1779 Jørgen Koefoeds brev til biskoppen

Høyædle, høyærværdige og højlærde Herr Biskop og General kirke Inspector!
De tre bønders over mig til Deres høyærvædighed indsendte Klage, og medfulgte sidste stykke af deres Tingsvidne, er mig af Hr. Amptmanden og Hr. Provsten communiceret, med ordre at ieg skulde give min Erklæring derover. Den har ieg under dato 21de Septr. tilsendt Hr. Provsten, tilligemed Bøndernes Tingsvidne fuldstændigt, og alt, hvad der har passeret i Sagen, som kand tiene til denne fuldkomne oplysning. Naar disse Tingsvidner og medfulgte Papirer af Hr. Amptmanden og Hr. Provsten blive Deres Høyærværdighed tilsendte, saa seer Deres Højærværdiged deraf baade, hvorudi ieg har pecceret, saavelsom og, hvorledes ieg er bleven behandlet af de 2de første Bønder i sær, der begge har gaaed til Confirmation hos mig, og altsaa skyldede mig noget bedre: De har ligesom med magt trukked mig for den civile Ret, uanset ieg har tilbuden, at fremlegge mine taler, som de paaanker, for Hr. Provsten, saavelsom at tilmelde samme Deres Høyærværdighed, og undergive mig Deres Højærværdigheds Kiendelse; hermed har de bragt mig til at giøre mange bekostninger, som ieg kunne undgaaet, naar de vild forholdt dem efter Loven, og ladt den geystlige Sag blevet for sit rette Foro. Min ydmygste Bøn er til Deres Højærværdighed: at Du tager mig i Protection for disse selvraadige Bønder, og ikke tilstaaer dem deres uforskammede paastand, hvorved de gandske vilde triumphere over mig, da ieg i ingenmaade har fortient det. Har ieg pecceret med den ene expression: ieg vil bede ulykke etc. Saa undergiver ieg mig gandske i øvrigt hvad Deres Høyærværdighed behage at paalægge mig. Imidlertid vild Deres Høyærværdighed behage at Considerere deels, at min hensigt har været goed, deels og, at ieg har haft med haarde gemytter at giøre, som der gives nock af iblandt den bornholmske almue, hvilket mig tilfulde er bevedst, som en indfød bornholmer, og iidelig erfaring nocksom bevidner for andre. Udi slige omstændigheder har mange en reedelig lærere for mig kundet tale et haardt ord af en gudelig nidkierhed for Guds ære; og Lutheri forklaring over Gal. 3,1 giver mig aarsag til at troe, at saadant ey altid er saa meget ilde gjort, andre steder udi den sal. Mands Skrifter, saavelsom andre af vor Kirkes Lærere at forbiegaa, som Deres Højærværdighed til fulde er bekiendt.
Hvad Gildesboerne andgaaer, saa er der andre Sogne, udi hvilke de forhen ere bortsolgte af Bønderne self, og andvendte til bedre brug. Ieg har intet tilraadet i mit Sogn, uden efter Kongl. Allernaadigst Resolution, hvortil ieg endnu henstiller det, om Gildesboerne, efter de flestes begiæring her i Sognet, maae andvendes til Skole, eller ikke.-
Jeg formoder, at Hr. Provsten som og er indfød bornholmer, har giort oplysning udi den Sag ved sin til Deres Høyærværdighed indsendte Erklæring over min ansøgning om skole i dette Sogn. Herved giør ieg mig saa dristig, at sende Deres Høyærværdighed en Copie af min til Hr. Amptmanden og Hr. Provsten giorde Erklæring, hvoraf Deres Høyærværdighed kunde blive nogenledes underrettet om min fortrædelige Sags sammendrag.
Hvornest ieg har den ære at henleve med største Soumission.
Højædle, høyærværdige og høylærde Hr. Biskop og General Kirke Inspector
Deres høyædle Høyærværdigheds underdanige tiener
J. Koefoed
St. Clemens Præstegaard paa Bornholm d. 29. september 1779

Kilder: Biskoppen indkomne sager (pag. 328/1779)