Sdr. Strandvej 23, Tejn
– Matrikel 31ah – Arkivalieronline
Parcel nr. 2 matrikel 31ah udmatrikuleret den 26/3 1879. Grunden havde oprindeligt tilhørt matr. 31c
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Udsnit af matrikelkort, der har været i brug fra 1860 til 1908. med matr. 31ah, samt 31ak, som blev købt af Chr. Mogensen
Ældste historie
Hus og røgeri bygget i 1885 på udmarksjord. Fire fag med stråtag og to rader tegl forneden. Røgeriet blev opført samtidigt, men kun med een skorsten, men med bageovn. Senere blev røgeriet med dobbet skorsten.
Den første ejer af ejendommen omkom på søen mellem Bornholm og Tyskland, sammen med to medhjælpere. De omkomne blev aldrig fundet.
Skøde 30/6 1886 læst 2/3 1887 side 1045 Arkivalieronline Skøde fra Tejns Udmarksbestyrelse til Jeppe Peter Ipsen. De havde ”bortakkorderet” grunden til 30 kr. Køberen havde bebygget grunden. Køberen og efterkommende ejere skulle betale 4 kr årligt til Tejns Udmarkskasse.
Ejer-/beboerliste
1886-1894 Jeppe Peter Ipsen og Jørgine Kristine f. Ipsen
Jeppe Peter Ipsen blev født i Olsker 2/7 1852. Han døde på havet under en fisketur mellem Bornholm og Tyskland (død er angivet den 12/2 i kirkebogen). Forældre fisker Jeppe Jensen (”den yngre” i Tejn) og Cecilie Kirstine Jensen f. Mortensen.
Jørgine Kristine Ipsen f. 5/3 1862 i Gudhjem. Forældre fisker Jørgen Peter Ipsen og Ellen Margrethe Hansen. Jørgine døde i Tejn den 12/12 1931
Deres børn: Jane Marie Ipsen f. 28/1 1883 på Christiansø, Augusta Lovise Hansine Ipsen f. 28/2 1886 i Tejn og Mathilde Annine Ipsen f. 13/5 1891 i Tejn
I januar 1883 boede familien på Christiansø.
Almindelig Brandforsikring 28/2 1887
Matrikel 31ah i Tejn
Ejer Jeppe Peter Ipsen
a. Huset var bygget for 1½ år siden (1885)
Stuehus Øst-Vest. 4 Fag, 14 alen langt 12 15/24 alen dybt, 4 alen højt, Ydermurer Cement/beton-8 tommer tykt. Taget var af strå med 2 rader tegl, betongavle. Bræddeloft i hele huset, 3 1/4 fag med bræddegulv, mursten og kampestensgulv i 3/4 fag. Indrettet til 6 værelser til beboelse, spisekammer. Skortsen af sten med murstenspibe, fornødne vinduer og døre. Kælder og fundamenter. Værdi 1750 kr
b. Silderøgeri: 2 fag, 7½ alen langt, 8½ alen bredt, 3 20/24 alen højt. Bindingsværk og murstensvægge. Tegltag og bræddegavle. Silderøgeri og bryggers, 1 skorsten af brændte stene, bageovn af brændte sten. 1½ år gammelt – værdi 450 kr.
Røgeriskorsten fantes uden spekning på den ene side og den anden skorsten uden kappe ved taget.

Brandforsikringspolicens grundplan med a beboelse og b røgeriet. Forsikring 228 var nærmeste nabo Sdr. Strandvej 22
Omkommet på fiskeri 1892
Huset var forsikret, men ikke båden og fiskerredskaber, som Jeppe ejede.
Trods indsamling til de efterladte måtte ejendommen sælges på auktion:
Skøde 14/4 1894 Arkivalieronline, udstedt af fogedretten. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 19/9 1892. På et bud på 1.200 kr købte Christian Theodor Mogensen fra Rø ejendommen.
1894-1936 Christian Theodor Mogensen og 1. Anine Marie f. Bay og 2. Marie Nielsine f. Frederiksen
Christian Theodor Mogensen blev født 24/11 1870 i Rø. Søn af husmand Jens Mogensen og Ane Catrine f. Kofoed. Han døde 1/7 1946 i Olsker.
1.Anine Marie Bay f. 20/4 1872 i Gudhjem, datter af arbejdsmand Peder Andersen Bay og Albertine Vilhelmine Rønne. Annine døde 3/9 1932. Christian og Annine havde 10 børn sammen.
2.Marie Nielsine Frederiksen blev født 7/11 1883 og døde 27/3 1973 uden livsarvinger.
Christian og Anines 10 børn: Jens Leon Andreas Mogensen f. 18/9 1892 i Tejn (i 1911 snedkerlærling), Vilhelm Richard Theodor Mogensen f. 28/5 1895 i Tejn (Smedelærling i 1921), Axel Christian Julius Mogensen 8/11 1897 i Tejn, Ida Mogensen f. 20/8 1900, Ivar Kristian Mogensen f. 26/12 1902 i Tejn, Frands Henry Philip Mogensen f. 21/3 1905, Helga Mogensen f. 21/2 1907, Edle Mogensen f. 8/7 1908 i Tejn, Paulli Johannes Mogensen f. 5/6 1911 i Tejn, Bay Harild Mogensen f. 21/4 1914 i Tejn.
Mogensen ejede flere ejendomme i Tejn, så det er lidt vanskeligt at bestemme hvor han og familien boede. Det pragtfulde billede herunder er på Tejn arkiv kaldt “Falks røgeri”. Faktisk er det ejer af Mortensen og ført i 1936 solgt til Falk.
Christian Theodor Mogensens silderøgeri o. 1920
- Agnes Karoline Falk f. Bendtsen, 2. Daniel Falk, 3. Emmy Louise Bendtsen, 4. Nikoline Karoline Bendtsen f. Nielsen, 5. Anna Andersen f. Danielsen, 6. Ester Margrethe, 7. Astrid Nielsen f. Falk, 8. Maria Kristine Falk, 9. ukendt, 10. Hilda Julie Bendtsen, 11. Anna Marie Bendtsen,12. Ester Stefania Michelsen f. Jønsson,13. Ida Andrea Bendtsen, 14. ukendt,15. Jenny Andersen,16. ukendt,17. Jens Andreas Andersen (Kilde: Tejn lokalhist. arkiv )
Chr. Mogensen var saltemester i Fiskesalgsforeningen fra dens start i 1918. Før den tid modtag han fisk fra fiskerne til saltning i egne lokaler. – læs i Bornholms Tidende for 1943-01-25_Bornholms_Tidende.
Mogensen kalder sig i starten som fisker, men meget snart som fiskehandler.
Den 7/5 1901 købte han matrikel 31h – Sdr. Strandvej 20, en nærliggende grund vist nok uden bygninger. Han bebygger det og sælger til sin søn Bay Harald Mogensen den 7/4 1944.
I 1912 køber han matrikel 25, grund og bygninger. Han udmatrikulerer til 25a,b,c,d. og sælger dem stykvis. 25a til sin søn
I 1918 købte han Ndr. Strandvej 31, Tejn – matrikel 1h – Bornholms historie (billeder der er gengivet under denne adresse af Chr. Mogensen blev muligvis taget på adressen Sdr. Strandvej 23.
Omtalt i Jul paa Bornholm 1946 nævner at han er formand for bestyrelsen for Kirkelig Forening for Indre Mission i Tejn og Omegn (1924 ved køb af matr. 1k)
Skøde 30/11 1936 fra Christian Theodor Mogensen til Hjalmar Johannes Falk
1936-1961 Hjalmar Johannes Falk og Agnes Karoline Bendtsen
Hjalmar Johannes Falk blev født 29/1 1895 i Allinge/Sandvig. Hjalmar døde 15/2 1984 begravet fra Adventskirken i Tejn
Agnes Bendtsen blev født 14/9 1901 i Olsker, døde 9/11 1991. I omtalen iBornholms Tidende 12/11 1991 nævnes at Hjalmar fiskede og Agnes passede røgeriet.
Skøde 1/3 1961 fra H.J. Falk til sønnen Daniel Falk (matrikel 31ah og 31ak) købssum 8.200 kr
1961-2015 Daniel Falk og Grethe f. Sørensen
Daniel Falk, søn af Hjalmar og Agnes (se ovenfor) gift 31/12 1946 på Haslev Rådhus.
Familieoverdragelse i 2015
2015- Jonna Falk







