Magleminde, Nordre Lyngvej – matrikel 175bo

Magleminde, Nordre Lyngvej 14, Klemensker

 6. slg. lynglod, matrikel 175bo med flere

Udstykket af sognets udmarksjord

 [Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Navnet “Magleminde” ses første gang i Bornholms Avis i 1907 (se under enkefru Tranberg)

Skøde og panteprotokol 1.rk 2. sæt Arkivalieronline:

Sogneforstanderskabets udmarksprotokol (Rigsarkivet) 1865

Jordlodden ligger ud for 7. slg., men kom ved udskiftningen til at tilhøre 6. slg. Høgegård, som ”tillagte lod af sognets udmark”, matrikel 175bo på 10 11/14 tønder land vurderet til 120 rigsdaler. Den blev den 21/12 1862 overdraget fra gårdejer Hans Michael Lyster til sønnen Christian Hansen Lyster sammen med gårdens øvrige parceller. Se skøde 21/12 1862 Arkivalieronline

Skøde 27/8 1870, Arkivalieronline Skødet konstaterer, at ifølge udskiftningen af sognets udmark, havde Sogneforstanderskabet solgte matriklen i henhold til lov af 9/2 1866 § 4  til Christian Hansen Lyster.  Lyster havde imidlertid før tinglysningen af overdragelsen af udmarken solgt indløsningsrettten til Hans Andersen, som udstedte et pantebrev til sognet på de 100 rd, som jorden var sat til. Skødet skulle råde bod på den manglende tinglysning af overdragelsen af skødet.

Pantebrev til Klemensker kommune 27/8 1870 på 100 rigsdaler. Arkivalieronline Hans Andersen udstedte en panteobligation til kommunen for matrikel 175bo. Som sikkerhed satte han jord og ”bygninger som derpaa af mig er opførte”. Altså han opførte Magleminde i årene 1867 til 1870.

Skøde 10/5 1867 Arkivalieronline. Christian Hansen Lyster sælger til Hans Andersen og hustru Kirstine Michelle, der boede på 7. slg. parcel for 200 rigsdaler. I skødet fremgår at sælgeren ikke havde tinglæst adkomst til lynglodden.

Hans Andersen var parcellist på matrikel 15d  (Petersborgvej 8) i perioden 1865 til 1870 – se Arkivalieronline. Han formåede at opbygge bygningerne i perioden frem til omkring 1870. 

Brandforsikring første gang i 1870

I brandforsikringsprotokollen ses at ejendommen på 6. slg. lynglod, matr. 175bo tilhørende Hans Andersen blev 22/7 1870, hvor de første 6 fag var færdigbygget. Det var de seks fag øst-vest, der fungerede som ladehus. Den 12/12 1871 var hele stuelængen med 5 fag beboelse og 6 fag lade – øst/vest – færdigt, samt at der var en tværbygning på 3 fag, som ligeledes var ladehus., se Arkivalieronline. 

Stuelænge må være den samme som litr. a på forsikringen i 1922 og tværlængen er sandsynligvis litr. d – men tilbygget.

Brandforsikring 1922 og 1923

I 1922 kom ejendommen under Østifternes Brandforsikring. Se forsikringspolicer Magleminde forsikringer 1922 til 1949 Østifterne

Forsikringsbeskrivelse i 1922

a. 12 fag stue og ladehus i Nord. Stuehus i 7 Fag, bestaaende af 3 stuer et sovekammer, et gæste- og et karlekammer, 2 forstuer, et køkken og spisekammer, et skorstensrør af mursten, kælder under 2 fag, bræddeloft og gulv over det hele med undtagelse af den forstue, hvor der er murstensgulv, pappet loft i stuerne, malet og tapetseret i værelserne. Hestestald, foderlo og kalvehus i 5 fag, bræddeloft, beton og brostensgulv for det hele, en brand- og 2 bræddegavle.

12 fag, 24,45 m langt, 7,2 m bredt, 3 m højt, ydermur af bindingsværk, mursten og beton, pap og stråtag. Forsikringsværdi 15.000 kr

b. Lade og lo i 6½ fag mod vest, Indkøreport i 1½ fag, en bræddegavl.

8 fag, 16,8 m lang, 6,3 m bredt, 2,8 m høj, ydermure og tag som a. Forsikringsværdi 3.000 kr

c. 8 fag mod øst. Vognport i 4 fag, vasker- og huggehus i 2 fag, hønsehus i 2 fag, bræddeloft over 4 fag, et skorstensrør af mursten og ditto gulv i vaskerhus, Betongulv i hønsehuset. 2 bræddegavle.

8 fag, 16,2 m langt, 6,8 m bredt, 2,5 m højt, ydermure og tag som a. forsikringsværdi 4.000 kr

d. 4 fag Tværbygning til litr. a, Ko- og svinestald, bræddeloft for det hele, samt indlagt selvvanding, en bræddegavl.

4 fag, 8,1 m langt, 8,2 m bredt, 3 m højt, ydermur: grundm.af beton, tag som a. Forsikringsværdi 6.000 kr.

Bygningsplan fra Maglemindes forsikring 1923

I næste vurdering i 1923 kom bygningen mod syd litr.  e Maskinhus, material- og brændehus på 6 fag med paptag

Ejere/beboere

1867-(1878) Hans Andersen og Kirstine Michelle, f. Jensen

Hans Andersen blev født 14/12 1840 i Klemensker. Forældre: ugifte kvinde Karen Kirstine Jensdatter, udlagt som barnefader Hans Andersen, Sømand. Hans Andersen blev senere fragtmand i Rønne, hvor han døde i sin bolig Vesetgade 6 den 27/3 1927. (I skødet fra 1880 kaldes han Hans Olsen Andersen)

Kirstine Micelle Jensen blev født 15/8 1842 i Olsker. Forældre: bonde Lars Jensen og Cecilia Marie. Kirstine døde 6/1 1932 i Rønne

Deres børn: Lauritz Andersen f. 20/10 1865 på 7. slg. parcel i Klemensker. Jens Andersen f 1/10 1870 på 7. slg. parcel, Gelius Andersen f. 31/1 1875 på 6. slg. lynglod, Michelle Caroline Andersen f. 31/1 1875 på 6. slg. lynglod

I 1865 og 1870 tilhørte familien frimenigheden. I 1875 døbte de deres barn i kirken og derfor formoder jeg at de har forladt frimenigheden.

I 1880 boede familien på Kongens Mark i Olsker sogn.

 Skøde 28/7 1880, læst 13/12 1882 Arkivalieronline. Hans Olsen Andersen sælger matrikel 175bo og bygninger og avl til Jens Jørgen Andersen for 5.000 kr. I skødet står, at køberen havde taget bygningerne i brug og betalt skatter fra nytår.

Skøde 28/7 1880 Arkivalieronline . Hans Andersen boende på Kongens Mark i Olsker sælger parcel nr 3 matrikel 82cy, der er udstykket af matrikel 82da i Olsker sogn 6 3/14 tønder land for 1000 kr til Jens Jørgen Andersen

-1878-1882 Jens Jørgen Andersen og Elsebeth Marie, f. Nielsen

Jens Jørgen Andersen blev født 8/2 1834 i Klemensker. Forældre: 9. slg. udbygger Anders Haagensen og Johanne Kirstine Svendsdatter. Jens Jørgen døde (selvmord ved hængning) 47 år gammel på ejendommen den 10/9 1881

Elisabeth Marie Nielsen blev født o 1846 i Nyker.

Deres børn: Janusine Marie Andersen født o. 1868 i Rutsker, Hans Jørgen Andersen, f. 1869 i Rutsker, H. Rasmus Peter Andersen f. o 1872, Hans Otto Andersen f. 19/11 1878 på 6. slg. lynglod i Klemensker.

I 1870 boede de i flg. Folketællingen i Rutsker i et hus på 20. slg. parcel.

Skøde- og panteprotokollen 2. rk Arkivalieronline:

Mageskifteskøde 17/6 1882 Arkivalieronline Elisabeth Marie Andersen f, Nielsen, enke efter Jens Jørgen Andersen  mageskifter med Hans Peter Nielsen i Rutsker. Enken afgiver jordlodderne matrikel 175bo af sognets udmarksjord i Klemensker og arvefæstelodden matrikel 82cy af statens udmarksjord i Olsker sogn, samt bygningerne med nagelfaste tilbehør. I alt værdi af 6.000 kr.

Til gengæld overtager enken parcellen matr. 102ar (eller v?) af Rutsker samt hus med lejeret til jord fra 2. slg. grund i Rutsker – værdi 3.000 kr.

1882-1889 Hans Peter Nielsen

[Ham har jeg endnu ikke fundet noget på]

Skøde 20/5 1889 Arkivalieronline Arvefæster Hans Peter Nielsen solgte parcellen matr. 175bo (sognets udmarksjord) af Klemensker sogn og arvefæstelodden matriklen 82cy af Olsker sogn til 7. slg. parcellist Laurits Andreas Mogensen for 4.111 kr  83 øre. Med salget fulgte bygninger med kakkelovn og murgryde, samt ejendommens avl og afgrøde, besætning, gødning, avlsredskaber og øvrigt udbo. Køber overtog lån på 3.600 kr fra Østifternes kreditforening.

Pantebrev 20/5 1889 Arkivalieronline på lån i Bornholms låne- og sparekasse på 2.000 kr udstedt af arvefæster Laurits Andreas Mogensen. Som sikkerhed stillede han sit hus på parcel nr. 4 tillige med husets nagelfaste genstande, samt husets lejeret i 50 år fra 1/1 1855 på 1 tønder land, samt husets brandassurance, ejendommen lejeindtægt og andre interesser. Som sikkerhed stod også hus på matrikel 175bo, jord og arvefæsterlodden 82cy af Olsker sogn (Pantebrevet udslette den 15/8 1906)

1889-1907 Lauritz Andreas Mogensen og Ingrid, f. Persson

Lauritz Andreas Mogensen blev født 16/4 1854 i Østerlars. Forældre: Peter Mogensen og Karen Margrethe Larsen på 17. slg. grund. Lauritz døde 17/10 1903 på ejendommen.

Ingrid Persson (Persdatter) blev født 12/3 1857 i Skåne. Døde 1/6 1930 på 10. slg. lynglod.

De blev gift i Østermarie 23. maj 1884. Husmand på 7. slg. grund Laurits Andreas Mogensen og pige Ingrid Pehrsdotter fra Højlyngen i Østermarie.  Forlovere var Ola Pehrson og Peter Mogensen begge fra Højlyngen.

Deres børn: Marie Karoline Mogensen f. 27/2 1885 på 7. slg. grund i Klemensker, Ludvig Kristian Mogensen f. 1/3 1888 på 7. slg. grund i Klemensker, Emil Sigfred Mogensen f. 20/9 1891 på 6. slg. lynglod i Klemensker (døde i Roskilde 5/1 1943)

Laurits og Ingrid flyttede til Klemensker i 1884. I 1901 havde familien en logerende: Lars Peter Magaard f. 20/5 1819 i Olsker.

I 1921 boede Ingrid Mogensen hos sønnen Emil Mogensen på matr. 175eh, Lynglod (kilde ft. 1921)

Skifteudskrift 13/9 1905 (pag 690) som adkomst til ejendommen til enken Ingrid Mogensen på matriklerne 175bo, 175ch af Klemensker sogn og matrikel 82cy af Olsker sogn.

Skøde 13/7 1907 Arkivalieronline fra Ingrid Mogensen til enken Claudine Funch Tranberg fra Listed. Matrikel 175bo af Klemensker og 82cy af Olsker Sogn samt bygninger, avl mv. solgtes for 12.400 kr.

1907-1908 Claudine Funch Tranberg

Claudine Tranberg blev født 21/5 1825 Loftsgård i Aaker. Hun blev gift med Jørgen Jacobsen Hansen Tranberg, der døde i 1878. I ft 1901 oplyses, at hun havde fået 5 levende børn, men også 10, der enten var dødfødte eller senere døde. Hun boede i Rønne indtil hun i 1893 flyttede til Listed. Hun døde 7/10 1910 i Ny Holte.

Både på Østre Bedegadegård og på Høgegård findes Tranbergslægtningen. Der er muligvis forbindelse til Claudine, som forklarer hendes ejerskab til Magleminde.

Bornholms Avis 26. august 1907

 

Bornholms Avis 8. november 1907

Skøde  26/3 1908 Arkivalieronline fra Claudine Funch Tranberg til avlsbruger Nils Kristoffersson for 12.000 kr. Salget omfattede matriklerne 175bo, 82cy og 82bn af Olsker sogn, bygninger og dets udstyr, samt besætning og al avl mv.. Skødet er underskrevet af Claudine der midlertidigt boede i Listed.

 1908-1922 Nils Kristoffersson og Anna, f. Andersson

Nils Kristoffersson blev født 31/7 1871 Østra Ingelstads Forsamling, Christianstads Län i Sverige. Forældre: Arbejdsmand Kristoffer Nilsson og Bengta Larsson, Østra-Ingelstad

Anna Andersson blev født 28/3 1870 I Stiby forsamling, Christianstads län, Sverige. Datter af Arvid Andersson, der i 1894 boede i Rønne

Deres børn: Ellen Karoline Christoffersen f. 7/4 1895 i Sandvig (blev gift med Martin Julius Kjøller), Karl Emil Christoffersen f. 10/1 1897 Strandgade 2 i Sandvig, Asta Marie Christoffersen f. 1/6 1901 Strandgade 2 i Sandvig,  Gunhild Nielsine Christoffersen f. 5/3 1907 Strandgade 2 i Sandvig.

Nils flyttede fra Rønne til Sandvig i 1892. Han var stenhugger i 1894/95 og til 1908. I ft 1901 er han stenhuggersvend i Aktieselskabet Hammershus Granitværk. Nils og Anne blev gift 9/6 1894 i Allinge kirke.

I 1908 flyttede familien fra Sandvig til ejendommen i Klemensker. I 1922 var Nils Christoffersen flyttet til Rønne.

Anna og Nils Christoffersen – original hos Inger Lise Hansen, Landlyst

Skøde 16/3 1922 Arkivalieronline  Nils Kristoffersson sælger til landmand Amandus Christian Anker Hansen følgende jordlodder matr. 175bo af Klemensker sogn, samt 82cy og 82bn af Olsker sogn, samt bygninger med nagelfaste appertinenter, besætning, avl og afgrøde for 27.000 kr, hvoraf 17.000 kr er fast ejendom.

1922-1947 Amandus Christian Anker Hansen og Asta Marie, f. Christoffersen

Amandus blev født 25/10 1894 i Vestermarie. Søn af tjenestepige Marie Kristine Anker. Født i Sverige 4/12 1865 (datter af Inger Maltesdotter. Til hjem på 61. slg. fortov. Barnets fader var skomager Hans (Laurits?) Peter Hansen i Aaker. Amandus døde i marts 1963 67 år gammel.

Asta Marie Christoffersen f. 1/6 1901. Forældre se ovenfor. Asta døde 12/5 1987 i Rønne-

I ft 1921 var Amandus tjenestekarl på 14. slg. i Klemensker. De blev gift 30/4 1922 i Klemensker

I 1930 havde de et plejebarn Svend Aage Hansen f. 13/11 1924 i Sandvig (Adoptivsøn tømrer i Knudsker 1963)

Amandus Hansen og Asta

Familien flyttede til  Nordhøj i Klemensker. Kort nekrolog i Bornholms Tidende den 16/3 1963

Skøde 17/1 1947 fra Amandus Christian Anker til avlsbruger Edvard Andreas Jespersen for 24.500 kr.

Magleminde 1951 – Luftfotografi tilh. Kgl. Bibliotek

1946-1976 Edvard Andreas Jespersen og Anna Katrine Voss, f. Straarup

Edvard Andreas Jespersen og hustru Anna Katrine Voss Jespersen, født Straarup, købte Magleminde for 24.500 kr. De fik 3 piger Bodil, Gunvor og Dagny. Dagny blev i 1974 gift med Hans Aage Jeppsen

Magleminde – luftfoto taget af Palle Thomsem Kbh Lufthavn

Bornholms landbrug og dets Biografier, Rønne 1950

175bo – »MAGLESMINDE«, Klemensker. 6. Slg. Ll. 18,2 ha Htk. 0-3-1-1 1/4 – Ejdsk. 19,000 – Grdsk. 10,000. 4 Td. Ld. er Skov og Lyng. Overtages 1946 af: Eduard Andr. Jespersen, f. 8. 10. 1913 i Klemensker (S. af Ejner J. og Hansine; f. Holm). G. m. Anna Katrine Voss, f. Straarup, d. 11. 6. 1916 i Andst (D. af Hans Nissen Hansen S. og Bodil Marie, f. Voss). Børn: Bodil Hansine Straarup, f. 1. 2. 1946.

Magleminde 1955 – Luftfotografi tilh. Kgl. Bibliotek

 

Annonce i Bornholms Tidende 7. august 1970

22.11.1972 Solgte Edvard Jespersen matr. nr. 82cy, 82bn Olsker sogn samt 175mp Klemensker sogn fra Magleminde for 60.000 kr. Magleminde matr. nr. 175bo er nu på 45.861 m2

Magleminde 1990 – Luftfotografi tilh. Kgl. Bibliotek

1976- Dagny Kirsten Straarup, f. Jespersen og Hans Aage Jeppsen

Hans Aage Jeppsens oplysninger: Køb af skov, matr. nr. 82æa, 68.268 m2. Efter Charles Hjort døde skulle hans ejendom og jord sælges. Magleminde købte skoven.

Dronefoto taget af Mathias Olssen