Ndr. Strandvej 31, Tejn, 3770 Allinge
Matrikel 1d udmatrikuleret af matrikel 1a som forhen kaldtes Litr. Q. Hus nr. 25a .- på matrikel 1d Arkivalier online. Senere matrikel 1h
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Ejendommen har sandsynligvis eksisteret tilbage til 1600tallet, men beboerne kendes først frs 1785. Bygningerne, der findes indtegnet på de ældste matrikelkort, er som de så ud omkring 1786. Det var dobbelthuse (eller trippelhuse?) som havde avlsjord som ejendom og havde desuden kongelig fæstejord.
-1785-1807 Morten Andersen Bohn og Margrethe Henrichsdatter
Morten Andersen blev født o 1740.
Margrethe Henrichsdatter blev født o 1743.
De blev gift 3/2 1770, hvor de boede i Tejn.
Deres børn: Jørgen døbt 21/7 1771, Henrik døbt 13/3 1775, Maren Margrethe Mortensdatter døbt 14/1 1776, Margrethe døbt 16/10 1780 – hun blev begravet 26/5 1785, Margrethe Kirstine Mortensdatter døbt 1/7 1792
Morten var snedker med jord. Han havde desuden kongelig fæstejord:
Kgl. Fæstebrev 5. august 1785 til 25. slg.s anden udbygger Morten Andersen to skæppe sædsjord og fire skæpper kløvgang, som Henrich Pedersen tidligere havde haft. Afgiften er som i jordebogen af dato 4. oktober 1729 1½ skp havre et skåpund smør, Indfæstningen er betalt med 1 rigsdaler
Skøde 17/2 1807
Arkivalieronline. Morten Andersen Bohn sælger sin iboende gård bestående af stuelænge og 2de ladelænger med det som er nagelfast, samt tilliggende kålhave samt sin frie jord i 2 løkker den vestre med sit eget gærde og den anden sønden for gården med eget stengærde på 3 side og med den vestre side grænsen i bækken (bakken?) op til Hans Petersen jord. Med salget fulgte løsøre bestående af ud- og indbo være sig uldent og linned, senge og sengeklæder, en jernkakkelovn, kobberkar, jernfang (?), trækar, af udbo 2 bæster, 2 kør. Får, avlsredskaber bestående af plov og en jernharve, en vogn med videre løsøre og rørende gods alt hvad han ejede til Rasmus Weidichsen og Morten Bohns datter Margrethe Kirstine Mortensdatter for 400 rigsdaler.
1807-1852 Rasmus Weidichsen og Margrethe Kirstine Mortensdatter
Rasmus Weidichsen blev født o 1788 i Olsker. Forældre Weidek Haagensen og Karen Rasmusdatter. Rasmus W døde før august 1870.
Margrethe Kirstine Mortensdatter var Morten Bohns datter. Hun døde 24/6 1835 43 år gammel.
Rasmus og Margrethe blev gift 3/12 1808.
Deres børn: Weidich Haagensen født 27/5 1810 han døde 30 uger gl., Weidich Weidichsen f. 12/6 1812, Margrethe f. o. 1815, Karen Kjerstine f. o 1826
Rasmus Weidichsen boede i 1870 hos sin svigersøn Jens Olsen i Hasle. Han levede af undentag, der blev betalt af Weidich Weidichsen.
Skøde 28/2 1852
Arkivalieronline Rasmus Weidichsen sælger til sin eneste søn Weidich Weidichsen og hans hustru Benedithe Kierstine følgende Huset matr. Nr. 25, og den tilliggende ejendomsjord, der er en indhegnet løkke under nyt matrikel nr. 1a for hartkorn 3 skæpper 1 ¼ alb. Og af kongens fæsterettigheden jordlodden under nyt martrikelnr. 1b på 7 skæpper 2 fdk 1 alb. Salgssum 600 rigsbankdaler. (Aflyst indenrigsministeriets skrivelse af 23/1 1863 læst 14/12 1870.)
Adgang til nævnte hus ifølge skøde og undentagskontrakt af 17/2, læst 20/3 1807, til forrige ejer Morten A. Bohn. Panteobligation 7. marts, læst den 9. marts 1832.
Undentagskontrakt 28/2 1852 Arkivalieronline
Mellem Rasmus Weidichsen og Weidich Weidichsen. Så længe Rasmus W levede skal han nyde ophold i et af husets værelser kakkelovnsvarme, nyde renlighed og oppasning, samt have klæder, og have spise og drikke så meget som han ønskede.
1852-1881 Weidich Weidichsen og Benedithe Kierstine f. Olsen
Weidich Weidichsen blev f. 12/6 1812 i Tejn. Han døde i 1907.
Benedikte Kirstine Olsen født o 1817 i Rø.
Deres børn: Margrethe Sophie Weidichsen f. 1841(død 1915), Nicoline Christine Weidichsen f. 1848 I Hasle d. 1875, Morten Andersen Weidichsen f. 1842 (død 1843)
Ft1870 boede de i huset nr. 25a
Pantebrev 7/1 1865
Arkivalieronline Weidik Weidichsen lånte af Kirstine, Nicolai Hansens enke, pt boende i Rønne, 600 rbd. Som sikkerhed stod hans iboende gård matr. 25, samt jordlod matr. 1a på 3 skp 1 ¼ alb og arvefæstelodden matrikel 1b af hartkorn 7 skp 2 fdk 1 alb samt avl og afgrøde. Jord ligger i og ved Tejn. I tillæg nævnes at matrikel 1b er sket en opdeling i 1b og 1c.
Brandforsikring 22/7 1870 Arkivalieronline
a. Stuelænge i Øst grundmur og tegl: 4 fag a 130 rd+2 fag a 100 rd er 720 rd (Reguleret 20. Oktober 1873 til 6 fag a 145 rd+ tillæg 50 rd er 820 rd.
b. Mod nord ladelænge 6 fag a 37 rd er 222 rd
c. Ladelænge i syd-nord retning 4 fag a 45 er 180 rd tillæg 135 rd er 195 rd
b og c er sammenbygget og afstand til a er 7 alen.
(Nærmeste nabo var hus nr 25b (forsikringsnummer 140) 86 alen (55 meter) afstand Arkivalieronline Ejet af Hans Peter Olsen se Ndr. Strandvej 15, Tejn – matrikel 1a og 8 – Bornholms historie
Ejendommen var smedje 1881 til 1914
Skøde 21/3 1881
Arkivalier online Weidich Weidichsen sælger til Smed Peder Jørgensen Stange af Østerlars i flg. Adkomst den 5/3 1852 og 16/3 1864 matrikel 1b af hartkorn 1 skp 1 fdk 1 alb og matrikel 1d af hartkorn 2 ¾ alb Salgspris 9840 kr inkl. bygninger.
1881-1914 Peter Jørgensen Stange og Andrea
Peter Jørgensen Stange født 9/12 1848 i Olsker
Andrea født 12/9 1852 i Aaker
Deres børn: Peter Stange f. 28/2 1884 i Olsker (smedelærling i 1901)
I 1901 havde de en smedelærling Niels Madsen f. 17/7 1882 i Olsker.
De flyttede fra Østerlars til Tejn i 1881
Købekontrakt og Skøde 10/2 1914
Arkivalieronline Smed Peder Jørgensen Stange af Tejn sælger for 14.500 kr til avlsbruger Jens Laurentius Jensen af Klemensker følgende:
- Matrikel 1b af hartkorn 6 skp 1½ alb
- Matrikel 1c af hartkorn 1skp 1 fdk 1 album
- Matrikel 1d af hartkorn 2 ¾ album
- Matrikel 1e af hartkorn 1 album
- Matrikel 2c af hartkorn ½ album
Samt de på grunden stående bygninger og disses grund og nagelfaste appertinentier, herunde kakkelovn, komfur, murkedel, besætning med undtagelse af halvdelen af hønsene og ænderne, inventarium (herunder en drejebænk, men ikke smedeværktøjet) avl og afgrøde, undtagen 3 tønder kartofler, andel og aktie i mejeriet Humledal i Olsker og Bornholms Andels Svineslagteri
Jens Laurentius Jensen ejede Rosenvænge i Klemensker – Bornholms historie fra 1902 til 1914
1914-1916 Jens Laurentius Jensen (1868-1916) og Andrea Marie Jensen f. Espersen (1858-1936)
Han stammer fra Aaker og flyttede til Klemensker i 1896, hvor han købte Carlsgård (45. slg., matr. 53a) i Klemensker. De havde ikke egne børn men en plejesøn Karl Ipsen.
Jens Laurentius Jensen flyttede til Tejn i 1914 da han købte Bygmester Stanges ejendom. Her døde han den 25. september 1916, 48 år gammel. Begravet på Sct. Ols kirkegård.
Skifteudskrift i skøde og panteprotokollen 21/3 1917 Arkivalieronline
I skiftet 10/10 1916 fremlagdes testamente, der oplyste at de ingen arvinger havde og at enken Andrea kan sidde i uskiftet bo.
Skøde 12/3 1917
Arkivalieronline Andrea Marie Jensen sælger til Ejnar Jørgen Jacobsen for 16.000 kr det samme som de købte i 1914 af Stange.
Ejnar Jacobsen ejede i forvejen matriklerne 2a,b,g,h og matrikel 27, 28a, 31a, 28c, 29i, 29h, 29r, 29s og 29t i Tejn Fiskerleje Arkivalieronline
Se Strandgården, Strædet 19, Tejn – Bornholms historie
Ejnar og Katrine har sandsynligvis ikke boet på Ejendommen, men på Strandgården.
1917-1918 Ejnar Jørgen Jacobsen og Katrine Louvise
Ejnar Jakobsen blev født 31/7 1888 på Baggård i Klemensker. Faren var avlsbruger Chr. Jacobsen.
Katrine Louise blev født 9/2 1890 i Olsker og døde i januar 1961.
Deres børn: Kirsten Lyngberg Jacobsen f. 8/6 1914, Hans Georg Lyngberg Jacobsen f. 11/12 1915, Jørn Olaf Lyngberg Jakobsen f. ¾ 1926
Ejnar Jakobsen opdeler jorde i nye parceller og frasolgte ejendommen på den gamle matrikel 1d:
Skøde 14/10 1918
Arkivalieronline Ejnar Jørgen Jacobsen sælger matrikel 1h, 1i og 2l til fiskehandler Christian Mogensen
1h og 1i var udskilt af matrikel 1d og 1e i 1917, og samme år blev 2l udskilt fra 2a. Med salget fulgte bygningerne og alle grund- og nagelfaste appertinentier, derunder kakkelovn, komfur og murkar alt for en pris på 8.000 kr.
1918-1953 Christian Theodor Mogensen og 1. Anine Marie f. Bay, 2. Marie Nielsine f. Frederiksen
Christian Theodor Mogensen blev født 24/11 1870 i Rø, Forældre Husmand Jens Mogensen og Ane Catrine f. Kofoed. Christian døde 1/7 1946 i Tejn.
1.Anine Marie Bay blev født 20/4 1870 i Gudhjem, Hendes mor hed Albertine Bay f. 26/2 1848. Anine døde 3/9 1932 i Tejn.
2.Marie Nielsine Frederiksen blev født 17/11 1889 og døde 27/3 1973 og begravet i Nexø
Christian og Anines 10 børn: Jens L.A. Mogensen f. 19/9 1892, Vilhelm Mogensen f. 28/5 1895 i Tejn (Smedelærling i 1921), Axel Christian Mogensen 8/11 1897, Ida Mogensen f. 20/8 1900, Ivar Mogensen f. 26/12 1902, Philip Frands Mogensen f. 21/3 1905, Helga Mogensen f. 21/2 1907, Edle Mogensen f. 8/7 1908 i Tejn, Paulli Johannes Mogensen f. 5/6 1911, Bay Mogensen f. 21/4 1914 i Tejn.
Silderøgeri og salteri

Side fra billedblad (muligvis BIT) De to billeder til venstre er fra Christian Mogensens røgeri – før 1940 – Tejn Lokalarkiv
Ifølge forsikringsoplysningerne har der været røgeri i 1921, sandsynligvis i den del af ejendommen, hvor der indtil 1914 var smedje. Se brandforsikringspolicerne: Matrikel 1h 1921 til 1949 Østifternes-Brandforsikring-Olsker-police
Østifternes Brandforsikring 26. juli 1933
Litr. A. Stuehus.6 fag, 12,5 m langt, 7 meter bredt 3 m. højt. Tegltag.
Grundmur med vinkeltag. Ydermurene af brændte sten, 30 m2 kælder med gulv af beton. Bygningen indeholder 1 stue 4 værelser, køkken og entre og på loftet er indrettet 3 værelser. Overalt bræddegulv, til dels beklædt med Pap og fyldningsdøre. I køkkenet skabe og hylder. Vægge og lofter i loftsværelserne er satte af brædder og beklædt med pap. Overalt godt malet og tapeseret. 2 skorstene af brændte sten. Bygningen er godt vedligeholdt.
87 m2 a 75 kr er 6.500 kr
Litr. B. Røgeri. 7 fag, 14 m langt, 5,5 m bredt, 3 m højt, bindingsværk og cementtag.
Bindingstag med vinkeltag, indeholder silderøgeri med 2 røgeskorstene, der er tilbygget bygningens gårdside af brændte stene fra grunden, samt indkørselsport. Overalt bræddeloft samt gulv af fliser
77 m2 a 35 kr er 2700 kr
To røgeriskorsten 2000 kr i alt 4700 kr
Litr. Cx. Bygning med vinkeltag og bindingsværk. 6 fag, 12 m langt 5 m bredt, 2,5 m højt, paptag. Indrettet til sildesalteri med loft af brædder og gulv af fliser
60 m2 a 35 kr er 2100 kr
Litr. D. Bygning med vinkeltag og bindingsværk. 10 fag, 20 m langt, 7,5 m bredt, 3 m højt, paptag. Indeholder Hønsehus, snedkerværksted til 1 mand, 1 værelse samt vaskerum. Overalt bræddeloft, I værelset bræddegulv og i vaskerummet gulv af beton.
150 m2 a 28 kr er 4200 kr
2 murgryder og 1 komfur 200 kr
Litr. e Bygning med fladt tag med vægge af beton 3,5 m langt 4 m højt, tag af brædder og pap.
Indrettet til kyllingehus med gulv af beton.
30 m2 a 13 kr er 390 kr
Litr. f. Bygning med fladt tag og vægge af brændte sten – 5 m langt 2,3 m bredt.
13,5 m2 a 15 kr er 200 kr
Litr. g. Bygning opført af brædder med fladt tag. 4 m langt og 3,25 m højt.
Anvendes til oplagsrum for sildekasser og Redskaber.
13 m2 a 15 kr er 200 kr
I alt forsikret for 18.500 kr
Røgeriet opgivet i 1940
I Police fra 1940 ses, at litr. e, f og g var nedbrudt. Røgeriet er ikke længere i brug, men litr. b benyttes nu til oplags og til fiskeredskaber.
Litr. c er salteri.
Litr. d er blevet til beboelseshus i 1940. 10 fag 20 m langt 7,5 m bredt og 3 m højt, paptag. I længen er der indrettet til 3 lejligheder, med hver 2 værelser og køkken, forstue med loftopgang og kældernedgang. Alt nyt. Malet og tapetseret. Bræddegulve og bræddelofter. I hver lejlighed kælder, køkkenlokale, vask og spisekammer. Indlagt vang og elektricitet. Fælles vaskerhus. 3 skorstene. 150 m2 a 109 kr er 16.400 kr.
Hele ejendom forsikret for 35.000 kr

Matr. 1h med den østre længe med tre lejligheder. Luftfoto 1946 af ejendommen set fra nord. Tilh. Kgl. Bibliotek.
Skifteattest 15/3 1947 til Christian Mogensens arvinger, som derefter gav fru Marie Nielsigne Mogensen arveudlægsskøde på ejendomme.
Et luftfoto fra 1949 angav gårdejer Hans Jørgensen som ejer af huset [muligvis en fejl – jeg har ingen andre oplysninger herom]
1952-1964/1965 Johannes Thorsen
Skøde 5/1 1953 Enkefru Marie Nielsine Mogensen solgte til kutterfører Johannes Thorsen ejendommen for 40.000 kr. (I Bornholms Tidende 17/10 1952 nævnes at fiskeskipper Johannes Thorsen, Allinge havde mageskiftet sit hus i Allinge med enkefru Mogensens hus i Tejn. Overtagelse den 1. december 1952)
Grunden udmatrikuleredes i flere parceller i periode 1953-1964. De gamle bygninger blev revet ned.
Fiskeskipper Johannes Thorsen sælger matrikel 1bk for 1500 kr til Fru Birthe W. Jensen. Huset var ikke særskilt vurderet. (Bornholms Tidende 17/8 1964)
Fiskeskipper Johannes Thorsen sælger matrikel 1bn til fisker Børge Larsen for 7.000 kr – ej særskilt vurderet. (Bornholms Tidende 29/6 1965)
Tejn Bank
Tejn Bank åbnede den 1. oktober 1959 som en filial under aktieselskabet Hasle Bank og havde til huse i Ndr. Strandvej 63 (I dag butik Sommersted)
Tejn Bank fik byggetilladelse til at opføre en bankbygning på matrikel 1bf (Bornholms Tidende 13/11 1968)
Den 9. juni 1969 åbnede Tejn Bank i nye lokaler på Ndr. Strandvej 31 overfor den nye havn (Annonce i Bornholms Tidende 6/6 1969)
I 1969 blev matrikel 1bf inddraget under matrikel 1bg. I 1991 blev 1bg inddraget under matrikelnummer 1h. (1bf og 1bg findes ikke i skøde og panteprotokollen)
Solveig Thorsen fik tilladelse til at sælge sin bolig, Ndr. Strandvej 35, til Tejn Bank (Bornholms Tidende 12. februar 1982). Skøde på matrikel 1h den 24/8 1982 til A/S Hasle Bank. Salgspris 150.000 kr.
Nabobygningen rives ned og banken ombygges. Den 1. oktober 1985 genåbnes Tejn Bank med dobbelt så meget plads – 100 m2
Bornholms Tidende 15/8 1994 meddelte, at JN Elektronik ved Helge Nielsen overtog den tidligere Bikuben afdeling, Tejn Bank. Firmaet fremstillede specialbåndoptagere og udførte radio- og TV-reparationer.
Den 27/9 1994 udstedtes et skøde til Helge Nielsen. Salgspris 484.000 kr mod en ejendomsværdi på 900.000 kr.
12/12 1996 Meddelelse om endelig tvangsauktion. Allinge-Gudhjem kommune købte huset for 350.000 kr og modtog skøde med dato 18/4 1997.
Ejendommen ejes i dag af Bornholms Regionskommune og fungerer som Tejn Medborgerhus og rummer Tejn lokalhistoriske Arkiv










