Højædle høyærværdige og høylærde Hr. Biskop Harboe
For Deres Høyærværdighed maae vi Underskrevne SogneMænd og Selveyer Bønder af Clemensker Sogn paa Bornholm ydmygst andrage hvorledes vores Sogne Præst Hr. Jørgen Kofoed først i Kirkeaaret og i særdeleshed 2de og 3de Advents Søndage offentlig paa Prædike Stoelen offentlig Declarede imod Sognets Gildesboer, der er Bøndernes af de høylovlige Konger allernaadigst Forundte, for der at nyde en Skiænk og liden fornøyelse faae gange om Sommeren, disse gildes Boer vil Præsten have afskaffede, og derfor kalder dem Forbandede og Hedenske Gildesboer og truende at der skulle faae ulykke og forbandelse over begge Gildesboer med viidere og fornærmelse, og paa en Prædikestool, upassende udladelser. Saadan hans Forhold angragede vi skriftlig for Lands Provsten Hiorth og proponerede tillige hvorledes Sagen paa en taalelig maade kunde afgiøres; Men da sogne Præsten tildels nægtede andragendet, maatte vi søge ved Tingsvider at beviise vores Sag, baade med de af Menigheden som best kunde erindre ordene, saa ogsaa med 2de uden Menigheden, der samme Tid var i Kirken, af hvilket Tingsvidne herved fremsendes ligelydende Copie, og hvoraf Deres Høyærverdighed erfarer at Sogne Præsten er med mange vredelige og eenstemmende vidnesforklaringer overbevist sine Udladelser, hvormed hand ikke alene haver andseet Gildesboerne, som forbandede og Hedenske; men endogsaa for at giøre det desto kraftigere har vildet legge sin forbandelse til og at vi skulde see at hand skulle blive bønhørt.
Det staar ikke i Bøndernes magt at afstaa eller andvende de dem af Kongerne forundte Gildesboer til andet Brug, end til det hvortil de engang eer Destinerede; Thi mand haver faanden Exempler paa, at dend bekiendte Agerbech, fordum sognepræst her i sognet, ligeledes stræbte at vilde have Gildes Boerne afskaffede og til en Skoele anvendte; men da faldt resolution, at naar Bønderne ikke vilde have Gildesboerne, saa vidstes nok hvorledes dermed skulde forholdes:
Deres høyærværdighed seer selv af Kirkernes aarlige Regnskaber, at der samles paa en Fond til en Skoele i hvert Sogn herpaa Landet følgelig ogsaa i Clemensker Sogn, naar sogne Præsten endelig vil have en offentlig Skoele i Sognet, maae hand henvende sig til Skoele Cassens Capital, og naar saa skeedte, blev dog en skoele i saa vitløftig et Sogn, som dette hvor gaardene ligger over en Miil adspredte til ingen syndelig Nytte uden for nogle faae nær hosboende, da det vilde falde andre til aldt for stor Besværing, at føre Børnene saa langt til Skoelen. Og naar Børnene skulde have nogen gavn af Skoelegangen, saa vilde neppe En Skolemester være tilstrækkelig. Sognets Børn bliver i deres Christendom fornemmelig oplært af forældrene og omgaaende Skoleholdere, dette formener vi ere Børnene bedre tient med, end at føre dem til en offentlig Skoele. Da det er naturligt, at naar Undervisningen sker af Forældrene eller i deres eget Huus og Paasyn, Børnene da lære meere, end ved en Samling af mange, hvoriblandt aldtid kand findes nogle ryggesløse, hvoraf de gode blive fordærvede.
Deres høyærværdighed maa vi da ydmygt ansøge, at De vil tilholde Sogne Præsten Kofoed: At hand for eftertiden holder sig fra saadanne Projector, samt fornærmelige Tale og Udladelser enten paa Prædikestoelen eller paa bredt gulvet, da Meenigheden derved mere forsages end opbygges, og taber den agt og eftertanke de ellers af Guds Ord paa dette sted skulde og kunde have. Saa og at Sogne Præsten bliver paalagt sine timende hadsigelser og forbandelser over Gildesboerne offentlig af Prædikestolen at aflyse og reversere og at erstatte Sagens omkostninger, da vi gerne derefter vil leve i fred og ærlighed med Sogne Præsten, som ellers er født og opført ibladt os, da vi ogsaa formode at Sognepræsten herefter lærer Guds Ord punct og rent (?), og ikke lader sine private Affecter tage overhaand enten i Kirken eller paa Prædikestoelen.
I forventning om en gunstig Resolution forblive med største Devation
Deres Høyærværdigheds ydmygste tienere
Hans Hansen Holst, Hans Svendsen, Niels Espersen.
Clemens Sogn paa Bornholm d. 24. juni 1779
Kilde: Biskoppens indkomne sager (pag. 269/1779)
Læst artikel