Thorkildsvej 7, Tejn – matrikel 7a

Thorkildsvej 7, Tejn

Matrikel 7, (senere 7a sammen med 3c) – Hus nr. 17

Hartkorn 2 skp 3 fd

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Thorkildsvej 7, Tejn. Kort fra 1916

Huset er med på det ældste matrikelkort. Det ligger på fiskerlejet vang og tæt ved et vangeled. Huset må have eksisteret i o. 1786, hvor bygningerne blev indtegnet på et matrikelkortet. Løkken som huset ligger på kaldtes Trolseløkken (Troldens løkke?).

Thorkildsvej 7 på det ældste matrikelkkort

skøde af 29. april 1806, læst  29/7 1808 (side 335) Arkivalieronline. Jens Madsen sælger sit iboende hus på 12 stolperum med tilhørende løkke som efter købebrev af 1. maj 1805 er blevet ejer af. Samme løkke er med den nordre og østre side grænsende til udmarken og med den søndre side til midt i grøften som …, og på den søndre side og på den vestre side til de uden for Rennem stående markstenstenen lige ned til den østre udmark… Han sælger til sin søn Jeppe Jensen

Ejere/beboere

1805-1806 Jens Madsen og Margrethe Jensdatter

Jens Madsen var gårdejer Hollændergård 28. slg. i Olsker og havde i 1805 fået købebrev på ejendommen den 1. maj. Året efter overdrog han huset til sin ældste søn Jeppe Jensen, inden han døde og blev begravet 11/9 1806 53 år gammel.

1806-1823 Jeppe Jensen og Karen Kirstine Hansdatter

Jeppe Jensen blev født o 1784 på Hollændergård i Olsker

Karen Kirstine Hansen blev født 1787 i Tejn og hendes mor hed Kirstine Christiansdatter

Jeppe Jensen og Karen Kirstine Hansdatter blev gift 5/7 1806

Deres børn: Jens Madsen f.  26/7 1807, Jørgen Jensen født 5/8 1808, Didrik Didriksen født 8/9 1811, Inger Margrethe døbt 25/11 1812

Skøde 9/9 1823 Arkivalieronline  Jeppe Jensen sælger til Jørgen Larsen for 500 rigsbankdaler i sedler følgende: Hus og den tilliggende jord kaldet Trolseløkken, som tilhørte Jeppe Jensen ifølge skøde af 24. april 1806

1823-1857   Jørgen Larsen og Kirstine Sophie Jørgensdatter

Jørgen Larsen blev døbt 1/1 1801 i Rø. Faderen hed Lars Aristsen og Gertrud Larsdatter i Stenby. Jørgen døde af apopleksi den 3/1 1871 i Tejn.

Kirstine Sophie Jørgensdatter blev født 1801 i Rø (ikke fundet i kirkebogen). Kirstine Sophie Larsen døde 20/2 1877 i Rutsker

Deres børn:  Karen Sophie f. 1/12 1823, Jørgen Larsen f. 1/7 1834, Laurits Jørgensen f. 7/5 1839, Kirstine Sophie Margrethe Jørgensen f. 20/6 1844 i Tejn

Jørgen og Kirstine blev gift i Ols kirke 7/12 1822

Matrikelprotokollen o 1827 viser, at ejendommen havde et jordtilliggende på 39.610 kvadratalen svarende til 2 11/14 tønde land

Brandforsikring 21/7 1823

Arkivalieronline  Jørgen Larsen hus blev brandforsikret, som et af de tidligste husmandssteder på Bornholm  og for Olsker sogn det første!

”Bemeldte hus bestaaende af Bindingsværks blandingstømmer med Straatag, 7 ¾ Alen bredt og af højde 3 ¼ alen, er i alt 12 fag hvoraf:

a.de 5 fag indrettet til Stuebygning og Køkken vurderes a 20 rbd sedler er 100 rbd

b.de øvrige 7 Fag indrettede til Ladehus vurderet a Fag 10 rbd er 70 rbd.

I alt 170 rbd.

Forsvarlig mod Ildsfare og ei tilforn assuretet, de befalede brandredskaber forefandtes.”

 

I Ft 1834 var han husmand og daglejer. I Ft 1840 fisker og i huset boede inderste og aftægtskone Karen Sophie Jørgensen f. o 1770

Ft 1855 boede den 21 år gl. søn Jørgen Larsen hjemme og var snedkerlærling

Ft 1870 Hus nr 17 Jørgen Larsen og Kirstine Sofie ernæres af aftægt (De to var de eneste på adressen)

Skøde 2/5 1857 (læst i 1861)  Arkivalieronline  Fisker Jørgen Larsen jun. sælger til sin ældste søn Jørgen Larsen, hustru og arvinger. Han sælger sit iboende hus på 12 fag med alle mur- og nagelfasteappertinentier, tilliggende stykke jord af Tejns friheds jord, Trolseløkken kaldet og betegnet som matrikel nr. 7 stående i hartkorn for 2 skp 3 fdk med den deri nedlagte vintersæd for 60 rigsdaler rigsmønt. Sælger og hans kone Kirstine Sophie forbeholder sig fri beboelse så længe de levede og det til udelt afbenyttelse af lillestuen og den søndre del af den store stue samt fælles afbenyttelse af skorsten, køkken og bageovn. Derudover at sætte og høste frugten af en halv tønde kartofler i jordlodden hvor ejeren sætter sine kartofler

1857-1864 Jørgen Larsen (jun) og Caroline Kjerstine f. Hansen

Jørgen Larsen f. 1/7 1834 på ejendommen – se ovenfor. Han døde i Rutsker 26/4 1914

Caroline Kirstine Hansen blev født 13/9 1831 i Rutsker. Forældre udbygger Hans Pedersen og Ellen Kirstine Christiansdatter på 26. slg. grund.

De blev gift i Hasle kirke 14/2 1856

Deres barn: Stine Sophie Caroline Larsen f.7/12 1856, Marie Frederikke f. 30/4 1858 (bliver gift med snedker Leo Michael Mikkelsen), Karl Hansinius Larsen f.   o 1861 i Olsker, Christiane Pouline Larsen f. o 1869 i Rutsker, Margrethe Larsen f. o 1874 I Rutsker

1856 betegnes han som snedker.

I 1869 og derefter i Rutsker.

Skøde 5/2 1864 Arkivalieronline Jørgen Larsen sælger til sin bror Laurits Jørgen Larsen og Stine Margrethe født Espersen for 600 rigsdaler. Aftale om forældrenes ophold på ejendommen betinges og accepteres og opgøres til en værdi på 400 rd.

Brandforsikringsprotokollen for 1863

Arkivalieronline Huset er stadig på 12 fag, men er ændret til 6 fags stuehus og 6 fags ladehus forsikret til henh. 240 rd og 150 rd. Der var 132 alen til nabo (forsikringsnr 146 Johan Christians enke forsikret 29/11 1853)

.

1864-1867 Laurits Jørgen Larsen og Oline Margrethe født Espersen

Laurits Jørgen(sen) Larsen f. 7/5 1839 på ejendommen se ovenfor. Han døde 31/1 1905 i Olsker.

Oline Margrethe Espersen blev født 15/11 1840 i Klemensker. Forældre: udbygger Esper Hansen og Karen kirstine 1. slg.gr. Oline døde i Olsker 26/9 1928.

Laurits og Oline blev gift 24/5 1861 i Ols kirke

Skøde 6/2 1867 Arkivalieronline Laurits Jørgen Larsen sælger til ungkarl Morten Christiansen 600 rigsdaler. I købet fulgte forpligtelsen for forældrene som i restbeløb udgjorde 400 rd.

 

1867-1909 Morten Christiansen og Anne Maria f. Sørensen

Morten Christiansen blev født 9/5 1835 i Tejn, døde 23/2 1907

Anne Maria Sørensen blev født 16/10 1829 i Østerlars. Forældre: Søren Christensen og Bodil Cathrine Jensdatter i Stausdal.

Morten Christiansen var tækkemand. I 1870 medlem af frimenigheden.

Eneste arving i 1909 var Mathea Andrea (født 7/4 1869 i Tejn) gift med fisker Hans Andersen Lund i Tejn.

Skifteudskrift 10/11 1909 Arkivalieronline – adkomst for enken Ane Marie f. Sørensen på matrikel 7a, 30e og 31u af Tejn og tilladelse til at sidde i uskiftet bo.

Skøde 29/10 Arkivalieronline Ane Christensen f. Sørensen solgte til fisker Hans Andersen Lund og Anes datter Mathea Andrea Lund f. Christiansen alt jord, bygninger, løsøre og alt tilbehør for 1000 kr.

 

1909-1913 Hans Andersen Lund og Mathea Andrea Lund f. Christiansen

Hans Andersen Lund blev født 16/1 1862 i Tejn. Forældre: fisker Jens Hansen Lund og Ane Louise.

Mathea Andrea født 7/4 1869 på ejendommen – se ovenfor

Hans Andersen Lund var fisker.

Deres børn: Anna L.M.Lund f. 9/2 1889 i Olsker, Ernst R. Lund f. 8/6 1891 i Olsker, Hans M. Luns f. 8/1 1891 på Christiansø, Marie T. Lund f. 22/5 1897 i Olsker, Arthur J. Lund f. 30/4 1899 i Olsker.

Købekontrakt  20/1 og skøde 10/2 1913 Arkivalieronline Hans Andersen Lund sælger til Christian Svendsen fra Knudsker sogn følgende: Matrikel 7a af hartkorn 2 skp 2fdk 2 ¾ album med påstående bygninger, mur- og nagelfaste appertinentier, herunder kakkelovn og murgryde, en tromle, 1 harve og en kvie for 2400 kr.

 

1913-1917 Christian Svendsen

Christian Svendsen f. 5/6 1887 i Rø, ugift. Flyttede fra Knudsker til Tejn i 1913.

Skøde 15/2 1817 Arkivalieronline Christian Svendsen solgte til Carl Peter Haagensen matriklerne 3c, 31u og 7a for 3.000 kr

 

1917-1923 Carl Peter Haagensen og Karoline Marie Grønbeck

Carl Peter Haagensen født 9/3 1883 i Sverige

Karoline Marie Grønbech blev født 14/4 1888 i Tejn

Deres børn: Johannes Grønbek f. 10/1 1906 (ugifte Karoline Marie Grønbech), Ellen Mary Haagensen f. 8/2 1909 (forældre: ugifte Karoline Marie Grønbek og udlagte barnefader Carl Peter Haagensen, tjenestekarl i Allinge)

Alm. Brand forsikring 3. december 1917

Matrikel 7, Tejn Fiskerleje tilhørende Karl Peter Haagensen

a. Stue- og lade i øst-vest på 11 fag, 27,9 m langt, 8,4 m bredt, 2,4 m højt, bindingsværk med lervægge, stråtag.

Heraf 7 fag beboelse med bræddeloft og bræddegulv . Indrettet til 3 værelser, 2 soveværelser, 1 spisekammer, 1 forstue og køkken, dels malet og del tapeseret. 1 Skorsten af råsten med mursten taget, pibens højde ca ½ meter, fornødne vinduer og døre.

4 fag til kostald med bræddekrubber, kampestensgulv, lo, sædegulv, grisehus og materialehus.

Fundament ca 0,7 m.

11 fag a 400 kr er 4.400 kr

Kakkelovn og murgryde 100 kr

i alt 4.500 kr

(tidl. forsikring 1.200 kr police 166 – som udgår)

Skøde 21/9 1923 Arkivalieronline Karl Peter Haagensen sælger til gårdejer Magelius Olsen Riis matrikel 3c, 31u og 7a med bygninger for 10.000 kr. Alt medfølger inkl. 10 høns, 10 kyllinger, 1 hane og 2 ænder, dog  undtagen 200 pund korn, 4 tdr. kartofler og 4 tdr. roer.

 

1923-1937 Magelius Olsen Riis og Nikoline Helene Margrethe f. Lind

Magelius Olsen Riis blev født 27/3 1852. Magelius dør 28/3 1937 på ejendommen

Nikoline Helene Margrethe Lind blev født 8/2 1859. Nikoline dør 24/8 1941 i Rutsker

Ft 1930 hjemmeboende datter Hedevig Vilhelmine Riis f. 25/9 1893

Skifteudskrift 20/5 1937 som adgang til enken efter Magelius Riis, se matr. 3c

Skøde 20/5 1937 fra enken til Herman Christoffersen.

Luftfoto o 1955 af Thorkildsvej 7 i Tej – tilh. Tejn Lokalarkiv

 

Thorkildsvej 7 – luftfoto 1949 (?) – Tilh. Tejn Lokalarkiv.

 

1937-2000 Herman Mogens Christoffersen og Else Marie, f. Madsen

Herman Christoffersen blev født 17/1 1912 i Ibsker, døde 14/4 2000

Else Marie Madsen f. 22/4 1917 i Østerlars, døde i Tejn den 12. januar 1979

-2016 Svend Verner Hansen

2016- Johan Juncker

Thorkildsvej 7, Tejn – Foto JVH 2017