Lillevang, Nordre Lyngvej 9 – matrikel 124b/175i

Lillevang, Nordre Lyngvej 9, Klemensker

7.slg. fortov, matrikel 124b og 175ip – Udstykning fra Buskegård

 [Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Lillevang med areal 2025, Kort fra 1914

Skøde og panteprotokol 2. række Arkivalieronline

Skøde og panteprotokol efter 1975- Arkivalieronline

 

Jorden til ejendommen er en udstykning af Buskegård efter dens brand i 1909 og opkøb af ”Foreningen til Opkjøb og udstykning af Landejendomme i Bornholms Amt”.

Skøde 8/10 1910. Foreningen solgte matrikel 124b for hartkort 2 skp. 3 fdk 1 alb og matrikel 175ip for hartkorn 3 fdk 2 alb. til Caroline Marie Andreasen f. Holm, smed Peter Andreasens hustru i Vang som særeje. Ifølge købekontrakten overtog køberen jorden fra den 1. august 1909. Køberen var forpligtet til at forsyne jorden med avlsbygninger.

Ejere/beboere

1909-1912 Caroline Marie Andreasen og Peter Andreasen

Caroline Marie blev født 5/8 1867 i Rutsker

Peter Andreasen blev født 21/9 1871 i Vestermarie

Deres børn: Petra Caroline Andreasen f. 3/2 1900 i Rutsker (Vang), Anders Jensen Holm Andreasen f. 14/6 1902 i Rutsker, Markus Johannes Holm Andreasen f. 10/3 1904 i Rutsker, Jenny Sofie Marie Holm Andreasen f. 11/12 1909 på 11. slg. lynglod i Klemensker

22/5 1912 fogedudlægsskøde Arkivalier online til Petra Johanne Hansigne Larsen, født Hansen, Carl Christian Larsens hustru af Klemensker, som hendes særeje. Nexø og Omegns Haandværkerbank havde begæret tvangsauktion for manglende betalinger. Enestebyder var Petra Larsen med et bud på 5.600 kr, der dækkede 1. prioritetsgælden til Østifternes Kreditforenings udestående inkl. Renter, der udgjorde 5.520,27 kr.  Der var derefter blot 79 kr 73 øre tilbage til dækning af Nexøbankens gæld på 3.120 kr.

1912-1929 Petra Johanne Hansigne Larsen, f. Hansen og Carl Christian Larsen

Karl Kristian Larsen blev født 23/12 1875 i Pedersker. Hans mor var ugifte Karen Kirstine Larsen på 28 år. Faderen uoplyst i kirkebogen.

Petra Johanne Hansigne Hansen blev født 18/12 1878 i Bodilsker. Forældre Hans Christian Hansen og Signe Petrea Hansen, f. Kofoed.

De blev gift 22/5 1901, hvorefter de købte Bakkemøllen i Nexø, som de havde indtil 1911, hvor møllen brændte.

Deres 14 børn: Hedvig Karen Hansigne Larsen, f. 1901i Nexø, Alma Lovise Larsen, f. 1902 i Nexø, Karen Magda Larsen f. 1904 i Nexø, Harald Christian Larsen f. 1905 i Nexø, Knud Aage Larsen f. 1907 i Nexø. Karla Johanne Larsen f. 1908 i Nexø, Hans Edvard Larsen f. 1909 i Nexø. Carl Otto Larsen f. 1. april 1911 i Nexø, Anna f. 1913 i Klemensker – død som spæd, Eva Petra Larsen f. 1914 i Klemensker, Elly Kirsten Larsen f. 1916 i Klemensker, Poul Anker Larsen f. 1918 i Klemensker, Lilly Margith Larsen f. 1921 i Klemensker, Ada Margrethe Larsen f. 1923 i Klemensker.

 

 Under slukningen at Bakkemøllenbranden brækkede Karl sit ben to steder.  Hele deres livshistore er godt beskrevet i sønnen Carl Otto Larsens 29 sider beretning ”Landmand – erindringer 1911-1933”, der findes på Ø-arkivet og han ses på Bornholmske Billeder.

Beretningen er skrevet og indsendt til Sammenslutningen af Lokalarkiver  i 1991 i forbindelse med indsamling af netop ”Landmand-Erindringer”

Hele beretningen kan også læses her: Carl Otto Larsen beretning fra Lillevang

 Carl Otto Larsen skriver kort om sine 12 søskende. Om deres ægteskaber, erhverv og boliger. Han beskriver Lillevangs boligindretning og om agerbruget på ejendommens 10 tønder land. Han skriver om kraftforsyningen eller snarere om dets manglen af samme. Om haven og om ejendommen omgivelse, bl.a. at kløve sten til brolægningen.

Lillevangs stuehus, lade og uderum

Indgående beskrives besætningen, mærkning, kalvenes opvækst og om levering af mælk til Humledal Andelsmejeri.

Der er flere afsnit om kostalden og dens indretning, fodring og pasning af de fire køer, som ejendommen havde. Her er omtale om året 1917, hvor høsten slog fejl og hvordan de samlede foder i lyngplantagen og at dyrene var så afkræftede, at de næsten ikke kunne rejse sig.

Børnenes hjalp alle med i bedriften og faderen tog arbejde som bl.a. som murerarbejdsmand hos fremmede. Børnenes hjalp med alt forehavende arbejde i stalden, på marken. i haven. Ejendommen havde ikke grisesøer, men købte 4 uge gamle grise hos naboen til opfedning. Efter fire- fem måneder blev de leveret til slagteriet. Grisene blev passet af børnene. Enkelte grise med opfodret en ekstra måned og blev hjemmeslagtet. Slagtningen er nøje beskrevet.

Ejendommen ene hest er beskrevet. Der var indgået en ”hestelav” med naboen, således at de sammen kunne stille med to heste, der skulle til når markredskaberne og en større vogn var nødvendig.

Om den personlige hygiejne.

Om hønsene og æggeproduktionen. Om skrukhøner og hønsene var en vigtig fødevare for familien. Desuden omtales levering af æg til købmanden og  om brugen af en lille indbundet notesbog, der holdt regnskab med mellemværendet. Købmanden må have været Bedegadekøbmanden, da den lå to kilometer far ejendommen.

Dyrskuet blev besøgt på andendagen. Ejendommen havde ingen dyr med på dyrskuet. Der beskrives ”gøglerbaken”, hvor der var bla. skydetelte, slikboder og underholdningstelte. Børnene fik ikke penge til fornøjelserne, men de måttebruge deres egne penge, som de havde tjent ved arbejde for naboerne.

Lillevangs markinddelinger

Der er et fin beskrevet afsnit om agerbruget. Specielt mergelgravningen, som udførtes i samarbejde med naboerne. Betaling for hjælpen var i mergel. Der var en del tørnegravning fra ejendommen.

Der er et helt afsnit om forårsarbejdet med pløjning med enkeltplov og om  udkørsel af ajle, tromling, harving og såanordninger til roer. Frø og korn blev købt i Klemensker Andelsgrovvarerforretning.

Afsnit om høslet, roemarken og kornmarken og arbejderne der var knyttet hertil. Ejendommen havde andel i det lokale damp tærskeværk og arbejdet med tærksning beskrives indgående

Sten fra markerne blev brugt til gærde, men også solgt til kommunen til sognevejene – efter de var hugget til skærver.

I den ene svinesti stod en høvlebænk, som blev benyttet om vinteren til fremstilling af redkaber.

Kartoflerne blev taget op den 26. september, som var kong Christian X’s fødselsdag I september kom ”sildemanden” kørende. Det var en svensker der solgte sild i saltlage i fjerdinger.

Som arbejde op mod jul beskrives fremstillingen af hvidtøl i gruekedlen.

Faren var virksom i husmandsforeningen, som han var i bestyrelsen for i nogle år. Her fulgte han regnskabskursus for landbohjem.

Han beskriver nøje sin skolegang i Klemens nordre skole og skolelærer Jensen, der var en fremragende lærer. I de små klasser havde de frøken Kofoed, der var meget myndig. Om respekten for lærerne. Lærer Jensen spiste frokost hos naboen (Vist nok Rosenvænge!)

Han beskriver julen  med komsammener og juletræ på kroen arrangeret af husmandsforeningen.

Til slut fortæller Carl Otto om tjenestetid fra han blev konfirmeret. Han tjente på Tøndekulegård, Knudshøj og Bolbygård. Han fortæller om skiftedag, lønninger og andet.

I 1930-1933 var han fodermester på Lillegård i Nyker ejet af sandemanden, der ikke deltog så meget i gårdens arbejder, men var meget  lærerigt. Beretningen slutter med at han blev indkaldt som soldat.

Klemensker husflidsskole

Han beskriver at han gik på et husflidskursus i Klemensker, hvor de lavede mange gode og nyttige brugsting. Blandt andet et par søgræsstole (lænestole).

Annonce i Bornholms Tidende 3. december 1928

Klemensker Husflidsskole startede efter initiativ fra Klemensker husmandsforening i december 1928

Initiativet blev støttet af sognerådet helt fra starten. I 1930 holdt skolen til hos graver Petersen, med afslutningsudstilling på Klemens kro.– i 1932 bevilgede sognet 150 kr til dækning af lys og varme på Klemens kro til Klemens husflidforening.

Husflidsskolens to elever fletter lænestole. Th Anker Hansen, 17 år gammel og ejer af kameraet, der optager billedet. Eleven tv ukendt.

Bornholms Tidende 23/4 1930.

Husflidsskolens udstilling i påske 1930. Omtale i Bornholms Tidende 23 april 1930 

 

Bemærk at det netop var ovenstående forfatter til Landbrugsberetningerne, Carl Larsen, der modtog førstepræmien for veludført arbejde.

Lillevang var forsikret i Østifternes Brandforsikring fra 1910 – se forsikringspolicerne her: Forsikring af lillevang i Østifternes brandforsikring 1910 til 1952

Skøde læst 31/7 1929. Fra fru Petra Johanne Hansigne Larsen f. Hansen til landmand Ove Herman Pedersen. Købesum 10.000 kr.

1929-1940 Ove Herman Pedersen

Fogedudlægsskøde 1940 til Hans Peter Pedersen for 11.000 kr.

1940-1945 Hans Peter Pedersen

Skøde 8/3 1945 fra Hans Peter Petersen til kontrolassistent Poul Julius Hansen, købssum 12.800 kr

1945-1946 Poul Julius Hansen

Skøde 2/12 1946 fra avlsbruger Poul Julius Hansen til avlsbruger Ludvig Theodor Hansen. Købssum 10.000 kr.

Lillevang 1949 – luftfoto tilh Kgl. Bibliotek

1946-1952 Ludvig Theodor Hansen

Skøde 3/11 1952 fra Ludvig Theodor Hansen til landbrugsmedhjælper Holger Ejner Hansen. Købssum 14.850 kr.

Lillevang 1951 – luftfoto tilh Kgl. Bibliotek

1952- Holger Ejner Hansen

Skøde 26/8 1975 fra Arne Larsen til Poul Nielsen og Gurli Nielsen. Købssum 115.000 kr.

-1975 Arne Larsen

Skøde 2/7 1976 til Birgitte Bornach. Købssum 152.000 kr.

Lillevang 1990 – luftfoto tilh Kgl. Bibliotek

1976-2002- Birgitte Bornach

Lægesekretær

2015-2025- Frank Nørgaard Nielsen

Lillevang 4. november 2025. Foto:JVH