Fiskerlejet Tejn af Karl M. Kofoed

Tejn Fiskerleje

Fra Bornholmske Samlinger, Rønne 1912.

Forfatter: Karl M. Kofoed[i] – lærer ved Tejn skole 1892 til 1912]

Omtrent 5½ km (3/4 Mil) Sydøst for Allinge lig­ger Fiskerlejet Tejn. Det er vel ej eller har ej været noget Midtpunkt for store Begivenheder; men det har dog været Hjemsted for mange bornholmske Slægter, der har levet, nydt og stridt efter deres For­hold og paa deres Maade; og derfor kan det vel nok fortjene andre Bornholmeres Interesse.

Tejn ligger malerisk kønt mellem Lunde og Mar­ker, som skraaner ned mod den klippefulde Kyst, hvor Østersøens blaa Bølger synger sine evigt veks­lende Sange ind over Landet. Snart lyder Tonerne som Lærkesang i Luften, snart som Orgelbrus om Livets Alvor og Lykkens og Tidens Omskiftelighed; og Tejn saa vel som andre Steder har prøvet de skiftende Kaar. Havet har til Tider afgivet sine rige Skatte her, men stundom har det taget fra Beboerne med grusom Haand. Vilkaarene for Fiskeriet har heller ikke altid været gode. For blot en Menneske­alder siden var Havn, Baade og Redskaber helt an­derledes end nu; og hele Lejet var meget mindre.

Naar Tejn er grundlagt, eller hvorfra Navnet stam­mer, ved man ikke. Der findes heller ikke, saa vidt jeg ved, gamle Optegnelser om Tejns Historie. De ældste Minder fra Lejets Fortid er sikkert Fæstnings­værkerne, en Skanse Nord og et Batteri Syd for Tejn Bugten. Desuden findes en Kilde med rent klart Vand, som bærer det middelalderlige Navn St. Josefs Kilde. Ved Udgravningen til den nuværende Havn fandtes en Mængde Mønter af Sølv og Kobber, hvoraf nogle bar Aarstallet 1645, andre 1750. De er rime­ligvis nedgravede paa Findestedet i Ufredstider og senere glemte. Alle disse Minder peger vel hen til tidligere Begivenheder; men de siger os intet derom.

Gamle Folk mener, at det ældste Tejn skal have ligget Nordvest for Bugten, og opgravede Bygnings­rester tyder paa det samme. Den ældste Havn, kal­det Gaardshavn efter en ved Kysten liggende Gaard, skal have været i Bugtens inderste Vig. Det var sik­kert fra denne Havn, at tre Tejnfiskere gik ud paa Sildevrag d. 3. Sept. 1814[ii] og blev overfaldet af en Orkan, hvorved Baaden kæntrede og to Mand om­kom, medens den tredie blev reddet paa vidunderlig Maade.[iii]

Begyndelsen til den senere Havn skal være gjort 1828, idet man i den strenge Vinter kørte Sten over Isen og lagde dem i Bunker og Rækker, som sank til Bunds, da Tøvejret kom, og dannede Havnernoler. Disse Moler var naturligvis kun et daarligt Læ for Baadene; og i Stormvejr maatte man ofte trække Baadene op paa Land, for at de ikke skulde slaas i Stykker paa Klipperne. Den Gang havde man kun aabne Baade, og det var et vanskeligt Hverv at være Fisker, især om Vinteren. Man skulde langt ud for at sætte Lakselinen med Krogene, saa det kunde let blive en kold Tur.

I Aaret 1866 blev der imidlertid bygget en Dæks­baad i Neksø [iv]og det viste sig, at den var særdeles god og brugbar til Laksefiskeriet. Fiskerne i Tejn vilde gerne Fremskridt; men før de kunde skaffe Dæksbaade, maatte de have en bedre og dybere Havn; og det havde de ikke Midler til. Saa søgte de Re­geringen om Tilskud; og d. 10. Okt. 1867 fik de følgende Skrivelse fra Herredsfogedkontoret :

“Amtet har under d. 7ende d. M. tilskrevet mig som følger:

Ved Skrivelse af 28. f. M. har Indenrigsmini­steriet bevilget et Tilskud af 200 Rdl. til Forbedring paa Baadehavnen ved Tejns Fiskerleie paa Vilkaar, at Beboerne selv dertil anvende mindst lige saa stort Beløb, hvorfor Pengene først efterhaanden kunne udbetales til dem, efterhaanden som de godtgjøre, at Arbejderne ere skredne frem og for­svarligen udførte, samt at de dertil have anvendt mindst dobbelt saa meget, som de begjerer udbe­talt, hvilket herved meddeles.

By-og Herredsfogedkontoret i Hasle d. 10. Okt. 1867[v] o. s. v.”

Samme Aar d. 11. November blev Fiskerne i Tejn enige om en Vedtægt for Ordningen og Bestyrelsen af Havnens Forhold. Bestyrelsen skal ifølge denne bestaa af 3 Mand, som fungerer hver 3 Aar saaledes, at een afgaar og een tiltræder Bestyrelsen for hvert Aar. Bestyrelsen vælger Formand og Kasserer. Denne sidste skal føre Regnskab over Havnens Indtægter og Udgifter, og Regnskabet skal revideres af dertil valgte Revisorer. Til Indtægter blev vedtaget at inddrage Afgifter af de solgte Udmarker i de første 2 Aar samt endvidere:

,,4 Skilling for hver Laks, 2 Skilling aarlig for hvert Sildegarn, der bruges til Vragning i Tiden fra 11. Juni til 11. Avgust, 1/3 Skilling for hver Ol Sild, der fanges i Sætteri, dog saaledes, at de første 14 Ol for hver Baad ere afgiftsfri; men naar der faas 15 Ol, betales 8 Sk., og hvad der faas over, betales 1/3 Sko for hver Ol. Ligeledes betales 1 Rdl. den første Gang, da en, som enten har bygget eller andensteds har erhvervet Baad, benytter Havnen, naar den er eller bliver hjemmehørende her; ligesom og naar Laks fra andre Steder tilføres og sælges her, erlægger den Sælgende 2 Sko pr. Stk. til Havnen. Desuden er enhver Fisker eller Beboer pligtig til aarlig at gjøre 2 Dages Arbejde paa Havnen efter Bestyrelsens Tilsigelse 24 Timer forud.”

Ovenstaaende Vedtægt blev approberet af Bornholms Amt den 5. December 1867 (den er siden ændret flere Gange).

Nu havde man altsaa sikret Havnen en Indtægt; men den blev ikke stor i Førstningen; og under disse beskedne Forhold tog Tejnboerne fat paa at bygge den første egentlige Baadehavn, som blev færdig ved Slutningen af Aaret 1868. Den bestod af 2 Stenmoler, der buede ud om et lille Indelukke (se Kort herunder), og kostede ialt 618 Rdl. foruden en Del Kørsel og Arbejde, som blev gjort gratis.

Denne Havn kunde rumme ret store Baade; og næste Aar (1869) blev den første Dæksbaad anskaffet til Tejn. Snart kom flere til, og Fiskeriet gik bedre; men Havneforholdene var dog langt fra gode endnu, hvilket fremgaar af Ingeniør C. Otterstrøms Indberetning. til Ministeriet derom den 7. Sept. 1869:

“Tejn Fiskerleje ligger paa Bornholms Nordøstkyst % Mil Sydøst for Allinge paa den Del af Øen, der hør.er til Granitformationen. Kysten danner her en lille Bugt, og Havnen er tilvejebragt ved at omslutte den inderste Del af Bugten ved Stenmoler. Skønt beliggende paa Graniten har Havnen tidlIgere været udsat for Tilsanding, idet der paa Kysten Syd for Tejn findes en Del Sand der ved østlige og sydøstlige Storme sættes indenom den søndre Mole ved Havnen. For at forhIndre dette besluttede man at forlænge den søndre Mole noget ind i Land og forsyne den med en. Skærm af Sten, der fortsættes opad til den højere Del af Kysten. Dette Arbejde er nu fuldført, og Hensigten dermed siges at være opnaaet, Idet HavnebasInet nu kan holdes frit for Sand.

Man havde tillige den Plan at optage og omsætte den yderste Del. af den sydlige Mole, der gaar I nordvestlig RetnIng, og hvori Stenene fortlden henligge noget uordentlig og uden TømmerIndfatnIng, Idet man ved samme Lejlighed vilde føre den noget mere i Nord. hvorved Havnebasinet vilde udvides lidt. Hertil er man imidlertid endnu ej. naaet, men Planen agtes udført, saasnart man dertil fa ar samlet de nødvendige Midler.”

At Fiskerne stadig savnede Midler i den Tid og maatte ty til andres Hjælp, ses af Sogneraadets Skrivelse til Havnebestyrelsen den 3. April 1872:

“De underrettes herved behageligst om at Sogneraadet for de kommende 2 Aar har besluttet til Havnens Forbedring at overlade Indtægten afvTangen fra Guleklipper til den sydlige Side af Vigen ved Ole Pedersens Hus, hvIS saadant Ikke forhindres af Autoriteterne; – dog saaledes, at Tejns Beboere tilskyde en ligesaa stor Sum, som Tangen indbringer, at det samlede Beløb udelukkende anvendes til Havnens Udvidelse og Forbedring (ikke Reparationer) samt, at Havnebestyrelsen ved hvert Aars Udgang godtgør for Sogneraadet, at Pengene ere anvendte i paatænkte øjemed.”

Ved Stormfloden den 13. November 1872 blev Havnen saa stærkt beskadiget, at det var næsten som at begynde forfra igen. Men ifølge Skrivelse fra Herredsfogedkontoret i Hasle d. 17. April 1873 tilstod Regeringen Tejn Havn et Beløb af 500 Rdl.”til Afhjælpning af den ved Stormfloden foraarsagede Skade.” Og næste Aar blev Havnen atter gjort i Stand.

Paa denne Tid begyndte ny Metoder med Hensyn til Tilberedning af Fisk at gøre sig gældende. I nogle Fiskerbyer havde man begyndt at røge Sild, lægge den i smaa Kasser og sende den til København; og dette havde vist sig meget rentabelt. Tejnboerne maatte ogsaa med; og i Aaret 1874 byggede Bengt Jørgensen det første Silderøgeri i Tejn. Aaret efter byggede J. P. Bendtsen et lignende, og siden er der kommet flere og flere; nu er der ialt 9. –

Trods den bedre Afsætning af Fiskerivarerne, vilde Indtægterne dog ikke forslaa til at gøre Havnen god og tidssvarende nok. Fiskerne maatte søge Amtet om Pengelaan, og ifølge Skrivelse fra Amtet af 10. Maj 1876 blev der af Amtskommunefondens Midler tilstaaet Tejn Fiskerleje et Laan paa 2000 Kr. “til Forbedring og Uddybning af Fiskerlejets Havn.” Laanet skulde afdrages og forrentes med 6 % aarlig. I Foraaret 1877 paabegyndtes omtalte Arbejde og fuldførtes i Løbet af Sommeren. Pengene vilde dog ikke forslaa; man maatte søge paa ny; og ifølge Skrivelse af 12. Maj 1880 blev der af samme Fond bevilget et nyt Laan paa 1000 Kr. paa samme Vilkaar som det første. Paa den Maade voksede Havnens Gæld i nogle Aar; og det var ikke let at faa den bragt ned. Samtidig viste Havnen sig stadig at være utilfredsstillende. Ved Paalands Storme gik Bølgerne helt ind i den lille Havn og satte Vandet i en saadan Bevægelse, at Baadene ej kunde ligge der uden Fare for at blive slaaede itu.En Udvidelse af Havnen, saa den fik en Inderhavn med roligt Vand under enhver Storm, var aldeles nødvendigt. Man forhørte sig med Havneingeniør H. Zahrtmann, Neksø; og han regnede ud, at en Baadehavn som ønsket vilde koste c. 35000 Kr. Det var en stor Sum for et lille Fiskerleje at udrede; og nu gjaldt det om at faa den skaffet til Veje. Havnebestyrelsen søgte saa Ministeriet om et Laan af nævnte Størrelse; men da Havnens Finanser ikke stod godt i Forvejen, fik den ifølge Skrivelse af 25. Sept. 1885 Afslag foreløbig. Det næste Andragende blev den 11. Marts 1886 besvaret derhen, at Amt eller Sognekommune maatte garantere, om Laanet skulde gives. Atter indsendtes Ansøgning; og ifølge Amtets fra Ministeriet modtagne Svarskrivelse af 5. Juni 1886 blev Laanet (ved Kontrolør Stubs og Folketingsmand Blems Medvirkning) halvvejs lovet næste Aar paa nærmere Betingelser; og endelig d. 2. Maj 1887 fik Havnebestyrelsen følgende Skrivelse fra Ministeriet gennem Amtmanden:

“Til Ydelsen af et rentefrit Laan til Udvidelse og Forbedring af Baadehavnen ved Fiskerlejet Tejn i Ol sker Sogn, saaledes, at Laanet afdrages forlods af Havneindtægterne og for saavidt disse tilstrække, med 1/40 aarlig, haves der i indeværende Finants­aar et Beløb af 35000 Kr. til Raadighed.

Ved tjenstlig at meddele Hr. Amtmanden foran­staaende til behagelig Efterretning og videre Be­kjendtgørelse for Havnebestyrelsen, undlader man ikke at tilføje, at det ommeldte Laan, der vil være at tilbagebetale som foran nævnt, forøvrigt vil blive ydet paa de i Skrivelse herfra senest af 14. Juni  f. A. nærmere ommeldte Betingelser, derunder de af Ministeriet opstillede almindelige Vilkaar for Statskassens Medvirkning til Tilvejebringelsen af hensigtsmæssige Baadehavne. Det bedes derhos Havnebestyrelsen tilkendegivet, at naar man modtager en i Overensstemmelse med vedlagte Udkast paa behørigt stemplet Papir udstedt med Sogneraadets og Amtsraadets Paategninger om de af samme overtagne Garantiforpligteiser og uden Retsanmærkning tinglæste Obligation, vil det tilstaaede Laan blive anvist til Udbetaling, efterhaanden som det ved fornøden gennem Amtet indsendte Attest fra Amtets Vejinspektør, under hvis Tilsyn Havnearbejderne ville være at udføre, godtgøres, at der er udført Arbejder til et tilsvarende Beløb. Forsaavidt det maaUe være nødvendigt, vil der dog kunne erholdes Forskud til Arbejdernes Paabegyndelse.Sluttelig bemærkes, at Havnearbejderne ville være at udføre overensstemmende med den tidligere med Skrivelse herfra af 23. Sept. 1885 tilbagesendte Plan.”

Efter denne Bevilling kom Havnearbejderne snart i Gang og fuldførtes i Løbet af Aarene 1887-88. Havnen blev bygget med en Inder- og en Yderhavn med Slæbested i Yderhavnens sydvestre Hjørne og et do. i Inderhavnens østre Side. Den nordre Mole blev forsynet med en Granitmur, som tilligemed de udenfor liggende Klipper skulde hindre Bølgerne at trænge ind i Havnen. Dennes Dybde blev 2 ½ Meter (7 -8 Fod); og store Dæksbaade, Fiskekvaser og andre smaa Fartøjer kunde søge derind.

I Paalands Storme kunde Havet vel endnu kaste Skum og Sprøjt ind paa Baadenes Master, men det formaaede ikke længer at vælte sig ind og slaa Baadene i Stykker eller gøre Vandet uroligt i Inderhavnen. Denne Havn viste sig altsaa tilfredsstillende; og den har nu staaet sin Prøve i 25 Aar. Lidt Forbedringer med Hensyn til Kajens passende Højde er foretaget nogle Gange; og Havnen er bleven forsynet med tidssvarende Fyr eller Lanterner. Om disse sidste skal følgende anføres af en Skrivelse fra Ministeriet til Havnebestyrelsen i Tejn gennem Amtmanden og Herredsfogden i Hasle d. 22. Avgust 1888:

“Efter at de med Hr. Amtmandens behagelige Skrivelse af 4. Januar d. A. hertil indsendte nærmere Oplysninger vedrørende det i sin Tid fra Bestyrelsen for Baadehavnen ved Tejn fremkomne Andragende om Tilladelse til ved bemeldte Havn at anbringe tvende Lanterner som Fyr, herfra have været tilstillede Marineministeriet, har det nævnte Ministerium under 30. f. M. meddelt, at der fra sammes Side intet haves at erindre imod, at der af vedkommende Havnebestyrelse oprettes de ovennævnte 2 Fyr, det lave anbragt paa vestre Molehoved visende hvidt Lys, det høje paa Havnepladsen visende rødt Lys fra c. 1/2 Streg østen for Linien Fyrene over og østerefter Farvandet rundt, hvidt Lys i -en Vinkel paa 1/2 Streg paa hver Side af Fyrlinien, og grønt Lys vestenfor den hvide Fyrvinkel, iøvrigt i Overensstemmelse med Havnebestyrelsens Andragende. Marineministeriet har derhos begjæret en Meddelelse om, naar Fyrene ere oprettede og kunne tændes, for at Bekjendtgjørelse desangaaende kan blive foranlediget.

Hvilket tjenstlig meddeles Dem til behagelig Efterretning og videre fornøden Bekjendtgjørelse o. s. v.”

Ved Erhvervelsen af den gode Havn og de bedre Indsejlingsforhold fik Tejn Betingelser for Fremgang og Udvikling som aldrig før; og meget er gaaet fremad i de forløbne Aar. (Sammenlign de to Kort med hinanden !).

Tidligere maatte Baadene ofte søge Havn i Mulm og Mørke; og det afstedkom ikke saa sjældent Ulykker. Ved Lanternernes Hjælp sker Indsejlingen nu næsten lige saa let og sikkert om Natten som om Dagen. – Redskaber og Garn er ogsaa blevet mere tidssvarende.

I Foraaret 1887 begyndte man at fange Laks med Garn, som sattes ud og holdtes drivende i Søen ved Siden af Baaden. Dette Fiskeri er siden blevet ved, og det har ofte betalt sig godt; men det er forbundet med stor Fare. Fiskerne skal langt til Søs paa den Aarstid, da Snestorme er hyppige. En saadan kan let overfalde Baaden, saa den kuldsejler, eller Fiskerne kan fare vild og omkomme tilsidst. – Natten mellem d. 11. og 12. Februar 1892 omkom 3 Fiskere fra Tejn paa den Maade, idet de vilde ud paa Laksevrag ved Prøjsens Kyster. Samme Skæbne ramte 5 andre Tejnfiskere d. 25. Marts 1898. Det blev en saa voldsom Storm, at Baadene ikke kunde krydse i Land, men drev hjælpeløst om paa Havet, til de gik til Bunds. En Baad med 2 Mand i var dog saa heldig at drive i Land ved Prøjserkysten, hvor de to Mand blev reddet. Siden har Havet ikke krævet flere Ofre fra Tejn. Hvad der ogsaa har bidraget til dette sidste, er Anskaffelsen af nyere og bedre Baade. De gamle Heldæksbaade, som brugtes udelukkende til Laksefangst, var temmelig store: c. 10 m (32 Fod) lange, 4 m (12 Fod) brede, 1 3/5 m (5 Fod) dybtgaaende, 7-8 Tons drægtige og førte Storsejl, Topsejl, Klyver og Fok;[vi]) de nyere Halvdæksbaade, som bruges baade til Lakse- og Sildefiskeri, er noget mindre, c. 8 m (25 Fod) lange, 3 m (9 Fod) brede, 1½ m (3 1/ 2-4 Fod) dybtg., 4-5 Tons drægtige og drives frem ved Motorer med 5-6 Hestes kraft. Vel er de endnu forsynede med Master og Sejl, men disse bruges sjælden.

Den første Motorbaad i Tejn blev anskaffet af  Fisker Andreas Bendtsen i Aaret 1902; men den var upraktisk, idet Maskinen paa 1½ Hestes Kraft ej formaaede at drive Baaden frem, naar der var en Smule Søgang; og selvom den i stiIle Vejr kunde fremskynde Farten en Del, manglede den dog de Fordele, man havde ventet af en Motorbaad. Derfor blev der ikke anskaffet flere de første Aar. Fiskern fik imidlertid høre om mere vellykkede Forsøg andre Steder; og i Aaret 1904 blev en Motor paa c. 5 Hestes Kraft indsat i en anden Halvdæksbaad i Tejn. Da denne Motorbaad viste sig at være hensigtsmæssig, fik flere Fiskere Lyst til at følge Eksemplet; og nu findes der 13 saadanne moderne Fartøjer i Tejn Havn. Fiskning med Motorbaad har den Fordel, at Fiskeren bedre kan gaa ud, hvordan Vinden end blæser, hurtigere naa til Fiskepladsen og tidligere komme hjem med Fangsten; og dette har særlig Betydning for Sildefiskeriet om Sommeren, da det gælder om at faa Silden behandlet, mens den er frisk.

Med Hensyn til at kunne finde Sildens Opholdssted i Havet har Videnskaben ogsaa været Fiskerne til Hjælp. Den har godtgjort, at Silden holder sig, hvor der er c. 13⁰ Varme; derfor har nogle Tejnfiskere lært at grade Vandet, før de sætter Garnet ud; og naar de anbringer dette i en passende Dybde derefter, fisker de sjælden forgæves.

Alt dette har medvirket til bedre Kaar for Tejn-fiskerne; men den store Gæld paa Havnen var dog længe trykkende.

Regering og Rigsdag havde imidlertid arbejdet paa at ophjælpe de forskellige Næringsveje; og den 6. April 1906 udkom en Lov, ifølge hvilken en Del gammel Havnegæld kunde eftergives; Havnebestyrelsen l Tejn fik et Afviklingstilbud fra Staten som den gerne gik ind paa; og i Henhold til Finansministeriets Erklæring paa Gældsdokumentet d. 21. Decbr. 1906 blev Resten af Statslaanet, som den Gang udgjorde Kr. 30829,24, afviklet saaledes, at Tejn Havnebestyrelse forpligtede sig til at betale de 6000 Kr. straks, medens Rest Kr. 24829,24 blev eftergivet. Ved denne Gældseftergivelse blev Havnens Formuesforhold meget forbedret. Den ejer nu sig selv, og de 6000 Kr., som blev laant af Kreditforeningen afbetales med 1/28 om Aaret. Havne- og Brotaksterne revideres og approberes nu af Ministeriet hvert 5. Aar; og de er ikke meget høje for Tiden. For hver Halvdæksbaad, som har hjemme i Tejn og optager Plads l Havnen, betales aarlig 3 Kr., for hver mindre Baad efter samme Forhold 1 Kr. Af hver 100 kg Torsk svares 10 Øre, af 100 kg Laks 1 Kr., af 100 Ol Sild 50 Øre, af 100 kg Aal 50 Øre og for 100 kg Pighvar 20 øre. Andre Fisk gaar fri for Afgift. Af andre Varer, som losses eller lades, eller for fremmede Baade, som gaar ind, betales ogsaa lidt til Havnen.

Men selvom Havn, Baade og Redskaber er i bedste Orden. og Taksterne lave, har Fiskerne dog ingen Garanti for en vedblivende god Fortjeneste. Denne beror meget paa, om der er Afsætning paa de i Land bragte Varer. Det sidste Aar har Markedet for røget Sild været saa overfyldt, at Prisen er gaaet ned til et Minimum; og Fiskerne har faaet en altfor lille Løn for deres Arbejde. Man maa haabe, at dette Forhold maa bedres; thi det er særlig Sildefiskeriet om Sommeren, at Fiskeren med Familien skal leve af. Vel drives der, som før nævnt, noget Laksefiskeri om Vinteren og Foraaret, men det kan ofte mislykkes. – Fiskeri af Aal, smaa Laks, Ørred og Pighvarrer (Botter) giver stundom lidt Indtægt; men det er mest Børn, ældre Fiskere og andre Folk, der befatter sig med dette, saa det er at regne som en Art Lystfiskeri. Som Kuriositet kan bemærkes, at Brugsforeningens Uddeler for 15 Aar siden lærte Tejnfiskerne at fange Botter.

I gamle Dage levede Kystboerne mest af Strandinger og Vrag; og Tejnboerne har ogsaa faaet deres Del af den Slags baade tidligere og i de senere Aar. Den 13. November 1872 strandede en norsk Bark “Medora” ved Statude-Klipperne, 13 Mand druknede, kun 1 kom frelst i Land. Barken var ladet med Tømmer. Den 15. Okt. 1888 strandede en tysk Brig omtrent paa samme Sted. Den var ladet med Planker. Den 19. April 1903 strandede en svensk Skonnert “Nejaden ” Nord for “Gule Klipper”. Den sejlede uden Ladning og Ballast, saa den blev slynget helt op paa Land. Den 25. Febr. 1912 strandede en engelsk Damper “Blackhead” ved “Aalekildenakken”. Mandskabet blev reddet, men Skibet gik derefter midt over; og den kostbare Ladning Hør, Hamp og Planker svømmede om i Havet eller kastedes op paa Land. Bjærgningen af disse Varer gav Fiskerne en god Vinterfortjeneste.

Da den største Del af Tejns Befolkning skal leve af, hvad Havet indbringer, beror Fiskerlejets Vækst og. Trivsel mest paa denne Indtægt. Er den god, gaar alt mg fremad. Der købes mere i Brugsforeningen, Skolen faar flere Børn uden Udskrivning og Hus og Hjem bliver mere vel holdte. Er den ringe virker det modsat.

Saalænge Havn, Baade og Redskaber var daarlige og Indtægterne smaa, levede Tejns Befolkning under ret primitive Forhold. Husene var smaarudede, straatækkede med Vægge og Gulv af Ler; og der fandtes hverken Gardiner eller Blomster i Vinduerne. Kvinderne maatte slæbe næsten alle Husholdningsvarer hjem fra Allinge; og Mændene holdt ofte til i Kroerne, naar de ikke var paa Havet. Slagsmaal, Spil, Drik og Banden hørte til Dagens Orden. Men efterhaanden som Indtægtsbetingelserne udvikledes, blev maange af de nævnte Forhold bedre. 1891 fik Tejn sm egen Skole, saa Ungdommen fik nemmere Adgang til at faa de nødvendige Kundskaber; og 2 Aar efter oprettede Tejnboerne en Brugsforening saa det siden blev lettere at faa hentet de nødvendige Varer. Denne Brugsforening havde en Tid sine Vanskeligheder at kæmpe med; den begyndte i et lejet Lokale med en aarlig Omsætning af c. Kr. 18000,00 men byggede i Aaret 1897 sit eget Hus, som senere er udvidet; og I Aaret 1911 havde den en Omsætning af c. Kr. 60000,00.

Mange nye Huse er bygget i Tejn i de senere Aar; og de er næsten alle opførte af brændte Sten forsynede med Tegltag og pyntelige overalt, ja selv de gamle. Huse er blevet hyggelige og pæne baade ude og inde. C. 10 Minutters Gang Sydvest for FIskelejet ligger Jernbanestationen “Tejn” oppe i Olsker, opført 1912. – Skønt Fiskerlejet hører ind under Olsker Sogn, har det dog ellers en vis Selvstændighed med egen Havne- og Udmarksbestyrelse og egen Formand og Toldembedsmand.

Hvad der ogsaa har bidraget til Tejns Udvikling er de religiøse Bevægelser, først ved Pastor Tranberg i Tresserne, senere ved Missionær Møllers, Pastor Friis-Hansens og forskellige Sektpartiers Virksomhed. Ikke alt er sundt, men Ædruelighed og Flid er i Fremgang; og der høres sjælden et Bandeord paa Gaden eller Havnen. I Aaret 1898 byggede Kirkelig Forening for indre Mission et Missionshus i Lejet, og ud fra dette gøres nu det vigtigste religiøse Arbejde på Stedet.

Med Hensyn Folkelivet i Tejn skal blot bemærkes, at der sjælden holdes verdslige Fester. I Fritiderne samles Fiskerne paa Havnepladsen, “Børsen”, og slaar en Passiar af med hinanden, medens Kvinderne kigger til hinanden i Husene, og Ungdommen tumler sig paa Engen eller i Lunden til Harmonikaens eller Mundharpens Toner.

I Arbejdstiden de søgne Dage er der derimod travlt i Fiskerlejet især om Sommeren, og da det er særlig Sildefiskeriet og Silderøgningen, der præger Tejn paa denne Aarstid, vil jeg forsøge at skildre noget af dettes Poesi en stille klar Sommerdag med paafølgende Nat og Morgen:

Solens gyldne Kugle flyer

Zenits Himmelegn;

Silderøgens hvidgraa Skyer

svæver over Tejn.

Skorstenstaarne, Hytterækker

kaster Skygger over Gaden;

Fiskerkvinder laver lækker

Sild til Aftensmaden.

 

Mellem Huse og Terrasser

høres Vogne gny;

fiskerguld i hvide Kasser

bringer de af By;

Baadmotorers [vii] Tak-Tak lyder

muntert i det lune Leje,

mens de stærke Bove bryder

ud ad vaade Veje.

 

Fiskermænd med haarde Hænder

staar ved Stavn og Ror,

Ørneblik de fremad sender

over Havets Mor.

Gennem lyse blanke felter

skærer Baaden dybe furer;

over matte blaagraa Bælter

Aftenvinden durer.

 

Bagved Hammerpyntens Blaaning

daler Solen ned;

Lejet paa den grønne Skraaning

drømmer hen i fred.

Dagen drysser ved sin Døen

Skyen fuld af Rosenblade,

farver hele Østersøen

som en Kobberplade.

 

Over Purpurhavet dukker

Øens Huse frem; [viii]

en og anden fisker sukker,

tænker paa sit Hjem;

mellem Garn og fiskerbaade

ser han mod en Himmelstrime:

“før os, Herre, af din Naade

til en Sildestime!”

 

Skruen standser, Baaden glider,

Garnet sættes ud;

over tvende Timer slider

man paa Haandens Hud;

men paa mangen barket Næve

falder ned en Glædestaare:

“Godt, at ingen mer vil kræve

Stræb med Sejl og Aare!”

 

Over Havets dunkle flade

ligger Nattens Ro;

Maanen fra sit høje Stade

danner Sølverbro

paa de perlerene Vover, –

hist og her en Stjerne blinker,

fiskeren i Køjen sover,

indtil Solen vinker.

 

Morgenvindens milde Viften

ildner Sjæl og Krop;

under Snak og flittig Skiften

hales Garnet op;

hver Gang sølverhvide Dynger

føres ind i Silderummet, .

fiskermanden muntert synger,

fryd han har fornummet.

 

Atter straaler over Jorden

Sky og Himmel rød,

atter blæser Baadmotoren

sine korte Stød;

i de gyldenblanke Vande

skyder Baaden hurtig fremad,

der er Glans om mangen Pande,

naar det glider hjemad.

 

Mod den skønne Kyst i Vesten

gaar en Straaleregn;

skjult af Hegn og Lunde næsten

ligger selve Tejn.

Kendte Huse, røde hvide,

titter frem af alt det grønne;

der er mangen god Sylfide,

som vil Farten lønne.

 

Solen hæver sig paa Himlen,

Lejet kommer nær;

ned til Havnen er en Stimlen

som til Markedsfærd;

Baade ind ad Gattet piler;

under Tak-Tak svinges Hatten;

Børn og Kvinder hurtigt iler

med at ordne Skatten.

 

Silden skinner blank i Solen;

under Spøg og Smil

køres den fra Havnemolen,

Fiskeren faar Hvil;

Glæden veksler dog med Kravet;

thi før Sild er Guld paa Bryggen,

skal man alter ud paa Havet

for at prøve Lykken.

 

Ikke alle Fiskedage har et saa festligt, poetisk Skær over sig. Storm og Modgang maa ogsaa prøves. Men Tejnboerne mangler heller ikke Mod til at gaa paa da. Der er noget af Vikingenaturen i dem. Naar det er saadant Vejr, at ingen anden Fisker tør vove sig ud paa Havet, stikker Tejnfiskeren til Søs, siger man. Det kommer vel af, at Havet er ikke blot en Indtægtskilde, det har ogsaa en dragende Magt over Sindet; og de Sange, det sang for de gamle Vikinger, synger det ogsaa for Nutidens Slægter.

Karl M. Kofod.

[i] Karl M. :Kofoed 1863-1941 – se Philip Holm Kofoeds website

[ii]Se St. Ols Kirkebog.

[iii] Se Pastor Bohr: Tejnepræsten.

[iv] Se H. Zahrtmann: Fiskerihavne paa Bornholm.

[v] Dette og følgende Citater er taget efter Tejns Havneprotokol.

[vi] Se H. Zahrtmann: Fiskerihavne paa Bornholm.

[vii] Her er Trykket lagt paa anden Stavelse i Ordet Motor; Almuesfolk udtaler det nemlig saaledes; og da der i det danske Sprog er en Tilbøjelighed for den stigende Rytme, vil Ordet rimeligvis ligesom flere fremmede Ord

vinde Hævd med denne Udtale.

[viii] Husene paa Kristiansø,