Hammershus forsvar i 1645

I 1645 tvang den svenske general Carl Henrik Wrangel Bornholmerne til at betale en brandskat på 10.000 rigsdaler for at skåne øen for brand og ødelæggelse. Landsdommer Mads Kofoed, major Christian Maccabæus og 5 andre officerer accepterede svenskernes betingelser. Kommandanten Holger Rosenkrands deltog ikke i forsvaret af øen. Han sad på Hammershus og ville tilsyneladende forsvare slottet mod den indtrængende fjende. Han var øverste befalingsmand over ca. 3.000 soldater, men hans officerer havde overgivet sig til svenskerne, se reelt havde han blot en håndfuld af 60 professionelle soldater tilbage. Imidlertid deserterede hovedparten af dem, efter at de havde modtaget deres sold for det sidste halve års tjeneste. Tilbage havde Rosenkrands en vagtmester, en arkelimester og måske 6-7 konstabler, hans tjenere og få løse folk til at redde slottet fra en overvældende krigsvant svensk hær, der omlejrede slottet både fra land- og vandsiden.

Historien findes vel dokumenteret i arkiverne, ikke mindst fordi der blev ført retssager i hensigt at placere ansvaret for overgivelsen af øen til den svenske general Wrangel i mere end 4 måneder, samt at bornholmerne blev brandskattet for 10.000 rigsdaler. Til Herredagsdommen den 4. maj 1646 er bevaret 170 sider bilag, der ikke blot afdækker junidagene i 1645, men også kan bidrage til lokal- og  slægtshistoriske studier. I Danske Magazin for 1751 og 1806 findes flere af retsdokumenterne gengivet.

 

Episoden er ofte omtalt i den historiske litteratur. I den historiske overlevering betragtes brandskatningen som en vanærende handling, hvor man svigtede øens forsvar. Det eneste sted hvor der blev kæmpet var ved Hammershus.. Episoden er en af mange, som den bornholmske historiker M.K. Zahrtmann skriver om. I Bornholmske Samlinger nr. 4, 1909 er der en udførlig beskrivelse af svenskernes angreb på Bornholm og den efterfølgende belejring og indtagelse af Hammershus. Han fortæller, at angrebet på Hammershus  blev gennemført på 22 timer den 16. og 17. juni 1645 efter at svenskerne havde gravet en kæmpe skanse og løbegrave  800 meter nordøst for slottet. Hvorfor skulle Wrangel behøve det? Hele det bornholmske  forsvar havde allerede overgivet sig og det måtte være svenskerne bekendt, at der var kun få tilbage på slottet? Imidlertid har man lokaliseret skansen til den forkastning, der har omgivet den nu nedrevne Hammerhøj.

Zahrtmann dokumenterer de fleste hændelser med kildehenvisninger, men ikke historien om skansen. Hvor har han den historie fra? Har man betragtet Zahrtmann som sandhedsvidne, når man skulle frede skansen i 1930’erne? Og efterfølgende: Bruger man fredninger og Zahrtmann som argumentation for nedrivningssager?

Kan der være andre end skanseforklaring på jordvoldene, der ganske rigtig omkranser Hammershøjpladsen?

Her finder du link til alle kilder, som jeg kender til:

1645 Dokumenter vedr retterting om brandbeskatningen – (170 sider – på de sidste sider: indholdsfortegnelse)

Herredagsdommen den 4. maj 1646 (112 sider)     Del1 fra side 672- og del 2

1646 voteringsprotokol ang brandbeskatningen   (19 sider)

Danske Magazin fra 1751 

1806 Nye Danske Magazin 289-314

Zahrtmann i Borringholmerens historiebog , bd. 1, hefte 2 side 232-257

1909 M.K. Zahrtmanns artikel i Bornholmske samlinger bd. 4

Kraghs kort fra 1796 efter Hammers kort fra 1750. Dronningens Håndbibliotek.

Kraghs kort fra 1796 efter Hammers kort fra 1750. Dronningens Håndbibliotek.