Nørreherreds tingbog 1722-1734 – referat

Mickel Nansen autoriserer Nørreherreds protokol med 561 nummererede og gennemstukne blade.
12. juni 1722 – pag. 001b
Fredrich Hansen på den 3. gård i Rø sogn læste et pantebrev dat. 2. juni 1722 af den mening at han af Hermand Bonde Mortensen af Rønne 100 sld. i klingende mønt med pant i gården.
Johan Holst af Rønne kom som fuldmægtig for Svend Jørgensen, 35. gård Kjøllergaard i Klemensker. Anledningen var en landstingsdom af 15. april 1722 udgivet af Mickel Nansen. Holst bad om at der nedsattes 8 mand til at vurdere gården, således at man kunne finde ud af, hvor meget Svends Søster skulle have i arv.
[Her er indskudt et ark, som er ret ødelagt, men som burde have siddet mellem pagina 7 og 8 – referatet er flyttet til den rette plads]
Herefter fortsættelse af 8mandsforretningen fra side 001b, vedrørende den 35. gårds markskel og om naboerne havde pløjet jord som egentlig hørte til den 35. gård. Som formand valgtes Anders Kure af Klemensker. Sammen med de øvrige udvalgte mænd skulle de møde på den 35. gård den 15. juni kl. 8.
Poul Ibsen af Østerlars angav at han ville stævne vidner i sagen mod Jørgensen til næste ting.
Amtskriver Christopher Horns fuldmægtig Niels Lund mødte som sagfører for Gotfred Nielsen. Han stævnede Lars Olsen, udbygger på Anders Ibsens grund, Bertelmes Petersen, Anders Ibsen, (Henrich Ibsen [glemt] og Hans Rasmussen alle fra Rø sogn vedr. overfald på Gotfred Nielsen natten mellem den 21. og 22. maj. Holst påpegede at hans tidligere anmeldelse af sag mod Gotfred Nielsen var mellem den 20. og 21. maj, hvilken sag ej var blevet påtalt af sagsøgte. Holst mente derfor, at sagen ikke kunne føres førend dette blev bragt til orden, med mindre det var to forskellige sager. Efter disputs om proceduren, afgjorde dommeren, at sagen skulle føres på den måde, at Lund spørger vidnet, som derefter svarer, hvorefter Holst kunne stille spørgsmål.
Johan Holst læste amtmand Westh tilladelse til at gå i retten for Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes Petersen, Lars Olsen og Hans Rasmussen i hvilken sag de end måtte blive tiltalt for.
Herefter blev Lars Olsen tilspurgt af Lund ”hvad egentlig for Rætning hand hafde den aften hand kom til Gotfred Nielsen paa Marcken hvor Gotfred harvede og hvad han giorde med den pall hand hafde i haanden, om hand iche Gotfried der med slag”. Lars Olsen sagde, at han havde en kæp i hånden, men at han ikke slog Gotfred. Efter spørgsmål fortalte Lars Olsen, at han ikke kunne sige hvilket klokkeslæt det var, men at det var hen imod midnat. På den anden dag om morgenen gik han og Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes [Bartholemæus] Petersen, Niels Ødbersen [Øbersen] og Hans Rasmussen gennem Gotfred Nielsens gård, men de var ikke inde. Lars Olsen nægtede at han havde slået Gotfred til jorden. Han havde stået og talt med Gotfred Nielsens hustru.
Niels Lund afhørte dernæst Bertelmes Petersen. Han indrømmede at Gotfred Nielsen ”fik en Rap” da han gjorde modstand og efter at Gotfred for på Anders Ibsen og tog om hans kæp. Det skete hen imod midnat på marken, hvor Gotfred harvede med Ødbersens heste. Næste morgen var de gået igennem Gotfred gård, men ingen havde da slået Gotfred denne gang.
Dernæst Anders Ibsen, der indrømmede at have givet Gotfred et ”Rap”, hen imod midnat på marken – men det var sket efter Gotfred ville tage kæppen fra ham. Om morgenen efter, da de var gået gennem Gotfred Nielsens gård, var der ingen der slog Gotfred.
Hindrich Ibsen indrømmede at han også havde en kæp i hånden, men at han ikke brugte den mod Gotfred. Første møde var lige før midnat. Næste møde var om morgenen, da de gik gennem hans gård. Gotfred kom vesten fra.
Hans Rasmussen havde været med om morgenen, da de gik gennem Gotfred Nielsen gård. Han havde ikke set at Gotfred blev slået ved den lejlighed.
Dernæst fremstillede Niels Lund følgende vidner: Jørgen Nielsen af Olsker Sogn, Rasmus Nielsen af Østermarie, Gotfreds Boel Andersdatter, Ellen Larsdatter og Jens Andersen.
Vidnerne blev separerede.
Jørgen Nielsen fortalte, at han onsdagen før pinsedag gik han til Gotfred Nielsens skel, der så han Gotfred harve med sin og hans søn Niels Gotfredsens heste. Han var så budt indenfor i hans gård, Han ville selv komme hjem når han ville være færdig med harvningen. Den var 6 personer i Gotfreds stue. Da han havde været der, hørte han et skrig ”som var forfærdelig. De skyndte sig ud. De var: Jørgen Nielsen, Rasmus Nielsen, Hans Gotfredsen, Jens Andersen, Ellen Anders Jens, Boels Anders Jensdatter. Da de kom ud så de at Lars Olsen, Bertelmes Petersen, Anders Ibsen, Hendrich Ibsen lå på Gotfred Nielsen og havde både pale og plovriver som de slog med. De slog så længe indtil Lars Olsen sagde ”halt” og ”skal jeg ikke blive din banemand nu, saa skal jeg da blive din banemand en anden gang”. Gotfred Nielsen spurgte hvorfor de slog ham.  Lars Olsen sagde at han slog fordi han havde tvunget ham til at komme tilbage med en gås, som han havde taget fra ham. Hendrich Ibsen sagde at det var fordi Gotfred søn ville have hans hustru. Anders Ibsen sagde, at det var fordi Gotfred havde ført hans Ja-gave hjem igen, efter han havde give den til Anders hustru. Bertelmes Petersen slog fordi Gotfred var beskikkelsesmand til ham, da han måtte give 2 slettedaler efter han havde slået Hans Rasmussen på Møntersvejen (?). Vidnet sagde, at han så, at Gotfred blev slået til jorden 6 gange. Og morgenen efter har vidnet hos Gotfred Nielsen og da hørte han atter et forfærdeligt skrig igen. Da de havde talt om hestene havde Lars Olsen spurgt Gotfred om han bekendte. Derefter blev han slået så blodet flod fra ørene. Det var de fire personer der slog, dog ikke Hindrich Ibsen. Gotfred havde spurgt dem, hvorfor de slog. De gentog det samme som de havde sagt dagen før og de slog ham til jorden 4 a 6 gange. Efter spørgsmål fra Holst forklarede Jørgen Nielsen at den ene hest var kirsebærbrun og den anden sort brun(?) Han blev også spurgt om der gik bud til Anders Jensens hustru om morgenen eller aftenen og om Anders Jensens datter og søn Jens Andersen var hjemme, da Jørgen Nielsen kom til Gotfred Nielsen. Han svarede at Anders Jensens hustru og søn var hos Gotfred Nielsen, da han kom der. Det var også Anders Jensens datter Boel Andersdatter også. Vidnet fortalte også at hændelsen om morgenen var ”til det ville dages”, da han gik hjem til sine forældre i Østerlars efter at denne alarm var overstået. Og at han var hjemme hos sine forældre lidt før solen stod op. Holst mente at det var mærkeligt at der var så mange mennesker, da der ikke var inviteret til gæstebud. Vidnet kunne ikke svare på hvilket tøj de fire mand havde på, da de kom om morgenen, da det var mørkt.
Dernæst Rasmus Nielsen af Østermarie sogn var gået til Gotfred Nielsen den onsdag før pinse, for at se på noget tømmer, som han ville købe af Gotfred. Han var bedt om at vente på ham i sit hus. Da han sad og røg tobak, hørte han et grueligt skændsmål, skrigen og banden. Gotfred bad at de ikke skulle slå ham ihjel. Med hug og slag var Gotfred i stor livsfare. Voldsmændene rende deres vej, da de fornemmede at der var folk i huset om aftenen. Straks efter om aftenen gik han ud for at lede efter Gotfred heste, som var rendt deres vej. Hestene var taget vestover og var ved ud gærdet. Gotfred søn førte hestene hjem, medens Gotfred kom ind i stuen, hvor de røg en pibe inden Gotfred Nielsen magtede at gå hjem. Ret som dagen ”brægte”, da kom Niels Ødbersen og hans stedsøn Hans Rasmussen, Lars Olsen, Hindrich Ibsen, Anders Ibsen og Bertelmes Petersen. Gotfred benægtede at have Ødbersens heste hvorfor de begyndte at slå ham. Gotfred havde spurgt om hvorfor de slog, og så sagde lars Olsen, at det var fordi han måtte bæer en gås tilbage. Din søn ville have min hustru … jagaven og beskikkelsesmand  nøjagtig som tidligere vidne havde refereret. Lars Olsen stoppede slagene, men lovede at han skulle være hans banemand en anden gang. Lund bad vidnet om at beskrive Gotfreds heste. En havde et gult ben og den anden var kirsebærbrun, hvilken hest var sønnens. Vidnet sagde, at han var gået hjemmefra om aftenen og var ankommet til Gotfred en time før det blev mørkt. Slagsmålet var sket i dagningen og det var Lars Olsen, der slog ført. Vidnet havde ikke set at Gotfred Nielsen havde været i Østermarie og talt om hans overfaldt. Rasmus Nielsen var gift med Gotfred Nielsens søster. På Holst spørgsmål til vidnet om hvilket klæder overfaldsmændene havde på, den morgen Gotfred blev slået. Vidnets svarede: ”det gav hand intet af, slet intet”.
Dernæst fremstillede Niels Lund Gotfreds søn Hans Gotfredsen. Han fortalte, at han aftenen den 20. maj gik og vendte korn inden han gik hjem til stuen. Da hørte han hans fader råbe om hjælp. Han så da at Lars Olsen slog hans fader. Han hørte faderens spørge Lars Olsen, hvorfor han slog ham. Det var fordi han måtte bære den gås tilbage, som han havde stjålet fra ham.  Anders Ibsen sagde, at det var fordi han havde taget hans jagave, Hindrich Ibsen fordi Gotfred ældste søn ville have hans hustru. Bertelmes Petersen fordi Gotfred var beskikkelsesmand i en sag, hvor han måtte betale 2 slettedaler sølv da han slog Hans Rasmussen på Mystervejen (?). Lars Olsen sagde at det var nok. Om jeg ikke bliver din banemand nu, så skal jeg blive det senere. De fulgte ham med hug og slag helt ind ad forstuen døren. Derefter gik de ud for at lede efter hestene, som løb fra harven. Hans Gotfredsen, Jens Andersen, Jørgen Nielsen og Rasmus Nielsen, Elene Anders Jensens, Boel Andersdatter gik ved udgærdet hvor de fandt hestene, Gotfred kom ud og fandt hammelen. Kort efter kom 6 karle, nemlig Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes Petersen, Lars Olsen, Hans Rasmussen og Niels Ødbersen. Da Gotfred benægtede at have stjålet heste af Niels Ødbersen, så slog de ham. Gotfred styrtede 6 a 8 gange. Hans Gotfredsen fortalte at hver enkelt voldsmænd havde udtalt de samme argumenter for at slå, som aftenen før.
[her er indsat referatet af siderne 2a og 2b som er indbundet forkert i protokollen – arket er ret beskadiget]
Vidnet (Det må være Gotfred Nielsens søn Hans) svarede på nummererede spørgsmål. Han havde været hjemme i stuen, da hans fader kom ind efter at hestene var løbet med harven og var blevet slået af de fire mænd,  Sønnen mente bestemt at det var fremmede heste som hans fader havde brugt, men deres egne.
Lund fremførte et nyt vidne, nemlig Boel Andersdatter. Hun fortalte at Gotfred Nielsen havde harvet med sine egne heste indtil de fire mand – Lars Olsen, Anders Ibsen, Hendrich Ibsen og Bartolemeus Petersen – overfaldt ham lige uden for gården og ind mod forstuen-døren. Lars Olsen sagde, at det var fordi ”jeg maatte bære den Gaas tilbage, som jeg stjal fra dig, kan jeg icke nu saa skall der ingen andre være din banemand, uden jeg”. Anders Ibsen sagde, at han havde slået fordi han havde returneret hans ”Jagave” tilbage, som han havde givet hans hustru. Hindrich Ibsens sagde at han havde slået fordi Gotfred søn ville afværge han fik ?. Bertolomeus Petersens mellemværende med Gotfred Nielsen var at Gotfred havde været beskikkelsesmand for Hans Rasmussen, der beskyldte ham for overfald på Monster (?) vejen.. Så slog de Gotfred Nielsen 5 a 6 gange til jorden så blodet gik af Gotfred Nielsens øren – Det skete om morgenen. Men Niels Ødbersen og hans stedsøn Hans Rasmussen havde ikke deltaget.
Næste vidne var Elene Larsdatter som er i ægteskab med Anders Jensen i Bromme. Hun svarede ligesom Boel Andersen. Holst spurgte Hende om hun var gået til sengs, da de skete hos Gotfred Nielsen. Hun svarede at de ikke gik til sengs, da fattige folk som dem havde ingen senge at ligge i, men de lå på bænke. Hendes søn lå på den anden bænk. De havde stået op i ”grumningen”.
Næste vidne som Lund ville afhøre var Jens Andersen. Han svarede det samme som de to forrige vidner, og efterfølgende blev spurgt om hestene der stod oppe ved udgærdet.
[herefter pag. 7a – siden er på blyant påført nr. 8]
De havde hamelen og seler på sig, da de blev fundet.
Niels Lund bad derefter om at få udskrift af disse afhøringer.
Johan Holst ville nu have at hans indstævnede sag mod Gotfred Nielsen måtte blive ført. Niels Lund protesterede over, at de to sager skulle føres sammen, da det måtte være ”aparte” sager. Dommeren ville tage dette spørgsmål i betænkning.
Niels Lundbeviste med kaldsmænd Hans Nielsen og Lars Olsen at have stævnet til kontra Niels Ødbersen af Rø sogn for den beskyldning mod kgl. fæstebonde Gotfred Nielsen, som gik ud på, at Gotfred skulle have taget 2 heste fra Niels Ødbersen. Stævningen var på 6 sk. papir og underskrevet af amtskriveren.
Johan Holst måtte for tredje gang læse kaldssedlen mod Gotfred Nielsen.
Vidnerne blev fremstillet. Det var Trued Jensen, Lars Fridrichsen, Peder Stefensen, Poul Ibsen, Lorents Steffensen af Olsker sogn, Niels Andersen og Lars Mortensen af Rø sogn. Vidnerne blev separerede.
Første vidne Trued Jensen fortalte, at han fjerde dag i pinsen kørte for Niels Glasers hustru til Rønne. Hun spurgte ham om han ville tjene nogle penge ved at vidne at disse røboer havde slaget Gotfred, som andre fra Rø ville gøre. Han svarede at det ville han ikke kunne gøre med god samvittighed. Da de kom til Rønne kom Jørgen Nielsen, som var Gotfred Nielsens broder, og spurgte ham om han ville vidne. Vidnet sagde, at han ikke kunne gøre det, da han ikke havde set det. Niels Lund protesterede kraftigt, da dette ikke havde noget med sagen at gøre og da hverken Niels Glasers hustru eller Jørgen Nielsen var stævnet som vidner. Holst sagde, at det først var blevet bekendt med disse forhold og at han skulle stævne disse vidner til nærmeste ting.
Dernæst Lars Hindrichsen af Østerlars sogn. Han fortalte at den 21. maj var hos Anders Jensen i Bromme og der var Gotfred. Han spurgte vidnet om han havde været hjemme og om nogen havde set ham der dagen før. Nej, havde Lars Hindrichsen sagt, han havde været ude og hugge et læs torn. Gotfred havde så sagt, at det var ilde, for han ville have ham til at vidne. Han havde fire vidner og skulle bruge endnu 2. Han havde været alene hos Anders Jensen i Bromme og ingen andre havde hørt det. Men Gotfred havde tilbudt ham penge for at vidne.
Dernæst Poul Ibsen af Østerlars sogn fortalte, at han var fulgt med Gotfred tilbage fra tinget og havde overnattet hos Gotfred. Da spurgte Gotfred ham om han mod betaling ville vidne mod de fire: Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes Petersen og Lars Olsen. Og han ville give ham vadmel til en vest. Niels Lund protesterede da denne sag ikke kunne forfølges, da den ikke var varslet til den anden sag. Vidnet fortalte, at der intet var talt om hestene, men at det var hans hensigt, at sagsøge de fire mænd. Hans Gotfredsen med flere var sammen med dem og de hørte det.
Peder Stefensen vidnede at den 31. maj, som var en søndag, kom Niels Glasers hustru og bad ham om at vidne for hendes søn Gotfred Nielsen. Han skulle vidne, at han havde ligget hos Gotfred natten mellem den 20 og 21. maj. Både Jørgen Nielsen og Rasmus Nielsen ville vidne således selv om de ikke havde set det.. Lund spurgte ham om der havde været vidner til det Niels Glaser ”konne” havde sagt til ham. Vidnet sagde, at Glasers kone kom alene til ham. Holst ville stævne Niels Glasers hustru til næste ting (Martine Mortensdatter på 1. sg. i Østerlars)
Lars Steffensen af Østerlars sogn blev også af Niels Glasers hustru spurgt om han ville vidne for Gotfred Nielsen, ligesom hun havde spurgt hans broder. Han skulle vidne, at han var hos Gotfred, og at de ikke var gået ud, fordi han alligevel intet kunne gøre.
Dernæst Niels Andersen, som var i tjeneste hos Niels Hartvig i Rø. Han fortalte, at han havde været på vagt sammen med Hans Gotfredsen sidste søndag. Niels havde sagt, at det var noget ”lapperi”, der skete den nat. Hans Svarede at der skal ”noget til hielp naar ulykken skall Vage”(?) Lars Olsen skulle nok få en ulykke.
Lund og Holst ville fortsætte sagen med nye vidner og kontravidner på næste ting.
Amtskriver Christopher Horn efterlyste følgende personer i Nørreherred for begået lejermål i 1719 og 1720 og 1721: Anna Madsdatter af Østerlars, af Østermarie sogn Anna Nielsdatter. I Poulsker sogn i 1719 Kirstine Jensdatter, Aaker sogn Margreta Suend Spillemands datter, fra Nyker Karen Augustindatter for 1719. Og for 1720 Grete Svendsdatter fra Nyker. Hvis nogen skulle træffe disse 6 kvinder, skulle det meldes i amtstuen eller sandemændene. Tingbudene skulle lyse denne efterlysning på samtlige sognestævner.
19. juni 1722 – Pag. 9b
Lars Thorsen mødte i sagen, hvor Niels Bidstrup havde udsat ham fra sin gård – den 2. gård i Rutsker. Lars Thorsen mente, at den strid mod herredsfogedens dom af 10. april 1722, hvorfor han bad om at udsættelse blev udsat indtil han kunne få lejlighed til at forklare hvorfor. Dommeren bad Niels Bidstrup at fremlægge sin dom på næste ting.
Ingen var mødt i den sag mellem Lars Thorsen og de fire kautionsmænd, hvorfor dommeren ville optage sagen til doms, hvis de ikke mødte på næste ting og fremlagde deres sag.
Amtskriver Horns fuldmægtig Niels Lund stævnede Lars Larsen, som boede hos sin fader Lars Monsen, Ved Kirken i Rutsker for lejermål med Maria Larsdatter samme sogn. Lars Larsen fremlagde en attest fra Major Mogens Brun om at Lars Larsen stod i artillerikompagniet. Dommeren afsagde dom med det samme og frifandt Lars Larsen, da det var første gang han havde begået lejermål iflg. forordn. 29. nov. 1696.
Amtskriver Horns fuldmægtig stævnede Kierstine Hansdatter, værende hos sin fader Hans Hansen i Rutsker på Væbogaarden, for lejermål. Hun var stævnet til at angive hvem barnefaderen var. Hendes fader Hans Hansen mødte og sagde, at datteren var meget svag efter barslen og kunne ikke møde. Niels Lund berettede at hendes bøder var betalte den 13. juni. Dommeren pålagde Hende at møde på næste ting og under ed angive, hver der er barnefaderen.
Niels Bidstrup kom og fremlagde den dom, som Lars Thorsen havde efterlyst tidligere på dagen. Lars Thorsen overtalte dommeren til at give ham lejlighed til at svare på næste ting.
Johan Holst mødte som fuldmægtig for Niels Ødbersen i Rø og bad om at hans stævning mod Gotfred Nielsen blev oplæst tillige med kontrastævningen. Johan Holst ville føre vidner, der kunne bevise, at Gotfred Nielsen havde forsøgt at købe vidner. Niels Lund ville ikke anerkende kontrastævningen, da det intet havde med Ødbersens heste at gøre. Desuden mente Lund, at det oprindelige kald og varsel skulle oplæses fra tingbogen. Dommeren meldte, at det var umuligt, da den fuldskrevne tingbog ikke var tilstede i tingstuen. Efter en del parlamentering – tillod dommeren at vidnerne kunne afhøres.
Holsts vidner var Jens Jørgensen, Mons Jørgensen, Esbern Hansen alle fra Østerlars. Vidnerne blev separerede. Det første vidne var Jens Jørgen fra Østerlars, der fortalte at han den 28. april 1717 blev fratvunget med vold et øg, som var mær, af Gotfred Nielsen. Gotfred havde en mand med sig, nemlig  Mons Jørgensen.  Jens Jørgensen havde med sig to mand. Den ene, som endnu lever, var H..? Larsen og Rasmus Monsen, som er dø nu. Niels Lund spurgte om der var afgivet en tyveridom efter denne sag. Vidnet svarede nej.
Mons Jørgensen fra Østerlars fortalte, at han var sammen med Gotfred og de gik fra Hr. Jørgensen i Østerlars og mødte de Jens Jørgensen, der havde to øg med sig. Gotfred sagde, at de to øg ville de have til at ride på. Gotfred tvang Jens Jørgensen med vold til at aflevere det en øg eller hest. De to, der var med Jens Jørgensen, slog han og jagede dem ind i gården. Niels Lund spurgte om de havde været på kro og om de var berusede. Mons Jørgensen svarede, at de var ikke mere berusede end han var nu. De havde været hos Ole Pedersen ved Kirken, men de havde ikke drukket for meget. Han havde dog ikke andet end dette at beskylde Gotfred for.
Dernæst Esbern Hansen fortalte at han den 28 april var på marken noget før aftenstid for at hente sig kvæg. Han så en mand komme med to øg på vejen mellem den 48. og 47. gård i Østerlars. Gotfred tog det ene øg og red bort. Noget efter kom han retur og truede vidnet til at tie. Han havde set Gotfred tage Jens Jørgensens øg og havde slået ham med tømmen. Lund mente at Gotfred Nielsen havde tilbudt Jens Jørgensen penge for at låne en hest. Vidnet kunne ikke svare på det spørgsmål, da han havde stået for langt fra dem. Men bortset fra denne historie, kunne han sige, at Gotfred var et ærlig og godt menneske.
De øvrige vidner til denne episode skulle afhøres på næste ting.
Holst fremstillede Niels Andersen. Han fortalte hvad der sket dagen efter den 21. maj 1722. Gotfred Nielsen kom til ham for at søge hjælp til at vidne. Gotfred sagde, at han var kommet i fortræd og bad ham at hjælpe, til gengæld ville Gotfred hjælpe ham på anden måde. Han kunne også tilbyde at betale ham for hjælpen.  Niels Andersen svarede at det kunne han ikke da han hverken havde set eller hørt om, hvad der var passeret. Gotfred svarede, at han allerede havde flere vidner, som hverken havde set eller hørt noget. Han skulle bare sige, at han havde været hos ham for  at ”lappe sko” og medens han var der, skulle han sige, at han så fire mand slå ham. Og endvidere skulle han sige, hvorfor de fire havde slået osv. Vidnet sagde nej, hvorefter Gotfred havde sagt: Du tror vel ikke at jeg ville betale dig for at vidne?”. Men måske ville Gotfred senere komme til ham for at skaffe penge. Derefter gik Gotfred videre mod Bromme. Senere kom hans yngste broder og bad om at han ville følge med til Gotfred Nielsens om aftenen for om morgenen at ville følge ham til Rønne, hvilket Niels Andersen ikke ville, da han anede, hvad Gotfred havde for planer. Et par dage efter kom broderen igen med bud fra Gotfred om at følge ham til Rønne, hvilket vidnet atter undslog. 2-3 dage efter kan hans søster med bud fra Gotfred, der havde sagt, om Niels Andersen var hans ven, så skulle han komme til ham. Broderen kom senere i samme ærinde. Vidnet spurgte hans broder om, hvorfor han atter kom med bud fra Gotfred. Broderen sagde, at Gotfred truede og slog ham, men også lokket ham til at vidne for sig. Vidnet opholdte sig nu i Gudhjem efter at han det foregående år havde boet i Rø. Lund spurgte vidnet om ellers kunne sige noget ondt om Gotfred Nielsen. Nej, svarede vidnet, kun denne ene gang.
Dernæst blev Hagen Løfuingsen havde talt med Gotfred om sagen. Gotfred mente at bare han skaffede 2 karle til at vidne for sig, så ville han klare sig. Vidnet sagde, at han ikke kunne skaffe to vidne, som ikke havde set eller hørt noget. Gotfred svarede, at det kunne han vel godt. Han ville lade de to karle stå i en lade eller i et hus. Han ville så stå udenfor for berette, hvad der havde sket. Så ville han lade disse to karle stævne til retten, som vidner. Han var sikker på, at de så fortalte i retten det som en ukendt mand af egen mund havde fortalt dem. Vidnet havde sagt til Gotfred ”Kors i Jesu navn”. Gotfred sagde derefter, ”saa skal man give dem frit øl og brændevin” for at sikre, at karlene ikke hører efter, men ”går de fanden i vold”, så skal man lade dem gå sin vej. Hvis han ikke havde fundet to vidner, så havde han tabt sin sag sidste gang. Efter sagen, så havde han delt den indkomne bøde med Peter Thiesen.  Vidnet fortalte at dette havde Gotfred fortalt ham, medens de stod i skjul for regnen ved hans østre længe under den søndre gavl. Dette skete da han huggede (træ) til den længe, som nu stod i Lindeskoven. På Niels Lunds spørgsmål, bekræftede Hagen Løfuingsen, at han havde haft en lille tvistighed og at den blev ført på tinget. Endvidere sagde Hagen, at Gotfred Nielsen ikke havde bedt ham om at vidne falsk.
Begge fuldmægtige ville forklare sagen på næste ting. Johan Holst ville stille Gotfred Nielsen, men han havde forladt tingstuen. Holst bad om at dommeren sørgede for, at Gotfred kom på næste ting.
Niels Ødbersen var til stede og Niels Lund ville have ham til at sige, at han beskyldte Gotfred Nielsen for at have stjålet heste fra ham. Ødbersen svarede, at det fremgik af stævningen og den af ham givne kald og varsel. Ødbersen ville heller ikke beskylde Gotfred for andet end det som allerede var omtalt af de fire mand.
Sagen afsluttedes her og fortsatte:
Niels Lund i sagen mod Lars Olsen med flere i Rø sogn bad om at få oplæst kald og varsel mod dem. Lund bad om udskrift i denne sag, og mente at sagen skulle fortsætte på næste ting.
Lars Thorsen kom sammen med sine fire kautionister. De angav, at de var blevet venlig forligte. Lars Thorsen fik sit pantebrev tilbage og kautionisterne lovede at betale Lars Thorsen 4 sld. og 1 mark og 10 skilling i rente, samt betale sagens omkostninger. Sagen blev ophævet.
3. juli 1722 – pag. 15a
Niels Gotfredsen af Rø sogn læste et pantebrev dat. 25. juni 1722, der viser at Niels Gotfredsen havde lånt 40 sld. af handelsmand Jørgen Andersen af Rønne mod pant i hans iboende længe i fælles Lindeskov.
Niels Hansen af Rø sogn læste et pantebrev af dato 29. juni 1722  der viste at han havde pantsat sin gård (6. sg.) i 12 år til sin søn Rasmus Nielsen for 70 sld.
Mogens Hansen af Østerlars sogn læste et pantebrev af 3. juli 1722 der viste at han havde pantsat sin gård (9. sg. i Rø) til Niels Henrichsen i Rø sogn i 14 år for 400 sld i brugeligt pant.
Ole Pedersen og Esber Pedersen, begge tingbude af Klemensker sogn, angav, at de for Poul Ibsen af Østerlars havde stævnet Esber Jørgensen af Klemensker til regnskab for hans iboende gård. Dommeren afviste stævningen, da den stævnede ikke var til stede, men at stævningen kunne står ved magt til næste ting.
De otte mand med formand Anders Kure som var valgt til at syne den 35. gård i Klemensker var mødt og aflagde deres forretning, som de havde udført den 15. juni.
Sagen mellem Niels Bidstrup og Lars Thorsen. Lars Thorsen mødte og aflagde et skriftligt indlæg. Sagen blev optaget til doms.
Niels Lund i sagen mod Kierstine Hansdatter af Rutsker for lejermål. Hun skulle svare på spørgsmål efter hendes bekendelse til sognepræsten om, at barnefaderen var en ukendt bådsmand. Hun skulle svare på hvilket skib denne ukendte bådsmand sejlede med og om den legemlige omgængelse var sket i hendes faders hus eller på marken. Hun fortalte, at hun havde mødt denne ukendte bådsmand mellem hendes faders hus og Ruts kirke. Hun vidste ikke hvilket skib han sejlede med eller hvor det lå for anker.
Johan Holst af Rønne som fuldmægtig for Niels Ødbersen fra Rø, stævnede Niels Glasers hustru fra Østerlars, samt hans søn Jørgen Nielsen (altså bror til Gotfred!) De to stævningsmænd havde ikke fundet Jørgen Nielsen og stævnet ham, hvilket skyldtes, at han boede i Olsker sogn med hustru og børn. Niels Glaser var mødt og tilkendegav, at hans hustru var svag og kunne ikke rejse den lange vej, hvorfor bad han om at de frafaldt stævningen, da hun intet vidste om sagen. Dommeren pålagde Niels Glasers hustru at møde i egen person på næste ting. Niels Lund ville have dommeren til at nægte stævnemålet, da det intet havde med sagen mod Gotfred Nielsen. Desuden var Jørgen Nielsen ikke stævnet på hans bopæl, men hos moderen i Østerlars. Dommeren pålagde stævningsmændene at stævne Jørgen Nielsen i Olsker til næste ting, hvis det skulle være lovligt.
Niels Lund i sagen mod Niels Ødbersen irettelagde et skriftligt indlæg.
Holst argumenterede for at Gotfred Nielsen skulle arresteres og hans bo registreres, da sagen ellers ikke kunne få sin fremgang eftersom han ikke kunne fastholdes i retten. Niels Lund mente slet ikke, at der var grund til arrestation, da sagen slet ikke havde den klarhed, at en egentlig retssag kunne bevises, samt at Gotfred ikke var blevet stævnet til arrestation. Holst svarede, at det ville snart vise sig, at alvorlige sager ville fremkomme, når hans vidner blev fremstillet. Dommeren ville tage dette til betænkning til næste ting.
Vidnet Niels Andersen fra Gudhjem fremkom og ville frafalde sit vidnesbyrd fra sidste ting, da han var så drukken, at han ikke vidste hvad han sagde. Han sagde, at det var Lars Olsen der havde sagt at han skulle vidne ligesom de andre 5 a 6 (Øster)lars kirkeboer, som hver havde fået en rigsdaler. Det var Niels Ødbersen, Hans Rasmussen, Lars Olsen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen og Bertelomes Petersen. Holst (Det må have været Lund!) spurgte Niels Andersen om Niels Ødbersen havde været hos ham i Gudhjem og tilbudt ham penge for at vidne løgn. Niels Andersen svarede, at Niels Ødbersen først var hos ham i Gudhjem efter at han havde vidnet. Niels Ødbersen havde sagt, at de havde fået to vidner (lejet ?) til, der kunne bekræfte at Jørgen Nielsen ikke havde været hos Gotfred Nielsen den dag det skete med harvningen. Holst spurgte stokkemændene om de kunne bekræfte om Niels Andersen havde været så beruset, at han ikke kunne svare på spørgsmålene. Samtlige stokkemænd svarede, at de ikke mente, at han var mere drukken end nu og at ”hans udtalelser kunne føres til bogs”. Holst ville havde dette vidnesbyrd beskreven – både det han havde sagt på sidste ting og nu, samt stokkemændenes vidnesbyrd.
Niels Lund fremlagde på Gotfred Nielsens vegne et indlæg mod Lars Olsen m.fl., hvilket udsagn Holst bad udskrift af.
10. juli 1722 – pag. 17b
Lars Nielsen på Esber Jørgensens vegne bad om dom i sagen, hvorimod Poul Ibsen ville have tid til et nyt kald og varsel. Dommeren tillod at sagen blev udsat endnu i 14 dage.
Dom afsagt mellem Niels Bidstrup og Lars Thorsen.
Amtskriverens fuldmægtig Niels Lund, på Gotfred Nielsens vegne, stævnede Poul Ibsen og Lars Hindrichsen af Østerlars angående den påstand at han skulle havde købt dem til at vidne løgn. I samme sag indkaldtes vidnerne Mons Jørgensen, Jens Jørgensen og Esber Hansen til spørgsmål. Desuden var indkaldt Niels Adbrosen, Lars Olsen, Hindrich Ibsen, Anders Ibsen, Bertelines Petersen og Hans Rasmussen til spørgsmål efter afhøring af Poul Ibsen og Lars Hindrichsen. Desuden var Haagen Løfuingsen indkaldt til at besvare på spørgsmål.  Niels Lund ville have de to kaldsmænd (Hans Nielsen og Hans Gotfredsen) til at fortælle, hvad Lars Olsen havde sagt, da han blev stævnet. De sagde: ”Din tyvesøn er du klar til at stævne mig” og så tog han et mangelholt og sagde ”fanden skal føre jer af mit hus”. Kaldsmanden Hans Nielsen sagde, at Lars Olsen ikke slog eller for så vidt angav hvem han mente at ville slå. Lorents Petersen Kraag af Sandvig havde udstedt en attest for Poul Ibsen som blev læst og påskreven. Dommeren ville have, at Lorents Petersen mødte på næste ting og vedstod hvordan denne attest var blevet udgivet. Poul Ibsen var til stede på tinget og på Holsts spørgsmål, så vedstod han (modsat attesten tilsyneladende) alt hvad han tidligere havde vidnet og at alt det som Lorents Petersen havde skrevet var usandt. Han fortalte, at han slet ikke var tilbud penge af Niels Ødbersen, men derimod havde han fået penge af Gotfred Nielsen for at vidne, at han skulle have modtaget penge af Ødbersen. Hvis nogen havde sagt, at han skulle have modtaget penge af Niels Ødbersen, så var det løgn.
Lund fremstillede et vidne, Hans Nielsen af Rø sogn, men blev afbrudt af Holst, der formodede at han også ville udtale sig gennem en skriftlig seddel. Holst spurgte da Hans Nielsen om, han selv havde skrevet attesten, som loven krævede (pag. 106, art. 6). Hans Nielsen indrømmede at Lorents Petersen Kraag havde skrevet sedlen på det stemplede papir. Han kunne godt selv læse den op, men da han skrev dårligt, så havde han fået Lorents Kraag til at skrive for sig. Dommeren tillod ikke attesten, men mente, at han kunne svare for sig efter spørgsmål i stedet. Hans Nielsen bad om udsættelse, så han selv kunne skrive attesten på stemplet papir. Holst spurgte Hans Nielsen om han ikke turde vidne sin sandhed mundtligt. Hans Nielsen mente, at det var bedst for kongens interesse, at han svarede skriftligt.
Lars Hindrichsen blev tilladt at stille spørgsmål til Ellen Larsdatter, Boel Andersdatter og Jens Andersen alle fra Rø. Vidnerne blev separerede. Først Ellen Larsdatter, som fortalte at hun den 21. maj kom Gotfred Nielsen og Lars Hindrichsen til hende. Efter en tid med at ryge tobak, gik først Hindrichsen og siden Gotfred. Ingen af dem havde talt om episoden. Efter Holst spørgsmål fortalte hun, at hun boede i Bromme Mølle med sin mand Anders Jensen. Hun havde ikke hørt, at de tog havde snakket om hændelsen sammen. Hun vedstod at hun tidligere havde vidnet, men ikke om denne sag.
Dernæst Boel Andersdatter som vidnede at den 21. maj kom Gotfred ind til dem i stuen i det ærinde, at hvile sig inden han gik videre til sine forældre i Østerlars. Medens han var der kom Lars Hindrichsen, Hun sagde at de ikke talte sammen og heller ikke var ude af stuen et øjeblik.
Dernæst Jens Andersen af Rø sogn bekræftede de to tidligere vidners udsagn. Han fortalte, at Gotfred Nielsen var kommet der lidt før kvæld. Gotfred sad for bordenden. Han så ikke at han og Lars Hindrichsen havde talt sammen. Holst spurgte om han havde været hos sin broder for at bede ham komme til Gotfred, hvilket Jens benægtede. Han vedstod sit tidligere vidnesbyrd. ”Efter Lars Hindrichsen tilspørgsel svarede Vidnet at hand ey saa andre hos Gotfred end Gud i Himmelen” (?) Lars Hndrichsen blev tilladt at svare skriftligt på næste ting.
Lund ville have Haagen Løfuingsen til spørgsmål efter hans sidste vidnesbyrd. Han fremlagde et forlig mellem Gotfred Nielsen og Haagen Løfuingsen fra den 28. marts 1721, hvilket forlig Haagen ville svare på til næste ting.
Lund fremlagde også et forlig fra 3. maj 1717 mellem Gotfred Nielsen og  Mons Jørgensen, Jens Jørgensen og Esber Hansen . De tre svarede at der var tilføjet nogle sætninger, som ikke blev aftalt den gang. De ville afgive skriftlig indlæg herom på næste ting.
Holst på Niels Ødbersens vegne stævnede Jørgen Nielsen af Olsker sogn til spørgsmål om hans og moderens vidnesbyrd som tidligere var indført i tingbogen. Niels Glaser på sin hustrus vegne mødte og sagde, at hans hustru var syg og kunne derfor ikke møde. Holst på Niels Ødbersens vegne spurgte Trued Jensen, Lars Hindrichsen, Poul Ibsen, Peder Stefensen, Lorens Steffensen, Jens Jørgensen, Mons Jørgensen, Esber Hansen om de vedstod deres tidligere vidnesbyrd, som førhen var indført i tingbogen, om Niels Glasers hustru, Jørgen Nielsen og Gotfred Nielsen. Alle svarede ja, de vedstod deres vidnesbyrd herom. Niels Lund udbad samtliges vidnesbyrd afskrevet for senere konferering.
Holst oplæste passager af vidnesbyrd, hvor Jørgen Nielsen blev omtalt. Jørgen Nielsen nægtede alt på nær det han tidligere selv havde sagt.
Holst bad dommeren erindre, at han sidste ting havde sagt, at han ville tage Gotfred Nielsen arrestation og registrering i betænkning til dette ting. Desuden var de to heste taget i forvaring, således at de kunne fremvises for de fire mand, der havde set Gotfred Nielsen harve. Holst ville nu have at de to heste blev fremvist således at de kunne be- eller afkræfte om det var disse to heste de havde set. Lund protesterede, da disse fire mænd tidligere havde handlet ulovligt med bl.a. vold. Deres vidnesbyrd kunne ikke bruges i sagen mod Gotfred Nielsen.
Dommeren mente ikke, at Gotfred Nielsen kunne arresteres i dag, da han ikke var blevet stævnet direkte i dag. Når han fik sagen til doms, ville dommeren have udskrift af samtlige vidnesbyrd. Mht. de to heste, som var ført til Hasle, valgtes fire vurderingsmænd til at angive hestenes værdi i tilfælde af I og tvegæld. Disse fire mand som havde taget Gotfred Nielsen i at harve med to heste, skulle kunne afgive deres ed på, at det netop var disse to heste, som skulle blive fremviste på tinget. Niels Lund holdt på, at de fire mand ikke kunne bruges som vidner, da de var Gotfreds Arvids mænd. Og for øvrigt ville enhver mand i Rø kunne sige, at det var Niels Ødbersens heste, men om det var dem som Gotfred havde brugt, kunne ingen bevise.
De fire vurderingsmænd vurderede at den sortbrune hest var 20 sld. værd, hvorimod den lysebrune med to hvide bagfødder blev vurderet til 10 sld. Ødbersen turde ikke modtage sine heste, da han frygtede, at de ville blive lukket ud om natten. Stokkemændene fra Rø ville heller ikke modtage hestene, da de ikke kunne ligge og våge over dem om natten. Herredsfogeden måtte derfor tage sig af hestene indtil dommen blev afsagt.
Den oprindelige sag om hvilke heste Gotfred Nielsen havde brugt, var tidligere blevet frafaldet, mente Lund, og at Niels Ødbersen selv havde erkendt, at det ikke kunne være hans heste, der var blevet brugt. Niels Ødbersen erindrede ikke at han havde indrømmet det og hvis der var noget skrift derom, så ville han se det.
Derefter blev de to prokuratorer uenige om kald og varsler – hvem der kunne stille spørgsmål til hvem og hvad der ikke kunne afhøres om osv.
Dommeren afbrød på grund af at det var sen aften. Sagen udsattes til tinget om 8te dage.
DOM pag. 22 b i sagen hvor Niels Hansen Bidstrup havde udsat Lars Thorsen fra hans gård i Rutsker (2. sg) til først kommende midfaste 1723. Lars Thorsen havde påstået at udsigelsen var i strid med en tidligere dom fra den 10. april 1722, samt at opsigelse af pantebrevene ikke var sket på en lovlig måde. Dommeren måtte dømme sin egen dom for lovlig, hvorefter Lars Thorsen havde et år til at indfri sin gæld. Hvis det ikke skete, så skulle udsigelsen stå ved magt og flytte fra gården. Lars Thorsen dømtes til at ikke røre gårdens værdier på nogen måde.
17. juli 1722 – pag 23b
Peder Steffensen af Østerlars på Didrich Wolsen af Svanekes vegne stævnede Rasmus Hansen fra Rø for gæld. Rasmus Hansen var ikke mødt, hvorfor sagen udsattes til næste ting.
Johan Holst af Rønne stævnede Gotfred Nielsen i Rø til arrestation og hans bos registrering, efter hans påstand som ført på tidligere ting. Niels Lund protesterede kraftigt mod arrestation og  at der ingen beviser var for at Gotfred Nielsen skulle have harvet med Niels Ødbersens heste. Da Lars Olsen og de andre alle var Gotfreds arvids mænd og som ikke lovmæssigt kunne bruges mod Gotfred. Holst svarede at Gotfred Nielsen var taget på fersk fod, hvorfor lovens pag. 115 art. 1 tages i brug. Lund ankede Holst stævnemål, som ikke navngiver vidner i denne sag. Holst mente, at han tidligere havde navngivet vidnerne til at fastslå Gotfreds brug af hestene og at disse vidner var tilstede på tinget nu. Dommeren mente at han ikke kunne arrestere Gotfred Nielsen før disse vidner blev afhørte.
Niels Lund fremstillede Lorents Petersen Kraag af Sandvig om de attester, som blev fremlagte på tinget. Endvidere mødte Hans Nielsen fra Rø og oplæste sin egen skrevne indlæg i sagen. Endvidere fremstillede Lund Rasmus Nielsen, Boel Andersdatter, Hans Gotfredsen og Jens Andersen som skulle svare på Poul Ibsens forhen afgivne vidnesbyrd. Holst ville have vidnerne separerede. Poul Ibsen var ikke tilstede på tinget.
Først blev Rasmus Nielsen fra Østerlars afhørt. Han fortalte at han den 12. juni var hos Key Jensen. Da kom Poul Ibsen ind hos dem, hvorefter Gotfred Nielsen sagde til ham hvad han skulle. Poul Ibsen sagde, at han skulle vidne i sagen. Hvorefter Gotfred sagde til ham, at han intet havde at vidne i sagen mellem ham og Niels Ødbersen. Poul Ibsen sagde: ”Ja ved min Siæll oc Sallighed, Intet at vidne mod dig uden jeg skal vidne u-sandhed, 1 rdl har de gifuet mig oc en Rigsdaler vil Jeg hafue enu, oc holde mig væll oc bad saa Lorent Petersen gaa ud med sig, men hvad de ord de hafde sammen, ved hand ey” Vidne havde hørt Poul Ibsen sige, at han ikke havde set Gotfred harve med Niels Ødbersens heste.
Boel Andersdatter fortalte, at hun også havde været hos Kay Jensen i Hasle den 12. juni. Poul Ibsen kom og fortalet at han havde fået 1 rdl. ligesom de andre for at vidne at Gotfred havde brugt Ødbersens heste. Poul Ibsen sagde, at han ikke havde set Gotfred harve med Ødbersens hest. Derefter var Poul Ibsen gået ud sammen med Lorents Petersen.
Hans Gotfredsen fortalte samme historie om Poul Ibsen. Jens Andersen dernæst og fortalte, at han kom ind til Kay Jensen og fortalte at han skulle vidne løgn om hestene, samt at han havde fået 1 rdl. for det.
Lorents Petersen mente, at det nu var bevist at Poul Ibsen skulle vidne falsk. At Poul Ibsen havde beskyldt Lorents Petersen som løgner, er nu modbevist, og at det nu var klart at Poul Ibsen selv var en løgner. Poul Ibsen skulle dømmes for mened 3 mark efter lovens par. 998 og 999 art. 2.
Johan Holst fik stokkemændene til at bevidne, at Gotfred i tingstuen havde beskyldt ham for at have ”strand riddere” til at leje vidner til ham. Gotfred Nielsen nægtede at have beskyldt Holst for det, men han havde nævnt at en havde redet ned til Niels Andersen i Gudhjem og ville leje ham for at vidne, Stokkemændene fastholdt deres vidnesbyrd, at Gotfred havde sigtet mod Johan Holst, da han ej talte til andre end ham.  Holst sagde, at han ville stævne Gotfred for at have beskyldt han således at leje Strandridder.
Esber Hansen af Østerlars fremlagde sit skriftlige indlæg for retten, Haagen Løfuingsen aflagde også et skriftligt indlæg, Begge blev læst og påskreven. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
Amtskriver Christopher Horns fuldmægtig kundgjorde, at den 21. juli kl. 2 i amtstuen i Rønne blev Habbedams enge udbudt til højestbydende. Desuden ville der den 25. juli kl. 8 blev bortauktioneret kongens landgildebyg og havre af forrige afgrøde til højestbydende.
Lars Thorsen mødte og havde stævnet Hans Larsen i Rutsker. Sagen var at han havde indgået et forlig den 19. juni. Han var blevet lovet at få et pant tilbage. Nu havde han fået en skadet hest med huller i ryggen. Nu ville Lars Thorsen kræve 8 sld. for hestene af de to mand. Lars Thorsen ville have sagen kørt på næste ting.
24. juli 1722 – pag. 26b.
Anders Hansen fra Rø lod læse en kontrakt af 8. juni 1722 ang.  Fridrich Hansen havde pantsat sin gård i 18 år (linje mangler) – skal indskrives i pantebogen.
Hans Larsen klagede over at Lars Thorsen havde stævnet ham for skader på en hest, som han intet havde med at gøre. De fire havde modtaget hesten som delbetaling og at heste var solgt videre til Hans Larsen, som havde solgt den videre til Jens Pedersen. Hans Larsen mente, at det var uretfærdigt, at han fik det fulde ansvar for hesten. Lars Thorsen mente, at han havde været årsag til skaden, hvorfor han alene blev stævnet. Hans Larsen sagde, at da heste var en del af aftalen med de fire kautionsmænd, så burde han ikke stå alene. Lars Thorsen ville have udskrift af samtlige forhold i tingbogen, der omhandler sagen. Dommeren bød at Lars Thorsen skal stævne alle kautionsmændene til næste ting.
Lars Andersens der boede på Jens Wefstsens gård grund kom og læste en kontrakt, som sagde, at han helt og aldeles frasagde sig sæde og adkomstrettigheden til den 13. selvejergård i Olsker til Anders Friderichsen, som allerede boede på gården. Anders Friderichsen var nu gift med Boel Hansdatter, der var enke efter Anders Larsen Smed. Jens Andersen udbad sig afskrift af kontrakten (eller skødet) til nærmere overvejelse.
Poul Ibsen ville have dom over Esber Jørgensen. Lars Nielsen på Esber Jørgensens vegne bad dommeren om at i agt tage dokumenterne som var blevet fremlagt, hvorefter han også ønskede dom i sagen.
Mons Friderichsen af Rø stævnede Hans Olsen for gæld. Men da den ene stævningsmand var syg, så kunne der ikke afgives ed på stævningen hvorfor sagen blev udsat til næste ting.
Johan Holst af Rønne mødte som fuldmægtig for Niels Ødbersen og Lars Olsen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen og Bertelmes Petersen.  Johan Holst stævnede Gotfred Nielsen og Jørgen Nielsen ang. Ødbersens heste, Endvidere stævnede Hans Kjøllers hustru til at vidne hvad hun af Gotfred Nielsen og hans søn havde hørt om hestene. Lund ville høre om Holst stadig ville have Gotfred Nielsen arresteret, hvorfor han ville fremlægge klarer beviser for at Gotfred var uskyldig.  Holst svarede, at han ikke havde fraveget sit krav, men at han måtte først føre vidnesbyrd på Gotfreds handlinger, før dommeren klart kunne dømme Gotfred i arrest og hans bo til registrering. Niels Lund påstod derimod at have to dokumenter, der beviste Gotfred Nielsens uskyld. Dem ville han vise inden Holst førte sine vidner. Dommeren besluttede at Holst vidner skulle afhøres først. Vidnerne blev separerede.
Jep Esbersen var den første til at vidne. Han fortalte at han den 20. maj var i Hans Jensens gård i Rø. Hans ærinde var at tal med Hans Jepsen, som dog ikke var hjemme. Han sad og vente en times tid, men han kom ikke hjem. Det var ved at blive mørkt, da han besluttede at gå hjem. Sønden Bagerst (?) engen mødte han Jacob Clausen, som han talte med. Da de stod der kom en mand ridende med 2 heste, den enen sort og den anden brun. De så at det var Gotfred Nielsen og der var Ødbersens heste. Han red nord på. Hvordan han kunne huske dato, hvis han ikke havde en almanak? Jo, han hørte præsten hver søndag lyse hvilken dag det var. Og han huskede at det var mellem onsdag og torsdag. Lund spurgte ind til hvordan han kunne kende heste. Vidnet svarede at han kendte de hest som Gotfred red på og det var Ødbersens, men han kunne ikke vide om han havde lån eller stjålet den fra Ødbersen. Vidnet var rede til at afgive ed på sit vidnesbyrd.
Dernæst Jacob Clausen fortalte at han var på vej til Niels Hartvigs. Men da han ikke var hjemme, gik han tilbage og i nede i engen mødte han Jep Esbersen. Da de stod der kom Gotfred Nielsen ridende med to heste. Han kunne se at den hest som Gotfred red på var Niels Ødbersens. Han red nord på mellem Præsteskoven og Bugnet (?) i engene. Lund spurgte vidnet hvilket tegn hesten havde. Han svarede, at den store var brun i liskene og om munden og sort andre steder og man kunne ikke se noget blissende på den. Om Gotfred Nielsen havde en hest af den kulør, ”det maa Gud vide.” Han havde ellers intet at beskylde Gotfred Nielsen for. Vidnet mente at det var heste Gotfred kom med (Altså ikke hopper, som kaldtes for mærer). Vidnet havde også styr på ugedagene eftersom præsten lyste datoerne hver søndag.
Holst spurgte Peder Steffensen, Lars Steffensen og Trued Jensen om Gotfred Nielsens moder ville leje dem til at vidne i sagen mellem Ødbersen og Gotfred Nielsen. Alle tre svarede at det var rigtigt at Gotfreds moder ville have dem til at vidne usandt. Desuden vidnede også, at Jørgen Nielsen var hjemme hos sin fader og moder i Østerlars den nat som han, Jørgen, ellers havde vidnet, at han var hos Gotfred Nielsens. Han havde været hjemme i hvert fald til solen stod op den 21. maj. Dommeren ville vide om ikke Niels Glasers gård var den sydligste gård i Østerlars. Hvilket bekræftedes af Lars Steffensen som var nabo til Niels Glasers gård. Jørgen Nielsen ville svare på næste ting.
Trued Jensen fortalte at en pog (dreng) på 14 eller 15 år lå om natten sammen med Jørgen Nielsen natten mellem den 20. og 21. maj i Niels Glasers hus.
Poul Ibsen benægtede at han havde fortalt Lorents Petersen om sagen, ligesom han ej havde talt med andre om det. Poul Ibsen sagde at det var almindelig bekendt at Anders Jensen i Bromme, hans hustru og pårørende var berygtet for tyveri af ”Rans Foed” (?- det der hentydes til er tyverisagen vedr. en kobberkedel, se tidligere i 1720) og som kunne bevises om nødvendigt.
Et skriftligt indlæg af Lars Friderichsen blev læst og indført i akten.
En tidligere påstand om, at Gotfred Nielsen burde arresteres og hans gods registreres blev på det kraftigste påpeget overfor dommeren, at han nu skulle dømme ham til forvaring. Lund protesterede, han kunne ikke godtage de nu 6 personers vidnesbyrd mod Gotfred Nielsen, da de var hans avinds mænd. Desuden mente lund at de to dokumenter, som han ville fremlægge (Vidnesbyrd fra tidligere afhøringer) totalt beviste Gotfreds uskyld i at have taget Ødbersens heste.
Holst ville have at Ellen Anders Jensen, Boel Andersdatter og Jens Andersen sigtes for meneder, hvilket han henstillede til dommeren at føre til kendelse.
Dommeren henviste til sin tidligere beslutning, at han ikke ville tage stilling til Gotfreds arrestation, før end alle vidner var afhørte.
Lund irettelagde sine påstande skriftligt og fremstillede de forhen aflagde 6 vidner: Jørgen Nielsen, Rasmus Nielsen, Hans Gotfredsen, Allen Anders Jensen, Boel Andersdatter og Jens Andersen. De vedstod alle deres tidligere vidnesbyrd. Lund bemærkede at Holst ikke havde modsagt de seks vidners udtalelse. Og at han nu ønsked at sagen blev taget til doms.
Holst ville have dommeren til at indkalde Hans Andersens hustru og Hans Olsen hustru til afhøring til næste ting. Derefter ville Holst komme med sin endelige beskrivelse af sagen således at dommen kunne afsiges.
31. juli 1722 – pag. 32a
Mons Friderichsen af Rø sogn mødte og erklærede at han havde indgået forlig ed sin kontrapart, hvorfor han bad om, at sagen blev ophævet.
Lars Thorsen irettelagde et indlæg mod sin kontrapart Hans Larsen. Hans Larsen henviste til dommerens ord om at de tre andre kautionister skulle indkaldes i sagen. Hans Larsen ville svare skriftligt på næste ting.
Anders Friderichsen af Olsker tilbagekaldte det brev som blev læst på sidste ting angående sæde- og adgangsret til den 13. gård i Olsker. Samtidigt lovede Jens Andersen at Anders Friderichsen  skulle blive fri for udgifter til stævnemålet. Anders Friderichsen lovede at holde sig til den 8te mandsdom der var afsagt vedr. den 13. gård.
Johan Holst mødte i sagen for Niels Ødbersen, Anders Ibsen, Friderich Ibsen, Bertelmes Petersen og Lars Olsen. Han bad dommeren at efterlyse Hans Kjøllers hustru og Niels Andersen begge af Rø sogn. Dommeren konstaterede at de to ikke var mødt, hvorfor de blev pålagt at møde – under straf for udeblivelse – på næste ting.
Niels Ødbersen kom i retten og udbad sig sine to heste, der var taget i forvaring. Han ville gerne betale for græsning. Herredsfogeden lovede at udlevere hestene så snart han kom til Sandvig efter dem.
14. august 1722 – pag. 33a
Laurits (Lars) Andersen af Olsker sogn boende på Jens Wefstsens grund læste et købebrev der viste at han for 24 sld. havde solgt sin sæde og adkomstret til den 13. gård i Olsker til sin halvbroder Jens Andersen.
I sagen hvor Lars Thorsen havde stævnet Hans Larsen fortsætter med, at Hans Larsen nu stævner Lars Thorsen for ukvemsord sagt hos Weiolls stue i Rønne. Gunnel Weioll vidnede om det forlig der blev aftalt efter den kautionsaftale, der kom i stand efter Lars Thorsen blev arresteret af Holstførste. [Sagen er lang (7 sider) er er ikke læst indgående] Dommerne lod sagen udsætte til næste ting, hvor han pålagde parterne at slutte sagen, således han kunne afgive dom.
Johan Holst kom i retten på sine principalers vegne efterlyste Hans Køllers hustru for at høre om hvilke oplysninger hun havde om sagen mellem Gotfred Nielsen og Niels Ødbersen. Hans Køller kom på sin hustrus vegne og sagde, at hun havde hørt fra Hans Gotfredsen, at det vel havde haft Ødbersens heste, men at de havde fået ”tøjet” af dem inden nogen opdagede det.
Johan Holst fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen. Niels Lund udbad sig en udskrift af indlægget og ville svare på næste ting.
Holst ville have at Lund skulle navngive sine vidner, hvis han ellers havde flere at afhøre på næste ting. Lund havde ingen nye vidner, men måtte henvise til Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen var ikke tilstede i retten, hvorfor Lund var i den knibe, at sagen risikerede at miste muligheden for yderligere forsvar for Gotfred Nielsen. Dommeren gav respit til næste ting, som den allersidste mulighed for vidners afhøring.

21. august 1722 – pag. 37b
Dom afsagt mellem Poul Ibsen fra Østerlars og Esber Jørgensen om den 41. gård i Klemensker.
Hans Larsen mødte og bad om at få vurderingsmændenes svar om deres forretning den 21/4 ang. hesten. Lars Thorsen var ikke mødt, ej hellere vurderingsmændene. Hans Larsen mente derfor at denne vurdering bør være død og magtesløs. Hans Larsen påviste uoverensstemmelser mellem Lars Thorsens påstande og Holstførstens attest. Sagen gik til doms.
Johan Holst mødte på sine principalers vegne og efterlyste nu Lunds svar på sidste tings indlæg. Han ville have dom, men forbeholdte sig ret til at modbevis eventuelle nye vidner eller oplysninger fra Lund.
Niels Lund stævnede Niels Ødbersen, Hans Rasmussen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Lars Olsen, Bertelmes Petersen, Jep Espersen, Jacob Clausen, Trued Jensen, Peder Stefensen, Lorents Stefensen til kontravidner. Holst mente ikke, at stævningerne kunne kendes lovlige, da stævningsmændene ikke havde navngivet stævningen i en bestemt sag, men blot til tingsvidne erhvervelse. De to stævningsmænd havde ikke tidligere været brugte, så de kunne ikke have en mening om, hvilken sag det drejede sig om. Dommeren dømte derefter stævningen som ugyldig efter lovens paragraf 32 art. 5.
Lund ville ikke svare på Holst indlæg fra forrige ting, men ønskede tre ugers udskydelse, således at han kunne få de sidste vidner afhørte. Dommeren tillod udskydelse af sagen i tre uger.
DOM (pag. 38b) mellem Poul Ibsen fra Østerlars og Esber Jørgensen på den 41. gård i Klemensker. Esber Jørgensen var blevet opsat til fraflytning senest midfaste 1723, da han ikke havde indløst pantebrevet. Poul Ibsen havde solgt gården til Poul Anthoni Ancher i Svaneke  for 400 sld. Esber Jørgensen havde den 41. gård som brugspant i 18 år fra 28. august 1717 for 300 sld. Salget af gården til Poul Anthoni var ordnet således at Poul Ibsen fik 100 sld. og de 300 sld. skulle indløse pantebrevet. Problemet var at arvingerne havde 252 sld stående i gården, samt at Esber Jørgensens hustru Karen Holgersdatter havde indløsningsretten til gården. Dommeren dømte udsigelsen for død og magtesløst. Endvidere dømtes købebrevet for ugyldigt.
11. september 1722 – pag. 40b
Lars Thorsen fra Rutsker mødte og forklarede at han ikke kunne svare på Hans Larsens indlæg og ønskede derfor udsættelse til næste ting. Dommeren havde taget sagen til doms, men han havde kommet Lars Thorsen i møde og givet ham lov til at komme med indsigelse til herredsfogeden privat. Hans Larsen var ikke mødt og da sagen skulle afgøres var Lars Thorsen gået fra tinget.
Lars Nielsen kom som lauværge for Karen sal. Peder Arest og beviste at han havde indkaldt samtlige Arests arvinger til 8te mand opkrævelse på den 23. gård i Olsker. Arvingerne var Poul Arestsen i Vestermarie, Anders Kure af Klemensker, Arest Hansen af Nylars, Poul Hansen af Rønne, Fallentin Hansen i Sandvig, Hans Hansen i Sandvig, Jep Nielsen i Sandvig, Lars B? af Sandvig, Rasmus Hansen i Knudsker, Peder J? af Tejn.  De 8te mænd skulle vurdere gård og jord, samt finde ud af hvem der havde indløsningsretten. Arest Hansen bød 400 sld. for gården, hvilket tilbud skulle vurderes.
Tolder Johan Christian Top fremstillede to borgere fra Hasle: Mads Clemmensen og Peder Kofoed og spurgte dem hvad prisen var for et par stude som solgtes på Bornholm. De svarede at det kunne være 14., 16., 18. til 20 sld, som er det højeste beløb som fremmede købmænd ville give, Men det var sjældent. Tolderen fik herefter et tingsvidne.
Amtskriver Horns fuldmægtig Niels Lund på Gotfred Nielsens vegne stævnede Peder Stefensen og Lorents Stefensen, Trued Jensen til tingsvidne i sagen mellem Niels Ødbersen og Gotfred Nielsen og brug af to heste. Endvidere var stævnet Niels Ødbersen, Hans Stefensen, Hans Rasmussen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Lars Olsen, Bertelmes Petersen, Jep Esbersen fra Klemensker. Desuden var Jacob Knudsen og Jep Esbersen stævnet om det de talte om med Gotfred Nielsen hos den tyske slagter i Rønne.
Efter en længere disputs mellem Lund og Holst godkendte dommeren Lunds vidner, men manede til eftertanke, at sagen ikke måtte trække længere ud.
Holst bemærkede, at der var en sag kørende i Rønne, hvor Jep Esbersen havde udtalt ærekrænkende ord på Rønne gade og mod Gotfred Nielsen hos den tyske slagter. Udtalelserne kunne ikke bruges i denne sag, mente Holst.
De første som Lund afhørte var Haagen Pedersen og Kay Pedersen. Haagen fortalte om en hændelse i Rønne for en måned siden. Gotfred Nielsen havde spurgt Jep Esbersen, hvorfor han havde vidnet løgn mod ham. Jep havde svaret, at det var fordi hans svoger havde været i Rø, og men at han ikke havde set Gotfred på en hest. Holst spurgte Jep Esbersen, at han under ed tidligere havde sagt, at han havde set Gotfred med hestene. Jo, svarede Jep, det stod han fast på. Han var denne gang kun stævnet til at sige, hvad han havde sagt til Gotfred i Rønne (Hvor han altså havde løjet!)
Dernæst Kay Pedersen fra Rønne kunne bekræfte Haagens udsagn om samtalen mellem Gotfred og Jep i Rønne.
Lund fremkaldte vidnerne Hans Gotfredsen, Jørgen Nielsen, Rasmus Nielsen, Boel Andersdatter, Ellen Andersdatter, Anders Jensen i Bromme. Han spurgte dem om Gotfred Nielsen havde været hjemme den aften mellem den 20. og 21. maj. (altså den aften han skulle være set med hestene!) Samtlige sagde ”De er bevist, at Gotfred ey var af sin Grund den aften eller Nat som meldt er” og derfor var det usandt hvad Jacob Clausen og Jep Esbersen havde vidnet.
Holst fik de tidligere vidner Lorent og Peder Stefensen til at gentage som de tidligere havde sagt under ed, at Jørgen Nielsen den aften havde været hos Niels Glasers i Østermarie, og således ikke kunne udtale sig om hvor Gotfred opholdte sig.
Lund fremstillede dernæst Rasmus Nielsen, som var Niels Glasers dattermand og Barbro Rasmusdatter. Rasmus Nielsen havde spurgt Peder Stefensen, hvorfor han ville vidne mod sine egne folk. Peder Stefensen havde sagt, at han ville vidne på det arrigste, da Niels Glaser havde slået hans egne udbyggere. Brabro Rasmusdatter bekræftede sin faders udtalelser. Peder Stefensen benægtede at have sagt således.
Niels Glaser og hans hustru, som er Gotfred Nielsen fader og moder, vidnede at Jørgen Nielsen var gået til Gotfred den 20. maj og kom ført hjem tidligt morgenen derefter.
Lund læste en skriftligt indlæg, hvorledes at de hele hang sammen og at det derfor er bevist, at anklagen mod Gotfred ikke var sandhed. Udtalelsen var ført på 24 skillings papir.
Holst ville til næste ting skriftlig forklare modsigelserne, således at dommeren kunne føre sagen til doms.
Tolder Top fremstillede Jens Wefstsen af Olsker, Weidich Hansen fra Olsker, Gotfred Nielsen og Hans Gotfredsen af Rø sogn for at høre hvad der bjergede fra skipper Claus Jensens galiot fra København, der strandede natten mellem den 7. og 8. december 1720. De fire personer svarede, at der blev bjerget 66 stykker våd hør, 279 bundter god hør, 17 måtter hør, 117 nyslagen trosser, som var 120. 15. alen fyrreplanker, hvoraf 2 blev brugt til 5 fade olie. De havde fået penge i bjergeløn. Tolderen fik et tingsvidne herom.
Ole Pedersen fra Klemensker efterlyste en gammel gå væder med mærket <\> som blev fremvist i retten.
25. september 1722 – pag. 43b
Holst fremlagt et skriftlig indlæg i sagen mellem Ødbersen og Gotfred Nielsen. Det var skrevet på 24 skillingspapir. Desuden fremlagde Holst et sognevidne på de af Lunds vidner, hvilket også blev oplæst og påskrevet.
Lund protesterede mod sognevidnet. Det var et sognevidne, der blev brugt til en frifindelsesdom på Landstinget den 3. december 1721 [Mogens Jørgensens anklage mod Niels Andersen for at have stjålet en kobberkedel fra ham – landstingsprotokollen pag. 165a]. Altså anklagen mod Anders Jensen og Niels Andersen, kan ikke bruges mod Anders Jensens hustru eller børns ærlige vidnesbyrd og rygte. Dette sognevidne kunne derfor ikke belaste Gotfred Nielsen. Lund mente at nu kunne sagen gå til doms –
Landstingsdommen blev læst og påskreven og indført i sagen.
Holst forklarede sognevidnet således, at det ikke kan bruges direkte i sagen, men sognevidnet viser at Brommefolkene – ikke en men flere af samme slægtslinje – er berygtede og Holst mente at dommeren burde vide det.
Dommeren ville nu tage sagen til doms og bad Niels Ødbersen, som hovedanklager, at skaffe dommeren udskrift af alt som sagen handler om.
Lars Thorsen læste et indlæg og et tingsvidne i sagen mod Hans Larsen. Hans Larsen ville ikke godkende Lars Thorsens indlæg og gjorde opmærksom på, at Lars Thorsen for 5 uger siden havde ønsket dom . Indlægget var underskrevet med tre bogstaver, hvorfor Hans Larsen mente, at det ikke kunne tages alvorligt. Sagen gik nu endelig til doms.
9. oktober 1722 – pag. 44b
Byskriver Anders Brun af Rønne læste generalfiskal Troels Smidts missive af dato København 12. juni 1722, som skulle underskrives af rettens betjente. Brun havde fået fuldmagt af generalfiskalen til at føre sag mod de bønder der havde indtaget udmarksjord. Herrredsfoged, by- og birkefoged Mogens Clausen mente, at det kunne Bruun ikke, da han var generalfiskalens fuldmægtig og han havde ikke opsagt sin stilling. Hvorfor han ikke kunne godkende Bruun som den der skulle føre sag for generalfiskalen. Bruun fik udskrift af denne protest og ville vende tilbage.
Axel Hansen af Svaneke lod læse et købebrev ang. hans salg af den 36. gård i Klemensker for 390 sld til Lars Pedersen, der boede på gården.
Henning Køller, som formand for de 8 mand, der var udvalgt til at syne den 23. gård i Olsker læste et forlig udsted af enken efter Peder Arest og hendes arvinger, at hun ville betale 120 sld. for at besidde gården.
[Sag mod kgl kommission vedrørende udmarksjordene]
Niels Hansen af Sandvig og Poul Eskilsen af Hasle producerede en memorial af 1. oktober 1722 og attest af samme dato. De skulle være henh. dommer og skriver i følgende sag, så længe den varede. Jens Jensen af Klemensker, som havde fået kongl. Tilladelse til at føre sag på slet papir. Skriveren Lars Andersen mødte og mente ikke at kunne vidne i sagen, da han blot havde skrevet og sammen med herredsfogeden havde stævnet for kommissionen til et tingsvidne. Intet andet havde de været deltagende i. Hvorfor han mente at de var fritaget for t vidne. Peter Thiesen af Svaneke havde fået tilladelse af amtmanden til at være de sigtede bønders fuldmægtig.
Peter Thiesen stævnede på samtlige bønders vegne Brigarderinden med hendes lauværge, de to kommitterede kaptajn Herbst og kaptajn Niels Nielsen, samt kommissionsskriver Jens Gudmandsen. Desuden havde bønderne stævnet herredsfoged Mogens Clausen Torn og herredsskriver Lars Andersen Birch. Desuden havde de indkaldt landkyndige folk Hans Bentsen af Klemensker og Niels Hartvig af Rø sogn. Desuden var fire beskikkelsesmænd Jens Larsen, Weidich Haagensen, Mons Jensen og Jep Larsen til spørgsmål. Desuden var indkaldt Claus Finde af Vang, Jørgen Christensen fra Olsker, Jens Sørensen, Ole Gammelsen fra Rutsker at fremvise deres fæstebreve.
Bruun mente ikke der var stævnet lovligt, hvilket dommeren underkendte og erklærede at sagen kunne få sin gang.
Herredsfogeden Mogens Clausen mente ikke at han kunne afhøres som vidne, da han havde været dommer i en tingsvidnesag angående bøndernes sag mod kommissionen. Peter Thiesen kunne ikke se, at Mogens Clausen kunne undslå sig at vidne, da han havde været med ved kommissionens arbejde i Nørreherred og endnu havde været underskriver på alle synsforretninger. Det samme med herredsskriveren.
Efter edens afgivelse, så fortalte Mogens Clausen at da kommissionsarbejdet startede hos Esber Jørgensen på Aarsballegaard i Klemensker den 10. juni 1720. Her blev oplæst kongens ordre og instruktion. Han havde dog ikke set om kongens segl var på ordren og han fik ingen kopi af ordren. Både herredsfogeden og skriveren havde fået ordre  dat. 5. juni 1720 fra amtmanden von Bippen at de skulle møde på Skinderbygaard i Klemensker. Opmålingerne udførtes af Ingeniør (?) kaptajnen med to mænd ved hjælp af lænker på adskillige pladser, men om der blev målt lige eller ulige (?) vidste han ikke. Han fortalte, at der blev målt efter anvisning fra flere personer og de målte også efter egen overbevisning. Selve opmålingerne blev ikke underskrevet af nogen. Han havde ikke set at kaptajnerne havde slået bønder, men vidste det ikke helt, da han ikke altid havde været tilstede, men ofte var optaget i anden forretning. Skriver Lars Andersen havde kun set Jens Wefstsen af Olsker og Mads Persen af Klemensker blive slået af Herbsts pisk efter ordvekslinger. Breve blev på de første dage modtaget af kommissionen, men senere, da det viste sig, at der kom mange, så stoppede kommission med at modtage dem.
Brigaderen amtmanden von Bippen var en gammel og svagelig mand, som ikke altid var tilstede når der blev målt. Både herredsfogeden og skriveren var ikke deltagende i skatteberegningerne og de var heller ikke indbudt til det. Hvis en bonde ville være til stede ved udmålingen, så havde de ikke set at de blev afviste. På spørgsmål om hvor meget de fik i betaling for deres arbejde, svarede herredsfogeden, at de ikke fik at vide hvor meget de fik for arbejde ude i herredet, men når de blev beordret til Rønne skulle de have 2 mark om dagen, det samme som de landkyndige mænd fik om dagen.
På spørgsmål om hans kendskab til bøndernes fællesmark og kongens vildtbaner og hvilken skat de betalte heraf. Herredsfogeden svarede at hans sal. forældre og af gamle folk havde berettet for ham, at Almindingsmarken strækker sig til Muredam. Det var kongens vildtbane, men bønderne og andre havde deres kvæg på græsning om sommeren, rive lyng og skære tørv. Men hvad angik indmarken samt strandengen havde til alle tider hørt til bønderne og borgerne til fælled sammen. Herredsfogeden nævnte at han i en konvolut den 10. januar 1722 havde modtaget en kopi af et gammelt brev med en udmarksforretning fra 24. juli 1597. Her var også en kopi af en ridemandsforretning fra 12. april 1582. Disse kopier vil han sammen med en forretning fra 1630 overlevere til bøndernes fuldmægtig Peter Thiesen.
Bønderne havde fået kongens Benificium Papertatis og dermed også mulighed for at skrive på slet papir og spare penge på tinglysning. Det samme havde kommissionen og dermed skulle herredsskriveren lever gratis skrivearbejde til dem. Herredsskriveren mente at han havde skrevet i alt 589 pagina – og det havde gjort ham til en fattig betjent og tæt på ruin. Og han mente at det hele ikke havde været til kongens nytte.
Bruun fik læst hans tilladelse til at være fuldmægtig for de to kommissærer Herbst og Niels Nielsen, samt kommissionsskriver Gudmandsen. Han bad om at retten kunne fortsætte dagen efter kl. 8, således at han kunne føre vidner. Stokkemændene og sættedommeren godkendte dette forslag.
10. oktober 1722 – pag. 49a
Bruun formodede, at der ikke førtes vidner mod Herbst og Nielsen, da de ikke var blevet stævnet til denne ekstraordinære tingsamling, hvilket Peter Thiesen ikke kunne få til at stemme, da han selv havde været med til at få denne ekstraordinære tingsamling. Efter loven skulle der kunne føres alle som var indkaldt som vidner.
Peter Thiesen spurgte Herredsfogeden og skriveren om hvordan kommission arbejdede i stuerne og om der var blevet ført bog under møderne og om den blev oplæst efterfølgende. Herredsfogeden sagde: De første dage sad vi på bænken næst op til kommissionsskriveren og siden en dag eller fire måtte de sidde på stole ved kakkelovnen eller ved forstuedøren da kommissionsskriveren sagde, at han ikke kunne lide, at herredsfogeden sad og så hvad han skrev. Herredsskriveren sagde, at han nogle gange fik det læst op, men da han foreslog noget indført, så blev han ”sneped” af af kommissionen. Kommissionen sagde, at de selv ville føre ordet, da de skulle forsvare det de havde indført. Ofte blev herredsfogeden, skriveren og de landkyndige mænd bedt om at gå udenfor, medens kommissionen konfererede. Og når de kom ind blev kendelserne oplæste.
Da den ene landkyndige mænd havde forladt tingstuen udsatte Peter Thiesen afhøringen af dem, men fortsatte til de fire beskikkelsesmænd.  Weidich Haagensen fortalte at han fik bud fra kommissionen og som blev oplæst på Olsker kirkestævne. Ordren var at møde ved udgærdet hos Per Aages hus og dem som hørte til den østre Strandmark i Olsker sogn. Der mødte to kommissærer Herbst og Nielsen og to landkyndige mænd Niels Hartvig fra Rø og Hans Bentsen fra Klemensker tillige med kaptajn Herbst dreng, der kom med lænkerne hvormed de skulle måle jorden. Først målte de et lille stykke ud for Per Aages hus og det andet satte de landkyndige mænd således at de kommer til den 23. gård Peder Arids. Derfra måltes videre uden hensyntagen til folks indsigelse. Sådan blev de ved indtil Olsker sogns strandmark ophørte. De blev derefter bedt om at komme til sandemanden i Habedam, hvor alle strandmarkens beboere også var og fik lejlighed til at høre deres vidnesbyrd. De medbragte breve og dokumenter ville de ikke have, da de sagde, at dem kendte de nok. Omkring ½ års tid derefter blev de bedt om at komme til Rønne. Alle mødte og fik oplæst deres forretningsordre. Hvorefter alle blev vist ud af huset. En efter en blev man indkaldte af Lars Nielsen efter gårdstallene. Weidich Haagensen blev så indkaldt og fik spørgsmålet om han var villig til at fæste den udmark, som den 19. gård havde indlagt og som tilhørte gården. Han sagde at han ikke kunne fæste den jord som hans forgænger Rasmus Jensen havde holdt og som efter en 8te mandsdom havde tilkendt hans gård. Amtmanden rejste sig og truede ham med sin stok, men han slog ikke. I stedet for røg Hebst op af stolen og tog ham om begge skuldre og rystede ham. Han slap ud af døren. Dernæst kom 23. Peder Aristsen ind og protesterede over, at hans jord ikke var blevet målt. An blev også vist døren. Da samtlige bønder var blevet indkaldte, mødtes de og blev eninge om, at de ville have udskrift af protokollen og at de ville levere papir til det. De fik at vide, at forretningen ikke var offentlig, men kun til deres eget brug. Gudmandsen havde kaldt dem for rebeller.
Mons jensen, Jens Larsen og Jep Larsen bekræftede Weidich Haagensens vidnesbyrd. Desuden havde de bedt om hjælp til at skrive til kongen, hvilket de fik svaret af brigaderen: I er nogle rebeller og djævle, og skal ikke have hjælp.
Anders Bruun ville ikke stille flere spørgsmål til vidnerne, da der var alt for mange stemmer og besvarelser. Desuden synes han at der var bulder, alarm og ukristelighed i tingsalen. Sættedommeren spurgte stokkemændene om de synes, at det var tilfældet. Det mente stokkemændene ikke, der var skikkelighed og fredelighed i tingsalen.
Anders Bruun satte spørgsmål til Peter Thiesen om han kunne repræsentere samtlige bønder i Nørre Herred. Peter Thiesen havde fået tilsagn om at handle frit på alle bønders vegne.
Claus Madsen Finne fremviste en seddel, hvor kommissionen tillader ham at beholde et stykke udmark, som Morten Davidsen havde haft i pant.
Hans Wefstsen fortalte at han huskede at der for 30 år siden boede Rasmus Finne i huset og der havde været en gl. have med blommetræer, kirsebær og søde abilder og store hyldetræer. Det var hans overbevisning at huset ikke lå på noget udmarksjord, men at det hørte til det nærliggende Vang fiskerleje. Det var Hans Wefsten og andres klare overbevisning, at sådan havde de landkyndige mænd også fortalt kommissionen, men de havde bedømt det anderledes og pålagt Claus Madsen at betale fæsteafgift og skat.
Ole Pedersen boende på den 9. vorned i Klemensker. Han havde været på amtstuen og fået besked om at han kunne få et fæstebrev på noget af den 48 sg. jord Lars Hansen. Ole Pedersen mente at det var en fejl, hvorfor han sammen med Lars Hansen fik jorden delt i to. Han havde leveret papir til de to fæstebreve, hvoraf Lars Hansens søn havde skrevet det ene, Kommissionen havde lovet ham betaling for dette besvær, men han fik det ikke. Anders Bruun ville bevise næste gang, hvorledes den historie hang sammen.

23. oktober 1722 – pag. 52b
Holstførsten Hans Christensen kom på tinget og bad om at 8 forstandige mænd blev valgt til at syne skovene sådan som skovforordningens art. 13 pålægger dem at gøre. Samtlige skove på vorneder såvel som på selvejergårde skal synes. Og der skal efterses kgl. mærker på træstubbene, der viste om de var lovligt huggede. De otte blev valgte og pålagt at møde ved solopgang hos Anders Carstensen i Klemensker den 26. oktober.
Anders Larsen Krack af Rutsker kom og læste et pantebrev på 33 sld. udgivet af Lars Thorsen på den 2. gård til Peder jensen på den 1. gård som omhandlede gården sæde og adgangsret. Skal indskrives i pantebogen.
Anders Larsen Krach kom på Lars Thorsens vegne og præsenterede en højesteretsdom af 14. december 1720 og en landstingsdom af 22. maj 1720. Meningen med denne fremlæggelse var at klarlægge forliget mellem Lars Thorsen og hans broder Hans Larsen.
Niels Pedersen fra Rø stævnede Niels Larsen med hans sønner Lars og Jens Nielsen i Rø, samt Anne Niels Rasmussen ang. et guldstykke. Herredsfogeden konstaterede at de indstævnte ikke var kommet, hvorfor de blev pålagt at møde til næste ting.
30. oktober 1722 – pag. 53a
Formanden Hans Mortensen for de 8te mænd, der havde synet skovene den 26. oktober, oplæste deres synsforretning, som blev påskrevet.
Anders Larsen af Rutsker mødte på sin broder Rasmus Larsen og stævnede Mads Monsen, der boede på Lynggården i Olsker for gæld på 1 rdl. for ¼ saltet torsk, som han havde fået af Rasmus Larsen til sin salige moders udfarsøl. Mads Monsen var mødt på tinget og erklærede, at han ville svare skriftligt til næste ting.
Peder Christensen i Rutsker stævnede Ole Gammelsen, som boede i et hus ved Nydammen i Rutsker for kirkeskat på 12 skilling. Mogens Pedersen mødte på Ole Gammelsens vegne. Ole Gammelsen var optaget af andre sager, men han meddelte, at så snart hans hustru fik anvist en stol i kirken, så ville han betale hvad han skyldte. Peder Christensen meldende, at han skulle søge amtmanden, landsprovsten eller hvem der havde myndighed til tildeling af stolesæder i kirken. Denne kirkeskat var ikke afhængig af stolesæder, men at det gik til kirkens reparation. Dommeren pålagde Ole Gammelsen at møde til næste ting personligt, hvis ikke, så havde han tabt sagen.
Jocum Mester, slagter i Rønne mødte i retten og stævnede Hans Larsen i Klemensker for en kvie, som han havde købt til byfogedens kone i Rønne. Hans Larsen ville svare skriftligt til næste ting.
Niels Larsen og hans sønner, samt Anna Niels Rasmusen mødte i sagen om guldstykket som Niels Pedersen og hans hustru havde indstævnet for. Niels Larsen svarede, at han tidligere havde forklaret sagen sammenhæng. Dommeren spurgte Niels Larsen og hans sønner om de kunne afgive deres saligheds ed på, at de ikke havde set guldstykket. Niels Larsen svarede at de ville svare skriftligt på næste ting. Dommeren svarede at de skulle møde på næste ting personligt og enten bevise deres uskyld eller afgive deres saligheds ed, at de ikke havde set guldstykket.
Dom afgivet mellem Lars Thorsen og Hans Larsen i Rutsker.
DOM (pag. 54a)
Sagen drejede sig om en hest som Hans Larsen havde modtaget som betaling for kaution for Lars Thorsen, men som nu var blevet stadet. Da Lars Thorsen mente at han havde betalt sin gæld, så skulle han havde hesten tilbage uskadt. Lars Thorsen var blevet arresteret ved sessionsretten i Rønne, da Holstførsten krævede 10 sld. af ham for ulovlig skovhugst. Der var indgået et forlig mellem Lars Thorsen og Jørgen Andersen, som viste at han måtte få hest og vogn tilbage. De fire kautionsmænds aftale med Lars Thorsen betød at han kunne få sit pant igen, hvorfor dommeren dømte Hans Larsen at betale værdien af forringelsen af hesten og levere vognen tilbage til Lars Thorsen inden 15 dage.
6. november 1722 – pag. 54b
Johan Holst på slagter Jocum Mesters vegne og ophævede den sag som Hans Larsen af Klemensker var stævnet til. Sagen var forliget.
Anders Larsen fra Rutsker på kirkeværgen Peder Christensens vegne ville fornemme om Ole Gammelsen ville svare på sagen om de 12 skilling han skyldte Rutsker kirke. Ole Gammelsen var ikke mødt, hvorfor han atter fik en frist til næste ting.
Niels Pedersen af Rø sogn tillige med hans hustru mødte for retten og meddelte, at Anders Larsen Krach ville svare på deres vegne i deres sag om guldstykket. Tidligere havde de haft Johan Holst til at føre deres sag, men han var ikke længere tro mod sagen. Dommeren tillod Anders Larsen at føre deres sag. Niels Larsen og hans sønner og Anna var ikke mødte, men stokkemanden Jens Nielsen fremlagde en skriftlig attest fra de fire indstævnede underskrevet med tre bogstaver. Det fortalte at de intet vidste noget om dette guldstykke og derfor intet kunne vidne. Jens Nielsen var broder til Anna og det var hans fader der i sin tid havde taget guldstykket i pant, hvorfor han som sådan også var involveret.  En herredstingsdom af 22. november skulle til næste ting blive fundet frem og de stævnede personen bedt om at møde.
Anders Larsen Krach mødte på sin broder Rasmus Larsens vegne mødte i sagen mod Mads Monsens gæld på 1 rdl for en ¼ tønde saltet torsk. Mads Monsen afgav sin skriftlige indlæg og så syntes han af Anders Larsens broder selv skulle møde på tinget og føre sin sag. Anders Larsen ville svare på næste ting.
DOM afsagt mellem Niels Ødbersen og Gotfred Nielsen. Dommeren spurgte stokkemændene om de ville underskrive dommen, eller om de ville afgive deres egen dom. Stokkemændene svarede, at de ikke havde blevet konfereret inden dommen blev afsagt, hvorfor de ikke kunne have ansvar for dommens ordlyd. Johan Holst bad om udskrift af hele sagen og leverede stemplet papir, således at han kunne anke dommen til højere ret. Dommeren ville levere alle dokumenter frem for stokkemændene og så kunne de selv afgive deres dom til næste tingsamling. Stokkemændene nægtede dette, da de sagde, at de ikke kunne når det på så kort tid og at det skulle være landsdommeren der pålagde dem at gøre det.
DOM – pag.  56a
Sagen drejede sig om Gotfred Nielsen havde taget Niels Ødbersens heste om natten mellem den 20. og 21. maj. Dommeren gennemgik sagen og fandt mange uvederhæftige vidnesbyrd, men han kunne ikke afvise vidnesbyrdene som uvederhæftige, da dette ikke drejede sig om volds- eller drabssag, så kunne de ikke afvises. Hvis de fire mand (Lars Olsen, Anders Ibsen, Hendrich Ibsen og Bertelmes Petersen), der påstod at Gotfred Nielsen havde brugt Niels Ødbersens heste, havde taget Gotfred og de to heste i forvaring, så havde sagen været ligetil. Men det kunne kun være påstand mod påstand, og som sådan kunne intet bevises. ”Herom i denne hovedsagens rette marterie dømmes for ret at disse 4 mand hafde ikke ført Gotfred Nielsen tillige med hestene, som de havde berettet, for Niels Ødbersen, at Gotfred Nielsen harvede med imellem den 20. og 21. maj nu i dette Aar, hvorved de havde forvoldt denne vitløftige proces, saa dømmes de at give omkostningerne til ædle Hr. amtskriver Christopher Horn for hans fuldmægtig Niels Lunds meget store umage og bekostning hver 2 rdl. som er i alt 8. rdl. som de fire mand Anders og Hindrich i Bromme, Lars Olsen og Bertelmes Petersen at betale inden 15 dages forløb. Desuden skulle de betale Niels Ødbersen hver 1 rdl. for sagens omkostninger”. I det øvrige så bliver de fri for at betale til Gotfred Nielsen for de slag som han måtte have fået, ”det maa han have sig selv at takke for den bekostning han havde med sine vidners adskillige snack og tale”.
[Landstingsdommen fra 30. juni 1723 – pag. 203a-203b:
”Eftersom denne sag Reiser sig af 2de Hste Gotfred Nielsen hafuer imellem d. 20. og 21. May Ao. 1722 harret med og Niels Ødbersen af Røe Sogn hafuer ført 4. uvilllige og overensstemmende Vidner at det var hans heste Gotfred Nielsen dend gang hafde for sin Harve; huorimod Gotfred Nielsen beskylder de 4 Vidner, nemlig Anders Ibsen, Henrich Ibsen, Laurs Olsen, og Bartholmæus Petersen, at de skulle hafue ofverfaldet hannem og Slaget hannem blodig, huorpaa hand hafuer ført sin Slegt og Tyende til Vidner, mens iche fremlagt nogen Skiønning eller besigtelse som efter Loven burte været skeet, om hand hafde været saa mishandlet som foregifues, Alt saa kand ieg efter de udi denne Sag førte Vidner forsvarligen ey anderledes kiende; End eftersom Gotfred Nielsen imod Niels Ødbersens villie har taget hans heste, og harvet med, io bør i andledning af Lovens pagina 950 Art. 2 at lide efter lovens pagn. 950. art. 1 bøde 3de 40 lod Sølf, de to parter til Kongen og dend 3die til Sagsøgeren, derforuden bør Gotfred Nielsen at betale denne processes omkostninger til Niels Ødbersen imod 8 Rdl, og til Velædle Hr Ambtskriver Horn 12 Rdl. for hans Reiser og umage hand har haft for bemelte Gotfred Nielsen, huilke bøder og omkostninger hand inden 15 dage bør at betale under Rettens befordring, De 4re Vidner Navnlig Anders Ibsen, Henrich Ibsen, Lars Olsen og Bartholmeus Petersen frikendes for Gotfred Nielsens tiltale. Og bør Heretsfogden Mogens Clausens dom at være død og Magtesløs.
Niels Andersen som først hafuer vundet et og siden frasagt sit Vidne og bekiendt anderledes, bør derfor efter Lovens Pagina 111 art. 20 at søges og dømmes for sit Værneting. De tre Documenter, som ieg den 5te May inden Landstinget lofuede at melde udi min Dom, om de nu i Acten skulde indføres, eller ey, da som dend attest forand af 19. September Ano 1722 findes Indført udi hiemtings Acten, den tillades det at dend maa udi handlings acten indføres. Mens det Tingsvidne af 26. Februar Ano 1723, som icke denne Sag vedkommer, skal Niels Ødbersens Fuldmægtig igien tilstilles, og icke udi acten indføres. Dets til Vidnesbyrd under mit Signet. Aakirkebye d. 30te Juni 1723. M. Nansen”]
20. november 1722 – pag. 58a