Granly, Stenløsevej 2, Olsker – matrikel 14g

Granly, Stenløsevej 2, Olsker 

Parcel af Sjælegård, 10. slg. i Olsker

I 1940erne haldtes ejendommen Granli

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Kilder (der ikke er læst endnu!):

Fæstebrev 15/11 1846 ,læst 20/11 1846 side 338 på 10 td. Land jord fra Philip Rasch til skrædder Morten Hansen.

Skøde 12/1 1847, læst 15/1 1847  side 349 på hus fra Philip Hans Rasch til skrædder Morten Hansen.

Pantebrev på 200 rd lån 5/1 1853, læst 31/8 1859 side 443 mod sikkerhed i hus og fæsteret til 10 tønder land jord

 [ikke færdigbehandlet, men medtaget her da ejendommen optræder i Brandkommissionen i 1859]

1846-1859 Morten Hansen og Kirstine f. Pedersdatter

Morten Hansen blev døbt 18/9 1808 i Klemensker. Hans far var udbygger Hans Mortensen på 69. slg.gr. Morten Hansen døde 1/1 1891- han blev begravet samme dag som hustruen den 4. januar.

Kirstine blev født 28/5 1818 i Rutsker. Hendes forældre var Peder Hansen og Margrethe Andersdatter Kirstine Hansen, f. Pedersdatter døde den 27/12 1890.

De blev gift 3/5 1837

Deres børn: Hans Morten Hansen f. o 1842, Peter Hansen f. 30/5 1848 i Olsker-døde i 1858.

De flyttede fra Rø til Allinge i 1844 og i 1846 til Sjælegårds grund senere matrikel 14g Granly, Stenløsevej 2.

Ejendommens brand

Ejendommen brændte i 3. juli 1851 og genopført af forsikringssummen. Det nye hus blev vurderet 21. oktober 1851 se Arkivalieronline:

Et hus på 10de Selvejergaards grund tilhørende Morten Hansen – Forsikringsnummer 567, nyt opført efter branden den 3d Juli dette aar (1851).

Huset er 7 fag, 10 3/4 alen bredt, 3 3/4 alen højt på stolperne, opført af fyrretømmer, klinede vægge og stråtag. Gavlene dels murede og dels af brædder, skorsten, bræddeloft i 5 fag, bræddegulv i 1½ fag. Kælder under 1 fag, 7 fag vinduer, 8 døre og 2 luger. Indrettet til beboelse, køkken, lo og lade.

De de forbrugte materialer m.m. takseres dåledes:

8 bundter tømmer, lægter samt lejderen 100 rd, tømmer 12 rd, 17 tylter brædder 79 rd, halm til tækning 40 rd, kæppe, kobbel og tøkkemendsløn 10 rd, døre, vinduer og luger 44 rd, Mur- og stensrbejde 50 rd, tømmer- og snedker arbejde 30 rd, 1600 brændte sten 17 rd, transport og håndlanger 25 rd. i alt 398 rd.

I henhold hertil takseres huset således:

• 5 fag stuehus a 61 rd er 305 rd
• 2 fag ladehus a 46 rd er 92 rd
• i alt 397 rd/400 rd.

Forsvarlig imod ildsraade

Ildebranden i 1851 blev en af de mange der blev afsløret som påsatte ved Brandkommissionen i 1859 – Læs Brandkommissionen 1859-1860 – Bornholms historie og artikel i Bornholmske Samlinger 2026.

Den 2. november 1859 i Nordre Herreds ekstraret – (Side 66 i Domsprotokollen 1854-1874) læses om Morten Hansen og hustru Kirstines bevæggrunde til at brænde deres eget hus af: Huset var meget fugtigt, så de var ved at fordærves, hvilket kunne forbedres ved at bygget et nyt hus for assurancesummen.  De så muligheden for at få et nyt hus – ligesom så mange andre havde fået!. Den tanke blev formentlig bestyrket af den for mordbrand sigtede Niels Svendsen, som hængte sig i sin celle.

Det var Kirstine der udførte ildspåsættelsen en dag hvor hun var alene hjemme og manden på arbejde for andre. Hun kastede brændende agner gennem en luge op på loftet. Manden havde ikke mod til at gøre det, fortalte hun.

Huset var assureret for 350 rd, skaden blev ansat til 348 rd.

 

(Bornholms Avis 7. oktober 1859)

Hun blev idømt 8 års tugthusarbejde og hendes mand Morten Hansen dømtes for delagtighed i beslutningen, men uden at have deltaget i selve ildspåsættelsen, til 4 års forbedringshusarbejde. De skulle betale sagens omkostninger og tilbagebetale 348 rd til den almindelige brandforsikring på landet.

Dommene blev ikke anket til højesteret, som flere andre, der blev afsløret under Brandkommissionens arbejde i 1859. De afsonede deres domme fuldt ud og kom tilbage til Bornholm.

Morten Hansen slog sig ned i Tejn og fra 1867 betalte han kommuneskat (1 mark). Da kone kom tilbage fra sin afsoning i Kvindefængslet på Christianshavn boede de i hus nr. 12 i Tejn. I folketællingen 1870 ernærede de sig ved skrædderi og havde en svensk kvinde ved navn Gunnilla Nielsen på 37 år, der tjente penge ved spinderi.

Fra omkring 1880 boede de i Almely, Postgade 10, Tejn – matrikel 31ae – Bornholms historie og var husejere og fra 1883 ejer af grunden, som de solgte og flyttede til Tejnvej 73 – Sandkås – Bornholms historie

Hus og lejeret til jord blev sat på auktion den 8. marts 1860. Hus og lejeret var vurderet til 600 rd. Ved et bud på  512  Rd fik forhenværende gårdejer, nu boende i Allinge, Jacob Hansen Riis tilslået ejendommen

Auktionsskøde 13/3 1861, læst 10/4 1861Arkivalieronline på skrædder Morten Hansens forhenværende tilhørende hus og lejeret på fæstejord til Jacob Hansen Riis

 

Ejendommens historie efter 1880: Arkivalieronline

Ikke læst eller undersøgt