Blev skovrider Hans Madvig slået ihjel af degnen?

Skovhuset på Hammers kort 1750

Skovhuset på Hammers kort 1750

Historien om slagsmålet i Almindingshuset sluttede ikke i Nørre Herreds tingbog den 26. august 1701, den fortsatte den 2. september, som jeg nu har læst. Det viser sig, at enkens fuldmægtig Petter Thisen forsøgte at drage Christen Lind til ansvar for skovrider Hans Madvigs død.

Jeg er også blev klogere på personerne i dramaet og helt nye vidner bliver afhørt. For det første: Chresten Christensen Lind var ikke hjælpepræst for sin far Christen Lind i Rø kirke. Han var degn i Olsker sogn, hvorimod Jørgen Sandbye var medtjener i Rø kirke[i].

Den 28. juli blev der udfærdiget en attest af byfoged Anders Pedersen Fyen efter at to mænd havde ”skønnet” Hans Olufsen Madvigs tilstand. Han havde smerter efter slagsmålet med Christen Lind. Hans tjenestefolk bekræftede, at vel havde Hans Madvig redet ud i skoven, men for at han kunne komme op på hesten, måtte han bruge en stol og hver gang, han kom hjem, var han meget svag og måtte hjælpes af Berild Olsen, som var Hans Madvigs tjenestekarl. Han var ”svullen” under ”hul Brusken”, dvs under den højre side af øret, samt bag på halsen. For øvrigt havde Hans Madvig forudset, at de hug han havde fået ville koste ham livet.

Vi får også mere at vide om Almindingshuset. Det var opført af kongen til skovbetjentene. Skovfoged Lars Pedersen og hans hustru Birgitte boede i huset. Birgitte og en anden kvinde ved navn Bente Rasmus Pedersens fortalte, at de havde siddet i stuen ved siden af skovbetjentenes stue og have hørt buldren fra nabostuen, hvorefter de var gået ind og set slagsmålet. De kunne bekræfte, at det var Christen Lind, der var den voldelige part i slagsmålet og at de havde frygtet, at den gamle mand, Hans Madvig, skulle blive slået ihjel.  Christen Lind havde sagt til Hans Madvig: “du slag icke som en erlig Karl, mens som en snaphane, og du hafuer vel skudt flere Danske i hiell end Suenske”. Det var de to kvinder, der havde hentet vand til Hans Madvig, således at han kunne vaske blodet væk fra ansigtet.

Skovfogeden Lars Pedersen var kommet hjem fra marken ved skumringen og havde mødt Hans Madvig, der godt nok ømmede sig over slagene, men dog selv kunne ride bort fra huset. Hans Madvig havde fortalt hvordan Christen Lind og hans to kammerater havde fravristet ham hans bøsse.

Dagen efter red Lars Pedersen med Hans Madvig til Rønne, hvor Madvig ville klage til amtmanden. Klagebrevet er gengivet i sin helhed i tingbogen. Madvigs ønske var at amtmanden skulle stille Christen Lind og Jørgen Sandby til ansvar for slagsmålet. Madvig mente, at Sandbye havde foranlediget, at Christen Lind kunne slå ham flere gange og at han også havde medvirket til at tage hans bøsse.

På næste ting den 9. september læses, at Petter Thisen havde indstævnet sagen til Rønne Byting og til den gejstlige ret i Rønne. Den ældste tingbog for Rønne starter i året 1701. Den er bestilt og ligger til mig på Rigsarkivet efter påske. Spændende at se, hvor mange nye oplysninger, der findes her.

Se referatet her for den 2. september 1701


[i] Christen Christensen Lind var den yngste af de tre teologer. Han er søn af Christen Lind, sognepræsten i Rø og svoger til Jørgen Sandbye, der var kapellan i Rø kirke og som senere i 1704 blev præst i Klemensker. Christen Christensen Lind var altså i 1701 degn i Olsker inden han blev sognepræst i Nyker 1704. Magister Søren Skade var sognepræst i Olsker i perioden 1693-1712. Han døde inden han blev afsat embedet for umådeholdent drikkeri.