Bornholms rettersteder

Hver ret sit rettersted

Henrettelser skulle ske hvor delinkventen boede, hvorfor der oprindeligt var henrettelsessteder ved hver retsinstans. Desværre er det sjældent at kilderne nævner eksakt, hvor henrettelserne fandt sted. Enkelte rettersteder kan lokaliseres via stednavne.

Købstædernes rettersted

Købstædernes galge- og rettersteder lå i byernes vange. På Bugge og Wilsters kort fra 1805 er angivet Videnskabs Selskabernes korts signatur for en galge syd for Hasle. For øvrigt det eneste rettersted som er angivet på kort over Bornholm. Retterstedet er tæt ved byens eksercerplads, hvilket er tilfældet for både Rønne og Nexøs galgebakker.

Galgebakken ved Kastellet i Rønne. Udsnit Willerups kort fra 1858 over Rønnes Købstadsjorde.

I Svaneke blev Jochum, som i 1677 havde stjålet fra Kirken, rettet ”her for byen”, hvilket må betyde, at det var uden for købstaden. Intet stednavn indikerer hvor.

foto:JVH

To galger er tegnet på billede af Nexø – slut 1600-tallet. Fra Krigsministeriets kort og tegninger, RA

Fra Nexø kendes det eneste billede af et rettersted, endda med to galger. Det ene kan være Nexø købstads galge og den sydlige er Søndre herreds rettersted.

Willerups kort 1858 med Galgebakken

På Willerups kort, der blev udfærdiget i 1858 til den første Trap Danmark ses Galgebakken angivet. I 1858 var bakken allerede gennemskåret af vejen mod Snogebæk. Læg mærke til at den gamle vej omkring højen.
I Nexøs Vedtægter fra 1705 omtales ”Retten” som stedsbetegnelse i Byens vang.

Herredernes rettersteder

Vester herreds rettersted lå på Galgebakken – i dag midt i Vestermarie Plantage øst for Vestermarie kirke.

Vester herreds rettersted i Vestermarie plantage. Udsnit af kort fra 1914

Fot: JVH

Galgebakken i Vestermarie Plantage

I 1687 blev Jacob Jacobsen på 1. sg. i Vestermarie hængt for tyveri på dette sted. Da galgen var i dårlig stand, blev der opført en ny, som han selv måtte betale for. Den kostede hele 10 rigsdaler og 2 mark. 4-500 meter sydvest for retterstedet findes et sted kaldet Stejlebjerg, som måske hentyder til at det var her at dømte, der dømtes til ”Hjul og Stejle” blev anbragt.

Øster herreds rettersted lå ved Retterhøjene i Østermarie øst for Almindingen. Vest for højene blev der fundet en del skeletter under grusgravning i 1910, måske var en af disse skeletter Eskil Svendsen, der blev hængt for tyveri af en stud og en ko i 1699.

Østre herreds rettersted. 1:20.000 kort fra 1914

Huset “Retten”, hvor Almindingsvej skifter navn til Segen. er angivet på næsten alle ældre kort, kan indikere et rettersted. Umiddelbart øst for ”Retten” findes to små høje kaldet ”Retterhøje”, hvor galgen kan have stået.

Nørre herreds rettersted lå på tinghøj ved Torpegaard tæt op mod Rutsker sogn. Tinghøj er angivet på kortet fra 1805. Det er ikke lokaliseret, men måske den høj, der ligger stik vest for Torpegård syd for Østre Rosendalegaard. Rosendalegaard er forøvrigt beboet er flere herredsfogeder i 1600-tallet. På kort fra 1805 angivet ”tinghøj” som det eneste tegn på et rettersted.

Udsnit af kort 1914

Hammershus Birks rettersted

”Galgebakken” vest for Hammersholm og nord for Hammershus, hvor Blanchs hotel engang lå, var sandsynlig rettersted for Hammershus Birk. Det militære rettersted for garnisonen på Hammershus fæstning lå tættere på slottet. Flere gamle guidehæfter nævner et muret rettersted med galge ved Tyverende.

Åkirkebys landsting har haft et rettersted, men jeg kender ikke lokaliteten ligeså med Søndre herreds rettersted