Strandgården, Strædet 19, Tejn

Strandgården, Strædet 19, Tejn

Betegnet som hus nr. 1, senere matrikel 2a og efter det blev flyttet hus nr. 26.

Beboerne blev i 17-1800tallet kaldt for udbyggere på 22. og 23. selvejergård i Olsker sogn. Se Arkivalieronline

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Den ældste bebyggelse

Bygningerne  (omkring “2” -tallet på det ældste matrikelkort) var de vestligste i Tejn Fiskerleje og huset blev derfor kaldt for hus nr 1. Ejendommen, som i 1700-tallet blev kaldt for “en gård”, hvilket normalt var forbeholdt selvejer- og vornedgårde på landet. To af de tre længer i 1700-tallet var sammenbyggede med naboen (“1”). 

I skiftet fra 1735 nævnes at den tredje længe var et herbergshus “høje loft” på 2 stolperum, hvilket sandsynligvis peger på, at det er et gammelt hus, et fornemt uopvarmet hus, der normalt kun fandtes ved ældre større gårde på landet. De forsvandt i 1700-tallet. 

I skiftet fra 1777 ses, at der stadig var tre længer. I 1790 var de der kun to. Det er sandsynligvis herbergshuset, der er forsvundet.

I 1856 satte ejeren ild på ejendommen. Med forsikringen opbyggede han nye bygninger på en mere bekvemt sted. Mere om ildebranden og forsikringssagen herunder og i Bornholmske Samlinger 2026.

Beboere 

-1733-1735 Jens Larsen Kiempe og Anna Christophersdatter

Jens Larsen Kiempe blev født o 1666

Jens Kiempe var 67 år da han blev gift med Anna på 28 år den 6/12 1733. De fik en søn, Lars Jensen Kiempe.

Anna Christophersdatter blev født o 1705. Hendes far hed: Christopher Møller, fenrik og kæmer i Sandvig i 1730erne. Anna døde i 1777 (se herunder)

Jeg ved, at Jens Larsen Kiempe boede i Tejn allerede i 1705, da han blev afhørt i en faderskabssag på Nørre Herredsting den 28/5 1705 Nørre Herreds Tingbog 1703-1711 – Bornholms historie. Han var ikke selv involveret i sagen. I en anden sag på tinget oplyses, at han gav små lån mod at tage værdigenstande i pant. 

Jeg har ikke fundet oplysninger om at han var gift før 1733. I skiftet oplyses intet om andre arvinger end Anna og hans søn.

Skifte 23. september 1735

Arkivalieronline  Skiftet blev afholdt efter Jens Larsen Kiempe, der blev begravet den 15. september 1735. Familien boede i Tejn. Den efterladte hustru Anne Christophersdatter fik sin far, fenrik Christopher Møller, boede i Sandvig, som lauværge. Som arving ud over enken var deres søn Lars Jensen Kiempe på ¾ år. 

Der blev registeret følgende: Ejendommens besætning bestod af 2 heste, 3 køer, 2 gæs, 2 svin og 9 lam. Af boskabsvarer var: En arbejdsvogn med stier, plov med jernhjul, en del redskaber og så fade, bøtter og ankre. Opremsning af ting på tjilet (tildet),  krobhus-sengeklæder og hvad der elers var i stuen. Her stod der en lille jernkakkelovn med fem plader til en værdi af 16 daler, et fyrrebord, bænke og bænkeklæder. I herberghuset stod et fyrrebord, bænke med hynder og flere kister nogle med låse.

I Kobbervarer fandtes en brændevinspande til 15 daler.

Der var to længer på henholdsvis 6 og 7 stolperum og et herbergshus. I skiftet læses:

3 stolperum stue heri krobhus (alkover) med tre vinduer. Med to døre og krobhus á 3 daler pr. stolperum er 9 daler, dernæst 3 stolperum steegers (bryggers/bageovn mm) á 1 daler er 3 daler.

2 stolperum herbergshus med 5 vinduer ”med stue og høje loft” á 6 daler pr stolperum er 12 daler.

7 stolperum ladehus á 2 daler er 14 daler.

Med huset hørte gårdsrum og have vurderet til 3 daler

Der var 7 tønder sæd (dvs byg) i laden og der stod rug på strå i marken.

Der var en lille løkke vesten for huset kaldt for ”gårdsløkken” på 2 tønder land og 3 skæpper bygjord. Der er små asketræer for 4 daler. Dertil 5 tønder land havrejord sønden for byen for 30 daler, samt en lille skov, der blev vurderet til 24 skilling.

Der blev aftalt, at 100 daler skulle sættes på rente til drenge Lars Jensen Kiempe, som kunne udbetales når drengen blev myndig.

 Boets værdier blev opgjort til 327 daler 3 skilling og der samlede udgifter inklusive omkostninger til begravelse og skifteforretningen  og sønnens 100 daler lød på 252 daler 2 mark og 6 skilling. Tilbage til deling mellem enken og sønnen var 76 daler 10 skilling.

Enken sad altså med gården og i en gunstig situation. Der gik kort tid inden hun blev gift igen.

1735-1755 Peder Olsen og Anna Christophersdatter

Peder Olsen blev gift med Anna Christophersdatter den 15/1 1736.

 Anna Christophersdatter blev født o 1705. Hendes far hed: Christopher Møller, fenrik. Som ung enke efter Jens Larsen Kjempe gifter hun sig med Peder Olsen. Anna døde 72 år gammel og blev begravet 26/10 1777 (se skifte herunder)

Deres børn: Lisabeth Pedersdatter f. o 1736 (bliver gift med Niels Pedersen Dam, udbygger på 4. vgs grund i Olsker) , Anna Pedersdatter f. o 1739 – døde 30/10 1759, Kiersten Pedersdatter f. o 1742 (skrøbelig!), Ole Pedersen f. o 1744 og Christopher Pedersen f. 1748

Skifte 24. maj 1755

Efter Peder Olsen i Tejn Arkivalieronline (se også ny affotografering Skifte 1755 Peder Olsen Tejn 3 længet gård)

Boet blev opgjort til 827 daler hvorfra skulle trækkes stervboets gæld. Størstedelen var ”børnegods” Døtrene havde arvet efter deres halvbror Lars Jensen Kjæmpe 24. marts 1741. Værdier, der stod i jordelodder i Allinge mm.

Huset, som bestod af 3 længer med gårdsrum og haveplads, som er sat til 100 daler, samt en lille løkke vesten kaldet for Gaards Løkken på 2 tønder 3 skæpper bygjord (33.250 kvadratalen), der er indhegnet, samt lidt skovbund som tilsammen var sat til 130 daler

Stevnboet var ret rigt. Efter at udestående og gæld blev beregnet, var der 637 daler 2 mark til deling mellem enken, der fik 318 daler 3 mark og resten til de to sønner og tre døtre.

Enken fik tildelt det meste af avlsredskaberne og huset.

Døtrene fik udlagt værdien af et pantebrev, som var udstedt af en soldat på Christiansø Anders Jensen af dato 22/12 1736 med pant i 8 skæpper land bygjord kaldet “Jord Gaards løkken” (se Nørreherreds tingbog 1734-1745 – referat – Bornholms historie pag. 87b)

Enken forærede den yngste datter en sølv stob med mærket POS.A:CD: 1752 med en rubel i bunden af værdi 8 daler.

1755-1777 Terkild Pedersen og Anna Christophersdatter

Terkild Pedersen blev født o 1728. Forældre: Peder Jensen og Karen Espersdatter, 28. slg. i Rutsker.  Terkild var første gang gift med Anna Jensdatter. Terkild død 1790 – se herunder.

Anna Christophersdatter blev født 1705 – første gang gift med Peder Olsen, der døde 1755. Derefter gift med Terkild, som overlever hende. Anna døde i 1777.

Deres barn: Margrethe Terkildsdatter f. o 1781

Skifte efter Anna Christophersen 28/10 1777: Arkivalieronline

Gården som er bestående af tre længer blev vurderet til 90 daler, en lille løkke beliggende vest for gården kaldet ”Gaards Lykken”, 2 tønder og 3 skæpper stor til byg vurderet til 170 slettedaler, Nok et stykke havrejord 5 tønder land (70.000 kvadratalen) tillige med en skovdel med kløvgang, som alt er indgærdet med dige og grave og under et beliggende sat for 220 slettedaler.

Boets overskud var på 173 slettedaler 1 mk 1 sk.

Arvingerne var enkemanden og de to sønner og to døtre. Den yngste datter Kirstine Pedersdatter f. 1742, omtales som ”skrøbelig på fornuftens brug”.  Hun var altså umyndig. Hun havde den største fordring til stervboet, nemlig 85 daler 2 mk 5 sk. og som sådan kunne hendes værge (Hans Conradt Christensen, St. Hallegård), som nr. 1 få udlæg i huset, der var vurderet til 90 daler. I følge en resolution af 28/7 1772 skulle hendes kapital forrentes til forsørgelse af hende.

Det var enkemanden tilladt at beholde det registrerede stervbo og råde over gods og ejendom og gøre sig samme så nyttigt som muligt. Han skulle holde regnskab med alle udlæg i hus og gods og sørge for at alle fik betaling til de 34 udlægsholdere.

Med hensyn til den skrøbelige datter, lovede de to brødre Ole og Christopher Pedersen, som boede i Tejn, at antage sig hende til logement, underholdning og tilsyn ”og således at alterne med hinanden, imod at hvem af dem som have hende hos sig, nyder renterne af hendes penge”. Skulle hendes svaghed tiltage og tilsyn skulle udfordres og behøves, får de søge landets øvrighed om hjælp.

Terkild fik kgl. fæsterjord i 1763

Kgl. Fæstebrev 17. oktober 1763 (side 291). Fæste af 1 tønde sædsjord til Terchel Pedersen, som Peder Larsen sidst havde haft og afgivet. Afgiften var fastsat i jordebogen for den 4. oktober 1729 til 6 skæpper havre.

På det originale fæstebrev læses, at det blev overdraget Peder Larsen til Terchel Pedersen 15. oktober 1763. Peder Larsen boede i Tejn. Overdragelse kunne tiltrædes af Nicolai Pedersen (sandemand)

1777-1790 Terkild Pedersen og Anne Kristine Jensdatter

Terchild Pedersen arver gården og blev gift igen den 19/12 1777 med Anne Kristine Jensdatter, enke efter Chresten Hansen (sammen har de et barn: Sidsilla Margreta Cristensdatter f. o 1773).

Anne Kirstine Jensdatter blev født o 1738 og døde 67 år gl. den 12/2 1805 i Tejn

Terkild og Anne får et børn, nemlig Margrethe Catrina Terkildsdatter, f. o 1782.

Han bliver begravet i Ols kirke den 18/4 1790 61 år gammel. Der bliver først holdt skifte efter Terkild den 1/6 1790.

Skiftet 1/6 1790

Arkivalieronline Stervboet bestod af en stuelænge på 8 stolperum og en ladelænge på 10 stolperum, en kålhave og et gårdsrum sat til 70 slettedaler.

13 skæpper land bygjord der lå vesten for gården, gårdsløkken kaldet, vurderet a skæppe land 30 slettedaler er 360+30 slettedaler

Et stykke bygjord, skovløkken kaldet, 12 skæppe land vurderet for 20 slettedaler pr. skæppe er 240 slettedaler

Et stykke havrejord på skovløkken på 2 tønder 3 skæpper foruden et lille stykke skov i alt vurderet til 70 slettedaler.

 

1790-1836 Hans Peter Pedersen og Anna Kirstina Jensdatter

Hans Peter Pedersen blev døbt 5/6 1757 i Rønne. Hans far hed Peter Petersen. Hans Peter døde 78 år gammel 4/1 1836 i Tejn. Ved død betegnes han som sadelmager i Tejn.

[I Rønne Kirkebog læses: Dom.Trinit (5/6 1757): Ført til Kirke Peder Pedersens Barn, som ved hiemmedøbelsen af Jorde-Moderen blev kaldet /: Hans Peter/ Valerick Jorches Hustrue bar det, faddere Philip Bohn, Jens Pottere, Lars Jorck, Capitaine Stender, Jomfrue Nansen, Kirstine Olsdatter]

Hans Peter var enkemand da han giftede sig den 13/2 1790 i Ols kirke med enken efter Terkel Pedersen.

Anna Kirstina Jensdatter blev født 1738 og døde 67 år gl. den 12/2 1805 i Tejn

Kgl. Fæstebrev 10. august 1790 til Hans Peter Sadelmager. På 1 td. Sædsjord, der lå ud for 22. or 23. slg. grund. Torkild Pedersen havde sidst haft jorden. Torkild Pedersens enke giftede sig med Hans Peter Sadelmager og på den måde overtog han fæstejorden. Afgiften svarede til den som er angivet i jordebogen dateret 4. oktober 1729.

Skøde på parcel nr 2 fra 1. vg. 20/10 1817, læst 7/11 1817, side 155b Arkivalieronline. Svend Pedersen sælger parcel nr. 2 af 1. vornedgård, Brøddegård i Olsker til Hans P. Pedersen, der boede i Tejn. I hartkorn var jordstykket sat for 1 skæppe og 1 album. Salgssummen var 150 rd.nyværdi. Køberen havde frihed til at benytte Brøddegårdsbroen kvit og frit.

Matrikelprotokollen før udskiftning o 1827:

En husplads, have og lod vestligst i byen (45.650 kv.alen) og en lod sønden for byen (124.130 kvadratalen). Ejer Hans Pedersen, Sadelmager

Skøde på parcel nr. 2 fra 1. vornedgård Arkivalieronline

Hans P. Pedersens skøde 26/11 1833 læst 20/12 1833, til sin svigersøn Rasmus Nielsen og datter Anne Kirstine for 70 rd.

Ft 1834: Hans Peter enkemand og husmand/avlsmand. Hans Rasmussen, enkemand 73 år og forsørges af Hans Peter. Rasmus Nielsen, inderste og skrædder og hans kone Ane Kirstine Hansdatter, Ane Kjerstine Jensdattter, ugift og tjenestepige.

1836-1854 Rasmus Nielsen og 1. Ane Kirstine Hansdatter, 2. Margrethe Hansen

Rasmus Nielsen blev f. o. 1795 i Olsker. Hans far hed Niels Rasmussen. Rasmus døde 20. januar 1853 – 57½ år gammel.

Ane Kjerstine blev født o 1805. Forældre: Hans Peter Pedersen. Ane døde i barselsseng 7/9 1836.

Rasmus og Anes barn var Ane Kirstine Nielsen f. 6/9 1836. Hun døde 28/4 1850. Hun havde arvet 1326 rd efter sin mor. Beløbet blev efter hendes død ført til Rasmus Nielsen i 1851som hans ejendom.

Margrethe Hansen f. o 1799 i Olsker. Hendes far hed Hans Andersen Lund. Hun var Rasmus Nielsens husholderske i 1840, men 13/9 1845 gift med ham. Hun blev gift 2. gang 55½ år gammel den 30/3 1855 med den 20årige fisker Hans Jørgen Petersen i Tejn.  Margrethe døde 2/11 1856

Kgl. Fæstebrev den 5. januar 1832 (side 307) til Rasmus Nielsen. Omfattende 1 td sædsjord ansat til 2 fr hartkorn, som Hans Peter sidste havde haft i fæste og som han har afgivet, endvieder fæster han 3.760 kvadratalen eller 2 skp. Sædsjord og 2500 kvadratalen eller 1½ skp kløvgang beliggende udenfor den 22. slg. fortov. Dette sidste var ikke sat i hartkorn, men var indtaget af udmarken og tildelt Hans Peter i Tejn ved kgl. Resolution af 5. nov. 1831. Afgiften for det hele var sat til 7½ skp havre og 1½ skp smør

Brandforsikring 1839

13  juli 1839 Arkivalier online ”Et hus eller gård i Tejn, ejes af Rasmus Nielsen:

a.Stuelængen 8 fag, 7 alen bred, 3½ alen høj på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag. 1 skortsten, bageovn, bræddeloft, fornødne vinduer of døre, indreettet til sal, stue, kammer og køkken, takseret a fag 30 rd er 240 rd

b.Vester længe, 5 fag, 7 alen bred, 4 alen høj på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag indrettet til lade, lo og materialhus og takseres a fag 23 rd er 115 rd forhøjet til 120 rd

c.Nordre længe 7 fag, 8 alen bred, 4 alen høj på stolperne, bygget af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag indrettet til lade, stalde og huggehus, takseret a fag 26 rd er 182 rd – 180 rd

I alt 540 rd.

Forsvarlig mod ildsfare og ej forhen forsikret. En brandhage paalagdes ejeren at anskaffe inden 14 dage.

Forlig 14. december 1850, læst 26. oktober 1853 Arkivalieronline

Forlig om gærdet mellem to naboer, Rasmus Nielsen og Rasmus Weidichsen. Det handler om Rasmus Nielsens og de fremtidige ejeres adgang til Weidichsens brønd og vand. Rasmus Nielsen skal betale 6 rbd for reparation af brønden og at ejeren af huset i fremtiden skal deltage i brøndens vedligeholdelse.

Efter Rasmus Nielsens død byggede enken, Margrethe Hansdatter, et fire fags hus på matrikel 1a – se Ndr. Strandvej 15, Tejn – matrikel 1a og 8

Skøde 16. december 1854. L263 Arkivalier online

Margrethe Hansdatter, enke efter avlsbruger Rasmus Nielsen, sælger til sin bror Anders Hansen Lund og hustru Christiane f. Holm følgende: Gård nr. 22 i Tejn og jorden matrikel 2A af hartkorn 1 td 4 skp 2 fdk 1 ¼ al af Tejns friheds jorde og kongelig fæstejord matrikel 2B af hartkorn 1 skp 3 fdl  1 ¾ alb, som hendes mand sidst havde fæstet.

1854-1860 Anders Hansen Lund og 1. Malene Margrethe, 2. Christiane Holm

Anders Hansen Lund blev født i Olsker 19. september 1804. Hans forældre var Hans Andersen Lund og Kirstine på Sjællegårds grund.

Han var husmand og snedker.

I 1840 var Anders Hansen Lund husmand og snedker på Store Hallegårds grund Se forsikring på hus her Arkivalieronline

Gift 1. gang med Magdalene (Malene) Margrethe Kofoed, f. o 1790, d. 16/2 1840 i Olsker

Gift 2. gang 30/5 1840 i Rutsker med Christiane Holm, der blev født 5/8 1820 i Rutsker. Forældre Thor Hansen Holm og Kirstine Ankersdatter. Hun døde 1/1 1897.

Deres børn: Thora Andrea Kirstine Lund, f. 2/7 1842, d. 2/4 1922 (viet 1. 27/4 1875 med Adolf Hansen, 2. den 23/12 1893 Chr. Nielsen), Marie Marine Kirstine Lund f. 15/11 1844 (Udvandret til Warren, Pennsylvania den 28/4 1874), Hans Christian Lund f. 18/1 1847, død 1/7 1860 af ukendt sygdom, Peter Julius Lund f. 18/12 1849, død 14/8 1911 i Olsker, gift med Jørgine Janusine Schou (Udvandret til Warren, Pennsylvania den 28/4 1874 – men kom tilbage), Julie Margrethe Lund f. 21/12 1852, Hanne Anina Kirstine Lund f. 9/3 1856, død 27/3 1925 i Olsker, ugift, Karl Thorvald Andreas Lund f. 25/11 1858.

Ildebrand den 14. august 1856

Huset blev totalt ødelagt. Under politiforhøret samme dag som ildebranden fandt sted, blev der undersøgt om årsagen til branden kunne fastslås. En sandsynlig forklaring var en revne i bageovnen, som havde været i brug samme dags morgen. Der var en indmuret stolpe bag ovnen, som Anders Lund ikke kendte noget til. Måske var det årsagen til at ilden kunne brede sig. Ovnen var stor og af en type, som blev ”hedet” inden brødet blev sat ind og indføringshullet lukket. For at bage på denne måde, skulle der fyres kraftigt. Det var en plausibel forklaring på ildebranden, så yderligere afhøringer blev ikke foretaget.

I brandtaksationsprotokollen Arkivalier online. Nævnes at huset var forsikret under No 300 den 13. juli 1839 for 540 rd. Det tiloversblevne efter branden var aldeles ubetydelige materialet bliver ansat til 1 rigsdaler 3 mark. I alt til udbetaling 538 rd 3 mk.

Forsikring 4 kvartal 1857 i Protokollen: Arkivalieronline og i taksationsprotokollen: 7. november 1857 forsikringsnummer 300/157 Arkivalieronline Et hus i Tejn tilhørende Anders Hansen Lund og opført efter branden 14. august 1856.

a.Stuelængen, 8 fag, lang 26 alen 3 tommer, dyb 11½ alen, høj 4 alen – blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten af brosten, 1 bageovn, bræddeloft i to fag, bræddegulv i 1 fag, 10 fag vinduer med små ruder, 1 dobbelt og 3 enkelte spejldøre, indrettet til 2 stuer og 1 forstue, men ej ganske fuldført, takseres pr fag 50 rd er 400 rd.

b.Nordre længe, 8 fag, lang 26 alen 3 tom, dyb 11½, høj 4 alen, blandingstømmer med klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, ej ganske fuldført, bestemt til lo og lade, takseret pr fag til 40 rd er 320 rd.

Længen a till 19½ alen fra længen b. Til den nærmeste nabo er der 72 alen.

Brandkommissionen august 1859

Herredsfoged Jørgensen valgte at undersøge omstændighederne ved branden i 1856. Var det var sandt, som rygterne sagde, at branden var påsat af Anders Hansen Lund selv? [Brandkommissionen er en del af min artikel i Bornholmske Samlinger, der udkommer 7. november 2026 – se også Brandkommissionen 1859-1860 – Bornholms historie

Rygterne

Allerede kort efter branden var der rygter om at Anders Hansen Lunds kone, Christiane, havde sat gamle brød i ovnen inden ildspåsættelse for at illudere en brødbagningsseance. Der var desuden rygter om, at der også fjernet møbler fra huset aftenen før branden.

Sandemand Jens Bidstrup erindrede rygterne fra 1856, men havde ignoreret dem da de stammede nabokonen, Veidik Veidiksens hustru, der var meget fjendtlig indstillet imod Anders Lunds familie. Veidiks kone havde beskyldt Christiane for at havde forhekset hendes ene barn. Sandemanden antog, at konen var sindsforvirret og derfor ikke kunne tage hendes påstand som troværdige. Hun blev ikke afhørt i 1856 og heller ikke under de nye undersøgelser.

Huset blev genopbygget

Ejendommen var blevet genopført hurtigt. En stuelænge på 8 fag og en nordre længe på 8 fag blev genforsikret allerede den 7. november 1857.

Den 13. maj 1859 optog Anders Lund et lån i ”Foreningen af Grundejere i de danske Østifter” på 1000 rd med henblik på at føje en sidebygning til ladelængen. Alt tydede på at der her næsten tre år efter branden åndede fred og idyl. Men, rygterne om påsat brand ville ikke forsvinde.

Tilståelsen

Inden første retsmøde den 12. september 1859 havde Anders Hansen Lund erkendt at han selv havde sat ild på sit hus. Forhør og undersøgelserne vedrørende ildebranden hos Anders Lund i 1856 trak tråde til andre sager, der nødvendigvis også måtte afdækkes. Først i efteråret 1860 kunne sagen endelig afsluttes.  

Brandstiftelsen

Anders havde lagt høvlspåner ovenpå bageovnen og antændt dem med en svovlstik. Ilden antænte stråtaget 1½ alen over ovnen. Efter at have antændt spånerne flyttede han sin heste væk fra huset hvorefter han gik ud på kartoffelmarken.  Kort efter kunne han se røgen stige op over træerne, hvorefter han ilede tilbage til sin ejendom og med hjælp af tililende naboer fik han reddet noget af sit bohave ud af huset.

Han gjorde det klart for dommeren, at der ingen vind var den dag, så der ingen fare for at ilden ville antænde andre huse, end hans egne. Desuden var deres børn ikke hjemme på nær en datter på 14 år. Hun var krøbling, men ikke bevægelseshæmmet og ville derfor kunne forlade huset uden problemer. Branden kunne ikke kategoriseres som mordbrand.

Huset var usundt for børnene og opfordring til ildspåsættelse

Anders Lund fortalte i politiretten i 1859, at hans fem børn ofte var syge og de trivedes ikke i huset. Huset var gammelt og usundt på grund af beliggenheden ned til stranden. En nabo, Bent Jørgensen (”Hjørnet”), havde rådet ham til at brænde huset af, så han med forsikringssummen kunne opbygge et nyt, der var sundere for børnene at vokse op i.

Ifølge Anders Lund havde Bent Jørgensen lovet at gemme nogle af hans møbler og genstande i sin lade. Bent Jørgensen skulle endda have stillet vogn til rådighed, så Anders Lund havde to vogne til transporten. Natten før branden blev flere ting, deriblandt et chatol og en dragkiste transporteret på vognene gennem et led og over agrene til Bent Jørgensen. Først blev det hejst op på loftet over porten i ladelængen, for senere at blev skjult under kløver i loen i længen.

Bendt Jørgensen, der sad varetægtsfængslet i mange måneder, nægtede konsekvent alle beskyldninger. (Læs mere om Bent Jørgensen på ejendommen Hjørnet, Havnebakken 15, Tejn – Bornholms historie og i Bornholmske Samlinger 2026)

Salg til broderen

Der findes en Panteobligation 13. maj 1859 Arkivalieronline tinglæst 18/5 1859, hvor Anders Hansen Lund, der stadig ejer huset nr 26 i Tejn, og tilliggende matrikel 2A lånte i Foreningen af Grundejere i de danske Østifter” 1000 rd. Der var sket en taksationsforretning  af 30. oktober 1858 (udslettet 11. novb. 1863 Arkivalieronline lånet er indfriet af den nuværende ejer Niels Hansen Lund)

Skøde 8. juli 1860 (underskrevet i Hasle), læst 11. juli 1860 Arkivalieronline. Anders Hansen Lund, avlsbruger i fiskerlejet i Tejn sælger til bror Niels Hansen Lund på 3. slg. grund i Olsker. Det solgte var matr. 22 og jordlodden matr. 2a af hartkorn 1-4-2-1 ¼ og matr. 2b af statens udmarksjord i Olsker i hartkorn 0-1-3-1 ¾ for 2000 rd (I skødet er tilslut overskrevet ”hus No 26”)

1860-1866 Niels Hansen Lund og Karen Kirstine Madsdatter

Niels Hansen Lund, bror til ovennævnte Anders, blev født o 1807 i Olsker

Karen Kirstine Madsdatter blev født o 1806 i Klemensker

Ejendommen blev i 1863 tilbygget en 5 fags ladelænge mod vest – sammenbygget med B.

Skøde 29/8 1866 Arkivalieronline Niels Hansen Lund solgte til Martin Nielsen Lund den 29/8 1866. Salget omfattede hus nr. 26 i Tejn samt matrikel 2a med hartkorn 1-4-2-1 ¼ af Tejns friheds jord, samt arvefæstelodden matr, 2b af statens udmarksjord i Olsker af hartkorn 0-1-3-1 ¾  ifølge skøde læst 11. juli 1860. Købssummen 2.200 rd.

1866-1913 Martin Nielsen Lund og Jensine Nicoline Wilhelmine

Martin Nielsen Lund blev f. 2/11 1846 i Olsker. Forældre Udbygger Niels Hansen Lund og Karen Kirstine i Olsker. Martin døde 25/6 1935.

Jensine Nicoline Wilhelmine Født 27/4 1856 i Olsker

Deres børn: Cathrine Marie Lund f. 3/4 1877, Alfred Hillebrandt Lund f. 6/7 1878, Niels Hillebrandt Lund f. 12/10 1881, Karen Margrethe Lund f. 20/5 1885, Emilie Magdalene Lund f. 28/11 1889, Dagmar Lund f. 11/9 1892, Valdemar Lund f. 25/9 1897

Skøde 31. marts 1913 Arkivalieronline Martin Lund solgte til Ejnar Jørgen Jacobsen for 12.000 kr det omfattede matr. 2a, 2g, 2h, 2b, 28a og 31a, 28c, 29i og 29t, 29h, 29r og 29a alle af Tejn Fiskerleje

1913-1953 Ejnar Jørgen Jacobsen og Katrine Louvise

Ejnar Jakobsen blev født 31/7 1888 på Baggård i Klemensker. Faren var avlsbruger Chr. Jacobsen.

Katrine Louise blev født 9/2 1890 i Olsker og døde i januar 1961.

Deres børn: Kirsten Lyngberg Jacobsen f. 8/6 1914, Hans Georg Lyngber Jacobsen f. 11/12 1915, Jørn Olaf Lyngberg Jakobsen f. ¾ 1926

Nekrolog i Bornholms Tidende 28/11 1961

1953-1984 Jørn Olaf Jacobsen og Birgitte

Jørn Olaf Jacobsen blev født ¾ 1926, Han døde 48 år gammel juli 1974

Strandgården blev i deres tid ombygget til et moderne og komfortabelt pensionat med mange værelser og en smuk opholdsstue (Bornholms Tidende nekrolog 6/7 1974). Jørn Olaf var sognekommissær for Bornholms Brandforsikringsselskab.

Birgitte Jacobsen solgte ejendommen, i flg. Skøde 15/5 1984, til Per Sejer Nielsen for 1.025.000 kr. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 15/10 1985. Auktionsskøde til Byggeriets Realkreditforening den 13/12 1985 (800.000 kr).

Skøde 4/2 1987 til Sally Rathmann, Carsten Mogensen og Leif Rubæk Nielsen for 975.000 kr

1987-1990 Sally Rathmann, Carsten Mogensen og Leif Rubæk Nielsen

Skøde 11/10 1990 fra Sally Rathmann og Leif Rubæk-Nielsen til Carsten Mogensen

1990-2017 Jette og Carsten Mogensen

2017-2021 ?

2021-2026- Kim Staahltoft Kjærulff