Nordre Lyngvej (Hvis den havde eksisteret i 1968, ville den have fået nummeret nr.13), Klemensker
– på 7. slg. fortov, matrikel 123 og 175h. Før udskiftningen blev jordene nummererede som 169.
Ejendommen blev opkøbt af Hans Jørgen Kofoed, Petersborg i 1898 – bygningerne blev lejet ud indtil bygningerne blev fjernet senest i 1945. Hverken i Vejviser 1927 og 1938 har jeg fundet navne, der kunne tænkes bo i bygningerne.
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Matrikel 123 og 175h og den forsvundne ejendom på kort fra 1914. Ejendommen er med sidste gang på målebords fra 1946. I 1951-udgave er den væk.
Ældste historie
Der har været huse meget langt tilbage. Muligvis ikke blot et hus, men flere. Tegningerne på det ældste matrikelkort er som det var ca 1788. Mod nord ses det tolv fag store hus, som blev forsikret i 1839. Sydlig for dette hus ses et andet, som næppe har været større end tre-fire fag. Husene har ligget ud mod det gamle udmarksgærde
Omkring 1753 udstedte kongen fæstebrev til den 5. udbygger på 7. slg. fortov, Lars Hansen. Jeg tror, at han var den første udbygger med jord til dyrkning. Sandsynligvis boede han også i et hus på grunden. Han blev også kaldt Lars Høeg, hvilket navn optræder Oeders tælling fra 1771.
Husejere/jordfæstere
1753-1788 Lars Hansen Høeg og Eva
Lars Hansen Høeg blev født o. 1721 og i 1771 gift anden gang med kvinde på 28 år
Eva blev født o. 1743
I 1787 var Lars død og enken drev ejendommen.
De havde to børn: Karen Larsdatter f. o 1770, Boel Larsdatter f. o. 1778
17/5 1788 fæstebrev til Jørgen Hansen på jord 2 skp sædsjord og 1 td. Kløvgang som Lars Hansen tidligere havde.
1788-89 Jørgen Hansen
6/4 1789 fæstebrev til Ole Jensen på 2 skp sædsjord og 1 td. Kløvgang jord som Jørgen Hansen tidligere havde haft.
Året efter fik han suppleret jorden med 2 td. Sædsjord, så han i alt havde 6 skp sædsjord og 1 td 4 skp kløvgang.
1789-1794 Ole Jensen og Margrethe Jensdatter
Ole Jensen blev født 1738
Margrethe Jensdatter blev født 1723
30/7 1794 fæstebrev til Hans Pedersen
1794 Hans Pedersen
10/10 1794 fæstebrev til Hans Hansen
1794-1826 Hans Hansen og Margreta Jensdatter
Hans Hansen blev født o 1766.
Margreta Jensdatter blev født o 1760
Deres børn: Hans Hansen f. o 1795, Elsa Margreta f. o. 1796, Ingeborg K. døbt 23/11 1804 – begravet 24/5 1812
Fæstebrev 7/12 1826 til Hans Jensen
1826-1829 Hans Jensen
Fæstebrev 21/3 1829 til Ared Andersen
1829-1832 Ared Andersen
25/9 1832 Kgl. Fæstebrev – livsfæste på 1 td ½ skp sædsjord og 2 td 4 skp kløvgang, der ikke er sat i hartkorn til Hans Christian Kofoed. Tidligere fæster var Ared Andersen.
1832-1839 Hans Christian Kofoed og Ellen Maria Hansdatter
Hans Christian Koefoed døbt 2/8 1801 i Ols kirke. Forældre bonde Hans Koefoed og Anna Margrethe Jørgensdatter, Pilegård i Olsker (senere Hollændergård)
Ellen Marie Hansdatter døbt 18/12 1812 i Ols kirke. Forældre: udbygger A. Hans Bugs og Johanne.
De blev gift i Olsker den 27/3 1832
Deres børn: Anna Marie Koefoed f. 7. slg. fortov 19/2 1832, Margrethe Kirstine Koefoed f. o 1834, Caroline Kofoed f. o 1835
Familien er nævnt i Klemensker kirkebog, at de kom fra Olsker den 21/9 1832. De må have været i Klemensker allerede i februar, hvor de fik døbt deres første datter.
Familien anmeldte flytning til Rø den 17. december 1839
Forsikring den 27. juni 1839 Arkivalieronline
Et hus på 6. slg. fortov på 12 fag ejet af Herman Sode. Der var 8 ¾ alen bred, 3½ alen høj på stolperne, opført af egebindingsværk, blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag; heraf er de 5 fag indrettet til stuehus med bræddeloft, behørige vinduer og døre. 1 Skorsten og bageovn, takseret a fag 30 rd. er 150 rd
Og de øvrige 7 fag er indrettede til lade, lo og stald er takseret a fag 20 rd er 140 rd,
Summa er 290 rd
Imod ildebrandforsvarlig og ej tilforn forsikret. En brandstage pålagdes ejeren at anskaffe inden 14 dage.
1839-1840 Herman Sode og Karen Marie Madsdatter
Herman Sode blev født o 1812 i Vestermarie
Karen Marie Olsen blev født o 1818 i Rø
Deres børn: Claus Peder Jørgensen Sode f. 22/11 1837 på 39. slg. parcel i Klemensker, Marie Elisabeth Kirstine Sode f. 27/12 1841 på 7. slg. (Faderen blev ikke nævnt som udbygger, måske boede familien på Hullegård, medens huset blev genopbygget?)
I 1844 til 1847 boede familien i Olsker. 1847-1852 var han skomager i Klemensker. 1852 flytter familien til Hasle og videre til Rønne. I 1853 er de tilbage i Klemensker.
Ildebrand 25. januar 1840 Arkivalieronline
Huset ejedes af Herman Sode, som lod det forsikre den 27. juni 1839 under forsikringsnr. 149 for 290 rd sølv. Huset var på 12 fag og blev aldeles afbrændt. Det bjergede stumper, kakkelovn og bageovn blev vurderet til 5 rd.. Skaden blev således opgjort til 285 rd sølv
Politiprotokollen (pag 253b) for den 25. januar 1840. Politiforhør blev afholdt på 7. slg. i anledning af huset på 6. slg. fortov var brændt. Huset tilhørte Herman Sode.
Herredsfogeden ankom til brandstedet kl. 11 efter at have modtaget anmeldelse af branden kl. halv ni. Brandlidtes kone den 22årige Karen Marie Madsdatter var blev alvorlig forbrændt på det ene bryst og bragt til nærmeste nabo, der var ejet af hendes stedfar Anders Ipsen.
Karen Marie fortalte, at hendes mand var om aftenen gået gennem køkkenet og på vej til at fodre kreaturerne. Han havde opdaget at tagspær i det tredje fag var ved at styrte og halm var faldet ned. Årsagen var det stormende vejr fra sydvest. Han havde advaret konen om fare. Konen havde taget et lys og gået ind for at se skaden, men var forskrækket over skaden og frygte at hendes mand var kommet til skade. Hun tabte lyset, som satte ild i træet.
Hun bragte sit spæde barn til naboen Anders Ipsen og var løbet tilbage for at redde kreaturerne som var en hest og to får, samt en del boskabsvarer og sengeklæder.
Manden Herman Sode på 27 år fortalte samme historie som konen. Bygningerne var forsikret for 290 rd og indboet var ej forsikret.
Den 54årige nabo Hans Jørgen Hermansen var kommet til brandstedet og hjalp med at redde boskabsvarer ud af huset. I sær hans 21årige søn havde sat sit liv på spil ved at gå ind i det brændende hus.
Den 35årige nabo Wevst Jørgensen fra 5. slg. fortov blev afhørt. Han boede nord for det brændende hus og var en af de første der ankom til brandstedet kort efter kl. 10 om aftenen.
Den 65årige Anders Ipsen fra 6. slg. fortov blev afhørt. Han blev først klar over ildebranden da hans forbrændte steddatter, hendes spæde barn og en 11årig datter kom til ham.
Sognets sandemand kaptajn Kofoed kom til brandstedet kl. 4 om morgenen. Sognets sprøjte var også ankommet med dets mandskab, men huset var allerede totalt nedbrændt. Sandemanden oplyste at der var 400 skridt til nærmeste nabo og at der ingen fare var for at ilden kunne brede sig hertil, i sær da vinden bar fra. Sandemanden forklarede at huset var ansat til den lave assurancesum på 290 rd, da huset var gammelt og foruden at der for assurancebeløbet ikke kunne opføres et lignende hus med mindre at der blev brugt mådelige materialer.
Kgl. Fæstebrev 19/8 1842 på 1 td. ½ skp sædsjord og 2 td 4 skp kløvgang til Svend Mogensen Kjøller, som Hans Christian Koefod tidligere havde haft og havde afgivet. Afgiften var fastsat efter udmarksjordebogen af 28. dec. 1843, resolution 1750 og ordre af 19. nov. 1782 til 6 3/8 skp. Havre og 5 pund smør årligt.
1842-1857 Svend Mogensen Kjøller og Bodil Kirstine Alexanderdatter
Svend Mogensen Kjøller født o 1802 i Klemensker
Bodil Kirstine Andersen født o 1813 i Rø
Deres børn: Andrea Kjøller f. o 1836, Jørgen Jensen Kjøller f. o. 1838, Marne Margrethe Kjøller f. o. 1842
Forsikring 13. oktober 1843 Arkivalieronline
Huset, der ejedes af Svend Mogensen Kjøller, var nyopbygget efter branden den 25. januar 1840 (forsikringsnr. 291)
1.a. Nordre Længe 11 fag, 8 ¾ alan bred, 3 374 alen højt, opført af egebindingsværk, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten og 1 bageovn, 5½ fag vinduer, 12 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lo, lade og gulv (?), samt en halvtagsbygning for 3 fag af denne længe, blev takseret således:
5 fag stuehus med bræddeloft og bræddegulv i 3 fag, a fag 40 rd er 200 rd
6 fag ladehus, samt 3 fag halvtagsbygning a fag 27 rd er 162 rd
I alt 362/360
1.b. Østre længe 2 fag, 8 ¾ alen bred, 4 alen højt, opført af egebindingsveh, klinede vægge og straatag, indrettet til port og tørvehus, a fag 25 rd er 50 rd.
I alt 410 rd.
Matrikelprotokollen efter udskiftning (1847): En bebygget agerlod østen for 7. selvejergårds hovedparcel ved højlyngen. En Englod vestligere ved hovedlodden.- Ejer: kongen. Bruger: Svend Mogensen Kjøller – 16 3/14 tønder Land.
Skøde 30/5 1857, læst 20/3 1861 Arkivalieronline
Svend Mogensen Kjøller sælger sit 14 fags store hus til sin søn Jørgen Jensen Kjøller. Med salget fulgte jordlod, matrikel 123 og 175h, (i alt ca 19 td.land) med avl og afgrøde i henh. til kgl. Arvefæsteskøde for købesummen på 1000 rd. Salget var betinget af at Svend M. Kjøller og hans hustru Bodil Kirstine blev boende i huset så længe de levede. Der blev udfærdiget en undentagskontrakt.
Undentagskontrakten er en del af skødet, som blandt andet fastsætter leveringen af følgende fødevarer: 2 lispund rug, 12 lispund byg, 7 lispund havre, alt i god og ”udrenset sæd”, 8 lispund fersk torsk, 1 lispund klipfisk, 4 unge levende gæs, 1 lispund skjættet hjemmeavlet hør, 5 potter 8 (?) kornbrændevin, 4 skp tørt godt hør, og i penge 4 rd rigsmønt, samt to dages avling om foråret og 1 dages avling om efteråret og fri kørsel med alt deres vinterbrændsel.
Arvefæstere/selvejere
Kgl. Arvefæste og skødebrev til ham for jordlodderne matr. 123 og 175h udstedt 18/2 1859 og læst 11/5 1859 Arkivalieronline
Forsikring. Hus på 7. slg. slg. fortov- matr. 123 – Svend M. Kjøller/Jørgen Jensen Kjøller – første gang 13/10 1843 Arkivalieronline 253 alen til nabo
1857-1892 Jørgen Jensen Kjøller og Engeline Margrethe Clausen
Jørgen Jensen Kjøller blev født 13/4 1838 i Klemensker. Forældre: se ovennævnte Svend Mogensen Kjøller og Margrethe Jørgensdatter
Engeline Margrethe Clausen blev født 7/1 1840 i Klemensker. Forældre: Claus Jørgensen og Karen Margrethe Larsdatter , 18. slg. grund.
Mageskifteskøde 23/2 1892 Arkivalieronline
Jørgen Jensen Kjøller byttede sin ejendom værdi 16.000 kr + lejeret til jord værdi 2.500 kr + kapitaliseret arvefæsteafgift til en værdi af 1.800 kr med gårdejer i Rø, Hans Sander Peter Bendtsen, der afgav af Lindholmsgård, 6. vg., matrikel 35 og matrikel 72a inklusive bygninger og øvrig tilbehør. Sat til en værdi af 27.000 kr.
1892-1898 Hans Sander Peter Bendtsen og Ane Janusine Kofoed
Hans Bendtsen blev født 15/5 1849 i Rø. Forældre Jens Bendtsen og Ellen Alexandersdatter – Han døde 2/7 1900 i Rønne
Ane Kofoed blev født 31/10 1854 i Klemensker. Forældre: gårdejer til Gothegård (5. slg.) Jens Peter Kofoed og Johanne Caroline Rasmusdatter Clausen
De blev gift 3/2 1888 i Klemensker.
Fogedudlægsskøde 30/8 1898 Arkivalieronline
Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter erklærede den 13/1 1897 tvangsauktion over arvefæster Hans Sander Peter Bendtsens tilhørende ejendom, arvefæstelodderne matr. 123 og 175h. Gårdejer Jørgen Jensen Kjøller var højestbydende på tvangsauktionen på 7.500 kr. Kreditforeningen havde et pantebrev på 7.000 kr stående i ejendommen og JJ.Kjøller havde som anden prioritet 2000 kr til gode, som køber overtog.
1898-1934 Hans Jørgen Kofoed og Botilde f. Andersson
Hans Jørgen Kofoed blev født 11/7 1862 i Klemensker
Botilde Anderson blev født i Sverige 6/12 1864
Se oplysninger her: Petersborg, Petersborgvej 14 matr. 15m m.fl. – Bornholms historie
Hans Jørgen Kofoed og familie har sandsynligvis ikke boet på ejendommen. De ejede Petersborg, som opførte ejendommen i 1887 på jorden matrikel 15e Arkivalieronline af enken efter Jesper E. Lund, Sofie Lund f. Hansen, der boede på Klippely, Petersborgvej 7 – matr. 122a – Bornholms historie. Jorden fik betegnelsen matr. 15m. Med i salget fulgte matrikel 105. Senere blev Petersborgs matrikel 15m øget med jorden fra matrikel 123.
Ejendommen er indtegnet på kort indtil 1945, hvor det forsvinder. Der er en sandsynlighed for at huset har være beboet i de første år efter 1898. I Vejviser 1927 og 1938 er der ingen tegn på, at det har været beboet.

