Strandgården, Strædet 19, Tejn

Strandgården, Strædet 19, Tejn

Matrikel 2a

Gammelt nummer: 26  Beboerne blev i 17-1800tallet kaldt for udbyggere på 22. og 23. selsvejdergård i Olsker sogn. Se Arkivalieronline

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Beboere

1726-1763 Peder Larsen og Pernille Larsdattern

Original fæstebrev 28. Marts 1727. Fæstebrev udstedt efter Rentekammer resolution af 8. august 1726 til udbygger i Tejn på jord ud for 22. og 23. slg grund – i alt 4 skæpper sædsjord. I afgift skulle betale 3 skæpper havre efter nyt mål fra den 1. januar 1727.

Pernille Larsdatter døde i 1763- der er et skifte efter hende 7. marts.

Kgl. Fæstebrev 17. oktober 1763 (side 291). Fæste af 1 tønde sædsjord til Terche Pedersen, som Peder Larsen sidst havde haft og afgivet. Afgiften var fastsat i jordebogen for den 4. oktober 1729 til 6 skæpper havre.

På det originale fæstebrev læses, at det blev overdraget Peder Larsen til Terchel Pedersen 15. oktober 1763. Peder Larsen boede i Tejn. Overdragelse kunne tiltrædes af Nicolai Pedersen (sandemand)

1763-1790 Terkild Pedersen og 1. ukendt, 2. Anna Kirstine Jensdatter

Terkild var 54 år i 1771, altså født o. 1717. Hans kone i 1771 var 66 år og gift 3. gang.

I 1787 var han gift 2. gang med Anna Kirstina Jensdatter, der også var i sit andet ægteskab og 46 år.

1790-1836 Hans Peter Pedersen og Anna Kirstina Jensdatter

Hans Peter Pedersen blev døbt 5/6 1757 i Rønne. Hans far hed Peter Petersen. Hans Peter døde 78 år gammel 4/1 1836 i Tejn. Ved død betegnes han som sadelmager i Tejn.

[I Rønne Kirkebog læses: Dom.Trinit (5/6 1757): Ført til Kirke Peder Pedersens Barn, som ved hiemmedøbelsen af Jorde-Moderen blev kaldet /: Hans Peter/ Valerick Jorches Hustrue bar det, faddere Philip Bohn, Jens Pottere, Lars Jorck, Capitaine Stender, Jomfrue Nansen, Kirstine Olsdatter]

Hans Peter var enkemand da han giftede sig den 13/2 1790 i Ols kirke med enken efter Terkel Pedersen.

Anna Kirstina Jensdatter blev født o 1741

Kgl. Fæstebrev 10. august 1790 til Hans Peter Sadelmager. På 1 td. Sædsjord, der lå ud for 22. or 23. slg. grund. Torkild Pedersen havde sidst haft jorden. Torkild Pedersens enke giftede sig med Hans Peter Sadelmager og på den måde overtog han fæstejorden. Afgiften svarede til den som er angivet i jordebogen dateret 4. oktober 1729.

Skøde på parcel nr 2 fra 1. vg. 20/10 1817, læst 7/11 1817, side 155b Arkivalieronline. Svend Pedersen sælger parcel nr. 2 af 1. vornedgård, Brøddegård i Olsker til Hans P. Pedersen, der boede i Tejn. I hartkorn var jordstykket sat for 1 skæppe og 1 album. Salgssummen var 150 rd.nyværdi. Køberen havde frihed til at benytte Brøddegårdsbroen kvit og frit

Skøde på parcel nr. 2 fra 1. vornedgård Arkivalieronline

Hans P. Pedersens skøde 26/11 1833 læst 20/12 1833, til sin svigersøn Rasmus Nielsen og datter Anne Kirstine for 70 rd.

Ft 1834: Hans Peter enkemand og husmand/avlsmand. Hans Rasmussen, enkemand 73 år og forsørges af Hans Peter. Rasmus Nielsen, inderste og skrædder og hans kone Ane Kirstine Hansdatter, Ane Kjerstine Jensdattter, ugift og tjenestepige.

1836-1854 Rasmus Nielsen og 1. Ane Kirstine Hansdatter, 2. Margrethe Hansen

Rasmus Nielsen blev f. o. 1795 i Olsker. Hans far hed Niels Rasmussen. Rasmus døde 20. januar 1853 – 57½ år gammel.

Ane Kjerstine blev født o 1805. Forældre: Hans Peter Pedersen. Ane døde i barselsseng 7/9 1836.

Rasmus og Anes barn var Ane Kirstine Nielsen f. 6/9 1836. Hun døde 28/4 1850. Hun havde arvet 1326 rd efter sin mor. Beløbet blev efter hendes død ført til Rasmus Nielsen i 1851som hans ejendom.

Margrethe Hansen f. o 1799 i Olsker. Hendes far hed Hans Andersen Lund. Hun var Rasmus Nielsens husholderske i 1840, men 13/9 1845 gift med ham. Hun blev gift 2. gang 55½ år gammel den 30/3 1855 med den 20årige fisker Hans Jørgen Petersen i Tejn.  Margrethe døde 2/11 1856

Kgl. Fæstebrev den 5. januar 1832 (side 307) til Rasmus Nielsen. Omfattende 1 td sædsjord ansat til 2 fr hartkorn, som Hans Peter sidste havde haft i fæste og som han har afgivet, endvieder fæster han 3.760 kvadratalen eller 2 skp. Sædsjord og 2500 kvadratalen eller 1½ skp kløvgang beliggende udenfor den 22. slg. fortov. Dette sidste var ikke sat i hartkorn, men var indtaget af udmarken og tildelt Hans Peter i Tejn ved kgl. Resolution af 5. nov. 1831. Afgiften for det hele var sat til 7½ skp havre og 1½ skp smør

Brandforsikring 1839

13  juli 1839 Arkivalier online ”Et hus eller gård i Tejn, ejes af Rasmus Nielsen:

a.Stuelængen 8 fag, 7 alen bred, 3½ alen høj på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag. 1 skortsten, bageovn, bræddeloft, fornødne vinduer of døre, indreettet til sal, stue, kammer og køkken, takseret a fag 30 rd er 240 rd

b.Vester længe, 5 fag, 7 alen bred, 4 alen høj på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag indrettet til lade, lo og materialhus og takseres a fag 23 rd er 115 rd forhøjet til 120 rd

c.Nordre længe 7 fag, 8 alen bred, 4 alen høj på stolperne, bygget af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag indrettet til lade, stalde og huggehus, takseret a fag 26 rd er 182 rd – 180 rd

I alt 540 rd.

Forsvarlig mod ildsfare og ej forhen forsikret. En brandhage paalagdes ejeren at anskaffe inden 14 dage.

Forsikring 1. august 1853 af hus i Tejn tilhørende Rasmus Nielsens enke Arkivalieronline. Huset bestod af 4 fag, 10½ alen bredt, 4 alen højt på stolperne, opført af eg og fyrretræsbindingsværk, klinede vægge og stråtag, 2 bræddevægge bræddegulv i 3 fag, kjælder under 1½ fag, 4 fag vinduer, 5 døre indrettet til beboelse og køkken. Opført for 300 rd 1 mk 8 sk.

Skøde 16. december 1854. L263 Arkivalier online

Margrethe Hansdatter, enke efter avlsbruger Rasmus Nielsen, sælger til sin bror Anders Hansen Lund og hustru Christiane f. Holm følgende: Gård nr. 22 i Tejn og jorden matrikel 2A af hartkorn 1 td 4 skp 2 fdk 1 ¼ al af Tejns friheds jorde og kongelig fæstejord matrikel 2B af hartkorn 1 skp 3 fdl  1 ¾ alb, som hendes mand sidst havde fæstet.

1854-1860 Anders Hansen Lund og 1. Malene Margrethe, 2. Christiane Holm

Anders Hansen Lund blev født i Olsker 19. september 1804. Hans forældre var Hans Andersen Lund og Kirstine på Sjællegårds grund.

Han var husmand og snedker.

I 1840 var Anders Hansen Lund husmand og snedker på Store Hallegårds grund Se forsikring på hus her Arkivalieronline

Gift 1. gang med Magdalene (Malene) Margrethe Kofoed, f. o 1790, d. 16/2 1840 i Olsker

Gift 2. gang 30/5 1840 i Rutsker med Christiane Holm, der blev født 5/8 1820 i Rutsker. Forældre Thor Hansen Holm og Kirstine Ankersdatter. Hun døde 1/1 1897.

Deres børn: Thora Andrea Kirstine Lund, f. 2/7 1842, d. 2/4 1922 (viet 1. 27/4 1875 med Adolf Hansen, 2. den 23/12 1893 Chr. Nielsen), Marie Marine Kirstine Lund f. 15/11 1844 (Udvandret til Warren, Pennsylvania den 28/4 1874), Hans Christian Lund f. 18/1 1847, død 1/7 1860 af ukendt sygdom, Peter Julius Lund f. 18/12 1849, død 14/8 1911 i Olsker, gift med Jørgine Janusine Schou (Udvandret til Warren, Pennsylvania den 28/4 1874 – men kom tilbage), Julie Margrethe Lund f. 21/12 1852, Hanne Anina Kirstine Lund f. 9/3 1856, død 27/3 1925 i Olsker, ugift, Karl Thorvald Andreas Lund f. 25/11 1858.

Ildebrand den 14. august 1856

Huset blev totalt ødelagt. Under politiforhøret samme dag som ildebranden fandt sted, blev der undersøgt om årsagen til branden kunne fastslås. En sandsynlig forklaring var en revne i bageovnen, som havde været i brug samme dags morgen. Der var en indmuret stolpe bag ovnen, som Anders Lund ikke kendte noget til. Måske var det årsagen til at ilden kunne brede sig. Ovnen var stor og af en type, som blev ”hedet” inden brødet blev sat ind og indføringshullet lukket. For at bage på denne måde, skulle der fyres kraftigt. Det var en plausibel forklaring på ildebranden, så yderligere afhøringer blev ikke foretaget.

I brandtaksationsprotokollen Arkivalier online. Nævnes at huset var forsikret under No 300 den 13. juli 1839 for 540 rd. Det tiloversblevne efter branden var aldeles ubetydelige materialet bliver ansat til 1 rigsdaler 3 mark. I alt til udbetaling 538 rd 3 mk.

Forsikring 4 kvartal 1857 i Protokollen: Arkivalieronline og i taksationsprotokollen: 7. november 1857 forsikringsnummer 300/157 Arkivalieronline Et hus i Tejn tilhørende Anders Hansen Lund og opført efter branden 14. august 1856.

a.Stuelængen, 8 fag, lang 26 alen 3 tommer, dyb 11½ alen, høj 4 alen – blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten af brosten, 1 bageovn, bræddeloft i to fag, bræddegulv i 1 fag, 10 fag vinduer med små ruder, 1 dobbelt og 3 enkelte spejldøre, indrettet til 2 stuer og 1 forstue, men ej ganske fuldført, takseres pr fag 50 rd er 400 rd.

b.Nordre længe, 8 fag, lang 26 alen 3 tom, dyb 11½, høj 4 alen, blandingstømmer med klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, ej ganske fuldført, bestemt til lo og lade, takseret pr fag til 40 rd er 320 rd.

Længen a till 19½ alen fra længen b. Til den nærmeste nabo er der 72 alen.

Brandkommissionen august 1859

Herredsfoged Jørgensen valgte at undersøge omstændighederne ved branden i 1856. Var det var sandt, som rygterne sagde, at branden var påsat af Anders Hansen Lund selv? [Brandkommissionen er en del af min artikel i Bornholmske Samlinger, der udkommer 7. november 2026 – se også Brandkommissionen 1859-1860 – Bornholms historie

Rygterne

Allerede kort efter branden var der rygter om at Anders Hansen Lunds kone, Christiane, havde sat gamle brød i ovnen inden ildspåsættelse for at illudere en brødbagningsseance. Der var desuden rygter om, at der også fjernet møbler fra huset aftenen før branden.

Sandemand Jens Bidstrup erindrede rygterne fra 1856, men havde ignoreret dem da de stammede nabokonen, Veidik Veidiksens hustru, der var meget fjendtlig indstillet imod Anders Lunds familie. Veidiks kone havde beskyldt Christiane for at havde forhekset hendes ene barn. Sandemanden antog, at konen var sindsforvirret og derfor ikke kunne tage hendes påstand som troværdige. Hun blev ikke afhørt i 1856 og heller ikke under de nye undersøgelser.

Huset blev genopbygget

Ejendommen var blevet genopført hurtigt. En stuelænge på 8 fag og en nordre længe på 8 fag blev genforsikret allerede den 7. november 1857.

Den 13. maj 1859 optog Anders Lund et lån i ”Foreningen af Grundejere i de danske Østifter” på 1000 rd med henblik på at føje en sidebygning til ladelængen. Alt tydede på at der her næsten tre år efter branden åndede fred og idyl. Men, rygterne om påsat brand ville ikke forsvinde.

Tilståelsen

Inden første retsmøde den 12. september 1859 havde Anders Hansen Lund erkendt at han selv havde sat ild på sit hus. Forhør og undersøgelserne vedrørende ildebranden hos Anders Lund i 1856 trak tråde til andre sager, der nødvendigvis også måtte afdækkes. Først i efteråret 1860 kunne sagen endelig afsluttes.  

Brandstiftelsen

Anders havde lagt høvlspåner ovenpå bageovnen og antændt dem med en svovlstik. Ilden antænte stråtaget 1½ alen over ovnen. Efter at have antændt spånerne flyttede han sin heste væk fra huset hvorefter han gik ud på kartoffelmarken.  Kort efter kunne han se røgen stige op over træerne, hvorefter han ilede tilbage til sin ejendom og med hjælp af tililende naboer fik han reddet noget af sit bohave ud af huset.

Han gjorde det klart for dommeren, at der ingen vind var den dag, så der ingen fare for at ilden ville antænde andre huse, end hans egne. Desuden var deres børn ikke hjemme på nær en datter på 14 år. Hun var krøbling, men ikke bevægelseshæmmet og ville derfor kunne forlade huset uden problemer. Branden kunne ikke kategoriseres som mordbrand.

Huset var usundt for børnene og opfordring til ildspåsættelse

Anders Lund fortalte i politiretten i 1859, at hans fem børn ofte var syge og de trivedes ikke i huset. Huset var gammelt og usundt på grund af beliggenheden ned til stranden. En nabo, Bent Jørgensen (”Hjørnet”), havde rådet ham til at brænde huset af, så han med forsikringssummen kunne opbygge et nyt, der var sundere for børnene at vokse op i.

Ifølge Anders Lund havde Bent Jørgensen lovet at gemme nogle af hans møbler og genstande i sin lade. Bent Jørgensen skulle endda have stillet vogn til rådighed, så Anders Lund havde to vogne til transporten. Natten før branden blev flere ting, deriblandt et chatol og en dragkiste transporteret på vognene gennem et led og over agrene til Bent Jørgensen. Først blev det hejst op på loftet over porten i ladelængen, for senere at blev skjult under kløver i loen i længen.

Bendt Jørgensen, der sad varetægtsfængslet i mange måneder, nægtede konsekvent alle beskyldninger. (Læs mere om Bent Jørgensen på ejendommen ”Hjørnet” og i Bornholmske Samlinger 2026)

Salg til broderen

Der findes en Panteobligation 13. maj 1859 Arkivalieronline tinglæst 18/5 1859, hvor Anders Hansen Lund, der stadig ejer huset nr 26 i Tejn, og tilliggende matrikel 2A lånte i Foreningen af Grundejere i de danske Østifter” 1000 rd. Der var sket en taksationsforretning  af 30. oktober 1858 (udslettet 11. novb. 1863 Arkivalieronline lånet er indfriet af den nuværende ejer Niels Hansen Lund)

Skøde 8. juli 1860 (underskrevet i Hasle), læst 11. juli 1860 Arkivalieronline. Anders Hansen Lund, avlsbruger i fiskerlejet i Tejn sælger til bror Niels Hansen Lund på 3. slg. grund i Olsker. Det solgte var matr. 22 og jordlodden matr. 2a af hartkorn 1-4-2-1 ¼ og matr. 2b af statens udmarksjord i Olsker i hartkorn 0-1-3-1 ¾ for 2000 rd (I skødet er tilslut overskrevet ”hus No 26”)

1860-1866 Niels Hansen Lund og Karen Kirstine Madsdatter

Niels Hansen Lund, bror til ovennævnte Anders, blev født o 1807 i Olsker

Karen Kirstine Madsdatter blev født o 1806 i Klemensker

Ejendommen blev i 1863 tilbygget en 5 fags ladelænge mod vest – sammenbygget med B.

Skøde 29/8 1866 Arkivalieronline Niels Hansen Lund solgte til Martin Nielsen Lund den 29/8 1866. Salget omfattede hus nr. 26 i Tejn samt matrikel 2a med hartkorn 1-4-2-1 ¼ af Tejns friheds jord, samt arvefæstelodden matr, 2b af statens udmarksjord i Olsker af hartkorn 0-1-3-1 ¾  ifølge skøde læst 11. juli 1860. Købssummen 2.200 rd.

1866-1913 Martin Nielsen Lund og Jensine Nicoline Wilhelmine

Martin Nielsen Lund blev f. 2/11 1846 i Olsker. Forældre Udbygger Niels Hansen Lund og Karen Kirstine i Olsker. Martin døde 25/6 1935.

Jensine Nicoline Wilhelmine Født 27/4 1856 i Olsker

Deres børn: Cathrine Marie Lund f. 3/4 1877, Alfred Hillebrandt Lund f. 6/7 1878, Niels Hillebrandt Lund f. 12/10 1881, Karen Margrethe Lund f. 20/5 1885, Emilie Magdalene Lund f. 28/11 1889, Dagmar Lund f. 11/9 1892, Valdemar Lund f. 25/9 1897

Skøde 31. marts 1913 Arkivalieronline Martin Lund solgte til Ejnar Jørgen Jacobsen for 12.000 kr det omfattede matr. 2a, 2g, 2h, 2b, 28a og 31a, 28c, 29i og 29t, 29h, 29r og 29a alle af Tejn Fiskerleje

1913-1953 Ejnar Jørgen Jacobsen og Katrine Louvise

Ejnar Jakobsen blev født 31/7 1888 på Baggård i Klemensker. Faren var avlsbruger Chr. JacobsenHan døde

Katrine Louise blev født 9/2 1890 i Olsker og døde i januar 1961.

Deres børn: Kirsten Lyngberg Jacobsen f. 8/6 1914, Hans Georg Lyngber Jacobsen f. 11/12 1915, Jørn Olaf Lyngberg Jakobsen f. ¾ 1926

Nekrolog i Bornholms Tidende 28/11 1961

1953-1984 Jørn Olaf Jacobsen og Birgitte

Jørn Olaf Jacobsen blev født ¾ 1926, Han døde 48 år gammel juli 1974

Strandgården blev i deres tid ombygget til et moderne og komfortabelt pensionat med mange værelser og en smuk opholdsstue (Bornholms Tidende nekrolog 6/7 1974). Jørn Olaf var sognekommissær for Bornholms Brandforsikringsselskab.

 Birgitte Jacobsen solgte ejendommen, i flg. Skøde 15/5 1984, til Per Sejer Nielsen for 1.025.000 kr. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 15/10 1985. Auktionsskøde til Byggeriets Realkreditforening den 13/12 1985 (800.000 kr).

Skøde 4/2 1987 til Sally Rathmann, Carsten Mogensen og Leif Rubæk Nielsen for 975.000 kr

1987-1990 Sally Rathmann, Carsten Mogensen og Leif Rubæk Nielsen

Skøde 11/10 1990 fra Sally Rathmann og Leif Rubæk-Nielsen til Carsten Mogensen

1990-2017 Jette og Carsten Mogensen

2017-2021 ?

2021-2026- Kim Staahltoft Kjærulff