Spellingehus:To fag af et dobbelthus på Onshøjs grund, Klemensker

”Spellingehus”, Onshøj grund

Lille to fags hus på 8. slg. grund, parcel nr. 5, der var sammenbygget med et .Tre fag af et dobbelthus på Onshøjs grund

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

 

I folketællingen 1834 ses, at beboerne var to ugifte kvinder. Kirstine Hansdatter og Martha Kirstine Christensdatter

Huset er bygget før 1834. 

Jeg har genfundet Marthe Kirstine Christiansdatter i ft 1840, nu er hun fattiglem og bor alene.

Hun fik ”interims” (ekstraordinær) fattighjælp i form af en kostportion 4. dec. 1833 (side 138), samt 1 mark interimshjælp på 1 mark den 6/12 1837  og med i planen for 1838 med vinterhjælp på 4 kostportioner (side 159b+160). Den 5. december 1838 betalte fattigvæsenet 2 mark til rokkens reparation og 14 skilling til et par træsko (side 174) I planen for 1840 er Martha sat til 6 kostportioner. I 1843

Den 3. juni 1840 fik hun 3 mark til at betale huslejen, så hun boede altså som logerende i et hus, så er det samme som i 1834. I planen 1841 12 kostportioner og 1 rd 8 skilling. 1/12 1841 fik hun 3 mark til husleje og 1 mark 8 skilling til interimshjælp. I 1842-1843 blev der afsat 1 rd til husleje, hvilket må være for et helt år, samt 14 kostprotioner.

I fattigplanen for 1843 (side 201) ses at hun boede hos Grethe Hans Espersens enke på 2. slg. grund

Figur 1Ft 1840

 

Lejebrev 10. december 1840 pag 332, læst 4/10 1846.

Ejer af parcel nr. 5 af 8. slg. Peder Espersen Bohnes lejebrev til Peder Hansens enke Karen Marie på et lille stykke jord på parcellen på omtrent 1 skæppe land til havre i 50 år. Afgiften var årligt 4 dages fruentimmerarbejde under høsten. I indfæstningspenge er betalt 6 rd 1 mk 8 sk.

Jorden grænser mod syd og øst til kongens jord og mod vest og nord til parcellens jord. Det skulle være fæsterinden tilladt at opføre et hus mod at jorden indhegnes

Udslettet 30/1 1895

 

1840-1858 Karen Marie Christensdatter

Altis omtalt som Spellings (eller Spælling) enke.

Karen Marie var født uden for ægteskab af Anna Kirstine Nielsdatter, faderen var tjenestekarl på Bådstadsgård Christen Hansen i Rø sogn. Hun blev døbt 19/4 1801.

Hun blev gift i Rø den 4/5 1823 med Peder Hansen. De var begge tjenestefolk på 13. slg. fortov. Flyttede fra Rø til Klemensker i 26/6 1823

Peder Hansen kan være søn af Hans Hansen og Grethe Ipsdatter i Bøgeskovhuset på 16. slg. fortov i Rø og i så fald er han 7 år i 1801. Peder Hansen døde allerede den 8/6 1825 kun 32 år gammel. Dødsårsag kendes ikke. De fik et barn sammen, nemlig: Hans Peter f. 12/3 1824 født på 18. slg. grund. Hans Peter blev fisker i Gudhjem i 1870 og gift med Ane Dorthea Holgersen.

Karen blev boende i huset på 18. slg. grund i Klemensker indtil 1840. Det var et lille tre fagshus.  Se https://www.bornholmerting.dk/udbyggere-og-husmaend/klemensker-soendre-bedegadegaard/lille-hus-nordoest-for-soendre-bedegadegaard

Karen Marie fik som enke fire børn med fire forskellige gifte mænd i nærområdet:
1. Christian Jørgensen (f. 14/7 1828) – moderen kaldtes i kirkebogen: ”9. slg. udbygger P. Spælings enke. Til barnefader udlagt 7. slg. udbygger Johan Jørgen, gift Mand”
2. Peder Christen Jørgensen (f. 24/1 1831)- ”Karen Peder Spælings Enke opholdende på 18. slg. grund, udlagt til Barnefader gift mand Johan Jørgen. 2den Gang Hoer.” Han blev gift med Andreas Mogensens datter Anne Christine
3. Niels Hartvig (f. 27/9 1835) – ”Afdøde Peder Hansen Spælings enke Karen Kirstine paa 18. slg. fortorv”
4. Christiane Marie Hansen (f. 14/5 1843) – 8 slg. udb. Peder Spælings enke, udlagt barnefader Jørgen Hansen Pikker”

Karen kom på fast fattighjælp i 1846.

Karen flyttede på et tidspunkt til det lille to fags hus på 8. slg. grund, med huset fulgte fæsteret til lidt jord på grund. I skøde- og panteprotokollen findes fattigvæsenets tinglysning af 17/3 1849 af Spellings enkes hus og værdier. Se Arkivalieronline: Heri står, at Peder Spellings enke på 9. slg. grund (forkert. Det var på 8. slg. grund), Da hun var antaget til forsørgelse i Sct. Clemens Sogn, blev det takseret og dermed tinglyses på tinget. Det forsikrede var 2 fags hus til 40 rd, 1 bord 1 mk, 1 skrin 1 mk, 1 jernkaserolle 1 mk, 1 Trø? 98s k., 2 dynevår 3 mk, 1 fjerding 1 mk og 1 gryde 1 mk.

Brandforsikringen

I brandtakseringsprotokollen findes huset forsikret den 25/10 1851. Samtidigt med Andreas Mogensens 3 fags hus, der ligesom Spellings enkes hus, skulle være opført for 5 år siden (1846)

I forsikringsbeskrivelse Arkivalieronline nævnes at det var opført for 5 år siden, huset bestod af to fag, 8½ alen bredt, 3 ¼ alen højt på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 1 fag vinduer, 2 døre, bræddeloft i 1 fag, skorsten, indrettet til beboelse og køkken, takseret 2 fag stuehus a 15 rd er 30 rd. Forsvarlig mod ildsraade.

I forsikringsprotokollen ses at de to huse begge lå 44 alen til nabo, hvilket må betyder at der var 44 alen til nærmeste fælles nabo., som var huset på 9. slg. grund.

Fattigvæsenets disponering 

Forsørgelsen af enken blev vanskeligere med tiden. Sognerådet havde en aftale med hendes søn og i forhandlingsprotokollen for Klemensker sogn 24. juni 1859 læses, at sønnen, Hans Peter Spelling i Gudhjem, havde overdraget 20 rigsdaler, som sognet havde ydet, til sin bror Christian Peter i Klemensker. For pengene skulle han forsørge sin moder i 1 år.

Der blev lavet en aftale med naboen Andreas Mogensen, at enken kunne bo der. Andreas kone Kirstine blev i 1859 arresteret for tyveri og indsat i Rasp-, tugt- og forbedringshuset, hvor hun døde i 1861. I følge fattigplanen for 1862 og 1863, som kan læses på Forhandlingsprotokollen for 4. december 1862 (side 201 og 227b), boede Spellings enke hos Andreas Mogensen på 8. slg. grund. Hun fik fattighjælp for 1863 bestående af 15 kostportioner og 8 rigsdaler i pengehjælp. 

Fra udgangen af december 1863 blev Andreas Mogensen flyttet til fattighuset, hvorfor Spellings enken måtte flytte ind hos Jens Mogensens enke på 16. slg. grund. (Sogneforstandernes forhandlingsprotokol side 244). I slutningen af 1865 flyttede hun ind i sit gamle hus, hvor nu Peder Hansen boede. I Planen for 1868 boede hun på 18. slg. fortov.

I fattiges forsørgelsesplan for 1871 ses, at hun nu boede hos sønnen på 50- slg. grund.

Nye beboere

Som nr. 4 på fattigforsørgelsesliste i 1863 findes Peder Clausens familie, der nu er bosat på 8. slg. grund. Jeg er sikker på, at de nu bor i det lille to fagshus. Familien havde iden 1844 havde modtaget  fattighjælp. I 1863 blev de tildelt 12 kostportioner og 4 skæpper rug og 4 skæpper byg. Fattigvæsenete disponerede over huset og Peder Clausen og familie kan være flyttet ind allerede i 1858, hvor Spellings enke flyttede ind hos Andreas Mogensen.

(1862)- (1870) Peder Clausen og Ellen Margrethe Hansdatter

Peder Clausen blev født o. 1797 i Klemensker. Forældrene var gårdejer Claus Clausen og hustru Elisabeth Kirstine Pedersdatter Østre Bedegadegård

Else Margrethe Hansdatter f. 13/11 1803 i Rutsker. Forældre Hans Pedersen Holm pg Anne Marie Thorsdatter på 6. vg. Svartingegård i Rutsker. Ellen Margrethe Hansdatter døde 18/9 1883 på 52. slg. grund i Klemensker.

De boede fra 1822 og ejede i perioden 1826-1838 Østre Bedegadegård. De de solgte gården flyttede familien til et husmandssted på 18. slg. grund. Han arbejdede som snedker og daglejer.

Senere fik han et hus på 9. slg. grund, hvorfra han betalte skat af indkomst i enkelte år indtil 1854.

Deres børn:.

• Elsebeth Marie f. 28/6 1825 på Østre Bedegadegård, Hun døde 31/5 1867 på
• Christiane f. 29/9 1827 på Østre Bedegadegård. Hun døde 19/1 1899 i Hasle
• Kirstine Marie Clausen f. 23/4 1830 på Østre Bedegadegård. Hun døde 43 år gammel den 22/8 1883 på ejendommen. Hun var ugift og i skifteprotokollen  for den 15. oktober 1883 fremgår det, at arven efter hende var mindre end 200 kr, hvorfor der ikke skulle betales arveafgift.
• Hans Holm Clausen f. 1/4 1833 på Østre Bedegadegård,
• Jens Peter Clausen f. 23/10 1838 på Østre Bedegadegård. Han døde 10/2 1910 hos svigersønnen Hans Munk på 29. slg. parcel i Klemensker
• Caroline Elisabeth Clausen, f. 28/4 1842 på 9. slg. grund. Gift 1864 med Ole Peter Nielsen Lund. Hun døde på 12 vg. parcel i Klemensker den 2/7 1907.
• Peder Clausen f. 25/9 1845 på 9. slg. grund. Han døde 20/12 1908 hos sønnen Martin Clausen på 12. slg. parcel i Klemensker

Peder Clausen og familien på fattighjælp

Peder Clausen var gårdmand og ejer af Østre Bedegadegård (9. slg.) fra 1822 til 1838.Herefter forsørgede han familien som snedker, men et eller andet gik galt. Ved datteren Carolines fødsel, blev hun ikke indført i kirkebogen og først tilføjet senere bagerst i bogen. Ved dåben i 1842 blev faderen omtalt som fattiglem og udbygger på 9. slg. grund.

Første gang det nævnes i fattigprotokollen af Peder Clausen fik fattighjælp var i efteråret 1842, sammen hjælp findes i fattigplanen for 1843 er nr. 8 Peder Clausen, der får støtte til datteren Anne Margrethe, 15 år gl, så hun kan søge den faste skole. Familien boede på 9. slg. grund. (1 rd 1 mk, 1+4+4 skp. Byg)

Fattigvæsenet sælger huset

Fattigvæsenete ejede adskillige små huse, som de overtog så snart en familie havde modtaget så meget hjælp, at det var sandsynligt, at sognet ikke kunne få hjælpen refunderet. Huset kom på sognets hænder. Det var dyrt at være husejer. Det kostede brandforsikringspræmie og vedligeholdelse. Derfor forsøgte sogne ofte at sælge det. 

I huset stod en gældspost til Ole Andersen, som havde forlangt sine penge, der stod i huset. Sogneforstanderskabet besluttede den 27/8 1858 at sælge huset, hvor Spellings enke stadig boede

Ved en auktion den 10. september. (forhandlingsprotokollen 1857-1864, opslag 70) bød husmand Hans Hansen på 7. slg. parcel 40 rigsdaler. Beløbet skulle indbetales til fattigkassen. Det viste sig  (opslag 132 29/4 1859), at Hans Hansen ikke kunne betalt den resterende sum for huset og derfor ikke kunne gøre krav på overdragelsesdokument.

Køberen Hans Hansen var ikke solvent og stærkt ukontrollabel. Han blev arresteret i 1860 og sendt til Vordingborg Sindssygeanstalt. Han var forsørgelsesberettiget i Klemensker, så i fattigprotokollen kan han følges år for år. Han var desuden kriminel og blev dømt 10 års tugthus i Horsens statsfængsel. for tyveri og ildspåsættelse. Sagen kompliceredes, da Hans Hansen nåede at indbetale 10 rigsdaler af de 40, som han havde budt for huset, hvorfor han havde værdier i huset, som juridisk ikke kunne ignoreres. 

Sogneforstandermøde på præstegården den 25. april 1861 (opslag 64 i ”B”- side 183) Pkt 9 omhandlede hvad sognet skulle gøre ved Hans Hansens eller fattigvæsenets tilhørende hus med have på 8. slg. grund, som for tiden stod ubeboet. Det blev overdraget fattigforstander, sammen med sogneforstanderne A. Christiansen og Hans Lind at undersøge sagen. Enten skulle det sælges eller lejes ud til indtægt for sognets fattigkasse. Det var dyrt at holde det ved lige.

Sogneforstandermødet den 29. august 1862 kom så undersøgelse af huset. Der kan læses, at  (opslag 88-side 191b) den iværksatte undersøgelse, igangsat den 9. maj, blev drøftet på grundlag af fattigvæsenets indberetning om det såkaldte ”Spellingehus”  på 8 slg. parcels grund. Præsten fremlagde et brev fra cancelliråd Jørgensen, hvori han meddelte, at han for sit vedkommende intet havde imod at sogneforstanderskabet disponerer over huset, men at han ikke turde indestå for, at der muligvis fra anden side kunde rejses krav på huset, hvorfor sagen burde overdrages til en beskikket sagfører.

Sogneforstanderskabet mente ikke, at det var forsvarligt at overdrage sagen til en sagfører og de dermed forbundne store udgifter. De anså det for rigtigst, at blive ved det arrangement, der var truffet af sogneforstander A. Christiansen, hvorved Peder Hansen, som tidligere boede på 18. slgs fortov, var tilflyttet huset med opgaven om at bringe det i stand. Det blev således fastsat, at ommeldte Peder Hansen skulle foretage reparationer under Anders Christiansens tilsyn og derefter have brugen og nytten af samme i et år. (Fra mikkelsdag til mikkelsdag 1863). Derefter skulle han kunne beholde huset ved en årlig leje efter nærmere bestemmelse-.

På sogneforstandermødet den 24. april 1863 mødte Peder Hansen og indberettede at han havde udført den nødvendige reparation og lavet en tilbygning. Han ville gerne leje huset fra Mikkelsdag 1863 for renterne af 30 rd, hvilket var 7 mark årligt

På sogneforstandermødet den 30. december 1864 side 17.

Da Peder Hansen på 8. slg parcel i huset indestår 20 rd af fattigvæsenets midler (som anført i mødet 24. april 1864 post 5, ifølge akkord var forpligtet til at foretage nødvendige reparationer og tilbygning på ovenstående iboende hus) Efter skøn skulle udgifterne godtgøres af fattigvæsenet. Hvilket skete. Herefter skulle han ikke kunne gøre krav erstatning, men det blev tilladt ham at blive boende i huset til mikkelsdag næste år uden leje, men fortsat svarer renterne af husets stående gæld på 20 rd til fattighuset, afholder alle skatter, affinder sig med jordejeren og i øvrigt i enhver henseende holder huset i forsvarlig stand at det kan bestå for ethvert offentlig skøn.

Den 27/11 1865 ses i forsørgelsesplanen for 1866, at Peder Spellings enken er flyttet tilbage til sit gamle hus hos Peder Hansen på 8. slg. grund.

Sogneforstandermødet den 30/3 1866 Side 83

pkt 3. Om Spellingehuset. Der havde været brandsyn på huset, som havde forlangt, at loftets skulle istandsættes, da det var bandmæssigt uforsvarligt. Det skulle afhjælpes af sogneforstanderskabet snarest mulig, forsåvit som mange ønskede at have selvbestemmelsesret over bemeldt hus. Christian Kofod påtog sig at lade dette arbejde udføre, lige som også at meddele Peder Hansen, at han vil få nærmere underretning om husets mulige salg til ham, når et forventet svar fra Hans Hansen derom indløber.

Sogneforstandermødet 28/12 1866 side 121

Om overdragelse af det såkaldte Spellingehus er modtaget fra Inspektionen i Horsens Tugthus, med Hans Hansen underskrift tillige med fornøden bekræftelse fra hans værge. Formanden vil lade dette dokument tinglæse.

Det er lidt svært helt at vide, hvem der boede i det lille hus. Her er både fattiglemmer og en huspasser, der var blevet lovet at overtage huset med tiden. Fattigvæsenet entrerede med Jens Peter Clausen, som var søn af ovenstående Peder Clausen og Ellen Margrethe. Han købte huset og overlod det til søsteren Christine Clausen. Jeg formoder at deres far og mor boede i huset.

Sogneforstandermødet den 27/12 1867, side 172

Jens Clausen på 15. slg. gr. mødte i mødet og androg, på sin søster Christine Clausens vegne, at få køb på det såkaldte Spellinge hus på 8. slg. parcels grund. Dette køb blev afsluttet således, at husets værdi 40 rd, betalte Jens Clausen 20 rd og forpligtede sig til at betale de resterende tyve rigsdaler inden januar måneds udgang 1868, og vil have da, ved restsums erlæggelse, erholde til søsteren et lovformeligt skøde på huset, hvor næst han selv følgelig betaler stempelpapir til skødet. Vedgået Jens P. Clausen (Underskrift)

De 20 rd. Blev indbetalt samme dag. De resterende 20 rigsdaler blev indbetalt den 30. januar 1868 som aftalt.

Jeg formoder at Spellingehuset også blev bolig for Christine Clausen, da fattigvæsenet har en udgift på 2 mark 8 skilling til leje af Spellingehuset den 27/4 1868, altså husleje for forældrene. 

Faderen døde i huset 1875. Umiddelbart efter solgte datteren huset, der blev revet ned samtidig med de tre tilbygge fag. Et nyt hus blev opført på grunden.

Hun døde 53 år gammel den 22/8 1883 hos broderen Jens Peter Clausens husmandssted på 52. slg. grund. Nogle dage efter døde hendes mor.  Hun var ugift og i skifteprotokollen  for den 15. oktober 1883 fremgår det, at arven efter hende var mindre end 200 kr, hvorfor der ikke skulle betales arveafgift.