Sdr. Strandvej 14, Tejn – matrikel 10a

Sdr. Strandvej 14, Tejn

Tidligere matrikel 10 – Hus nr. 13

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Ældste historie

Huset nr. 13 på matrikel 10 er med på det ældste matrikelkort, hvis oprindelse må strække sig tilbage til 1700-tallet. Desværre er det ikke muligt at føre ejerlisten længere tilbage end til 1820. Huset blev revet ned engang i 1920-erne eller først i 1930-erne. Den nuværende bygning, Sdr. Strandvej 14, er bygget oven på noget af det gamle fundament.

 Ejere/beboere

1820-1838 Jeppe Madsen og Margrethe Hendrichsdatter

Jeppe Madsen  (Jep Madsen Sonne) blev født o 1790 Forældre: Sandsynligvis Mads Ipsen (Hald) og Elisabeth Jensdatter

Margrethe Hendrichsdatter blev født o 1793

De blev gift april/maj 1815. De var fiskerfolk

Fra 1815 ril 1820 boede de her: Havnebakken 10, Tejn – matrikel 19a – Bornholms historie

I ft 1834 havde de en 17årig søn boende hjemme ved navn Mads Ipsen (f. 11/5 1817 i Tejn)

I 1838 flytter han ind i nabohuset matrikel 21

Vekselobligation 25/10 1837

Arkivalieronline Udstedt af Jep Madsen Sommer for et lån på 70 rd af Jørgen Hansen af 27. slg. i Olsker Som pant satte han sit hus i Tejn nr. 13 samt en stenbilægger kakkelovn, en kobberbrændevinspande omtrent 10 spande stor. Huset ses ikke at have tinglyst skøde. Udslettet 30. marts 1838

Obligation 24. marts 1838

Udstedt af Jep Madsen Sommer for et lån på 80 rd af ungkarl Andreas Hansen Møller. Som sikkerhed stillede han hus nr. 14 (13 overskrevet – se også Arkivalieronline ), kobber brændevinspande. Huset var på 6 fag med dertil værende husplads og have og 10 stk vragpenge (?)

 

-1841 Rasmus Larsen og 1. Ane Monsdatter og 2. Karen Kirstine, f. Hansdatter

Rasmus Larsen blev f. o.1779 i Rø. Rasmus døde 7/4 1840 60½ år gammel

Den 28/10 1813 blev Rasmus Larsen og pigen Anne Monsdatter gift. Rasmus var bødker.

1.Ane Monsdatter blev født o. 1765.  Ane døde 63 år gl. den 26/6 1828 i Tejn.

Den 24/10 1828 blev den 49 årige Rasmus, husmand i Tejn, gift med den 32årige Karen Hansdatter

2. Karen Kirstine f. o 1797 i Rø. Hendes far hen Hans Frederik Kofoed i Rø. Karen døde af vattersot den 18/11 1860 i Tejn.

 

1853-1880 Jens Hansen Lund og 1. Karen Kirstine f. Hansdatter, 2. Ane Lovise f. Andersdatter

Jens Hansen Lund blev født o 1811 i Olsker. Forældre: Hans Andersen Lund. Jens døde af kopper den 15/5 1875 i Tejn.

Jens Hansen Lund giftede sig den 19/6 1841 med den 44-årige enke Karen Kirstine Larsen, der havde været gift to gange tidligere. (Tidligere gift med Rasmus Larsen, bødker i Tejn, der døde 7/4 1840. Se kgl. Testamente af dato 29/3 1839 mellem Rasmus Larsen og Karen Kirstine Hansdatter at de gensidigt arvede hinanden, da de ingen livsarvinger havde. Testamentet blev udfærdiget medens manden lå i sin sygeseng. Rasmus døde 8/4 1840 – Arkivalieronline)

1.Karen Kirstine f. o 1797 i Rø. Hendes far hen Hans Frederik Kofoed i Rø. Karen døde af vattersot den 18/11 1860 i Tejn.

(Han boede i et hus, der blev forsikret 4/9 1841 Arkivalieronline)

2.Ane Lovise Andersdatter f. 3/6 1818 i Olsker. Forældre: udbygger i Olsker Anders Madsen og Ane Lovise. Hun døde 23/12 1880.

Jens Hansen Lund fik ikke børn med Karen Kirstine. Der var skrevet testamente 22/10 1844 se Arkivalieronline, som blev læst på tinget den 21/11 1860. De havde ingen livsarvinger og derfor besluttet at de skulle arve hinanden. Skulle den længstlevende dø uden at have indgået nyt ægteskab, skal dennes arvingerne arve efter loven.

Jens og Ane Lovises børn: Hans Andersen Lund f. 16/1 1862 i Tejn, Nielsine Caroline Lund f. 9/10 1866 i Tejn (moderen var 48 år)

I 1847 ejede Jens Hansen Lund matrikel 10 på 8150 kvadratalen ifølge matrikelprotokollen – her var husplads, have og jordlod.

Matrikel nr. 10 på udsnit af matrikelkort, der var i brug fra 1860 til 1908.

Tilladelse 12/6 1876 (læst 15/12 1880) Arkivalieronline til Ane Lovise Lund f. Andersdatter, enke efter fisker Jens Hansen Lund, til at sidde i uskiftet bo med accept af deres to fælles børn. Ane Lovise fik dermed adkomst til matrikel 3c, 10 og 12 i fiskerlejet Tejn.

Skøde 17/2 1875. Arkivalieronline Bendt Jørgensen erkender at han for lang tids siden har solgt matrikel 3c til Jens Hansen Lund for 100 rd eller 200 kr. efter møntreformen. Parcellen var tidligere udskilt af matrikel 3a som Bendt Jørgensen havde efter sin far Peder Christoffersen, dengang betegnet som litr. B. Udskillelsen var godkendt af Indenrigsministeriet 18/11 1874.

Skøde 9/12 1880 Arkivalieronline

Bestyrelsen for Tejns Udmarksjorde gør vitterligt at have solgt ejendommene matrikel 31ø og 31ab til Ane Louise Lund mod en årlig afgift på 50 øre. Bestyrelsen disponerede over fællesarealet matrikel 31c, der omfattede gader og pladser mellem de privatejede jordlodder, huspladser og haver.

Skøde 28/11 1880 Arkivalieronline

Enken efter Jens Hansen Lund, Ane Lovise Lund sælger til hendes søn Hans Andersen Lund følgende:

Matrikel 3c af hartkorn 3 fk 2 alb

Matrikel 10 af hartkorn 3 fk 1½ alb

Matrikel 12 af hartkorn 1 fk ½ alb

Matrikel 31æ ikke fastsat i hartkorn

Matrikel 31ab

Med de derpå stående bygninger, samt løsøre, 1 ko og alt udbo for 1.200 kr

Betingelsen var at hun havde fri ophold, kost og klæder og en anstændig begravelse. Hun døde 62 år gammel inden der var gået en måned den 23/12 1880.

Hans Andersen Lund – billede som er anvendt i 1936

1880-1936 Hans Andersen Lund og Mathea Andrea f. Christiansen

Hans Andersen Lund blev f. 16/1 1862. Forældre: se ovenfor. Han død 20/12 1949 i Tejn

Hans Andersen Lund udvandrer til San Francisco den 9/4 1885, men returnerer. I 1890 er han hjemme i Tejn i flg. folketællingen. Han blev altid benævnt som fisker.

Mathea Andrea blev født 7/4 1869 i Olsker. Forældre: husmand Morten Christiansen og Ane Marie Sørensen (tilhørte frimenigheden). Mathea døde i Tejn den 21/9 1948.

Sømand Hans Andersen Lund og Mathea Andrea blev gift 30/1 1889 i Ols kirke.

Deres børn: Anna Louvise Margrethe Lund f. 9/12 1889, Ernst R. Lund f. 8/6 1891, Hans M. Lund f. 8/1 1894, Marie T Lund f. 22/5 1897, Arthur J. Lund f. 30/4 1899, Kaj Victor Lund f. 19/5 1904.

Panteobligation til ”Creditforeningen af ejer af mindre Ejendomme på Landet i Østifterne” 10/6 1883 Arkivalieronline. Som sikkerhed satte han sin ejendom i flg. Skøde læst 15/7 1880 på matrikel 10 og 3 c med et areal på i alt 16.750 kvadratalen. Bygningerne var forsikrede for 3.250 kr.

Hans Andersen Lund udmatrikulerede nr. 12b den 29/12 1909 og matrikel 12c den 13/1 1940.

Fisker H.O. Lund sælger matrikel 10d til røgeriejer K.V. Lund for 4.000 kr (Bornholms Tidende 14/6 1940)

Brandforsikring 16/5 1914

(alm brand) Forsikringsnummer 174, Matrikel 10, Ejer Hans Andersen Lund.

a.Stuehus og lade i Ø-V: 7 fag, længde 15,8 m, dybde 8,2 m og højde 2,4 m. Ydermurerne var grundmurede, straatag. Indretning: 3 stue, 2 sovekamre, Spisekammer, forstue, køkken. Bræddegulv i alle værelser, maled og tapeseret i alle værelser, fornødne vinduer og døre. Skorstensrør af brændte sten med en ca. 1 meter høj pibe, kælder under halve bygning, 2 fag indrettet til kostald og lade. Bræddeloft over kostalden. Bræddekryber og kampestensgulv.

Blev forsikret som nybygning: t fag a 600 kr er 4200 kr

129,5 m2 a 32,45

Fundament ca 1 m 300 kr

b.Vaskehus i Ø-V: 2 fag, længde 4,3 m, dybde 3,2 m, højde 2,20 m, bindingsværk. Indretning: Vaskehus, materialehus. Bræddeloft over hele bygningen, beton og kampestensgulv. 1 skorsten af råsten med en ca. 1 meter høj Pibe. Fundament ca. 1 m. 13,75 m2  a 14,45 kr er 200 kr.

c.halvtag Ø-V, længde 3,8 m, bredde 3,2 m, højde 1,9 m betonvægge og paptag. Indrettet til grisehus og meterialhus, 12,15 m2 a 9,75 kr er 100 kr

Plantegning i police 1914

Nærmeste nabo var Niels Peter Bentsen, hvis hus lå 2 meter fra litr. c. som for øvrigt var uforsikret.

 

Skøde 20/12 1915

Arkivalieronline Hans Andersen Lund solgte matriklerne 3 (hartkorn 3 fkr 2 al) og 31u (hartkorn 1/4 alb) Christian Svendsen for 1000 kr. Christian Svendsen ejede matrikel 7a – se Arkivalieronline.

Bornholms Tidende 27/1 1939

 

Matrikel 10d udskilles af matrikel 10a i flg. Indenrigsministeriets skrivelse af 4/3 1940 i Hartkorn 1 fdk 1½ alb. .

Skøde 31/5 1940. Arkivalieronline Hans Andersen Lund sælger matrikel 10d til sin søn silderøger Kaj Victor Lund for 4.000 kr. Samme dato tinglyses en aftale om at Hans A. Lund og hustru Mathea har fri ophold og benyttelsesret af huset så længe de levede.

Nekrolog i Bornholms Avis den 21. december 1949:

En af Tejns ældste fiskere Hans A. Lund er i går afgået ved døden i en alder af næsten 88 år. Lund rejste i sine unge år til Amerika, hvor han opholdt sig i nogle år. Da han vendte hjem til fødeøen, slog han sig ned i Tejn og giftede sig. Han begyndte her som fisker, og han har taget mangen voldsom tørn på havet. Altid var han på havet, når der foregik noget der. Også det offentlige havde bud til ham, gennem en del år sad han i Olsker Sogneråd som konservativt medlem.

For omkring et år siden mistede Hans Lund sin hustru og et halvt år senere ramtes han af en sorg da sønnen Arthur blev dræbt ved en bilulykke i København. Lund boede hos sin søn, skræddermester Kaj Lund, der havde overtaget fædrenehjemmet. Foruden af Kaj Lund overlevedes han af 4 børn: Hanna, som er gift med stationsforstander Jensen i Rø, Maria, som er ugift og også bosat her på øen, fisker Hans Lund i Allinge og Ernst Lund som bor i Amerika.

Silderøgeriet på matrikel 12a og beboelseshuset på matrikel 10d

1940-1953 Kaj Victor Lund og

I vejviseren nævnes Kaj Lund, dels som silderøger og dels som skræddermester

Skøde 18/4 1953 matr. 10d Ejnar Jørgen Jacobsen, fhv gdr. Tejn

1953-1962 Ejnar Jørgen Jacobsen

Skifteattest for adkomst 26/4 1962 til Kirstien Abildgaard, H.G.Jacobsen, J.O.Jacobsen og Birgitte Pedersen

Skøde 26/4 1962 fra arvingerne til Hans Peter Andersen på matrikel 10d for 41.500 kr

1962-1970 Hans Peter Andersen

Adkomst 17/1 1970 til arvingerne: Magda Madsen, Sigfred Andersen, Petrea Andersen, Thorvald Andersen, Anna Sørensen, Agnes Richardo, Joan A. Beiley og James Andersen

Skøde 17/1 1970 fra arvingerne til elektriker Ivar Lund i Allinge. For 60.000 kr

1970-2001 Ivar Lund

Ivar Lund f. 1940

2001-2016- Jonas Gravlund Larsen

-2026- Mette Winther Myhre

 

 

Sdr. Strandvej 14 – luftfoto 1958 tilh. Kgl. Bibliotek