over disse fire stolperum, over de tre stolperum et tilde med gl. tag. Over det fjerde stolperum er taget helt borte. Over de fire stolperum findes 2 skorstene. Af disse 12 stolperum er hovedtømmeretvel ved magt på nær stuelænge to stolperum næst op til stegerset.
Den østre længe var på 8 stolperum med en gl. port med laage. Taget er på den ene side meget udygtigt.
Den søndre længe er på 15 stolperum hvor hovedtømmeret er næsten udygtig.
Den vestre længe på 6 stolperum, samt to stolperum med krybber og spiltov og tre stolperum i den søndre side er ganske udygtig. Dernæst et stolperum herbergshus…
Vandmøllen som er “5 bundt hovedtømmer” er temmelig ved magt, men halvdelen af taget på den søndre side var halvt opbrudt og på den nordre side var der intet tag. På den søndre side var to halvdøre som hang i jern med lås som er frabrudt. Indenfor var der to kværnstene, som fungerede, men drev og jernet var “noget forslidet”. En gl. byg og melkar, samt et vandhul, kaagehjul og aas som er tjenlig og vel ved magt. Mølle kisten og møllerenden er ved magt “medens Dam Gaarden er gandske udbrudt”.
Skoven synes ikke at være forhuggen siden Niels Hansen kom til gården. 40 aske og egestubbe fandtes, men de var gamle. Underskoven bestod af hassel, elle og torn, som dog synes nyhugget.

30. juni 1702

Pag. 302
Dommer Sander Andersen i Eskild Nielsens lovlige fravær på grund af svaghed.
Tolder Mons Pedersen var beskikket amtmand og han havde udnævnt Sander Andersen til at betjene nørre herredsting.
Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede restanter for ny og gammel jordebogsgæld til 1. maj.
Amtskriver Schor og hans fuldmægtig stævnte afgangne Jens Svendsens enke og hendes børn på den 51. gård i Klemensker. Hun skulle forlade gården ryddelig inden midfaste 1703.
Albert Hartvig på Wellingsgaard i Nyker stævnte skovridder Hans Erichsen på Splidsgaard for vold og overlast på hans stedsøn Hermand Hansen Sode med hårgreb og jordstød tæt ved Albert Hartvigs gård på alfarvej. Hermand Sode var med sin bøsse gået op for at syne hegnet. Albert Hartvig var bortrejst til København. Hans Erichsen var ikke mødt.
Laurids Lauridsen af Nyker sogn på sin fader Laurids Hansens vegne mødte for atbevise, at han lovligt havde udsat Hans Bendsen af den 38. gård i Rutsker inden midfaste 1703. Laurids Hansen var afgået ved døden.

Laurids Madsen på den 42. gård i Klemensker stævnede Jens Lauridsen i Rønne som er Laurids Madsens søstermand, samt Peder Madsen i Olsker, Oluf Madsen, Esper Madsen og Hans Madsen i Klemensker, Johan Direchsen i Olsker på sine børns vegne, Hans Madsen og Esper Hansen i Klemensker på deres hustruers vegne, samtlige til at møde på den 42. gård til otte mands besigtelse og “opkrævelse”. Formålet var at få den 42. gård vurderet, således at der kan ske en retfærdig deling mellem arvingerne, efter sal. Mads Olsen og Birte Pedersdatter. Laurids MAdsen gør opmærksom på, at gårdens søndre længe på 15 stolperum er hans, da han for egne midler lod denne opbygge efter gården brændte. Hans søskende ville ikke hjælpe til med denne opgave. Anders Madsen fra Krashave blev valgt som formand for de otte mænd.
Peder Erichsen stævnede Niels Madsen i Rutsker for to flintepistoler, som han havde lånt ham sidste fisket. Enten skulle han have dem tilbage eller betalet 6 slettedaler. Niels Madsen var ikke mødt.

Nørre Herreds landgilderestanter var følgende:
Klemensker sogn:
3. Laurids Hansen 6 rd. 1 mark 7 sk.
4. Laurids Olsen – 19-3-14
5. Aage Bendtsen – 4-3-6
6. Anders Pedersen – 7-2-1
7. Hermand Andersen – 1-5-15
8. Niels Bendtsen – 2-2-15
12. Laurids Rasmussen – 10-0-15
14. og 15. Peder Hansen – 10-0-15
17. Hendrich Aredsen for 1701 6-3-13 – gammelt som Anders Beck skal svare 17-0-6 er i alt 23 rd.4 mk-3 sk
18. Niels Monsen – 5-2-9½
19. Anders Hansen – 25-1-12
21. Peder Andersen – 7-3-5
23. Hans Wallentinsen – 27-0-13
28. Jens Hansen – 0-3-2
31. Hans Madsen – 4-1-7
33. Esper Hansen – 2-5-13 videre skal blive antaget på næste ting
34. Laurids Jensen rester gammelt som Anders Pedersen har pådraget 25-4-8
41. Laurids Andersen – 11-2-4
42. Laurids Madsen gammelt efter 1700 års restance 80-5-3 for 1702 10-1-0 er 91–0-3
49. Hans Hansen – 18-5-3
51. Jens Svendsen rester i alt 45-4-15
52. Mons Ibsen – 7-1-6
55. Hans Rasmussen – 7-1-8
57. Jørgen Jørgensen rester gammelt 27-5-0 og for 1701 7-1-10 er 35-0-10
58. Hans Jørgensen – 7-0-12
59. Jens Thorsen – 9-4-14
Vorneder
1. Laurs Jensen- 3-3-12 for 1700 4-0-11 er 7-4-7
2. Per Jørgensen – 3-2-6
3. Mons Svendsen gammelt 8-0-6
5. Adolp Espersen – 6-5-11
7. Jørgen Pedersen – 8-0-0
11. Niels Jensen – 4-5-12

Rutsker
4.  Per Høy 10-2-15 og Anders Persen for gammelt skyld 30-4-10 og Per Høy for 1700 10-5-13 er 52-1-6 nok samme Per Høy for 1. vornede i Klemensker 21-4-3
5. Olle Jørgensen gammelt som stammer fra Niels larsen 2-1-6 og nyt for 1701 7-1-7 er 9-2-13
6. Jon Pedersen – 4-0-1
9. Christen Rasmussen 24-1-1
10. Laurs Monsen  nyt 13-0-0 gammelt 17-3-1 er 25-3-14
11. Morten Søfrensen 18-3-10
13. Christen Pedersen – 6-2-12
14. David Mortensen – 11-2-14
16. Halvor Engelbretsen – 5-2-0
19. Niels Hartvig er i alt skyldig 36-1-7, deraf skal Mons Nielsen betale 16-0-13
20. Per Dirichsen – 7-2-5
25. Jens Davidsen – 14-1-0
26. Per Hansen – 9-1-4
30. Per Poulsen – 6-2-11
31. Laurs Hansen – 8-2-5
33. Anders Hansen. Nyt 6-2-9, gammelt 38-4-8 er 45-1-1
35. Hans Persen – 27-1-11
39. Hans Jensen – 8-2-5
40. Jacob Hansen – 10-1-10
41. Per Andersen – 59-4-2
42. Laurids Svendsen – 13-1-15
43. Jep Jørgensen – 4-3-13
46. Mons Persen – 10-4-2
36. Laurids Thorsen -3-0-3
47. Per Aagesen rester gammelt som Jørgen Hansen har pådraget sig 1-3-12
48. Niels Aagesen (?) -9-0-15
Vorneder
1. Mons Monsen -6-0-0
2. Esper Monsen – 5-1-10
4. Laurs Laursens enke rester i alt gammelt og nyt 23-1-4
5. Mons Niels enke rester nyt 3-4-5 gammelt 6-0-0 i alt 9-4-5
6. Hans Jensen 8-0-0
7. Niels Laursen rester nyt 2-3-2, gammelt som son Niels Hansen svarer 10-2-7
8. Berild Hansen 8-0-0
Vangebo
2. Niels Kortsen – 4-0-0
3. Peder Hansen Særboe 4-0-0
4. Hans Mangelsen 1-2-0
5. Michel Olsen 1-2-0
6. Peder Lauridsen 1-2-0
9. Morten Hansen – 1-2-0
Hellig Peder
et hus 1-2-0

Olsker Sogn
5. Mons Jensen for 1699 0-1-11
10. Mons Clausen – 11-0-11½
6. Hans Jørgensen – 10-5-6
7. Hans Hansen – 6-3-0
11. Anders Hanssen – 7-1-13
12. Mons Olsen – 7-2-9
14. Jens Monsen – 13-5-5
15, Anders Dirchsen 7-1-7
16. Laurs Nielsen – 5-2-8
17. Jens Persen – 6-3-1
19. Rasmus Jensen – 1-2-6
20. Morten Dirchasen – 7-1-10
21. Hendrich Dirchsen 8-0-4
24. Laurs Jensen 7-2-4
26. Henning Kiøller nyt 7-1-11, gammelt 12-1-10
28. Jens Hansen – 10-4-4
29. Hans Dirchsen nyt 3-4-6 gammelt 4-0-15
34. Anders Laursen – 6-3-2
Vorneder
2. Hans Hansen 3-0-0 nok gammelt som Laurs Hansen svarer 6-0-0 er 9 rd.
3. Niels Hansen – 9-3-10
4. Jørgen Pedersen – 8-0-0
6. Jens Mortensen – 1-1-4
Tejn et fiskerleje
3. Hans Hansen nyt 1-2-12 gammelt 1-2-12
4. Jørgen Kielsen nyt 1-2-12 gammelt 1-2-12
5. Suend Truesen, gammelt 1-2-12, nyt 1-2-12
6. Ødber Larsen nyt 1-2-12 gammelt 1-2-12
Udbygger på slottets grund Mads Finne nyt 1-0-0 gammelt 1-2-0
Rø sogn
3. Friderich Hansen – 3-0-15
6. Laurs Hansen – 1-1-6
13. Mons Hansen – 12-4-9
16. Niels Rasmussen -9-0-5
24. Hartvig Andersen – 4-5-8
27. Poul Hansen i alt gl. og nyt 58-4-9
Vorneder
3. Jon Monsen – 8-0-0
4. Jens Larsen 8-0-0
5. Jens Sadelmager 8-0-0
6. Mons Andersen 3-0-4
9. Morten Laursen 8-0-0

7. juli 1702

Pag. 305a
For retten kom Rasmus Finne fra Vang og beviste med Engelbret Gundersen og Halvor Engelbretsen at have stævnet Arrine Espersdatter, som var på Slottet Hammershus, for at lide dom fordi hun havde brug nogle skældsord “øfuelser” mod Rasmus Finnes datter Marie Rasmusdatter for kort tid siden medens hun lå i sin sygeseng. Rasmus Pedersen (Finne) førte Michel Lauridsen og Grete Jørgensdatter som vidne. De fortalte, at Arrine Espersdatter, som da boede på Simblegaard, kom “næst torsdag før pinse” til Marie Rasmusdatter, da hun lå i sin seng og beskyldte hende for at have stjålet noget lærred fra hende – omtrent 1½ alen af 2 marks værdi, endvidere påstod Arina, at Marie havde stjålet en kniplingskrave fra hende. Alt sammen havde Marie Rasmusdatter benægtet, at have gjort.

Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort irettesatte sagen mod Jens Svendsens enke og børn på 51. gård i Klemensker. Han ville have dom for, at hun skulle fraflytte gården inden midfaste 1703. Svend Jensen mødte og lovede at skaffe penge, så han kunne betale de resterende penge. Hans Hjort troede ikke på Svend Jensens vilje, da hans moder og søskende kunne have betalt tidligere og at hans afdøde fader Jens Svendsen ligeledes havde skyldt penge. Sagen blev optaget til doms.

Albert Hartvig på Wellensdaard i Nyker i sagen mod Hans Erichsens vold mod hans stedsøn Hermand Hansen Sode. Parterne var blevet venligt forliget og derfor går sagen ikke til doms.

Sagen mellem Peder Erichsen i Rutsker og Niels Monsen i Rutsker blev udsat til næste ting. Hvis Niels Monsen ikke mødte op på tinget ville sagen gå til doms.
Jens Mortensen mødte på tinget og mente, at Jens Pedersen selv er en løgner og en tyv. Hans påstand at Jens Mortensen havde lånt hans heste og vogn om natten for at køre rundt og stjæle. Jens Mortensen ville have en offentlig undskyldning for denne anklage, ellers ville han føre sag mod ham. Jens Pedersen var mødt og ville have den oprindelige sag udsat. I mellemtiden ville han sagsøge Jens Mortensen for ?.

Hans Olsen og Mons Andersen af Rø sogn stævnede Karen Espers Hendrichs Jydes boende i Rø sogn med hendes laugværge eller fuldmægtig. Sagen drejede sig om “den bekendelse som hun selv tidligere havde givet med god samvittighed, men som hun nu siger var usandfærdigt. De to anklagere ville have, at hun for den høje øvrighed bekende, hvad hun havde fortalt Hans Olsen og Mons Andersen. Hun skulle fortælle om sit tyvagtige levned og om sine to forrige mænd, som begge er kommet af dage. Den første ved M: Morders Haand i galgen (?) og den sidste ved egen hånd “af gallenskaf” da Karen Esper Jyde havde nægtet, at flygte med ham til Skåne. Hun havde fortalt om tyverier, de havde begået, hvilket hun havde benægtet ved offentlig skrifte for en af præsterne i Rø sogn. [Hele stævningen er afskrevet i tingbogen -interessant!]
Første vidne var Karen Mons Monsen af Rutsker at det år, hvor hendes far Jep Hansen boede og døde på Gadegaarden (43. sg.) i Vestermarie, lejede hendes moder Kirsten en mand ved navn Hendrich Finde, som var gift med Karen Olsdatter, barnefødt i Rø sogn. Hun havde sidst Esper Hendrichsen Jyde til ægte og boede i Rø. Da Hendrich Finde tjente hendes moder i høsten og våren i alt et års tid, boede hans hustru Karen hos ham i et kammer på gården. I den tid, hvor de boede på gården, forsvandt lam og høns. Da hendes moder fandt ud af at det måtte være disse to, der stjal fra hende, måtte de flytte. De kom derefter til at bo i et udhus i Knudsker. Sammen med en anden mand, der hed Jacob Finne og som boede i Knarehuset i Vestermarie, fortsatte de med at stjæler fra Kirsten Jep Hansens. En gang stjal de en hel tønde linklæder, der lå i blød. De dirkede mølledøren op og stjal gryn, korn og mel, samt en jernstang der hørte til møllen. De brød også ind i spisekammeret og stjal saltet kød og flæsk, der lå i lage. De stjal bænkedyner, og gennem et hul i gavlen kom de ind på loftet og stegershuset, hvor de stjal brød og ost, tre tønder byg. Karen Hendrich Finne havde været hos hendes moder Kirsten og højligen fordømt tyverierne, som hun selv havde været med til at begå. De tre havde også stjålet på Risegaard i Nyker. Ved en ransagning blev tyverierne afsløret og Hendrich Finne og Jacob Finne blev dømt til at arbejde på Bremerholm på livstid. Men ingen af de to afsonede deres straf, da de rømte fra landet. Da Jacob Finne sad i Rønne arrest, havde han bekendt, at det var Karen Olsdatter, der havde anvist, hvordan de skulle stjæle fra Kirsten Jep Hansen.
Dernæst vidnede Kirsten Jens Andersen af Rutsker og hun bekræftede Karen Mons Monsens vidnesbyrd.
Dernæst Peder Hansen og Jens Pedersen af Rø sogn, som kom efter ønske af Elsebet Mads Mortensen af Østerlars sogn – da hun ikke kunne komme af “upassenheds skyld”. De gengav hvad Elsebet havde fortalt dem, som stemte overens med de to tidligere vidner.
Jens Lauridsen af Knudsker bekræftede de forrige vidnesbyrd og gentog at den kobberkedel, som Karen Olsdatter sagde, hun havde arvet, var stjålet. Han fortalte, at de også havde stjålet havre, jernstang og et sav hos Hans Nielsen i Nyker. De to mænd blev dømt til Bremerholm på livstid og Karen Olsdatter, samt Jacob Finnes hustru skulle miste sin hud.
Niels Jensen fra Gudhjem fortalte, at han tjente hos Hellis Jensen, der boede næst ved Gadegaard. Bekræftede historien om tyverierne og mistanken mod parret. De måtte flytte til et udhus på På Jens Lauridsens gaard i Knudsker. Han bekræftede, at de blev afsløret og at de to mænd blev dømt til Bremerholm og de to kvinder blev dømt til at miste huden og øren. Alle rømte over til Skåne. Niels Jensen havde en tid måtte bo i Simrishavn, hvor han havde mødt Hendrich Finne og hans hustru Karen Olsdatter. De havde fortsat med at stjæle i Skåne. De blev taget i groft tyveri i Hausage (?) Hendrich Finde, Karen Olsdatter og Jacob Finde blev pågrbet og de to mænd blev dømt til hængning, som de også blev. Karen blev dømt til at halshugges i “Gallbænken som manden hengte”, men hun udbrød og kom til Simrishavn, hvor hun igen mødte Niels Jensen. Hun bad ham ikke at angive hende. Imidlertid var der en båd, der skulle gå til Bornholm. I den sneg hun sig om bord.
Dernæst afhørtes Peder Hansen af Aakirkeby, som fortalte, at han i1698, som Bodil Laurids Jensen blev enke  tjente han hos hende i Rø sogn. Samme vinter var Esper Hendrichsen Jyde over og hjalp med at “Torske”. Han blev om aftenen påbrebet med to skæppe korn, som han erkendte, at han havde stjålet fra enken.
Dom afsagt (pag 308b) mellem kongen (amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort) og Anders Hansen Bech af Klemensker. Da han ikke mødte og tog til genmæle, blev han udsat fra gården senest midfaste 1702.
Dom (pag. 309a) mellem amtsskriveren og Anders Avidsen på den 22. gårds grund i Klemensker angående lejermål med sin nuværende hustru Birgit før de kom i ægteskab. De blev dømt, at betale 4½ lod sølv og for hustruen 2½ lod sølv samt sagens omkostninger.
Dom (pag. 309a) Anders Hansen i Klemensker stævnede Laurs Hansen, som bor på den 6. gård i Rø, for lovligt at udsige ham fra gården. Da han ikke kom tilretten og forsvare sig, dømte herredsfogeden ham til udflytning inden midfaste 1703.

14. juli 1702

Pag. 309a
Efter ordre fra kgl. Amtskriver Schor skulle der vælge fire uvillige mænd til at syne Simblegaard i Klemensker. Som formand blev Peder Monsen i Bedegade, Anders Hansen Bech, Hans Rasmussen i Risby og Erich Andersen i Klemensker.
Amtskrivernes fuldmægtig stævnede Mons Jørgensen og Anne Hansdatter i Rø sogn for begået lejermål. Mons Jørgensen var i ægteskab og Anne Hansdatter var i enkestand., Manden skulle idømmes at betale 12 lod sølv eller 6 rd. og sagens omkostninger. Mons Jørgensen mødte i retten og nægtede at være fader til Annes uægte barn. Han tilbød at gøre ed efter loven. Anne Hansdatter fremlagde sin skriftlige bekendelse om, at det var Mons Jørgensen, der var barnefaderen. Anne Hansdatter ville føre vidner til næste ting. Mons Jørgensen ville gøre sin ed, hvilket dommeren ville tage i betænkning til næste ting
Ämtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Esper Madsen og Giertrud Nielsdatter i Klemensker for begået lejermål.Esper Madsen var i ægteskab. Giertrud Nielsdatter mødte i retten og bekendte, at Esper Madsen var fader til hendes uægte barn. Hun havde ikke haft omgængelse med andre. Esper Madsen var ikke mødt.
Niels Madsen fra Rutsker var ikke mødt på tinget – sagen blev optaget til doms.
Formand for de otte mænd Anders Monsen der skulle syne den 47. gård i Klemensker fik overdraget et skriftligt indlæg fra Hans Madsen.
Landstinget afholdelse den først kommende onsdag blev annonceret.

DOM (Pag. 310a) over nørre herreds restanter blev afgivet. Alle blev dømt til at betale inden 15 dage. undtagen nr.33. Esper Hansen, som ikke havde fået angivet sin gæld fuldstændig.

21. juli 1702

Pag. 310
Læste Rentekammerets skrivelse med ordre til amtmanden. Det var aktuelt, at en bornholmer var rejst over for at klage over ægtepenge, som beløb sig til 2 rd.. Alle skulle betale. Rentekammerets skrivelse, dat. 23. maj 1702,  til amtmanden er fuldstændig gengivet.  Det blev pålagt Amtmanden at inden man sender en supplik til København, så skal den anmeldes hos ham. En person ved navn Oluf Ottesen var rejst til København med befolkningen supplik, hvilket var helt unødvendigt, da der absolut intet var at forhandle om, da alle og enhver skulle betale ægtepenge. Vedkommende sendebud har ikke blot spildt rentekammerets tid, men også misbrugt bønderne penge på rejseudgifter. Voldemar Reeds havde pålagt herrredsfogederne at oplæse dette brev på enhvert herreds- og byting.
Amtskriverens fuldmægtig mødte med Mons Madsen, Hans Hansen, Hans Dircksen alle fra Olsker, som alle skulle vidne om at tjenestedrengen Matthis Nielsen og Ella Ibsdatter intet havde at betale deres lejermålsbøder med. Mathhis Nielsen tjenter Mons Madsen i Lynggården og tjener kun til ringe klæder. Penge får han ikke. Han er soldat under kapt. Westerwalts kompagni.
Hans Hjort ville have lejermålssagen mellem Mons Jørgensen og Anne Hansdatter, Rø sogn, til doms. Mons Jørgensen bad atter om at måtte gøre sin ed på, at han ikke var barnefaderen.

Hans Hjort ønskede dom over Esper Madsen og Giertrud Nielsdatter i Klemensker – ingen var mødt – sagen gik til doms.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jens Andersen Væbo i Rutsker og hans moder Bente sal. Anders Væbo, sammen med hendes lauværge på den 45 gård i Rutsker. Sagen drejede sig om den jord som de dyrkede og som Jens Kieldsen på den 44. gård strides om. De fire uvidige mænd havde tildømt den 44. gård den omstridte jordstykke og ny ville Hans Hjort have sag mod den 45. gård om at betale omkostningerne af synsforretningen og erklæringen.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede kaptajn Hans Hendrich Westerwalt på Simblegaard for ulovlig græsning såvel for eget  og fremmed kvæg. Westerwalt svarede at han for nogle dage siden havde besigtiget græsningen sammen med Lars Hansen fra Bjørnegård og Hans Jensen på Vandmøllen under Hullegaarden.. Denne synforretning mente han skulle medtages i en vurdering. Sagen udsat til næste ting.

Hans Hjort på amtskriverens vegne irettelagde ottemands synsforretningen på Stangegaarden (42. gd.) i Klemensker. Oluf Madsen fik et skriftligt indlæg læst, som blev overdraget til formanden for de otte. Alle indvendinger eller oplysninger fra arvingerne, skulle afgives på næste ting.

Rasmus Hansen den ældre og Laurids Hansen, brødre, der boede i Rø sogn, stævnede deres svoger og søstermand Rasmus Hansen boende på den 8. gård i Rø til ottemand og samfrænders opkrævelse på den 8. gård i Rø sogn. De to brødre mente, at de havde adgangsret til gården og ville have at ottemands rådet skulle tage stilling dertil og efter en taksering beregne, hvor meget de skulle betale deres svoger for at indløse ham. Som formand valgtes Hans Mortensen. De skulle møde på gården den 26. juli.

Jens Mortensen fra Olsker kom for retten og ophævede sagen mod Jens
Pedersen i Rø sogn.

28. juli 1702

pag. 312a
Formanden Peder Monsen i Bedegade i Klemensker fremlagde hans og de øvrige synsmænds rapport over Simblegaard af dato 18. juli. Indføres senere i tingbogen.
Amtskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede Jens Wefstsen og hans broder Hans Wefstsen for slagsmål og vold mod Jørgen Dirchsen i Olsker. Klagen fra Jørgen Dirchsen til amtmanden skrevet den 17. juli af Jens Hansen  blev oplæst. Desuden blev oplæst en attest af 22 juli udstedt af mester Søren om Jørgen Dirchsens pådragne skader. Jens Wefstsen erklærede, at klagen var usand, han kendte intet til det.

Laurids Madsen i Klemensker irettelagde sit skriftlige indlæg i arvesagen omhandlende den 42. gård i Klemensker. Desuden fremlagde han et afkald på gården, udstedt af hans brødre og søstermand fra den 4. september 1697. Oplysningerne blev overdraget synsmændene.

Jens Andersen af Rutsker stævnede Jens Kieldsen, som havde den kgl. fæstegaard nr. 44 i Rutsker i fæste, Sagen drejede sig om jordstykket, der lå mellen Jens Andersens 45. gård og Jens Kieldsens 44. gård. Jens Andersen fortalte, at for 30 år siden var han på den 44. gård, hvor Morten Jensen boede og ejede gården. Hans Ibsen boede på den 45. gård. Dengang var de enige om, at det var Morten Jensens jord, fordi ha passede udgærdet. Senere byttede de jorde, således at de var den 44. gård, der ejede jorden.
Hans Hjort påpegede, at da det intet skriftligt fandtes om mageskiftet, så er det ikke retsgyldigt.

Dom afsagt mellem Peder Erichsen og Niels Monsen begge fra Rutsker.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Anne Hansdatter i Rø sogn.

4 Mænds synsforretning (pag. 313a) over Simblegaard i KLemensker. De havde synet og takseret denne gårds huse:
6 Stolperum hus der var 2 loft højt, som lå ved stuelængens vester ende. Der var jordkælder under. Der var hul i den søndre side, som burde klines. Brædderne over kælderen, som er over tre stolperum, er rådne og bør udskiftes, I de andre tre stolperum findes to kamre med dør ud til gården. Dørkaret (?) er råddent. Der er dør ind til det lille kammer, men mangler dørhængsler og stabel. I samme kammer er væggen meget brøstfældigt. Tillet over kammeret er gammelt, men dog nogenledes ved magt. Salen som er over kælderen på 3 stolperum, som nævnt,  havde oprindeligt otte vinduer, men som nu er borte. De tilbageværende Vindueskarme er gamle. Løsholtene på de to stolperum er ganske udygtige. I salen er der en skorsten, som er ved magt. Loftet over samme sal er ganske råddent og bør udskiftes. 6 tagsten er borte. Næst ved salen er et kammer, som kaldets for loftet. Der udi er der tre vinduer, som er gamle, herunder et lille kielderrum med to små vinduer, som nu er borte. I det andet kammer er der 6 ruder i et vindue i karmen. Op til fornævnte sal og loft findes en Svalle som alene er af tømmer, men dette og trappe op til denne, er borte. Paa bemeldte høje hus findes en dellegavl. I vest er et brædt borte, men andet er temmelig ved magt.
Stuelængen var på 18 stolperum, hvoraf fire var stue, hvori er 8 gamle vinduer med vindueskarme med 5 “viunes vrene poster” (? – poster er de tvær eller lodrette stivere i et viindue). Loftet derover er meget gammelt og udygtigt. To bjælker er i stykker. I sten er der fem døre der hænger i jern. To lange hylder i nord og i vest i forstuen er nagelfast. Leiden over de fire stolperum norden til er ganske i stykker og en sparre er itu råddent. Der er en hodde norden til op til stuen med en tegl over og et tille, hvilket er ganske råddent. Der var 16 tegl borte. En skorsten i Stuen som er ved magt og som går igennem taget. Lillestuen næst op til har 3 gamle vinduer, og et vindue imellem storstuen og denne lillestue. Over lillestuen er et tille, som er gammelt. Ved samme lillestue er et lille kammer delt af med deller. I samme kammer er der tre vinduer og et gammelt sengested. Der er en dør med gl. lås og i samme to stolperum er en forstue med to halvdøre som hænger i jern med klinke og klinkefald på den nederste, men på den øverste findes intet. Næst op til 3 stolperum, som kaldes bagstue, derudi findes et lille kammer afdelt med deller og en dør med en stanglås med nøgle. Tillet derover er ganske råddent. Så har der engang været skorsten, men kun en lille stump når op til tillet, som ikke duer. I bagstuen havde der været tre vinduer som nu er borte, men der er slået brædder for hullet. Dernæst tre stolperum som kaldes gangen. Derover er tillet ganske borte og to bjælker  hvor hovederne er ganske rådne, såvel som to løsholter, hvor den ene er ganske borte. Leiden over samme tre stolperum på den nordre side er ganske brøstfældig. Væggene i samme tre stolperum skal opføres på ny. Der mangler 40 tagstene på de seks stolperum. Dernæst seks stolperum op til den østre ende er med stråtag på begge sider. Tømmeret er gammelt og hælder på begge sider. Der findes en dellegavl mod øst som er gammel og en vindsske. Der findes en gammel skortsen som står på tre støtter og en nedfalden bageovn. Så havde der også været en”kiøler” men den er nu ganske ruineret og der findes hverken flage, galt eller noget der skulle føre til Kælderen. I bemældte  6 stolperum brøggers findes 2 gamle døre som hænger i jern og med to stanglåse med nøgle. Noch 5 stolperum trærhus med tegltag på begge sider, hvorudi der var stegers med en gammel skorsten, 3 gamle vinduer, der ene er ganske borte og de to andre udygtige. Tillet udygtigt, og to heldøre som hænger i jern med stanglåse og nøgler. Noch et lille kammer med dør der hænger i jern. Nok findes en kælder med en galt men ingen flage. Ud til samme stegers kommer man fra lille stuen gennem en dør med klinke. I stegerset var en gl. dellegavl der mangler et brædt.
Der foruden et tværhus to lofts højt sønden for stuen, som var fire stolperum stort og som kaldtes for jomfrukammeret. Alt sammen af murværk fra jord og op. I det nederste kammer er der en skorsten, der går op igennem taget og ved magt. Der er fire vindduer som er temmelig gode, Tillet derover er ganske gammelt, en trætrappe fører op til et andet kammer. I dette kqmmer er der otte vinduer, men de er borte. Der er kun karme til de fire. Spækningen til væggene er ganske dårlige og meget brøstfældigt, En bjælke og lægter er rådne og der mangler 9 tagsten. Der er en gammel dellegavl nord til men ingen vindskeer. Sønden til er gavle af murværk, I mellem stuelængen og stegershuset findes der på hver side en blyrende, men er meget beskadiget. Overalt fattes understrygelse.
En lille længe øst til i gården 7 stolperum kaldes borgstuelængen er med gammelt tømmer og på 5 stolperum er taget tækket med bregne og Romme og på de 7 stolperum på den søndre endes vestre side er taget ganske borte. Langs igennem længer findes ingen loft. Døre og vinduer findes heller ikke. Kun en dør med lås.
Staldlængen er 8 stolperum, hovedtømmer og gavl er uden brist, men taget er uden brøst. 2 dellegavle hvoraf den  nordlige gavl mangler 5 brædder. Er med dellegulv. Spiiltoew er borte, krybberne er enten utætte eller borte. Der er tre døre som hænger i jern og på de to er der lås og nøgler. Den tredje en jernklinke. Der havde været tre vinduer, som nu er borte.
Den søndre ladelænge på 18 stolperum er de to stolperum porte i hver ende. Hovedtømmeret er godt og uden brøst. To døre er brøstfældige og taget på den søndre side er brøstfældigt og på adskillige steder var der hul igennem. På den nordre side var taget ved magt. På samme længe var der to jernfløyle (?)
Den vestre længe var ganske nedfalden og hovedtømmeret var borte på nær fem bjælker som ligger på pladsen.
Dette var alt for denne dag. Underskrevet: Peder Mogensen, Anders AHB Hansen Bech, Hans H R S Rasmussenm Erich E A Andersen

Dom (pag 314a) Peder Erichsen fra Rutsker havde stævnet Niels Madsen for ikke at have afleveret to lånte flinte pistoler. Efter at Niels Madsen ej var mødt efter stævning, kunne herredsfogeden intet andet end at dømme ham til at aflevere pistolerne eller betale 6 slettedaler inden 15 dage, samt betale sagens omkostninger.

Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort havde stævnet Mogens Jørgensen i Rø sogn for lejermål med Anne Hansdatter i Rø sogn. Herredsfogeden turde ikke dømme Mogens Jørgensen, som var en gift mand, for lejermålet, da han på to tingmøder har afgivet sin saligheds ed på, at han inetet havde haft med den pågældende kvinde. Anne Hansdatter blev derimod dømt til at vetage lejermålsbøden på 12 lod sølv.

4. august 170

Pag. 315b
Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort havde indkaldt en lang række af vidner til slagsmålet mellem brødrene Hans og Jens Wefsten og Jørgen Dirchsen i Olsker. De første, der blev afhørte, var Jens Pedersen, Laurids Væver, Anders Larsen skomager, Ole jensen Pilegaard. de fortalte at de havde været hos Jens Jørgensen på Dalegaard den 26.juni, hvor Jørgen Dirchsen tjente. Der så de at Jørgen var slået brun og blå på armene og skuldre og hovedet var forslået og blodig. Han fortalte at det var Hans og Jens Wefstsen, der havde overfaldet ham, medens han ville flytte sin husbond øg. Hans Wefstsen slog ham med sin knippel, fordi han havde været trodsig på sidste gilled (?) Synsmændene tog hen til Wefst Pedersen for at spørge ham, hvor hans sønner var og om de havde sået Jørgen Dirchsen. Wefst Pedersen benætede at hans sønner skulle have gjort det og han mente at hans søn Hans ikke havde været ude de sidste otte dage. Ligeledes gik de hen og spurgte Jens Wefstsen om han havde slået Jørgen. Ligesom Wefst nægtede han at han skulle have været ude de sidste otte dage. Ingen af dem ville går med til Dalegaard og se Jørgens sår.

Jens Wefstsen spurgte på tinget de fire skønningsmænd og´m de havde set ham og hans bror Hans slå Jørgen Dirchsen, hvilket de måtte benægte. De kendte kun historien fra Jørgen Dirchsen.

Peder Jensen fortalte at han om morgenen den 26. juni havde set en der lignede Hans Wefstsen komme ridende på et lille brundt øg øst for Krubedal.

Dirich Mortensen og Anders Larsen kunne ikke bruges som vidner, da de ikke havde været til guds bord.

Kirsten Nielsdatter fortalte, at hun den morgen hørte et skrig, der kunne være kommet fra Jørgen Dirchsen. Mere vidste hun ikke.

Anders Løfvingsen og Ole Andersen, der havde vagten sammen, fortalte om gillet (?) hvor det havde været Jørgen Dirichsen, der havde slået Jens Wefstsen og at Jens derefter havde truet Jørgen med hævn.

Mons Hansen kunne ikke vidne, da han ikke havde været til alters, men man vidste ikke noget om hans alder.

Karen Mons Svendsen fortalte, at hun havde ville gå med Jens Jørgensen til Margrethe Wefst Pedersen og Wefst Pedersen og bede dem gå med til Dalegaard. Jens Jørgensen havde sagt, at det turde han ikke. Jens Jørgensen ville til næste ting afgive skriftlig forklaring til tinget.

Marte Madsdatter, som fortalte at 2-3 dage efter Jørgen var slået, kom Jens Hansen og Jens Jørgensen til Dalegaarden og havde talt med Jørgen. De ville forholde slagsmålet med Wefst Pedersen. Jørgen havde berettet for dem, at hvis han døde af sine slag, som skulle de beskylde Hans og Jens Wefstsen for at have gjort det. Hans Wefstsen var den der havde slået mest.

Kirsten Jens Jørgensen bekræftede Martes vidnesbyrd og fortalte at Margrethe og Wefst Pedersen havde været hos dem for at høre om Jørgen Dirchsens tilstand. De havde endda snakket med Jørgen Dirchsen, der lå i sin seng. Jørgen havde havde berettet for dem, at det var deres sønner, der havde slået ham. Wefst Pedersen havde sagt, om han blev ved livet, så skulle han sørge for at de blev forliget. Hvis han ikke blev ved livet, så var der intet at snakke om. Wefst Pedersen nægte at han skulle have sagt således.

Anders Monsen som formand for de otte mand, der skulle syne gård nr. 42 i Klemensker. Han efterlyste indlæg i sagen, hvorefter han ville lade sagen gå til doms.

Dom (316b) afsagt mellem amtskriveren og Esper Madsen i Klemensker for lejermål med Giertrud Nielsdatter. Esper Madsen var en gift mand, blev hans straffet efter sin yderste formue. Han var ikke mødt på tinget . Giertrud Nielsdatter som havde angivet Esper Madsen som barnefader, blev  dømt at betale 12 lod sølv eller 6 rd. Da hun var fattig og intet ejede, måtte hun lide fængsel i stedet for. De blev begge idømt sagens omkostninger.

Dom afsagt mellem Amtskriveren og  Jens Andersen Væbo i Rutsker sogn. Sagen drejede sig om et stykke jord mellem Jens Andersens og hans moder Bente sal. Anders Væbs gård (nr. 45.) og Jens Kjeldsens gård (nr. 44.), som er en kongelig fæstegaard. Engen som det hele drejede sig om, kaldes Mulleageren og blev udmålt fra en stor sten i udgærdet. Da der ikke fandtes et skriftligt mageskifte, så dømte herredsfogeden engen, at den skulle føres tilbage til den 45. gård.

Dom afsagt mellem Amtskriveren og Jens Svendsens enke og børn i Klemensker. De blev dømt til at fraflytte den 51. gård inden midfaste 1703.

Sønnen Svend Jensens forsikring om at indfri gården blev forsømt.

18. august 1702

Pag. 317b

Amtskriver Hans Hendrick Schors fuldmægtig Mads Olsen stævnede Wefst Pedersen og hans hustru i slagsmålssagen mod Jørgen Dircksen, som hans sønner var anklaget for. Som vidne var indkaldt flere mennesker. Den første var Laurids Bødker på Hendrick Dircks grund i Olsker. Bødkeren fortalte, at samme dag som slagsmålet havde fundet sted, kom Rasmus Pedersen fra Sandvig til ham på Jørgen Jørgensens gård. Han fortalte, at Wefst Pedersens sønner havde slået Jørgen Dircksen fordærvet. Han fortalte, at han nok havde fortjent det, fordi “han slid og drog” i vidnet og i Wefstets sønner på “giellet”.

Rasmus Pedersen af Sandvig fortalte, at han kom til Jørgen Jørgensens gård samme dag som Jørgen Dircksen havde fået slag. Rasmus Pedersen mente, at det var uretfærdigt, da Jørgen ikke var nogen skjælm. Laurids bødker havde været af anden mening, han vidste, at Wefst Pedersens sønner havde lovet Jørgen Dircksen hug. Wefst Pedersen fik indført, at Rasmus Pedersens søster er gift med Jørgen Dircksens halvbror Hans Dircksen.

Jens Jørgensen i Dalegaarden i Olsker og fremlagde sit skriftlige vidnesbyrd, som han med egen hånd havde skrevet. Wefst Pedersen bad om at dette vidnesbyrd blev indskrevet i tingbogen ord for ord. Wefst Pedersen mener, at Jens Jørgensen skulle bevise sine påstande. Han drager Jens Jørgensens vidneudsagn i tvivl, da Jørgen Dircksen var hans søstersøn.

To vidner havde forfald og sagen udsat til næste ting.

Hans Monsen af Klemensker, som var formand for de otte mand, der skal syne den 8. gård i Rø sogn

25. august 1702

Pag. 318b

Herredsfoged efterlyste to vidner, som ikke mødte på sidste ting: Mons Madsen og Mons Pouelsen, Et tingbud lod meddele at begge vidner var forhindrede på gr. a vagtopgaver. Arkelimester Peder Michelsen blev pålagt at sørge for, at de to mødte som vidner på næste ting.

Landsdommeren, i amtmandens fravær, havde beordret Peder Michelsen at gå i rette for Rasmus Hansen den ældre og hans broder Laurids Hansen i Rø sogn kontra Rasmus Hansen den yngre angående den 8. gård, som han selv bor på. Peder Michelsen fremlagde en skriftlig redegørelse. Han bød Rasmus Hansen den yngre om at fremlægge alle 7 dokumenter og breve for de ottemand.

Jørgen Hansen af Rutsker fremkom for retten efter han havde stævnet Claus Clausen fra Rutsker og hans hustru ang. “ærrørige ord og efter tale”. Claus Clausen var mødt på egen og sin hustrus vegne og erklærede, at han intet havde imod Jørgen Hansen og kun vidste godt om ham. Eftersom Claus Clausen var en meget gammel og fattig mand, lod Jørgen Hansen det blive ved dette og bad om at få en udskrift af retshandlingen.

1. september 1702

pag. 319a

Mon Madsen fra Olsker kom i retten for at lade sig afhøre i sag mellem amtskriver Schor og Jørgen Dricksen, samt imellem Jens Wefstsen og Hans Wefstsen. Mons Madsen var i magister Sørens stue i Olsker, hvor også Jens Wefstsens hustru Kirstine Samsingsdatter var. Hun fortalte, at hendes mand Jens havde været i klammeri med Jørgen Dircksen under et sommergilde om aftenen. Her var det Jørgen Dircksen, der havde slået Jens Wefstsen, og Jørgen skulle borge derfor.

Mons Pouelsen i Nyker fortalte, at han ved pinsedagstid havde besøgt Jens Wefstsen i Olsker og havde bemærket, at han havde hul i panden. Jens Wefstsen fortalte, at det havde Jørgen Dircksen forøvet mod ham. Nogle dage senere havde han været på arbejde på Dalegård, hvor Jørgen Dircksen lå syg efter slag fra Jens og Hans Wefstsen. Han var brun og blå i hovedet og på armene. Wefst Pedersen spurgte vidnet om han vidste hvilke “ploster” Jørgen havde fået på sine sår og om han havde fået andre medikamenter. Mons Pouelsen kunne ikke svare på dette spørgsmål.

Peder Michelsen kom på vegne af brødrene Rasmus Hansen og Laurs Hansen begge fra Rø sogn. Han havde stævnet Simon Monk af Pederser sogn. Simon Monk skulle her i byen (Hasle) have sagt, at den 8. gård i Rø sogn var købt og betalt af Hans Hansen på nær en lille rest, som han skulle have givet Simon Monk. Der var indkaldt vidner. Simon Monk mente, at sagen var forældet, da man ikke kunne angive en mand, når det er år og dag siden, det var udtalt. Rasmus Hansen boede på den 8. gård i Rø sogn, hvor han havde boet i fem år. Tidligere havde det været Rasmus den ældres gård og at han havde overdraget gården til Laurids Hansen. Rasmus Hansen den ældre (svoger til Rasmus Hansen) flyttede til et udhus (aftægt) så længe han levede og som lå på nærværende gård grund med et tønde land jord og en eng på 5 læs. Rasmus Hansen ønskede sin svoger bort fra grunden efter han havde købt og fået sæderetten.

Rasmus Hansen den yngre og Rasmus den ældre var blevet forenet i Anders Hansens hus i Hasle, Rasmus den ældre skulle blive boende i huset og nyde den halve part af den tillagte jord og eng.

Sagen er kompliceret og omhandler hvem der har rettighederne til gården. Rasmus Hansen havde lovbudt gården flere gange på kirkestævne, hvilken han ikke havde fået noget ud af. Sagen bevirker, at gamle breve og skøder blev fremvist, bl.a. højesteretsdom af 4. juli 1665 og landstingsdom af 8. november 1666.

Sander Andersen læste en memorial af 26. august 1702, der fortalte at han skulle være dommer og Kaj Andersen være skriver i sagen mellem byskriver Hans Poulsen Busk og Jørgen Hansen i Rutsker ang. grov og ærrørig skældsord fredag den 25. august på nørre herreds ting. Jørgen Hansen mødte på tinget og erklærede, at han ikke andet end godt vidste om Hans Pouelsen Busk og undskyldte at ordene var faldet i hast. Pouelsen Busk lod tiltale falde for denne gang og ophævede sagen.

15. september 1702

Pag. 322 a

Hans Hendrich Schor med arkelimester Peder Michelsen læste indlæg mod brødrene Hans og Jens Wefstsen. Wefst Pedersen bad om udsættelse i 3 uger. Herredsfogeden mente, at Wefst Pedersen og sønnerne havde haft rigeligt tid til at overveje situationen og indkalde de vidner, som de mente var relevant. Han udsatte aligevel sagen til næste ting.

Rasmus Hansen den yngre irettelagde sit skriftlige indlæg for ottemændene. Anders Mortensen bad om udskrift på vegne af Rasmus Hansen den ældre og Laurids Hansens vegne.

For retten kom Hans Svendsen i Dynnegaarden i Rutsker stævnede sin søn Svend Hansenang. den 9. gård. Hvis han skulle indfri gården måtte han betale den pris som alle andre ville give. Svend Hansen var ikke mødt.

Kgl. landstingsskriver Jens Pedersen Læster på Kyndegaard i Nyker lyste efter en sort hielmet studnød 3 år gl. Den var brændt på det ene horn: I.P.L.

Formanden Anders Monsen i Krashave og hans øvrige 7 mand aflagde deres domsforretning over den 42. gård i Klemensker. På grund af en brand eksisterede blot den nørre længe, som er på 9 stolperum. Den vestre ende var 6 stolperum ladehus med to døre (8 daler 1 mark), der hænger i jern. Næst op til et stolperum krubhus med et lille vindue og “flage tille” (1 daler 2 mark) Stuen er det næste rum med 2 vinduer og to døre, der hænger i jern, den ene låsfast, en kakkelovn af tegl med flage tille (3 daler). Forstue, som er et stolperum med to halvdøre i jern og et gl. flage,havde værdien 1 daler 2 mark.

Sædesjorden til rug og byf 10 td. land er 10 daler, Havrejord 40 tønder er 40 daler Engsbund 90 læs er 90 daler. Herlighed sat til 30 daler. Tilsammen 184 daler 1 mark.

Før værdierne kunne deles mellem Laurids Madsen og hans søskende, alle arvinger efter afdøde Mads Olsen, skulle der fratrækkes gælden. Til amtskriveren resterede i alt 136 daler 2 mark 3 sk. Samt et pantebrev som Laurids Madsen havde udstedt til sognepræst Rasmus Jensen i Vestermarie på 80 daler. Der var indbetalt 60 daler af Laurids Madsen. Da gården brændte var Laurids Madsen ene om at opbygge den ene længe, hverken Ole eller Hans ville deltage. De otte mand tildømte derfor sæderetten til Laurids Madsen, hvis han kunne udfri den kongelige restgæld på 136 daler inden 12 måneder.

22. september 1702

Pag. 323a

Anders Dircksen af Olsker fremlagde en “afkalds”-kvittering udgivet af Laue Andersen den 22. sept. 1702 på 20 daler 3 mark 14 sk.

Hans Svendsen af Dynnegaarden i Rutsker lovbød for anden gang den 9. gård i Rø sogn. Hvis nogen berettiget person kunne indfri den og betale så mange penge som en fremmed ville give for den, så skulle de anmelde det. Formanden Hans Mortensen af Klemensker annoncerede, at det var sidste chance at komme med indlæg om den 8. gård, inden de ville tage sagen til doms.

30. september 1702

Pag. 323b

Jens Wefstsen på egne, og sin broder Hans vegne, læste et skriftligt indlæg i deres sag med Jørgen Dircksen i Olsker. Herredsfogeden pålagde brødrene at det var sidste frist for at føre nye vidner på næste tingdag.

Peder Michelsen kom på vegne af Rasmus og Laurids Hansen af Rø sogn stævnede Simon Munck i Pedersker sogn ang. de ærrørige og vrede eftertale, som han skulle have ført mod afdøde Hans Hansen, som tidligere boede på den 8. gård i Rø sogn i Rø sogn. Vidnet Gotfred Nielsen fra Østerlars sogn var ikke mødt. Rasmus Munck mente, at der ikke kunne føres sag mod ham, da ingen kontrapart var mødt. Han klagede over, at det var anden gang, han måtte rejse den lange vej uden at der kunne føres nogen sag. Herredsfogeden pålagde Simon Munck at komme igen til næste ting.

Peder Michelsen  stævnede Simon Munck og hans dattermand Rasmus Nielsen, begge fra Pedersker, om delingen mellem Simon Munck og Hans Hansen. Vidner i denne sag var ikke mødte.

Hans Olsen Skov af Rø sogn på vegne af Hans Olsen og Mons Andersens vegne stævnede Karen Olsdatter og hendes lavværge. Sagen drejede sig om hendes klageskrift til kongen den 10. marts 1702. Som vidner blev indkaldt Kirsten Hansdatter, som er Esper Hendrichsen Jydes moder, der nu bor på 16. gårds grund i Rø sogn. De ville høre, hvor længe hendes sønnekone Karen Olsdatter havde født og klædt hende og hvor længe hun havde boet i samme hus.

Endvidrere var indkaldt Jens Lauridsen smed, Hans Hendrich Lilo og Albert Hendricksen som er forn. Karen Olsdatters nabo i Rø sogn. De skulle spørges om det var rigtig, at Karen havde haft sin svigermoder boende i 18 år, hvilket hun havde skrevet i sit klagebrev til kongen. Hun havde endda skrevet, at denne gamle kone havde hun forsørget, som var det et barn. (citat fra hendes klage/supplik til kongen).

Jens Lauridsen Smed vidnede, at Esper Hendrichsens moder Kirstine Hansdatter havde boet hos ham i fire år indtil 1701. I den tid havde hun ikke fået hjælp, i form af føde eller klæder, af Karen Olsdatter eller Esper Hendrichsen Jyde. Hun havde derimod fået hjælp fra fattigblokken i kirken i mange år,

Hans Hendrich Lilou havde boet i sognet i 20 år og i den tid havde Esper Jydes moder ikke haft til huse hos Karen Olsdatter og hendes mand, men havde boet hos forskellige godtfolk rundt omkring i sognet. Han havde snakket med Kirstine Hansdatter, som havde sagt, at hun aldrig havde modtaget hjælp fra sin søn Esper Jyde medens han levede eller fra hans kvinde.

Dernæst Albert Hendrichsen, som bekræftede de to tidligere vidners udsagn. Tilføjede endvidere, at hun havde været elendig, men havde det nu, med hjælp fra andre, bedre en tidligere.

Til yderligere oplysning om Karen Olsdatter blev fremlagt attester fra sognepræsten Christen Lind og kapellanen Jørgen Sandbye af Rø præstegaard den 12. september 1702.

6. oktober 1702

Pag. 325a

Jens og Hans Wefstsen havde stævnet amtskriveren Schor i anledning af voldsagen hvor Jørgen Dircksen, er den forurettede, ved hjælp af kaldsmændene Lorends Pettersen af Sandvig og Jens Christensen af Rutsker. Desuden var højlærde Søren Skade, sognepræst af Olsker og Allinge for sin attest udgivet den 27. juni, indkaldt som vidne. Desuden indkaldtes Jens Hansen af Olsker. En række af tidligere vidner blev stævnet for at have vidnet falsk. Mester Simon Holst, feltskærer i Rønne, skulle fremvise sin attest fra 4. juli, samt fortælle om lægebesøget i Jens Jørgensens stue. Feltskærerbesøget skulle bevidnes af de øvrige tilstedeværende De havde ikke set at Jørgen Dircksen var opsvulden i hovedet, men kun at den venstre albue var hævet.

Jens Jørgensen fra Dalegården lod ved hjælp af Jens Hansen fremlægge et skriftligt indlæg, som blev læst og påskrevet.

Flere mennesker vidnede, at Jørgen Dircksen havde arbejdet i marken dagen efter slagsmålet. Hvis ikke Jørgen Dircksen havde slået brødrene på gildet, så havde det efterfølgende slagsmål aldrig senere være fundet sted.

Wefst Pedersen og Jens Hansen, som er Jørgen Dircksens stedfader, havde indgået forlig i slagsmålssagen og indsendt forliget til vicekommandanten den 3. juli.

Peder Michelsen ville fremstille vidner i sagen mod Simon Munck. Gotfred Nielsen fortalte hvad der skete, da han stævnede Simons Munch til nørre herreds ting. Simon havde beskyldt Hans Hansen for en “Kragling og en Skielm”. Hvis han havde betalt sit skøde, så havde hans arvinger været dette foruden. Han havde kun skyldt Hans Hansen 8-9 daler.

Anders Jonsen af Rø sogn bekræftede Simon Munchs udsagn. Simon Munch nægtede, at han skulle have solgt den 8. gård til Hans Hansen, men han havde solgt den til Rasmus Hansen den yngre … (?)

Hans Svendsen i Dynegaarden i Rutsker lovbød den 9. gård i Rø sogn for tredje gang til slægt og byrd. Hans Jensen boede på gården.

Wefst Pedersen i Olsker stævnede Niels Nielsen for den indførsel i tingbogen, som han havde været årsag til en episode, der havde fundet sted den 19. august 1701. Endvidere fremlagde Wefst Pedersen et tingsvidne om en anden episode, der var fundet sted den 21. april 1702. Niels Nielsen var ikke mødt.

20. oktober 1702

Pag. 329a.

Hans Christensen af Aaker sogn kom på sin moder Ellen Espersdatters vegne og stævnede Peder Aredsen i Olsker med det formål, at han skulle redegøre for hans lovlige adkomst til den 23. gård i Olsker, hvor han boede. Peder Aredsen lovede at forelægge sin adkomstbreve på næste ting.

Niels Nielsen af Olsker i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Wefst Pedersens beskyldninger fra forrige ting. Endviderer fremlagde han et tingsvidne fra Landstinget af den 19. august 1701, hvor Wefst Pedersen var fuldmægtig for Mons og Henrick Nielsen i sag mod Berild Clausen. Niels Nielsen spørger Wefst Pedersen hvilken “hadske munde” han brugte den 23. sept. 1701 og den 21. april 1702. Niels Nielsen bad Wefst Pedersen at agte 6. bogs 21. kapitel 2. artikel (sigtelse for at søge uærlig sag til tinge, som kan dømmes foruærlighed og bøde tre mark). Wefst Pedersen spurgte Niels Nielsen om han mente, at Berild Clausen var en ærlig mand uagtet han har været dømt til Bremerholm flere gange og fradømt sin rørende og urørende boeslod?

Rasmus Hansen den ældre af Rø sogn mødte og fortalte, at hans fuldmægtig havde lovlig forfald. Sagen om den ottende gård i Rø udsattes.

27. oktober 1702

pag. 330a

Jens Hansen af Olsker stævnede Jens Wefstsen og Hans Wefstsen af Olsker for at høre om det forlig som deres far Wefst Pedersen havde indgået den 4. juli med Jørgen Dircksen for deres overfald på ham den 26. juni. Der blev indkaldt vidner, som var de samme som brødrene selv havde indkaldt som vidner på tidligere ting.  Bødker Laurids Pedersen havde udtalt, at Jørgen Dircksen havde været i klammeri med Wefsts sønner på et sommergilde på Dalegaard. Bødkeren svarede, at han selv var i en rus, så han kunne ikke sige, hvem der slog hvem. Han havde endda selv fået hug.

Weidick Haagensen havde været til samme sommergilde på Dalegaard, hvor han hørte og så, at Niels Dicksen og Hans Wefsten havde sagt ord til hinanden og havde grebet hinanden i hårdet. Umiddelbart efter kom Jørgen Dircksen og Jens Wefstsen og ville skille dem ad. Derefter blev Jørgen Dircksen og Hans Wefstsen uvenner. Det skete lige inden for porten til bryggen lige før skumringen. Weidick Haagensen kunne ikke huske om det skete på det andet eller det tredje sommergilde på Dalegaard. Dette blev bekræftet af Marie Madsdatter, der tilføjede at Jørgen Dircksen også fik hug.

Hans Nielsen fra Rø fortalte, at han var kommet op til Jens Hansens gård for at skrive en seddel, som samme dag skulle sendes til Svaneke med Peder Ibsen, Imidlertid var han ankommet så sent, at Jens Hansen var gået i seng. Han lagde sig så i drengehuset, hvor stedsønnen Dirk Dircksen også lå og sov. Senere blev de vækket af Jens Hansen, som bad dem komme ud til asketræet ved lågen. Wefst Pedersen og Henrik Nielsen af Allinge var kommet for at forhandle om et forlig. Jens Hansens hustru kom med brændevin. Jens Hansen ville nok forliges på vegne af sin stedsøn i slagsmålet med Wefst Pedersens sønner, men kun på betingelse, at det ikke gjaldt kongens sag. Wefst Pedersen skulle betale 16 slettedaler før forliget var fuldgyldigt. Wefst Pedersen og Henrik Nielsen red bort og ville hente pengene. Hans Nielsen havde spurgt Jens Hansen om han skulle skrive noget for ham, hvilket Jens Hansen ikke tog imod. Hans Nielsen havde set at dagen efter var de to brødre løsladt fra Hammershus, hvor Jens Hansen havde ladet dem arrestere. De to havde gået sammen med Henrik Nielsen fra Allinge. De havde en hest trækkende med sig.

Simon Holst havde fået amtmandens ordre til, sammen med to vederhæftige mænd – at besigtige Jørgen Dircksens sår.

Rasmus Hansen den ældre fra Rø sogn tilrettelagde et skriftligt indlæg til de otte mænd, der var opmeldt til at besigtige den 8. gård i Rø. Laurids Hansen fremlagde ligeledes et skriftligt indlæg. Peder Michelsen forbeholdte sig ret til at kommentere indlæggene på Rasmus Hansen den yngres vegne.

Niels Nielsen af Olsker mødte og fremlagde et skriftligt indlæg mod Wefst Pedersen. Desuden fremlagde han en landstingsdom af 14. september 1692. Herredsfogeden optog sagen til doms.

3. november 1702
Pag. 334a

Hans Jensen af Rø fremlagde et købe og skødebrev på den 9. gård i Rø sogn. Skødet var udgivet af Hans Svendsen i Dynnegaarden i Rutsker den 3. november 1702. Salgsprisen var 240 sdl.

Rasmus Hansen den yngre fremlagde sit skriftlige indlæg for de otte mænd ang. den 8. gård. Rasmus den ældre ville stævnede Rasmus Hansen den yngre, men da han ikke havde bedt stævningsmændene om at gøre det, så besluttede herredsfogeden, at sagen skulle optages til dom.

Peder Aredsen af Olsker mødte for at svare på stævningen i sagen som Hans Christensen af Aacher sogn havde startet ang. den 23. gård i Olsker. Han havde købt og betalt gården af Peder Rasmussen. Hans Christensen var ikke til stede.

10. november 1702

Pag. 335a

Peder Aredsen fremførte at han ved næste ting ville føre flere beviser om hans lovlige ret til den 23. gård i Olsker.

17. november 1702

Pag. 335a

Peder Aredsen fremlagde skødet dat. 11. august 1692 udgivet af Peder Rasmussen.

Oluf Pedersen i Rø sogn stævnede Anders Pedersen i Rø sogn ang. nogle hug og slag, som Anders Pedersen skulle have tildelt Oluf Pedersen stedsøn Ole Pedersen. Som vidne indkaldes Anders Pedersens hustru Karen Hansdatter og Karen sal. Jep Jensens på den 16. gårds grund i Rø sogn. Vidnerne var ikke mødte og sagen udsattes.

Rasmus Hansen den ældre af Rø sogn stævnede Rasmus Hansen den yngre med påstand om, at der var glemt at lovbyde den 8. gård, inden han flyttede ind. Rasmus Hansen den yngre erkendte, at han havde betalt Simon Muncks dattermand Rasmus Nielsen 80 sdl. Da han desuden havde 63 sdl. stående i gården, mente han ikke, at han behøvede at lovbyde gården til sinesvogre….

1. december 1702

Pag. 337a

Oluf Pedersen af Rø sogn i voldssagen mod hans stedsøn. Ingen af de to vidner var mødt.

Peder Aredsen af Olsker fremlagde udskrift af den lovbydelse som hans forgænger Peder Rasmussen havde ført ved hans svoger og daværende fuldmægtig Erich Pedersen Smed af Rutsker af den 23. gård den 5. august 1692. Dette bevist viste at Hans Christensens sag på sin moder Karen Pedersdatters vegne var pengespil. Hans Christensen havde end ikke forsøgt at argumentere for sin sag. Peder Aredsen ville have dom og forventede frikendelse.

Formanden Hans Mortensen afsagde dom over den 8. gård i Rø sogn, som blev vedgået. Begge parter ønskede den på skrift.

I retten kom Jacob Pedersen af Olsker  og lod læse et pantebrev, han havde fået udstedt af Peder Ibsen af Olsker og Margret sal. Lars Nielsen i Tejn på 54 sld., som er et brugeligt pant på 5 tønder land havrejord og en skovdel, dat. 28. novemner 1702

Anders Hansen i Svaneke lod efterlyse en rød 3 årig stud.

Dom udstedt mellem sergent Niels Nielsen og Wefst Pedersen i olsker

Otte mands dom på den 8. gård i Rø sogn (pag. 338a): Stuelængen på 7 stolperum med nyt tømmer på den nørre side. Tømmeret er hugget fra den tilliggende skov. I den vestre ende 2 stolperum, som skal være til herbergshus uden loft men med en gl. dellegavl – 3 daler 2 mark. Dernæst to stolperum krubhus med et lille kammer, som er afdelt norden til og egen gl. dør, et lille nyt vindue og et gl. vindue sønden til med flage tille, som er nyt – 4 daler. Stuen på 3 stolperum, en gl. krubhusdør og en ny stuedør. som begge hænger i jern, en kakkelovn af tegl med nyt loft af fyrrebrædder – 21 daler. Næst op til et stolperum, som er forstue med ildsted 2 gl. halvdøre som hænger i jern med gl. tille – 2 daler. Næst op til 4 stolperum, hvor der norden til er afdelt et kammer, derfra en dør som hænger i jern og et gl. vindue, kælder, bageovn tillige med fire halvdøre med jernhængsler og en mellemdør, som også hænger i jern. Loftet over de fire stolperum er godt flagetille – 8 daler. Næst op til 2 stolperum, som kaldes kælderen, derudi et kammer afdelt med dør, som hænger i jern og et lille vindue og en dør til kælderen og et godt tille – 3 daler.

Den vestre længe 9 stolperum  med gl. dellegavl mod syd med “temmelig” tag på hver side og 2 halvsdøre for loen og en stalddør mod vest – 11 daler 1 mark

Den østre længe har 9 stolperum. I den nørre ende 5 stolperum med gammelt tag, vagt tømmer og 2 døre en i vest og en i øst – 3 daler 3 mark. Næst op til fire stolperum med dø, der hænger i jern og har en lås for, med gl. tag – 4 daler.

Herforuden findes noget gammelt tømmer: 4 løse bundt norden til i gården – 2 daler, tillige med 2 bjælker – 2 mark.

På den 8. gårds grund findes et hus på 7 stolperum, heri en stue på 2 stolperum med gl. flanke tille over, 3 små vinduer og en lille kakkelovn af tegl, stuedør hænger i jern, en lille forstue på et stolperum, hvorover er et flage tille. De fire øvrige stolperum er laa hus, deri en dør og en forstuedør som hænger i jern, er vurderet i alt til 7 daler.

Sædesjord: Siverthøj ager og husageren tilsammen 4 td.l.. Vest forgården 5 td. l. Nord for gården 3 td.l., Lindsaager 4 tdl. – for hver tønde rug og bygjord 1 daler er 16 daler. Havrejord er der i alt 28 td.l. 1½ skp. er i alt 28 daler 1 mark. Eng og engebund er på 38 læs – i alt 38 daler. Tilsammen er jordens værdi 82 daler 1 mark.

Gårdens herlighed med brønd, dam og kålhaver, skov og fiskevand og kløvgang i alt 74 daler. Summa 227 slettedaler 3 mark

DOM (pag. 338b) mellem Wefst Pedersen i Olsker og sergent Niels Nielsen. Striden går på en række beskyldningere som Niels Nielsen, efter Wefst Pedersen havde anklaget ham for. Berild Clausen havde været i kompagniskab med Niels Nielsen i proces mod Wefst Pedersen, betød ikke at man kan beskylde Niels Nielsen for uvederhæftig. Berild Clausen havde fået kongelig pardon i sine domme og kan derfor ikke bruges i denne sammenhæng. Forøvrigt var Berild Clausen ikke stævnet i sagen. Herredsfogeden frikendte Niels Nielsens for Wefst Pedersen anklage.

8. december 1702

Pag. 339b

Peder Jørgensen stævnede sammen med sine svogre Hermand Andersen, Aage Bendsen og Jens Larsen, kgl. amtskriver for oplysninger, der stod i restancebogen for 1696 som Poul Kofoed indkrævede efter. Det drejede sig om afgifterne på den 32. gård, da Anders Gregersens boede der. Hans Hjort mødte på amtskriverens vegne og havde udskrift fra jordebogen, som kunne konfereres med restancebogen. Den aktuelle periode var perioden 1689-1696, medens Anders Wognsen betjente embedet. Der var en tvivl om, det var en restance for den 32. eller den 17 gård i Klemensker, som Poul Kofoed i Rønne havde betalt for. Per Jørgensen bad om et tingsvidne.

Olluf Pedersen Bone i Rø sogn fremstillede Karen Jep Jensen i slagsmålssagen mellem Anders Pedersen og Oluf Pedersen Bones stedsøn Ole Pedersen. Karen nægte, at have set eller hørt noget herom. Karen Hansdatter var ikke mødt, men hun havde fortalt tingbuddene, at hendes mand aldrig havde slået Ole Pedersen. Oluf Bone ville føre et skriftligt indlæg i sagen på næste ting.

Jens og Hans Wefstsen stævnede Jens Hansen på den 28. gård i Olsker angående et tingsvidne, som han havde fået den 20. november 1702 på øster herreds ret af Gotfred Nielsen og Peder Nielsen af Østerlars i sagen ang. Wefst Pedersen og om noget der var blevet udtalt i oberstens gård i Rønne om Jørgen Dircksen. [det er vanskeligt at gennemskue pointen i sagen, andet end at mange udtalelser og meninger om sagen og det synes mere eller mindre usagligt] En Daniel Hansen i Vang var også i Oberstens gård i Rønne og fortalte, at vornedebønder havde leveret træ/brænde til obersten. Ingen af vidnerne huskede noget om ukvæmsord eller tale mod Jens Hansen, Wefst Pedersen udbad sig tingsvidne på udtalelserne.

Jens Hansen fra Olsker stævnede Hans og Jens Wefstsen. Her fremlagde han tingsvidner fra nørre herreds ting fra den 27. oktober 1702 og fra Hammershus Birketing 27. november 1702 og Øster Herreds ting den 20. november 1702. Jens Hansen ville føre sagen på næste ting.

Anders Hansen på Kirsegaarden i Klemensker (8.v.g.) stævnede alle de fæstebønder der sidste år havde bedt ham om at rejse til København og aflevere er kongeligt bønskrift. Det var fra Rutsker: Jep Jørgensen, Anders Pedersen, Berild Hansen, af Olsker: Hans Dircksen, Jens Mortensen, Jørgen Pedersen og af Rø sogn: Morten Larsen, Jens Sadelmager, Jens Larsen, Joen Knegt, Hans Pedersen, Mons Jørgensen, Anders Rasmussen og af Klemensker: Laurids Olsen. Laurids Hansen fra Klemensker fortalte, at han sidste år i 1701 og nu igen 1702 var med Anders Hansen i Aakirkeby og der aftalte med en del vorneder om at rejse til København og bede kongen om lindring og efterladelse af “holds gieds”, som var pålagt ved kgl. forordning ved gårdenes forandring. Vidnet fortalte, at alle skulle give 2 mark til den første rejse og om det var nødvendigt med en opfølgende rejse, så skulle de atter give 1 mark.

Niels Jensen bekræftede Laurids Hansens forklaring og denne ordning var tilkendegivet som en tilfredsstillende ordning. Han fortalte, at han og mange vorneder og fæstebønder var forsamlede i i nørre herred i fisket 1701, hvor det blev aftalt at Anders Hansen skulle rejse til Københvan og bede om fritagelse for “Holds Goeds” (?).

15. december 1702

pag. 344a

Borger og handelsmand i Rønne Johan Bassilius stævnede Niels Madsen i Rutsker for lånte 4 daler for 4 lispund smør. Madsen havde kun leveret 1 lispund 14 skp., resten måtte han erstatte. Niels Madsen var ikke mødt.

Amtskriver Hans Hendrich Schors tjener Mads Olsen stævnede Mons Niels enke Anne Mons Niels på den 5. vornede gård i Rutsker for 2 daler 1 mark 4 sk.som var tildelt ham i skiftet efter Hans Markmanns den 26. maj 1697. Anne Mons Nielsens søn Laurids Monsen lovede at komme med et skriftligt reklæring på sagen til næste ting.

Kaptajn Morten Bonne af Hasle lod fremlægge et til ham udsted pantebrev på 65 sdr. som Anders Olsen skylder med pant i den 27. gård i Rutsker.

Oluf Pedersen Bonne i Rø sogn mente at den indstævnte Anders Pedersen burde gøre ed på, at han ikke havde slået Ole Pedersen. Ander Pedersen mente, at det var Ole Bonnes opgave at bevise, at han havde slået. Nu ville han kræve erstatning for rejser og forsømmelser. Sagen gik til doms.

Herredsfogeden efterlyste Jens Hansen fra Olsker om han havde indsigelse skriftligt eller mundtligt i sagen mellem brødrene Wefstsen og Jørgen Dircksen. Hvis ikke at han svarede herpå, ville sagen gå til doms.

Anders Hansen af Klemensker fremlagde en fuldmagt udsted af fæstebønderne.

DOM (pag. 345b) Ole Bonne af Rø sogn sagsøgte Anders Pedersen for vold mod sin stedsøn Ole Pedersen, Da Der ikke var fremlagt skadesbeskrivelse eller bevis for slagsmålet kunne herredsfogeden ikke sagen alvorlig. Anders Pedersen blev frikendt for anklagen.

DOM (pag. 346 ) Ellen Espersdatter og hendes søn Hans Christensen fra Aaker sogn havde indstævnet Peder Aredsen, som bor på den 23. gård i Olsker. De mente ikke at havde lovlig adkomst til gården. Ellen Espersdatter og sønne Hans Christensen fremlagde ingen beviser på, at Peder Aredsen skulle være kommet ulovligt til gården. Peder Aredsen kunne derimod fremlægge skøde fra den 11. august 1692 udsted af Peder Rasmussen og en ekstrakt på, at gården var lovbudt slægt og byrd lovligt tre gange. Herredsfogeden dømte at Peder Aredsen var slæbt i retten unødigt og fik tildømt en erstatning på 2 slettedaler. Ellen Espersdatter skulle betale sagens omkostninger.

22. december 1702

Pag. 346a

Jens Hansen lod ved Hans Jensen af Rutsker i rettelægge et skriftligt indlæg mod Wefst Pedersen og hans sønner Jens og Hans Wefstsen af Olsker. Wefst Pedersen ønskede, at svare på Jens Hansens vitløftige udsagn, men herredsfogeden synes, at sagen havde gået alt for vidt, så han ville optage sagen til doms.

Anders Hansen af Klemensker undskyldte at han ikke havde kunne få alle vidner indstævnet med kun otte dages varsel ang. rejsepengene. Han havde indstævnet Morten Larsen af Rø sogn, som bekræftede at fæstebønderne i Rø, havde aftalt, at de skulle betale 2 mark hver til Anders Hansens rejse til København, “hvis han kunne udrede noget” i København. Sagen var at bede om at afgiften på “Holtz Goesset” skulle afskaffes. Herredsfogeden bad Anders Hansen om at føre alle vidner på næste ting.

Anne sal. Mons Nielsen af Rutsker fremlagde et skriftligt indlæg mod amtskriverens tiltale. Endvidere blev fremlagt et skiftebrev efter hendes salige mand Mons Nielsen fra d. 13. maj 1698, hvor fordringen fra amtskriveren ikke var angivet, hvorfor hun mente at være fri for skatterne fra før 1698.

12. januar 1703

Pag. 347a

Læst kgl. patent for højesterets afholdelse i 1703.

Læst kgl. forordning om “Debitorer i Danmark og Norge som Falettere og for Gield undvige”.

Amtskriveren eskede dom over  Mons Nielsens enke henvisende til den lodseddel, som var blevet udsted i forbindelse med skiftet.

Johan Basselius af Rønne eskede dom over Niels Madsen i Rutsker. Madsen var ikke mødt i retten.

Mons Clausen af Sandvig fremlagde landsdommer Ancher Müllers ordre den 10. januar 1703 at gå i rette for Jens og Hans Wefstsen i Olsker i sagen angående Jens Hansen med flere. Årsagen til at Mons Clausen blev udnævnt som fuldmægtig for de to brødre var, at de to brødre ikke havde forstand til at gå i rettte og at deres fader Wefst Pedersen lå syg. På Øster Herredsting den 8. januar havde Mons Clausen fået tingsvidne efter afhøring af Hans Persen. Herredsfogeden gjorde opmærksom på, at loven ikke tillod ham at vente på parterne blev færdige med at gøre indsigelser, så han ville på næste ting optage sagen til doms.

Anders Hansen af Klemensker gjorde sit skriftlige indlæg i sagen om rejsepengene. Da ingen af de anklagede personer var mødt og argumenterede imod fordringen, optog herredsfogeden sagen til doms.

27. januar 1703

pag. 348a

Hans Erichsen lod læse en kvittering udstedt af Hans Thorsen i Nyker og Laurids Thorsen i Rusker på indfrielse af et pantebrev på 200 sdr. med pant i Splitsgaard. Hans og Laurids Thorsen  var mødt på tinget og vedstod kvitteringens gyldighed mht beløbsstørrelse og de påløbne rente.

Dom afsagt i sagen mellem amtskriveren og Anna sal. mons Nielsen af Rutsker, som senere vil blive indført i tingbogen.

Dom afsagt i sagen mellem Johan Basilus af Rønne og Niels Madsen af Rutsker, som bliver indført i tingbogen.

Dom afsagt  mellem Anders Hansen af Klemensker og en del bønder i Nørre Herred angående rejsepenge, som skal indføres i tingbogen.

DOM (pag. 348b) i sagen mellem amtskriveren og Anne sal, Mons Nielsen af Rutsker. Sagen drejede sig om 2 sdr. 1 mark 4 sk. som enkens afdøde mand skyldte efter skiftet efter Hans Marckmand i Rønne den 26. maj 1697. Enken havde forestillet sig, at det skyldige beløb skulle være angivet i hendes mands skifte den 13. maj 1698. Amtskriverens fuldmægtig Mads Olsen fremviste en lodseddel, men herredsfogeden mente, at dette skulle have været krævet ved skiftet efter manden, og derfor måtte herredsfogeden frifinde enken i sagen.

Dom (Pag. 348b) Johan Bassilius havde stævnet Niels Madsen af Rutsker for en betaling på 4 sdr. for 4 lispund smør. Han havde kun modtaget 1 lispund og 14 skalpund. Resten 2 lispund og 2 pund blev ikke leveret og Bassilius mente, at han skulle erstatte resten med 2 rd. 12 sk.. Da Niels Madsen ikke var mødt i retten og modargumentere kravet, dømte herredsfogeden ham til at tilbagebetale det krævede beløb, samt sagens omkostninger.

Dom (pag. 348b) i sagen om de manglende betalinger af rejsepenge til Anders Hansen i Klemensker. Anders Hansen fremlagde en fuldmagt fra vorneder og fæstebønder til at rejse til København for at bede kongen om at frafalde forordningen om, at holts  godsets skulle slippe for at betale afgiften. Herredsfogeden dømte bønderne til at betale det aftalte beløb på 2 mark hver. Herredsfogeden dømte følgende bønder at betale Anders Hansen og sagens omkostninger inden 15 dage: Jep Jørgensen, Anders Pedersen og Berild Hansen i Rutsker og fra Olsker:  Hans Dircksen, Jens Mortensen, Jørgen Pedersen og af Rø sogn: Morten Larsen, Jens Sadelmager, Jens Larsen, Joen Knegt, Hans Pedersen, Mons Jørgensen, Anders Rasmussen og af Klemensker: Laurids Olsen.

9. februar 1703

Pag. 349a.

Jens Pedersen Lesler fremlagde et pantebrev af kaptajn Niels Nielsen i Olsker udgivet til Mads Kofoed på Almegaard i Knudsker aF DATO 8. februar 1703 på 300 sdr. mod pant i 9. gård i Olsker.

Mons Clausen af Sandvig som fuldmægtig for Jens og Hans Wefstsen i sagen mellem dem og Jens Hansen, hvis stedsøn Jørgen Dircksen skulle have været i klammeri med brødrene. Han fremlagde et forligelsestingsvidne af 29. januar 1703 og mente, at der ikke skulle falde dom i sagen. Herredsfogeden havde modtage ordre fra landsdommeren, at der skulle afviges dom aligevel, da kongens interesse var ikke imødekommet i forligelseserklæringen.

Peder Olsen af Klemensker, som er kommet i ægteskab med sal. Hans Knudsens enke, stævnede kaptajn Hans Kofod [11. sg. Store Knudegaard]Sagen drejede sig om et værgemål, som den afdøde Hans Knudsen havde, for en datter efter Christen Pedersen. Datteren var nu gift med kaptajn Hans Kofoed. Peder Olsen fremlagde en kgl. bevilling af 11. august 1702 om at enken eller hendes fuldmægtig måtte føre sagen mod Hans Kofod. Peder Olsen fremlagde en attest af sognepræst Oluf Jensen Aalborg af dato 20. juli 1702 (Vielsesattest?). Et vidne Peder Pedersen Høj fra Rutsker fremstod og erklærede, at han i 12 år havde været nabo til Hans Knudsen. I al den tid havde han været skrøbelig og de sidste år havde han hverken skære sit eget brød eller spise med ske, fordi han rystede på hånden. I de sidste otte år havde han ikke kunnet varetage sit bo. I sit sidste år eller tokunne han hverken se eller høre og han kendte ikke sin nabo. Endvidere var det vidnet bekendt at Elsebet sal. Hans Knudsen, nu Peder Olsens hustru, var en æld gammel qvinde, som undertiden er svag og skrøbelig.

Lars Rasmussen fra Klemensker bekræftede Peder Pedersen Højs beskrivelse og tilføjede, at de sidste par år, kunne Hans Knudsen ikke gå.

Hans Rasmussen og Anders Pedersen  kunne også bekræfte Peder Pedersen Højs beretning.

Peder Olsen mente, at kaptajn Hans Kofod ikke kunne tillade sig at pante og true med landstinget, for penge, tilhørende kaptajnens hustru, som Hans Knudsen havde værget for.  Hans Kofoed spurgte vidnerne om de havde hørt om værgemålet, hvilket vidnerne benægtede. De havde end ikke hørt, at Hans Knudsen værgede for hans hustru.

Peder Olsen fremlagde skiftet efter Karen sal. Christen Pedersen, som boede på den 69. sg.  i Klemensker den 19. februar 1699.

Hans Svendsen fra den 2. gård i Rutsker fortalte, at han havde mødt kaptajn Hens Kofoed og Hans Knudsen ved byfogedens port i Hasle. Kofod havde berettet, at der endnu manglede udbetaling af den sidste del af hans hustrus arvepart, hvilket Hans Knudsen var blevet overrasket over. Dagen efter var Hans Svendsen rejst ned til Hans Kofods kærestes moder Karen Chresten Pedersen, som er Hans Svendsens svigermoder. Karen Chresten Pedersen blev bedrøvet og gav Hans Svendsen og hendes hustru en sølvkande som betaling. Da Karen døde, da bad Hans Svendsens kærestes broder, holstførsten Hans Christensen, om at låne sølvkanden til begravelsen. Hans Svendsen måtte ikke få den igen, hvilket har havde krævet. Kaptajn Hans Kofod ville svare på næste ting (?)

16. februar 1703

Pag. 351b.

Anders Hansen af Hasle stævnede Laurids Monsen boende på den 10 gård i Rutsker. Sagen drejede sig om en gæld på 1 daler 4 skilling. Laurids Monsen tilbød at betale 2 mark 2 skilling, hvilket han mente var det han skyldte. Herredsfogeden påpegede, at retten fordrer, at der bliver ført bevis.

Kaptajn Hans Kofoed påstod at de førte fire vidner var dattermænd og “villige vidner” til Elsebet sal. Hans Knudsen og den femte Hans Svendsen af Rutsker er Elsebet sal. Hans Knudsens søstermand. Derfor er vidnerne ikke lovlige og er ikke et bevis for at hans hustru havde modtaget sin arv efter sin fader sal. Christen Pedersen. Peder Olsen vil føre nye vidner til næste ting.

Hans Monsen i Klemensker vedkender sig ansvaret for værgemålet for Valborg Mortensdatters og Hans Mortensens arv efter deres fader Morten Jacobsen i Klemensker efter skiftet 14. marts 1702. Arven besod i løsøregods og dyr, som han ville gøre i penge og udbyde til forrentning (Løsøregodset og dyrenes navn og vurdering opremses)

23. februar 1703 Pag. 352b

Hans Jensen af Rø sogn lod læse et pantebrev på 80 slettedaler som er blevet udgivet til ham af Mons Hansen med pant i den 13. Gård som kaldes Dalby. Dato 23. februar 1703.
Peder Olsen i Klemensker førte et nyt vidne i sagen mod Hans Kofoed. Laurids Hansen i Rutsker fortalte at det var 22 år siden, at skiftet efter sal. Hans Knudsens hustru ved navn Elsebet Larsdatter blev afholdt. Han var selv arving og havde aldrig hørt om, at kaptajn Hans Kofoed skulle have del i arven. Dernæst Hans Pedersen fra Rutsker bekræftede Laurids Hansens ord. Laurids Hansen af Klemensker bekræftede også dette,
Hans Kofoed fastholdte, at han ikke havde modtaget regnskab over arveparten og derfor intet bevis havde for at den var blevet udbetalt. Han anklagede Hans Svendsen for først at fremstå som fuldmægtig for sin hustrus søster og derefter atvære aktiv som vidne i sagen, hvilket ikke var lovligt. Hans Svendsen mente ikke, at tingbogen noget steds angiver ham som fuldmægtig. Stokkemændene ville ikke tage stilling til dette spørgsmål.  Peder Olsen vil udskrift af dagens møde.

Anders Hansen Torup af Hasle stævnede Laurids Hansen på Borre for noget der skete medens de skulle aflægge regnskab for hinanden. Det skete hos Anders Hansens fader i Hasle. Anders Larsen var stævnet for at vidne, hvad der skete den søndag morgen kort før jul. Der blev tappe to potter øl. Vidnet vidste ikke om Laurids Hansen betalte eller ej og han vidste heller ikke om Laurids Hansen skyldte Anders Hansen 4 mark 4 skilling. Anne Hansdatter  (Anders Hansens moder) fortalte, at hun hørte Anders Hansen sige, at Laurids Hansen skyldte ham 4 mark og 4 sk. Hvilket Laurids Hansen ikke benægtede. Laurids Hansen mente ikke at man kunne føre sine forældre som vidner på sagen. Han ville komme med et skriftligt indlæg på næste ting.
Hans Monsen i Klemensker opbød for anden gang arven efter sal, Morten Jacobsen – Valborg Mortensdatter og … Mortensen.

Dom (pag. 354a) mellem amtskriveren og Jens og Hans Wefstsen for slagsmål med Jørgen Dircksen den 26. juni 1702. [sagen beskrives over 5 sider] Herredsfogeden kunne ikke tage forligelseserklæringen for troende. At Wefst Pedersen havde betalt 16 daler til Jens Hansen, som var Jørgen Dircksen stedfader, betød ikke, at det friholdte gerningen fra ikke at være “kongens sag”, specielt, da parterne havde indrømmet, at Jørgen Dircksen var blev slået så voldsomt, at det kunne have kostet ham livet. Herredsfogeden dømte de to sønner efter loven 6-7-2 en bøde på 9 lod sølv og efter artikel 8 hver 18 lod sølv. endvidere kunne lovens 6-9-24 ikke forbigås og derfor dømmes de til at betale 120 lod sølv.
2. marts 1703 Pag. 356a

Berild Laursen af Vestermarie mødte på sin fader Laurs Monsen i Aakirkebys vegne, stævnede Mons Larsen og Berild Larsen i Vestermarie sogn, Peder Andersen i Pedersker sogn på sin hustrus vegne, Henrik Hansen boende på Foed agre i Vestermarie sogn på sin hustru Anne Larsdatters vegne. Desuden stævnedes Hans Larsen på Klint i Vestermarie, Jens Larsen som havde sit tilhold hos Henrik Larsen i Fodager, Mons Pedersen på Gillesgaaard i Vestermarie på sin myndlings vegne, Karen Larsdatter, som boede på den berørte Foed Ager – alle til at høre en lovlig lovbydelse som Lars Monsen i Aakirkeby lod gøre på den 15. selvejergaard i Rutsker sogn om nogen i slægten ville købe gården for det samme som en fremmed ville give. Hans Larsen på Klint i Vestermarie udtalte, at han ville møde på tinget næste gang med et skriftligt indlæg.

Herredsfogeden efterlyste Lars Monsen fra Rutsker om han havde noget at svare mod Anders Hansen. Lars Monsen var ikke mødt og Anders Hansen erklærede, at han ville have dommen afsagt.

Hans Monsen af Klemensker opbød for 3die gang noget børnegods. Da ingen ville overtage arven, fik han tingsvidne på arven, at ingen andre ville overtage godset i almindelig forrentning.

9. marts 1703

Pag. 356b

Berild Lauridsen af Vestermari opbød sin faders gård 15 sg. i Rutsker til slægt og byrd. Hans Larsen annoncerede atter at han til næste ting ville møde med et skriftligt indlæg om denne lovbydelse

16. marts 1703 Pag. 357a

Berild Lauridsen af Vestermarie opbød for tredje gang sin faders 15. selvejergård i Rutsker til slægt og byrd. Derefter fremvist Berild Lauridsen et skødebrev af 6. februar  1703 på førnævnte 15. gård for en pris af 40 slettedaler mod at han også indløser et pantebrev, samt betaler arvedelen til Laurs Monsens to børn Jens Larsen og Morild Larsdatter. Laurids Monsen var tilstede i retten og blev bedt om at vedstå skødet og underskrive med egen hånd. Laurs Monsen kunne ikke nægte, at har havde underskrevet skødebrevet, men at han havde gjort det i en rus, samt at han ikke havde modtaget nogle penge for det. Berild Lauridsen svarede, at han formodede, at skødet stod ved magt, da ingen af arvingerne var mødt på tinget.

Dom afsagt mellem Anders Hansen i Hasle og Laurids Monsen på Borre i Rutsker for gæld på 4 mark 4 skilling. Laurids Monsen mente, at det kun var 2 mark og 2 skilling, Da Anders Hansen ikke havde et indgået regnskab eller anden bevis, kunne herredsfogeden ikke andet end at dømme Laurids Monsen at betale de resterende 2 mark og 2 sk.
23. marts 1703 Pag. 357b – intet at forrette.
30. marts 1703 Pag. 357b

Peder Bendtsen af Klemensker stævnede sin broder Hans Bendtsen, der boede på den 67. gård i Klemensker, at møde med adkomstbreve på gården, det være sig pante-, skøde- eller købebreve, samt hvilke adkomstbreve han ellers måtte have på den 38. gård i Rutsker. Peder mente, at det skøde, som deres fader Bendt Hansen havde givet, ikke var lovligt, da der ingen lovlig lovbydelse havde fundet sted.

Niels Hansen på Brogaard i Olsker stævnede Karen Christensdatter sal. Jørgen Pedersens med hendes lauværge om Brogaards antagelse og hvilke årsag der havde været til pantsætningen af gården inden overtagelsen. Kaptajn Niels Nielsen var desuden stævnt tillige med Esper Monsen i Rutsker.
Niels Nielsen afgav en skriftlig erklæring, hvorimod Esper Monsen fortalte, at han og Niels Nielsen var kaldt til Brogård for at overvære en forliget mellem Niels Hansen og Jørgen Pedersen.
Karen sal. Jørgen Pedersen fortalte, at hun havde fået otte dage til at skaffe pengene som Jørgen Pedersen skyldte Niels Hansen, ellers kunne Niels Hansen flytte ind på Brogaard.  Niels Jørgensen af Sandvig mødte frivilligt og fortalte, at han den 6. marts 1702 var på Brogaard i Olsker for at overvære en forening mellem Niels Hansen og Karen sal. Jørgen Pedersen. Karen skulle finde en, der kunne kautionere for den kongelige skat inden 8 dage eller stille kaution. Hvis hun ikke kunne det, så kunne han flytte til Brogaard, men skulle dog underholde den fattige enke med kost og seng, så længe hun ønskede det. Hun skulle få lov til at beholde to kør og foder for vinteren. Hvis hun ville arbejde for ham, skulle hun modtage betaling. Vidnerne bekræftede at enken ingen penge, dyr eller andre midler til drift eller til at betale de kongelige skatter. Otte dage efter kunne Niels Hansen flytte ind på Brogaard, hvilket skete sidst i marts 1702. En firemands synsforretning havde besigtiget og vurderet brogaard og de tilliggende jorde mv.

Laurids Hansen på Bjørnegaard i Klemensker stævnede Hans Jørgensen på den 58. gård i Klemensker til udsigelse og fraflytning inden midfaste 1704 Hans Jørgensen mødte og accepterede opsigelsen.
Anders Hansen af Vestermarie lod lyse efter en brun blisset hoppe.
Hans Jørgensen på Marevadgaard (58. gård) stævnede Jørgen Jørgensen på den 57. gård i Klemensker til udsigelse og fraflytning inden midfaste 1704.
13. april 1703 Pag. 359b

Peder Ødbersen af Nyker sogn lod læse en til ham af Christen Rasmussen i Rutsker udstedte kvittering af dato 31. marts 1703  lydende på 175 sld 3 mk 8 sk. og med pant i den 9. gård i Rutsker
Ødber Hansen af Nyker fremlagde et pantebrev udgivet af hans søn på 180 sdr. med pant i den 9. selvejergaard i Rutsker.

Hans Jørgensen, boende på den 58. gård i Klemensker, stævnede Niels Jacobsen i Vestermarie sogn, som havde Martha Jørgensdatter til ægte, Niels Jørgensen, Peder Jørgensen, Laurids Jørgensen og Jørgen Jørgensen på egne og hans moders vegne, til opkrævelse og otte mands skønning af den 57. gård. Gården skulle skønnes og vurderes og deles mellem søskende efter deres fader Jørgen Hansen og deres moder Marta Pedersdatter. Endvidere skulle det afgøres hvem af børnene der havde sæde- og adgangsret til gården. De otte mand skulle mødes på den 57. gård den 18. april.

Peder Bendtsen havde stævnet sin broder ang. hans adkomst til den 67. gård i Klemensker og den 38. gård i Rutsker. Hans Bendtsen fremlagde et pantebrev lydende på 385 slettedaler, udgivet til Peder Bendtsen den 29. juni 1692, hvilke penge han købte den 38. gård for. Desuden fremlagde han et skøde og købebrev på den 67. sg. i Klemensker kaldet Siegaard. Skødet var underskrevet af deres fader Bent Hansen den 26. januar 1694. Peder Bendtsen ville føre vidner på næste tingdag.
20. april 1703 Pag. 360b

Følgende var mødt: Mons Pedersen og hans bror Anders Pedersen, begge af Rutsker, Laurids Svendsen i Rutsker på sin myndling Gertrud Jørgensdatters vegne og Peder Aredsen af Olsker på sin myndlings Lisebet Jørgensdatters vegne. De to unge var fra den tredje, men nu  afdøde Jørgen Pedersens umyndige børn. Alle var Peder Jørgensens arvinger. Desuden kom Hans Svendsen i Rutsker, som er panthaver i den 48. gård i Rutsker. Herredsfogeden bevilgede, at Peder Jørgensens to gårde i Rutsker den 46. og den 48. gård skulle synes af et uvildigt otte mands råd. Dels skulle de vurderes i penge, for at afgøre hvor meget der tilkommer hver enkelt arving og dels med henblik på at vurdere hvem der har sæderetten til gårdene. Laurs Madsen fra Borre blev formand for de otte mænd.

De stokkemænd der havde siddet ved tinget i Nørre herred den 26. januar 1694. Ingen havde set Bent Hansen og Hans Bentsen på den tingdag og ej hellere huskede nogen, at der blev læst et skøde på den 67. gård. De øvrige stokkemænd bekræftede denne iagttagelse. Peder Bendtsen ville dog ikke lægge sag an mod broderen Hans om skødets retsgyldighed, men tilbøde at give 200 slettedale mere end skødet viste for den 67. gård. Hvis Hans ikke ville afhænde gården, skulle Peder give ham 100 slettedaler og ikke senere blive krævet af arvingerne. Hans Bendtsen ville ikke indgå i denne aftale, men ønskede at føre sine vidner på næste ting.

27. april 1703 Pag. 362a
Christen Rasmussen af Rutsker fremlagde et til ham givet pantebrev på 166 sld. Pantebrevet er udgivet af Berild Lauridsen i Vestermarie til brugelig underpant for den 15. gård i Rutsker. Christen Rasmussen læste en kvittering, udstedt af Lövind Gifuersen i Rutsker, der viste, at han havde betalt 72 slettedaler 1 mark.
Peder Bendtsen påstod, at den 67. gård ikke lovformeligt var tilbudt slægt og byrd. Hans Bendtsen ville føre vidner til næste ting.

5. maj 1703 Pag. 363a

Skifteskriver Hendrick Brugmann producerede en memorial af Hans Bendtsen på den 67. gård i Klemensker med tilladelse af amtmanden, at Bruckman måtte gå i retten for Hans Bendtsen i sagen mod sin broder Peder Bendtsen. Bruckmann stævnede Peder Bendtsen, samt vidnerne Laurids Monsen, Morten Søfrensen i Rutsker, Aage Bendsen i Olsker, Jens Pedersen og Rasmus Jensen i Olsker og Peder Hendrichsen i Rø (=stokkemændene fra 1694), Desuden stævnedes Hans Svendsen Vester i Rutsker, Oluf Nielsen i Hasle. Hans Svendsen Vester fortalte, at han havde hørt, at herredsfoged Jens Andersen Steege havde spurgt faderen Bendt Hansen om han vedstod skødet på den 67. gård. Han huskede også, at herredsskriveren Hans Poulsen Busk skrev på skødet under tingmødet. Dette blev bekræftet af Oluf Nielsen.
Peder Bendtsen ville have at fuldmægtigen fremviste en lovlig lovbydelse af gården. Brugmann mente at det forelå i kraft af Peder Bendtsens hustrus stedfader Hans Olsen i Rø sogn. Peder Bendtsen henviste til ovens pag. 93 art. 15.
Brügmann afhørte dernæst Laurids Monsen af Rutsker om at han, som tingbud, havde været tilstede på hele tingmødet den 26. januar 1694. Hvilken han mente, at han havde været. Alle de øvrige stokkemænd blev afhørt herom og kom med samme bekræftelse. Tre af stokkemændenen var ikke mødte.
Brügmann ville på næste ting læse en ekstrakt af tingbogen for den nævnte dag og han ville fortsat have de tre manglemnde stokkemænd afhørt.

Anders Monsen, der var formand for de otte mand, der skulle syne den 57. gård i Klemensker, bad om at alle dokumenter og skriftlige indlæg blev præsenteret for ham og de otte mand på nædyr møde. De to brødre Peder og Hans Jørgensen ville først svare efter Jørgen Jørgensens indlæg. Det er Jørgen Jørgensen der bor på gården.

Mons Pedersen af Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg om den 46. og 48. gård i Rutsker for de otte mand, der skulle vurdere gårdene.,
Peder Aredsen af Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg på sin myndling Lisebeth Jørgensdatters vegne.

Laurids Madsen af Klemensker stævnede sin broder Hans Madsen i Klemensker, fordi han, trods forbud, havde bemægtiget sig den 42. gårds huse, pløjet og sået dens jorde mv. Hans Madsen ville komme med indlæg på næste ting.

18. maj 1703 Pag. 365a
Henrick Brügmann, på Hans Bendtsens vegne, fremlagde udskrift af tingbogen den 26. januar og 9. Februar 1694. Brugmann påpegede, at brødrene Peder og Hans havde indgået en kontrakt for begges livstid og at Peder havde fået sin arvepart af den 67. gård. Esper Andersen i Østermarie fremviste sin erklæring om, at hans hustru havde modtaget sin arveparrt af den 67. gård i Klemensker og ligeledes af den 38. gård i Rutsker. Brügmann ville have stokkemændenen til at forklare deres benægtelse, hvilket er uforklarligt, siden det netop fremgår af tingbogen, at alt er gået lovlig til. De seks stokkemænd var ikke mødt.

Hans Olsen Skov fra Rø havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for Peder Bendtsen mod hans bror Hans Bendtsen ang. den 67. gård i Klemensker og gården i Rutsker. Hans Bendtsen indrømmede, at der ikke var sket en lovbydelse, da deres fader Bendt Hansen stadig havde gården i avl.  Hans Olsen – på sin svoger Peder Bendtsens vegne – udbad sig et tingsvidne på denne udtalelse. Hans Olsen berettede, at nogle dokumenter, som vedgår denne sag var leveret til Albert Hartvig i Nyker. Hvilke dokumenter, han søgte at få udleveret.

Jørgen Jørgensen på den 57. gård fremlagde kvittering af dato 8. maj 1703 for at have betalt 34 slettedaler til Esper Hansen, Niels Jørgensen, Laurs Jørgensen, Hans Bendtsen og Peder Bendtsen. Endvidere fremlagde Jørgen Jørgensen sit skriftlige erklæring vedr. den 57. gård.
Hans Madsen af Klemensker var ikke mødt, så der var intet i sagen mod hans broder Laurs Madsen. Hans Madsen havde andet at passe denne dag, hvilket han havde meddelt tinget.

Laurids Svendsen af Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg om den 46. og 48. gård i Rutsker. Anders Pedersen af Rutsker lovede sit indlæg til næste ting.

25. maj 1703 Pag. 368a

Hans Jørgensen aflagde sit skriftlige indlæg om den 57. gård i Klemensker. Jørgen Jørgensen ville svare på dette på næste ting.

Anders Pedersen af Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg ang. den 46. og 48. gård i Rutsker for de otte mænd. Mons Pedersen mente ikke, at indlægget var lovligt. Formand Loaurids Monsen optog sagen til doms.

Henrich Brügmann, på Hans Bendtsens vegne, efterlyste Peder Bendtsens dokumenter, som lovet.

Laurids Madsen af Klemensker fremstillede Anders Kuure af Klemensker og Jens Hansen på degnegårdens grund i Rø sogn. De to havde været hos Hans Madsen den 23. marts og forbudt ham at avle den 47. gårds til rug. Argumentet for forbuddet var en 8te mands dom. Hans Madsen mente, at han havde sin fulde ret, da han var blevet lovet den ene halvpart af gårdens jorde.

Sander Andersen overtog dommersædet, således at Eskild Nielsen kunne stævne Berild Clausen for hans “ukristelige forhold mod herredsfogeden med ukvæmsord den 5. maj på Nørre Herreds ting” Berild Clausen lod svare skriftligt på denne anklage, hvilket Eskild Nielsen kaldte for vitløftigt. Han ville ikke svare på indlægget, men henviste til at dette indlæg kunne være en del af den sag, som Berild Clausen ville appellere til højesteret. Eskild Nielsen ville afhøre stokkemændene fra den 5. maj om Berild Clausens udtalelser. Berild Clausen var på tinget den 5. maj for at agere fuldmægtig for Anders Pedersen i en sag mod sin broder Mons Pedersen. Berild Clausen havde sagt til stokkemændene og herredsfogeden: “I erre rette Karlle, I bruger Fenter” [Fenter=Er at snakke for en, for at få noget fra ham]. Eskild Nielsen spurgte stokkemændene om de havde hørt det, samt hørt at han, Eskild Nielsen, blev kaldt for en “Compan”. Halvdelen af stokkemændene svarede, at de ikke kunne huskede det og et par sagde, at det var rigtigt og atter et par, der mente, at det nok kunne være, at ordenen var tilsigtet en anden.
Eskild Nielsen henstillede til stokkemændene, at være nærværende og følge med i alt, hvad der skete i retten. Han førte derefter vidner. Hans Svendsen af Rutsker fortalte, at Herredsfogeden havde bedt Berild Clausen om at komme med befrielser for sine forbrydelser, hvorfor Berild Clausen havde sagt: “I er rette Karle, I bruger altid saadanne finter imod mig .. Jeg skal nok faa Raad til Eder i Compan”. Dernæst fortalte Jens Kieldsen og Jens Madsen, at det hørte Berild Clausen sige: I haver med Finter, I er Rette Karle, oc Jeg, sagde Berild Clausen, skal vel faa Raad til Eder jer Compan”, Eskild Nielsen spurgte vidnerne om, at de så Berild Clausen vende sig om fra det bord han stod ved, og udtalte trusselsordene: “du skal en dag få en ulykke, når jeg en dag faar dig til Høyesteret” Hvilke ord Jens Kieldsen og Jens Madsen bevidnede, at Berild havde sagt. Berild Clausen nægtede, at havde talt disse ord mod Eskild Nielsen. Berild Clausen mente ikke at Jens Kieldsen var et vildigt vidne, “da han er en kromand, i hvis hus, herredsfogeden holder nørre herredsting og tilmed opholder retten hen imod Middagstider, godtfolk til skade, hvilket er imod lovens 1. bogs 3. kap. 5 art. og videre Jens Kieldsen mangen mand til skade ved drik og andet fraøder sine Penge”. Berild Clausen spurgte Jens Kieldsen om ikke han “holder krug og udtapper øel og brenneviin, både tingdage og andre dage for alle og en hver som kommer til ham og det begierer. Jens Kieldsen sagde, at han sælger en pot øl, hvis han havde den. Herredsfogeden fortalte retten, at der ingen tinghus fandtes på landet, så han holdt ting, hvor man kunne finde hus eller værelse herfor, men at der ikke blev serveret drikkevarer så længe tinget varer. At det ofte bliver henimod middag skyldtes, at stokkemændenen skulle nå at komme til tinget. Stokkemændenen bekræftedede, at der ikke blev serveret drikkevarer under tingets afholdelse. Berild Clausen mente, at han var blevet nægtet, at
udføre sin opgave, hvilket stokkemændenen benægtede.
31. maj 1703 Pag. 371b
Samtlige vorneders bønder i Nørre herred var mødt i Hasle for at angive Holtsgodset: Fra Klemensker
4. Lars Olsen – 4 bæster – en tønde rug – 3 td. byg og 5 td. havre.
5. Aage Bendsen – 4 bæster, 1 td. rug, 2 td. byg og 5 td. havde.
7. Hermand Andersen – 4 bæster- 6 skp. rug. 2 td. byg og 5 td. haure.
8. Niels Nemdtsen – 4 bæster, 6 skp. rug, 2 td. byg og 5 td. havre.
13. Jens Monsen – 4 bæster, 1 td. rug, 2 td. byg 6 td. havre
18. bendt Niels Monsen – 4 bæster, 1 td. rug, 2 td. byg 6 td. haure
19. Bendt Svendsen – 4 bæster, 1 td. rug, 2 td. byg og 6 td. haure
28. Jens Hansen – 3 bæster, 4 skp. rug, 1 td. byg og 9 td. haure
31. Anders Svendsen – 4 bæster, 6 skp. rug, 1 td. byg 3 td. havre
37. Hans Monsen – 4 bæster, 1 td rug 34 skp. byg og 6 td havre.
38. Oluf Monsen – 6 bæster, 1 td 4 skp rug, 4 td. byg og 12 td. havre
39. Christen Hansen – 2 bæster, 1 td. rug, 2 td. byg og 6 td. havre.
40. Peder Hansen – 2 bæster, 6 skp rug, 2 td. byg, 4 td. havre
45. Jacob Hansen – 3 bæster, 6 skp. rug, 1½ td byg, 6 td. havre
52. Mons Ibsen – 2 bæster, 4 skp. rug 1½ td byg, 4 td havre.
53. Casper Hendrich Westerwalt – 4 bæster, 2 td. rug, 3 td. byg og 6 td. havre.
59. Jens Thorsen – 4 bæster, 1 td. rug, 3 td. byg og 8 td. havre.
Vorneder
1. Morten Pedersen – 3 bæster – 4 skp. rug, 1 td. byg, 4 td havre.
2. Peder Jørgensen – 4 bæster, 1 td. rug, 2 td. byg og 5 td. havre
4. Anders Kure – 4 bæster, 1 td. rug, 3 td. byg og 6 td. havre.
5. Adolph Espersen – 4 bæster, 1 td. rug, 3 td. rug og 6 td. havre.
6. Esper Persen (?) – 2 bæster, 1 td rug, 1½ td byg og 4 td. havre
7. Jørgen Pedersen – 2 bæster, 6 skp rug, 1½ td byg, 4 td havre
8. Anders Hansen – 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
9. Arist Lauridsen – 2 bæster, 4 skp. rug, 3 skp. byg, 4 skp. havre
10. Laurids Hansen – 6 bæster, 2 td rug, 4 td byg, 16 td. havre
11. Niels Jensen – 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg 5 td havre
12. Anders Kastensen – 5 bæster, 1½ td rug, 5 td byg 8 td havre
13. Jep Nielsen – 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 8 td havre
14. Anders Pedersen – 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg 8 td havre
15. Jens Vinter – 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 6 td havre
Simlegaard Mickel Monsen – 8 bæster, 3 td rug, 10 td byg, 30 td havre

Rutsker
11. Anders Larsen – 2 bæster, 4 spr rug, 1½ td byg, 3 td havre
12. Mortens Davidsen – 3 bæster, 4 skp rug, 1½ td byg, 3 td havre
16 Halvor Engelbretsen – 2 bæster, 1 td rug, 2 td byg 4 td havre
17. Hans Svendsen – 3 bæster, 4 skp rug, 1 td byg, 3 td havre
23. Anders Pedersen – 2 bæster, 3 skp rug, 5 skp byg, 2 td havre
24. Laurids Mnsen – 2 bæster, 3 skp rug, 5 skp byg, 2 td havre
25. Jens Davidsen – 2 bæster, 3 skp rug, 3 td byg, 2 td havre
32. Niels Hansen – 4 bæster, 1 td rug, 3 td byg, 5 td havre
43. Jep Jørgensen – 3 bæster, 6 skp rug, 2 td byg 5 td havre
44. Jens Kieldsen – 2 bæster, 4 skp rug, 6 skp byg 2 td havre

vorneder
1. Mons Monsen – 8 bæster, 2 td rug, 8 td byg, 12 td havre
2. Esper Monsen – 4 bæster, 1 td rug, 6 td byg, 6 td havre
3. Peder Erichsen – 4 bæster, 1 td rug, 2 td byg, 6 td havre
4. Lars Hansen Beck (?) – 2 bæster, 6 skp rug, 2 td. byg , 3 td. havre
5. Anders Monsen – 2 bæster, 2 skp rug, 5 skp byg, 2 td havre
6. Hans Jensen – 3 bæster, 6 skp Rug, 1½ td byg, 5 td havre
8. Berild Hansen – 2 bæster, 6 skp rug, 1 td 2 sko byg, 4 td. havre

Olsker
1. Niels Olsen – 4 bæster, 1 d rug, 3 td byg, 6 td havre
29. Hans Dircksen – 2 bæster, 1 td rug, 1 td byg, 3 td havre
32. Peder Madsen – 2 bæster, 1 td 1 skp rug, 2 td byg, 5 td havre
33. Oluf Jensen – 3 bæster, 1 td. rug, 3 td byg og 6 td havre
vorneder
3. Niels Hansen – 2 bæster, 4 skp rug, 1 td byg, 4 td havre
4. Jørgen Pedersen – 2 bæster, 4 skp rug, 1 td byg, 4 td havre
5. Laurids Jensen – 6 bæster, 2 td rug, 8 td byg, 16 td havre
6. Jens Mortensen – 1 bæst, 2 skp rug, 3 skp byg, 2 td havre

Rø sogn
1. Hans Pedersen – 4 bæster, 1 td rug, 4 td byg, 6 td havre
14. Hans Hendricksen – 3 bæster, 4 td rug, 2 td. byg, 6 td havre
19. Hans Olsen – 4 bæster, 6 skp rug, 1 td byg, 5 td havre
20. Esber andersen – 4 bæster, 4 skp rug, 3 td byg, 6 td havre
22. Sønne Pedersen – 2 bæster, 2 skp rug, 4 skp byg, 2 td havre
26. Anders Rasmussen- 2 bæster, 4 skp rug, 2 td byg, 4 td havre

vorneder
2. Mons Jørgensen – 2 bæster, 2 skp rug, 6 skp byg 2 td havre
4. Jens Larsen – 2 bæster, 2 td rug, 4 td byg 1 td 2 skp havre
5. Jens Pedersen – 2 bæster, 2 skp rug 1 td byg, 2 td 2 skp havre
8. Anders jensen – 2 bæster, 2 skp rug, 4 skp byg 1½ td havre
9. Morten Larsen – 2 bæster, 3 skp rug, 1 td byg, 2 td havre

1. juni 1703 Pag 372b
Amtskriveren stævner bønder der har restancer i landgildet til 1. maj 1703. Efter herredsfogeden efterlysning, var der kun een, der meldte sig, nemlig Hans Persen i Rø sogn, der mødte i anleding af hans tidligere gård nr. 44 i Østerlars sogn. Restanterne skal anføres på næste ting.
Med tingbuddenen i Rutsker havde amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnet gård nr. 5 Peder Høy, nr. 19. Niels Hartvig og 7. vorned Niels Hansen. Alle tre havde lejet deres gårde. Amtskriverens ville vide, hvem der havde lejet eller fæstet gårdenen af. Alle tre gårde havde restancer: Nr. 5 62 rd 11 sk, nr. 19. 16 rd 13 sk. og 7 vorned 10 rd 2 mark 7 sk. Amtskriveren måtte lovbyde disse tre gårde til slægt og byrd, mod at overtage skattegælden..
I Klemensker stævnedes den 33. gård Esper Hansen med restance på 12 rd 7 sk.
Jørgen Jørgensen i Klemensker fremlagde for de otte mænd en restanceliste på jordebogsskat på den 57. gård.
Hans Jensen fra Rø mødte på vegne af Peder Bendtsen i Klemensker i sag mod broderen Hans Bendtsen. Hendrick Brugmann mødte på vegne af Hans Bendtsen. Sagen drejede sig om adgangen til den 67. gård i Klemensker og den 38. gård i Rutsker. De to fuldmægtigede fremlagde en foreningskontrakt, således at sagen ikke skulle gå til doms.
Jordebogsrestancerne beregnet for 1. maj 1703 er således:
Klemensker
3. Laurids Hansen rester gl. 2 rd 5 mark, nyt 4 rd er tilsammen 6 rd 5 mark
4. Laurids Olsen rester i alt 20-0-4
5. Aage Bendtsen,rester i alt 2-2-3
6. Anders Pedersen, 1-1-7
7. Hermand Andersen – 2-1-14
8. Niels Bendtsen 1-3-5
10. Esper Madsen – 5-1-11
12. Laurids Rasmussen – 10-2-8
14 og 15. Peder Hansen – 20-5-13
16. Anders Beck – 4-0-6
17. Hendrick Øvedsen gl. 17-1-6, nyt 5-1-8
18. Niels Monsen – 3-3-2
19. Anders Hansen, i alt 33-0-13
21. Peder Andersen – 7-2-1
23. Hans Wallentinsen i alt 21-0-5
31. gård 3-1-8
32. Jens Hansen – 0-5-5
33. Esper Pedersen – 25-4-8
38. Oluf Madsen 4-1-8
40. Per Hansen – 9-4-6
41. Laurids Andersen 1-5-3
42. Laurs Madsen – 44-2-14
45. Jacob Hansen 5-0-8
47. Mads Nielsen – i alt 23-1-4
49. Hans Hansen – 7-1-0
51. Jens Svendsen – i alt 54-5-11
52. Mons Ibsen – 8-2-14
55. Hans Rasmussen – 9-2-6
56. Per Monsen 8–2-14
57. Jørgen Jørgensen – 44-1-12
58. Hans Jørgensen – 13-4-6
59. Jens Thorsen 6-5-12
62. Jørgen Joens encke – 0-1-11
63. Laurs Andersen – 10-3-6
66. Mons Ibsen – 10-1-8

vorneder
2. Per Jørgensen – 3-2-13
3. Mons Svendsen- 7-0-10
4. Anders Kuure – 7-0-5
5. Adolf Espersen – 7-4-0
6. Hans Frøst – 2-4-0
7. Jørgen Pedersen 3-4-7
11. Niels Jensen – 4-4-11

Rutsker sogn
4. Peder Høy – 62-0-11
5. Ole Jørgensen – 7-1-1
6. Joen Persen – 4-0-15
7. Niels Madsen – 11-0-8
9. Christen Rasmussen – 13-5-10
10. Laurids Monsen – 20-1-7
11. Anders Laurids – 7-0-9
13. Christen Pedersen – 6-2-9
14. David Mortensen – 10-2-15
15. Loewing Giversen – 7-1-1, gammel Peder Mickelsen rester 22-3-10
16. Halvor Engelbretssen – 5-3-
18. Hans Svendsen – 24-4-4
19. Niels Hartvig rester som Mons Nielsen har pådraget sig – 16-0-13 og for 1702 10-1-8
20. Per Dircksen – 6-3-12
25. Jens Davidsen 19-0-0
26. Peder Hansen – 16-3-14
27. Anders Olsen – 0-1-11
29. Jens Monsen – 9-2-11
30. Per Poulsen – 9-3-14
31. Laurids Hansen – 14-3-4
33. Anders Hansen – 45-0-10
34. Hans Jensen – 6-2-13
35. Hans Persen – 11-3-14
40. Jacob Hansen – 11-3-4
41. Per Andersen – 45-5-0
42. Laurids Svendsen – 7-0-0
43. Jep Jørgensen – 3-5-1
46. Mons Persen – 10-4-2
48. Niels Aagesen – 8-0-8
vorneder
2. Esper Monsen – 5-4-0
3. Peder Erichsen – 16-5-15
5. Mons Nielsens enke – 3-5-0
7. Niels Lauridsen – 10-2-7

Vangebo
2. Niels Karsten for 1701-1702 0-8-0
4. Hans Mangelsen for 1701-02  2 rd
5. Mickel Olsen – 2 rd
6. Per Laursen – 2 rd.
7. Peder Monsen – 4 mark
8. Peder Andersen – 4 mark
9. Morten Hansen – 2 rd.
10. Daniel Hansen 4 mark
Helligpeder et hus 2 rd.

Olsker
1. Niels Jensen – 2-4-5
6. Laurids Pedersen – 10-5-4
10. Mons Clausen – 21-1-3
12. Mons Olsen – 7-1-12
14. Hans Hansen – 2-1-11
15. Anders Dircksen – 7–1-14
16. Laurids Nielsen – 7-1-11
17. Jens Pedersen – 6-2-11
19. Rasmus Jensen – 7-2-0
20. Morten Dircksen- 7-1-13
21. Hendrick Dircksen – 7-1-3
22. Mons jensen – 6-3-2
23. Per Aridsen – 6-0-0
24. Laurids Jensen – 7-1-14
25. Jacob Pedersen – 5-1-0
26. Henning Kiøller – 21-4-6
28. Jens Hansen – 18-0-1
29. Hans Dircksen – 6-4-4
30. Mons Madsen – 2de års nægtepenge 0-3-14
31. Laurids Hansen – 7-2-1
32. Per Madsen – 2-4-14
33. Olle Jensen – 3-1-6
34. Anders Larsen – 8-3-9

vorneder
2. Hans Hansen – 2-5-9
3. Niels Hansen – 3-3-6
4. Jørgen Pedersen – 3-3-6

Rø sogn
1. Hans Pedersen – 4-3-10
3. Fridrick Hansen – 1-5-5
6. Laurids Hansen – 7-3-7
13. Mons Hansen – 5-1-3
16. Niels Rasmussen – 11-3-7
18. Hans Olsen – 4-4-13
19. dito – 3-4-8
20. Niels Persen – 4-0-1
23. Per Hansen – 16-5-11
24. Hartvig Andersen – 4-5-12
27. Poul Hansen – 65-4-0

Vorneder
3. Joen Monsen – 2-0-0
5. Jens Sadelmager – 2-4-0
6. Mons Andersen – 4-2-15
9. Morten Larsen – 3-3-11

Rønne 1. juni 1703 Paa Hr. Amtskriverens vegne Hans Hjort

7. juni 1703 Pag. 374b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævner følgende Tejnboere for restancer til 1. maj 1703: I Olsker
Nr. 3 Hans Hansen – 3-2-4
4. Jørgen Kieldsen – 4-2-4
5. Svend Truesen – 4-2-4
6. Øber Larsen – 4-2-4
Hans Hjort pålagde bønderne i restance om at betale inden otte dage, hvorefter sagen går tll doms.

Herredsfogeden efterlyste beboerne fra fiskerlejerne. Da ingen var mødte optag herredsfogeden sagen til doms.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort stævnede Mads Finne fra Vang for gæld på 1 rdl. – Rasmus Finne var ikke mødt og herredsfogeden optog sagen til doms.
Amtskriveren lovbød følgende gårde i Rutsker: 4. Peder Højs gård, den 19. Niels Hartvig og den 7. vornedgaard Niels Hansen.
Hans Hjort annoncerede, at han næste gang ville stævne 44 gård Hans Pedersen i Rø for restancer.
I sagen mellem brødrene Hans og Peder Madsen, var ingen mødt for at føre sagen. Herredsfogeden optog sagen til doms.
I sagen mellem Hans og Peder Bendtsen mødte begge og fremlagde en kontrakt på deres forlig. Efter begge parter vedkendte sig forliget ophævede herredsfogeden kontrakten at stå ved magt.
Joen Jørgensen som bor i Sandvig oplyste at han tre gange havde opsagt Hans Rasmussen på den 55. gård i Klemensker sogn til fraflyttelse inden midfaste 1704. Joen Jørgensen havde fået tilkendt gården efter sin fader Jørgen Joensen Kloue. Hans skulle indfri et pantebrev på 120 slettedaler til Hans Rasmussen. Hans Rasmussen mødte og protesterede. han ville se adkomstdokumenterne og påstod, at han lovligt havde overtaget gården efter Jørgen Joensen. Joen Jørgensen ville fremlægge dokumentation om de tre gårde, som hans fader og moder havde efterladt sig.
Peder Jørgensen fremlagde et skriftligt indlæg om den 57. gård for de otte mand.

15. juni 1703 Pag. 376b
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort ville have dom i sagen mod Hans Persen, som nu bor i Rø sogn. Han skyldte amtskriveren 2 rd 5 mk 11 sk. for den 44. gård i Østerlars.
Amtskriverens fuldmægtig Hans Hjort gennemførte den første lovbydelse på den 57. gård i Klemensker til slægt og byrd. Gælden til kongen var på 44 rd 1 makr 12 sk. som skulle batales. Jørgen Jørgensen var mødt og meddelte, at han ville betale den angivne restance.
Hans Hjort ville nu lovbyde for tredje gang på den 4. og 19. gård, samt 7 vornedgård i Rutsker. Hvis ikke nogen ville overtage gården af slægt og byrd, ville gårdenen blive inddraget under kongen.
Amtskriverens fuldmægtig stævnede Peder Rasmussen på klint i Vestermarie, samt Hanne sal. Anders Persens, som bor hos Tobias Jocumsem i Aaker sogn. Stævningen drejede sig om den 34. gård i lemensker og om en gammel jordebogsrestance på 25 rd 4 mark 8 sk. Kaptajn Morten Bonne i Hasle havde udlejet den 34. gård til Laurids Jensen. Sagen blev ophævet, efter at Laurids Jensen, på Morten Bonnes vegne, mødte og betalte gælden. Peder Andersen, Aaker sogn mødte og gjorde krav på den 34. gård og ville betale restancerne. Peder Rasmussen i Vestermarie mente, at gården ikke vedkom Peder Andersen. Peder Andersen fra Aaker havde stævnet Laurids Jensen til opsigelse og freflytning inden midfaste 1704. Laurids Jensen lovede at møde med en skriftlig redegørelse på næste ting.
Joen Jørgensen melder, ved sin hustru Anne Christens, afbud på grund af sygdom.
Jørgen Jørgensen på den 57. gård i Klemensker i rette lagde et skriftlogt indlæg ang. gården mod Peder Jørgensen. Han fremviste, at han på amtstuen havde betalt de kgl restancer på 20 sld Sagen gik derefter til doms.
Formanden af de otte mænd i sagen ang. den 46. og 48. gårde i Rutsker afsagde sin dom og forretning. Dokumentere afleveredes.
Dom (pag. 378a) ottemandsforretning over den 46. og 48. gård i Rutsker (Sandemandsgaard og Langegaard).
Den 46. gård: Stuelængen fra øst: Et stolperum med gl. tille og en dellegavl sat for 1 daler 2 mark, derefter 2 stolperum, som er en lille stue med to vinduer og 3 døre som hænger i jern – 2 daler 2 mark. Stegershuset er på tre stolperum med kælder, bageovn og gl. flage tille og 4 halvdøre som hænger i jern – 4 daler 8 sk. Forstue som er næst op til på 1 stolperum med tille og to døre som hænger i jern, sat til 1 daler 2 mark. Krubhuset på 2 stolperum med en kammerdør og to små vinduer sat til 3 daler. Næst op til et stolperum traphus “med en dør for, billigt godt tag og flage tille, sat for 1 daler.
En lille længe udi gården, heraf den søndre ende 2 stolperum med en dellegavl og tille, sengested, vinduer og døre og bænke sat for 6 daler, Nok et stolperum traphus med en dør for sat for 1 daler. Et stolperum næst op til som er drengehus med vinduer og dør og sengesteder og godt tille, sat for 1 daler.
Den vestre ladelænge: Først ud i den søndre ende 3 ?? med gammelt undertømmer sat i alt for 1 daler 8 sk., 7 stolperum hvor på er tre døre, sat for 7 daler.
Den nørre længe i vestre ende med en delle gavl, tre stolperum som er høgulv 2 daler 1 mark. Nok 11 stolperum med fire døre og en gl. port 8 daler 1 mark.
Østre ladelænge, som er ti stolperum med fire døre, der hænger i jern, en port, sat i alt til 10 daler.
En laage øst for stuelængen i jern sat fot 1 mark.
Sædesjord: 24 td rug er 24 daler.42 td ½ skp land havrejord er 42 daler 2 mark, Engebånd 32 læs enges er 32 daler 2 mark.
Hernæst skov og skovbund, kålhave med kløvgang og alt andet herlighed er sat til 91 daler
Summa 250 slettedaler

Den 48. gård: Stuelænge i den nørre ende 5 stolperum ladehus sat til 3 daler 8 sk., Et stolperum forstue med tvende døre og en mellemdør, som alle hænger i jern sat for 3 mark, Stue 2 stolperum med tre vinduer, et gammelt panel og en gl. bænk, tvende døre og en tegl kakkelovn sat for 4 daler. Nok 2 stolperum krubhus med et gl. tille og en gl. dellegavl og en dør sat for 2 daler 2 mark.
Den nørre længe 13 stolperum med billig tag og tvende døre som hænger i jern, 11 daler 1 mark 8 sk.
En gl. ounboe (?) med en bager  ovn 1 mark
Nok fandtes noget gammelt tømmer som skulle være den vester længe som er stolper og spær, nemlig 20 stykker er er “udygtigt” vurderet til 5 mark
Sædesjord; 14 td land rug og bygjord 14 daler, 21 td land og 3 skp.l. havrejord er 21 daler 1 mark 6 sk.. Engsbund er sat til 28 læs er 28 daler.
Gårdens herligheder som er skov, skovbund, brødn, kålhave sat til 24 daler 1 mark 10 sk.
Summa for gård nr. 48 er 110 daler

Dommen på den 46. gård lyder på værdi 250 daler fratrukket et pantebrev udgivet 10. januar 1690 af Peder Jørgensen til Niels hansen i hasle på i alt 110 daler med pant i 4 tønder land bygjord. Den 20. december havde afdøde Peder Jørgensens søn Mons Pedersen indfriet pantet. Gården skal derfor fortsat nydes af Mons Pedersen. Et skiftebrev efter afdøde Peder Jørgensen fra 30. marts 1698 viste at Morten Bonne i Hasle havde 59 daler 2 mark 7 sk. stående i gården.
En samfrendedom fra den 2 juni 1693 viste delingen af gårdene, Mons Pedersen, som er yngst fik den største af de to gårde. Anders Pedersen havde 30 daler stående i den 46. gård. [indviklet arvesag] Moderen døde og skiftet er datere 11. november 1690 – ud over Mons Pedersen var der to sønner  (heraf en afddød) og to døtre, som hver i sær havde penge stående i den 46. gård – arveparterne skulle udredes af den yngste søn Mons Pedersen, der blev tilkendt sæderetten.
Dommen over den 48. gård i Rutsker. Hans Svendsen Vester havde 100 slettedaler stående i gården som pant. Rest af værdi var så 10 slettedaler, som skulle deles mellem Peder Jørgensens børn: tre sønner og to dørtre. Sæderetten mente de otte mand burde tilkendes Anders Pedersen, som den anden levende søn efter Peder Jørgensen. Han skulle derfor udløse gæld og arveparterne.
22. juni 1703

Pag. 380a

Hans Rasmussen på den 55. gård i Klemensker efterlyste Joen Jørgensens beviser og adkomst til gården, eftersom han havde tilladt sig at udsætte ham fra gården. Hans Rasmussen mente ikke, at underpantet i gården på 100 slettedaler, som havde stået i gården i 10 år, kunne opsiges uden videre, men at det skulle varsles i ½ år i forvejen. Han burde have mulighed for at betale pengene. Joen Jørgensens salige fader Jørgen Joensen Klou havde lovet, at Hans Rasmussen måtte blive boende. Joen Jørgensen ville komme på næste ting og afgive dokumentation.

For retten kom Laurids Jensen fra den 34. gård i Klemensker, der var blevet udsat af Peder Andersen fra Aaker sogn. Laurids Jensen ville have beviser på Peder Andersens ret til denne handling, før man kunne betragte udsigelse for gyldig. Peder Andersen var ikke mødt.

Amtskriveren ville have dom i sagen om resterende landgildeydelser fra bønderne i sognenen og i fiskerlejerne. ingen havde mødt op og protesteret imod påstanden om restancerne, så Hans Hjort mente, at sagen nu kunne dømmes.

6. juli 1703 Pag. 381a
De to brødre Laurids og Hans Madsen fra Klemensker kom i retten og bekendtgjorde, at de var blevet forenet “med gode venners til skyndelse” i venlighed om de to sager de havde startet på tinget. Hans Madsen lovede at ville fraflytte den 42. gård i Klemensker inden midfaste. Hvis han fraflyttede inden årets udgang, skulle de deles om alle skatter og afgifter. De skulle endvidere deles om sagens omkostninger [forliget er indskrevet “ord for ord”]
Peder Andersen af Aaker sogn var ikke mødte heller ikke denne gang på tinget, så herrdsfogeden afgav kendelsen, at opsigelsen af Laurids Jensen på den 34. gård ikke kunne kendes for gyldigt.
Joen Jørgensen og Hans Rasmussen mødte for retten og bad at sagen blev opævet. De gav hinanden hænder derpå.
Peder Christensen i Rutsker efterlyste en sort brun hoppe.

Otte mands taksering og forretning på den 57. gård i Klemensker (pag. 382a): Stuelængen fra den vestre ende: 2 stolperum stegers hus med en bagerovn, sat til 2-4-0. Næst op til en forstue med ildsted og en gl. flage tille – 1-1-0. Derefter 2 stolperum stue md gl. delle tille og to døre som hænger i jern med 5 vinduer og kar (?) sat til 6-0-0. Derefter 2 stolperum krubhus med gl. flagetille og 2 gl. vinduer sat til 3-0-0. Endnu i samme længe 2 stolperum laahus sat til 3-0-0
Den søndre ladelænge i den østre ende 3 stolperum korngulv sat til 4-2-0. Dernæst 2 stolperum logulv 2-3-0. Endnu 3 stolperum til fæhus med to døre 3-3-0. Endnu i samme længe i den vestre ende 3 stolperum laahus 4-2-0
På denne 57. gård findes et udhus som er otte stolperum tilsammen 8-0-0.
Sædesjord til rug og byg: Den østre vang 4 td er 4 daler, den sydvestre vang 3 td er 3 daler, Den vestre vang 3 td land er 3 daler. Havrejord i den østre vang 6 td.land er 6 daler, Rundløkken 6 td land er 6 daler, Syd for Rundeløkken 8 tdl. er 8 daler, endnu søndre op til østre vang 6 skp.l. og syd for gården 6 skpæ land og ved muse (?) kulen ½ skpl. tilsammen 2½ td land er 2-2-0. Kraagageren 4 td. land er 4 daler. Muusager 5 td land er 5 daler. Øeløkken 3 td. land er 3 daler. Ved tre høj 3 td land er 3 daler. Ved udhuset findes at være 8 tønder land er 8 daler. Engebund er der til gård og hus 32 læs. Dernæst findes tre skovdele – den ene nord for Svens bjerg, nr. 2 nord for gierdet og den tredje syd for og op til Krommemose. Skovene er med hassel og små risaske sat tilsammen til 16 daler. Gårdens herlighedsværdi (gårdsrum, kålhave, brønd, damsted, tørvegrøft, fæ-drev og kløvgang, som består af vild markjord) blev sat i alt til 20 daler.
I alt vurderet til 171 daler 3 mark.
Dom: Værdierne skal deles mellem sal. Jørgen Hansens børn. Udlæg og gæld i gården var tilsammen 60 daler 1 mark 9 skilling Som den yngste søn tildømmes Jørgen Jørgensen retten til at indfrie gården inden 4 måneder, Hvis han ikke vil, så er det Hans Jørgensen, der kan indløse gården.

13. juli 1703 Pag. 383a
Jens Jensen fra den 29. gård i Klemensker stævnede fenrik Hans Giødick af Nylars, som er værge for sal. Morten Jacobsens yngste søn Jens Mortensen. Desuden er stævnet corporal Jørgen Giødick af Nylars som er værge for  Sidsele Mortensdatter, samt Samsing Samsingsen Buck af Aaker sogn som værge for Karen Mortensdatter, Hans Monsen i Klemensker, som er værge for Valborg Mortensdatter, Hans Mortensen i Klemensker som er sin egen værge. Alle blev stævnet til otte mands og samfrænde dom over den 29. gård – Bjergegaarden i Klemensker, hvor Morten Jacobsen boede og døde. Målet er at vurdere gården og finde ud af hvem der har sæderetten, samt at der kan gøres regnskab mellem arvingerne og den efterlevende Sidselle Hansdatter. Herredsfogeden valgte de otte mand, men Hans Mortensen som formand.
Amtskriver Hans Hendrich Schors fuldmægtig Hans Hjort stævnede Kirstine Rasmusdatter fra Klemensker for lejermål og påstand om bøde på 12 lod sølv eller 6 rigsdaler. Kirstine Rasmusdatter var ikke mødt.
Hans Hjort stævnede Kirstine Nielsdatter fra Rutsker, Dorte Nielsdatter, Sidsele Nielsdatter og Margrete Rasmusdatter af Vang, desuden stævnedes Jens Christensen, samt Laurids Lauris Gartener og Peder Christensen, som havde begået lejermål i deres ægteskab og derfor krævedes straffes på sin yderste formue og hver især 6 rigsdalers bøder. Alle tre mænd er fra Rutsker. Jens Christensen af Rutsker mødte og mente, at han burde frikendes, da han var soldat i kaptajn Westerwalts kompagni. Sagerne blev udsat til næste ting og de sigtede blev pålagt at møde.

20. juli 1703 Pag. 384b
Løfuind Gifuersen af Rutsker lod læse et til ham af Wefst Pedersen i Olsker udstedt pantebrev af dato 20. juli 1703 på 120 slettedaler. Løvind Gifuersen har fået sikkerhed i Wefst Pedersen 13. gård i Rutsker.

Mons Clausen af Sandvig mødte på Jens og Hans Wefstsens vegne og stævnede Jens Hansen og hans stedsøn Jørgen Dircksen. Som vidner blev indkaldt Jens Jørgensen og hans hustru Kirstine Jensdatter boende på Dalegaarden i Olsker. Sagn drejede sig om slagsmålet sommeren d 26. juni  1702, hvor Mons Clausen påstod, at der var afgivet fejlagtiget vidnesbyrd om sagen. En lang række vidner var indkaldt og der blev efterspurgt, hvor og hvem der opsøgte hinanden om sagen. der var hverken timeglas eller klokke på Dalegaard, så det kunne ikke fastslås hvilket klokkeslet, slagsmålet var fundet sted, men Mons Clausen ville så tvivl om hændelsesforløbet. Dagen efter at det skulle være sket, så var Hans Wefstsen i mosen for at “hanke og sætte ler” og vidnerne havde været sammen med ham hele dagen og natten med. Jens Wefstsen skulle have været ved Wefst Pedersens vandmølle og netop den dag omstillede kværnen, således at den kunne male til gryn. Hylleborg Espersdatter, der boede hos Jens Wefstsen kunne vidne, at han havde været hjemme hele natten, da hun havde et lille barn, der skulle passes.
Jens Clausen fortalte, at han havde været med til at bære Bent Ladefogeds hustrus lig til jorden. Han fulgtes sammen med Jørgen Dircksen og hans broder Niels og Boe Ambrosen til Bent Ladefogets og fået mad og drukket til. Vidnet og Boe Ambrosen blev ud for Halvor Engelbrechts gård slået af brødrene Dircksen.
Begge parter, Mons Clausen og Jens Hansen, ønskede tingsvidne af sagen.