Tornvang, Mikkelegade 23, Tejn

Tornvang, Mikkelegade 23, Tejn

Matrikel 6 Hus nr. 2 og løkke litr. C

I 1810 kaldtes huset for ”Kærhuset” med jord på Tejns vang, såkaldte fiskerlejet ”friheds jord”.

Ejendommen er oftest registreret som parcellerne 13 og 20 af 1. vornedgård i Olsker. Hovedparten af de ca. 11 tønder land er herfra.

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Mikkelegade 23 på kort fra 1914

 

Matrikelkort i brug fra 1826-1860 – Bygninger som de så ud o. 1786.

Aller tidligste historie

-1681-1701 Ødber Larsen og Karen Ollsdatter

Ødber Larsen, er den ældste beboer som vi med sikkerhed kan stedfæste til Mikkelegade 23. Han blev stævnet til Nørre Herreds ting den 16. september 1681 for ikke at have betalt tiende til Degnen Hans Jensen. Her fremgår det at der til huset hørte to løkker, som han dyrkede. Nørre Herreds Tingbog 1678-1684 – Bornholms historie.

Han dukker op flere gange i tingbøgerne: I 1691 søger han om at betale med penge i stedet for at yde dagsværk til kongen (dvs amtsskriveren). Han skylder skat i årenen 1693, 1694, 1697, 1698, 1699 og 1701.

Karen Ollsdatter døde i 1693 er der findes et skifte efter hende (Se Skifteprotokoller for landdistrikterne – Bornholms historie 485-489. Side 235b. 1693. 17. Juli. Karen Ollsdatter, Tejn. Olsker)

De havde tre voksne børn: Lars Ødbersen, Olluf Ødbersen (død 1711) og Margrethe Ødbersdatter, der var gift med Lars Nielsen, der boede i Tejn.

Ødber Larsen døde i 1701 og der findes et skifte efter ham den 18. oktober 1701.

I dette skifte findes huset nøje beskrevet:

Et stuehuse i øster og vester på 14 stolperum. Den vestre ende er 2 stolperum krubhus, hvorover taget er af på begge sider og er en gammel Rødergavl og noget gammelt tille over samme, 2 stolperum med et kammer i samme krobhus, dernæst op til stue 2 stolperum med fem vinduer, tille der over, en gammel telgstenskakkelovn og tre nagelfaste bænke, en hyde for bordenden, dernæst optil 2 stolperum, hvorudi er køkken og forstue afdelt, og flage tille der over, dernæst optil øster er 2 stolperum som kaldes kælderen med gammel rafte tille over. Resten af samme stuelænge er 7 stolperum, som er ladehus med gammel brøstfældig stråtag på og gamle vægge. Alt vurderet til 20 daler

Udi en ladelænge ståenden i sønder og nordøst i gården 2 stolperum sønder for porten. Saa og porterummet foruden port med stråtag på, det tilsammen sat for 6 sld.. Gårdsrummet er fælles for de huse der findes omkring gårdspladsen, samt en haveplads liggende fra stuelængen og i sønder op til diget, som står et Røn og et birketræ på er vurderet til 4 sld.

Denne sal. mands jord: En rundløkke i Tejn på 1½ tønde land bygjord og et læs enges, skovtræer og skovbund for i alt 26 sld. Halvdelen af  Halleløkken som er vest oog op til Pileløkken i alt 2 tønder 2 skæpper bygjord og en halv tønde land havrejord på Hallene med skov buske og grejner – halvdelen er sat til 13 sld.

Kalveløkken nest op til skrædderløkken  med nogle skovbuske er sat til 3 sld. Pileløkken som er næst ved husene består af 3 skæpper lands sædsjord og et læs enges med breigner  taxeres til 9 sld.

Hundseløkken er et skæppe land bygjord med nogle små træer 3 sld. 3 tønder land havrejord som kaldes Aasen ligger op til Vægnordet, østen for bygstøkket med en liden skovbund og nogle render rundt om er taxeret til 14 sld. Halvddel af et stykke land kaldet Damageren som er 3 tønder land havrejord med skov render rundt om deraf halvdelen sat til  hører til boet 7 sld. Halvdelen af Birkelunden for 6 sld 2 mark. Et tønder 2 skæpper land havrejord sønden for Rundløkken i mellem den søndre birkelund og bygløkken for 6 sld. 3 skæppeland bygjord østen sønder birkelund for 3 sld.

Ifølge skattelisterne ses, at de to sønner overtog forpligtelsen for skattebetalingen de første par år efter farens død. Derefter var det Lars Ødbersen der overtog hus og jord og dermed også skattebetalingen.

1701-1726 Lars Ødbersen og Maren Justdatter

Maren døde i 1711 og der er et skifte efter hende fra den 1. juli 1711.

De havde tre børn: Pernille Larsdatter f. o 1687, Ole Larsen f. o 1689 og Bendte Larsdatter f. o 1692

Skiftet afslører, at Lars Ødbersen var fisker og ejede en hel båd. Skiftet fortæller, at de havde:

En fiskerbåd med årer og tofter for 8 daler.

Huset var på 14 fag og beskrivelsen er nogenlunde sådan:

  • En stuelænge i østen og vesten, hvoraf der var to stolperum krobhus med en gammel gavl. I krobhuset var et kammer og over begge stolperum er tille. Hernæst to stolperum stue med tre vinduer, derover tille og der over gl. tag. I stuen er kakkelovn og 3 nagelfaste bænke og hylde for bordenden. Dernæst op til to stolperum herudi er køkken. Afdelt og flage tille over.
  • Dernæst ud i øst er et stolperum, som kaldes for Kælderen med et gl. rafte tille over. Resten af stuelængen er 7 stolperum som er ladehus med gl. tag og gl. vægge. Alt sat til 25 sdl.
  • Udi en længe i sønder og nordøst i gården en ”Fickammer dett sterf ovns bredt tørffmener” (?) og med vægge og tag på halvdelen sat til 2 sdl.
  • En haveplads ligger syd for stuelængen til diget som består af rødder, sat til (?) sld.
  • En liden haverum med kål som ligger norden for stuelængen og strækker sig til … sat til 2 sld.
  • Rundløkken som efter beregning er 1½ tønde lands bygjord og et læs enges og skov, som er sat til 22 sdl.,
  • Nok en tønde land bygjord kaldet bygstøkket ligger mellem aa? og rundløkken er sat til 8 sld.
  • 21 tønde land havrejord kaldet Aasen med noget skov sønden og sat tilsammen til 34 sld.
  • Den søndre skovbund sat for 8 sdl..
  • Nord for Halleløkken er 3 skæpper land havrejord og skov bund sat til 5 sld..
  • En tønde land haurejord kaldet Damageren sat for penge 8 dsld.
  • Byg og havre sæd som er lagt, først 5 skæpper, a skæppen ?mark 4 skilling er i alt 1 daler 2 mark 4 sk.
  • 1½ tønde bygsæd sættes for ? a tønder er 2 daler 1 mark.
  • 2½ tønde havre sæd a 2 mk tønden er 1 daler 1 mark..
  •  

I tingbogen læses at Lars Øbersen af Tejn i Olsker læste et købebrev af dato 7 . oktober 1726, der viste at han havde solgt til Mogens Jensen, Birkegården. Det drejede sig om en del jord i Tejn Vang og en del huse og haverum i Tejn for i alt 154 sld.

1726- Mogens Jensen

Ejere og beboere frem til 1791 kendes ikke. Huset på 14 fag reduceredes til 11 fag omkring 1800, som det kendes i dag. Der var en del ombygningen i 1853, som let genkendes i dag..

Niels-Holger Larsens tegning af stuehuset i forbindelse med ombygninger i 1973 (Fra filarkivet)

 

1791-1802 Peder Jensen Møller og Magdalene Johansdatter

Peder Jensen blev født o 1750, Han blev begravet 13/12 1801

Peder Jensen blev ved børnefødslerne kald for ”Møllere” indtil 1791, I 1791 benævnes han som Peder Jensen i Tejn,  I 1793 blot Peder Jensen.  Han var møller på Bakkegårdsmøllen indtil 1791 – se Rønnevej 42 – Olsker – Bornholms historie,

I folketællingen i 1801 betegnes han som tømmermand. I skiftet efter hans død kaldes han for ”Peder Jensen Møller”

Deres børn: Ingeborg Margrethe Pedersdatter, døbt 20/8 1780, Magdalena Pedersdatter, døbt 17/3 1782, Karen Kirstine Pedersdatter, døbt 16/4 1784, Ellen Kirstine Pedersdatter, døbt 12/11 1786, Jens Pedersen, døbt 8/5 1789 døde som spæd, Margrethe Pedersdatter, døbt 13/11 1791, Jens Pedersen, døbt 13/3 1793, Christen Rømer, døbt 29/3 1797 (overstreget i kirkebogen! Men er registreret i folketællingen 1801)

I folketællingen 1787 var familien registreret på 18. selvejergårds 1. udbyggerhus (Store Bakkegård) Peder Jensen var ”Vejr møllere” og lidt avl. Børn, der boede hjemme, var: Ingeborg, Lehna, Karen og Ellen.

I folketællingen 1801 boede Ingeborg, Margrete og Christen hjemme.

Skifte efter Peder Jensen Møller 2. februar 1802 Arkivalieronline der boede oven Tejn på Tejns friheds jord. Værdierne blev opgjort til 564 rd 2 mk 12 sk, altså et relativt rigt bo.

1802-1810 Peder Davidsen og Magdalene Johansdatter

Peder Davidsen blev født o 1746 i Rutsker. Han døde 22/10 1822 i Rø

Peder havde 42. slg. i Rutsker, som gik på tvangsauktion efter skilsmisse i 1788. Han begik lejermål, men blev fritaget for at miste sin yderste formue (Jordebogsregnskaber 1790-1799 – Bornholms historie). Peder Davidsen giftede sig igen den 5. august 1802 med Malene Johansdatter, som var enke efter Peder Jensen i Tejn, der tidligere havde været møller (Bakkegårdsmøllen).

Skøde 14. marts 1810 læst 3/8 1821 Arkivalieronline Peder Davidsen skøder det såkaldte Kjærhus til Christian Hansen for 1200 rigdaler. Salget omfattede 11 fag hus hvori ladehuset er iberegnet, samt jorden der ligger i et stykke omkring huset.

1810-1820 Christian Hansen og Ingeborg Kirstine Pedersdatter

Christian Hansen var fisker og avlsmand

De blev gift 4/1 1806

Deres børn: Trillinger hvoraf de ene døde: Anne Margrete døbt 6/10 1806,  Martha Marie døbt 6/10 1806, Peder født 3/8 1809, Hans Christian 20/6 1812, Johan Christian f. 8/3 1815, Anders Christian f. 15/3 1817, Christian Hansen f. 20/12 1820

Skøde 16. oktober 1820 Arkivalieronline på parcel nr. 20 af 1. vg. som Lars Larsen  sælger til Christian Hansen for 30 rigsbankdaler sølv

Skøde 16. oktober 1820  Arkivalieronline på den såkaldte Gade som er fælles for fiskerlejet Tejn, som Peder Davidsen solgte til Christian Hansen for 30 rigsbankdaler sølv.

Skøde 25. oktober 1820 læst 3/8 1821 Arkivalieronline Salg af Kjærhuset nu på 15 fag og den dertil hørende jord, samt den ved skøde 16. oktober 1820 tilkøbte Gade tillige med den  ved skøde af 16. oktober 1820 tilkøbte parcel nr. 20 af 1. vg. i Olsker for i alt 600 rigsbankdaler til Hans Michelsen

1820-1850 Hans Michelsen og Kjerstine Jørgensdatter

Hans Michelsen blev født o 1790 i Vestermarie. Han far hed Michel Jensen. Hans Michelsen døde 27/5 1837 46½ år gammel.

Kjerstine Jørgensdatter f. o 1796 i Rutsker

Deres børn: Helene Hansen f. 6/4 1823, Caroline Hansen f. 21/7 1826 i Tejn, Marthe Hansen f. 1/2 1829 i Tejn, Ane Kirstine Hansen f. 26/4 1831 i Tejn, Lotte Hansen f. 7/2 1833 i Tejn, Karen Georgine Hansen f. 12/10 1837 i Tejn (fader: afdøde Husmand Hans Michelsen)

Skøde 1/3 1829 Arkivalieronline på parcel nr. 13 fra 1. vg. I Olsker fra Anna Dorthea Arboe (kancelliråds- og byfogedenke) til Hans Mikkelsen. Jordstykker var sat til 1 fdk 2½ album. Salgssummen var 150 rigsbankdaler

Matrikelprotokollen o 1847: Ejer: Hans Michelsens enke. Matrikel 6 som er en bebygget samlet lod sønder for byen. I alt 8½ tønder land. Hartkorn sat til 1 td 2 skæpper 2 fdk 1½ album.

Auktionsskøde 10/3 1851 Arkivalieronline efter stervboet efter Hans Mikkelsen og efterlevende enke. Salget omfattede hus nr 2. i Tejn og vedliggende løkke litr. C i Tejn på 4 tdr. udsæd, samt parcellerne nr 13 og 20 fra 1. vg. i Olsker. Bortsolgt ved fjerde auktion den 19/4 1850 til Morten Lund for 1.570 rbd.

1850-1879 Morten Lund og Margrethe Kofoed

Morten Lund f. 29/6 1823 i Olsker. Forældre: Løjtnant Wefst Pedersen Morten på Magård og Karen Marie Mortensdatter. Morten døde 29/4 1878 i Olsker.

Margrethe Kofoed f. 29/12 1818 i Olsker. Forældre: Hans Kofoed og Ane Magrete Jørgensdatter, Hollændergård i Olsker. Hun døde 26/4 1885 i Olsker

Der er ingen børn i dette ægteskab, derfor testamente af 16/4 1854 Arkivalieronline.

Brandforsikring 6. April 1850

Arkivalieronline Hus tilhærende Hans Mikkelsens enke i Tejn.

a.Nordre længde af 15 fag, 7 ¾ alen bred, 3 ¼ alen høj på stolperne, opfør af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, skorsten, bageovn, bræddeloft i 8 fag, bræddegulv i 2 fag, 6 døre, 5 fag vinduer, indrettet til beboelse og køkken, samt lo, lade og stald, takseret således 8 fag stuehus a 25 rd er 200 rd

7 fag ladehus a 15 rd er 105/110

Er 310 rd

b.Østre længe på 3 fag, 8 alen bred, 3 ¼ alen høj på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag. 1 brædegavl, indrettet til lo og lade, takseret a fag 20 rd er 60 rd.

Forsvarlig mod ildsvåde og ej forhen forsikret.

Forsikring 29. november 1853

Arkivalieronline Ejendom ejet af Morten Lund og ombygget stuehus:

a.Nordre Længe, 11 fag, 11 ¾ alen bredt, 4 ¼ alen højt på stolperne, opført af ege undertømmer, fyrre overtømmer, dels murede og dels klinede vægge, stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, 1 bageovn, bræddeloft i 6 fag, bræddegulve i 4 fag, 7 fag vinduer, 8 døre, 4 luger, indrettet til beboelse og Kiøkken, samt lo , lade og stald.

Materialerne hertil har kostet:

  • Tømmer og leider 150 rd
  • Lægter 25 rd
  • Halm til taget 60 rd
  • Kjæppe, kabel og tækkemandsløn 25 rd
  • Brædder og søm 110 rd
  • Døre og vinduer 60 rd
  • Sten og kalk 10 rd
  • Ler og stenarbejde 80 rd
  • Snedkerløn 90 rd
  • Transport af materialer 90

I alt 700 rd.

I henhold hertil er denne længe takseret 6 fag stuelænge a 75 rd er 450 rd og 5 fag ladelænge a 50 rd er 250 rd

I alt 500 rd

b.Østre længe 3 fag, bygget af gamle materialer 8 ¼ alen bred 3½ alen høj på stolperne af egebindingsværk, 1 bræddegavl, 1 port, og 2 døre, indrettet til port, og lade, takseret a fag 25 rd er 75/80 rd

i alt 780 rd.

Brandforsikring 7. november 1857

Arkivalieronline Hus tilhørende Morten Lund

a.Stuelænge 11 fag, lang 38 alen, dybde 11 ¾ alen, højde 4 alen, ege under og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten og 1 bageovn af råsten, bræddeloft i 6 fag, bræddegulv i 5 fag, 7 fag vinduer med små ruder, 11 enkelte døre deraf 7 glatte og 4 spejldøre, 1 dobbeltdør, indrettet til beboelse i 6 fag med 3 stuer, køkken, forstue, ladehus og stald i 5 fag, takseret 6 fag a 120 rdl er 720 rd og 5 fag a 65 rd er 325 rd i alt 1045/1050 rd

b.Øster længe, 3 fag, lænde 9 ¾, dybde 8½, højde 3 alen, blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 dør, indrettet til lo og lade, takseret a fag 30 rd er 90 rd.

c.Vestre længe, 4 fag, længde 13, dybde 8½, højde 3 ¼ alen, blandingstømmer, klinede vægge, port og huggehus, takseret pr fag 30 rd er 120 rd

a ligger 2 alen fra b og 2½ fra c. Huset ligger i det hele over 300 alen fra alle andre huse.

Mikkelegade 23. Foto JVH 2017

Skøde 24/3  læst 9/4 1879 Arkivalieronline  Margrethe Lund født Kofoed solgte til sin brodersøn ungkarl Hans Kofoed huset nr. 2 med mur- og nagelfast inventar, samt tilhørende løkke matrikel 6, som er skyldsat 1 td. 2 skp. 2 fdk 1½ album, endvidere parcellerne 13 og 20 af 1. vg. i Olsker sogn skyldsat under matrikel 40e til 1 skp. 2 fdk og ¾ album, samt ind- og udbo, 2 heste, 1 ko, 1 kvie, 2 vogne, 2 slæder, 2 plove, 2 harver, 1 tromle, 2 sæt seletøj. 1 hakkelsesmaskine og 1 kornrensningmaskine, 1 par høstiger med tilbehør, høste og haveredskaber, håndkværn, alt på ssteder værende landboværktøj, beboværktøj, beholdninger af kalvefoder, den i den søndre stue stående bilæggerovn, alt for købesum af 4.000 kr for den faste ejendom, hvoraf 400 kr var for løsøret.

Undentagskontrakt 1879

Betingelsen var at hun skulle af beboerne få udbetalt 82 kr om året, samt frit ophold og underhold så længe hun levede. Om året skulle hun have 40 pund rugbrød, 32 pundrøget flæsk, 1 skp. Gryn, 8 pund klipfisk, 8 pund smør, 1 skp ? ?. 71 favn brænde, 1 læs lyng, hvilket skulle leveres inden 29. september.

Endvidere skulle hun have en hæderlig begravelse efter skik og brug.

1879-1891 Hans Kofoed

Hans Kofoed blev født 5/20 1832 i Olsker. Forældre bonde Jørgen Kofoed og Kirstine Margrethe

Ugift

Folketællingen i 1880 angav enken Margrethe Lund som husholderske.

Skøde 23/4 1891Arkivalieronline Hans Kofoed sælger til sin brodersøn Jørgen Peter Kofoed fra Vestermarie følgende: Matrikel nr. 6, parcellen nr. 40e, bygninger mm for 4.800 kr.

1891-1903 Jørgen Peter Kofoed og Karen Margrethe Nielsine Jensen

Jørgen Peter Kofoed blev født 7/9 1865 i Olsker – Forældre: avlsmand Wevst Jørgen Peter Kofod og Cecilie Margrethe Christensen. Jørgen døde 21/4 1953 i Nyker

Karen Margrethe Nielsine Jensen f. 19/10 1860 i Vestermarie. Forældre: Udbygger Ambros Jensen og Juliane Marie Andersen, 19. Slg. Almegårds Gr. i Vestermarie. Karen døde i Nyker 30/1 1939.

Jørgen Peter og Karen blev gift i Ols kirke 4/11 1891

Jørgen Peter Kofoed købte Bjergegård i Olsker i 1900. De fik vist ingen børn.

Købekontrakt 26/2 1900 Arkivalieronline og Skøde 14/12 1903 Arkivalieronline læst 2/3 1904 gårdejer på 26. slg. Bjergegård i Olsker, Jørgen Peter Kofoed, sælger til gårdejer (brogård) Jørgen Peter Marcher.

1903-1911 Jørgen Peter Marcher og Oline Elgine f. Mogensen

Jørgen Peter Marcher blev født 9/12 1839 i Rø. Forældre Hans Jørgensen og Gjertrud Kirstine Larsdatter 5. vg. Kirkebogård i Rø. Jørgen døde 20/12 1910.

Oline Elgine Mogensen blev født 7/2 1846 Forældre Morten Mogensen og Gjertrud Kirstine Kaas, 47. slg. i Rutsker

Skifteudskrift læst 13/9 1911 på adkomst til ejendommen til Oline Elgine Marcher matrikel 6, 40e, 12b og 12c

Købekontrakt Arkivalieronline og skøde 4/9 1911 Skøde fra Oline Elgine Marcher til Lorents Peter Jensen på matr. 6 i Tejn og 40e af Olsker sogn. Købssum 7.000 kr.

1911-1937 Lorents Peter Jensen og Helga Juliane Jørgine f. Dam

Lorents Jensen blev født 1/9 1877 i Olsker (eller Rø). Lorents døde 27/5 1943 i Olsker

Helge blev født 24/4 1879 i Klemensker. Hun døde 30/9 1936 i Olsker

Deres barn: (ft 1911 i Klemensker) Magda Agnete Henriette Jensen f. 6/12 1907

Familien flyttede i 1911 fra Klemensker til ejendommen i Tejn.

Forsikret i Alm. Brand – se police fra 1926: 1926 Vurderingsprotokol-Alm-Brand-Olsker Mikkelegade23

1937-1966 Svend Gunnar Jensen og Hedvig

Svend Gunnar Jensen blev født 8/3 1915 i Olsker. Han døde i Tejn 12/11 1965

Deres børn: Kjeld Jensen, Vera Jensen, Winnie Jensen

Den 29/5 1948 solgte avlsbruger Janus Hansen matriklen 6b til Svend Gunnar Jensen (Janus Hansen der ejede Hjørnet, Havnebakken 15, Tejn – Bornholms historie)

Luftfoto af Tornvang fra syd. 1958 (efter havnens udvidelse, derfor måske senere!) Tilhører Kgl. Bibliotek

 

Tornvang set fra nord. Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

Matrikel 6a forandres i 1967

Den matrikulære forandring var således: Oprindelig var matrikel 6a ansat i hartkorn til 1 td 4 skp, 1 fk 2 3/4 album  (55245 m2 hvoraf vej var 2160 m2.Af denne grund udskiltes matrikel 6f på 53.578 m2, hvoraf vejen indgik. Matrikel 6a blev derved indskrænket til 1667 m2.

Matrikel 6a afhændes til Ole Olsen (? Ses ikke i skøde og panteprotokollen!) og resten (6f) lægges til E. Stender Jensens landbrugsejendom matrikel 30c og 30r

1973-1976 Bent E. Nielsen

Bent Nielsen boede i Rønne i 1973, medens ombygningen fandt sted.

1976-2006 Anders og Lene Fensholt

Skøde på matr. 6a på 1940 m2 den 17/8 1976 fra Bent Nielsen til Anders Fensholt for 525.000 kr.

2007-2018 Martin Bay Hansen

2018-2020 Anders Østervang og Diane Maya Zouein

2020- Birgitte Danielsen og Jesper Orla Clement