Stubmøllen i Tejn
På jordlod matrikel 31n – Se også Møllehuset, Møllegade 11, Tejn – matrikel 31p
Møllen blev købt af Foreningen Bornholm i 1941 og blev i 2006 flyttet til landbrugsmuseet Melstedgård.
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Møllens forhistorie
I flere beskrivelser antages det, at stubmøllen er fra slutningen af 1700-tallen og stammede fra Trebengårdene i Aarsballe. Møllen skulle være flyttet herfra til Tejn i 1849. Denne antagelse har jeg ikke funder bekræftet i kilder og kan derfor ikke dokumenteres.
Der har stået en stubmøllen på Trebenegårds grund, som Mads Kjøller lod forsikre den 15. november 1836 – se Arkivalieronline. Beskrivelsen i Brandtaksationsprotokollen lyder: ”Møllen er bygget af ege og fyrretræ, 2 lofts høj, hvert 3 alen høj, længde 5 alen og 4 alen bred, alt i god stand med 1 kværn, takseret i det hele for 200 rd sølv. Forsvarlig mod ildsraade og ej forhen forsikret.- Brandredskaber som anordnet er pålagt ejeren at tilvejebringe inden 14 dage”.
I protokollen ses, at samme mølle er ”bortflyttet” oktober kvartal 1849, sandsynligvis til nabogården Trebenegård 39. slg.s parcel tilhørende Jens Mogensen Kjøller. Teksten er omtrent enslydende med stubmøllen fra 1836: ”Møllen er bygget af egetræ og fyrretræ, 2 lofter høj, hvert loft 3 alen højt og 5 alen langt og 4 alen bred, alt i god stand med 1 kværn, blev takseret i det hele for 200”.
En forsikringsgennemgang i 1860 nævner at denne stubmølle på 39. slg.parcel stadig eksisterer og havde en forsikringsværdi på 200 rd. Det er ikke urealistisk at denne stubmølle kunne været flyttet til Tejn, men i så fald er det sket efter 1860. I Bornholms Avis er der flere annoncer med Stubmølle til salg:
Møllehus og Stubmøllen
Huset Møllegade 11 matrikel 31p betragtes som sammenhørende med møllen, hvilket det sandsynligvis ikke var i starten. Huset, eller et ældre tilsvarende hus, lå der inden møllen kom til Tejn. Både hus og møllen lå på kongens udmarksjord og møllejorden blev først matrikuleret i 1870erne og solgt til Jens Chr. Pedersens enke i 1876.
I et skøde fra 1882 nævnes et skøde på møllen i 1871, men som sandsynligvis ikke blev tinglyst. Jeg har i hvert fald ikke fundet det.
Med nogenlunde sikkerhed kan jeg sige, at Jens Christian Pedersen var den første ejer af møllen. I hvert fald som jeg kender. I officielle lister, kirkebøger og folketællinger nævnes han først som skomager, som sin far, dernæst som fisker og husmand. Aldrig som møller.
-1882 Jens Christian Pedersen og og Cecilie Kirstine f. Jørgensen
Se data om ham og hans kone under Møllegade 11.
Familien boede i 1850erne på matrikel 25 i Tejn Sdr. Strandvej 7-9, Fra 1859 optræder han som skattebetaler i i Møllegade.
576 kvadratalen møllegrund
Skøde 24/8 1876, tinglæst 10/3 1886 Arkivalieronline – Udmarksbestyrelse sælger til Cecilie Kirstine f. Jørgensen, Jens Chr. Pedersens enke. Køb af et lille stykke jordlod matrikel 31c på 576 kvadratalen. Der var opført en stubmølle og en lille vej fra Tejns søndre gade til mølle og plads på den såkaldte føllesdalsknold efter udvist skel. Der betaltes 8 kr og en årlig afgift på 50 øre. Køberinden har for længst taget grunden i besiddelse. Grunden har fået betegnelse 31n.
Skøde 20/12 1882 (læst 24/3 1886 Arkivalieronline Cecilie Kirstine solgte til Johanne Marie, Ole Andersens enke. Salget omfattede jordstykket matrikel 31n og stubmølle ifølge skøde af 11. november 1871 for 120 kr.
1882-1883 Ole Andersen og Johanne Marie f. Jensen, Ole Andersens enke
Møller i Tejn, Ole Andersen, døde 57 år gammel den 5/11 1882, Han var født i Onslunde i Skåne 26/6 1825
Johanne Marie blev født o 1832 i Sverige
De havde en søn Svend Johannes Olsen f. o 1862 i Sverige
Skøde 17/9 1883 Arkivalieronline Ole Andersens enke Johanne Marie f. Jensen sælger til møller Peter Michelsen jordstykker matrikel 31n og stubmøllen med inventarium for 180 kr.
1883-1902 Peder Mikkelsen og Karen Kirstine Hald
Peter Mikkelsen, der kom fra Rø, blev gift med Mogens Jensen Halds datter, der boede i Møllegade 14. Da de blev gift i 1863 var han møllersvend, hvilket må hentyde til, at han passe møllen på den anden side af gaden. I 1883 blev han ejer af møllen.
Peder Mikkelsen lånte 1500 kr til ombygning og forbedring af stubmøllen
Panteobligation 23/2 1886 Arkivalieronline Peder Mikkelsen lånte 1500 kr af fisker Janus Chr. W. Hansen mod sikkerhed i matr. 16, 31n, 31p og 82ec samt de derpå stående bygninger og vejrmølle med redskaber. Alt var forsikret
Brandforsikring 1885 .
Arkivalieronline Vindmøllen, der ligger ca. 53 alen syd for a. er en såkaldt stubmølle. Er opført på en 4-armet granit-sokkel på 2 alen. På en i midten anbragt egestub, der går igennem begge lofter og forneden er forstøtten til et 4-armet egekors.. Egetømmer og aas eller aksel; Klædt med fyrrebrædder klædt med spån; Møllen er 6 alen 9 tommer høj i klædningen, dyb 4 alen 21 tommer, bred 5 alen 3 tommer, 3 alen høj i taget, 2 alen stub til nederste loft. Møllen har 2 lofter, på det øverste er anbragt en kværn 8 kvarter 3 tommer i diameter, fornøden gangtøj, vinger med splitsejl, 19 alen i vindfang; Slæden eller Opgangen er, som al tømmer i møllen, af eg. Møllen er nylig istandsat og i meget god stand.
Den vurderes som den forefindes til brandforsikringen således:
Skrog og fundament 700+100= 800 kr
Aksel, kramhjul og P? = 150 kr
Vindfang med sejl = 100 kr
Kværne = 100 kr
Stejrt mm 50 kr
I alt 1200 kr
Forsikringssum for ejendommen (inkl. huse) i alt 4660 kr
Skøde 15/5 1902 Arkivalieronline
Møller Peder Mikkelsen solgte sine ejendomme til sin søn Peter Andreas Mikkelsen for 4.000 kr. Det solgte omfattede matriklerne 16, vejrmøllen og grund på matr. 31n Arkivalieronline, 29d Arkivalieronline, 29f Arkivalieronline og møllehuset og produktionsbygninger til møllen 31p Arkivalieronline i Tejn samt matrikel 82ec Arkivalieronline i Olsker sogn 10/3 1886: Arkivalieronline
1902-1941 Peter Andreas Mikkelsen og Laurentsine Margrethe Davidsen
Data se under Møllegade 11
Møllen findes forsikret (Sammen med beboelseshuset) i Østifternes Brandforsikring 5. maj 1911
f.En stubbe vindmølle med gangtøj og melkværn, opført af egestammer og bræddebeklædning de 3 sider er yderligere beklædt med spån også på taget forsikring 2000 kr
Skøde 29/3 1941 P.A. Mikkelsen sælger grund og mølle til Foreningen ”Bornholm” for 1200 kr. I 1969 blev der overført 84 m2 fra 31n til 31ax. Herefter var 31n på 255 m2.
I 2006 blev møllen fryttet til Landbrugsmuseet Melstedgård.





