Forsvundet ejendom på 9. slg. fortov og kongens mark

Forsvundet ejendom på 9. slg. fortov og kongens mark

Tidligere matrikel 127 senere indlemmet i matrikel 17i

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Før udskiftningen blev jordstykket benævnt matrikel 17b og var på 96.179 kvadratalen eller godt 6 6/7 td land. Efter udskiftningen blev det til matrikel 127 på 78.120 kvadratalen

Ejendommens bygninger eksisterede op til omkring 1882 – hvorefter det forsvandt. Jorden blev lagt under Olsløkke, matrikel 17i.

Udsnit af det ældste matrikelkort

Kongens jord var fæstet til Østre Bedegadegaards ejere:

I den tidlige udmarksjordebog fra 1729 nævnes at kongens jord var fæstet til Mons Pedersen, gårdejeren på Østre Bedegadegaard.

I 1768 overgik fæstet til Mons Pedersens søn Peder Mogensen, der i 1792 solgte gården til sin svigersøn Claus Clausen, der så også fik jordstykket i fæste.

Den kgl. fæstejord fulgte den næste ejer af gården nemlig Claus Clausens søn, Claus Clausen. Allerede i 1826 solgte han gården til sønnen Peder Clausen, som var den sidste gårdejer, der fæstede kongens jord. Han fik fæstebrev af dato 24/10 1826 (side 104) på 2 td 3 skp sædsjord og 1 td kløvgang tilsammen sat for hartkorn 2 fdkr.

I perioden hvor Østre Bedegadegårds ejere havde fæsterettigheden til jorden, udlejede/bortfæstede de jorden til en husbygger/husmand. Sandsynligvis til den, der boede/ejede huset på grunden. Huset er sandsynligvis ældre end fra 1786.

Matrikelprotokollen o 1827: Matrikel 17b: En samlet Ager og græsningslod ved huset østlig for gaarden matrikel 17A, nordlig i sognet ved højlyngen. Disse jorder er fæstet fra kongens udmark og ifølge forordningen af 15. april 1818 ansat til 2 fkr. Hartkorn. 6 12.170/14.000 tønder land. Ejeren Hans Majestæt Kongen og brugeren Anders Rasmussen Thorup.

Kendte beboere/fæstere

1828-1830 Anders Rasmussen Thorup og Karen Kirstine Jensdatter

Anders Rasmussen Thorup, født o. 1791 og døde på 9. slg. grund den 2/9 1829 38 år gammel.

Karen Kirstine Jensdatter blev født o 1783.

Anders og Karen blev gift 11/3 1815 i Klemensker. I kirkebogen står, at Anders var skomager, 23 år gammel og udbygger på 27.slg. grund og Karen Kirstine tjente på 56. slg. og var 32 år gl.

Deres børn: Jens Andersen, f. 19/12 1815 på 27. slg. grund, Dorthea Kirstine, f. 28/4 på 44. slg.gr. 1818, Karen Marie, f. 14/5 1821 på 44. slg. gr., Margrethe, f. 25/4 1824 på 44. slg. gr., Andriana Rasmine, f. 27/9 1827 på Simblegårds grund.

I 1827-1828 boede familien i Sultekrogshuset – Bornholms historie – se denne.

Kgl. Fæstebrev af 19/1 1828 (side 137 i fæsteprotokollen): 9. slg. ejer overlod jordlodden på 2 td 3 skp sædsjord og 1 td kløvgang, som for hartkorn var sat til 2 fdk, udbygger Anders Rasmussen Thorup. Kongens fæstebrev lød på livstid.

1830-1832 Mads Poulsen Kruse og Karen Kirstine Jensdatter

Karen Kirstine Jensdatter blev født o 1783. Hun blev enke i 1829 og beholdt hus og fæstejord til hun blev gift den 21/8 1830 med enkemand og indsidder fra Østerlars Mads Poulsen Kruse på 43 år. Mads Kruse var ifølge Klemensker Kirkebog flyttet til sognet den 11. august 1830 og enkemand efter Mette Marie Hansdatter, der døde i 1828.

Fæsterettigheden blev den 28/3 1832 formeldt transporteret til Karens ægtemand Mads Poulsen Kruse. Han betalte fæsteafgiften men i fæsteprotokollen ses, at han samme dato lod det kgl. Fæstebrev overgå til Jørgen Hansen Riis. Jørgen betalte straks fæsteafgiften, hvorfor Mads Kruse ikke fik udstedt fæstebrevet. Hvorfor denne handling ligger sandsynligvis i, at han havde forladt sin kone.

Det er tankevækkende når, man ser i folketællingen for 1834, at Karen Kirstine Jensdatter boede i  Fattighuset i Klemensker – Bornholms historie. Hun var stadig gift, men havde nu bopæl i fattighuset sammen med sin yngste datter. Hun havde sandsynligvis en opsyn med huset og sørgede for de tre fattiglemmer hun delte hus med. Ifølge folketællingen ernærede Karen sig ved håndarbejde.

Mads Poulsen Kruse befandt sig i Rønne i 1835. Den 20/6 anmeldes hans søn Ole Peters død som vogterdreng på Ladegård i Klemensker.

1832-1836 Jørgen Hansen Riis og Anne Magdalene Jensdatter (ikke beboere)

Jørgen Hansen Riis blev født o. 1796 i Rutsker. Han døde på 35. slg. grund i 1859.

Anne Magdalene Jensdatter blev født o 1793 i Klemensker. Hendes far hed Jens Rasmussen

De blev gift 10/1 1818 i Klemensker. De opholdt sig begge på 35. slg. grund

Deres børn: Karen Kirstine Riis f. 14/10 1818 på 35. slg. grund, Anne Magdalene Riis f. 20/4 1826 på 35. slg. grund, Hans Jørgensen Riis f. 19/5 1829 på 35. slg. grund, Jens Rasmussen Riis f. 9/3 1834 på 35. slg. grund.

Jørgen Hansen Riis havde fæsterettigheden til den kgl. Jord, men boede der ikke. Den 25/3 1835 overgik fæstebrevet til Lars Hansen.

Fæstebrev af 10/12 1836 Arkivalieronline Østre Bedegadegård udstedte et 50 årigt fæstebrev til Lars Hansen og Kirstine Margrethe Andersdatter. Jorden var anslået til 3 td. land havre. Jorden grænsede til gårdens jord mod vest og nord. En lille del af den østre side grænsede mod fæsterens kongelige fæstejord hvorpå Lars Hansens hus lå, samt resten af den østlige side grænsende til Jens Mogensens kgl. Fæstejord.

Mod syd gik jorden til 10. slg. jord der var fæstet til Anders Pedersen. Betingelsen for fæstet var – foruden årlig afgift – straks at lade opføre et forsvarligt stengærde på ”9 kvarters højde” (? Normalt ville det være en fjerdedel af et mål og det kunne således være 9 gange en fjerdedel af en alen, altså 9×15,7 cm = 141 cm – hvilken højde på et stengærde synes mere end rimeligt) mod vest og nord, hvor jorden grænser til gårdens jorder.

I 1846 fik Lars Hansen og Kirstine Margrethe Andersdatter fæstebrev til godt 6 td.land jord fra Østre Bedegadegaard, der lå til vest for kongen jord.

Lejeaftale 22/6 1846 i 99 år. Arkivalieronline Østre Bedegadegaards ejer Tønnes Jensen Kure til husmand Lars Hansen og hustru Kirstine Margrethe Andersdatter. Jorden størrelse var på 6  57/140 tønder land. Den grænser mod nord til 8. slg. parcel, mod øst til lejerens og Jørgen Sonnes fæstelod af Kongens mark, mod syd til 18. slg. grund og mod vest til Østre Bedegadegaards grund (aflyst 8/5 1907 – Herman Kofoed, der ejede jorden, bad om at få slettet den uaktuelle lejeaftale)

(1835)-1848 Lars Hansen Høeg og Kirstine Margrethe Andersdatter

Lars Hansen Høg døde på ejendommen den 14. maj 1848 – 41½ år gammel

Kirstine Margrethe Andersdatter blev født 14/2 1815 på Boesgaard (46. slg. ) i Klemensker. Forældre Anders Jensen og Kirstine Hansdatter. Konfirmeret 1829 i Vestermarie.

I forhør i Politiprotokollen for ¼ 1859 (opslag 275) fortalte Kirstine om sit liv. Hun var bondedatter og tjente ingen steder før hun som 20årig blev gift med Lars Hansen

Deres børn: Hans Anders Larsen f. 14/11 1836 på 9. slg.gr., døde 18/2 1847 10½ år gammel, Lauritz Hansen f. 16/12 1839 på 9. slg gr., Jens Morten Hansen f. 30/1 1842 på  9. slg. grund, Ole Kofoed Hansen f 30/1 1845 på 9. slg. grund, død 13/2 1845 død 3 uger gl., Caroline Anders Jensen og Caroline Christine Hansen f. 14/6 1846 på 9. slg. grund.

Obligation 28/9 1839 Arkivalieronline Lars Hansen lånte 100 rd i sedler  af Jens Olsen Kure på Spællinge i Rø sogn. Som sikkerhed stillede han sig 9 fags store hus, der lå med en indhegnet have. Med huset fulgte fæsterettighed til jord ifølge fæstebrev af 10. december 1836 tudstedt af den daværende ejer af Østre Bedegadegård, Peder Clausen. Som sikkerhed blev følgende sat: 2 heste, jernbeslået vogn, jernkakkelovn og slagklokke

Matrikelprotokollen efter udskiftningen (o.1846): Samlet lod øster 9.de selvejergaard. Jordene er udstede fra Kongens Udmark og ifølge forordningen af 15. april 1818 ansat til 2 fdk hartkorn. Godt 5 ½ tønder land. Ejer Kongen og bruger: Lars Hansen

1848-1859 Peder Jensen og Kirstine Margrethe Andersdatter

Peder Jensen blev født i Østerlars 1814

Kirstine Margrethe Andersdatter (se ovenfor)

Skøde og pantebreve 1. rk. 2. sæt Arkivalieronline

Peder Jensen og Kirstine Margrethe Andersdatters børn: Lars Peter Jensen f. 24/9 1849 på 9-. slg. gr., Julie Marie Jensen f. 21/12 1851 på 9. slg. gr., Andreas Peter Jensen f. 8/5 1854 på 9. slg. gr., Hans Mathias Jensen f. 26/3 1857 på 9. slg. gr.

Lejeoverdragelse fra Anders Haagensen på jord dat 28/4 1851, læst 20/1 1858 Arkivalieronline  til Peder Jensen (af?? Folie 234b)

Anders Haagensen, ejer og beboer på 9. slg. grund udsteder et lejebrev på et stykke på omtrent 8 tønder land havrejord af det østligste stykke af den jord, som han havde fæstebrev på dat. 26. juli 1844 (læst 17. januar 1845) i det tilbageværende tidsrum på 54 år til husmand Peder Jensen og hustru Kirstine Margrethe Andersdatter, der ejer et hus på samme gårds grund, for en lejesum af 90 rd. Jorden har skelsten og ligger op til lejerens øvrige fæstejord.

Samme lejebrev overdrog Peder Jensen den 19. januar 1858 til Jørgen Laurits Dam og hustru Karen Kirstine Jørgensen for 100 rd

Panteforlig læst 7/10 1857 Arkivalieronline (pag 152) mellem stempelforhandler Nicolaj Holm i Allinge og Peder Jensen. Peder Jensen skulle inden et ½ år betale 200 rd. Som sikkerhed stod fæsteretten til jord på 9. slg. grund og fæsteret til kongens jord.

Panterevers 30/12 1857 Arkivalieronline til Politibetjent Esper Pedersen i Allinge på 48 rigsdaler med sikkerhed i fæsteretten på jord fra 9. slg. grund, hans hus og løsøregods. I bemærkninger læses at en Peder Jensen (Kure) havde pantsat for 200 rd (sæt 13/1 1858) 48 rd

Brandforsikring

Huset var forsikret i 1854 se vurderingsprotokollen: Arkivalieronline. og i forsikringsprotokollen Arkivalieronline. I 1858 var der 150 alen til nærmeste nabo, som var uforsikret.

Det bestod af et 10 fags hus V-Ø, hvoraf 4 fag mod vest var stuehus med bræddeloft og ½ fag med bræddegulv. 3½ fag vinduer. Der var skorsten og bageovn. Mod øst 6 fags ladehus med stalde og lo. Der var desuden en sammenbygget 2 fags længe mod vest til vognskur og fårestald. Alt i alt forsikret for 340 rdl.

Ejendommen brændte den 30. juni 1858 – se Arkivalieronline. Genforsikret 23/11 1858 med et hus i Øst-Vest bestående af 5 fags stuehus sammenbygget med 5 fag ladehus. Den 16/10 1873 forsikret med et ladehus i øst på 6 fag (se under Herman Kofoed herunder)

Branden den 30. juni 1858

Politiprotokollen for 30. juni 1858. Brandforhør afholdt på 18. slg. ang. ildebranden på 9. slg. fortov.

Peder Jensen forklarede at han var ved middagstid kørt med konen og sine tre børn til Saltuna for at besøge broderen Rasmus Jensen. Hans kone lå i barselsseng, så det trak lidt ud med at komme hjem. De skulle have kørt kl. 9 om aftenen, men blev forsinkede at en tordenbyge en times tid. Køretur varede 4 timer. Da de kom til Nørregård i Rø, så han, at det lyste op i retning af hans hjem, men han havde ”ingen tanke” om, at det kunne være hans hus der brændte.

Da de kom frem til huset var der ild over alt, så han kunne ikke sige, hvor den var startet.

Alt var brændt – kun nogle møgfjæle blev reddet.

Han havde haft huset i ca 10 år. Peder Jensen forklarede at han ikke huskede nøjagtig hvad han havde forsikret for, men for bygninger vist nok 360 rdl og for løsøret 740 rdl. Han påstod, at han havde værdier for det beløb. Han blev bedt om at nævne løsøret. Han nævnte adskillige ting, blandt andet tøj til sine tre børn for 100 rdl, samt en del afgrøde. Kreaturerne var på marken, så ingen døde.

Han kunne ikke oplyse om hvordan ilden var opstået. De havde blot bagt en kage om morgenen som de tog med til Saltuna.

“Kongens armatursager” var brændt, nemlig et infanterigevær med bajonet og dertil forede skede, taske med dertil hørende apparater.

På spørgsmål om han var meget forgældet, svarede han at han skyldte 1000 rdl væk, men havde 16 tønder land jord i drift.

Han hustru Kirsten Margrethe blev afhørt. Hendes forklaring var samstemmende med mandens. Hun fortalte, at mandens brors kone havde gjort barsel  natten forinden. De var hjemme lidt over to, mente hun. De vækkede naboen Jens Hansen, som var den første der kom til brandstedet. Intet stod til at redde.

Hun kendte ikke nøjagtig hvad løsøret var forsikret for – vel 700 rdl. Sagde hun. Tønnes Kure havde hjulpet dem med at registrere indboet til assurancen.

Hun havde ingen mistanke om at nogen kunne have sat ild på huset for at skade dem. Hendes ældste hjemmeværende barn var 8 år.

Husmand Jens Hansen på 18. slg. grund blev afhørt. Hans hus lå 100 alen fra Peder Jensens hus – han blev vækket mellem kl. 2 og 3 om natten. Vinden bar væk fra hans hus, så han havde ikke bemærket noget før han blev vækket.  Han kendte intet til Peder Jensens ejendele andet at han vidste han havde to vogne, to heste og to køer.

Husmand Lars Andersen på 9. slg. grund blev også forhørt – også hans hus lå 100 alen fra brandstedet. Han bemærkede at det var tordenvejr. Han havde intet bemærket da han var udenfor sit hus før han gik i seng.

Indboforsikring

Den 3. juli 1858 blev husmand Tønnes Jensen Kure fra 18. slg. grund afhørt om Peder Jensens ejendele. Han havde forfattet anmeldelsen til Bornholms Landbrugeres Brandassuranceforening. Han havde hjulpet mange husmænd med indberetning, hvis de ikke kunne ”skrive tilstrækkelig” selv. Han gennemgik ejendelene og skrev en kladde inden han forfattede anmeldelsen. Han fastsatte nogle genstanden men ikke på alt, men angav nogle gange værdi efter forsikringstagernes ønske. Han mente at Peder Jensen snarere ønskede en lavere værdi end for højt. Han huskede ikke at tøjet var forsikret.

Mistanke om påsat brand

Den 6. juli var der atter en politiundersøgelse. Denne gang på grund af verserende rygter blandt folk om, at hjulspor kunne tyde på at der er kørt løsøre bort fra huset inden ildebranden. Anmeldelsen til herredsfogeden var forfattet af brandassuranceforeningen.

Gårdmand Andersen fortalte, at han havde hørt rygter om hjulspor gennem kartoffelmarken, som var mistænkelige, men det kendte han intet til. Derimod havde han bemærket at Peder Jensen kone havde en kåbe på, da familien kørte til Saltuna. Denne kåbe var anmeldt brændt til forsikringsselskabet. Andersen fortalte, at det var et af børnene, der havde fortalt at noget af tøjet var gemt bort.

Et andet mistænkeligt forhold var, at hvis dyner og puder var brændte ville der altid have været spor af fjer på brandstedet, da de ville blive kastet rundt når stoffet var brændt.

Ransagninger

Peder Jensen havde fået ophold hos Niels Olsen Sonne på 8. slg. grund, hvorfor dommeren fik husransagningskendelse hos Niels Olsen Sonne og hos Herman Hansen Skov. Undersøgelserne bragte ikke beviser for at der var nogle ejendele hos Sonne. Peder Jensen var selv taget til Aaker for at tale med Lohmann. Herredsfogeden ville have han til at møde i Hasle til afhøring, når han kom hjem.

Ole Hansen Riis kone Karen Marie Svendsen fortalte at hun havde lån Peder Jensen kåben som hun havde på på turen til Saltuna.

Den 8. juli mødte Peder Jensen til forhør i Hasle. Her blev han konfronteret med fund af forskellige tøjgenstande i nærheden af huset. Han forsøgte at forklare tøjet med, at hans 7årige datter muligvis kunne havde gemt det der. Mistanken om at han selv havde sat ild på huset, kunne jo ikke passe, mente han, da han var i Saltuna hele dagen. De fundne spor af vognen var mistænkelige, da han kunne have antændt huset og så kørt sin vej, for senere at vende tilbage. Peder Jensen afviste denne påstand, da han jo havde set ildskøret da han var ved Nørregård i Rø.

Hans kone erkendte ejerskabet til de fundne genstande. Hun kunne ikke forklare hvordan det hang sammen.

Herredsfogeden mente, at der var mange tegn på ildspåsættelse, at han varetægtsfængslede Peder Jensen og konen, medens yderligere undersøgelser fandt sted. De skulle have bud til Saltuna for at høre broderens forklaringer.

Senere blev det konstateret at Peder Jensen ikke var kørt over Rø, men over Aarsballegård og Tornegård.

Den 15. juli blev fattiglem Peder Clausen på 9. slg. grund afhørt. Selv om han boede nær ved brandstedet og at han havde set familien komme tilbage kunne han intet oplyse om branden.

Under afhøringerne af konen og manden sker der modsigelser. Om de havde holdt pause ved Toft i Østerlars eller ej. Om turen havde taget tre eller fire timer. Sporene gennem kartoffelmarken kunne igen forklare, men mistanken var vagt om, at de havde være hjemme, sat ind på huset og kørt igen for senere at komme tilbage når huset var nedbrændt.

Den 24. juli måtte Peder Jensen afgive minutiøst hvilken vej han havde kørt fra Saltuna om natten – Bobbebro, Tyske- og Smedegård, Spællingebroen, Nørregård og over Østerlyng forbi Krashave.

Forsikringssvig

Hans Hansen på 7. slg. grund hjalp Peder Jensen med at brænde ejendommen af for at kunne hæve forsikringen. Peder Jensen havde sørget for at forsikre løsøret højt, så forsikringen rimeligt dækkede værdierne. Ydermere havde Peder Jensen sørget for at bringe noget af løsøret i sikkerhed hos naboerne.

Den 28. september 1859 faldt der dom i Nørre Herreds Ekstraret i et større sagskompleks, hvor 11personer blev dømt.  Anklagerne er vidt forskellige, men der er sammenhæng. Jeg vil skrive en artikel om disse forbrydelser i en særskilt artikel.

Peder Jensen blev dømt 10 års tugthusarbejde, som han kom til at afsone i Horsens Tugthus. Hans hustru Kirsten Margrete blev dømt til 4 års forbedringsarbejde.

(Kilde: Domsprotokollen for Nørre herred 1854-1874 pag 59a-)

Peder Jensens afsoning

Peder Jensen blev indsat I Horsens statsfængsel den 3/5 1860, hvorfra han blev frigivet 1/11 1867 efter Kongelig resolution af oktober 1867 sammen med 4 andre fanger (se  frigivelsesprotokol Arkivalieronline hans fangenummer var 364 protokol 634) Hans stamblad i Horsens straffeanstalt ses her Arkivalieronline). Hans højde 65 tommer = 1,65 m

Børnenes pasning medens forældrene sad i fængsel

Forhandlingsprotokollens referat fra mødet den 23. februar 1859:

Pkt 18. Formanden anmeldte at fra under 18te dennes havde ved sandemand Riis fra herredsfogeden erholde mundtlig underretning om, at Peder Jensen og hans kone på 9. slg. grund var arresterede med anmodning om at sogneforstanderskabet under nærværende forfald, ville samtidig med at have tilsyn med huset, sørge for børnenes underhold.

I anledning heraf havde formanden og A. Christiansen formået Cecilie Hansen til at flytte ind i huset og indtil videre drage omsorg for børnenes pleje, imod at forskaffe frit underhold for sit selv og sit barn, så længe hun bestyrer husholdningen. Ligeledes havde de formået Chr. Hansen på 9. slg. grund til at besørge den fornødne hakkelseskøring til hestene imod en billig betaling efter i angivet Regning.

Dernæst anmeldte A. Christian og H. Lind at den under 19de dennes havde overleveret husholdningen til ovennævnte fruentimmer og derved fundet at de nødvendige levnedsmidler var tilstede for hende og børnene for en tid af 3 uger. Det overdrages til præsten at udskrive portioner når de ovenanførte levnedsmidler var forbrugt efter A. Christiansens rekvisition.

29. april 1859

pkt. 2 Hans Svendsen Dam på 21de vornedgård i Østerlars kom til mødet og erklærede sig villig til at beholde den for tiden værende søn af Peder Jensen på 9. slg. grund indtil 1. januar 1860 og forsyne ham med alle fornødenheder uden godtgørelse fra fattigvæsenet. Han ville også modtage Peder Jensens datter Julie Marie Jensen for en godtgørelse af fattigkassen af 4 rdl indtil 1. januar 1860.

Claus Pedersen på 18. slg fortov var villig til at modtage Peder Jensens yngste søn Hans Mathies Jensen for en godtgørelse af 18 rd 4 mk til 1. januar 1860. Mads Andersen vil modtage den næst yngste søn Andreas Peter Jensen mod en godtgørelse af 12 rd 4 mk indtil 1. januar 1860

Kontrakterne på børnenes ophold blev fornyet (side 79 opslag 169)

Ejendommen blev sat på auktion 1860

For at sætte Peder Jensens ejendom på tvangsauktion, skulle formalia være i orden. Det krævede visse undersøgelser:

Arvefæste og skødebrev 18/2 1859 Arkivalieronline

Matrikel 115 for Peder Jensen på en jordlod matr. 115 af Statens Udmarksjorder i Klemensker sogn, som er skyldsat  for ager og eng hartkorn 4 skp 3 fdkr 2 album og gammelskat 36 sk.

Skifteattest mm som adkomst. Lejebrev af 22/6 1846, læst 9/7 1847  på  6 5700/14000 td. Land på grund af giftermål med Lars Hansens enke, læst 2. april 1862 Arkivalieronline

1.Vielsesattest mellem ungkarl Peder Jensen af Østerlars og Kirstine Margrethe Andersdatter, første gang enke den 5. september 1848 –

2. Udskrift af tinglyst lejeretten for husmand Peder Jensen til 6 5700/14000 tdl. Jord fra 9. slg. grund, som var oprindelig lejebrev fra Tønnes Jensen Kure til Lars Hansen og hustru Kirstine Margrethe Andersdatter udstedt 22. juni 1846 læst 9. juli 1847 på 200 rd gældende i 99 år

3.En udskrift af et skifte 24. juli 1848 efter Lars Hansen eller Lars Hansen Høeg af hus og fæstejord fra 9. slg. i Klemensker

Auktionsskøde 26/10 1860, Arkivalieronline  Det solgte bestod af hus (?) og lejeretten til jord fra 9. slg., samt den medliggende jordlod matrikel 127 af Statens udmarksjorder af hartkort 4 skp 2½ album. Snedker Peder Jensen Koefoed, der opholdt sig i Vestermarie, fik med bud på 796 rd ejendommen overdraget.

Skøde 4/3 1861, Arkivalieronline. Husmand Peder Jensen Koefoed solgte til Peder Bertelsen følgende: Arvefæstelodden nr. 127, lejeretten til 6 5700/14000 td. Land fra 9. slg. (lord der oprindelig var lejet til Lars Hansen og hustru tinglæst 9. juli 1847) på denne jord stod en bygning bestående af 5 fag stuehus og 9 fag ladehus. Salgssummen var 1.200 rd

Peder Bertelsen købte samme dato arvefæstelodden nr 128 af Hans Kofoed – se Arkivalieronline

Skøde 8/6 1868, læst 23/11 1876 Arkivalieronline Peder Bertelsen, der i 1868 boede på 19. slg. grund, solgte 1. lejeretten til 6 57/140 td land jord fra 9. slg med alle derpå værende bygninger med nagelfaste indretninger, arvefæstelodden nr. 127, samt arvefæsteretten nr 128 for 950 rd. til Hermann Kofoed.

Brandforsikring

17/9 1873 smed Herman Kofoed hus på 9. slg. grund under nr 308 AO genvej ansat til 450 kr, men da der er bygget en 6 fags ladelænge sattes det således: 5 fag stuehus a 50 daler er 250 daler, 11 fag ladehus a 40 daler er 440 daler og smedje 20 daler er i alt 710 daler.

Heraf beboelse 16½ alen i længden 10½ alen dybde er 173 kvadratalen, (lade/værksted) 7½ alen i længde og 8½ alen  i dybden er 63 ¾ kvadratalen er i alt 237 kvadratalen.

Skøde 11/1 1896 (læst 8/5 1907) Arkivalieronline Skøde fra husmand, boende på 9. slg. fortov, Herman Kofoed, solgte til sin svigersøn Niels Olsen. Det solgte omfattede matrikel 17f på 9 slg., matrikel 17i (Olsløkke), jordlodden matrikel 127 af statens udmarksjord og jordlodden matrikel 128 af statens udmarksjord. I salget fulgte bygningerne på matrikel 17i. Købesum var 12.000 kr